EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 18.12.2024
COM(2024) 578 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2003 om lønomkostningsindekset
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 18.12.2024
COM(2024) 578 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2003 om lønomkostningsindekset
I.Indledning
Lønomkostningsindekset måler kvartalsvise ændringer i de samlede lønomkostninger pr. time, som bæres af arbejdsgiverne, og gør det muligt at overvåge udviklingen i det omkostningspres, der afstedkommes af produktionsfaktoren "arbejde". Lønomkostningsindekset tilhører principielle europæiske økonomiske indikatorer/euroindikatorer 1 , som giver oplysninger om den økonomiske udvikling i euroområdet.
Lønomkostningsindekset anvendes af Det Europæiske System af Centralbanker til at vurdere et eventuelt inflationspres som følge af udviklingen på arbejdsmarkedet. Det er også vigtigt for arbejdsmarkedsparter, der er involveret i lønforhandlinger, og for Europa-Kommissionen selv at overvåge lønudviklingen på kort sigt. Endelig anvendes lønomkostningsindeksdata til at indeksere priser i visse store kommercielle kontrakter, der gælder for flere år.
Eurostat offentliggør på sit websted hvert kvartal en pressemeddelelse om indekset for lønomkostninger 2 med et omfattende datasæt, der er opdelt efter økonomisk aktivitet og lønomkostningskomponenter (lønomkostninger og ikke-lønrelaterede omkostninger). På webstedet findes også både kvartalsvise og årlige vækstrater.
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2003 af 27. februar 2003 om lønomkostningsindekset 3 blev der opstillet en fælles ramme for medlemsstaternes udarbejdelse af sammenlignelige lønomkostningsindeks og for indberetning heraf til Kommissionen.
I henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 450/2003 skal Kommissionen hvert andet år forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport. Formålet med rapporten er at vurdere kvaliteten af de statistikker, som medlemsstaterne har indberettet, og af EU-aggregaterne samt at pege på områder, der kan forbedres.
Dette er Kommissionens tiende rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om lønomkostningsindekset 4 . I rapporten undersøges de lønomkostningsindeksdata, der er blevet indberettet til Kommissionen for referencekvartalerne fra andet kvartal af 2022 (Q2-2022) til første kvartal af 2024 (Q1-2024). Den afspejler Eurostats bemærkninger i forbindelse med indsamling og validering af lønomkostningsindeksdata for disse referencekvartaler og bygger på den dokumentation, som medlemsstaterne har fremlagt i deres årlige kvalitetsrapporter.
I bilag I til forordning (EF) nr. 1216/2003 5 er kvaliteten af lønomkostningsindekset defineret ud fra følgende kriterier: relevans, nøjagtighed, rettidighed ved indberetning af data, tilgængelighed og klarhed, sammenlignelighed, kohærens og fuldstændighed.
Tilgængeligheden og klarheden af lønomkostningsindeksdata er nu veletableret gennem offentliggørelse af detaljerede metadata og nationale kvalitetsrapporter på Eurostats websted. Denne lønomkostningsindeksrapport vil derfor fokusere på de øvrige kriterier.
II.GENERELLE FREMSKRIDT SIDEN SIDSTE RAPPORT
Der er ikke foretaget ændringer i lovgivningen siden sidste rapport. I de følgende afsnit beskrives de forbedringer, der er gjort i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten.
2.1 Dataindsamlingsstandarder
Den seneste version af SDMX-datastrukturerne (Statistical Data and Metadata eXchange) 6 og internationalt aftalte kodefortegnelser (tilgængelige online i et særligt register 7 ) anvendes fortsat med gode resultater til at modtage data fra medlemsstaterne og udarbejde lønomkostningsindekset samt til at indberette lønomkostningsindeksdata til Den Europæiske Centralbank.
