Bruxelles, den 13.11.2024

COM(2024) 528 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om aktiviteterne i IFRS Foundation, EFRAG og PIOB i 2023


RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om aktiviteterne i IFRS Foundation, EFRAG og PIOB i 2023

1.Indledning

Den 28. april 2021 vedtog Den Europæiske Union programmet for det indre marked 1 for at støtte og styrke forvaltningen af det indre marked med 4,21 mia. EUR i perioden 2021-2027. I forordningen om programmet for det indre marked er der afsat en budgetramme på 220,5 mio. EUR til standardiseringsprocesser, hvoraf 61 mio. EUR er afsat til støtte af udviklingen af internationale standarder af høj kvalitet for finansiel og ikkefinansiel rapportering og revision og fremme af deres integration i EU-retten.

Under programmet for det indre marked yder Kommissionen et årligt tilskud 2 til International Financial Reporting Standards Foundation (IFRS Foundation) med henblik på udviklingen af internationale regnskabsstandarder (IFRS-regnskabsstandarder), European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) og Public Interest Oversight Board (PIOB). Disse organisationer spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre kvaliteten, pålideligheden og tilgængeligheden af finansielle oplysninger og bæredygtighedsoplysninger i virksomhedsrapporter. Denne rapport opsummerer deres aktiviteter i 2023 3 , bortset fra IFRS Foundations aktiviteter inden for bæredygtighedsrapportering, da disse ikke (med)finansieres af EU-tilskuddet.

2.IFRS Foundation

2.1.Forvaltning

IFRS Foundation er en nonprofitorganisation, der er stiftet med henblik på at udvikle, fremme og lette anvendelsen af et enkelt sæt regnskabs- og bæredygtighedsstandarder af høj kvalitet, som er forståelige, kan håndhæves og er globalt anerkendte.

IFRS Foundation omfatter International Accounting Standards Board (IASB), som er ansvarlig for udviklingen af IFRS-standarder, og International Sustainability Standards Board (ISSB), der blev oprettet i november 2021 med henblik på udvikling af standarder for bæredygtighedsoplysninger.

Tilsynsorganet ("Monitoring Board"), som Kommissionen er medlem af, styrker IFRS Foundations tilsynsfunktion i offentlighedens interesse og fremmer den fortsatte udvikling af IFRS- og ISSB-standarder som globale regnskabsstandarder og globale standarder for bæredygtighedsoplysninger af høj kvalitet.

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1606/2002 4 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder ("IAS-forordningen") kan Kommissionen godkende nye eller ændrede IFRS-standarder efter EFRAG's godkendelsesrådgivning. I betragtning af IFRS-regnskabsstandardernes økonomiske betydning yder Kommissionen finansiel støtte til IFRS Foundation til udvikling af IFRS-regnskabsstandarder.

IFRS Foundation ledes af en bestyrelse på 22 medlemmer ("Trustees"), som er kollektivt ansvarlige for det generelle tilsyn med og udnævnelser til IASB og ISSB. Udpegelsen af Trustees skal ske efter en fordeling efter geografisk oprindelse og skal på forhånd godkendes af Monitoring Board.

IASB og ISSB består hver af 14 medlemmer med forskellige nationale og erhvervsmæssige baggrunde, herunder inden for den akademiske verden, regnskab, bæredygtighed, investeringer, producenter, markeds- eller finansiel regulering og fastsættelse af standarder. Medlemmerne af IASB og ISSB udpeges for en femårig periode med mulighed for forlængelse én gang. Andreas Barckow er formand for IASB, og Emmanuel Faber er formand for ISSB.

IFRS Trustees udpeger også de 14 medlemmer af IFRS Interpretation Committee, som har til opgave at fortolke anvendelsen af IFRS-regnskabsstandarder og yde vejledning i spørgsmål vedrørende regnskabsaflæggelse, samt medlemmerne af IFRS Advisory Council.

2.2Aktiviteter

2.2.1.Udstedelse af standarder

I maj 2023 vedtog IASB visse ændringer til IAS 12 Indkomstskatter. Ved ændringerne indførtes der en midlertidig undtagelse fra regnskabsføring for udskudt skat som følge af gennemførelsen af OECD's søjle 2-modelregler samt målrettede oplysninger for berørte selskaber.

