Bekæmpelse af ørkendannelse i EU: En stigende trussel, der kræver en større indsats

Resumé

I

Ørkendannelse, som er en form for jordbundsforringelse i tørre områder, er en stigende trussel i EU med store indvirkninger på arealanvendelsen. Dette udtryk anvendes normalt til at beskrive menneske‑ og klimarelaterede processer, som resulterer i problemer, der påvirker tørre områder, f.eks. lavere fødevareproduktion, ufrugtbar jord, reducering af jordens naturlige modstandskraft og forringet vandkvalitet. Prognoser for klimaforandringer i Europa viser, at risikoen for ørkendannelse stiger. Der findes allerede varme halvørkener i det sydlige Europa, hvor der sker et skift fra tempereret til tørt klima. Dette fænomen breder sig mod nord. Den lange periode med høje temperaturer og lave regnmængder i Europa i sommeren 2018 mindede os om den presserende betydning af dette problem.

II

Vi undersøgte, om risikoen for ørkendannelse i EU blev tacklet effektivt og produktivt. Vi vurderede, om Kommissionen havde gjort passende brug af tilgængelige data, og om EU havde truffet foranstaltninger til at bekæmpe ørkendannelse på en sammenhængende måde. Vi reviderede projekter, der adresserer ørkendannelse i EU, og vi undersøgte, hvorvidt det er sandsynligt, at EU's forpligtelse om i 2030 at opnå neutralitet med hensyn til jordbundsforringelse ‑ en tilstand, hvor mængden og kvaliteten af jordressourcer forbliver stabil eller øges ‑ vil blive indfriet.

III

Vi konkluderer, at ørkendannelse og jordbundsforringelse er aktuelle og stigende trusler i EU, men at Kommissionen ikke har et klart billede af disse udfordringer, og at de trufne foranstaltninger til at bekæmpe ørkendannelse mangler sammenhæng. Kommissionen har ikke vurderet fremskridt hen imod opfyldelse af forpligtelsen om at opnå neutralitet med hensyn til jordbundsforringelse i 2030.

IV

Selv om Kommissionen og medlemsstaterne indsamler data om forskellige faktorer, som påvirker ørkendannelse og jordbundsforringelse, har Kommissionen ikke analyseret dataene for at opnå en udtømmende vurdering af ørkendannelse og jordbundsforringelse i EU.

V

Der er ingen strategi på EU‑plan vedrørende ørkendannelse og jordbundsforringelse. Tværtimod er der forskellige strategier, handlingsplaner og udgiftsprogrammer, f.eks. den fælles landbrugspolitik, EU's skovstrategi og EU's strategi for tilpasning til klimaændringer, der er relevante for bekæmpelse af ørkendannelse, men som ikke fokuserer på dette problem.

VI

EU‑projekterne vedrørende ørkendannelse er fordelt på forskellige EU‑politikområder ‑ primært udvikling af landdistrikter, men også miljø‑ og klimatiltag, forskning og regionalpolitik. Disse projekter kan have en positiv indvirkning på bekæmpelsen af ørkendannelse, men der er visse bekymringer for så vidt angår deres levedygtighed på langt sigt.

VII

I 2015 forpligtede EU og medlemsstaterne sig til at opnå neutralitet med hensyn til jordbundsforringelse i EU i 2030. Men der er ikke foretaget en fuldstændig vurdering af jordbundsforringelse på EU‑plan, og der ikke vedtaget en metode til, hvordan det skal gøres. Der har ingen koordinering været mellem medlemsstaterne, og Kommissionen har ikke givet praktisk vejledning om dette emne. Der er endnu ingen klar, fælles vision i EU om, hvordan neutralitet med hensyn til jordbundsforringelse kan opnås i 2030.

VIII

Baseret på ovenstående fremsætter vi anbefalinger til Kommissionen, som sigter mod en bedre forståelse af jordbundsforringelse og ørkendannelse i EU, at vurdere behovet for at forbedre EU's lovrammer vedrørende jordbund og at intensivere indsatsen for at opfylde EU's og medlemsstaternes forpligtelse til at opnå neutralitet med hensyn til jordbundsforringelse i EU i 2030.

Indledning

Ørkendannelse i EU ‑ en stigende trussel som skyldes klimaforandringer og menneskelig aktivitet

01

Europa påvirkes i stigende grad af ørkendannelse. Risikoen for ørkendannelse er størst i det sydlige Portugal, dele af Spanien og det sydlige Italien, det sydøstlige Grækenland, Malta, Cypern og de områder, der grænser op til Sortehavet i Bulgarien og Rumænien. Undersøgelser har vist, at disse områder ofte påvirkes af jorderosion, tilsaltning, tab af organisk kulstof i jorden, tab af biodiversitet og jordskred¹. Den lange periode med høje temperaturer og lave regnmængder i Europa i sommeren 2018 mindede os om den presserende betydning af dette problem.

02

Ørkendannelse er en form for jordbundsforringelse i tørre områder. Dette udtryk anvendes til at beskrive menneske‑ og klimarelaterede processer, som resulterer i problemer, der påvirker tørre områder, f.eks. lavere fødevareproduktion, ufrugtbar jord, reducering af jordens naturlige modstandskraft og forringet vandkvalitet (jf. tekstboks 1).

03

Ørkendannelse skyldes både menneskelig aktivitet og klimaforandringer.

• Menneskelig aktivitet. Overforbrug eller ineffektiv brug af vand, f.eks. på grund af dårlige kunstvandingsmetoder, reducerer vandforsyningen generelt i et område, hvilket kan resultere i tab af vegetation og med tiden ørkendannelse. Overgræsning og skovrydning⁸ kan resultere i ørkendannelse, fordi begge fjerner eller skader den vegetation, som beskytter jorden og holder den fugtig og frugtbar. Undersøgelser har vist, at nedlæggelse af landbrug kan være en faktor, som gør jorden mere sårbar over for jordbundsforringelse og ørkendannelse⁹. Men mangel på menneskelig aktivitet kan også medføre fordele, bl.a. arealretablering, øget biodiversitet eller naturlig skovrejsning¹⁰.
• Klimaforandringer. I takt med at gennemsnitstemperaturerne stiger, og tørker og andre alvorlige vejrforhold bliver hyppigere og mere intensive på grund af klimaforandringer (jf. punkt 9), er der en tendens til øget jordbundsforringelse i tørre områder (og dermed ørkendannelse). Jord, der er ekstremt tør, er tilbøjelig til at erodere, bl.a. ved pludselig styrtfloder, hvor overjorden skylles hurtigt væk, så jordoverfladen derved forringes yderligere¹¹.

04

Efterfølgende ørkendannelse kan også påvirke klimaforandringerne. Den har en negativ effekt på klimaforandringerne.

• Ved jordbundsforringelse udledes drivhusgasser til atmosfæren med risiko for yderligere klimaforandringer og tab af biodiversitet (jf. figur 1). Biomasseressourcerne og kulstoflagrene i jordbunden er sårbare over for tab til atmosfæren som følge af de forventede forværringer af storme, naturbrande, jordforringelse og skadedyrsudbrud¹².
• Ved genopretning af jordbunden optages drivhusgasser gradvist fra atmosfæren, så træer og anden vegetation kan vokse. Disse planter kan dernæst optage yderligere CO₂. I områder, hvor jordbunden er forringet, fungerer denne proces ikke, og der optages ikke CO₂ fra atmosfæren.

05

I 2008 foretog Det Europæiske Miljøagentur (EEA) en undersøgelse¹³ af ørkendannelse i det sydlige, centrale og østlige Europa af et område på 1,68 millioner km². I 2017 blev der foretaget en opfølgende undersøgelse¹⁴ baseret på den samme metode. Disse undersøgelser har vist, at arealmængden med høj eller meget høj følsomhed over for ørkendannelse var steget med 177 000 km² ‑ svarende til et område på omkring størrelsen af Grækenland og Slovakiet til sammen ‑ på mindre end et årti (jf tabel 1).

Tabel 1

Følsomhed over for ørkendannelse i det sydlige, centrale og østlige Europa, 2008 og 2017

	2008		2017		Forskellen på 2008 og 2017
	tusind km2	%	tusind km2	%	tusind km2	%
Meget høj	10	1	28	2	+18	+1.1
Høj	224	13	383	23	+159	+9.5
Moderat	419	25	381	23	-38	-2.2
Lav	560	33	475	28	-85	-5.1
Meget lav	467	28	413	24	-54	-3.2
I ALT	1 680	100	1 680	100	-	-

Kilde: Revisionsretten, baseret på Prăvălie et al., 2017.

06

Baseret på den opfølgende undersøgelse viser figur 2 den forværrede situation i det sydlige Europa og på Balkan.

07

Cypern, som ikke indgik i ovennævnte undersøgelse, er særligt hårdt ramt: Undersøgelser har vist, at 99 % af landet er sårbart over for ørkendannelse¹⁶. Bilag  I omfatter kort, som viser tilbøjelighed til ørkendannelse i de fem medlemsstater, vi har besøgt (jf. punkt 26).

Scenarier for klimaforandringer bekræfter EU's øgede sårbarhed over for ørkendannelse

08

Prognoser for klimaforandringer i Europa viser at risikoen for ørkendannelse stiger¹⁷. I det sydlige Europa findes varme halvørkener, hvor der ifølge undersøgelser er sket et skift fra tempereret til tørt klima¹⁸. Dette fænomen breder sig allerede mod nord. Videnskabelige resultater tyder på, at menneskeskabte emissioner har forøget sandsynligheden for tørkeår i Middelhavsområdet betydeligt¹⁹.

