EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 25.9.2025
COM(2025) 517 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Niende årsrapport om faciliteten for flygtninge i Tyrkiet
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 25.9.2025
COM(2025) 517 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Niende årsrapport om faciliteten for flygtninge i Tyrkiet
Indhold
1. Indledning
1.1.1. Tyrkiet og flygtningekrisen
1.2. EU's reaktion på krisen og oprettelse af faciliteten
2. Sådan fungerer faciliteten
3. Finansiel kapacitet samt støttens varighed og art
4. Gennemførelse af faciliteten
5. Overvågning, evaluering og revision
6. Kommunikation og synlighed
7. Konklusion og næste skridt
1.Indledning
I henhold til artikel 8, stk. 1, i Kommissionens afgørelse C(2015) 9500 1 ("afgørelsen") skal Kommissionen regelmæssigt holde Europa-Parlamentet og Rådet underrettet om gennemførelsen af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet ("faciliteten"). I henhold til afgørelsens artikel 8, stk. 2, skal Kommissionen hvert år aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om facilitetens gennemførelse. Den første årsrapport om faciliteten blev offentliggjort i marts 2017 2 . Alle årsrapporter findes på webstedet for faciliteten for flygtninge. Denne rapport er baseret på data til og med februar 2025.
1.1.1.Tyrkiet og flygtningekrisen
Tyrkiets geografiske placering gør det til et oplagt modtagelses- og transitland for flygtninge og migranter. Ifølge data fra den tyrkiske regering husede landet i januar 2025 2 888 876 syrere under midlertidig beskyttelse og mere end 300 000 registrerede flygtninge og asylansøgere, hovedsagelig fra Afghanistan, Irak, Iran og Somalia 3 , 4 . Det har haft en betydelig indvirkning på værtssamfundene. Den langvarige fordrivelse af syriske flygtninge og det stigende antal irregulære ankomster fra Afghanistan til Tyrkiet udgør en stigende udfordring for den sociale samhørighed mellem flygtninge, migranter og værtssamfund. Samtidig er der fortsat pres langs den tyrkisk-iranske grænse. Efter Assadregimets fald i december 2024 og ifølge oplysninger fra de tyrkiske myndigheder har et stigende antal syrere med tidsbegrænset beskyttelsesstatus i Tyrkiet krydset grænsen til Syrien. Det fremgår ikke klart af dataene, om der er tale om permanent tilbagerejse eller besøg 5 . De tyrkiske myndigheder har understreget, at tilbagesendelser bør være frivillige, sikre, værdige og velordnede.
Tyrkiet gør fortsat en stor indsats for at huse og imødekomme flygtninges og migranters behov og har gentaget sit tilsagn om at gennemføre erklæringen fra EU og Tyrkiet af 18. marts 2016 6 ("erklæringen"). Erklæringen gav fortsat konkrete resultater i 2024. Selv om antallet af ulovlige ankomster til Grækenland ad søvejen fortsat er lavere end forud for vedtagelsen af erklæringen, steg antallet fortsat ligesom antallet af ankomster ad landvejen til Bulgarien, hvorimod antallet af ankomster til Italien og til det regeringskontrollerede område Cypern faldt betydeligt 7 .
"Én-for-én"-genbosætningsordningen blev fortsat gennemført i henhold til erklæringen. Mellem april 2016 og februar 2025 blev over 43 815 syriske flygtninge genbosat i EU fra Tyrkiet. Siden 2016 er 2 140 migranter blevet sendt tilbage fra de græske øer til Tyrkiet. Da de tyrkiske myndigheder ikke har tilbagekaldt deres afgørelse fra marts 2020 om at suspendere tilbagesendelsesoperationer i henhold til erklæringen efter covid-19-pandemien, har der ikke fundet nogen tilbagesendelsesoperationer sted siden da på trods af gentagne anmodninger fra Kommissionen og de græske myndigheder.
Det Europæiske Råd besluttede på sit møde i oktober 2020 at iværksætte en positiv dagsorden for EU og Tyrkiet. Der blev udpeget fire prioriterede områder: i) forbedring af toldunionens funktionsmåde og genoptagelse af drøftelserne om en modernisering heraf, ii) migration og støtte til flygtninge, iii) dialoger på højt plan og iv) mellemfolkelige kontakter og mobilitet. Det Europæiske Råd gentog i juni 2021, at EU er rede til at samarbejde med Tyrkiet på en gradvis, proportionel og reversibel måde for at øge samarbejdet på en række områder af fælles interesse med forbehold af de betingelser, der blev fastsat i marts 2021 og i tidligere konklusioner fra Det Europæiske Råd. Den fælles meddelelse af 29. november 2023 var et svar på Det Europæiske Råds opfordring af 29.-30. juni 2023 til den højtstående repræsentant og Kommissionen om at forelægge en rapport om status for forbindelserne mellem EU og Tyrkiet. I meddelelsen blev en række forslag fremsat med henblik på at puste nyt liv i forbindelserne, herunder inden for migrationsstyring og finansiel støtte til flygtninge og værtssamfund. En dialog på højt plan mellem EU og Tyrkiet om migration og sikkerhed fandt sted i november 2023 i Bruxelles, og der forventes at blive afholdt et nyt møde i første halvdel af 2025.
1.2.EU's reaktion på krisen og oprettelse af faciliteten
Som svar på EU-medlemsstaternes krav om betydelige ekstra midler til at hjælpe flygtninge i Tyrkiet oprettede Kommissionen faciliteten for flygtninge i Tyrkiet ved Kommissionens afgørelse af 24. november 2015, som blev ændret den 10. februar 2016 samt den 14. marts og den 24. juli 2018. Faciliteten er en mekanisme til at koordinere mobiliseringen af de ressourcer, der stilles til rådighed over såvel EU-budgettet som de ekstra bidrag fra medlemsstaterne, der integreres i EU-budgettet som eksterne formålsbestemte indtægter 8 . Medlemsstaterne forpligtede sig politisk til at yde nationale bidrag som led i den fælles forståelse mellem EU's medlemsstater og Kommissionen, der blev vedtaget den 3. februar 2016, og ajourført på det tidspunkt, hvor der blev opnået enighed om anden tranche af faciliteten 9 . Betingelserne blev ligeledes fastsat i den fælles forståelse.
