Mobilitet under Erasmus+: Millioner af deltagere og europæisk merværdi med flere facetter, men resultatmålingen bør forbedres yderligere

Resumé

Om Erasmus+

I

Erasmus+ (herefter "programmet") er et EU-program, som støtter tiltag inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, ungdom og idræt med et samlet budget på 16,45 milliarder euro for perioden 2014-2020. Programmet sigter mod at give studerende og personale muligheden for at erhverve færdigheder og udvikle sig personligt, socialt, uddannelsesmæssigt og fagligt gennem studier, uddannelse, arbejdserfaringer eller frivilligt arbejde i udlandet. Derudover sigter programmet mod at forbedre kvaliteten og fremme innovation, ekspertise og internationalisering i organisationer, der arbejder inden for disse områder.

II

På et højere plan skal Erasmus+ hjælpe de europæiske lande til at modernisere og forbedre deres uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer ved at styrke deres rolle som drivkræfter for vækst, beskæftigelse, konkurrenceevne, innovation og social samhørighed.

III

Erasmus+ omfatter videregående uddannelse, erhvervsuddannelse, skoleuddannelse, voksenuddannelse, ungdom og idræt. De aktiviteter og projekter, der kan finansieres under Erasmus+, er opdelt i nøgleaktioner (KA). Programmet gennemføres for det meste (80 %) af nationale agenturer ved indirekte forvaltning.

Hvad vi reviderede

IV

Vi vurderede programmets resultater og europæiske merværdi, idet vi fokuserede på KA1, "Den enkeltes læringsmobilitet" ("mobilitet under Erasmus+" eller "mobilitet") på uddannelsesområdet, som tegner sig for over halvdelen af programmets budgetbevillinger for perioden 2014-2020. I januar 2018 havde over 2,3 millioner studerende og undervisere benyttet sig af mulighederne for mobilitet.

Hvad vi konstaterede

V

Vores samlede konklusion er, at Erasmus+ er et velkendt og succesfuldt EU-brand. Programmet genererer mange former for europæisk merværdi, som rækker ud over de lovgivningsmæssige krav. Erasmus+ spiller en central rolle med hensyn til at opbygge læringsmobilitet i udlandet og har en positiv indflydelse på deltagernes holdning til EU. De enkelte lande ville ikke kunne opnå en sådan effekt, hvis de handlede hver for sig.

VI

Vi konstaterede navnlig:

1. at mobilitet under Erasmus+ giver europæisk merværdi på mange andre måder end dem, der kræves i retsgrundlaget, f.eks. ved at fremme en strategisk tilgang til mobilitet, skabe en stærkere europæisk identitetsfølelse og styrke flersprogetheden
2. at de fleste af indikatormålene i retsgrundlaget bliver opfyldt. Disse indikatorer er imidlertid ikke fuldt ud i overensstemmelse med forordningens generelle og specifikke mål, hvilket gør resultatmåling vanskelig. De kvalitative indikatorer er i stor udstrækning baseret på deltagernes opfattelse, som den kommer til udtryk via interviews og undersøgelser
3. at Erasmus+ indfører mange innovative tiltag til administrativ forenkling af mobiliteten, men at ansøgnings- og rapporteringsprocesserne fortsat er komplekse
4. at den innovative studielånsgarantifacilitet ikke har givet de forventede resultater, og at Kommissionen derfor har omfordelt de relevante midler.

Hvad vi anbefaler

VII

Vi anbefaler navnlig, at Kommissionen:

1. foreslår, at der indføres yderligere elementer vedrørende europæisk merværdi, når det kommende Erasmusprogram udformes og gennemføres. Alle elementer vedrørende europæisk merværdi bør prioriteres i projektvurderingsfasen, overvåges og gøres til genstand for rapportering
2. videreudvikler indikatorer, der hjælper med at måle, i hvilket omfang programmets generelle og specifikke mål er nået, og prioriterer resultater ved tildelingen af midler
3. yderligere forenkler ordningen for at mindske den administrative byrde, gør det lettere for støttemodtagerne og de enkelte deltagere at ansøge og rapportere og bevarer finansiering baseret på faste beløb, faste satser og enhedsomkostninger, men tilpasser tilskudsbeløbene, når dette er nødvendigt. Den bør endvidere forbedre IT-værktøjerne og fortsætte med at digitalisere procedurerne
4. fremmer indførelsen af mobilitet for skolestuderende under KA1 og overvejer at indføre mere fleksibilitet for ph.d.-studerende
5. vurdere mulighederne for at genindføre finansiering af traditionel sprogundervisning på klassen
6. foreslår relevante ændringer af studielånsgarantifaciliteten, så den udvides til at omfatte ph.d.- og førstedelsstuderende.

Indledning

01

Erasmus+ støtter tiltag inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, ungdom og idræt med et samlet budget på 16,45 milliarder euro for perioden 2014-2020. Programmet sigter mod at give studerende og personale muligheden for at erhverve færdigheder og udvikle sig personligt, socialt, uddannelsesmæssigt og fagligt gennem studier, uddannelse, arbejdserfaringer eller frivilligt arbejde i udlandet. Derudover sigter programmet mod at forbedre kvaliteten og fremme innovation, ekspertise og internationalisering i organisationer, der arbejder inden for disse områder. Erasmus+ hjælper også de europæiske lande til at modernisere og forbedre deres uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer ved at styrke deres rolle som drivkræfter for vækst, beskæftigelse, konkurrenceevne, innovation og social samhørighed.

02

Ifølge programmets oprettelsesforordning¹ (herefter "forordningen") skal det bl.a. bidrage til opfyldelse af målene i Europa 2020-strategien², herunder det overordnede uddannelsesmål. Det skal endvidere bidrage til opfyldelse af målene i strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet ("ET 2020"), herunder de tilsvarende benchmarks³.

03

Erasmus+ samler programmerne fra perioden 2007-2013 i ét program. De aktiviteter og projekter, der finansieres under programmet, er opdelt i nøgleaktioner (KA'er), som vist i figur 1.

04

Det er Kommissionen (Generaldirektorat for Uddannelse, Unge, Idræt og Kultur), der i sidste ende er ansvarlig for gennemførelsen af Erasmus+. Den forvalter budgettet og opstiller prioriteter, mål og kriterier. Den vejleder og fører tilsyn med gennemførelsen, opfølgningen og evalueringen af programmet på europæisk plan. Derudover er Kommissionen ansvarlig for at overvåge og koordinere de strukturer, der står for at gennemføre programmet på nationalt plan.

05

Gennemførelsen af Erasmus+ er i vid udstrækning baseret på indirekte forvaltning (80 %) (jf. figur 2). Kommissionen uddelegerer gennemførelsen til nationale agenturer, der er oprettet i de enkelte programlande. De nationale agenturer er ansvarlige for forvaltningen af samtlige faser i et projekts livscyklus. De udpeges af de nationale myndigheder, som i overensstemmelse med finansforordningen også udpeger et uafhængigt revisionsorgan.

06

For EU-budgettet udgør KA1 den største del af programmet. Denne nøgleaktion består af mobilitetsprojekter for studerende og personale inden for videregående uddannelse, erhvervsuddannelse og voksenuddannelse samt for personale inden for skoleuddannelse og for unge. Derudover tilbyder KA1 fælles kandidatuddannelser under Erasmus Mundus og lån til kandidatstuderende under Erasmus+.

07

Læringsmobiliteten under KA1 (at flytte fysisk fra bopælslandet til et andet land for at gennemføre studier, kurser eller ikkeformel eller uformel læring, jf. eksempler i bilag I) skal forbedre niveauet af nøglekompetencer og -kvalifikationer, særlig med hensyn til deres relevans for arbejdsmarkedet og deres bidrag til et sammenhængende samfund. Derudover er mobilitet et vigtigt middel til at fremme inklusion af personer, der kommer fra dårligt stillede miljøer.

08

Figur 3 viser budgetfordelingen mellem programmets forskellige dele.

09

De lande, der deltager i Erasmus+, er delt op i to grupper, som vist i figur 4:

1. Programlande: EU-medlemsstaterne plus den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Island, Liechtenstein, Norge og Tyrkiet
2. 145 partnerlande (nabolande og lande fra resten af verden).

Revisionens omfang og revisionsmetoden

10

Vi vurderede programmets resultater og europæiske merværdi. Vi koncentrerede revisionen omkring KA1 (Mobilitet) på uddannelsesområdet, som tegner sig for over halvdelen af programmets budgetbevillinger. Projekter under KA2 og KA3 har en gennemførelsesperiode på adskillige år, og de fleste befandt sig i 2017 i gennemførelses- og/eller kontraktindgåelsesfasen.