I maj 2023 vedtog IASB også ændringer til IAS 7 Pengestrømsopgørelsen og IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger. Ved ændringerne indførtes der oplysningskrav vedrørende en virksomheds finansieringsordninger for leverandører.

I august 2023 vedtog IASB ændringer til IAS 21 Valutaomregning, som angiver, hvornår en valuta kan veksles til en anden valuta, og, hvis dette ikke er tilfældet, hvordan et selskab fastsætter den vekselkurs, der skal anvendes, og de oplysninger, som et selskab skal give, når en valuta ikke kan veksles.

Endelig ajourførte IFRS Foundation IFRS-taksonomien, så den afspejler konsekvenserne af de nye standarder og ændringer 5 .

En fuldstændig oversigt over standardudstedelsesaktiviteterne, herunder arbejdet i IFRS Interpretations Committee, findes på IFRS Foundations websted 6 .

2.2.2.Projekter

I marts 2023 udsendte IASB et høringsudkast om ændringer af klassificering og måling af finansielle instrumenter, som omhandler nærmere angivne klassificerings- og målingskrav, herunder dem, der kan påvirke den regnskabsmæssige behandling af ESG-relaterede finansielle aktiver. Disse ændringer er en opfølgning på gennemgangen efter gennemførelsen af IFRS 9 Finansielle instrumenter – Klassifikation og måling. IASB vedtog ændringerne den 30. maj 2024.

I maj 2023 fremsatte IASB en anmodning om oplysninger om gennemgangen efter gennemførelsen af IFRS 9 Finansielle instrumenter – Værdiforringelse for at indhente interessenternes synspunkter om de krav til værdiforringelse, der er anført deri, og de tilhørende oplysninger.

I juni 2023 fremsatte IASB en anmodning om oplysninger om gennemgangen efter gennemførelsen af IFRS 15 Indtægter fra kontrakter med kunder for at indhente interessenternes synspunkter om kravene deri.

I juli 2023 besluttede IASB at ændre IFRS 9 for bedre at afspejle virkningen af elkøbsaftaler på årsregnskaberne, da virksomheder i stigende grad indgår elkøbsaftaler for indkøb af vedvarende energi. Elkøbsaftaler er også en vigtig del af europæiske virksomheders tilsagn om at afbøde virkningerne af klimaændringerne og dekarbonisere deres produktionsprocesser og produkter. IASB vedtog høringsudkastet om elkøbsaftaler den 8. maj 2024.

I september 2023 udsendte IASB et høringsudkast om det årlige forbedringsprojekt vedrørende IFRS-regnskabsstandarder – bind 11, som har til formål at præcisere ordlyden i forskellige IFRS-regnskabsstandarder eller rette op på relativt mindre utilsigtede konsekvenser, forglemmelser eller konflikter i forbindelse med kravene i IFRS-regnskabsstandarderne. Den 18. juli 2024 vedtog IASB de endelige ændringer.

I november 2023 vedtog IASB et høringsudkast om finansielle instrumenter med træk, der kendetegner egenkapital, som præciserer, hvordan en virksomhed bør skelne mellem gældsinstrumenter og det egenkapitalinstrument, den udsteder.

I løbet af 2023 afsluttede IASB også sine drøftelser om projekterne vedrørende primære årsregnskaber samt datterselskaber uden offentlig ansvarlighed: oplysninger, og har til hensigt at udstede to nye IFRS-regnskabsstandarder i 2024: IFRS 18 om præsentation og oplysning i årsregnskaber og IFRS 19 om datterselskaber uden offentlig ansvarlighed: Oplysninger.

En fuldstændig oversigt over forskningsprojekter findes på IFRS Foundations websted 7 .

2.3.Gennemsigtighed og ansvarlighed

2.3.1.Bestemmelser om gennemsigtighed

Alle møder i IASB og IFRS Interpretations Committee er åbne for offentligheden. Mødedagsordenerne offentliggøres på forhånd, og selve møderne kan overværes online. Desuden offentliggør IASB kvartalsvise møder med interessenter på sit websted 8 .