Den 18. marts 2016 bekræftede EU's stats- og regeringschefer og Tyrkiet deres tilsagn om at gennemføre deres fælles handlingsplan, og de vedtog yderligere foranstaltninger med henblik på at uddybe forbindelserne mellem EU og Tyrkiet og tackle migrationskrisen 10 . Tyrkiet og EU erkendte, at der var behov for en yderligere, hurtig og beslutsom indsats. Mere specifikt blev der i erklæringen fra EU og Tyrkiet opfordret til at sætte en stopper for irregulær migration fra Tyrkiet til EU ved at ødelægge smuglernes forretningsmodel og tilbyde migranter et alternativ til at sætte deres liv på spil samt fremskynde gennemførelsen af faciliteten.
For den første tranche af faciliteten (2016-2017) blev der tildelt i alt 3 mia. EUR 11 , og der blev stillet yderligere 3 mia. EUR til rådighed for anden tranche (2018-2019), hvilket bringer faciliteten op på i alt 6 mia. EUR. Efter dette møde gik Kommissionen hurtigt i gang med at indgå kontrakter om de første projekter. Pr. 31. december 2020 havde Kommissionen indgået kontrakt om den fulde operationelle tildeling til faciliteten, og ved udgangen af 2024 var der blevet udbetalt over 5,7 mia. EUR.
2.Sådan fungerer faciliteten
Faciliteten var en koordineringsmekanisme, der skulle gøre det muligt hurtigt og effektivt at skaffe EU-bistand til flygtninge i Tyrkiet, samtidig med at der sikredes en sund økonomisk forvaltning. Faciliteten sikrede, at der blev trukket mest muligt på de eksisterende EU-finansieringsinstrumenter som humanitær bistand og/eller udviklingsbistand, for at imødekomme flygtningenes og værtssamfundenes behov bedst muligt og på en koordineret måde 12 .
Styringsudvalget for faciliteten yder strategisk vejledning om prioriteterne, om hvilke foranstaltninger der skal ydes støtte til, hvilke beløb der skal tildeles, hvilke finansieringsinstrumenter der skal anvendes, samt hvilke betingelser der gælder for Tyrkiets gennemførelse af dets forpligtelser i henhold til handlingsplanen mellem EU og Tyrkiet af 29. november 2015 ("den fælles handlingsplan") 13 .
Det er vigtigt, at projekterne under faciliteten er bæredygtige, og det fælles ejerskab med de tyrkiske myndigheder er også fortsat vigtigt. Betydningen af bæredygtighed og virkning blev fremhævet i anbefalingerne i Den Europæiske Revisionsrets anden særberetning fra april 2024. Prioriterede bistandsområder identificeres på grundlag af en omfattende og uafhængig behovsvurdering, som blev ajourført i 2018.
Via faciliteten koordineres finansiering fra følgende eksterne finansieringsinstrumenter 14 : i) humanitær bistand, ii) Det Europæiske Naboskabsinstrument, iii) instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, iv) instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) og v) instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred. Foranstaltninger, der skal finansieres over EU-budgettet, gennemføres i overensstemmelse med EU's finansielle regler og forordninger, som gælder for både direkte og indirekte forvaltning. Gennemførelsen af bistanden er betinget af, at Tyrkiet nøje overholder tilsagnene i den fælles handlingsplan og erklæringen.
3.Finansiel kapacitet samt støttens varighed og art
Det samlede budget, der koordineres via faciliteten, er på 6 mia. EUR, som mobiliseres i to trancher. Projekter under første og anden tranche løber indtil udgangen af 2025 (fire projekter forlænges indtil udgangen af 2029 på grund af force majeure som f.eks. jordskælvet i 2023), mange projekter under første tranche er afsluttet, og de fleste projekter forventes afsluttet til tiden eller inden den endelige frist. Som følge af covid-19-pandemien blev gennemførelsesperioden for projekter under den særlige foranstaltning fra 2016 (på 1,6 mia. EUR) undtagelsesvis forlænget, hvilket for alle berørte projekter skulle gøre det muligt at nå de erklærede mål.
Den første tranche beløb sig til 3 mia. EUR, hvoraf 1 mia. EUR var mobiliseret fra EU-budgettet og 2 mia. EUR i bilaterale bidrag fra medlemsstaterne. Den anden tranche beløb sig ligeledes til 3 mia. EUR, hvoraf 2 mia. EUR var mobiliseret fra EU-budgettet og 1 mia. EUR fra medlemsstaterne 15 .
Med hensyn til EU's budgetmidler blev 250 mio. EUR af de 1 mia. EUR fra EU-budgettet i 2016-2017 mobiliseret i 2016 og 750 mio. EUR i 2017. Af de 2 mia. EUR fra EU-budgettet i 2018-2019 blev 550 mio. EUR mobiliseret i 2018, mens resten blev mobiliseret i 2019.
Med hensyn til medlemsstaternes bidrag bidrog medlemsstaterne under den første tranche med 677 mio. EUR til faciliteten i 2016, med 847 mio. EUR i 2017, med 396 mio. EUR i 2018 og med 80 mio. EUR i 2019. Under den anden tranche bidrog medlemsstaterne med 68 mio. EUR i 2018, 202 mio. EUR i 2019, 265 mio. EUR i 2020, 166 mio. EUR i 2021, 165 mio. EUR i 2022 og med de sidste betalinger på 134 mio. EUR planlagt i 2023. Medlemsstaternes bidrag blev ydet direkte til EU-budgettet i form af eksterne formålsbestemte indtægter og opføres på budgetposterne for IPA og humanitær bistand.
Der er fortsat en fornuftig sammenhæng mellem den hastighed, hvormed medlemsstaterne betaler deres bidrag til faciliteten, og den hastighed, hvormed udbetalinger, som finansieres af bidragene, foretages fra faciliteten.
Yderligere EU-bistand til flygtninge i Tyrkiet uden for rammerne af faciliteten
I 2020 afsatte Kommissionen 535 mio. EUR til støtte for humanitære tiltag i Tyrkiet uden for rammerne af faciliteten. Med denne flygtningebistand var der fokus på basale behov, beskyttelse, uddannelse og sundhedspleje, og der er blevet indgået kontrakter for det fulde beløb, og pengene er blevet udbetalt.
