MAN HØRER OFTE I NYHEDERNE, AT »BRUXELLES« HAR BESLUTTET DET ENE ELLER DET ANDET. MEN HVAD BETYDER DET EGENTLIG? HVEM ELLER HVAD ER »BRUXELLES« HELT NØJAGTIGT? DETTE KAPITEL GIVER DIG EN KORT OVERSIGT OVER EU’s STRUKTUR. DU LÆRER OM DE VIGTIGSTE EU-INSTITUTIONER, HVILKET ANSVAR DE HAR, OG HVAD DE MÅ GØRE. DU LÆRER OGSÅ, HVORDAN DU KAN PÅVIRKE DERES ARBEJDE.

HVORDAN FUNGERER EU?

Hvem beslutter hvad i EU?

Når du hører om politiske diskussioner, nævnes ofte enkeltpersoner, f.eks. dit lands statsminister eller en oppositionsleder. Det skyldes, at det er mennesker, som træffer beslutninger og former politikker. Det samme gælder for Unionen.

De europæiske institutioner er blot steder, hvor politikere fra alle EU-lande mødes for at samarbejde om at opnå konkrete resultater. Lad os se på de institutioner, hvor de fleste beslutninger træffes.

Europa-Parlamentet

europarl.europa.da

Som EU’s eneste direkte valgte institution er Europa-Parlamentet almindelige menneskers kollektive stemme. Medlemmerne vælges direkte af EU’s borgere hvert femte år. Enhver, der har unionsborgerskab, kan stemme ved disse valg. I nogle EU-lande, hvor personer uden statsborgerskab undertiden kan stemme ved regionale valg, kan de også stemme ved valg til Europa-Parlamentet, hvis de opfylder andre opholdsbetingelser (f.eks. ikke-statsborgere, der bor lovligt i landet).

Europa-Parlamentets bygning i Strasbourg, Frankrig. / Møde i Europa-Parlamentet i Bruxelles, Belgien. / En infografik, der viser de pladser, som hver politisk gruppe i Europa-Parlamentet har fået tildelt.

Det seneste valg til Europa-Parlamentet blev afholdt i 2019. Det næste finder sted i 2024. Du får stemmeret i alle EU-lande, når du fylder 18 år, med undtagelse af Østrig og Malta, hvor du får stemmeret, når du fylder 16, og Grækenland, hvor du får stemmeret, når du fylder 17. Belgien og Tyskland har sænket valgretsalderen til 16 år for visse valg som f.eks. valg til Europa-Parlamentet.

VIDSTE DU DET?

Unge mennesker — mellem 15 og 30 år — er de mest pro-europæiske af alle generationer. I 2019 sagde over 70 % af dem, at de havde et positivt indtryk af EU.

Kilde: Flash Eurobarometerundersøgelse nr. 478

De vigtigste møder i Europa-Parlamentet, også kaldet »plenarmøder«, finder sted 12 gange om året i Strasbourg, Frankrig, og op til 6 gange om året i Bruxelles, Belgien.

Europa-Parlamentet har 705 medlemmer, også kaldet MEP’er, fra alle EU-lande. Antallet af medlemmer varierer fra land til land: Mere folkerige lande har flere medlemmer end mindre lande, som har et mindre befolkningstal. Medlemmer fra hele EU med lignende politiske synspunkter arbejder sammen i politiske grupper ligesom i nationale parlamenter i stedet for at danne grupper efter nationalitet.

Europa-Parlamentet træffer beslutninger om EU-lovgivning sammen med Rådet for Den Europæiske Union. Hvis Parlamentet og Rådet ikke kan nå til enighed om en lov, vedtages der ikke en ny lov. Parlamentet vælger formanden for Europa-Kommissionen og har ret til at godkende eller afskedige hele Europa-Kommissionen. Det godkender også Den Europæiske Unions budget.

En infografik, der viser forskellige valgretsaldre i EU.Medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges direkte af de europæiske borgere.

OPGAVE 5 DINE REPRÆSENTANTER I EUROPA-PARLAMENTET

Det næste valg til Europa-Parlamentet afholdes i 2024, og du har måske stemmeret til den tid. Dine repræsentanter samarbejder med andre medlemmer af Europa-Parlamentet i politiske grupper. Der kræves 23 medlemmer fra mindst en fjerdedel af de 27 EU-lande for at danne en politisk gruppe. Der findes i dag syv politiske grupper i Parlamentet. Medlemmerne kan ikke tilhøre mere end én politisk gruppe ad gangen. Andre medlemmer tilhører ikke nogen politisk gruppe og kaldes medlemmer uden for grupperne.