2.3.2.Interessenternes repræsentation

I henhold til IFRS Foundations vedtægter skal der udpeges seks Trustees fra Europa samt for Amerika og Asien-Oceanien plus en Trustee fra Afrika og tre Trustees fra andre områder for at opretholde en overordnet geografisk balance. Tilsvarende skal fire medlemmer fra hver region, ét medlem fra Afrika og ét medlem fra et andet område ifølge kriterierne udpeges som medlem af IASB's bestyrelse.

Den 31. december 2023 bestod IFRS Advisory Council af 51 organisationer, herunder Den Europæiske Centralbank (ECB), Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og EFRAG. Kommissionen deltager som observatør.

2.3.3.Forebyggelse af interessekonflikter

IFRS Foundations Trustees udpeges for en periode på tre år, som kan forlænges én gang, og de skal forpligte sig til at handle i offentlighedens interesse. I princippet kan en Trustee og et medlem af Monitoring Board ikke være ansat af den samme organisation.

Alle IASB's medlemmer er fuldtidsansatte og skal afbryde ethvert ansættelsesforhold og bånd, der måtte påvirke deres uafhængighed. Hverken udstationering fra en arbejdsgiver eller ret til at genindtræde i en stilling hos den tidligere arbejdsgiver er tilladt.

2.3.4.Opdeling af finansiering

I 2023 modtog IFRS Foundation et tilskud på 3,05 mio. EUR fra Kommissionen til IASB-relaterede aktiviteter, hvilket svarer til 16,4 % af de samlede modtagne bidrag til IASB-relaterede aktiviteter. Kommissionen var fortsat den største bidragyder, selv om den relative andel af Kommissionens og medlemsstaternes finansiering faldt i forhold til 2022 (fra 34,4 % til 32,0 %).

En opdeling af finansieringen til IASB-relaterede aktiviteter på de vigtigste geografiske områder og internationale regnskabsnetværk viser, at EU og dets medlemsstater tegnede sig for 32,0 % af de samlede bidrag, mens Asien-Oceanien tegnede sig for 35,6 %, internationale regnskabsnetværk for 15,5 %, Nord-, Syd- og Mellemamerika for 5,7 %, Afrika for 0,8 % og andre for 10,3 %.

De senere års nedadgående tendens i IFRS Foundations bidrag til IASB-relaterede aktiviteter fortsatte i 2023. De rapporterede bidrag faldt med 5,0 % (848 000 GBP) som helhed, dog med betydelige forskelle mellem bidragyderne. Faldet er primært baseret på en nedskæring på ca. 20 % i Kommissionens støttemidler.

IFRS Foundations samlede overførte overskud pr. 31. december 2023 beløb sig til 49,5 mio. GBP.

3.EFRAG

3.1.Forvaltning

EFRAG er en offentligt og privat finansieret organisation, som arbejder i den europæiske offentligheds interesse, og som har retlig form som en AISBL (international nonprofitorganisation etableret i Belgien). EFRAG har siden 2022 haft en dobbelt mission.

EFRAG's opgave inden for regnskabsaflæggelse er at tjene den europæiske offentligheds interesse ved at formulere og fremme europæiske synspunkter inden for regnskabsaflæggelse og sikre, at der tages behørigt hensyn til disse synspunkter i IASB's standardudstedelsesproces og i hertil knyttede internationale drøftelser. EFRAG rådgiver Kommissionen om, hvorvidt nye (eller reviderede) IFRS-regnskabsstandarder bør godkendes af EU på grundlag af kriterierne i IAS-forordningen 9 . Sideløbende hermed udfører EFRAG også proaktivt regnskabsforskningsarbejde.

Inden for bæredygtighedsrapportering i henhold til direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) 10 yder EFRAG teknisk rådgivning til Kommissionen i form af udkast til europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS), der udarbejdes efter en solid og retfærdig procedure, og støtter en effektiv gennemførelse af ESRS. Ved udarbejdelsen af udkast til ESRS fremmer EFRAG interoperabiliteten af udkastet til ESRS med andre internationale standardudstedere, navnlig ISSB og GRI (Global Reporting-initiativet).

