02016D2008 — DA — 01.07.2017 — 001.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2016/2008

af 15. november 2016

om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af lumpy skin disease i visse medlemsstater

(meddelt under nummer C(2016) 7023)

(EØS-relevant tekst)

(EUT L 310 af 17.11.2016, s. 51)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/1178 EØS-relevant tekst af 2. juni 2017

  L 170

98

1.7.2017




▼B

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2016/2008

af 15. november 2016

om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af lumpy skin disease i visse medlemsstater

(meddelt under nummer C(2016) 7023)

(EØS-relevant tekst)



Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Ved denne afgørelse fastsættes der dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af lumpy skin disease i de i bilag I opførte medlemsstater (»de berørte medlemsstater«) eller dele heraf, herunder minimumskrav til vaccinationsprogrammer mod lumpy skin disease, som medlemsstaterne forelægger for Kommissionen til godkendelse.

Artikel 2

Definitioner

I denne afgørelse forstås ved:

1)

»kvæg« : hovdyr af arterne Bos taurus, Bos indicus, Bison bison og Bubalus bubalis

2)

»vildtlevende drøvtyggere i fangenskab« : vildtlevende drøvtyggere af arter, som vides at have betydning for overførsel og spredning af lumpy skin disease i henhold til den nyeste videnskabelige viden

3)

»inficeret zone« : den del af en medlemsstats territorium, der er opført i del II i bilag I til denne afgørelse, og som omfatter det område, hvor der er blevet bekræftet forekomst af lumpy skin disease og oprettet beskyttelses- og overvågningszoner, jf. artikel 10 i direktiv 92/119/EØF, og hvor der kan gennemføres vaccination mod lumpy skin disease efter Kommissionens godkendelse af vaccinationsprogrammer

4)

»sygdomsfri zone med vaccination« : den del af en medlemsstats territorium, der er opført i del I i bilag I til denne afgørelse, og som omfatter de områder, der er beliggende uden for den inficerede zone for lumpy skin disease, og hvor der gennemføres vaccination mod lumpy skin disease efter Kommissionens godkendelse af vaccinationsprogrammer.

Artikel 3

Restriktioner for afsendelse af kvæg og vildtlevende drøvtyggere i fangenskab og visse animalske produkter fra de i bilag I opførte områder

De berørte medlemsstater forbyder afsendelse af sendinger af:

a) levende kvæg og vildtlevende drøvtyggere i fangenskab fra de i bilag I, del I og II, opførte områder

b) sæd, æg og embryoner fra kvæg og vildtlevende drøvtyggere i fangenskab fra de i bilag I, del I og II, opførte områder

c) kolostrum, mælk og mejeriprodukter af kvæg og vildtlevende drøvtyggere i fangenskab, der er bestemt til dyrefoder, fra de i bilag I, del II, opførte områder

d) andre uforarbejdede animalske biprodukter af kvæg og vildtlevende drøvtyggere i fangenskab end dem, der er omhandlet i litra e), fra de i bilag I, del I og II, opførte områder

e) ubehandlede rå huder og skind, der er bestemt til konsum, eller ubehandlede huder og skind, der ikke er bestemt til konsum, fra kvæg og vildtlevende drøvtyggere i fangenskab fra de i bilag I, del I og II, opførte områder.

Artikel 4

Undtagelse fra forbuddet mod afsendelse af levende kvæg og vildtlevende drøvtyggere i fangenskab fra de i bilag I, del I, opførte områder

1.  Uanset forbuddet i artikel 3, litra a), kan den kompetente myndighed tillade afsendelse af levende kvæg og vildtlevende drøvtyggere i fangenskab fra bedrifter beliggende i de i bilag I, del I, opførte områder, forudsat at de pågældende dyr opfylder mindst ét af følgende sæt betingelser:

a) Dyrene afsendes til områder, der er opført i bilag I, del I eller II, og ligger i den samme eller en anden medlemsstat, eller til et tredjeland og opfylder følgende betingelser:

i) Dyrene er blevet vaccineret mod lumpy skin disease mindst 28 dage før dagen for afsendelsen og kommer fra en bedrift, hvor dyrene har opholdt sig i en periode på mindst 28 dage, og hvor samtlige dyr af modtagelige arter er blevet vaccineret mod lumpy skin disease mindst 28 dage før dagen for afsendelsen.