Denne tendens fortsatte i 2021. I forlængelse af Det Europæiske Råds konklusioner fra juni samme år mobiliserede Kommissionen 3 mia. EUR til flygtninge og værtssamfund i Tyrkiet for 2021-2023. Finansieringen havde til formål at sikre, at centrale interventioner under faciliteten kunne fortsætte på de prioriterede områder humanitær bistand, basale behov, uddannelse og sundhed samt migrationsstyring og grænsekontrol. Den omfattede også 150 mio. EUR under GD HOME's instrumenter, primært til støtte for EU-medlemsstaternes genbosætningsbestræbelser fra Tyrkiet, men også til støtte for migrationsstyring, grænseforvaltning og bekæmpelse af smugling. Den omfattede endvidere 14,4 mio. EUR under en støtteforanstaltning, der blev vedtaget i oktober 2024.
En betydelig del af finansieringen for 2021-2023 blev mobiliseret som reaktion på de ødelæggende jordskælv i Tyrkiet i 2023, og i alt 355,6 mio. EUR blev afsat til socioøkonomisk støtte, kommunal infrastruktur, uddannelsesinfrastruktur og sundhedsinfrastruktur.
I februar 2024 besluttede Det Europæiske Råd at afsætte yderligere 2 mia. EUR til at opretholde et effektivt migrationssamarbejde med lande uden for EU, herunder støtte til syriske flygtninge i Tyrkiet, som led i en aftale om revision af den flerårige finansielle ramme (FFR) 2021-2027.
På Syrienkonferencen i maj 2024 gav Kommissionen tilsagn om 1 mia. EUR i støtte til flygtninge og værtssamfund i Tyrkiet. Beløbet omfattede 520 mio. EUR fra det almindelige budget for 2024 til at sikre, at flygtningebistanden fortsætter, og 480 mio. EUR blev fremrykket fra ovennævnte tildeling på 2 mia. EUR, og dermed resterer ca. 1,5 mia. EUR til perioden 2025-2027. Pakken på 1 mia. EUR omfattede fem foranstaltninger med fokus på: i) uddannelse (80 mio. EUR), ii) basale behov, sundhedspleje, kommunale tjenester og social samhørighed (421 mio. EUR), iii) migrationsstyring og grænsekontrol (398 mio. EUR), iv) hensættelser Den Europæiske Investeringsbanks mulige fremtidige engagement med potentielle lån til flygtningerelaterede investeringer (75 mio. EUR) og v) humanitær bistand (26 mio. EUR).
Den samlede EU-finansiering til flygtninge- og værtssamfundsbistand i Tyrkiet siden 2011 beløber sig til 12,4 mia. EUR. Det omfatter 345 mio. EUR i flygtningebistand, der blev mobiliseret mellem 2011 og 2016, 6 mia. EUR under faciliteten, 535 mio. EUR i mellemfinansiering i 2020, 3 mia. EUR i yderligere finansiering i 2021-2023, 1 mia. EUR i 2024 og yderligere 1,5 mia. EUR i planlagt bistand frem til 2027.
4.Gennemførelse af faciliteten
Faciliteten gennemføres i form af humanitær bistand og udviklingsbistand. Under den første tranche blev de respektive områder tildelt ca. 1,4 mia. EUR og 1,6 mia. EUR. I betragtning af den langvarige karakter af krisen i Syrien fokuseredes der i interventionerne under den anden tranche i stigende grad på socioøkonomiske støtteaktiviteter og skabelse af indkomstmuligheder. Under anden tranche blev der afsat 1,04 mia. EUR til humanitær bistand og 1,9 mia. EUR til udviklingsbistand 16 .
Samlet for faciliteten er fordelingen af humanitær bistand og udviklingsbistand pr. december 2024 som følger:
Yderligere oplysninger findes i onlineprojekttabellen 17 .
Den bistand, der ydes under faciliteten, er projektbaseret. Udbetalingerne afhænger af de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af interventioner inden for rammerne af faciliteten. Støtten under faciliteten omfatter bistand til både flygtninge og værtssamfund.
Humanitær bistand under faciliteten har til formål at hjælpe de mest sårbare flygtninge ved at yde støtte, der på værdig vis dækker basale behov og sikrer beskyttelse 18 . Den afhjælper også mangler via specialiserede organer og partnere i de prioriterede områder sundhed og uddannelse. Ydelsen af EU's humanitære bistand bygger på den europæiske konsensus om humanitær bistand fra 2007 19 , ifølge hvilken EU som humanitær aktør tilslutter sig de humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed, jf. artikel 214 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og forordning (EF) nr. 1257/96 om humanitær bistand 20 , 21 .
Under facilitetens humanitære del er der gennemført i alt 65 projekter gennem 21 partnere under både første og anden tranche. Disse projekter skal opfylde basale behov, beskyttelse, uddannelse og sundhed for de mest sårbare flygtninge i Tyrkiet. Under den første tranche blev der tildelt og indgået kontrakter om humanitær bistand for ca. 1,4 mia. EUR, og der blev udbetalt 1,4 mia. EUR, mens der under anden tranche blev indgået kontrakter for 1,05 mia. EUR, og 1,04 mio. EUR blev udbetalt.
Udviklingsbistand understøtter mere langsigtede behov inden for sundhed, uddannelse og socioøkonomisk udvikling for flygtninge, navnlig med henblik på adgang til offentlige ydelser og indkomstmuligheder og kommunal infrastruktur. Udviklingsbistanden fokuserer også på udsatte grupper og medtager kønsaspektet i interventionerne, f.eks. beskyttelse af kvinder og piger mod seksuel og kønsbaseret vold og bedre adgang til ydelser vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed.
Under facilitetens udviklingsdel blev der fortsat gjort fremskridt med gennemførelsen af 26 projekter, der var indgået kontrakt om under første tranche. 15 af disse projekter blev gennemført inden for rammerne af EU's regionale trustfond som reaktion på den syriske krise til en samlet værdi af 293 mio. EUR ud over den tildeling, som forvaltes direkte via IPA 22 .