09

Med klimaforandringerne bliver vand en endnu mere knap ressource i dele af Europa, og ifølge undersøgelser forekommer tørke hyppigere²⁰. Det øger sårbarheden over for ørkendannelse. Ifølge de klimaforandringsmodeller, som anvendes af Kommissionen, forventes temperaturene at stige mere end 2°C i bestemte områder (f.eks. Spanien) ved udgangen af dette århundrede. I denne periode forventes sommernedbøren at stige med 50 % eller mere i det sydlige Europa²¹. Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) bekræftede i sin rapport fra 2018²², at temperaturerne på ekstremt varme dage på mellembreddegraderne med stor sandsynlighed vil stige med op til ca. 3°C ved en global opvarmning på 1,5°C og med ca. 4°C ved en global opvarmning på 2°C, og at antallet af varme dage forventes at stige i de fleste landområder.

10

De modeller, der anvendes af Kommissionen, fremsætter også prognoser for risikoen for ørkendannelse, som forventes at være stor især i Spanien, det sydlige Italien, Portugal og områder i Sydøsteuropa, herunder Bulgarien, Grækenland, Cypern og Donaudeltaet i Rumænien (jf. figur 3). Andre undersøgelser rapporterer om særlig kraftige stigninger i tørhed og fald i adgangen til vand i Sydeuropa og Middelhavsområdet ved en ændring i den globale opvarmning fra 1,5°C til 2°C²³.

– Forventet udvikling vedrørende risikoen for ørkendannelse²⁴ ifølge 2,4°C‑scenariet (RCP 4,5 ‑ til venstre) og 4,3°C‑scenariet (RCP 8,5 ‑ til højre) i 2071‑2100 sammenlignet med 1981‑2010²⁵.

– Forventet udvikling vedrørende tørhedsindekset ifølge 2,4°C‑scenariet (RCP 4,5 ‑ til venstre) og 4,3°C‑scenariet (RCP 8,5 ‑ til højre) i 2071‑2100 sammenlignet med 1981‑2010.

FN's rammer for bekæmpelse af ørkendannelse

11

FN's konvention for bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD) er en international aftale, som fastsætter globale rammer for bekæmpelse af ørkendannelse. Den blev etableret i 1994 efter miljøtopmødet i Rio de Janeiro i 1992²⁶. Det er en juridisk bindende aftale om jordbundsproblemer, som omfatter jordbundsforringelse og ørkendannelse og tilvejebringer et udgangspunkt for tilpasning, imødegåelse og robusthed. UNCCD har 197 parter, herunder EU²⁷ og de 28 medlemsstater. Parterne i konventionen samarbejder om at forbedre levevilkårene for mennesker i tørre områder, opretholde og genoprette jordbundsproduktiviteten samt afbøde virkningerne af ørkendannelse og tørke.

12

Parterne i konventionen kan frivilligt erklære sig "berørt af ørkendannelse". Disse lande skal udarbejde og gennemføre nationale handlingsprogrammer for bekæmpelse af ørkendannelse.

13

I 2015 vedtog FN 2030‑dagsordenen for bæredygtig udvikling frem til 2030²⁸, herunder en forpligtelse om at nå alle FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Mål 15 sigter mod at "beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet", og det omfatter målet om at "bekæmpe ørkendannelse, genoprette forringet land og jord, herunder land påvirket af ørkendannelse, tørke og oversvømmelse, og forsøge at opnå en jordforringelses‑neutral verden" i 2030 (delmål 15.3).

14

I 2017 vedtog UNCCD sin strategiske ramme for 2018‑2030 med fokus på at nå delmål 15.3. EU har som part i konventionen bekræftet sin forpligtelse til i 2030 at opnå neutralitet med hensyn til jordbundsforringelse.

Bekæmpelse af ørkendannelse i EU

15

EU har ingen særlig strategi eller særlige juridiske rammer vedrørende ørkendannelse. Forskellige andre strategier og udgiftsprogrammer adresserer imidlertid visse faktorer i tilknytning til ørkendannelse, som vist nedenfor.

16

I september 2006 vedtog Kommissionen en temastrategi for jordbundsbeskyttelse²⁹ og understregede dermed, at jordbundsforringelsesprocesser i sidste ende kan føre til ørkendannelse. Målene med denne strategi var at sikre en bæredygtig anvendelse af jordbunden ved at hindre yderligere jordbundsforringelse og bevare jordbundens funktioner samt ved at genoprette forringet jordbund til et funktionelt niveau svarende til mindst dens nuværende eller tilsigtede anvendelse. Temastrategien for jordbundsbeskyttelse fra 2006 byggede på fire grundpiller, nemlig bevidstgørelse, integrering med andre politikker, forskning og lovgivning, nemlig et forslag til et jordbundsrammedirektiv³⁰.

17

Forslaget til jordbundsrammedirektivet krævede, at medlemsstaterne skulle udpege områder, hvor der er risiko for jordbundsforringelse, definere mål for jordbundsbeskyttelse og gennemføre programmer for at nå disse mål. Det foreslåede direktiv skulle desuden medvirke til at bremse ørkendannelse på grund af jordbundsforringelse og tab af jordens biodiversitet. Men i næsten otte år var der ikke et kvalificeret flertal³¹ i Rådet til at opnå vedtagelsen. I april 2014 trak Kommissionen forslaget tilbage.

18

I april 2013 vedtog Kommissionen EU's 2013‑strategi for tilpasning til klimaforandringerne for at opfordre medlemsstaterne til at træffe tilpasningsforanstaltninger. Den understreger behovet for, at EU træffer foranstaltninger for at tilpasse sig uundgåelige klimakonsekvenser og deres økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige omkostninger.

19

I november 2013 vedtog EU det generelle EU‑miljøhandlingsprogram med det formål at sikre senest i 2020, at "jordarealer forvaltes bæredygtigt i Unionen, jordbunden er tilstrækkeligt beskyttet, og rensning af forurenede arealer er godt i gang".

20

EU's skovbrugsstrategi i 2013 fremhævede, at skove ikke blot er vigtige for landdistriktsudvikling, men også for miljøet og bekæmpelsen af klimaforandringer. Skovene spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af jordforringelse og ørkendannelse.

21

Der kan anvendes forskellige EU‑fonde til at finansiere foranstaltninger til at tackle ørkendannelse:

• Gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, inkl. dens komponenter med hensyn til landdistriktsudvikling³², forgrønnelse og krydsoverensstemmelsesordningen³³, kan have positive virkninger for landbrugsjord. Intensive eller ikkebæredygtige landbrugsmetoder kan imidlertid skade jorden.
• De europæiske struktur‑ og investeringsfonde³⁴ sigter mod at reducere regionale skævheder i EU. De omfatter fremme af tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse som et tematisk mål. Projekter til bekæmpelse af ørkendannelse kan, hvis medlemsstater konstaterer et relevant behov, medfinansieres af f.eks. Den Europæiske Fond for Regional Udvikling (EFRU) eller Samhørighedsfonden.
• Andre EU‑finansieringsinstrumenter, som tackler ørkendannelse, er det 7. forskningsrammeprogram og Horisont 2020‑programmet for forskning³⁵, LIFE‑finansieringsinstrumentet³⁶ til støtte for miljøet og Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF)³⁷.

22

Selv om EU's udgiftsprogrammer stiller finansiering til rådighed for projekter til at tackle ørkendannelse, findes der ingen oplysninger om EU‑finansieringsbeløbet, som planlægges og anvendes til at tackle ørkendannelse.

23

I EU har Rådet oprettet en arbejdsgruppe om ørkendannelse³⁸. Denne arbejdsgruppe forbereder EU's holdning ved internationale forhandlinger vedrørende ørkendannelse og jordbundsforringelse, og den er det eneste lovmæssige forum til drøftelse af spørgsmål i relation til UNCCD og ørkendannelse på EU‑plan.

24

Sammen med Rådet og andre af Kommissionens tjenestegrene koordinerer GD ENV EU's holdning ved UNCCD‑arrangementer, f.eks. partskonferencerne, der finder sted hvert andet år. Det Fælles Forskningscenter (JRC) spiller en afgørende rolle ved at tilvejebringe videnskabelig baggrundsinformation og indgå i UNCCD's fortegnelse over eksperter. Andre af Kommissionens tjenestegrene kan også spille en rolle i forbindelse med bekæmpelse af ørkendannelse i EU, som vist i figur 4 Desuden udgiver Kommissionens statistiske kontor (Eurostat) en årlig rapport om EU's fremskridt hen imod opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling, herunder en vurdering af indikatorer for jordforringelse under mål nr. 15 for bæredygtig udvikling (jf. punkt 13).

Revisionens omfang og revisionsmetoden

25

Eftersom Europa i stigende grad påvirkes af ørkendannelse, undersøgte vi med vores revision, om risikoen for ørkendannelse i EU adresseres effektivt og produktivt. Vi vurderede navnlig, om:

• Kommissionen og medlemsstaterne havde gjort passende brug af de tilgængelige data
• EU havde truffet foranstaltninger til at bekæmpe ørkendannelse på en sammenhængende måde
• projekter, der tackler ørkendannelse i EU, havde haft en positiv effekt
• EU's forpligtelse til at opnå neutralitet med hensyn til jordbundsforringelse i 2030 sandsynligvis vil blive indfriet.

26

Vi foretog revisionen i perioden september 2017 til maj 2018 og indhentede revisionsbevis fra følgende kilder:

• dokumentgennemgange og samtaler med personale fra fem af Kommissionens generaldirektorater³⁹
• revisionsbesøg i fem medlemsstater, som er erklæret berørt af ørkendannelse, nemlig Spanien, Italien, Cypern, Portugal og Rumænien, som blev udvalgt på grund af deres sårbarhed over for ørkendannelse og for at dække en række klimatiske forhold, vegetation, menneskelige aktiviteter og konstaterede risici. Vi foretog interviews, analyserede strategiske dokumenter (bl.a. programmer for udvikling af landdistrikter), procedurer og data
• besøg til en stikprøve på 25 projekter, som de fem medlemsstater identificerede som relevante med hensyn til ørkendannelse, og som finansieres eller medfinansieres af EU. Disse projekter omfattede kunstvandingsinvesteringer, skovbrugsprojekter, vekseldrift eller retablering af stenmure eller ‑diger for at forebygge jorderosion. Formålet med projektbesøgene var at vurdere, om projekterne har haft en bæredygtig effekt ved tackling af ørkendannelse, ikke at afgive en erklæring om projekternes lovlighed eller formelle rigtighed. Vi reviderede desuden projekter, som involverer forskning i metoder til tackling af ørkendannelse (jf. bilag  III)
• møder med forskellige interessenter, bl.a. UNCCD, EEA og akademiske eksperter, for at drøfte strategiske tilgange eller teknikker til at tackle og overvåge ørkendannelse og jordbundsforringelse i EU.