11

Vi undersøgte navnlig, om:

1. mobilitet under Erasmus+ giver den forventede europæiske merværdi
2. resultaterne af mobilitetsaktionerne under Erasmus+ måles korrekt
3. de innovative tiltag, der er blevet iværksat i forbindelse med mobilitet under Erasmus+, har gjort programmet bedre.

12

Vi udvalgte fem programlande til besøg: Estland, Norge, Polen, Rumænien og Spanien. Vores kriterier ved udvælgelsen var: i) antallet af deltagere, landene modtager og udsender; ii) inkludering af et land, der modtager og udsender et relativt lille antal deltagere; iii) sikring af en geografisk spredning mellem EU-medlemsstaterne og iv) inkludering af ét ikke-EU-land.

13

Vi indhentede bevis ved hjælp af:

1. interviews med Erasmus+-interessenter, herunder:
   1. personale fra Kommissionen og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) med ansvar for forvaltningen af Erasmus+
   2. nationale agenturer, nationale myndigheder, støttemodtagere og deltagere fra de fem udvalgte programlande
2. en gennemgang af dokumenter og procedurer vedrørende Erasmus+
3. en analyse af data, herunder midtvejsevalueringen af Erasmus+ 2014-2016⁴. Denne blev offentliggjort den 31. januar 2018, altså efter vores revisionsperiode. Vi gennemgik dette nøgledokument og konstaterede, at store dele af det underbyggede vores revisionsresultater. Vi henviser til midtvejsevalueringen og dens resultater, når dette er relevant.

Bemærkninger

Mobilitet under Erasmus+ skaber flere former for europæisk merværdi end det, der kræves i forordningen

Mobilitet under Erasmus+ giver den europæiske merværdi, der kræves i forordningen

14

Under programmet ydes der alene støtte til aktioner og aktiviteter, som skaber en potentiel europæisk merværdi, navnlig gennem deres: tværnationale karakter, navnlig med hensyn til mobilitet og samarbejde med henblik på at opnå en bæredygtig systemisk indvirkning; komplementaritet og synergi med andre programmer og politikker på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan; bidrag til en effektiv udnyttelse af Unionens gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer⁵.

Tværnational karakter og systemisk indvirkning

15

Mobilitetsaktioner er pr. definition af tværnational karakter. Studier, uddannelse eller praktik i udlandet er de ufravigelige forudsætninger for mobilitetsaktioner under KA1: Mobilitet for enkeltpersoner, enten i forbindelse med studier, praktikophold, uddannelseskurser, følordninger eller undervisning. I januar 2018 havde over 2,3 millioner studerende og undervisere benyttet sig af mobilitetsaktioner under Erasmus+ vedrørende uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom⁶. Figur 5 viser antallet af deltagere pr. land, der har benyttet sig af mobilitetsaktioner under Erasmus+ i perioden 2014-2016.

16

Mobilitet skal gennemføres "med henblik på" at opnå en systemisk indvirkning på uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i program- og partnerlandene⁷. De institutioner og skoler, vi besøgte, var på daværende tidspunkt endnu ikke i stand til at påvise, at deres projekter havde nogen nævneværdig systemisk indvirkning på deres institutioner eller på nationalt plan.

17

Kommissionen erkender, at den systemiske indvirkning på uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne er mindre synlig, at dokumentationen for de politiske beslutningstageres anvendelse af projektresultaterne og deres effektive engagement, når de ikke selv medvirker i projektet, ikke altid er klar⁸, og at der kun foreligger anekdotisk dokumentation for, at programmet ændrer institutionernes tilgang til pædagogik og til deres målgrupper⁹.

18

Det fremgår af retsgrundlaget, at det ikke er hvert enkelt projekt, der skal have en systemisk indvirkning. Det er det kumulerede resultat af disse projekter, som bør bidrage til at opnå en systemisk indvirkning, og måske vil denne indvirkning derfor først være synlig efter programmets afslutning. I programguiden står der: "På lang sigt forventes den kombinerede effekt af de flere tusinde projekter, der modtager tilskud under denne Key Action, at få indvirkning på uddannelses- og ungdomsområdet i de deltagende lande og dermed fremme politiske reformer"¹⁰.

Komplementaritet og synergi med andre programmer og politikker

19

Komplementariteten og synergien med andre programmer og politikker skal primært sikres ved Erasmus+-bidraget til opfyldelse af målene i Europa 2020-strategien, herunder det overordnede uddannelsesmål. Programmet skal endvidere bidrage til opfyldelse af målene i strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (mobilitetsbenchmarks i "ET 2020")¹¹.

20

Erasmus+ bidrager til mobilitetsbenchmarkene, men der er ikke nogen klar forbindelse mellem KA1 og indikatoren for det overordnede uddannelsesmål i bilag I til forordningen, jf. punkt 57 og 58.

21

Kommissionen har beskrevet forbindelsen mellem Erasmus+, Europa 2020 og ET 2020 på den måde, at Erasmus+ sigter mod at fremme færdigheder og beskæftigelsesegnethed samt modernisering af uddannelses-, erhvervsuddannelses- og ungdomssystemerne og støtter aktioner, samarbejdsprojekter og værktøjer, der er knyttet til de politiske prioriteter i ET 2020. Derved bidrager det ifølge Kommissionen også til gennemførelsen af Europa 2020-strategien, navnlig de landespecifikke anbefalinger inden for uddannelse og erhvervsuddannelse. Ifølge Kommissionen vil investeringer fra Erasmus+ gavne enkeltpersoner, institutioner og samfundet som helhed og dermed bidrage til beskæftigelse, vækst og konkurrenceevne samt forbedret velstand og social inklusion¹².

22

I de besøgte programlande konstaterede vi, at mobilitetsforanstaltningerne rent faktisk fremmer færdighederne og beskæftigelsesegnetheden, navnlig i erhvervsuddannelsessektoren. På programniveau dokumenterer midtvejsevalueringen, at studerende på videregående uddannelser og erhvervsuddannelser, der har deltaget i mobilitetsprojekter, har bedre beskæftigelses- og lønudsigter end deres ikkemobile medstuderende, selv om en stor del af denne dokumentation indtil videre vedrører de foregående programmer.

23

Deltagernes feedback viser meget stor tilfredshed med mobilitetsaktionerne under Erasmus+ og programmets indvirkning på deres beskæftigelsesegnethed. F.eks. hævdede 93,8 % af respondenterne i januar 2018, at de havde øget deres nøglekompetencer. 93 % af de ansatte sagde, at de havde lært nye gode praksis, og 75 % oplyste, at de var vendt tilbage med praktiske færdigheder, der var relevante for deres aktuelle job. 79,1 % hævdede, at de havde forbedret deres beskæftigelsesegnethed¹³. Denne feedback er informativ og opmuntrende, men kan være subjektiv (jf. punkt 80-82).

24

2015-årsrapporten for Erasmus+ beskriver forbindelsen mellem Erasmus+ og udviklingen inden for andre EU-politikker, herunder oprettelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (uddannelse og erhvervsuddannelse til genoprettelse af beskæftigelse og vækst), og oplyser, at Erasmus+ i 2015 gennemførte de eksisterende europæiske politiske dagsordener for fremme af inklusiv læringsmobilitet og samarbejde mellem de forskellige interessenter inden for uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom¹⁴.

25

Nogle medlemsstater bruger andre EU-midler til at finansiere mobilitet via mekanismerne under Erasmus+. I 2016 skræddersyede Polen f.eks. sit operationelle program under Den Europæiske Socialfond (ESF) til at finansiere 2 500 skoleelevers og 17 200 studerende på erhvervsuddannelsers deltagelse i Erasmus+. Dårligt stillede studerende modtager desuden yderligere midler fra ESF.

Bidrag til en effektiv udnyttelse af EU's gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer

Gennemsigtighed

26

I programguiden står der: "Aktiviteter vedrørende formidling og udnyttelse af resultater sigter mod at fremvise det arbejde, der er blevet udført som en del af projekter med tilskud fra Erasmus+. Ved at dele resultater, erfaringer, output og konklusioner med andre end de deltagende organisationer får en bredere kreds gavn af det arbejde, der har modtaget tilskud fra Unionen"¹⁵.

27

Der er blevet fremhævet over 80 succeshistorier på GD EAC's formidlingsplatforme for Erasmus+. I 2015 og 2016 blev der udarbejdet 120 faktablade og 10 videoer om udvalgte succeshistorier, som giver disse projekter endnu større synlighed. De er blevet promoveret via sociale medier, websteder og GD EAC's nyhedsbrev samt ved forskellige arrangementer. I 2017 begyndte Kommissionen at udgive et månedligt onlinenyhedsbrev om Erasmus+, som indeholder en række succeshistorier. Erasmus+ har Kommissionens største GD-specifikke Facebookside (med næsten 300 000 følgere).