Der er foretaget udbetalinger til gennemførelsespartnere for næsten 3,2 mia. EUR ud af et samlet beløb på 3,5 mia. EUR, der er tildelt til udviklingsbistand under begge facilitetens trancher 23 . Under den første tranche blev der tildelt og indgået kontrakter om udviklingsbistand for ca. 1,6 mia. EUR, og der blev udbetalt 1,6 mia. EUR, mens der under anden tranche blev indgået kontrakter for 1,9 mia. EUR, og 1,7 mio. EUR blev udbetalt.
Facilitetens udviklingsdel omfatter 14 igangværende kontrakter.
I 2024 var gennemførelsen af faciliteten fortsat påvirket af meget høj inflation i Tyrkiet og valutakursrelaterede udfordringer. Det bevirkede en reduktion i omfanget af nogle projekter.
Interventioner inden for rammerne af faciliteten pr. prioriteret område
Fremskridt pr. prioriteret område under begge facilitetens trancher rapporteres i facilitetens overvågningsrapporter 24 . Der er opnået betydelige resultater på følgende prioriterede områder.
Uddannelse
Der er afsat i alt 2,08 mia. EUR til uddannelsesstøtte under faciliteten og yderligere flygtningestøtte.
Under facilitetens humanitære del er der tildelt mere end 181 mio. EUR til uddannelse. Betingede kontantoverførsler til uddannelse (CCTE) støtter flygtningebørns indskrivning i skolen og deltagelse i undervisningen gennem udbetalinger til flygtningefamilier hver måned, hvis eleverne går regelmæssigt i skole. I 2024 støttede CCTE VI-programmet op til 585 000 sårbare flygtningebørn via betingede kontantoverførsler til uddannelse til gengæld for, at børnene regelmæssigt går i offentlige skoler. I alt 42 312 udsatte flygtningebørn har været omfattet af beskyttelsestjenester via den tyrkiske regerings sociale servicecentre og de tyrkiske Røde Halvmåne-samfundscentre.
I september 2024 blev niveauet for kontant bistand justeret for at afbøde de negative virkninger af den høje inflation. Antallet af elever, der støttes gennem programmet, faldt dog en smule i løbet af året på grund af økonomiske problemer og anvendelsen af et adressebaseret verifikationssystem. Under dette system fik familier under midlertidig beskyttelse, som skiftede bopæl uden forudgående godkendelse fra myndighederne, deres status ophævet, og dermed blev de udelukket fra sociale bistandsprogrammer.
I august 2024 meddelte indenrigsministeren, at 729 000 syrere under midlertidig beskyttelse ikke kunne findes på deres registrerede adresser og skal registrere sig igen. Som følge heraf kunne børn fra disse familier ikke ansøge om støtte fra sociale bistandsprogrammer såsom den betingede kontantoverførsel til uddannelse (CCTE), eller de måtte helt forlade programmerne. For at løse udfordringerne styrkede ministeriet for familie og sociale tjenester komponenten til beskyttelse af børn i sidste kvartal af 2024.
Det nationale undervisningsministeriums gennemførelse af facilitetens flagskibsprogram (Fremme af integration af syriske børn i det tyrkiske uddannelsessystem – PIKTES II) med et samlet budget på 400 mio. EUR blev afsluttet i januar 2023. Det er blevet fulgt op af det nye projekt PIKTES+ 25 med et samlet budget på 300 mio. EUR finansieret under den supplerende bistand til flygtninge i Tyrkiet. I november 2024 modtog PIKTES+ yderligere 80 mio. EUR til betaling af lærerlønninger.
Det overordnede mål med EU's flygtningebistand på dette prioriterede område er fortsat at integrere alle flygtningebørn i det formelle tyrkiske uddannelsessystem, og at nå ud til børn, der ikke går i skole, og skabe sikre veje til læring og forbedre læringsresultaterne. I marts 2024 deltog 74 % (834 169) af flygtningebørnene i formel uddannelse (herunder førskoleundervisning) i de 29 mest tætbefolkede flygtningeprovinser, som PIKTES+-programmet er rettet mod.
Antallet af studerende fra flygtninge- og værtssamfund, som modtager facilitetsstøttede stipendier til teknisk og erhvervsrettet uddannelse eller videregående uddannelsesinstitutioner, er nået op på 29 049. De fleste af disse studerende var flygtninge, og kønsbalancen blev fastholdt.
Faciliteten har også fortsat støttet udvikling af uddannelsesinfrastruktur og mindsket overbelægning på skoler. Der er sket betydelige fremskridt med hensyn til antallet af uddannelsesfaciliteter, der er opgraderet og færdiggjort. Et vigtigt resultat med hensyn til opgradering var installationen af 8 700 smartboards på skoler på primær- og sekundærtrinnet. Hidtil er over 12 000 faciliteter blevet opgraderet med støtte fra faciliteten.
Desuden blev der under projekterne "Uddannelse for alle i krisetider" og "Uddannelsesinfrastruktur for resiliens" bygget 175 skoler, og der blev iværksat uddannelsestjenester. Tagmonterede solcellepaneler i skoler genererer strøm til 50 skoler, og der blev gennemført foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten for 41 skoler.
I 2024 blev der undertegnet kontrakter for at hjælpe med at genopbygge uddannelsesinfrastrukturen i Tyrkiet efter jordskælvene i februar 2023. Denne finansiering har til formål at øge adgangen til uddannelse for både flygtninge og værtssamfund. To tilskudsprojekter til en samlet værdi af 20 mio. EUR yder stipendier og tilknyttede tjenester til flygtningestuderende og studerende fra værtssamfund, der studerer på bachelor- eller kandidatniveau. Projekterne blev påbegyndt i januar 2023 og forventes at vare tre år. Pr. januar 2025 er 5 702 studerende på videregående uddannelser blevet tildelt stipendier, heraf 3 077 syriske og 2 625 tyrkiske studerende.
Beskyttelse
Der er afsat i alt 352 mio. EUR til beskyttelsesstøtte under faciliteten og yderligere flygtningestøtte, hovedsagelig gennem projekter under den humanitære del.
