Referencer
Retsgrundlag
Afgørelse 69/13/Euratom, EKSF, EØF af 16. januar 1969 om oprettelse af et Kontor for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer (EFT L 13 af 18.1.1969), ophævet og senest erstattet ved Europa-Parlamentets, Rådets, Kommissionens, Domstolens, Revisionsrettens, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs og Regionsudvalgets afgørelse 2009/496/EF, Euratom af 26. juni 2009 om organisationen og driften af Den Europæiske Unions Publikationskontor (EUT L 168 af 30.6.2009, s. 41):
»Artikel 1
Den Europæiske Unions Publikationskontor er et interinstitutionelt kontor, som har til opgave på de bedst mulige betingelser at udgive De Europæiske Fællesskabers og Den Europæiske Unions institutioners publikationer.«
*
Det Rådgivende Udvalg for Publikationer (Europa-Kommissionen) har defineret en publikation som »et skrevet værk, som mangfoldiggøres, hvis fremstilling involverer en budgetudgift, og som hovedsageligt er bestemt for offentligheden«.
Publikationskontoret har blandt andet til opgave at:
Bidragydere
Denne vejledning er blevet til med bistand af:
Det tværinstitutionelle udvalg udpeger de officielle repræsentanter, som deltager direkte i arbejdet i grupperne. Udvalget kan fungere som »opmand« i mere principielle spørgsmål.
Koordineringsgruppen står for styringen af proceduren. Den sætter dagsordenen for arbejdet, sørger for, at der er overensstemmelse mellem de beslutninger, der træffes i de forskellige grupper, sørger for opdateringer og for, at proceduren forløber, som den skal. Den står også for Vejledningens netsted og deltager direkte i arbejdet med at videreudvikle dette.
De enkelte sproggrupper står for udarbejdelsen og ajourføringen af hver deres udgave efter de retningslinjer, der fastlægges af koordineringsgruppen. Publikationskontorets repræsentanter i disse grupper varetager koordineringen af arbejdet og sørger for, at oplysningerne videregives til koordineringsgruppen. Sproggrupperne består af repræsentanter for institutionernes forskellige afdelinger: jurist-lingvister, oversættere, terminologer, korrekturlæsere osv.
En række beslutningsorganer konsulteres desuden løbende om forskellige spørgsmål. For Kommissionens vedkommende kan nævnes Generalsekretariatet, Protokoltjenesten og tjenesterne for Eksterne Forbindelser. Der opretholdes desuden nær kontakt med forskellige internationale organisationer, specielt inden for standardisering (ISO).