28

Der er blevet oprettet en ny platform (VALOR, platformen for formidling af projektresultater), som skal gøre det muligt for Erasmus+ at give et samlet overblik over de projekter, der finansieres under programmet, og fremhæve eksempler på god praksis og succeshistorier. Platformen giver adgang til produkter, resultater og intellektuelle output, som kan henføres til de finansierede projekter. Den giver åben internetadgang til beskrivelser og resultater af samt kontaktoplysninger for alle de projekter, der er blevet finansieret under Erasmus+, samt nogle af de projekter, der blev finansieret under de foregående programmer.

29

Vi fandt bevis på, at de fem besøgte lande og Kommissionen er meget aktive med hensyn til at formidle resultaterne af deres projekter.

Anerkendelse

30

Erasmus+ opfordrer til anerkendelse af merit optjent under mobilitetsophold. Anerkendelsen af merit blev ikke opfattet som noget problem af de støttemodtagere og deltagere, vi mødte under vores revision. I 2016 blev der indberettet en anerkendelsessats på 100 % for videregående uddannelser (73 % i 2013) og 77 % for erhvervsuddannelser¹⁶. Kravet om, at der skal optjenes merit, betyder, at de studerende skal være flittige under deres mobilitetsophold.

31

I forbindelse med erhvervsuddannelser bekræfter Europass-systemet uddannelsens internationale element og giver potentielle arbejdsgivere større garanti, hvorved de studerende på erhvervsuddannelserne bliver bedre beskæftigelsesegnede.

Erasmus+ giver europæisk merværdi på flere andre måder

32

Den europæiske merværdi, som Erasmus+ skaber, kan defineres som den positive virkning, som programmet frembringer, og som ikke ville være opstået uden programmet. Med udgangspunkt i denne definition identificerede vi flere andre måder, hvorpå mobilitet skaber europæisk merværdi, som rækker ud over den europæiske merværdi, der efterstræbes i forordningen.

Chartersystemet

33

Alle deltagende videregående uddannelsesinstitutioner i programlande (både udsendende og modtagende) skal være i besiddelse af Erasmus-chartret for videregående uddannelse (ECHE). Dette charter, som blev udviklet under det foregående program, er en garanti for kvalitetsundervisning i hele Europa. Intet land ville være i stand til at oprette et sådant system alene. Vi så eksempler på universiteter, som havde ansøgt om chartret blot for at have det som et kvalitetsstempel. Erasmus+ har videreudviklet anerkendelsen af merit optjent under mobilitetsophold, og chartret har gjort dette meget lettere.

34

Erasmus+ opfordrer erhvervsuddannelsesinstitutioner til at ansøge om chartret for erhvervsuddannelse. Dette nye charter er tilsvarende en garanti for kvalitet og fremmer erhvervsuddannelsesinstitutionernes omdømme og tiltrækningskraft. Vi så også eksempler på erhvervsuddannelsesinstitutioner, som havde ansøgt om chartret for erhvervsuddannelse blot for at have det som et kvalitetsstempel.

Samarbejdsnetværk og harmonisering af universitetslæseplaner

35

Mobilitet har hjulpet med at fremme samarbejdet mellem universiteter gennem oprettelsen af internationale kontorer suppleret med et system af standarddokumentation og værktøjer til støtte for de studerendes og personalets mobilitet. Der er foretaget ændringer i universiteternes læseplaner for at lette de studerendes mobilitet, og semestrene, studieperioderne og de kurser, der er tilgængelige i de forskellige lande, er blevet synkroniseret. Dette samarbejde letter endvidere meritoverførslen og den gensidige anerkendelse af moduler og eksamensbeviser, som gennemføres eller opnås under et mobilitetsophold.

36

Inden for videregående uddannelse og erhvervsuddannelse indgås der læringsaftaler mellem de studerende og de modtagende institutioner. Disse aftaler er en slags institutionaliseret garanti for, at den merit, der opnås under et mobilitetsophold, vil blive anerkendt. Indgåelsen af en læringsaftale er en klar forhåndsindikator for, at mobiliteten efterfølgende vil blive anerkendt¹⁷.

37

I de projekter, vi besøgte, udmøntede mobiliteten blandt personalet på videregående uddannelser og skoler samt de studerende på erhvervsuddannelserne sig i efterfølgende samarbejde og udvekslinger uden for Erasmus+.

En strategisk tilgang til mobilitet

38

Under Erasmus+ er det de videregående uddannelsesinstitutioner, erhvervsuddannelsesinstitutionerne og skolerne, der ansøger om godkendelse af mobilitetsprojekter, og ikke de enkelte studerende/lærere. I forhold til de foregående programmer er dette en vigtig ændring, som efter vores opfattelse bidrager til den institutionelle udvikling. Den indebærer flere fordele for de videregående uddannelsesinstitutioner, som skal tilbyde og gennemføre en internationaliseringsstrategi. Erhvervsuddannelsesudbydere og -skoler skal udfærdige en europæisk udviklingsplan, som beskriver, hvordan de planlagte mobilitetsprojekter stemmer overens med institutionernes behov og overordnede udvikling.

39

Denne strategiske tilgang hjælper med at sikre ledelsens engagement i at nå projektmålene og opretholdelsen af forbindelser og knowhow på længere sigt, hvilket skaber en mere bæredygtig merværdi.

Den europæiske merværdi af undervisningspersonalets mobilitet

40

Undervisningspersonale, der har været på mobilitetsophold, bør praktisere det, de har lært, når de vender hjem. F.eks. oplyste universitetspersonale i Estland og erhvervsuddannelsespersonale i Polen, at de anvender de kompetencer, de har erhvervet under deres mobilitetsophold, i deres institutioner i hjemlandet.

Flersprogethed

41

Et af programmets specifikke mål er at forbedre sprogundervisningen og sprogindlæringen samt fremme den sproglige mangfoldighed i EU. Sproglige færdigheder bidrager til de europæiske borgeres mobilitet, beskæftigelsesegnethed og personlige udvikling.

42

En af indikatorerne i bilag I til forordningen er procentdelen af deltagere, der erklærer, at de har øget deres sprogfærdigheder. Scoren for denne indikator er på over 96 %¹⁸ (jf. dog også punkt 81). Mobilitetsophold i udlandet er afgørende for at nå en sådan score.

43

Manglende sproglige færdigheder kan stadig være en hindring for mobilitetsstuderende, navnlig uden for videregående uddannelse. Vores deltagerinterviews viste, at manglende sprogfærdigheder især i erhvervsuddannelsessektoren kan være en hindring for deltagerne og forhindre, at et praktikophold i udlandet giver direkte adgang til beskæftigelse. Manglende sprogkompetencer forhindrede f.eks. nogle af de spanske erhvervsuddannelsesstuderende, som vi mødte, i at få job efter deres mobilitetsophold i Berlin. Sprogbarriererne blev af respondenterne på den offentlige høring, der lå til grund for midtvejsevalueringen, nævnt som den hyppigste barriere for opfyldelse af programmålene¹⁹.

Grænseoverskridende og international mobilitet

44

Mobilitet er en væsentlig del af uddannelsesstrategien i de fleste lande. Norge har f.eks. det mål, at 20 % af de studerende skal deltage i grænseoverskridende mobilitet, Estland har oprettet en portal - StudyinEstonia - for at tiltrække udenlandske studerende, og Spanien vil gerne arbejde tættere sammen med Sydamerika og hjælpe med at oprette internationale kontorer og bidrage til kapacitetsopbygning. I denne forbindelse er Erasmus+ et meget vigtigt instrument og en meget vigtig model (jf. figur 5).

Erasmus+ som del af EU's naboskabs- og udviklingspolitik

45

Som fastsat i de forskellige instrumenter for samarbejdet udadtil²⁰ stilles der under Erasmus+ midler til rådighed fra EU-budgettet for at fremme den internationale dimension inden for videregående uddannelse. Midlerne bevilges til aktioner vedrørende læringsmobilitet mellem programlande og partnerlande. Mobilitetsaktioner for studerende og personale til eller fra partnerlande, der er finansieret via tildelinger fra instrument til finansiering af udviklingssamarbejde, skal fokusere på områder, der er relevante for inklusiv og bæredygtig udvikling i udviklingslandene²¹.

46

På denne måde fungerer Erasmus+ som blødt magtmiddel og diplomatisk redskab for EU og skaber en politisk europæisk merværdi. Programmet anvendes til at gennemføre udviklings- og naboskabspolitikkerne, navnlig i forbindelse med mobilitet med partnerlandene inden for videregående uddannelser (jf. figur 5).

47

Under det foregående program blev disse projekter vurderet på EU-plan. Under Erasmus+ vurderes projekterne i de enkelte programlande. Det kan medføre en forringelse af kvaliteten, da der i hvert land udvælges et minimumsantal projekter.