Via facilitetens humanitære del er der ydet støtte til registrering og kontrol af flygtninge for at gøre det muligt for dem at legalisere deres status i Tyrkiet og for at hjælpe dem med at få adgang til tjenester. Det har navnlig støttet Tyrkiets formandskab for migrationsstyrings bestræbelser med hensyn til registrering og styrket den institutionelle og tekniske kapacitet. Ud over enkeltstående interventioner på beskyttelsesområdet, der har til formål at afhjælpe mangler og imødekomme specifikke behov, navnlig sårbare personers behov, er beskyttelsen også blevet integreret i de andre søjler i den humanitære indsatsstrategi (basale behov, sundhed og uddannelse). Det overordnede mål er i højere grad at tage hensyn til flygtningenes sårbarhed, legalisere deres status og knytte dem til et bredere netværk af offentlige tjenester og FN-/NGO-tjenester. I rapporteringsperioden var bistanden stadig fokuseret på de mest sårbare grupper (f.eks. vandrende sæsonarbejdere inden for landbrug, centrale flygtningegrupper 26 osv.). Desuden omfattede projekter, der blev finansieret gennem EU's trustfond som reaktion på den syriske krise, bistand til samfundscentre, der modtager flygtninge, samt yderligere henvisning af sårbare flygtninge til passende tjenester.
Under facilitetens udviklingsdel fortsatte gennemførelsen af et direkte tilskud til Ministeriet for Familie og Sociale Tjenester på 20 mio. EUR. Dette projekt har til formål at øge adgangen for sårbare segmenter af både den tyrkiske befolkning og flygtningebefolkningen til sociale tjenester af høj kvalitet samt ministeriets evne til at levere integrerede og sociale tjenester af høj kvalitet.
Sundhed
Der er afsat i alt 1,05 mia. EUR til sundhedsstøtte under faciliteten og yderligere flygtningestøtte.
Hovedsøjlen i finansieringen af faciliteten er støtte til migranters sundhed, kaldet SIHHAT, der er et projekt, der finansieres ved hjælp af tre på hinanden følgende tildelinger: 300 mio. EUR i 2016, 210 mio. EUR i 2020 og 210 mio. EUR i 2023. SIHHAT støtter det tyrkiske sundhedsministerium i dets bestræbelser på at give gratis og lige adgang til sundhedspleje for alle flygtninge. I alt 176 lægehuse for migranter og ni containersundhedsenheder er i funktion i 32 provinser, og 3 500 sundhedsmedarbejdere arbejder i EU-støttede faciliteter, hvoraf 75 % er af syrisk oprindelse. Som følge af jordskælvene har der været tab af sundhedspersonale, og 17 centre er blevet beskadiget. Deres tjenester er blevet flyttet til midlertidige containersundhedsenheder. Gennemførelsen af SIHHAT II sluttede medio 2024. SIHHAT III sikrer, at sundhedsydelser til flygtninge fortsætter med yderligere EU-støtte på 210 mio. EUR i 2023 og 50 mio. EUR i 2024.
De to hospitaler, der finansieres under faciliteten – Dörtyol/Hatay og Kilis – har været fuldt operationelle siden 2022 og leverede vigtige sundhedsydelser efter jordskælvene i 2023, hvor begge hospitalers kapacitet blev øget til 400 sengepladser. Desuden fortsætter faciliteten med at bygge og renovere sundhedscentre for migranter og indkøbe medicinsk udstyr,
barsels- og hygiejnesæt og renovering af fysioterapi- og rehabiliteringsenheder som et supplement til SIHHAT. I 2024 blev opførelsen af otte sundhedscentre påbegyndt, og der blev indkøbt 113 stykker medicinsk udstyr til gavn for mere end 40 hospitaler.
Med hensyn til humanitær bistand fortsætter to fysiske rehabiliteringscentre i Kilis og Reyhanli/Hatay med at drive og levere tjenester såsom fysioterapi, mental sundhed og psykosocial støtte til flygtninge med handicap og andre sårbarheder.
Kommunal infrastruktur
Der er afsat i alt 509 mio. EUR til kommunal infrastrukturstøtte under faciliteten og yderligere flygtningestøtte.
Faciliteten støtter forskellige kommuner ved at levere væsentlige kommunale tjenester, herunder vandforsyning, sanitet og håndtering af fast affald. Den støtter også lokal infrastruktur ved at levere rekreative tjenester. Med hensyn til rekreative anlæg er 12 anlæg (fodbold- og tennisbaner) blevet fuldført, mens ti sportsanlæg er under opførelse. Opførelsen af vand- og spildevandsprojekter i provinserne Kilis, Șanlıurfa, Gaziantep, Mersin, Mardin, Adıyaman, Malatya og Hatay fortsættes.
Der blev udarbejdet yderligere kontrakter vedrørende kommunal infrastruktur i 2023 og 2024. Formålet er at muliggøre videreførelsen af et projekt, der har til formål at styrke sårbare unge ved at tilvejebringe inkluderende sports- og ungdomsinfrastruktur, samt videreførelsen af et projekt, der har til formål at renovere vandforsynings- og spildevandssystemer.
En anden kontrakt på dette prioriterede område blev undertegnet i 2024 med det tyrkiske ministerium for miljø, urbanisering og klimaændringer for at hjælpe med at forberede og gennemføre de kommunale infrastrukturprojekter, hvortil lån fra internationale finansielle institutioner vil blive formidlet gennem Ilbank.
Basale behov og socioøkonomisk støtte
Via faciliteten er der afsat i alt 4 mia. EUR til basale behov og socioøkonomisk støtte og yderligere flygtningestøtte.
Interventionerne på dette prioriterede område har til formål at medvirke til, at de mest sårbare flygtninges basale behov dækkes, og at flygtningenes modstandsevne og evne til at være selvhjulpen styrkes. Dette bør muliggøre en gradvis overgang fra afhængighed af social bistand til øget selvhjulpenhed og bedre indkomstmuligheder.
Mere end 2,6 millioner flygtninge har modtaget direkte støtte som led i facilitetens bistand til dækning af basale behov, hvilket har givet dem mulighed for at leve et værdigt liv. Indtil juli 2023 er støtten blevet ydet via det sociale krisesikkerhedsnet (Emergency Social Safety Net – ESSN), der er et bistandsprogram, som yder månedlig kontant bistand via et debitkortsystem til mere end 1,6 millioner flygtninge.