2.2 Datavalidering
Dataene er systematisk blevet valideret ved hjælp af et nyt værktøj, der anvendes til at kontrollere, om de anvendte koder og datastrukturer lever op til de aftalte standarder for dataoverførsel. Dette forenkler produktionsprocessen og mindsker risikoen for fejl som følge af fejl i kodningen. Hvis den indsendte fil ikke opfylder de gældende SDMX-standarder, afvises den automatisk. Medlemsstaterne modtager pr. e-mail en meddelelse om vellykket/mislykket modtagelse, og de kan få adgang til valideringsrapporten via EDAMIS-portalen.
Eurostat foretager også sandsynlighedstjek af hver kvartalsindberetning ved at sammenligne serier over tid og på tværs af økonomiske aktiviteter i henhold til den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab (NACE). 8 Hvis der sker væsentlige ændringer fra kvartal til kvartal, anmoder Eurostat medlemsstaterne om at bekræfte dataene eller fremsende en korrigeret datafil. Hvis der konstateres større revisioner eller pludselige ændringer i en bestemt NACE-hovedafdeling, følges de systematisk op med de pågældende lande.
2.3 Timelønomkostningsniveauer
Eurostat er fortsat med at offentliggøre de årlige skøn over timelønomkostninger opdelt efter hovedafdeling i NACE efter den første udgave i april 2016. Disse skøn er baseret på niveauerne fra den fireårige undersøgelse af arbejdskraftomkostningerne, som er ekstrapoleret med lønomkostningsindeksene. De udarbejdes tre måneder efter udgangen af referenceperioden og dækker alle NACE-hovedafdelinger undtagen hovedafdeling "A – Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri", "O – Offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring", "T – Private husholdninger med ansat medhjælp, husholdningers produktion af varer og tjenesteydelser til eget brug" og "U — Ekstraterritoriale organisationer og organer".
2.4 Kvalitetsrapporter
Medlemsstaternes årlige kvalitetsrapporter blev behandlet ved hjælp af den seneste version af European Statistical System Metadata Handler og gjort tilgængelige for alle brugere 9 .
2.5 Sæson- og kalenderkorrektion
Eurostat analyserede de kalenderkorrigerede (CA) og kalender- og sæsonkorrigerede (CSA) serier, som medlemsstaterne havde indberettet. I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1216/2003 10 , forventes alle EU-medlemsstater og andre lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) 11 at indberette CA- og CSA-serier for hver enkelt NACE-hovedafdeling.
Eurostat forbedrede også bilaget om sæsonkorrektion, der var vedlagt de nationale kvalitetsrapporter. I dette bilag beskrives især de anvendte sæsonkorrektionsmodeller, de konstaterede afvigende værdier, korrektionernes størrelse og resultaternes volatilitet.
Eurostat offentliggør sæsonkorrigerede data for EU-aggregater i databasen og i artiklen om lønomkostningsindeks i "Statistics Explained" 12 sammen med ikke-sæsonkorrigerede (NSA) data. CSA-resultaterne for det samlede lønomkostningsindeks er udledt af sæsonkorrigerede data for lønkomponenter og ikke-lønrelaterede komponenter for at sikre konsistens.
2.6 Ændring af basisår
I 2023 blev alle lande opfordret til at indberette data udtrykt i det nye basisår 2020 = 100, hvilket betyder, at indekset er lig med 100 for referenceåret 2020. Eurostat havde iværksat en testindberetning, inden den faktiske indberetning fandt sted i maj 2023 (for foreløbige lønomkostningsindeksdata) og juni 2023 (for endelige lønomkostningsindeksdata). Der blev ikke registreret nogen forskel mellem de data, der blev indberettet, og hvor basisåret var ændret, og de data, der blev genberegnet af Eurostat, undtagen for tre lande, som efterfølgende korrigerede dataene og videresendte dem.
Lønomkostningsindeksdataene udtrykt i det nye basisår blev efterfølgende offentliggjort for referencekvartalet Q1-2023 og den fulde historiske tidsserie før dette kvartal.