Øget prominens og prestige for erhvervsuddannelserne

48

17 % af det samlede budget for Erasmus+ er afsat til erhvervsuddannelserne. Dette kompenserer for de begrænsede nationale midler, der stilles til rådighed for udveksling af studerende, undervisere og personale fra erhvervsuddannelserne. Derudover hjælper udvekslingen af studerende fra erhvervsuddannelserne med at gøre erhvervsuddannelsesinstitutionerne - og selve erhvervsuddannelserne - mere attraktive og prestigefyldte. Flere og flere studerende og mere og mere personale deltager i mobilitetsaktioner for erhvervsuddannelserne (jf. figur 7).

Erhvervsuddannelserne bringer Erasmus+ tættere på flere forskellige borgere

49

Indlemmelsen af erhvervsuddannelserne i Erasmus+ bringer programmet tættere på flere forskellige borgere, som arbejder inden for en bredere vifte af mindre akademiske erhverv (f.eks. restaurationsarbejde og karrosseriarbejde). Indlemmelsen af sådanne erhverv i Erasmus+ giver desuden studerende, der kommer fra dårligt stillede miljøer, mulighed for at deltage i mobilitetsaktioner. Mange studerende på erhvervsuddannelserne har aldrig været uden for deres eget land eller måske endda deres egen region, inden de tager på et mobilitetsophold. Bilag II viser eksempler på mobilitetstyperne inden for erhvervsuddannelsessektoren i de besøgte skoler/lande.

En stærkere europæisk identitetsfølelse

50

De mobilitetsdeltagere, vi mødte, sagde, at deres deltagelse har givet dem en stærkere europæisk identitetsfølelse. I midtvejsevalueringen blev det ligeledes konstateret, at deltagelse i mobilitetsaktioner under Erasmus+ gav deltagerne en følelse af at være europæere (blandt deltagere var andelen af personer med denne følelse 19 % højere end blandt personer, som ikke havde deltaget). Desuden opfatter den brede offentlighed programmet - og især mobiliteten, som er den mest synlige del af programmet - som en af hjørnestenene i den europæiske identitet og som en konkret fordel, som EU giver sine borgere. Erasmus+ er et af EU's mest genkendelige brands.

51

Programmet skaber således mange former for europæisk merværdi, som rækker ud over de lovgivningsmæssige krav. Erasmus+ spiller en central rolle med hensyn til at opbygge læringsmobilitet i udlandet og har en særdeles positiv indflydelse på deltagernes holdning til EU. De enkelte lande ville ikke kunne opnå en sådan virkning, hvis de handlede hver for sig.

Resultatmålingen af mobilitetsaktioner under Erasmus+ har svagheder på visse centrale områder

52

Effektiv resultatforvaltning, herunder evaluering og overvågning, kræver udvikling af specifikke, målbare og realistiske resultatindikatorer, som kan måles over tid, og som afspejler foranstaltningens hensigtsmæssighed²². Denne interventionslogik vises i figur 8.

53

De generelle mål for Erasmus+ på uddannelsesområdet er at bidrage til at opfylde målene i Europa 2020-strategien, herunder det overordnede uddannelsesmål, at opfylde målene i strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet ("ET 2020"), herunder de tilsvarende benchmarks at sikre en bæredygtig udvikling inden for videregående uddannelse i partnerlandene og at fremme europæiske værdier i overensstemmelse med artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union²³. De specifikke uddannelsesmål for mobilitet under KA1 fremgår af artikel 5.

De anførte målsætninger bliver opfyldt, men en række indikatorer er ikke fuldt ud i overensstemmelse med forordningens generelle og specifikke mål

Nogle af forordningens indikatorer bør forbedres, så de kan fungere bedre i resultatvurderingsrammen

54

Programmet har et sæt indikatorer, der skal bruges til at evaluere det²⁴. Disse indikatorer beskrives som "målbare og relevante"²⁵ og "beregnet til at måle, i hvilket omfang de generelle og specifikke mål for programmet er nået"²⁶. Indikatorerne for mobilitet under KA1 vises i figur 9.

55

Vi undersøgte, om disse indikatorer er hensigtsmæssige. Kommissionen hævder, at programmet er godt på vej til at nå eller overskride langt størstedelen af målene.

Det fremgår ikke klart, hvordan de finansierede mobilitetsprojekter hjælper med at opfylde det overordnede uddannelsesmål under Europa 2020

56

Europa 2020-indikatorerne blev opstillet af Rådet. Kommissionen rapporterede, at indikatorerne for det overordnede uddannelsesmål under Europa 2020, dvs. andelen af unge, der gennemfører en videregående uddannelse, og andelen af unge, der forlader skolen for tidligt, viste fortsat fremgang, og at procentdelen af unge i EU, der forlader skolen for tidligt, i 2016 lå på 10,8 %²⁷, dvs. 2 decimalpoint lavere end i 2015. Den rapporterede endvidere, at EU-gennemsnittet for 30-34-årige, der har gennemført en videregående uddannelse, samtidig var steget med tre decimalpoint til 39,0 %²⁸ i 2016²⁹.

57

Det fremgår imidlertid ikke klart, hvordan de projekter, der finansieres som mobilitetsaktioner, hjælper med at opfylde disse overordnede uddannelsesmål. Og selv hvis de rent faktisk bidrager til opfyldelsen af disse mål, kan bidraget ikke skelnes fra andre nationale eller europæiske aktioners bidrag og måles separat.

58

Der er således ikke nogen klar forbindelse mellem mobilitet - eller Erasmus+ som helhed - og indikatorerne for de overordnede uddannelsesmål. Disse Europa 2020-indikatorer er ikke i overensstemmelse med forordningens generelle og specifikke mål, jf. artikel 5, stk. 2.

Da benchmarket for mobilitet kun omfatter en del af resultaterne, bliver det ikke målt korrekt

59

I 2011 enedes medlemsstaterne om et EU-mobilitetsbenchmark for videregående uddannelse³⁰, ifølge hvilket mindst 20 % af kandidaterne på de videregående uddannelser i 2020 skal have haft en periode med studie- eller praktikophold relateret til videregående uddannelse (herunder arbejdsforløb) i udlandet.

60

De opstillede også et benchmark for læringsmobilitet inden for erhvervsuddannelserne: I 2020 skal mindst 6 % af de unge, der afslutter erhvervsuddannelse, have haft en periode med studie- eller praktikophold relateret til erhvervsuddannelse (herunder arbejdsforløb) i udlandet.

61

Mobiliteten inden for videregående uddannelser under Erasmus+ er en central drivkraft for at nå mobilitetsbenchmarket i denne sektor. Mobilitetsbenchmarket hænger klart sammen med KA1. Erasmus+ er imidlertid ikke det eneste program, der bidrager til mobilitet, og det er derfor ikke muligt at fastslå endeligt, hvor stort et bidrag Erasmus+ yder.

62

Derudover er der ifølge en analyse foretaget af Centre for Research on Lifelong Learning (CRELL) kun adgang til en meget lille del af de data, der ligger til grund for dette benchmark³¹, og adgangen dertil er ikke den samme overalt i Europa³². Derfor er resultaterne for denne indikator ikke nøjagtige.

63

En omfattende vurdering af mobilitetsniveauet inden for erhvervsuddannelse er ikke mulig på grund af begrænset datatilgængelighed. Eurostat foretog en pilotundersøgelse for at vurdere læringsmobiliteten inden for erhvervsuddannelse, og den blev afsluttet ved udgangen af 2015. Resultaterne viste, at i de 17 programlande, der deltog i undersøgelsen, havde omkring 3,1 % af de studerende på erhvervsuddannelserne deltaget i læringsmobilitet.

64

Da denne indikator kun omfatter en del af resultaterne, bliver den ikke målt korrekt.

De kvantitative (generelle) indikatorer giver nyttige oplysninger, men nogle af definitionerne bør harmoniseres og gøres mere detaljerede

65

Disse indikatorer vedrører specifikt mobilitet og bliver indberettet og overvåget af Kommissionen. Status (pr. udgangen af 2016) med hensyn til at opfylde målene for disse indikatorer, som fastsættes i GD EAC's årlige arbejdsprogram, er sammenfattet i figur 10.

66

Mobilitet under Erasmus+ fremmer inklusion af studerende med færre muligheder. Det står ikke klart, hvorfor indikatoren i retsgrundlaget sætter disse deltagere i samme gruppe som deltagere med særlige behov. Ifølge 2016-årsrapporten for Erasmus+ fortsætter programmet endvidere med at bekæmpe barrierer for mobilitet ved at blive mere inklusivt for dem, der kommer fra dårligt stillede miljøer, og dem, der har særlige behov³³. Denne terminologi anvendes således ikke konsekvent.