Se på kortet i små grupper i linket herunder for at finde ud af, hvilke partier fra dit land der fik flest stemmer ved det seneste valg til Europa-Parlamentet, og hvilke grupper de tilhører: europa.eu/!7C4qQY

Her kan du se, hvor medlemmerne sidder ved plenarforsamlingen: europa.eu/!j49WPY

Genkender du nogle af medlemmerne fra dit land?

Det Europæiske Råd

consilium.europa.eu/da/european-council/

Det Europæiske Råd består af de valgte ledere fra EU-landene, dvs. stats- og regeringscheferne. De mødes mindst fire gange om året. Deres møder betegnes ofte som »EU-topmøder«. Det Europæiske Råd fastsætter Unionens vigtigste politiske prioriteter og overordnede politiske kurs. Det ledes af en formand, som vælges for 2½ år.

Det Europæiske Råd vedtager ikke EU-love. Det er Europa-Parlamentets og Rådet for Den Europæiske Unions opgave — pas på ikke at blande dem sammen!

Et mødelokale i Europabygningen.
En infografik, der forklarer Det Europæiske Råds sammensætning. Den viser de 27 medlemsstaters flag og tre EU-flag, der repræsenterer lederne af EU-institutionerne.

Lederne af de 27 EU-medlemsstater er vist med et tegnet ansigt og deres lands flag foran dem. Der er desuden tre tegnede ansigter med et EU-flag, som repræsenterer formanden for Rådet og to andre EU-ledere. Deltagerne sidder i en cirkel, som de gør til alle topmøderne.

Det Europæiske Råd

EU-ledere og nationale ledere deltager i et europæisk topmøde under ledelse af formanden for Det Europæiske Råd.

Rådet for Den Europæiske Union

consilium.europa.eu/da/council-eu

Rådet for Den Europæiske Union — også kaldet »Rådet« — repræsenterer EU-landenes regeringer. I Rådet mødes ministre fra alle EU-lande for at drøfte og træffe beslutning om EU-politikker og -love. Hvilke ministre der mødes, afhænger af det emne, der skal drøftes. Hvis mødet f.eks. handler om luftforurening, mødes miljøministrene. Hvis det drejer sig om ledighed, mødes ministrene med ansvar for beskæftigelse og sociale anliggender.

Rådet er det ene af EU’s lovgivende beslutningsorganer. Så uden alle EU-landenes ministre kan der ikke gennemføres noget i Den Europæiske Union.

Reglerne for afstemninger i Rådet er fastlagt af EU-landene. Rådet træffer de fleste af sine afgørelser ved flertal og i nogle tilfælde ved enstemmighed. På de områder, hvor EU-landene er blevet enige om, at afgørelser skal træffes med enstemmighed — f.eks. på skatte- eller sikkerhedsområdet — betyder det, at alle ministre skal være enige, før der kan træffes en afgørelse.

På mange andre områder træffer ministrene flertalsafgørelser, f.eks. når de vedtager en EU-lovgivning om forbrugerrettigheder, om spørgsmål såsom økonomisk genopretning efter covid-19-pandemien eller om miljøspørgsmål såsom håndtering af byaffald.

Rådets formandskab varetages af et nyt EU-land hver 6. måned. Efter Spanien og Sverige i 2023 vil formandskabet blive varetaget af Belgien og Ungarn i 2024 og Polen og Danmark i 2025.

VIDSTE DU DET?

Rådet skal opnå enstemmighed, når de stemmer om:

  • de fleste af de fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål
  • statsborgerskab (tildeling af nye rettigheder til EU-borgere)
  • EU-medlemskab
  • harmonisering af national lovgivning om indirekte beskatning
  • EU’s finanser
  • visse retlige og indre anliggender (f.eks. familieret, politisamarbejde)
  • harmonisering af national lovgivning om social sikring og social beskyttelse.

I forbindelse med kravet om enstemmighed vil det at undlade at stemme ikke forhindre, at der træffes en afgørelse.

Lær mere om Rådet i denne korte dokumentarfilm: europa.eu/!Xm48xu

OPGAVE 6 AFSTEMNING I RÅDET

På Rådets møder vedtages omkring 80 % af lovgivningsforslagene ved afstemning med et kvalificeret flertal, som også kaldes »dobbelt flertal«. Ved afstemning med et kvalificeret flertal stemmer hver minister for eller imod et forslag eller undlader at stemme. Da det antal personer, som hver minister repræsenterer, varierer alt efter befolkningstallet i den pågældende ministers land, kræves der et »dobbelt flertal« for at vedtage en afgørelse på retfærdig vis: Mindst 55 % af EU-landene (15 ud af 27), der repræsenterer mindst 65 % af EU’s samlede befolkning (ca. 447 millioner), skal stemme for en lov, for at den kan vedtages.