EFRAG's bestyrelse er ansvarlig for tilsynet med alle tekniske organer. I den forbindelse støttes den af en Due Process Committee (DPC). I 2023 var Wolf Klinz formand for EFRAG's Financial Reporting Board (FRB), Patrick de Cambourg for EFRAG's Sustainability Reporting Board (SRB) og Hans Buysse for EFRAG's bestyrelse.

3.2.Søjlen for regnskabsaflæggelse

I 2023 var EFRAG's arbejde med regnskabsaflæggelse i vid udstrækning drevet af IASB's arbejdsprogram, IFRS Interpretations Committee og IFRS Foundation.

Inden EFRAG udsteder endelig godkendelsesrådgivning om en ny IFRS-regnskabsstandard eller ændringer til allerede eksisterende IFRS-regnskabsstandarder, som er vedtaget af IASB, udsteder EFRAG (udkast til) bemærkninger til IASB og udarbejder et udkast til godkendelsesrådgivning til Kommissionen. Denne velfunderede hensigtsmæssige proces (due process) giver interessenterne mulighed for at give udtryk for deres synspunkter om EFRAG's holdninger.

Med hensyn til output udstedte EFRAG i 2023 fire endelige godkendelsesrådgivninger om ændringerne til IFRS 16 Leasingkontrakter "Leasingansvar i forbindelse med salg og tilbageleasing", om ændringerne til IAS 1 Præsentation af årsregnskaber "Langfristede forpligtelser med klausuler", om ændringerne til IAS 12 Indkomstskatter "International skattereform – søjle 2-modelregler", om ændringerne til IAS 7 Pengestrømsopgørelsen og IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger "Leverandørfinansieringsordninger" og en anden endelig godkendelsesrådgivning om ændringerne til IAS 21 Valutaomregning "Manglende omveksling" i januar 2024.

EFRAG's FRB udstedte også fem bemærkninger og fire tilbagemeldingsudtalelser og offentliggjorde en videnskabelig artikel om regnskabsmæssig behandling af variable vederlag.

Desuden overvågede EFRAG nøje vigtige igangværende IASB-projekter, som forventes at resultere i IASB's fastsættelse af standarder, der kræver EU-godkendelse i 2024 eller 2025. Disse projekter omfatter Primære årsregnskaber, Datterselskaber uden offentlig ansvarlighed: Oplysninger og Takstregulerede aktiviteter. EFRAG forestod omfattende opsøgende aktiviteter og rundbordsdiskussioner i 2023 for at fastslå, om og hvordan IASB mente, at regnskabsmæssig behandling ville fungere for de europæiske deltagere eller udgøre anvendelsesmæssige udfordringer. EFRAG orienterede derefter IASB om de problemer, som de europæiske interessenter står over for.

Gennem sit akademiske panel og netværk styrkede EFRAG sit samarbejde med den akademiske verden.

3.3.Bæredygtighedsrapporteringssøjlen

Den 20. november 2022 forelagde EFRAG det første sæt af 12 udkast til ESRS for Kommissionen. De dækker hele spektret af miljømæssige, sociale og forvaltningsmæssige spørgsmål, herunder klimaændringer, biodiversitet og menneskerettigheder. De giver investorer og andre interessenter oplysninger, så de kan forstå de bæredygtighedsrisici og ‑muligheder, som investeringer udsættes for, samt virksomhedernes indvirkning på mennesker og miljø. Kommissionen vedtog ESRS den 31. juli 2023. Den tilsvarende delegerede retsakt og bilagene hertil blev efter Europa-Parlamentets og Rådets kontrol offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 22. december 2023. 

I 2023 har EFRAG's prioritet været gennemførelsen af ESRS med henblik på at bidrage til målet om at mindske byrden for virksomheder. EFRAG oprettede en onlineplatform til spørgsmål og svar, hvorigennem virksomheder og andre interessenter kan modtage svar på tekniske spørgsmål om ESRS. I december 2023 offentliggjorde EFRAG tre udkast til gennemførelsesvejledninger til virksomheder, der udarbejder deres bæredygtighedserklæring i henhold til ESRS, som omfatter væsentlighedsvurdering, rapportering om værdikæden og en liste over datapunkter.