III.DATAKVALITET
3.1Relevans og udførlighed
Relevans
Brugerefterspørgslen fortsatte ikke kun efter oplysninger om de kvartalsvise udsving i timelønomkostningerne, målt ved lønomkostningsindekset, men også i stigende grad efter lønomkostningsniveauerne. Eurostat fortsatte med i slutningen af marts/begyndelsen af april hvert år at offentliggøre årlige skøn over lønomkostningerne pr. time i euro og i national valuta fordelt på NACE-afdeling. De indirekte lønomkostningers andel af de samlede lønomkostninger 13 blev også formidlet. Den indkomne feedback om offentliggørelsen af disse skøn er positiv, og Eurostat vil fortsætte med at udarbejde de årlige lønomkostninger opdelt efter NACE-afdeling.
Fuldstændighed
I denne del tages der stilling til, hvorvidt de indberettede lønomkostningsindeksdata og metadata opfylder de retlige krav til fuldstændighed. Bemærkningerne vedrører indeks, vægtninger og kvalitetsrapporter.
a) Indeks
Generelt var tilgængeligheden og fuldstændigheden af lønomkostningsindekset tilfredsstillende i hele referenceperioden. Eurostat modtog CA-data og CSA-data for alle berørte kvartaler og fra alle medlemsstater undtagen Grækenland (Q1-2023-data). Alle medlemsstater undtagen Danmark og Sverige, som er blevet indrømmet undtagelser 14 , leverede også ikke-sæsonkorrigerede data.
For så vidt angår de øvrige EØS-lande 15 , indberettede både Island og Norge lønomkostningsindeksdata for samtlige kvartaler i referenceperioden. Norge leverer CA-, CSA- og NSA-serier. Island leverer kun CA- og CSA-serier.
Alle data, herunder sæsonkorrigerede skøn, er medtaget i den relevante tabel 16 i Eurostats database. De overordnede tal er baseret på CA-data udtrykt som ændringer fra år til år (Q/Q-4), der er mere stabile end kvartalsvise bevægelser. Alle lande dækkede alle NACE-hovedafdelinger under hensyntagen til ovennævnte undtagelser.
b) Vægtninger
I henhold til lønomkostningsindeksforordningen forventes medlemsstaterne og andre EØS-lande mindst en gang om året at indberette de årlige lønomkostninger for lønkomponenter/ikkelønkomponenter (vægtene) for hvert enkelt hovedafdeling i NACE rev. 2. Det er vigtigt at holde disse data ajour, da de påvirker Eurostats beregning af NACE-aggregater og udledningen af totaler fra lønkomponenter og ikke-lønrelaterede komponenter.
Den 30. juni 2024 havde samtlige medlemsstater og øvrige EØS-lande indberettet vægtninger for referenceåret 2023.
c) Kvalitetsrapporter
I begyndelsen af september 2024 havde alle medlemsstater udarbejdet deres nationale kvalitetsrapporter for referenceåret 2023.
Kvalitetsrapporterne for 2023 vedrørende lønomkostningsindekset skal offentliggøres på Eurostats tilsvarende websted 17 sammen med en rapport om sæsonkorrektion.
3.2Punktlighed
I henhold til forordningen om lønomkostningsindekset skal medlemsstaterne og de øvrige EØS-lande indberette lønomkostningsindeks senest 70 dage efter referencekvartalet. De lande, der har overskredet frister siden sidste rapport, er Sverige (data for Q4-2023 modtaget to kalenderdage efter fristens udløb) og Finland (data for Q4-2023 modtaget tre kalenderdage efter fristens udløb).
For så vidt angår de øvrige EØS-lande har Norge altid indberettet lønomkostningsindeksdata rettidigt, og det samme har Island.
3.3Nøjagtighed
Lønomkostningsindekset er sammensat af en række forskellige variabler (bl.a. lønomkostninger og udførte arbejdstimer), som kan hidrøre fra forskellige kilder. Dette indebærer, at revisioner kan forekomme på et hvilket som helst tidspunkt og dermed påvirke det seneste kvartal, flere kvartaler eller hele år. Hvis korrektioner vedrører referenceåret, skal hele serien revideres.