67

Næsten 205 000 deltagere fra dårligt stillede miljøer eller med færre muligheder har nydt godt af Erasmus+ ved at deltage i tværnationale mobilitetsaktiviteter i perioden 2014-2017³⁴. Mobilitet under Erasmus+ har givet mange mennesker, der ellers ikke ville have haft råd til det, nye oplevelser i udlandet.

68

Definitionen af "dårligt stillede"/"færre muligheder" er forskellig fra programland til programland. F.eks. indgår alle støttemodtagere i Spanien, der modtager tilskud fra det offentlige, i denne kategori. Ifølge Kommissionens oplysninger er over 35 % af de mobilitetsdeltagere, der kommer fra dårligt stillede miljøer, fra Spanien.

69

Det betyder, at resultaterne for denne indikator ikke gør det muligt at sammenligne mobiliteten på tværs af EU-medlemsstaterne. Kommissionen erkender, at et af de største problemer med analysen af deltagelsesmønstre er, at der ikke på tværs af sektorerne findes en harmoniseret definition af personer med færre muligheder og fra dårligt stillede miljøer, og at kvaliteten af dataene om dårligt stillede gruppers deltagelse er uklar på grund af de forskellige definitioner og praksis³⁵.

70

Disse tre indikatorer måler programmets output og hjælper med at påvise fremskridt i gennemførelsen. De giver således kun få oplysninger om programmets udfald og virkninger (jf. figur 8).

Uddannelsesindikatorerne bliver opfyldt, men de viser ikke, i hvilket omfang programmets generelle og specifikke mål er nået

71

Uddannelsesindikatorerne i bilag I til forordningen er specifikke for programmet. De fremskridt, der er opnået under disse indikatorer i 2016, fremgår af figur 11 og figur 12, som viser, at de fleste mål er nået.

72

Uddannelsesindikatorerne a) til d) i figur 11 er outputindikatorer. Disse kvantitative indikatorer er nyttige, men de måler ikke fuldt ud, som krævet i bilag I til forordningen, "i hvilket omfang de generelle og specifikke mål for programmet er nået", navnlig de specifikke mål.

73

Indikatorerne e) til g) er udfaldsindikatorer, der giver oplysninger om fordelene ved at deltage i programmet. Indikatoren f) er en subjektiv måling baseret på den opfattelse, som de enkelte personer indberetter efter endt mobilitetsophold.

74

Kommissionen erkender disse indikatorers begrænsninger og oplyser, at de primært er baseret på støttemodtagernes selvrapporterede opfattelse af det bidrag, som KA1 yder³⁶. Kommissionen hævder, at der i de nationale rapporter, der ligger til grund for midtvejsevalueringen, rapporteres om forbedringer af de studerendes nøglekompetencer og -kvalifikationer, men erkender, at dette primært er baseret på deltagernes selvrapporterede opfattelse³⁷.

Dashboardet giver oplysninger i realtid om output og udfald

75

I 2016 lancerede Kommissionen sit Erasmus+-dashboard, som er et fælles datalager, der indsamler alle de oplysninger, som de nationale agenturer og støttemodtagerne registrerer. Dataene opdateres dagligt, hvilket giver kvalitative og kvantitative data i realtid om programmets gennemførelse for så vidt angår projekter, tilskud, deltagere og organisationer, der er involveret i programmet. Det registrerer undersøgelsesresultater og deltagernes og støttemodtagernes erklæringer efter endt mobilitetsophold.

76

Ifølge dashboardet er deltagertilfredsheden høj: 95,8 % var tilfredse med deres læringsmobilitetsoplevelse (pr. januar 2018), og 80 % følte sig bedre rustet til at finde et job. Erasmus+ er bestemt en succes, når man ser på undersøgelsesresultaterne og erklæringerne efter endt mobilitetsophold.

De kilder, der er brugt til at måle resultaterne i midtvejsevalueringen, er i vid udstrækning undersøgelser og deltagerfeedback

77

Midtvejsevalueringsrapporten om Erasmus+ blev forelagt den 31. januar 2018³⁸. Den bygger på nationale rapporter fra programlandene, en evalueringsrapport leveret af en ekstern kontrahent, andre gennemgåede undersøgelser, erfaringer med forvaltningen af programmet og over en million svar fra interesserede parter. Den dækker Erasmus+ i perioden 2014-2016.

78

De kilder, der er brugt i midtvejsevalueringen, er i stor udstrækning undersøgelser og deltagerfeedback. Det oplyses i rapporten, at der ved evalueringen blev anvendt forskellige teknikker til dataindsamling og -analyse, og at de fleste resultater blev opnået ved hjælp af forskellig dokumentation baseret på støttemodtagernes undersøgelsessvar, selvrapporteret feedback fra støttemodtagerne samt kvalitative interviews og casestudier³⁹. Derudover blev der ved en offentlig høring indsamlet synspunkter fra den brede offentlighed og interesserede grupper.

79

På vores møder med dem, der udarbejdede de nationale rapporter i de fem besøgte lande, blev vi gjort opmærksom på vanskeligheder som følge af manglen på pålidelige data til vurdering af programmets virkninger.

Det spørgeskema, som deltagerne skal besvare efter mobilitetsophold, er subjektivt og komplekst

80

Efter endt mobilitetsophold skal de enkelte deltagere udfylde et spørgeskema for at evaluere deres generelle tilfredshed og specifikke aspekter af deltagelsen i programmet, herunder hjeminstitutionernes anerkendelse af deres mobilitet, en stærkere europæisk identitetsfølelse og bedre sprogfærdigheder.

81

Denne deltagerfeedback er nyttig, men da den er subjektiv, bør den ikke anvendes som det primære middel til vurdering af mobilitetsopholdenes kvalitet og resultater. Og det gør den ikke mindre subjektiv, at den endelige udbetaling af tilskud til de studerende afhænger af, om spørgeskemaet udfyldes, selv om denne betaling ikke er betinget af en positiv selvevaluering.

82

De studerende, vi mødte, sagde, at spørgeskemaerne var for komplekse (især for erhvervsuddannelserne), og at der bruges for meget EU-jargon i dem. Nogle studerende rapporterede om vanskeligheder med at udfylde spørgeskemaerne. Det norske nationale agentur hævdede f.eks., at spørgsmålene ikke er egnede til studerende på erhvervsuddannelserne.

Ringe kontinuitet i prioriteterne i det årlige arbejdsprogram for Erasmus+ fra år til år

83

Kommissionen opstillede politiske prioriteter for Erasmus+ i 2014. Nogle af disse er blevet videreført i de efterfølgende årlige arbejdsprogrammer, mens andre er faldet ud, og nye politiske prioriteter er kommet til.

84

Prioriteten om systemiske ændringer af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne med henblik på at øge deres relevans for arbejdsmarkedet gennem forbedrede arbejdsbaserede læringsmuligheder, som blev indført i 2014, er blevet udeladt i de efterfølgende årlige arbejdsprogrammer.

85

Ingen af 2014-prioriteterne for erhvervsuddannelse er med i det årlige arbejdsprogram for 2017. Hvert år er der imidlertid kommet nye prioriteter til. Inden for videregående uddannelse blev prioriteten om højere uddannelsesniveauer fjernet fra det årlige arbejdsprogram for 2017, og nye prioriteter kom til.

86

Disse prioriteter er relevante, men der er ikke opstillet nogen kvantitative mål eller indikatorer. Det er uklart, i hvilken udstrækning målene for disse prioriteter er nået, og hvorfor så mange prioriteter ikke er blevet videreført. Der har været ringe kontinuitet i prioriteterne i GD EAC's årlige arbejdsprogram for Erasmus+ fra år til år.

Tildelingen af midler er ikke resultatbaseret

87

Tildelingen af midler bør baseres på resultater for at fremme en produktiv og effektiv anvendelse af ressourcerne. Ifølge forordningen skal kriterierne til måling af resultater fokusere på "det årlige resultatniveau og det årlige betalingsniveau"⁴⁰.

88

Vi mener ikke, at disse kriterier er tilstrækkelige til at måle resultaterne af programmet. I praksis måler de blot, hvor mange penge der kan bruges (input og output). Resultatmålingen bør også omfatte programmets udfald og virkninger som omhandlet i forordningen⁴¹.

89

Det kan konkluderes, at resultatmålingen af mobilitet under Erasmus+ bør forbedres yderligere på visse centrale områder. Målsætningerne bliver opfyldt, men indikatorerne er ikke fuldt ud i overensstemmelse med forordningens generelle og specifikke mål, hvilket gør resultatmåling vanskelig.