EFRAG gjorde fremskridt i sit arbejde med at udarbejde udkast til rapporteringsstandarder for SMV'er. I begyndelsen af 2024 kunne EFRAG iværksætte en offentlig høring om et udkast til standard til brug for børsnoterede SMV'er som fastsat i direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering samt om en særskilt standard til frivillig brug for ikkebørsnoterede SMV'er. Når disse forholdsmæssige standarder er færdiggjort, bør de bidrage til at mindske rapporteringsbyrden for SMV'er: Standarderne for børsnoterede SMV'er vil skabe en forholdsmæssig ramme for mindre udstederes rapportering, mens standarderne for ikkebørsnoterede SMV'er vil hjælpe disse virksomheder med at give oplysninger til banker eller større koncerner, hvor de er en del af værdikæden.

Desuden fortsatte EFRAG sit forberedende arbejde med udkastet til sektorspecifikke rapporteringsstandarder, som kræves i henhold til direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering, og med den digitale XBRL-taksonomi, som vil gøre det muligt for virksomhederne at opfylde kravet om digital tagging af de oplysninger, de rapporterer.

I alt sit arbejde fortsatte EFRAG med at give høj prioritet til at sikre europæiske standarders interoperabilitet med globale standarder, navnlig med standarderne fra International Sustainability Standards Board (ISSB) og Global Reporting Initiative (GRI). Den 2. maj 2024 offentliggjorde EFRAG og IFRS Foundation en interoperabilitetsvejledning, der illustrerer den tilpasning på højt plan, der er opnået mellem ESRS og ISSB, og hvordan en virksomhed kan anvende begge sæt standarder, herunder en detaljeret analyse af tilpasningen i klimarelaterede oplysninger.

3.4.Gennemsigtighed og ansvarlighed

3.4.1.Bestemmelser om gennemsigtighed

EFRAG har en gennemsigtig og offentlig hensigtsmæssig proces (due process). EFRAG's hensigtsmæssige proces giver alle europæiske deltagere mulighed for at fremsætte deres synspunkter til overvejelse i EFRAG. Den sikrer, at der tages hensyn til mangfoldigheden af regnskabsmodeller og økonomiske modeller og synspunkter i Europa ved fastlæggelsen af EFRAG's holdninger, navnlig med hensyn til godkendelse af IFRS-regnskabsstandarder og udviklingen af ESRS.

Som led i sin hensigtsmæssige proces offentliggør EFRAG udkast til holdninger med henblik på høring, udfører felttest og andre former for konsekvensanalyser, tilrettelægger opsøgende aktiviteter og gennemfører spørgeundersøgelser, offentliggør resultaterne heraf i tilbagemeldingsudtalelser og offentliggør sine endelige holdninger. EFRAG bidrager til evidensbaseret standardudstedelse ved at iværksætte kvantitative undersøgelser, som danner grundlag for drøftelser om EFRAG's bemærkninger og godkendelsesrådgivning, og som gradvis bliver en vigtigere og vigtigere del af EFRAG's forskningsarbejde.

Møderne i EFRAG's FRB og SRB, EFRAG FR TEG, EFRAG SR TEG og EFRAG's rådgivende forum for standardudstedere (EFRAG CFSS) er offentlige. Dagsordenerne, bilagene til dagsordenerne og referaterne af møderne offentliggøres på EFRAG's websted. Møderne kan også ses online, hvor optagelserne er tilgængelige i flere måneder. EFRAG fører et offentligt åbenhedsregister.

3.4.2.Repræsentation og ansvarlighed

EFRAG tilstræber en passende geografisk, faglig og kønsmæssig fordeling i Financial Reporting Board og Sustainability Reporting Board, de tilsvarende tekniske ekspertgrupper, arbejdsgrupper og rådgivende paneler samt i European Labs styringsgruppe og dens projekttaskforcer. Der er en grænse for, hvor mange medlemmer af samme nationalitet der må være i FRB og SRB samt i de tekniske ekspertgrupper, ligesom der er regler for erhvervsmæssig baggrund og kønsbalance.