Under facilitetens anden tranche er gennemførelsen af det direkte tilskud på 245 mio. EUR til ministeriet for familie og sociale ydelser blevet afsluttet. Dette tilskud gav mulighed for at yde månedlig finansiel støtte svarende til den sociale bistand, der ydes til sårbare personer under det tyrkiske sociale sikringssystem, dvs. det supplerende ESSN (C-ESSN). Projektet løb parallelt med ESSN og ydede støtte til husstande med enlige forældre, ældre og personer med handicap (herunder med alvorlige handicap). I 2024 blev kontinuiteten i C-ESSN- og ESSN- 27 programmerne sikret under de 3 mia. EUR i yderligere flygtningestøtte, der blev mobiliseret for 2021-2023 28 uden for rammerne af faciliteten. Begge programmer er siden blevet slået sammen til en enkelt kontrakt. I juli 2023 blev det nye kontanthjælpsprogram "Social Safety Net for Refugees in Türkiye (SSN)" (781 mio. EUR) undertegnet med ministeriet for familie og sociale ydelser. Denne intervention markerede ESSN's overgang fra humanitær bistand til langsigtet udviklingsbistand, og GD ECHO deltager ikke længere i forvaltningen af programmet. Det nuværende program (SSN) støtter opfyldelse af de daglige basale behov for lidt over 1,4 millioner flygtninge.
Der ydes fortsat supplerende socioøkonomisk støtte til flygtninge for at lette deres adgang til arbejdsmarkedet. EU's strategi på dette prioriterede område omfatter både udbuds- og efterspørgselssiden af arbejdsmarkedet. De vigtigste former for støtte omfatter teknisk og erhvervsfaglig uddannelse, kortvarige erhvervsuddannelseskurser, herunder uddannelse på arbejdspladsen, uddannelse i bløde færdigheder, job- og erhvervsrådgivning og støttetjenester samt støtte til arbejdstilladelser. Med hensyn til kortvarige kurser i udvikling af erhvervskompetencer blev der registreret 11 779 deltagere i kortvarige kurser i udvikling af erhvervskompetencer over en seksmåneders periode i 2024, og dermed blev det samlede antal støttemodtagere 83 789, hvoraf 51 % var mænd. Desuden viste data indsamlet fra tre projekter i samme periode en stigning på 8 584 nye job skabt af virksomheder, der er etableret eller har udvidet med EU-flygtningestøtte, hvilket bringer det samlede antal op på 15 004 job.
Programmets anden hoveddel fokuserer på etablering af nye virksomheder og udvidelse af eksisterende virksomheder gennem materiel og immateriel støtte for at forbedre den formelle jobskabelse. Den Beskæftigelsesstøtte og støtte til omstilling til arbejdsmarkedet (ISDEP I og ISDEP II), der gennemføres i samarbejde med det tyrkiske arbejdsformidlingskontor (İŞKUR) sammen med Generaldirektoratet for International Arbejdsstyrke (GD ILF) under arbejds- og socialsikringsministeriet, fokuserer på at øge den formelle beskæftigelse blandt flygtninge og medlemmer af værtssamfundene. ISDEP I blev afsluttet i 2024 med gode resultater. Tilskud til iværksættere, herunder iværksætteruddannelse, samt materiel og immateriel støtte til både flygtninge og værtssamfund for at skabe arbejdspladser i tæt samarbejde med den tyrkiske udviklingsorganisation for små og mellemstore virksomheder (KOSGEB) og den tyrkiske udviklings- og investeringsbank (TKYB).
Projekterne Styrkelse af iværksætterkapaciteten med henblik på bæredygtig socioøkonomisk integration (ENHANCER) og Socialt iværksætteri, selvstændiggørelse og samhørighed i flygtninge- og værtssamfund i Tyrkiet har samme mål og gennemføres i samarbejde med Industri- og Teknologiministeriet. Der gennemføres yderligere projekter inden for beskæftigelse i landbruget, erhvervsuddannelse og lærlingeuddannelser. Der blev undertegnet yderligere kontrakter om socioøkonomisk støtte i 2024. Der er tale om kontrakter, der har til formål at forbedre bæredygtige eksistensgrundlag og formel beskæftigelse for flygtninge og værtssamfund i områder, der er berørt af jordskælvene i februar 2023.
Migrationsstyring
Der er afsat i alt 878 mio. EUR til migrationsstyringsstøtte under faciliteten og yderligere flygtningestøtte 29 .
To projekter, der blev finansieret under første tranche på i alt 80 mio. EUR, er blevet afsluttet. Det første projekt ydede EU-støtte til at styrke den tyrkiske kystvagts eftersøgnings- og redningskapacitet, og det andet havde til formål at støtte Tyrkiets formandskab for migrationsstyring 30 i forvaltningen af tilbagesendelser fra EU.
I 2024 fortsatte gennemførelsen af tre projekter under den yderligere flygtningestøtte til en værdi af 30 mio. EUR med henblik på at: i) styrke kapaciteten hos det tyrkiske formandskab for migrationsstyring til at bekæmpe irregulær migration, ii) forbedre det tværtjenstlige samarbejde mellem grænseforvaltningsagenturer i lufthavne og iii) fortsat yde operationel støtte til forvaltningen af udsendelsescentre.
En kontrakt på 220 mio. EUR, der blev undertegnet i december 2023, er blevet gennemført siden 2024. Den har til formål yderligere at styrke grænseforvaltningen ved Tyrkiets østlige og sydøstlige grænse. I 2024 blev der under yderligere støtte til flygtninge afsat yderligere 398 mio. EUR til at støtte Tyrkiets migrations- og grænseforvaltningskapacitet. Denne finansiering har fokus på: i) frivillig tilbagevenden til oprindelseslandene, ii) styrkelse af procedurerne for international og midlertidig beskyttelse, iii) forebyggelse af smugling af migranter, iv) sikkerhed ved land- og søgrænser og regulær migration. Den omfattede også et supplerende beløb på 50 mio. EUR, der blev tildelt ovennævnte grænseforvaltningsprojekt.
Kønsaspekter i projekter inden for rammerne af faciliteten
EU's kønshandlingsplan III "Hen imod en verden præget af ligestilling 2021-2025" er fortsat vejledende for gennemførelsen af interventioner under faciliteten. Fremme, beskyttelse og opfyldelse af menneskerettighederne for kvinder og piger i al deres mangfoldighed, ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinder og piger var fortsat prioriteter i 2024. Kønsrelaterede overvejelser blev integreret i alle facilitetens projekter og er løbende blevet overvåget ved hjælp af disaggregerede data (76 indikatorer).