Erasmus+ har indført mange innovative tiltag, men nogle af dem er endnu ikke modne

Konsolideringen under Erasmus+ er en succes

90

Erasmus+ samler programmerne fra perioden 2007-2013 i ét program (jf. figur 1). For så vidt angår mobilitet omfatter det de tidligere programmer Erasmus (videregående uddannelse), Leonardo (erhvervsuddannelse) og Comenius (skoleuddannelse). Dette beskrives som positivt af de nationale agenturer, vi mødte - og i et dokument fra direktørerne for samtlige nationale agenturer⁴². At have et enkelt brand giver større synlighed på politisk plan og i offentligheden, og det er med til at forstærke den europæiske identitetsfølelse (jf. punkt 50).

Den indirekte forvaltning er positiv

91

Den indirekte forvaltning⁴³ øger projekternes effektivitet. Fordi de nationale agenturer befinder sig tæt på støttemodtagerne, kan de bedre hjælpe med at forbedre kvaliteten af de foreslåede projekter og deres gennemførelse ved at tilpasse dem til de nationale uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemers særpræg. De støttemodtagere, vi talte med, bekræftede, at de nationale agenturer yder god bistand og giver nyttig feedback i ansøgnings- og gennemførelsesfaserne og afholder arrangementer og kurser for at lette adgangen til programmet.

Erasmus+ indfører mange innovative tiltag til administrativ forenkling, men ansøgnings- og rapporteringsprocesserne er fortsat komplekse

92

Gennemførelsen af programmet bør forenkles ved at begrænse de formelle og administrative krav til støttemodtagere og medlemsstater⁴⁴. Strømlining og forenkling af organiseringen og forvaltningen samt et vedvarende fokus på at nedbringe de administrative udgifter er afgørende for programmets succes⁴⁵.

93

Kun et mindretal af de nationale agenturer (36 %) mener, at Erasmus+ er mindre byrdefuldt end de foregående programmer⁴⁶. Støttemodtagere og deltagere synes stadig, at programmet er komplekst (ansøgninger, gennemførelse, rapportering). De deltagere, vi interviewede, syntes, at ansøgning og rapportering om projekter inden for erhvervsuddannelse var repetitiv, da de samme oplysninger skal afgives flere forskellige steder. Mindre organisationer mente, at kravet om, at de skulle beskrive deres egne mobilitetsprojekters europæiske virkning, var overdrevet.

94

Deltagere i stort set alle lande klagede over de komplekse administrative procedurer i forbindelse med ansøgning og rapportering⁴⁷. Vi konstaterede, at nogle studerende finder det svært at udfylde læringsaftalen, og at studerende kan opleve, at indholdet af et kursus er blevet ændret, når de ankommer. Kursuskatalogerne bliver somme tider ikke opdateret. Dette kan skabe skuffelse ved ankomsten, da nogle studerende oplever, at det kursus, de ville følge, ikke længere udbydes.

95

Nogle af de deltagere, vi mødte, syntes, at ansøgningsskemaerne var for komplekse for skoler. Det gjaldt især spørgsmålet om, hvordan projekterne ville opfylde målene i den europæiske udviklingsplan. Ansøgningsskemaerne er blevet forenklet til 2018-indkaldelsen.

96

Kommissionen har udarbejdet en omfattende programguide, som skal hjælpe de støttemodtagende organisationer og de enkelte deltagere. Den bliver opdateret hvert år. Det er imidlertid vanskeligt at finde de ændringer, der foretages i programguiden fra år til år, da de ikke bliver markeret. De nationale agenturer, vi mødte, sagde, at de godt kunne tænke sig en onlinehåndbog (i øjeblikket er den i pdf-format) med alle kildedokumenterne - og markerede opdateringer - i ét dokument. 2017-programguiden er siden blevet gjort tilgængelig online.

97

Nogle af de institutioner, vi mødte, følte, at reglerne for mobilitet med partnerlandene inden for videregående uddannelse⁴⁸ var for komplekse. Det var meget kompliceret at gennemføre denne mobilitet i det første år, hvor der var 10 ændringer til den finansielle aftale mellem universiteterne og de nationale agenturer. På dette område er reglerne endnu ikke blevet forenklet.

Finansiering baseret på faste beløb, faste satser og enhedsomkostninger er en god forenkling, men Kommissionen bør sikre, at uønskede virkninger undgås

98

Gennemførelsen af Erasmus+ blev forenklet ved anvendelse af finansiering baseret på faste beløb, faste satser og enhedsomkostninger. Under midtvejsevalueringen om forenkling af tilskud⁴⁹ blev det konstateret, at anvendelsen af denne form for finansiering har givet mange finansielle og ikkefinansielle fordele i forbindelse med programmets gennemførelse. Den har forenklet budgetplanlægningen, rapporteringen til de nationale agenturer og regnskabsføringen. Derudover blev det konstateret, at programmets støttemodtagere i kraft af de færre administrative byrder kan fokusere på projektets indhold i planlægningsfasen og på at nå deres projektmål i gennemførelsesfasen.

99

Vi konstaterede, at interessenterne er glade for indførelsen af finansiering baseret på faste beløb, faste satser og enhedsomkostninger, som har forenklet den finansielle forvaltning af programmet.

100

For at fremme adgangen til Erasmus+ bør tilskuddene til mobilitetsstøtte til enkeltpersoner imidlertid tilpasses leve- og opholdsomkostningerne i destinationslandet⁵⁰.

101

De faste beløb, de faste satser og enhedsomkostningerne fastsættes i programguiden og er opdelt i tre grupper: for lande med tilsvarende leveomkostninger, for lande med højere leveomkostninger og for lande med lavere leveomkostninger. Nogle af de studerende og institutioner, vi mødte, rapporterede, at tilskuddene fra Erasmus+ er for små til at dække omkostningerne, og at de studerende må bruge af deres egen opsparing eller have støtte af deres forældre. Dette kan afholde dårligt stillede studerende fra at deltage.

102

Vi konstaterede, at tilskuddene ikke bliver tilpasset, så de afspejler deltagernes faktiske udgifter i de tilfælde, hvor modtagerlandet yder specifik støtte. F.eks. bliver de studerendes husleje ofte betalt af det offentlige i Frankrig, hvilket betyder, at deltagerne her står i en fordelagtig situation.

103

Ved beregningen af enhedsomkostninger baseret på afstandsintervaller tages der ikke hensyn til eksistensen eller hyppigheden af rejseforbindelser eller prisforskellene mellem turistdestinationer og fjernt beliggende områder. Afstandsberegneren tilgodeser dem, der bor i større byer med lufthavne.

104

På baggrund af kommentarer fra de nationale agenturer har Kommissionen tilpasset visse elementer i forbindelse med 2017-indkaldelsen, f.eks. ekstra tilskud til høje indenlandske rejseomkostninger. Ifølge dokumentation tilvejebragt under midtvejsevalueringen om forenklingen af tilskud vil der blive anvendt justerede finansieringsregler fra og med 2018⁵¹.

Indførelsen af IT-systemer var problematisk, men de fleste problemer er blevet løst

105

Indførelsen af et stort antal IT-værktøjer ved programmets indledning skabte forvirring blandt de nationale agenturer og ansøgerne. De IT-værktøjer, som Kommissionen stillede til rådighed, var i starten af varierende kvalitet, og de blev indført for sent. Mobilitetsværktøjet blev opfattet som upålideligt og ikke brugervenligt, og mange problemer blev først taget op hen ad vejen (f.eks. vedrørende eForms, EPlusLink og OEET). Alle de besøgte lande rapporterede om problemer med at integrere de nye værktøjer, som ikke var blevet afprøvet, før de blev indført.

106

Kommissionen løste de fleste af problemerne i sin IT-handlingsplan for 2016. De nationale agenturer bekræftede forbedringerne under vores besøg.

107

Vi konstaterede, at de nationale agenturer, støttemodtagerne og deltagerne gerne ville have mere elektronisk dokumentation for på sigt at få et papirløst Erasmus+. De fleste Erasmus+-dokumenter var stadig i papirformat.

Den sproglige onlinesupport er et nyttigt redskab, men de traditionelle kurser, der blev finansieret under det foregående program, anses for særdeles vigtige

108

Et af de specifikke mål for Erasmus+ er at forbedre sprogundervisningen og sprogindlæringen.

109

Kommissionen har oprettet den sproglige onlinesupport (OLS), som giver studerende mulighed for at vurdere deres færdigheder på det sprog, de skal bruge, når de studerer eller arbejder i destinationslandet, og følge et online sprogkursus for at forbedre deres niveau.

110

Alle mobilitetsdeltagere skal gennemføre en sproglig vurdering online for at evaluere deres sprogfærdigheder både før og efter deres mobilitetsophold. Disse resultater giver kvantificerbare data om sproglige forbedringer. Gennemførelse af OLS-testen er en forudsætning for at få den endelige tilskudsbetaling.