27

Revisionen omfattede ikke arealbeslaglæggelse på grund af byudvikling eller anden kulturlandskabelig udvikling. Ifølge EEA⁴⁰ var den årlige arealbeslaglæggelse i perioden 2006 til 2012 i EU's 28 medlemsstater ca. 850 km², hvilket er under 0,1 % af EU's samlede landareal. Ved fremsættelse af revisionsspørgsmålene i punkt 25 vurderede vi ikke de af UNCCD fastlagte rammer for bekæmpelse af ørkendannelse.

Bemærkninger

Kommissionen og medlemsstaterne indsamler relevante data om ørkendannelse og jordbundsforringelse, men Kommissionen gør ikke passende brug heraf

28

Vi undersøgte Kommissionens brug af de tilgængelige data om ørkendannelse og jordbundsforringelse. Kommissionen er nødt til at indsamle og analysere data om ørkendannelse og de dermed forbundne risici for at afgøre, hvad der er nødvendigt for at tackle dette og derefter skride til handling. Disse data skal være tilstrækkelige, sammenhængende, pålidelige og ajourføres og gennemgås regelmæssigt.

Kommissionen og medlemsstaterne indsamler data vedrørende ørkendannelse

29

Et centralt system, som anvendes til overvågning af relevante indikatorer for ørkendannelse og jordbundsforringelse i EU, er jordobservationsprogrammet Copernicus, der koordineres og forvaltes af Kommissionen⁴¹. Dette system anvender forskellige teknologier lige fra satellitter i rummet til målesystemer på landjorden, på havet og i luften. Copernicus tilvejebringer data åbent og frit på tværs af områder som atmosfære, hav, land, klima, beredskab og sikkerhed. En af programmets komponenter, Copernicus landovervågningstjenesten, tilvejebringer geografisk information om arealdækning og relaterede variabler, f.eks. om vegetationsdække og vandkredsløbet. I 2015 blev der opsendt endnu en satellit. Et af dens mål er at overvåge ørkendannelse⁴², men der foreligger endnu ingen klare oplysninger herom (jf. også punkt 39).

30

Kommissionen indsamler regelmæssigt nyttige, relevante oplysninger om forskellige elementer vedrørende jordbundstilstanden i EU, herunder oplysninger om de tre UNCCD‑delindikatorer (jf. punkt 38).

31

Jordbundsproduktiviteten blev analyseret af JRC i en rapport baseret på satellitobservationer i perioden 1982 til 2010 ved hjælp af Copernicus‑data⁴³. Figur 5, som er baseret på de seneste fyldestgørende data offentliggjort af Kommissionen om dynamikken i jordbundsproduktivitet i EU⁴⁴, viser, at de tørre og varme middelhavslande er mere tilbøjelige til at blive berørt af et fald i jordbundsproduktivitet.

32

Organisk kulstof i jorden overvåges af Kommissionen ved hjælp af platformen med flere formål under den statistiske rammeundersøgelse vedrørende arealanvendelse/arealdække (LUCAS)⁴⁵, en standardiseret analyse som foretages hver tredje år af egenskaberne i overjord i EU og varetages af JRC. Ifølge EEA er der i gennemsnit størst sandsynlighed for, at jordbunden i Europa akkumulerer CO₂, eftersom jordbund under eng og skov fungerer som et kulstofdræn, hvorimod jordbunden under agerjord er en mindre kulstofkilde⁴⁶. Figur 6 viser, at de områder, der risikerer ørkendannelse, i Grækenland, Spanien, Italien, Portugal og Rumænien, er forbundet med et lavt indhold af organisk kulstof i jorden.

33

Arealdækning og ændringer af arealdækning i EU overvåges regelmæssigt via fællesskabsprogrammet til koordinering af oplysninger om miljøet i Europa (Corine)⁴⁷, som er en komponent i Copernicus‑programmet, der forvaltes af EEA. Der er tilvejebragt relevante Corine‑datasæt hvert sjette år siden 2000, senest i 2012. Sammenlagt dækker landbrugsjord og skove 85 % af arealet i EU⁴⁸.

34

Kommissionen indsamler og sammenfatter løbende yderligere data om forskellige faktorer relateret til ørkendannelse i EU, f.eks. jorderosion, tørke, vand, skovbrande, som beskrevet bilag  II. Men Kommissionen anvender ikke disse data til at vurdere omfanget af ørkendannelse og jordbundsforringelse.

35

FN offentliggjorde første gang et verdensatlas over ørkendannelse i 1992⁴⁹ og ajourførte det i 1997. Kommissionen overtog udgivelsen af atlasset og udgav 3. version i 2018. Det indeholder kort over faktorer, der kan føre til ørkendannelse, som f.eks. jorderosion, tilsaltning, byudvikling og migration. I det nye atlas er der kort og data om en række samspilsreaktioner mellem mennesker og miljøet, som har betydning for jordbundsforringelse, men der er ingen særlige kort over ørkendannelse. Kommissionen er af den opfattelse, at det ikke er nemt at kortlægge ørkendannelse, fordi det er en meget vanskelig proces, som ifølge undersøgelser kan udløses af mange forskellige faktorer⁵⁰.

36

De besøgte medlemsstater har udarbejdet kort over risikoen for ørkendannelse (jf. bilag I). Men disse kort er ikke blevet ajourført løbende og kan ikke sammenlignes, fordi de er baseret på forskellige indikatorer og farvekoder. De kan derfor ikke give et fyldestgørende overblik over ørkendannelse på EU‑plan.

37

De medlemsstater, vi besøgte, overvågede også faktorer, der er forbundet med ørkendannelse og jordbundsforringelse, som f.eks. overvågning af vand, tørke eller nedbør. Vi konstaterede følgende med hensyn til mekanismer til indsamling af jordbundsdata:

• Spanien, Italien og Rumænien havde deres egne systemer, som tilvejebragte mere specifikke jordbundsdata, men til en vis grad overlappede EU's egne indsamlingsmekanismer. De nationale jordbundsdata var ufuldstændige, blev ikke indsamlet og fortolket regelmæssigt og var ikke altid pålidelige⁵¹.
• Cypern og Portugal baserede sig udelukkende på Kommissionens LUCAS‑platform til indsamling af jordbundsdata.

Der er ingen accepteret metode til vurdering af ørkendannelse og jordbundsforringelse i EU

38

Ørkendannelse og jordbundsforringelse er komplekse fænomener, som påvirkes af mange uafhængige faktorer, og der er ikke videnskabelig enighed om, hvordan disse faktorer vurderes. Men der kan anvendes referenceindikatorer til at konstatere forringelse af jordbundstilstanden. Der findes flere sådanne referenceindikatorer, men UNCCD anbefaler anvendelse af tre delindikatorer til at vurdere jordbundsforringelse, nemlig jordbundsproduktivitet, organisk kulstof i jorden samt arealdækning og ændringer af arealdækning⁵².

39

Kommissionen og medlemsstaterne har ikke vedtaget en accepteret metode til indsamling af de tilgængelige indikatorer til at tilvejebringe en konsekvent vurdering af ørkendannelse og jordbundsforringelse på EU‑plan. Det gør det vanskeligt at sammenligne omfanget af ørkendannelse i EU's forskellige medlemsstater.

40

Kommissionen anvender i sin overvågningsrapport fra 2018 om EU's fremskridt hen imod opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling to indikatorer for jordbundsforringelse, som er delvist overensstemmende med UNCCD‑indikatorerne, nemlig kulturarealdækning pr. indbygger og anslået jorderosion som følge af vand (jf. tabel 2). Der er mange andre kendetegn ved jordbundsforringelse, som disse indikatorer ikke tager højde for, f.eks. organisk kulstof i jorden, jordbundsproduktivitet, tilsaltning eller forurening. Der er yderligere oplysninger om sådanne øvrige relevante indikatorer på kommissionsplan (jf. punkt 30 og 34), men de anvendes ikke til at vurdere jordbundsforringelse i EU.

EU tager skridt til at bekæmpe ørkendannelse, men sammenhængen er begrænset

41

Vi undersøgte, om EU træffer foranstaltninger til at bekæmpe ørkendannelse på en sammenhængende måde. Sådanne foranstaltninger kræver en sammenhængende ledelsesstruktur og en god langsigtet plan for at mindske risikoen for beslutninger, der giver ringe valuta for pengene, og undgå fragmenterede, ukoordinerede tiltag.

42

UNCCD‑rammerne og gennemførelsen heraf i EU er beskrevet i tekstboks  2.

Ingen specifik lovgivning om ørkendannelse og jordbund på EU‑plan

43

Som beskrevet i punkt 16 omfattede EU's temastrategi for jordbundsbeskyttelse fra 2006 et forslag til et jordrammedirektiv. Et af formålene med det foreslåede direktiv var at medvirke til at bremse ørkendannelse på grund af jordbundsforringelse og tab af jordens biodiversitet. Der var ikke flertal for lovforslaget i Rådet, og Kommissionen trak det tilbage i 2014. Så mens andre vitale miljøressourcer som f.eks. luft og vand er underlagt forskellige EU‑direktiver og ‑forordninger, er der ingen tilsvarende integreret EU‑lovgivning om jordbund.

44

En nylig undersøgelse konkluderede, at tilbagetrækningen af forslaget til et jordrammedirektiv var en spildt mulighed for at skabe en fælles forståelse og vision for jordbundsbeskyttelse i EU⁵⁶. Denne undersøgelse bekræftede også med hensyn til fraværet af en overordnet lovgivning om jordbundsbeskyttelse på EU‑plan, at den nationale lovgivning om jordbundsbeskyttelse ‑ hvor en sådan fandtes ‑ ikke forebyggede ørkendannelse og jordbundsforringelse i EU.