EFRAG's bestyrelsesmedlemmer udpeges af EFRAG's medlemsorganisationer.

3.4.3.Forebyggelse af interessekonflikter

EFRAG har en politik vedrørende interessekonflikter, der skal understøtte dens almennyttige mandat, og som offentliggøres på EFRAG's websted 11 . EFRAG's bestyrelsesmedlemmer og EFRAG's medarbejdere bekræfter hvert år deres uafhængighed i en underskrevet erklæring.

3.4.4Kontakter med Europa-Parlamentet og medlemsstaterne

EFRAG har også tæt kontakt med medlemmer af Europa-Parlamentet. Hvad angår bæredygtighedsrapportering, har Europa-Parlamentet oprettet en kontaktgruppe, som regelmæssigt samarbejder med EFRAG.

EFRAG deltager regelmæssigt i møder i Europa-Kommissionens Regnskabskontroludvalg og i Medlemsstatsekspertgruppen for Bæredygtig Finansiering for at drøfte udestående spørgsmål med medlemsstaternes eksperter, herunder vedrørende godkendelse af IFRS-regnskabsstandarder.

3.5.Diversificering og budget

For 2023 var EFRAG's samlede budget på 12,3 mio. EUR. Bidrag i naturalier anslås til 3,3 mio. EUR fra tredjeparter, dvs. tid for eksterne medlemmer af EFRAG FRB og SRB, EFRAG FR og SR TEG'erne (kun formændene betales) samt midlertidige udstationeringer til EFRAG's sekretariat.

I lyset af det efterfølgende opfølgende arbejde med ESRS såsom gennemførelsesvejledningen for virksomheder og udviklingen af en digital XBRL-taksonomi har Kommissionen øget EU-bidraget for 2023 fra 4,2 mio. EUR til 6,3 mio. EUR for at dække de yderligere personale- og administrationsomkostninger i EFRAG. Den har opdelt driftstilskuddet i to tilskud til foranstaltninger, et til regnskabsaflæggelse (2,0 mio. EUR) og et til bæredygtighedsrapportering (4,3 mio. EUR). Medfinansieringsandelen for bæredygtighedsrapportering er højere. Kommissionen finansierede højst 60 % af EFRAG's støtteberettigede omkostninger til regnskabsaflæggelse og højst 90 % af EFRAG's støtteberettigede omkostninger til bæredygtighedsrapportering. Andre kontantbidrag til regnskabsaflæggelse kom fra europæiske interesseorganisationer (0,7 mio. EUR) og visse nationale interesseorganisationer (1,9 mio. EUR).

Med hensyn til bæredygtighedsrapportering finansierede europæiske interesseorganisationer 0,5 mio. EUR, nationale bæredygtighedsorganisationer 0,9 mio. EUR og civilsamfundsorganisationer 0,2 mio. EUR.

4.PIOB

4.1.Forvaltning

PIOB er det globale uafhængige tilsynsorgan, der fører tilsyn med standardiseringsprocessen for de internationale standarder for revision, sikkerhed og etik, der udarbejdes af de internationale standardiseringsorganer International Auditing and Assurance Standards Board (IAASB) og International Ethics Standards Board for Accountants (IESBA). Dets vigtigste opgave er at sikre, at IAASB og IESBA anvender den behørige hensigtsmæssige proces for udvikling af standarder og strategier i overensstemmelse med rammen for offentlighedens interesse. Siden 2022 har PIOB været ansvarlig for udvælgelsen og udnævnelsen af medlemmerne af IAASB og IESBA.

Monitoring Group 12 , som Kommissionen er medlem af, overvåger, hvordan PIOB varetager offentlighedens interesse, især med hensyn til PIOB's tilsyn med standardudstedelsesprocessen. Den udnævner de ti PIOB-medlemmer (med undtagelse af formanden, som udnævnes af IOSCO).

4.2.    Aktiviteter

Bæredygtighed spillede en fremtrædende rolle i 2023. Andre emner vedrørte styrkelse af revisors ansvar i forbindelse med svig, forbedringer med hensyn til going concern, en forholdsmæssig revisionsstandard for mindre komplekse virksomheder og adfærdsændringer med hensyn til skatteplanlægning baseret på en ny etisk standard.