111

Vi konstaterede, at de scorer, der blev opnået i spørgeskemaet efter endt mobilitetsophold, i en række tilfælde viste, at sprogfærdighederne var de samme som før eller endda var blevet dårligere. Kommissionen mener, at fald i sprogniveauet mellem den første og den sidste vurdering må være et tegn på, at deltagerne mangler motivation, fordi der ikke er nogen incitamenter i denne fase af deres mobilitet. Så selv om disse sluttest er vigtige, bør man være forsigtig med at bruge dem til at måle forbedringer i de sproglige kompetencer.

112

Ifølge nogle videregående uddannelsesinstitutioner svarer resultaterne af OLS-testene ikke til et bevis for sproglig kompetence, der opfylder de anerkendelseskriterier, som mange europæiske universiteter har opstillet. Coimbra-universitetsgruppen mener faktisk, at der lægges for stor vægt på onlinesprogtest og for lidt vægt på støtte til effektive sprogkurser på stedet⁵².

113

Nogle deltagere fra erhvervsuddannelserne beklagede også, at der ikke findes sprogkurser under Erasmus+, som ikke er online, eftersom sådanne kurser kunne finansieres under det foregående program. I Estland beklager man f.eks., at der ikke afholdes sprogkurser i et auditorium, da disse er mere motiverende for de studerende.

Studielånsgarantifaciliteten har ikke givet de forventede resultater

114

Studielånsgarantifaciliteten tilvejebringer delgarantier til finansielle formidlere for lån "på de gunstigst mulige vilkår" til studerende, der gennemfører et videregående uddannelsesprograms andet trin, f.eks. en kandidatgrad, i et andet programland⁵³.

115

Faciliteten forvaltes og gennemføres af Den Europæiske Investeringsfond (EIF) på Kommissionens vegne. Op mod 3,5 % af det samlede budget for Erasmus+ blev oprindelig afsat til denne facilitet.

116

Målet var at yde lån for i alt 3 milliarder euro til 200 000 kandidatstuderende inden 2020 og dermed booste de studerendes mobilitet i Europa på linje med målet for EU's mobilitetsbenchmark på 20 %.

117

EIF's delegeringsaftale med Kommissionen indeholder målrettede incitamenter til at vælge en finansiel formidler fra hvert programland med henblik på at sikre, at studerende fra alle programlande har adgang til faciliteten⁵⁴. Selv om EIF gennemførte en markedsundersøgelse, som viste, at sådanne formidlere udviste stor interesse for programmet, og EIF aktivt promoverede faciliteten over for 120 finansielle institutioner, tiltrak de efterfølgende indkaldelser af interessetilkendegivelser ikke ret mange af dem. Ved udgangen af 2017 kørte ordningen med blot én formidler i henholdsvis Frankrig og Tyrkiet (kun for udrejsende studerende) og én formidler i Spanien (for både udrejsende og indrejsende studerende).

118

På det tidspunkt havde kun 358 kandidatstuderende fået et sådant lån. Selv om feedbacken fra de deltagende studerende var positiv, og 77 % bekræftede, at de ikke ville have været i stand til at tage deres kandidatgrad i udlandet uden det garanterede lån, er det usandsynligt, at målet på op mod 200 000 studerende⁵⁵ bliver nået. Ved udgangen af 2017 omfordelte Kommissionen de relevante midler.

119

En af grundene til de finansielle formidleres manglende interesse kan være, at forordningen gør beskyttelsen af låntagere for ufleksibel og ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til normal markedspraksis. Denne beskyttelse er specifikt nævnt i forordningens bilag II, punkt 2.

120

Derudover er facilitetens målgruppe relativt snæver (kandidatstuderende), så den udelukker store grupper af studerende, hvilket yderligere begrænser de finansielle formidleres interesse.

121

I 2017 indgik EIF en aftale med universiteterne i Luxembourg og Cypern, i henhold til hvilken universiteterne vil give indrejsende kandidatstuderende mulighed for at udsætte betalingen af deres undervisnings- og indlogeringsomkostninger i to år. Denne aftale er omfattet af garantier under faciliteten. Denne innovative tilgang er positiv, da universiteterne i stigende grad spiller en rolle i forbindelse med finansieringen af videregående uddannelse.

Andre nye tiltag under Erasmus+ kræver opmærksomhed

Skolestuderende har ikke længere mulighed for at deltage i mobilitet under KA1

122

Det er ikke længere muligt for skolestuderende at deltage i mobilitet under KA1. Det beklagede de nationale agenturer og skolerne i de besøgte lande. Desuden er det en usædvanlig situation, at studerende på erhvervsuddannelser kan deltage i mobilitetsaktioner under KA1, mens jævnaldrende skolestuderende ikke kan.

Mange erhvervsuddannelsesinstitutioner har svært ved at finde partnere og må ofte ty til formidlere

123

De erhvervsuddannelsesinstitutioner, vi besøgte, rapporterede om vanskeligheder med at finde kvalitetspartnere til mobilitetsaktioner. Der gives eksempler på sådanne vanskeligheder i figur 14. Nogle tyr til formidlere, hvilket kan være dyrt og reducere de midler, der er til rådighed til selve mobilitetsaktionerne. De besøgte erhvervsuddannelsesinstitutioner ville gerne have mere hjælp fra Kommissionen og de nationale agenturer til at finde partnere.

124

Desuden dækkede Leonardo udgifterne til, at lærere f.eks. tog på forberedende besøg for at inspicere nye værtspartnere, hvilket ikke er tilfældet under Erasmus+. Erhvervsuddannelsesinstitutionerne udtrykte ønske om mere støtte, så administrativt personale og lærere kunne ledsage de studerende i starten og slutningen af deres mobilitetsophold og tage på forberedende besøg. Ledsagende besøg er meget vigtige, da de studerende ofte er teenagere og er i udlandet for første gang.

125

Kommissionen har for nylig oprettet et onlinekort over indehavere af chartret for erhvervsuddannelse, hvor læreanstalter kan søge om partnerskab med andre læreanstalter i udlandet, der anses for at være pålidelige.

Der er behov for fleksibilitet for ph.d.-studerende

126

Under de tidligere ordninger var det muligt at organisere korte, intensive programmer, som især ph.d.-studerende satte stor pris på. I øjeblikket er minimumsperioden på tre måneder. De videregående uddannelsesinstitutioner, som vi besøgte, argumenterede for, at disse studerende har brug for mere fleksibilitet, og at en periode på én måned ville passe bedre til den tid, de har til rådighed.

Konklusioner og anbefalinger

127

Vi konstaterede, at Erasmus+ er et velkendt og succesfuldt EU-brand. Programmet skaber mange former for europæisk merværdi, hvoraf mange rækker ud over de lovgivningsmæssige krav. Målsætningerne bliver opfyldt, men resultatvurderingsrammen for mobilitet under Erasmus+ bør forbedres yderligere på visse centrale områder med henblik på at måle, i hvilket omfang de generelle og specifikke mål bliver opfyldt. Der er iværksat innovative tiltag og forenklingsforanstaltninger, men flere interessenter finder stadig de centrale aspekter omstændelige.

128

Mobilitetsaktionerne under Erasmus+ opfylder de kriterier om europæisk merværdi, der er fastsat i retsgrundlaget (jf. punkt 14-31). Vi har identificeret flere andre måder, hvorpå disse aktioner skaber europæisk merværdi (jf. punkt 32-51).

Anbefaling 1

Kommissionen bør foreslå, at der indføres yderligere elementer vedrørende europæisk merværdi, når det kommende Erasmusprogram udformes og gennemføres. Alle elementer vedrørende europæisk merværdi bør prioriteres i projektvurderingsfasen, overvåges og gøres til genstand for rapportering.

Måldato for gennemførelsen: første halvår af 2021.

129

Selv om de fleste af de målsætninger, der er opstillet for programmet, bliver opfyldt, konstaterede vi, at indikatorerne ikke er fuldt ud i overensstemmelse med forordningens generelle og specifikke mål, hvilket gør resultatmåling vanskelig. Derfor bør resultatvurderingsrammen for mobilitet under Erasmus+ forbedres yderligere på visse centrale områder (jf. punkt 52-88). Mobilitetsaktionernes systemiske indvirkning er endnu ikke blevet påvist (jf. punkt 16-18).

130

De fleste indikatorer er kvantitative og outputbaserede. De kvalitative indikatorer er i stor udstrækning baseret på interessenternes og deltagernes opfattelse, som den kommer til udtryk via interviews og undersøgelser. Deltagerfeedback er nyttig, men da den kan være subjektiv, bør den ikke anvendes som det primære middel til vurdering af mobilitetsaktionernes kvalitet og resultater (jf. punkt 54-82).