EU‑strategier, ‑politikker og ‑udgiftsprogrammer medvirker til at bekæmpe ørkendannelse, men fokuserer ikke specifikt herpå

45

Der er ingen specifik EU‑strategi, der adresserer ørkendannelse og jordbundsforringelse. Henvisninger til ørkendannelse er spredt over forskellige EU‑strategier, ‑politikker og ‑udgiftsprogrammer, hvoraf de mest relevante i forhold til ørkendannelse er den fælles landbrugspolitik og EU's strategi for tilpasning til klimaforandringer.

46

Den fælles landbrugspolitik har potentiale til at spille en vigtig rolle med hensyn til at tackle ørkendannelse, men vi bemærkede følgende begrænsninger:

• Ifølge EEA kan direkte betalinger medføre en intensivering af landbruget, som resulterer i tab af jordens indhold af organiske stoffer, reducering af jordens vandbindingsevne samt ændringer i arealanvendelsen⁵⁷.
• Bestemmelserne om Krydsoverensstemmelse omfatter tre krav vedrørende god landbrugs‑ og miljømæssig stand, som sigter mod at forebygge jordbundsforringelse, nemlig dem, der vedrører minimumsjorddække, arealforvaltning til begrænsning af erosion og bevarelse af jordens indhold af organiske stoffer. Ifølge EEA kan krydsoverensstemmelse bidrage til at bevare jordens indhold af organiske stoffer og beskytte mod jorderosion⁵⁸. Uden specifikt at konkludere om krydsoverensstemmelsesordningens effekt på jordbundsforringelse konstaterede Revisionsretten imidlertid i sin særberetning nr. 26/2016, at de foreliggende oplysninger ikke gjorde det muligt for Kommissionen at vurdere krydsoverensstemmelsens samlede effektivitet tilstrækkeligt⁵⁹. En anden rapport har bemærket, at ordningens miljømæssige virkninger ikke kan kvantificeres⁶⁰.
• Forgrønnelsesordningen mangler en fuldt udviklet interventionslogik med klart definerede, ambitiøse mål. Dens budget er ikke koblet direkte til politikkens opfyldelse af miljø‑ og klimarelaterede mål. Afhængigt af de enkelte landbrugeres situation og deres landbrugsjord er der desuden adskillige undtagelser fra forgrønnelsesreglerne ⁶¹. I vores rapport fra 2017 konkluderede vi, at forgrønnelsesordningen, som den gennemføres på nuværende tidspunkt, næppe vil indebære væsentlige fordele for miljøet og klimaet⁶². Statistik offentliggjort af Kommissionen i 2018⁶³ indikerer, at kun omkring 50 % eller derunder af det udnyttede landbrugsareal i de medlemsstater, der er berørt af risiko for ørkendannelse, f.eks. Grækenland, Kroatien, Italien, Malta, Portugal og Rumænien, er underlagt mindst én forgrønnelsesforpligtelse⁶⁴.
• Ifølge Kommissionen er ørkendannelse eller jordbundsforringelse anerkendt som en risiko i programmerne for udvikling af landdistrikterne i de medlemsstater, som er berørt af ørkendannelse. Vi undersøgte fem nationale og to regionale landdistriktsprogrammer⁶⁵. Ud af disse:
• omfattede alle landdistriktsprogrammerne foranstaltninger⁶⁶, som kan bidrage til at bekæmpe ørkendannelse og jordbundsforringelse, f.eks. foranstaltninger vedrørende miljøvenligt landbrug, klimaforanstaltninger, støtte til områder med naturbetingede begrænsninger, skovbrugsforanstaltninger og investeringer i kunstvanding
• omfattede kun ét landdistriktsprogram en specifik foranstaltningspakke mod ørkendannelse, men den var dårligt udformet (jf. tekstboks 3).

47

Jordbundsbeskyttelse indgår som et element i Kommissionens forslag til den næste fælles landbrugspolitik⁶⁷, som foreslår forskellige standarder vedrørende jordbundsbeskyttelse og ‑kvalitet. Forslaget fastlægger desuden mulige resultatindikatorer⁶⁸ og virkningsindikatorer for jordbundsbeskyttelse til medlemsstaternes indberetning. De foreslåede elementer til den nye fælles landbrugspolitik har potentiale til at tilbyde landbrugere bedre incitamenter til på hensigtsmæssig vis at passe på jordbunden i EU. Disse forslag er stadig under drøftelse. Det er derfor for tidligt at vurdere, hvordan de foreslåede ordninger vil kunne fungere i praksis.

48

EU's strategi for tilpasning til klimaforandringer fra 2013 anerkender bekæmpelse af ørkendannelse som en af de foranstaltninger vedrørende tilpasning til klimaforandringer, der bør støttes. Medlemsstaterne opfordres til at udarbejde deres egne nationale strategier. Ud fra dokumentation, som var tilgængelig i Kommissionen, konstaterede vi følgende pr. november 2018 med hensyn til de 13 medlemsstater, som erklærede sig berørt af ørkendannelse (jf. tekstboks  2):

• Otte havde inkluderet specifikke foranstaltninger mod ørkendannelse i deres strategier for tilpasning til klimaforandringer, herunder de fem medlemsstater, som vi besøgte⁶⁹.
• To, Ungarn og Slovenien, nævnte ikke ørkendannelse i deres tilpasningsstrategier.
• Tre, Bulgarien, Kroatien og Letland, havde endnu ikke udarbejdet strategier for klimatilpasning.

49

Medlemsstaterne gennemfører disse strategier. Kommissionen har på nuværende tidspunkt ikke adgang til EU‑dækkende oplysninger om resultaterne af strategiernes gennemførelse. Kommissionen indledte i 2016 en evaluering af EU's strategi for tilpasning med henblik på at undersøge dens gennemførelse og resultater. Den forventes fuldført ved udgangen af 2018.

50

Andre EU‑politikker og ‑udgiftsprogrammer er relevante i forbindelse med ørkendannelse, men effekten af disse var ikke dokumenteret (som anført herunder).

51

Regionale fonde: EFRU og Samhørighedsfonden kan finansiere investeringer i infrastruktur for tilpasning til klimaforandringer. Investeringer i dæmninger og kunstvandingsanlæg er de mest relevante i forbindelse med ørkendannelse og jordbundsforringelse. Effekten af disse på jordbunden er blandet (jf. punkt 62‑63). Ifølge EEA kan EFRU‑projekter have et bredt spektrum af indvirkninger på jordbunden; nogle investeringer, f.eks. i vejtransport, kan forværre tendenser til diffus byspredning og inddragelse af landbrugsarealer⁷⁰. Endvidere er EU's Solidaritetsfond blevet anvendt til at genetablere arealer efter nødsituationer, som øger risikoen for ørkendannelse, bl.a. tørker og skovbrande.

52

EU‑forskning: En række forskningsprojekter, som direkte eller indirekte vedrører ørkendannelse⁷¹, er blevet finansieret ved hjælp af EU's forskningsrammeprogrammer. De havde primært fokus på at forstå fænomenet ørkendannelse, udvikle indikatorer til at overvåge ørkendannelse eller støtte koordinerede tiltag til at skabe større opmærksomhed om problemet. Men hverken medlemsstaterne eller Kommissionen har udnyttet forskningsresultaterne effektivt til at vurdere omfanget af ørkendannelse, etablere et effektivt overvågningssystem eller udarbejde en strategi.

53

Vand: Vandrammedirektivet betragter vandknaphed som et aspekt af integreret vandforvaltning og har som overordnet målsætning at opnå en god vandtilstand i Europa i 2015. Kommissionen fremsatte i maj 2018 et forslag til forordning om genanvendelse af vand med fokus på genanvendelse af renset spildevand til kunstvanding i landbruget. I forbindelse med bekæmpelse af ørkendannelse er det er stor udfordring at sikre, at der er adgang til vand i tilstrækkelige mængder, og at det er af god kvalitet.

54

Skovbrug: EU's skovbrugsstrategi fra 2013 er ikke juridisk bindende. Alle de fem medlemsstater, som vi besøgte, havde en national skovbrugslovgivning. De nationale skovprogrammer og nationale bæredygtige skovbrugspraksis påvirker jordbunden positivt. Gennem politikken for udvikling af landdistrikter støtter EU bestemte skovbrugstiltag, som også kan have en positiv indvirkning på ørkendannelse.

55

Forskellige tjenestegrene i Kommissionen (jf. punkt 24) samarbejder på ad hoc‑basis om problematikker i forbindelse med ørkendannelse. I 2015 nedsatte Kommissionen en ekspertgruppe for jordbundsbeskyttelse, som sammen med medlemsstaterne skal reflektere over, hvordan problemer med jordbundskvalitet kan tackles ved hjælp af en målrettet og proportional risikobaseret tilgang inden for en bindende retlig ramme⁷².

56

Der er således forskellige strategier, handlingsplaner og udgiftsprogrammer på EU‑plan og nationalt plan, som er relevante i forbindelse med bekæmpelsen af ørkendannelse, men som ikke fokuserer på den.

EU‑finansierede projekter med relation til ørkendannelse kan have en positiv effekt, men der er ingen relevante resultatoplysninger om ørkendannelse

57

Vi vurderede, om projekter vedrørende ørkendannelse i EU havde haft en positiv effekt. Hvis sådanne projekter skal have en positiv effekt på håndteringen af dette fænomen, skal de adressere relevante behov og være miljømæssigt og økonomisk bæredygtige. Resultatoplysninger om effektiviteten og produktiviteten af udgifterne er nyttige til vurdering af, hvad der er opnået ved hjælp af EU‑budgettet.