PIOB valgte flere nye medlemmer af IESBA og IAASB, hvilket resulterede i de største rotationer i årevis. Dette var et stort skridt fremad med hensyn til at opfylde anbefalingerne fra Monitoring Group fra 2020 med hensyn til sammensætningen af de to udvalg med flere interessenter.

PIOB valgte medlemmer til en ny ekspertgruppe til at yde strategisk rådgivning fra et perspektiv, der tager hensyn til flere interessenter, til IESBA og IAASB om deres strategier, prioriteter for arbejdsplaner og projekter, som derefter blev oprettet den 6. februar 2024.

Den 31. maj 2024 offentliggjorde PIOB sin 19. offentlige rapport, der giver et fuldstændigt overblik over PIOB's aktiviteter i 2023 13 .

4.3.Diversificering af midlerne

I 2023 beløb PIOB's indtægter sig til 2 296 552 EUR. PIOB modtog 17 monetære bidrag. Den Internationale Revisorsammenslutning (IFAC) var fortsat den største bidragyder, men i overensstemmelse med anbefalingerne fra Monitoring Group om at mindske revisionsbranchens afhængighed af systemet til fastsættelse af revisionsstandarder er IFAC's bidrag faldet fra 1 392 754 EUR (eller 63,56 %) i 2022 til 950 000 EUR (eller 41,37 %) i 2023. Kommissionen var fortsat den næststørste donor med et bidrag på 350 000 EUR (eller 15,24 %), efterfulgt af US Securities Exchange Commission (200 000 USD), Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO) (150 000 EUR) og International Foundation for Ethics and Audit (130 000 USD). Den spanske regering stiller lokaler til rådighed for PIOB, som blev vurderet til 192 659 EUR 14 .

Selv om IFAC's bidrag vil falde yderligere, fortsætter PIOB og Monitoring Group sit opsøgende arbejde for at tiltrække andre sponsorer og udvide sit finansieringsgrundlag.

5.Konklusioner

EU har i mange år ydet økonomisk støtte til IFRS Foundation, EFRAG og PIOB. Den fortsatte støtte (ikke kun økonomisk, men også politisk) har været uundværlig. Det har gjort det muligt for dem at udføre deres respektive opgaver i offentlighedens interesse og dermed bidrage til regnskabs- og revisionsstandarder af høj kvalitet. I 2023 blev de fleste midler tildelt EFRAG for at bidrage til udviklingen af ESRS.

(1)

 Forordning (EU) 2021/690 om oprettelse af et program for det indre marked og virksomheders konkurrenceevne (EUT L 153 af 3.5.2021, s. 1).

(2)

 Der blev tidligere ydet tilskud i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2014 af 3. april 2014 om oprettelse af et EU-program til støtte for særlige aktiviteter i forbindelse med regnskabsaflæggelse og revision for perioden 2014-2020 og om ophævelse af afgørelse nr. 716/2009/EF (EUT L 105 af 8.4.2014, s. 1).

(3)

 I henhold til artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) 2021/690 offentliggør Kommissionen hvert år en rapport.

(4)

 EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.

(5)

 EU-finansieringen dækker også den rettidige ajourføring af IFRS-taksonomien, der fungerer som input til European Single Electronic Format.

(6)

 IFRS Foundations arbejdsplan: https://www.ifrs.org/projects/work-plan/ , og afsluttede projekter: https://www.ifrs.org/projects/completed-projects/ .

(7)

 IFRS Foundations arbejdsplan: https://www.ifrs.org/projects/work-plan/ , og afsluttede projekter: https://www.ifrs.org/projects/completed-projects/ .

(8)

  https://www.ifrs.org/groups/international-accounting-standards-board/stakeholder-engagement-register/ .

(9)

 Se fodnote 4.

(10)

 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering (EUT L 322 af 16.12.2022, s. 15).

(11)

  www.efrag.org . 

(12)

  Monitoring Group (iosco.org) .

(13)

  https://ipiob.org/ . 

(14)

  Den fuldstændige liste over bidrag findes på side 78 i PIOB's årsberetning.