131

Forordningens resultatkriterier for tildeling af midler vedrører kun input og output og ikke udfald og virkninger. Efter vores opfattelse bør resultatvurderingen fokusere på de fremskridt, der gøres med hensyn til at nå målene og efterkomme forordningens bestemmelser. Desuden er der ringe kontinuitet i de politiske prioriteter for Erasmus+ fra år til år (jf. punkt 83-88).

Anbefaling 2

Kommissionen bør:

1. videreudvikle og offentliggøre indikatorer, der hjælper med at måle, i hvilket omfang programmets generelle og specifikke mål er nået
2. opstille kriterier for at sikre, at tildelingen af midler baseres på resultater med hensyn til at nå målene for at fremme en produktiv og effektiv anvendelse af ressourcerne.

Måldato for gennemførelsen: første halvår af 2021.

132

Erasmus+ har indført mange positive innovative tiltag, navnlig for at forenkle og mindske den administrative byrde for deltagere, støttemodtagende institutioner og nationale agenturer. Der er dog stadig behov for yderligere forbedringer for at gøre deltagelsen mindre byrdefuld og mere attraktiv for støttemodtagerne, navnlig i ansøgnings- og rapporteringsprocessen. Kun et mindretal af de nationale agenturer (36 %) mener, at Erasmus+ er mindre byrdefuldt end de foregående programmer (jf. punkt 90-97).

133

Finansiering baseret på faste beløb, faste satser og enhedsomkostninger er en god forenkling, men Kommissionen bør sikre, at uønskede virkninger undgås (jf. punkt 98-104).

134

Indførelsen af IT-systemer var særdeles problematisk i starten, men de fleste problemer var blevet løst i 2017. Ikke desto mindre blev det i midtvejsevalueringen konstateret, at "procedureredskaber og IT-forvaltningsredskaber bør gøres lettere at anvende for at mindske den administrative byrde på gennemførelsesorganer og støttemodtagere"⁵⁶. Anvendelsen af elektroniske ansøgninger bør fremmes (jf. punkt 105-107).

Anbefaling 3

Kommissionen bør forenkle ordningen yderligere for at mindske den administrative byrde. Den bør navnlig:

1. lette ansøgnings- og rapporteringsprocessen for støttemodtagerne og de enkelte deltagere
2. bevare finansieringen baseret på faste beløb, faste satser og enhedsomkostninger, men tilpasse tilskudsbeløbene, når dette er nødvendigt
3. forbedre IT-værktøjerne og fortsætte med at digitalisere procedurerne.

Måldato for gennemførelsen: 2019.

135

Den sproglige onlinesupport er et nyttigt supplerende værktøj til selvstudier og test af sprogniveau. Det kan dog i fremtiden suppleres af de traditionelle kurser, der blev finansieret under det foregående program (jf. punkt 108-113).

Anbefaling 4

Kommissionen bør vurdere, om finansieringen af traditionel sprogundervisning på klassen kan genindføres.

Måldato for gennemførelsen: 2021.

136

For så vidt angår studielånsgarantifaciliteten er de finansielle formidleres deltagelse begrænset, og den ønskede virkning vil ikke blive opnået. EIF har forsøgt at finde innovative og fleksible løsninger. En udvidelse af den potentielle låneportefølje til andre uddannelsesniveauer i det efterfølgende program kunne muligvis gøre ordningen mere attraktiv for de finansielle formidlere (jf. punkt 114-121).

Anbefaling 5

Kommissionen bør:

1. foreslå hensigtsmæssige regulerings- og lovgivningsmæssige ændringer for at åbne studielånsgarantifaciliteten for ph.d.- og førstedelsstuderende
2. træffe hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at opfordre programlandene til at sikre, at deres nationale erhvervsfremmende institutioner deltager i den eksisterende facilitet.

Måldato for gennemførelsen: a) første halvår af 2021, b) 2018.

137

Vi konstaterede stor efterspørgsel efter genindførelsen af mobilitetsaktioner for skolestuderende under nøgleaktion 1 i Erasmus+ (jf. punkt 122).

138

Minimumsperioden på tre måneder i forbindelse med ph.d.-studerendes mobilitet er ikke altid hensigtsmæssig. Disse studerende har brug for mere fleksibilitet (jf. punkt 126).

Anbefaling 6

Kommissionen bør:

1. fremme indførelsen af mobilitet for skolestuderende under KA1
2. overveje at skabe mere fleksibilitet med hensyn til varigheden af ph.d.-studerendes mobilitet. Én måned ville passe bedre til den tid, de har til rådighed.

Måldato for gennemførelsen: a) 2020, b) første halvår af 2021.

Vedtaget af Afdeling IV, der ledes af Neven Mates, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 3. juli 2018.

Forkortelser og akronymer

EIF: Den Europæiske Investeringsfond

ESF: Den Europæiske Socialfond

GD EAC: Generaldirektoratet for Uddannelse, Unge, Idræt og Kultur i Europa-Kommissionen er Den Europæiske Unions udøvende organ med ansvar for politikken for uddannelse, kultur, ungdom, sprog og idræt

KA: Nøgleaktion (Key Action)

OLS: Sproglig onlinesupport

Glossar

Comenius: Tidligere mobilitetsprogram for skoler.

Dashboard: Datalager i Kommissionen, som samler alle de oplysninger om Erasmus+, som de nationale agenturer og støttemodtagerne registrerer. Dataene opdateres dagligt, hvilket giver kvalitative og kvantitative data i realtid om programmets gennemførelse.

Erasmus: Tidligere mobilitetsprogram for videregående uddannelser.

ET 2020: Uddannelse og erhvervsuddannelse 2020 (ET 2020) er den europæiske ramme for samarbejde inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, som blev vedtaget i Rådets konklusioner af 12. maj 2009.

Europa 2020-strategien: Den Europæiske Unions tiårige strategi for beskæftigelse og vækst, som blev lanceret i 2010 for at skabe betingelserne for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

Europass: En mappe med fem dokumenter, som hjælper borgerne til at formidle deres færdigheder og kvalifikationer bedre, når de søger job eller ønsker at studere i Europa. Det drejer sig om Europass-CV'et og sprogpasset samt tre andre dokumenter, der kan udstedes til borgere, som gennemfører en mobilitetsperiode i et andet europæisk land (Europass-mobilitetsbevis), eller som gennemfører et formelt program under en erhvervsuddannelse (tillæg til erhvervsuddannelsesbeviser) eller en videregående uddannelse (tillæg til eksamensbeviser).

Leonardo da Vinci: Tidligere mobilitetsprogram for erhvervsuddannelser.

Læringsmobilitet: At flytte fysisk fra bopælslandet til et andet land for at gennemføre studier, kurser eller ikkeformel eller uformel læring; dette kan også ske i form af praktikophold, lærlingeuddannelse, udvekslingsophold for unge, frivilligt arbejde eller for at undervise eller deltage i en faglig udviklingsaktivitet.

Mobilitetsbenchmark: Indikatoren for Erasmus+, som er et af målene under ET 2020.

Programlande og partnerlande: De støtteberettigede lande er delt op i to grupper, programlande (EU-medlemsstaterne plus den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Island, Liechtenstein, Norge og Tyrkiet) og 145 partnerlande over hele verden.

Studielånsgarantifaciliteten: Et EU-initiativ, som forvaltes og gennemføres af EIF på vegne af Europa-Kommissionen. Initiativet blev lanceret i december 2014 under Erasmus+ for at tilvejebringe delgarantier til finansielle formidlere for lån til studerende, der tager en kandidatgrad i udlandet.

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling IV - Regulering af markeder og konkurrenceøkonomi, der ledes af Neven Mates, medlem af Revisionsretten. Revisionsarbejdet blev udført under ledelse af Rimantas Šadžius, medlem af Revisionsretten, med støtte fra den litauiske kabinetschef Mindaugas Pakštys, attaché Tomas Mackevičius, samt kabinetsassistenterne Aušra Maziukaitė og Niamh Carey, ledende administrator Paul Stafford, ledende administrator Maria Echanove, opgaveansvarlig Sandra Dreimane, revisorerne Agnieszka Plebanowicz, Bogdan Sinca og Timothy Upton. Lingvistisk støtte blev ydet af Michael Pyper.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2018

PDF	ISBN 978-92-847-0451-4	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/0081	QJ-AB-18-017-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-0441-5	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/423229	QJ-AB-18-017-DA-Q

© Den Europæiske Union, 2018

Tilladelse til at anvende eller gengive fotos eller andet materiale, hvortil Den Europæiske Union ikke har ophavsretten, skal indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact/write-to-us_da

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling fra EU Bookshop på: https://publications.europa.eu/da/publications. Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp/da/home?) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikke-kommercielle formål.