Faciliteten styrkede kvinders beskæftigelsesegnethed betydeligt, idet over 26 000 gennemførte en kortsigtet erhvervsuddannelse, ca. 40 000 modtog beskæftigelsesrådgivning, og 500 kvindeejede virksomheder modtog rådgivning eller finansiel støtte. Faciliteten har tilbudt tyrkiske sprogkurser til flygtningekvinder, som ca. 25 000 voksne flygtningekvinder og 20 000 kvindelige studerende har gennemført med succes. Desuden har ca. 55 000 flygtningepiger deltaget i førskoleundervisning, der er stillet til rådighed gennem facilitetens finansierede projekter, og 15 000 kvindelige studerende har modtaget uddannelsesstipendier. Navnlig er næsten 50 % af de lærere og det undervisningspersonale, der er engageret af faciliteten, kvinder. Over 1 million flygtningekvinder har ligeledes modtaget regelmæssige ubetingede ressourceoverførsler. Desuden har ca. 400 000 kvindelige studerendes familier modtaget betinget kontantstøtte til uddannelse. Uafhængigt af programmer for kontantoverførsler har omkring 500 000 flygtningekvinder modtaget beskyttelsestjenester efter henvisning, mens ca. 550 000 flygtningekvinder har nydt godt af beskyttelsestjenester, der ydes gennem facilitetsfinansierede projekter.
5.Overvågning, evaluering og revision
I 2024 var rapporteringen om facilitetens resultater fortsat baseret på resultatrammen for faciliteten 31 og teorien om forandring 32 . Den 13. overvågningsrapport om faciliteten blev offentliggjort i december 2024 og kan findes på GD ENEST's websted 33 .
Ved udgangen af 2024 undertegnede Kommissionen en ny kontrakt for at sikre videreførelsen af facilitetens overvågnings- og dataforvaltningssystem, der blev oprettet i henhold til den første kontrakt om teknisk bistand (SUMAR) 34 . Den oprindelige SUMAF 35 -kontrakt udløb i december. Der blev rapporteret om 127 overvågningsmissioner (der omfattede fire ad hoc-missioner), 53 kontroller på stedet og 112 overvågningsmissioner 36 .
I maj 2024 undertegnede Kommissionen en rammekontrakt om den endelige evaluering af faciliteten. Efter den strategiske midtvejsevaluering af faciliteten i 2021 skal den endelige evaluering have fokus på anden tranche af faciliteten, og den bør afsluttes ved udgangen af 2025, hvilket markerer afslutningen af faciliteten.
Den Europæiske Revisionsret udsendte sin anden forvaltningsrevision af faciliteten i april 2024. Revisionsberetningen, herunder Revisionsrettens resultater og anbefalinger samt Kommissionens svar, blev offentliggjort den 24. april 2024 og er tilgængelig online 37 . En vigtig anbefaling fra Revisionsretten var, at Kommissionen skulle forbedre den måde, hvorpå virkningen af facilitetens projekter måles, og indlede en drøftelse med medlemsstaterne og de tyrkiske myndigheder om, hvordan projekternes bæredygtighed kan sikres.
6.Kommunikation og synlighed
I 2024 fortsatte aktiviteterne med at øge synligheden af facilitetens tiltag og fremme EU's profil med hensyn til at bistå Tyrkiet med at huse flygtningebefolkningen. På grund af den kraftige stigning i den negative officielle retorik og offentlige stemning over for flygtningene i denne periode blev der i aktiviteterne sat fokus på EU's bistand til flygtninge- og værtssamfundene efter jordskælvene i februar 2023. Af eksempler på aktiviteter kan nævnes: i) en presserejse i slutningen af januar 2024, ii) udgivelse af en række succeshistorier og videoer, iii) et arrangement støttet af en publikation samt et video- og fotoalbum "Stronger Together" om den rolle, som EU's redningsarbejdere spillede med hensyn til at hjælpe flygtninge og værtssamfund i februar 2023, blev afholdt i Ankara i tæt samarbejde med EU's medlemsstater og iv) et meget synligt besøg af kommissær Ferreira i slutningen af april 2024.
7.Konklusion og næste skridt
Faciliteten blev fortsat gennemført i 2024. Der var indgået kontrakter for hele facilitetens driftsbudget ved udgangen af 2020, og 5,7 mia. EUR blev udbetalt ved udgangen af 2024. Faciliteten ydede stadig hårdt tiltrængt støtte til flygtninge og værtssamfund i Tyrkiet. Yderligere flygtningebistand, der tildeles for 2020-2024, har til formål at sikre bæredygtigheden af facilitetens resultater.
De næste skridt omfatter:
·fortsat gennemførelse af alle facilitetens projekter til gavn for flygtninge og værtssamfund i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning
·fortsat iværksættelse af facilitetsrelaterede kommunikationsaktiviteter
·tilrettelæggelse af et afsluttende styringsudvalg for faciliteten i 2025
·programmering af yderligere støtte til flygtninge og værtssamfund i Tyrkiet for 2025-2027 for at sikre bæredygtigheden i facilitetens resultater.
Kommissionens afgørelse C(2015) 9500 af 24. november 2015 om koordinering af Unionens og medlemsstaternes tiltag gennem en koordinationsmekanisme – flygtningefaciliteten for Tyrkiet.
https://enlargement.ec.europa.eu/document/download/9dc8736f-c734-48be-8678-aca919a6a1bf_en.
Der er det særlige ved det tyrkiske asylsystem, at landet ganske vist har undertegnet New York-protokollen fra 1967 til Genèvekonventionen fra 1951, men med et forbehold. Det betyder, at langt størstedelen af flygtningene i Tyrkiet ikke kan ansøge om fuld status som flygtning, men kun om status som "betinget flygtning", hvilket, såfremt denne status indrømmes, begrænser opholdet i landet til det tidspunkt, hvor en anerkendt flygtning "genbosættes i et tredjeland".