Revisioner af EU's overordnede tal, dvs. år-til-år vækstraten for det samlede lønomkostningsindeks, har aldrig oversteget 0,3 procentpoint undtagen i et særligt tilfælde (Q2-2022, se figur 1).
Den største revision (+1,1 procentpoint), der blev registreret i dette kvartal, skyldtes de engangsændringer, som Tyskland foretog i deres kilder og metoder. Fra Q3-2022 og fremefter er lønomkostningsindeksdataene for dette land blevet benchmarket på grundlag af data fra lønomkostningsundersøgelsen for 2020, mens datakilden for lønninger blev ændret.
Denne revision havde en engangsvirkning på den årlige vækst i lønomkostningsindekset uden konsekvenser for pålideligheden af skønnene over lønomkostningsindekset.
Figur 1: Ændringer i den årlige vækstrate mellem den første og den endelige offentliggørelse af lønomkostningsindekset
(EU‑27, NACE hovedafdelinger B til S aggregeret, samlede arbejdskraftomkostninger, i procentpoint, [Q2-2022 til Q1-2024])
Kilder:
-For endelige data: Eurostats datasæt lc_lci_r2_q [variabel: "Arbejdsomkostninger for lønomkostningsindekset (aflønning af ansatte plus skatter minus tilskud)"].
-For indledende skøn: Eurostats produktionsdatabase.
Der blev udtrukket data den 20. august 2024.
3.4 Kohærens og sammenlignelighed
Kohærens med nationalregnskabstal
Et område, der fortsat er i fokus, er kohærensen mellem lønomkostningsindekset og andre lønomkostningsstatistikker, navnlig de kvartalsvise nationalregnskabsdata.
I forbindelse med den årlige kvalitetsrapport anmodes medlemsstaterne om at sammenligne vækstraten i lønomkostningsindekset med vækstraten i timeaflønningen af ansatte i henhold til nationalregnskabet (definitionen i ESA 2010 18 ). Datasættene forventes ikke at matche perfekt – selv om definitionerne af lønomkostninger er næsten ens, kan statistiske kilder og behandlinger variere. Det er desuden særlig vanskeligt at indsamle data om udførte arbejdstimer til både lønomkostningsindekset og nationalregnskabet. På trods af disse metodeforskelle er det informativt at analysere afvigelserne mellem de to kilder. Når niveauet for afvigelser er over en bestemt relativ tærskel, kan det være tegn på kvalitetsproblemer i forbindelse med et af de to datasæt.
Med henblik på kvalitetsvurdering fortsatte Eurostat med at overvåge aggregater for hovedafdeling B til S i NACE for hver medlemsstat. Til denne sammenligning blev der anvendt NSA-data, undtagen for Danmark og Sverige, for hvilke der kun foreligger CA-data. Den årlige medianvækstrate for lønomkostningsindekset blev sammenlignet med den for timeaflønning af ansatte baseret på data fra nationalregnskaber over otte kvartaler. Variationer på mere end 3 procentpoint blev anset for at berettige en yderligere analyse (jf. figur 2, hvor landene rangeres i stigende rækkefølge efter forskellen i absolut værdi). Kun Litauen og Letland registrerede en forskel på over 3 procentpoint (begge 3,5 procentpoint).
Resultaterne af ovennævnte analyse følges op med medlemsstaterne, navnlig hvad angår data om udførte arbejdstimer.
Ud over medianerne sammenlignede Eurostat standardafvigelsen for de årlige vækstrater i lønomkostningsindeks- og nationalregnskabsserierne som en indikator for volatilitet. Blandt alle lande blev de største forskelle mellem standardafvigelser registreret i Sverige (2,1 procentpoint), efterfulgt af Letland (1,5 procentpoint), Nederlandene og Tjekkiet (1,3 procentpoint for begge) og Slovakiet (1,2 procentpoint).