58

Undersøgelser har vist, at det generelt er dyrere at genoprette nedbrudte arealer end at forebygge ørkendannelse og jordbundsforringelse⁷³. Projekter, som er relevante i forbindelse med ørkendannelse, bør desuden være rettidige, da forsinkede tiltag potentielt er dyrere eller ikke kan forebygge uoprettelige negative konsekvenser for jordbunden.

59

Der er ingen fyldestgørende data om planlagte eller faktiske udgifter til projekter, som er relevante i forbindelse med ørkendannelse, på regionalt plan, nationalt plan eller EU‑plan. Der er ingen data om, hvor mange sådanne projekter der findes i EU. Vi udvalgte en illustrativ stikprøve bestående af 25 projekter (jf. punkt 26) opført på lister fra de fem besøgte medlemsstater over projekter, som de anser for relevante i forbindelse med ørkendannelse⁷⁴.

EU‑projekter kan påvirke bekæmpelsen af ørkendannelse positivt

60

I vores stikprøve fandt vi to særligt vellykkede projekter, som vi anså for at være eksempler på god praksis. Disse projekter havde omfattet jordbundsforbedring og beskyttelse mod jordbundsforringelse på tidligere uproduktive arealer. Ud over at tackle ørkendannelse, reducere erosion og forbedre jordbundstilstanden gavnede disse projekter også støttemodtagerne økonomisk eller øgede biodiversiteten (jf. tekstboks 4).

Men der er problemer med bæredygtigheden på langt sigt

61

Investeringer i kunstvanding var den hyppigste projekttype i vores stikprøve (10 ud af 25, hvoraf 9 var medfinansieret af ELFUL). Undersøgelser viser, at sådanne projekter kan have en blandet effekt på ørkendannelse og jordbundsforringelse⁷⁵.

62

På den ene side kan kunstvanding øge arealets lønsomhed i form af større afgrødeudbytter ‑ især på kort sig ‑ give adgang til mere jord til landbrug og også øge modstandsdygtigheden mod tørke. Vi bemærkede alle disse positive virkninger i projekterne i vores stikprøve.

63

På den anden side kan kunstvanding resultere i bæredygtighedsproblemer på grund af opbrugte vandressourcer, forurenet grundvand, øget jorderosion eller risiko for tilsaltning⁷⁶ og reduceret jordfrugtbarhed. For at tackle disse problemer fastsætter ELFUL‑forordningerne, at kunstvandingsprojekter skal opfylde specifikke miljømæssige bæredygtighedsbetingelser, hvis de skal medfinansieres. ⁷⁷. I tekstboks  5 beskrives de langsigtede bæredygtighedsproblemer, som vi konstaterede i to af de kunstvandingsprojekter, vi besøgte.

64

Skovbrugsprojekter (alle i vores stikprøve medfinansieret af ELFUL) har en positiv effekt på forebyggelsen af ørkendannelse og jordbundsforringelse: Skovdækket beskytter jorden mod erosion, og kapaciteten til kulstofoptagelse øges. Genopretning af skovlandskaber kan bevare biodiversitet og mindske jordbundsforringelse. Skovlandbrugsinitiativer kan også bidrage til at tackle jordbundsforringelse via en lokalsamfundsbaseret indsats i mere marginale områder⁷⁸. Vi anså ét af de fire skovbrugsprojekter i vores udsnit for at være et eksempel på god praksis (jf. tekstboks 4). Men skovbrugsprojekter er mindre vellykkede, hvis vegetationsdækket ikke er optimalt tilpasset de lokale klimatiske forhold (jf. tekstboks  6).

Begrænset anvendelse og omfang af cost‑benefit‑analyser

65

Cost‑benefit‑analyser og vurderinger af miljøbæredygtighed er afgørende for projekter med relation til ørkendannelse. Den hyppigste kilde til EU‑medfinansiering i vores stikprøve var ELFUL (17 ud af 25 projekter). ELFUL‑forordningen kræver ikke, at der foretages cost‑benefit‑analyser. Nogle medlemsstater gjorde det obligatorisk for bestemte kunstvandingsprojekter, bl.a. Cypern og Rumænien. I forbindelse med seks af de ni ELFUL‑kunstvandingsprojekter i vores stikprøve blev der foretaget cost‑benefit‑analyser. I disse tilfælde skulle analyserne påvise, at der var økonomiske fordele ved projektet sammenlignet med, hvis man ikke gjorde noget. Men analyserne betragtede ikke omkostningerne vedrørende foranstaltninger til afhjælpning af den potentielt negative miljøpåvirkning som en del af projekternes investeringsomkostninger (selv om der krævedes forskellige tilladelser fra miljømyndigheder).

Projekternes performance for så vidt angår ørkendannelse og jordbundsforringelse blev ikke vurderet af medlemsstaternes myndigheder

66

Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at indsamle data om eller evaluere effekten af EU‑projekter vedrørende ørkendannelse og jordbundsforringelse⁷⁹. Ingen af myndighederne i de medlemsstater, vi besøgte, havde vurderet, hvor effektive sådanne projekter havde været med hensyn til at tackle ørkendannelse.

Kommissionen har ikke vurderet status vedrørende forpligtelsen om neutralitet med hensyn til jordbundsforringelse i 2030

67

Vi undersøgte, om det er sandsynligt, at EU opfylder sin forpligtelse om neutralitet med hensyn til jordbundsforringelse i 2030. For at nå dette mål på EU‑plan kræves en regelmæssig vurdering af jordbundsforringelse, samarbejde og koordination på tværs af nationale grænser og gennemførelse af relevante foranstaltninger samt relevant vejledning til medlemsstaterne om tiltag til at opnå neutralitet med hensyn til jordbundsforringelse. Denne vejledning bør omfatte formidling af gode praksis samt metoder til evaluering af kunstvandingsinvesteringers effekt på jordbunden og til vurdering af biodiversitetstab.

68

EU og medlemsstaterne har tilsluttet sig FN's forpligtelse til at opnå neutralitet med hensyn til jordbundsforringelse i 2030 (jf. punkt 13 og 14). Eurostat offentliggør hvert år en rapport om EU's fremskridt hen imod opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling, bl.a. med indikatorer, som omfatter to aspekter vedrørende jordbundsforringelse, nemlig kunstigt arealdække og jorderosion som følge af vand (jf. punkt 40 og tabel 2). På vegne af Kommissionen analyserer Eurostat kun ændringer i disse indikatorer og drager ingen konklusion om status for neutralitet med hensyn til jordbundsforringelse i EU⁸⁰.

69

Jordbundsforringelse har grænseoverskridende virkninger, fordi jordbunden ikke er statisk, og årsagerne til dens forringelse ofte er globale. Jordbundsforringelse anses ofte for at være et lokalt fænomen, men jordpartikler bevæger sig. Undersøgelser viser, at vand‑ og vinderosion, støvstorme⁸¹ og menneskelig aktivitet såsom pesticidforurening bidrager til grænseoverskridende jordbundsforringelse og har økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser⁸², bl.a. klimaforandringer, sundhedsproblemer og fødevaremangel. Trods problemets grænseoverskridende karakter koordinerer medlemsstaterne og Kommissionen ikke deres indsats for at nå EU's mål om at opnå neutralitet med hensyn til jordbundsforringelse.

70

Kommissionen har ikke vurderet fremskridt hen imod opfyldelse af forpligtelsen om at opnå neutralitet med hensyn til jordbundsforringelse i 2030. Dette bekræftes af undersøgelser, f.eks. én foretaget på vegne af den tyske miljøstyrelse, som angiver, at drøftelserne om gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling generelt og især jordbundsforringelse stadig er på et tidligt stadium, og at EU var en vigtig aktør i processen med at udvikle målene for bæredygtig udvikling, men at gennemførelsen af målene i EU har været langsom⁸³. Der er stadig ingen klar, fælles vision i EU om, hvordan neutralitet med hensyn til jordbundsforringelse kan opnås i 2030.

71

UNCCD har etableret et frivilligt program til at støtte landes bestræbelser på at opfylde deres forpligtelser vedrørende neutralitet med hensyn til jordbundsforringelse, f.eks. ved fastsættelse af nationale basislinjer, mål eller tilhørende foranstaltninger. Pr. november 2018 deltog 119 lande i dette program. Italien er den eneste deltagende EU‑medlemsstat. Kommissionen giver ikke medlemsstaterne vejledning i praktiske aspekter vedrørende opnåelse af neutralitet med hensyn til jordbundsforringelse.

Konklusioner og anbefalinger

72

Ørkendannelse er en form for jordbundsforringelse i tørre områder. Det udgør en stigende trussel i EU med store indvirkninger på jordarealer. Scenarier for fremtidige klimaforandringer indikerer en stigende sårbarhed over for ørkendannelse i EU igennem dette århundrede med stigende temperaturer, tørker og mindre nedbør i Europas sydlige områder. Virkningerne heraf vil være særlig udtalte i det sydlige Portugal, en stor del af Spanien, det sydlige Italien, det sydøstlige Grækenland, Cypern og langs Bulgariens og Rumæniens kyster (jf. punkt 1‑ 24).

73

Vi konstaterede, at risikoen for ørkendannelse i EU ikke tackles effektivt og produktivt. Ørkendannelse og jordbundsforringelse er aktuelle og stigende trusler i EU, men Kommissionen har ikke et klart billede af disse udfordringer, og de trufne foranstaltninger til at bekæmpe ørkendannelse er ikke sammenhængende.

74

Vi konstaterede, at der ikke foreligger en accepteret metode til vurdering af ørkendannelse og jordbundsforringelse i EU. Selv om Kommissionen og medlemsstaterne indsamler data om forskellige faktorer, som påvirker ørkendannelse og jordbundsforringelse, analyserer Kommissionen ikke dataene for at fremsætte en endelig vurdering af ørkendannelse og jordbundsforringelse i EU (jf. punkt 28‑ 40).