Se her for yderligere oplysninger: europa.eu/!cngcxG

Prøv afstemningssimulatoren på Rådets websted for at se, hvordan dette system fungerer, ved hjælp af nedenstående øvelse: europa.eu/!BCXCX9

Forestil dig, at din klasse har indsamlet penge til en udflugt, og at I nu skal blive enige om udflugtsmålet. Nogen foreslår, at det foreslåede udflugtsmål sættes til afstemning med kvalificeret flertal. Er I alle af samme mening, eller skal I foretage en afstemning med kvalificeret flertal?

Vælg én, der kan repræsentere Europa-Kommissionen — vedkommende har ét minut til at argumentere for et bestemt udflugtsmål. Vælg en anden elev til at få ansvaret for Rådets afstemningssimulator. Giv hver af dine klassekammerater en rolle som minister fra et af de 27 EU-lande.

Hver »minister« skal derefter stemme for eller imod det foreslåede udflugtsmål — eller de kan undlade at stemme.

Tjek resultatet i Rådets afstemningssimulator. Hvad var resultatet? Kunne I blive enige om udflugtsmålet? Drøft denne form for afstemning med resten af gruppen.

Kvalificeret flertal: 27 medlemsstater, Mindste antal »ja«-stemmer, som kræves til vedtagelse: 55 % = 15. Simpelt flertal i alt = Befolkning, Mindste antal »ja«-stemmer, som kræves til vedtagelse: 65 % Brug afstemningssimulatoren.
En infografik, der forklarer afstemningssystemet på møderne i Rådet for Den Europæiske Union. Malta udgør 0,11 % af EU's befolkning, og Tyskland udgør 18,56 %.

Europa-Kommissionen

ec.europa.eu

En infografik, der forklarer Europa-Kommissionens sammensætning. Den viser 27 medlemmer, en fra hvert EU-land.

Europa-Kommissionen består af 27 kommissærer — én pr. EU-land. Kommissærerne er sammen med formanden for Europa-Kommissionen EU’s udøvende magt med ansvar for EU’s daglige virke. Deres mandat har en varighed på 5 år.

Lær mere om Kommissionen i denne korte video: europa.eu/!YXQjM6

Formanden for Europa-Kommissionen udpeges af medlemsstaterne via Det Europæiske Råd og udnævnes formelt af Europa-Parlamentet. De øvrige kommissærer foreslås af de enkelte landes regeringer og godkendes af Europa-Parlamentet. Kommissærer repræsenterer ikke deres eget lands holdninger, men Unionens fælles interesse. Hvert medlem af Kommissionen gives ansvar for et specifikt politikområde, f.eks. energi, økonomi eller handel.

Europa-Kommissionen foreslår nye love og programmer, som er i Unionens fælles interesse. Inden Kommissionen fremsætter et forslag, indhenter den udtalelser fra de nationale parlamenter, regeringer, interessegrupper og eksperter samt offentligheden ved at opfordre dem til at indgive bemærkninger online.

Yderligere oplysninger om, hvordan du kan give din mening til kende i EU’s politiske beslutningsproces, findes i afsnittet: Din stemme i EU’s beslutningsproces.

Kommissionens forslag undersøges i detaljer af Europa-Parlamentet og Rådet. Disse to institutioner træffer den endelige afgørelse vedrørende alle EU-love. De kan ændre forslag eller helt afvise dem. Europa-Kommissionen forvalter også Unionens politikker og budget og sikrer, at EU-landene anvender EU-retten korrekt.

Europa-Kommissionen er Unionens »udøvende organ«. En infografik, som forklarer Europa-Kommissionens rolle.

Europa-Kommissionen har ansvaret for at forvalte EU's budget, føre tilsyn med anvendelsen af EU-lovgivningen og udarbejde forslag til EU's love.

Unge mennesker i Europa-Parlamentet. / En gruppe unge samlet foran Europa-Parlamentets bygning i Strasbourg.

VIDSTE DU DET?

Kommissionens daglige arbejde udføres af dets administrative tjenestegrene, eksperter, oversættere, tolke og assistenter. Tjenestemænd ved Kommissionens tjenestegrene rekrutteres — ligesom personalet ved andre EU-institutioner — via Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (epso.europa.eu).