Den 29. januar 2025 meddelte det tyrkiske indenrigsministerium, at 81 576 flygtninge var vendt tilbage til Syrien siden den 9. december 2024. Desuden bekræftede ministeriet i overensstemmelse med UNHCR's henstilling, at præsident Erdoğan godkendte, at syrere i Tyrkiet kunne tage på besøg i Syrien fra den 1. januar til den 1. juli 2025. Inden for denne seks måneders periode kan et udpeget familieoverhoved rejse ud af landet og tilbage igen tre gange uden at miste sin midlertidige beskyttelsesstatus.
http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2016/03/18-eu-turkey-statement/ .
Mellem januar og december 2024 ankom 65 574 irregulære migranter til EU fra Tyrkiet sammenlignet med 57 597 ankomster i samme periode i 2023, hvilket er en stigning på 14 %. I 2024 steg antallet af ulovlige ankomster ad søvejen til Grækenland med 31 % i forhold til 2023. For ankomster til Grækenland ad landvejen sås en langt mindre stigning på 2 %. Samtidig faldt antallet af ankomster til Cypern via den grønne linje med 42 % mellem januar og september 2024 sammenlignet med samme periode i 2023. Desuden ankom 4 537 irregulære migranter til EU fra Tyrkiet i januar og februar 2025 sammenlignet med 7 426 i samme periode i 2024, hvilket er et fald på 39 %. Migrationsstrømmen fra Tyrkiet til Italien er blevet betydeligt reduceret i 2024 til ca. 3 366 ankomster, og dermed er Tyrkiet oprindelsessted for 5 % af den irregulære grænsepassage til Italien. I 2015, før vedtagelse af erklæringen fra EU og Tyrkiet, var antallet af irregulære ankomster fra den østlige Middelhavsrute på 885 386.
Eksterne indtægter i henhold til artikel 21, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1) for bidrag i 2016 og indtil 1. august 2018 og i henhold til artikel 21, stk. 2, litra a), punkt ii), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-11329-2018-INIT/en/pdf
http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2016/03/18-eu-turkey-statement/ .
De 3 mia. EUR blev stillet til rådighed ud over de 345 mio. EUR, som Kommissionen allerede havde tildelt Tyrkiet som reaktion på den syriske flygtningekrise inden facilitetens iværksættelse, som et supplement til medlemsstaternes bilaterale bistand.
Kommissionens afgørelse C(2015) 9500 af 24.11.2015, artikel 2 – Facilitetens mål.
Jf. artikel 5, stk. 1, i Kommissionens afgørelse C(2015) 9500, som ændret ved Kommissionens afgørelse C(2016) 855.
Bidragene fra naboskabsinstrumentet og instrumentet for udviklingssamarbejde (DCI) blev overført til og gennemført under instrumentet til førtiltrædelsesbistand og EU-trustfonden. I princippet blev alle facilitetens bidrag til EU's regionale trustfond som reaktion på den syriske krise (fra IPA og i mindre omfang fra DCI) gennemført som ikkehumanitær bistand.
https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2018/06/29/facility-for-refugees-in-turkey-member-states-agree-details-of-additional-funding/ .
Saldoen på 60 mio. EUR afsættes til administrativ og operationel støtte til gennemførelsen af faciliteten.
https://neighbourhood-enlargement.ec.europa.eu/enlargement-policy/turkiye/eu-support-refugees-turkiye_en .
Der er afsat i alt 352 mio. EUR til beskyttelse under faciliteten, primært gennem humanitær bistand. Aktiviteterne har omfattet registrering og kontrol af flygtninge, styrkelse af den institutionelle kapacitet hos Tyrkiets formandskab for migrationsstyring og målrettede beskyttelsesindsatser for sårbare grupper. Beskyttelse er også blevet integreret på tværs af grundlæggende behov, sundhed og uddannelse.
Fælles erklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer.
Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand.
Europa-Kommissionens humanitære bistand bygger på årlige landespecifikke humanitære gennemførelsesplaner. Samarbejdsrammen mellem Kommissionen og dens partnere på området humanitær bistand er fastlagt i de finansielle og administrative rammeaftaler, som Kommissionen har indgået med internationale organisationer, og i de partnerskabsrammeaftaler, den har indgået med ikkestatslige organisationer.
Midler fra IPA under faciliteten forvaltes i overensstemmelse med reglerne for foranstaltninger udadtil, som findes i anden del, afsnit IV, af finansforordningen og i gennemførelsesbestemmelserne hertil.
Tallet omfatter også udbetalinger i forbindelse med projekter, der gennemføres inden for rammerne af EU's regionale trustfond som reaktion på den syriske krise, men som endnu ikke er debiteret EU-budgettet.
https://enlargement.ec.europa.eu/enlargement-policy/turkiye/eu-support-refugees-turkiye_en
PIKTES+ (Promoting Inclusive Education for Kids in the Turkish Education System – fremme af syriske børns integration i det tyrkiske uddannelsessystem).
Disse grupper omfatter flygtninge, der bor i de hårdest ramte provinser efter jordskælvene i 2023, og sårbare flygtninge- og migrantgrupper med særlige beskyttelsesbehov (f.eks. enlige forsørgere, personer med handicap, overlevende efter kønsbaseret vold, LGBTIQ+), herunder ca. 300 000 børn, der ikke går i skole.
Det er planen, at næste fase af ESSN-programmet skal overtages af GD ENEST.
Commission Implementing Decision of 4.1.2022 on the financing of the individual measure for the delivery of cash support to the most vulnerable refugees in Türkiye for 2022 and 2023 (C(2022) 7822) og Commission Implementation Decision of 7.12.2022 on the financing of the individual measure to continue support for basic needs and transition to livelihoods opportunities for refugees in Türkiye in 2022 (C(2022) 8887).
Dette omfatter ikke de 150 mio. EUR, der er tildelt under HOME-instrumenterne.
Dengang kaldet generaldirektoratet for migrationsstyring (DGMM).
https://enlargement.ec.europa.eu/enlargement-policy/turkiye/eu-support-refugees-turkiye_en
Teknisk bistand til overvågning af resultaterne af EU's støtte til flygtninge i Tyrkiet – IPA/2024/461-735.
Teknisk bistand til støtte for overvågningen af foranstaltninger, der finansieres under faciliteten for flygtninge i Tyrkiet – IPA/2021/429-105 (tillæg VI til kontrakt IPA/2018/393-877).
Kumulative tal fra 2017.
https://www.eca.europa.eu/ECAPublications/SR-2024-06/SR-2024-06_EN.pdf