Anbefaling 1 – Forståelse af jordbundsforringelse og ørkendannelse i EU

Kommissionen bør i samarbejde med medlemsstaterne:

1. etablere en metode og relevante indikatorer ‑ begyndende med UNCCD's tre indikatorer ‑ til at vurdere omfanget af ørkendannelse og jordbundsforringelse i EU

Måldato for gennemførelse: 31. december 2020.

2. med udgangspunkt i en anerkendt metode sammenholde og analysere relevante data om ørkendannelse og jordbundsforringelse, hvoraf mange allerede indsamles, og løbende fremlægge disse i en klar og brugervenlig form til offentlig brug, fortrinsvis som interaktive kort til brug i EU.

Måldato for gennemførelse: 31. december 2021.

75

EU's indsats for at tackle ørkendannelse mangler sammenhæng. EU har ingen lovgivning som specifikt omhandler ørkendannelse. Selv om øvrige vitale miljøressourcer, som f.eks. luft eller vand, er underlagt forskellige EU‑direktiver og ‑forordninger, er der ingen tilsvarende integreret EU‑lovgivning om jordbund.

76

Der er ingen strategi på EU‑plan vedrørende ørkendannelse og jordbundsforringelse. Tværtimod er der en række strategier, handlingsplaner og udgiftsprogrammer på EU‑plan, som f.eks. den fælles landbrugspolitik og EU's strategi for tilpasning til klimaforandringer, der er relevante i forhold til at bekæmpe ørkendannelse, men som ikke fokuserer på dette problem. Tackling af ørkendannelse og jordbundsforringelse er ikke velkoordineret i praksis (jf. punkt 41‑56).

Anbefaling 2 ‑ Vurdering af behovet for forbedring af EU's retlige rammer vedrørende jordbund

Kommissionen bør vurdere egnetheden af de nuværende retlige rammer for bæredygtig udnyttelse af jordbunden i EU, herunder tackling af ørkendannelse og jordbundsforringelse.

Måldato for gennemførelse: 30. juni 2021.

77

Vi konstaterede, at EU‑projekter kan have en positiv indvirkning på ørkendannelse. Projekter med relation til ørkendannelse er fordelt på forskellige EU‑politikområder, hovedsagelig udvikling af landdistrikter, men også miljø‑ og klima‑, forsknings‑ eller regionalpolitik. Der er imidlertid visse problemer for så vidt angår projekternes bæredygtighed på lang sigt. Medlemsstaterne gjorde kun brug af cost‑benefit‑analyser i begrænset omfang, og de vurderede ikke indvirkningen af EU‑finansierede projekter med relation til ørkendannelse, fordi bekæmpelse af ørkendannelse ikke var projekternes primære mål (jf. punkt 57‑66).

78

Kommissionen har ikke vurderet fremskridt hen imod opfyldelse af forpligtelsen om at stræbe efter at opnå neutralitet med hensyn til jordbundsforringelse i 2030. Der er ikke foretaget en vurdering af jordbundsforringelse på EU‑plan. Kommissionen ydede ikke praktisk vejledning til medlemsstaterne om, hvordan de kan opnå neutralitet med hensyn til jordbundsforringelse. Der er endnu ingen klar, fælles vision i EU om, hvordan neutralitet med hensyn til jordbundsforringelse kan opnås i 2030 (jf. punkt 67‑71).

Anbefaling 3 – Opnåelse af neutralitet med hensyn til jordbundsforringelse i EU frem til 2030

Kommissionen bør:

1. uddybe yderligere, hvordan EU's forpligtelse om neutralitet med hensyn til jordbundsforringelse vil blive opnået i 2030, og rapportere om status regelmæssigt

Måldato for gennemførelse: 31. december 2020.

2. tilvejebringe vejledning til medlemsstaterne om praktiske aspekter af bevarelse af jordbund og opnåelse af neutralitet med hensyn til jordbundsforringelse i EU, herunder formidling af god praksis

Måldato for gennemførelse: 31. december 2020.

3. på medlemsstaternes anmodning yde dem teknisk bistand med henblik på udarbejdelse af nationale handlingsplaner for opnåelse af neutralitet med hensyn til jordbundsforringelse i 2030, inklusive målrettede foranstaltninger, klare milepæle og en plan for foreløbig rapportering på medlemsstatsniveau.

Måldato for gennemførelse: 31. december 2022.

Vedtaget af Afdeling I, der ledes af Nikolaos A. Milionis, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 14. november 2018.

Forkortelser

Corine Fællesskabsprogrammet til koordinering af oplysninger om miljøet i Europa

EEA Det Europæiske Miljøagentur

EFRU Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

ELFUL Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Eurostat Europa‑Kommissionens statistiske kontor

EUSF Den Europæiske Unions Solidaritetsfond

GD AGRI Europa‑Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

GD CLIMA Europa‑Kommissionens Generaldirektorat for Klima

GD ENV Europa‑Kommissionens Generaldirektorat for Miljø

GD RTD Europa‑Kommissionens Generaldirektorat for Forskning og Innovation

IPCC Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer

JRC Det Fælles Forskningscenter under Europa‑Kommissionen

LUCAS System til overvågning af arealanvendelse

RCP RCP‑scenarie

SDG Verdensmål for bæredygtig udvikling

UNCCD FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse

Slutnoter

¹ Montanarella, L., Toth, G., JRC, "Desertification in Europe", 2008.

² Jf. De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse i de lande, der er ramt af alvorlig tørke og/eller ørkendannelse, især i Afrika (UNCCD), fra 1994, artikel 1.

³ Ibid.

⁴ Jf. f.eks. Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser, "Assessment Report on Land Degradation and Restoration".

⁵ Jf. United Nations Convention to Combat Desertification in Countries Experiencing Serious Drought and/or Desertification, Particularly in Africa (UNCCD), artikel 1, fra 1994.

⁶ Ibid.

⁷ World Atlas of Desertification, JRC, 2018.

⁸ Overgræsning forekommer, hvor landmænd har for mange kreaturer på et lille område, eller hvis kreaturerne holdes i et område for længe. Skovrydning skyldes ofte skovning til brændsel eller rydning for at give plads til landbrug eller beboelse.

⁹ Jf. Rubio, J. L. og Recatalá, L. "The relevance and consequences of Mediterranean desertification including security aspects", Centro de Investigaciones sobre Desertificación, Valencia, Spanien, 2006, eller Salvati, L. og Bajocco, S. "Land sensitivity to desertification across Italy: Past, present, and future", Applied Geography 31, 2011.

¹⁰ Rey Benayas, J. M., Martins, A., Nicolau, J. M. og Schulz, J. J. "Abandonment of agricultural land: an overview of drivers and consequences", CABI Publishing, 2007.

¹¹ Jf. Revisionsrettens særberetning nr. 25/2018 "Oversvømmelsesdirektivet:Fremskridt med vurderingen af risici, men planlægningen og gennemførelsen bør forbedres".

¹² Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), "Global Warming of 1.5°C", 2018, Approval Session, s. 3‑72; Settele, J. et al., "Terrestrial and Inland Water Systems", Climate Change 2014: Impacts, Adaptation and Vulnerability. Part A: Global and Sectoral Aspects. Contribution of Working Group II to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change, [Field, C. B., Barros, V. R., Dokken, D. J., Mach, K. J., Mastrandrea, M. D., Bilir, T. E., Chatterjee, M., Ebi, K. L., Estrada, Y. O., Genova, R. C., Girma, B., Kissel, E. S., Levy, A. N., MacCracken, S., Mastrandrea, P. R. and White, L. L. (red.)]. Cambridge University Press, 2014, s. 271‑359.; Seidl, R. et al., "Forest disturbances under climate change", Nature Climate Change, 7, 2017, s. 395‑402, 7 doi:10.1038/nclimate3303.

¹³ Undersøgelsen omfattede Portugal, Spanien, den sydlige del af Frankrig, Italien, Slovenien, Kroatien, Bosnien‑Hercegovina, Montenegro, Serbien, Albanien, Grækenland, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Rumænien og Bulgarien.

¹⁴ Prăvălie, R., Patriche, C., Bandoca, G., "Quantification of land degradation sensitivity areas in Southern and Central Southeastern Europe. New results based on improving DISMED methodology with new climate data", Catena ‑ An Interdisciplinary Journal of Soil Science ‑ Hydrology ‑ Geomorphology focusing on Geoecology and Landscape Evolution, nr. 158, 2017, s. 309‑320.

¹⁵ Der er anvendt samme metode til begge kort, dog bygger kortet for 2017 desuden på et indeks for klimakvalitet.

¹⁶ I.A.CO Environmental & Water Consultants, Cypern, 2008.

¹⁷ IPCC Fifth Assessment Report, Working Group III Report "Climate Change 2014: Mitigation of Climate Change”; EEA, Climate Change Impacts and Vulnerability, 2012; Revisionsrettens horisontale analyse omEU's energi‑ og klimaindsats, punkt 117

¹⁸ Jf. f.eks. Spinoni, J., Vogt, J., Barbosa, P., McVormick, N., Dosio, A., "Is Europe at risk of desertification due to climate change?", Geophysical Research Abstracts Vol. 20, 2018, EGU2018‑9557, 2018 EGU General Assembly.

¹⁹ IPCC, "Global Warming of 1.5°C", 2018, Approval Session, s. 3‑36; Gudmundsson, L. and Seneviratne, S. I., "Anthropogenic climate change affects meteorological drought risk in Europe", Environmental Research Letters, 11(4), 2016, 044005, doi:10.1088/1748‑46 9326/11/4/044005; Gudmundsson, L., Seneviratne, S. I., and Zhang, X., 2017, "Anthropogenic climate change detected in European renewable freshwater resources", Nature Climate Change, 7, s. 813.

²⁰ Jf. f.eks. Poljansek, K., Marin Ferrer, M., De Groeve, T., Clark, I., (red.), "Science for disaster risk management 2017: knowing better and losing less", Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2017, og http://ec.europa.eu/environment/water/quantity/scarcity_en.htm.

²¹ Climate Impacts in Europe. JRC's PESETA II projekt, 2014. JRC's videnskabelige og politiske rapporter. Data fra Dosio og Parulo 2011 og Dosio et al. 2012.