Disse tjenestemænd er borgere i EU-landene og udvælges gennem udvælgelsesprøver. Ca. 32 000 personer arbejder for Kommissionen. Det kan måske lyde som mange, men det er faktisk færre, end der er ansat i de fleste store kommunalforvaltninger i EU.

Hvis det lyder som en karriere, som du muligvis vil være interesseret i, kan du ansøge om et EU-praktikophold hos en hvilken som helst EU-institution.

Du kan finde flere oplysninger på: europa.eu/!vH97ph

VIDSTE DU DET?

Du kan besøge EU-institutionerne!

Tag rundt og besøg Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Råd eller Europa-Kommissionen personligt eller online.

En illustration af mænd og kvinder, der er samlet omkring en computer på et kontor i Europa-Kommissionen. / To billeder, der viser mennesker, der kigger på et interaktivt kort i Europa-Parlamentets museum Parlamentarium i Bruxelles.

Den Europæiske Unions Domstol

EU-landene har i de sidste 70 år i fællesskab udformet mange EU-love. Domstolen sikrer, at disse love fortolkes og anvendes på en ensartet måde. Hvis en national domstol er i tvivl om fortolkningen af nogen af disse love, kan den anmode EU-Domstolen om afklaring. De enkelte EU-lande anvender ikke altid EU-lovene fuldt ud. I sådanne tilfælde kan Kommissionen eller et andet EU-land indbringe sagen for EU-Domstolen. EU-Domstolen har sæde i Luxembourg og består af en dommer for hvert EU-land.

Find flere oplysninger på: curia.europa.eu

OPGAVE 7 HVEM GØR HVAD I UNIONEN?

Det var en masse viden på én gang! Men det er vigtigt at forstå, hvad »Bruxelles« egentlig er, og hvem der er ansvarlig for hvad i Unionen. Tag testen nedenfor for at se, hvor meget du kan huske. Sæt kryds i feltet ud for den eller de institutioner, beskrivelsen passer på.

Hvem...? Europa-Parlamentet Det Europæiske Råd Rådet for Den Europæiske Union Europa-Kommissionen Den Europæiske Unions Domstol
1. fremsætter forslag til EU-lovgivning JA / NEJ JA / NEJ JA / NEJ JA / NEJ JA / NEJ
2. godkender EU-love JA / NEJ JA / NEJ JA / NEJ JA / NEJ JA / NEJ
3. består af (kun) én repræsentant/ét medlem for hvert EU-land JA / NEJ JA / NEJ JA / NEJ JA / NEJ JA / NEJ
4. vælges direkte JA / NEJ JA / NEJ JA / NEJ JA / NEJ JA / NEJ
5. forvalter budgettet JA / NEJ JA / NEJ JA / NEJ JA / NEJ JA / NEJ
6. repræsenterer befolkningens interesser JA / NEJ JA / NEJ JA / NEJ JA / NEJ JA / NEJ
7. repræsenterer EU-landenes/deres regeringers interesser JA / NEJ JA / NEJ JA / NEJ JA / NEJ JA / NEJ
8. repræsenterer EU’s interesser som helhed JA / NEJ JA / NEJ JA / NEJ JA / NEJ JA / NEJ
9. træffer afgørelse om fortolkning af EU’s love JA / NEJ JA / NEJ JA / NEJ JA / NEJ JA / NEJ
10. fastlægger de politiske retningslinjer for Unionen JA / NEJ JA / NEJ JA / NEJ JA / NEJ JA / NEJ
Lav øvelserne online
OPGAVESVAR

Bortset fra de institutioner, der er beskrevet her, har du måske hørt om disse andre EU-institutioner og -organer:

Yderligere oplysninger findes på: europa.eu/!C7cTUm

OPGAVE 8 SÅDAN VEDTAGES EU’s LOVGIVNING

Den mest almindelige procedure for vedtagelse af love i Unionen kaldes »den almindelige lovgivningsprocedure«. Efter denne procedure drøftes forslag til en ny lov op til tre gange (i såkaldte behandlinger). Hvis der ikke opnås enighed, trækkes forslaget tilbage.

I EU-traktaterne specificeres det, hvem der kan vedtage love på hvilke områder: EU, medlemslandenes regeringer eller begge. EU-landene er ansvarlige for at træffe deres egne beslutninger og vedtage egne love inden for visse områder af den nationale politik, f.eks. industri, sundhed og uddannelse. På disse områder yder EU kun støtte til nationale regeringer. På områder, hvor EU eller medlemslandenes regeringer kan handle, kan EU kun handle, hvis den kan gøre det mere effektivt.

Læs mere om EU-kompetencer: europa.eu/!qBq8cQ

De tre behandlinger involverer hovedsagelig tre institutioner: Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen.