Figur 2: Årlige medianvækstrater for lønomkostningsindekset sammenlignet med
nationalregnskabsserier (NA) for timeløn for ansatte
(hovedafdeling B til S i NACE, aggregeret, samlede lønomkostninger, referenceperiode: Q2-2022 til Q1-2024*)
Kilder:
-For nationalregnskaber: Eurostats datasæt namq_10_a10 [variabel: "Aflønning af ansatte" i national valuta] og namq_10_a10_e [variabel: "Arbejdstagere indenlandsk koncept, i tusinder af arbejdstimer"].
-For lønomkostningsindeks: Eurostats datasæt lc_lci_r2_q [variabel: "Arbejdsomkostninger for lønomkostningsindekset (aflønning af ansatte plus skatter minus tilskud)"].
-For Danmark og Sverige forelå de ikke-sæsonkorrigerede data ikke på tidspunktet for udarbejdelsen. I stedet blev der anvendt kalenderkorrigerede data. Data blev udtrukket den 4. september 2024.
Figur 3: Standardafvigelse for årlige vækstrater for lønomkostningsindekset i forhold til
nationalregnskabsserier (NA) for timeløn for ansatte
(hovedafdeling B til S i NACE, aggregeret, samlede lønomkostninger, referenceperiode: Q2-2022 til Q1-2024*)
Kilder:
-For nationalregnskaber: Eurostats datasæt namq_10_a10 [variabel: "Aflønning af ansatte" i national valuta] og namq_10_a10_e [variabel: "Arbejdstagere indenlandsk koncept, i tusinder af arbejdstimer"].
-For lønomkostningsindeks: Eurostats datasæt lc_lci_r2_q [variabel: "Arbejdsomkostninger for lønomkostningsindekset (aflønning af ansatte plus skatter minus tilskud)"].
-For Danmark og Sverige forelå de ikke-sæsonkorrigerede data ikke på tidspunktet for udarbejdelsen. I stedet blev der anvendt kalenderkorrigerede data. Data blev udtrukket den 4. september 2024.
Sammenlignelighed
Sammenlignelighed mellem lande sikres gennem de detaljerede definitioner og metoder, som er fastsat i lovgivningen om lønomkostningsindekset. Medlemsstater opfylder EU-kravene med anvendelse af de datakilder, som er tilgængelige på nationalt niveau. Størstedelen af dem gør enten brug af undersøgelser eller en kombination af undersøgelser og administrative data, mens to medlemsstater udelukkende gør brug af administrative kilder.
Med henblik på at offentliggøre sammenlignelige lønomkostningsindeksdata over tid er det vigtigt, at der korrigeres for kalender- og sæsonvirkninger. De overordnede tal er korrigeret for kalendervirkninger, og der udlignes for sæsonvirkninger ved at sammenligne de samme kvartaler i to på hinanden følgende år.
I henhold til artikel 1 i forordning (EF) nr. 1216/2003 skal tallene for lønomkostningsindekset angives i formularen for ikke-sæsonkorrigerede, kalenderkorrigerede samt både kalender- og sæsonkorrigerede data.
Det fremgår ikke udtrykkeligt af forordning (EF) nr. 450/2003, hvorvidt kalender- og sæsonkorrektioner skal foretages under anvendelse af den direkte eller den indirekte metode. En indirekte korrektion betyder, at basisserien korrigeres, hvorefter den anvendes til at beregne aggregater på højere niveau, og direkte korrektion betyder, at hver enkelt serie, herunder aggregater på højere niveau, korrigeres individuelt. For så vidt angår lønomkostningsindekset anbefaler Eurostat at anvende den indirekte metode for at undgå uoverensstemmelser mellem de samlede lønomkostninger og komponenter.
Eurostat kontrollerer systematisk overensstemmelsen mellem de årlige vækstrater for det samlede lønomkostningsindeks og dets løn- og ikke-lønkomponenter og indberetter alle uoverensstemmelser, der overstiger 0,1 procentpoint (efter afrunding), til de pågældende lande. Det samlede lønomkostningsindeks genberegnes herefter på grundlag af lønkomponenter og ikke-lønrelaterede komponenter (indirekte metode). Denne harmoniserede tilgang sikrer også bedre sammenlignelighed mellem landene.