²² IPCC, "Global Warming of 1.5°C", 2018, Summary of Policy Makers, s. 9.

²³ IPCC, "Global Warming of 1.5 °C", 2018, Approval Session, s. 3‑41 og s. 3‑142; Schleussner, C.‑F. et al., "Differential climate impacts for policy‑relevant limits to global warming: The case of 1.5°C and 2°C", Earth System Dynamics, 7(2), 2016b, s. 327‑351, doi:10.5194/esd‑7‑327‑2016; Lehner, F. et al., "Projected drought risk in 1.5°C and 2°C warmer climates", Geophysical Research Letters, 44(14), 2017, s. 7419‑7428, doi:10.1002/2017GL074117; Wartenburger, R. et al., "Changes in regional climate extremes as a function of global mean temperature: an interactive plotting framework", Geoscientific Model Development, 10, 2017, s. 3609‑3634, doi:10.5194/gmd‑2017‑33; Greve, P., Gudmundsson, L., and Seneviratne, S. I., "Regional scaling of annual mean precipitation and water availability with global temperature change", Earth System Dynamics, 9(1), 2018, s. 227‑240, doi:10.5194/esd‑9‑227‑2018; Samaniego, L. et al., "Anthropogenic warming exacerbates European soil moisture droughts", Nature Climate Change, 8(5), 2018, s. 421‑426, doi:10.1038/s41558‑018‑0138‑5.

²⁴ Baseret på forskellige indikatorer, bl.a. FAO‑UNEP tørhedsindeks, Köppen‑Geigers klimaklassifikation og Holdridges livszoner.

²⁵ RCP‑scenarierne (RCP'erne) er de mulige scenarier for koncentrationen af drivhusgasser, som anvendes af IPCC. I 2081‑2100 forventes RCP 4,5 at resultere i en overfladelufttemperaturstigning, sammenlignet med det (førindustrielle) gennemsnit for 1850‑1900, med et sandsynligt spænd fra 1,7°C til 3,2°C (gennemsnit 2,4°C). RCP 8,5 forventes at resultere i en temperaturstigning med et sandsynligt spænd fra 3,2°C til 5,4°C (gennemsnit 4,3°C).

²⁶ UNCCD er en af de tre Riokonventioner, sammen med De Forenede Nationers konvention om biodiversitet og De Forenede Nationers konvention om klimaændringer.

²⁷ Ifølge Rådets afgørelse af 9. marts 1998 vedtager Rådet Det Europæiske Fællesskabs holdning ved UNCCD efter forslag fra Kommissionen, og Kommissionen repræsenterer Det Europæiske Fællesskab ved UNCCD. Det er Kommissionens ansvar at sikre, at EU's retlige rammer er forenelige med UNCCD, og at overvåge, at medlemsstaterne ved gennemførelse af EU‑lovgivningen opfylder deres forpligtelser, som følger af, at EU er medunderskriver af UNCCD.

²⁸ 2030‑dagsordenen for bæredygtig udvikling, vedtaget den 25. september 2015 af stats‑ og regeringschefer på et særligt FN‑topmøde.

²⁹ COM(2006)231 final.

³⁰ COM(2006) 232 final.

³¹ I 2007 stemte en mindretalsblok på fem medlemsstater (Tyskland, Frankrig, Nederlandene, Østrig og det Forenede Kongerige) imod forslaget på miljøministrenes rådsmøde. De øvrige 22 medlemsstater stemte alle for forslaget. Jf. http://europa.eu/rapid/press‑release_IP‑08‑924_en.htm.

³² Hovedsagelig reguleret ved Europa‑Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487); en fond, der hjælper landdistrikter i EU med at tackle en bred vifte af økonomiske, miljø‑ og samfundsmæssige udfordringer.

³³ Hovedsagelig reguleret ved Europa‑Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608).
Krydsoverensstemmelse omfatter bestemmelser om forebyggelse af jorderosion, bevaring af jordens indhold af organisk materiale og dens struktur, sikring af et minimumsniveau for opretholdelse, undgåelse af forringelse af levesteder samt beskyttelse og forvaltning af vand. Forgrønnelse er koblet sammen med en række bæredygtige landbrugsmetoder med positiv indvirkning på jordbunden, f.eks. opretholdelse af permanente græsarealer og afgrødediversificering.

³⁴ De europæiske struktur‑ og investeringsfonde er en gruppe bestående af fem særskilte fonde: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav‑ og Fiskerifond.

³⁵ EU's forsknings‑ og innovationsprogrammer for 2014‑2020 (Horisont 2020) og 2007‑2013 (det syvende forskningsrammeprogram).

³⁶ FR: L'Instrument Financier pour l'Environnement. EU's finansieringsinstrument til støtte for miljø‑, naturbeskyttelses‑ og klimaprojekter i hele EU.

³⁷ Oprettet for at kunne reagere på store naturkatastrofer og udtrykke europæisk solidaritet med katastroferamte regioner i Europa. Den Europæiske Solidaritetsfond kan kun anvendes til at genoprette jord, når en naturkatastrofe har fundet sted, ikke til at forebygge eller afbøde en proces, der kan indtræffe i fremtiden.

³⁸ Gruppen vedrørende Miljøet på Internationalt Plan ‑ ørkendannelse.

³⁹ GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (AGRI), GD for Klima (CLIMA), GD for Miljø (GD ENV), Det Fælles Forskningscenter (JRC) og GD for Forskning og Innovation (RTD).

⁴⁰ EEA, land take indicators, maj 2018

⁴¹ Gennemført i samarbejde med medlemsstaterne, Den Europæiske Rumorganisation, Den Europæiske Organisation til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter, Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrprognoser, EU‑agenturer og Mercator Océan.

⁴² Sentinel 2A‑satellit, jf. http://www.copernicus.eu/main/sentinel‑2a‑orbit

⁴³ Cherlet, M., Ivits, E., Sommer, S., Tóth, G., Jones, A., Montanarella, L., Belward, A., "Land Productivity Dynamics in Europe, Towards a Valuation of Land Degradation in the EU", Det Fælles Forskningscenter, Institut for Miljø og Bæredygtig Udvikling, enheden til forvaltning af jordressourcer, 2013.

⁴⁴ Rapporten anslår, at 85,1 % af det samlede areal i EU ikke på nuværende tidspunkt er berørt af et fald i jordbundsproduktiviteten, 5,6 % udviser begyndende tegn på et fald i jordbundsproduktiviteten, og for så vidt angår1,5 % er der tale om et fald.

⁴⁵ LUCAS 2015 indeholdt observationer på mere end 270 000 punkter i de 28 EU‑medlemsstater. LUCAS‑undersøgelsen for 2018 begyndte i marts 2018 (den omfatter mere end 240 000 punkter og omkring 99 000 fotoanalyser), og resultaterne heraf vil være tilgængelige i 2019.

⁴⁶ https://www.eea.europa.eu/data‑and‑maps/indicators/soil‑organic‑carbon‑1/assessment. De største udledninger af CO₂ fra jordbunden skyldes omdannelse (dræning) af organisk jordbund.

⁴⁷ Corine er baseret på analyser af satellitbilleder og kortlægger 44 klasser af arealanvendelse inddelt i fem hovedkategorier: kulturarealer, landbrugsarealer, skov‑ og delvise naturarealer, vådområder og vandområder.

⁴⁸ Jf. rapporten om kontekstindikatorer for den fælles landbrugspolitik 2014‑2020, ajourført i 2017.

⁴⁹ De Forenede Nationers miljøprogram.

⁵⁰ Jf. f.eks. Cherlet, M., Zdruli, P., Zucca, C., "Desertification: Mapping Constraints and Challenges; Encyclopedia of Soil Science", 3. udgave, Taylor & Francis, 2017.

⁵¹ I sin rapport fra 2012 om jordbundstilstanden i Europa konstaterede JRC, at jordbundskarteringen i medlemsstaterne ikke er tilstrækkelig til de nuværende behov, og at forskellene mellem forskellige nationale datasæt gør det svært at foretage analyser på tværs af grænserne.

⁵² Andre eksempler er tilsaltning og forurening.

⁵³ Grækenland (2001), Spanien (2008), Italien (2000), Portugal (1999) og Rumænien (2000).

⁵⁴ Bulgarien og Slovakiet.

⁵⁵ April 2018, en gentagelse af dens konklusioner fra 2008 om ørkendannelse til FN.

⁵⁶ Wunder, S., Kaphengst, T., Frelih‑Larsen, Dr. A., McFarland, K., Albrecht, S., "Implementing SDG target 15.3 on "Land Degradation Neutrality" ‑ Development of an indicator based on land use changes and soil values", Økologisk Institut, Berlin, på vegne af den tyske miljøstyrelse, 2018.

⁵⁷ Jf. Det Europæiske Miljøagenturs rapport nr. 8/2016 "The direct and indirect impacts of EU policies on land", s. 11 og 66.

⁵⁸ Jf. Det Europæiske Miljøagenturs rapport nr. 8/2016 "The direct and indirect impacts of EU policies on land", s. 66.

⁵⁹ Jf. særberetning nr. 26/2016 "Det er stadig en udfordring at gøre krydsoverensstemmelsesordningen mere effektiv og sikre større forenkling".

⁶⁰ Den svenske landbrugsstyrelse, "Environmental Effects of Cross‑Compliance", 2011.

⁶¹ Eksemplerne omfatter små landbrug, økologiske landbrug og landbrug med forholdsmæssigt store græsarealer. Jf. https://ec.europa.eu/agriculture/direct‑support/greening_en.

⁶² Jf. særberetning nr. 21/2017 "Forgrønnelse: en mere kompleks indkomststøtteordning, som endnu ikke er miljømæssigt effektiv", punkt 26‑57.

⁶³ Kommissionens rapport Green Direct Payments, 2018, baseret på data fra 2015.