Indsæt hver institution i den korrekte boks på billedet.

En infografik med bokse, der skal fyldes ud ved besvarelse af spørgsmål om lovgivningsprocessen i EU.
Lav øvelserne online
OPGAVESVAR

OPGAVE 9 HVEM ER HVEM?

Du ved nu meget om de europæiske institutioner, men kender du navnene og ansigterne på de mennesker, der leder dem? Ved du, hvem der i øjeblikket er:

  1. Formand for Europa-Parlamentet?
  2. Formand for Det Europæiske Råd??
  3. Formand for Europa-Kommissionen?
  4. Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik?
OPGAVESVAR
En kvinder, der står med en højtaler foran en jublende folkemængde.

Din stemme i EU’s beslutningsproces

Som unionsborger kan du påvirke Unionens politikker på flere måder.

play video SE VIDEOEN: Hvordan påvirker du EU-institutionerne? europa.eu/!KtcBuM

Stem i dit eget land

Det har stor betydning, at du stemmer på dit medlem af Europa-Parlamentet i Bruxelles og Strasbourg, og det samme gælder, når du stemmer ved folketingsvalget. Det skyldes, at dit statsoverhoved og din nationale regering begge påvirker EU’s arbejde.

En infografik, der viser forskellige måder, hvorpå europæiske borgere kan få indflydelse på EU's politikker.

Din stemme ved parlamentsvalg i dit eget land bidrager til at vælge dit lands regering. Dit lands stats- eller regeringschef er medlem af Det Europæiske Råd. Din stemme bidrager også til at vælge bl.a. dit lands undervisnings- og miljøministre, som træffer afgørelser på Rådets møder. Din stemme ved valget til Europa-Parlamentet bidrager til at vælge dit lands repræsentanter i Europa-Parlamentet, som arbejder sammen med medlemmer fra andre EU-medlemsstater i politiske grupper.

Deltag i offentlige høringer

Du kan give din mening til kende ved at deltage i offentlige onlinehøringer. Inden Europa-Kommissionen fremsætter forslag til nye EU-love, og i løbet af hele beslutningsprocessen, indhenter den udtalelser fra almindelige mennesker og fra den offentlige og den private sektor.

Deltag her: europa.eu/!HC49Vt

Debat om EU

Du kan også give din mening til kende om, hvad der sker i EU, under de mange debatter, der finder sted både rent fysisk og online i hele EU.

Du kan læse mere om, hvordan du kan blive involveret i EU’s politiske beslutningsproces her: europa.eu/!QWgQ3r. Besøg platformen sammen-om.eu, hvis du ønsker at støtte demokratiet i Europa ved at opfordre borgerne til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet i 2024. Denne platform forbinder mennesker i hele Europa med henblik på at mødes, dele viden og lære nye færdigheder

Bed Europa-Kommissionen om at foreslå nye love

play video SE VIDEOEN: Hvad er det europæiske borgerinitiativ? Tag initiativet europa.eu/!kpmXmn

Unionsborgere kan lancere eller støtte et europæisk borgerinitiativ (europa.eu/citizens-initiative/_da). Gennem disse initiativer anmodes Europa-Kommissionen om at fremsætte lovforslag vedrørende et bestemt emne, som Unionen er ansvarlig for, f.eks. miljøet, landbruget eller transport. En gruppe på mindst syv EU-borgere, der bor i syv forskellige EU-lande, kan iværksætte et initiativ og indsamle underskrifter. Når et initiativ er underskrevet af 1 million mennesker, eller lidt over 0,2 % af EU’s befolkning, kan det forelægges Europa-Kommissionen til behandling.

Det første EU-borgerinitiativ nogensinde, »Right2Water«, samlede 1,6 millioner underskrifter. Det gav anledning til et forslag til nye regler om drikkevand.

VIDSTE DU DET?

Europa-Kommissionen har små kontorer (kaldet »repræsentationer«) i alle EU-lande med medarbejdere, der taler landets sprog. Du kan tale med dem eller bede om skriftlige oplysninger om EU på dit sprog. Der findes også lokale informationskontorer i Europe Direct-netværket i alle EU-lande. Du kan finde deres kontaktoplysninger sidst i dette hæfte.

OPGAVE 10 PRIORITETER FOR DIN REPRÆSENTANT I EUROPA-PARLAMENTET

Opstil i små grupper en liste over de fem emner, I ønsker at jeres repræsentant skal forsvare i Europa-Parlamentet. I kan som et eksempel læse Parlamentets beslutning om begrænsning af brugen af plastikposer i Unionen her: europa.eu/!wcYJKP