IV.KONKLUSIONER
Samlet set er kvaliteten af medlemsstaternes og EU-aggregaternes lønomkostningsindekser fortsat god. Bortset fra en væsentlig revision i et kvartal (Q2-2022) som følge af metodologiske ændringer i ét land blev EU-aggregaterne kun revideret i mindre omfang, som det var tilfældet før covid-19-krisen.
De kvalitetsrapporter, som medlemsstaterne indsendte, blev behandlet ved hjælp af den seneste version af European Statistical System Metadata Handler. De blev stillet til rådighed for alle brugere, herunder bilaget om sæsonkorrektionspraksis og -resultater på tværs af medlemsstaterne 19 .
Siden 2017 har Eurostat offentliggjort årlige skøn over niveauerne for lønomkostninger pr. time efter hovedafdelinger i NACE baseret på både lønomkostningsundersøgelsesdata og lønomkostningsindeksets udvikling 20 . Den tilhørende "Statistics Explained" 21 artikel havde et betydeligt antal visninger, hvilket bekræftede brugernes interesse for dette emne. Kommissionen vil fortsat regelmæssigt overvåge overholdelse og datakvalitet ved hjælp af de indberettede data og anden national dokumentation, herunder kvalitetsrapporter.
Siden maj 2024 har Eurostat offentliggjort tidlige skøn over lønomkostningsindekset for både EU som helhed og euroområdet. Disse skøn offentliggøres ca. 1 måned før den endelige frigivelse (50 dage i stedet for 77 dage efter referenceperioden). Disse tidlige estimater offentliggøres i samme datasæt som de endelige data. 22
Endelig har Eurostat foretaget en generel gennemgang af EU-lovgivningen om arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder, hvilket har ført til et lovgivningsforslag, som Kommissionen vedtog den 28. juli 2023 23 . Formålet med denne gennemgang er at evaluere og modernisere al EU-lovgivning vedrørende arbejdsmarkedsstatistik om virksomheder, herunder lønomkostningsindekset.
Den kvartalsvise pressemeddelelse offentliggøres på den dato, der er fastsat i udgivelseskalenderen. Begge findes på Eurostats websted ( https: //es.Europa.EU/eurostat/web/main – foreligger på engelsk, fransk og tysk).
EUT L 69 af 13.3.2003, s. 1. ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2003/450/oj
Se den foregående rapport COM(2023) 34 final af 23.1.2023.
Kommissionens forordning (EF) nr. 1216/2003 af 7. juli 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
450/2003 om lønomkostningsindekset.
http://sdmx.org/ (foreligger kun på engelsk).
https://webgate.ec.europa.eu/sdmxregistry/ (foreligger kun på engelsk).
EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1. ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/1893/oj .
https://ec.europa.eu/eurostat/cache/metadata/en/lci_esms.htm (Kun tilgængelig på engelsk).
Med undtagelse af Liechtenstein, da Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2003
af 27. februar 2003 ikke gælder for dette land. Gennem hele dokumentet benævnes Norge
og Island "andre EØS-lande".
Lønomkostningsindeks – den seneste udvikling – Statistikker forklaret
Se datasættet lc_lci_lev i Eurostats formidlingsdatabase
( https://ec.europa.eu/eurostat/data/database , tilgængelig på engelsk, fransk og tysk).
I henhold til forordning (EF) nr. 1216/2003 har Danmark, Tyskland, Frankrig og Sverige ikke pligt til at indberette
ikke-sæsonkorrigerede data. Tyskland og Frankrig indberetter dem dog alligevel.
Forordning (EF) nr. 450/2003 gælder ikke for Liechtenstein.
https://ec.europa.eu/eurostat/cache/metadata/en/lci_esms.htm (kun tilgængelig på engelsk).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1).
https://ec.europa.eu/eurostat/cache/metadata/en/lci_esms.htm (Kun tilgængelig på engelsk).