⁶⁴ Det areal, som er omfattet af forgrønnelsesforpligtelser, kan endda være endnu mindre, fordi hele bedriftens areal vil indgå i Kommissionens indikator, selv om forpligtelserne kun gælder en enkelt parcel, uanset størrelse.

⁶⁵ Vi undersøgte de nationale landdistriktsprogrammer i alle de fem besøgte medlemsstater og de regionale landdistriktsprogrammer i Andalusien (Spanien) og Sicilien (Italien).

⁶⁶ Disse foranstaltninger var generelt opført under landdistriktsprogrammernes prioritet "Genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer i tilknytning til landbruget og skovbruget".

⁶⁷ COM(2018) 392 final af 1. juni 2018, Forslag til Europa‑Parlamentets og Rådets forordning om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik.

⁶⁸ De foreslåede resultatindikatorer omfatter: kulstoflagring i jorden og biomassen (R14), forbedring af jordkvaliteten (R18), bæredygtig næringsstofforvaltning (R21).

⁶⁹ Nogle medlemsstater har integreret ørkendannelse i deres klimaforandringsstrategi ved at henvise til deres nationale handlingsprogrammer.

⁷⁰ Jf. Det Europæiske Miljøagenturs rapport nr. 8/2016 "The direct and indirect impacts of EU policies on land".

⁷¹ Eksempler: LEDDRA, PRACTICE, RECARE, BIODESERT.

⁷² http://ec.europa.eu/environment/soil/process_en.htm

⁷³ Nkonya, E., Mirzabaev, A. og von Braun, J., "Economics of Land Degradation and Improvement: An Introduction and Overview", "Economics of Land Degradation and Improvement ‑ A Global Assessment for Sustainable Development", 2016, s. 24‑26; Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES), "Thematic assessment of land degradation and restoration", marts 2018.

⁷⁴ De besøgte medlemsstater syntes, at det var en udfordring at tilvejebringe en liste over projekter med relation til ørkendannelse til brug for vores revision, da der ikke fandtes en specifik politik at koble dem til. Generelt blev projekterne ikke udpeget som direkte relateret til ørkendannelse, men anført, fordi de tackler problemet indirekte.

⁷⁵ Podimata, M. V. og Yannopoulos, P. C., "Evolution of Game Theory Application in Irrigation Systems", Agriculture and Agricultural Science Procedia 4, 2015, s. 271‑281; Muñoz, P., Antón, A., Nuñez, M., Paranjpe, A., Ariño, J., Castells, X., Montero, J.I., Rieradevall, J., "International Symposium on High Technology for Greenhouse System Management", ISHS Acta Horticulturae 801, Greensys, 2007; Kattakulov, F., Špoljar, M., Razakov, R., "Advantages and disadvantages of irrigation: focus on semi‑arid regions. The Holistic Approach to Environment", 2017, s. 29‑38.

⁷⁶ Det Europæiske Miljøagentur anslår, at 25 % af den kunstvandede landbrugsjord i Middelhavsområdet er berørt af tilsaltning (2015 State of the Environment Report).

⁷⁷ Jf. artikel 46 i forordning (EU) nr. 1305/2013. Eksempelvis skal miljøanalysen vise, at investeringen ikke har negative miljøindvirkninger.

⁷⁸ IPCC, "Global Warming of 1.5°C", 2018, Approval Session, tabel 5.2, s. 5‑64 og s. 5‑68.

⁷⁹ De eksisterende evalueringsrammer, navnlig for ELFUL, omfatter ikke specifikke overvågningsindikatorer for ørkendannelse eller jordbundsforringelse, men der er kontekstindikatorer, som i nogen grad vedrører jordbundsforringelse: arealdække, agerjordens indhold af organiske stoffer, jorderosion som følge af vand.

⁸⁰ Eurostat bekræfter i sin SDG‑overvågningsrapport for EU fra 2018, at analysen for delmål 15.3 kun fokuserer på to aspekter, nemlig kunstigt arealdække og jorderosion. Det anføres videre, at andre forringelsesprocesser såsom forurening, tab af jordens biodiversitet, vinderosion, fald i jordens indhold af organiske stoffer, jordpakning, tilsaltning og ørkendannelse ikke er omfattet af indikatorerne, og at analysens resultater derfor er begrænsede.

⁸¹ Eksempelvis udsendte det cypriotiske styre støvvarsler 21 gange i 2016.

⁸² jf. f.eks. Hagemann, N., SOILS4EU, "Transboundary effects of soil degradation in the EU", Helmholtz Centre for Environmental Research, 2018, og http://ec.europa.eu/environment/soil/index_en.htm.

⁸³ Wunder, S., Kaphengst, T., Frelih‑Larsen, Dr. A., McFarland, K., Albrecht, S., "Implementing SDG target 15.3 on "Land Degradation Neutrality" ‑ Development of an indicator based on land use changes and soil values", Økologisk Institut, Berlin, på vegne af den tyske miljøstyrelse, 2018, s. 12 og 38.

⁸⁴ MEDALUS‑modellen (ørkendannelse og arealanvendelse i middelhavslande) er afprøvet i vid udstrækning i Middelhavslandene og anvendes ofte som et redskab til at registrere de mest truede områder for så vidt angår jordbundsforringelse.

⁸⁵ Sanjuan, M. E., del Barrio, G., Ruiz, A., Puigdefabregas, J., DesertWatch‑projektet, 2011.

⁸⁶ COM(2012) 46 final af 13. februar 2012, Gennemførelsen af temastrategien for jordbundsbeskyttelse og igangværende aktiviteter.

⁸⁷ JRC‑fremlæggelse (Panagos, P.) ved GD AGRI‑workshoppen "Identification of challenges related to soil erosion and agriculture", 2018.

⁸⁸ https://esdac.jrc.ec.europa.eu/content/soil‑erosion‑water‑rusle2015

⁸⁹ https://knowledge.unccd.int/glo

⁹⁰ https://www.ipbes.net/assessment‑reports/ldr

⁹¹ https://wad.jrc.ec.europa.eu/

⁹² J. Álvarez‑Martínez, A. Gómez‑Villar og T. Lasanta, 2016. The use of goats grazing to restore pastures invaded by shrubs and avoid desertification: a preliminary case study in the Spanish Cantabrian Mountains. Land Degrad. Dev: 27, 3‑13.

⁹³ https://www.eea.europa.eu/publications/92‑9167‑056‑1/page012.html

⁹⁴ http://ec.europa.eu/environment/soil/pdf/Soil_inventory_report.pdf.

⁹⁵ Tabel 1 Arealdække i EU.

⁹⁶ Kilde: https://ec.europa.eu/agriculture/organic/consumer‑trust/environment_en

⁹⁷ Kilde: Den fælles landbrugspolitisk kontekstindikator 19 – Økologisk dyrket landbrugsareal: https://ec.europa.eu/agriculture/cap‑indicators/context/2017/c19_en.pdf

⁹⁸ EUT C 153 af 21. maj 2014 og berigtigelse i EUT C 163 af 28. maj 2014.

⁹⁹ De foreslåede virkningsindikatorer omfatter følgende: "Reducere jorderosion" (I.13) og "Øgning af kulstofbinding" (I.11). Sidstnævnte indikator er formelt tilknyttet det specifikke mål vedrørende klimaændringer og ikke det specifikke mål vedrørende forvaltning af naturressourcer, men er ikke desto mindre yderst relevant for jordbundsbeskyttelse og ‑kvalitet.

¹⁰⁰ https://eur‑lex.europa.eu/legal‑content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32013R0525&from=EN

¹⁰¹ https://ec.europa.eu/energy/en/topics/energy‑strategy‑and‑energy‑union/governance‑energy‑union

¹⁰² http://ec.europa.eu/environment/soil/pdf/Soil_inventory_report.pdf.

Begivenhed	Dato
Revisionsplanens vedtagelse/revisionens start	15.11.2017
Officiel fremsendelse af udkastet til beretning til Kommissionen (eller en anden revideret enhed)	27.9.2018
Vedtagelse af den endelige beretning efter den kontradiktoriske procedure	14.11.2018
Modtagelse af Kommissionens (eller en anden revideret enheds) officielle svar på alle sprog	13.12.2018

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU‑politikker og ‑programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling I ‑ Bæredygtig brug af naturressourcer, der ledes af Nikolaos Milionis, medlem af Revisionsretten. Revisionsarbejdet blev udført under ledelse af Phil Wynn Owen, medlem af Revisionsretten. I forbindelse med udarbejdelsen af beretningen fik han støtte af Gareth Roberts, Olivier Prigent, Katharina Bryan og Victoria Gilson fra sit kabinet, ledende administrator Colm Friel, opgaveansvarlig Ramona Bortnowschi, viceopgaveansvarlig Jan Huth og revisorerne Paulo Braz, Antonio Caruda Ruiz, Marcos Homrich Hickmann, Ioan Alexandru Ilie, Michela Lanzutti, Michail Konstantopoulos, Ioannis Papadakis, Ernesto Roessing og Raluca‑Elena Sandu. Richard Moore ydede sproglig støtte. Rachel O'Doherty ydede sekretariatsstøtte.

Fra venstre til højre: Olivier Prigent, Phil Wynn Owen, Marcos Homrich Hickmann, Katharina Bryan, Antonio Caruda Ruiz, Jan Huth, Ramona Bortnowschi, Colm Friel, Victoria Gilson, Gareth Roberts, Ernesto Roessing, Richard Moore.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2018

PDF	ISBN 978‑92‑847‑1492‑6	ISSN 1977‑5636	doi:10.2865/500101	QJ‑AB‑18‑031‑DA‑N
HTML	ISBN 978‑92‑847‑1513‑8	ISSN 1977‑5636	doi:10.2865/859442	QJ‑AB‑18‑031‑DA‑Q

© Den Europæiske Union, 2018

Tilladelse til at anvende eller gengive fotos eller andet materiale, hvortil Den Europæiske Union ikke har ophavsretten, skal indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling fra EU Bookshop på: https://publications.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikke-kommercielle formål.