ii) Samtlige dyr på oprindelsesbedriften er blevet klinisk undersøgt på dagen for pålæsning til afsendelse og viste ikke kliniske tegn på lumpy skin disease.

iii) Dyrene er ikke underlagt restriktioner, jf. direktiv 92/119/EØF.

iv) Den kompetente myndighed på oprindelsesstedet gennemfører et vaccinationsprogram mod lumpy skin disease, der opfylder betingelserne i bilag II, og som er godkendt af Kommissionen, og den har oplyst Kommissionen og de øvrige medlemsstater om begyndelsesdatoen for dens vaccinationsprogram, og

v) der er fastsat en kanaliseringsprocedure, jf. artikel 12, under kontrol af de kompetente myndigheder i oprindelses-, transit- og bestemmelsesmedlemsstaterne for at sikre, at dyrene transporteres på sikker vis, og at de ikke efterfølgende afsendes til en anden medlemsstat eller et andet tredjeland. Eller:

b) Dyrene afsendes til et område i den samme eller en anden medlemsstat og opfylder følgende betingelser:

i) Dyrene er blevet vaccineret mod lumpy skin disease mindst tre måneder før dagen for afsendelsen og kommer fra en bedrift, hvor samtlige dyr af modtagelige arter er blevet vaccineret mod lumpy skin disease mindst 28 dage før dagen for afsendelsen.

ii) Samtlige dyr på oprindelsesbedriften er blevet klinisk undersøgt på dagen for pålæsning til afsendelse og viste ikke kliniske tegn på lumpy skin disease.

iii) Dyrene er ikke underlagt restriktioner, jf. direktiv 92/119/EØF.

iv) Dyrene har siden fødslen, eller i en periode på mindst 28 dage før dagen for afsendelsen, opholdt sig på en bedrift, hvor der i en radius af mindst 20 km ikke er blevet bekræftet tilstedeværelse af lumpy skin disease i de seneste tre måneder før dagen for afsendelsen, og hvor enhver bekræftet infektion med lumpy skin disease før dette har givet anledning til aflivning og destruktion af samtlige modtagelige dyr på de angrebne bedrifter, og bedrifterne, hvor dyrene har opholdt sig, er beliggende i et område, der er opført i bilag I, del I, og ligger i en medlemsstat, hvor samtlige dyr i alle dets områder, der er opført i bilag I, del I, er blevet vaccineret eller revaccineret mod lumpy skin disease, jf. bilag II, mindst tre måneder før dagen for afsendelsen og fortsat er omfattet af den immunitetsperiode, som fabrikanten har angivet i specifikationerne for vaccinen.

v) Den kompetente myndighed på oprindelsesstedet har gennemført et vaccinationsprogram mod lumpy skin disease, der opfylder betingelserne i bilag II, og som er godkendt af Kommissionen, og den har oplyst Kommissionen og de øvrige medlemsstater om begyndelsesdatoen og afslutningsdatoen for dens vaccinationsprogram. Og

vi) der er fastsat en kanaliseringsprocedure, jf. artikel 12, under kontrol af de kompetente myndigheder i oprindelses-, transit- og bestemmelsesmedlemsstaterne for at sikre, at dyrene transporteres på sikker vis, og at de ikke efterfølgende afsendes til en anden medlemsstat eller et andet tredjeland. Eller:

c) Dyrene afsendes til et område i en medlemsstat eller et tredjeland og opfylder følgende betingelser:

i) Dyrene opfylder alle andre relevante dyresundhedsmæssige garantier på grundlag af et positivt resultat af en risikovurdering af de foranstaltninger mod spredning af lumpy skin disease, der kræves af den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten, og som er godkendt af de kompetente myndigheder i transit- og bestemmelseslandene før dagen for flytningen af de pågældende dyr.

ii) Dyrene er blevet vaccineret mod lumpy skin disease mindst 28 dage før dagen for afsendelsen og kommer fra en bedrift, hvor samtlige dyr af modtagelige arter er blevet vaccineret mod lumpy skin disease mindst 28 dage før dagen for afsendelsen.

iii) Samtlige dyr på oprindelsesbedriften er blevet klinisk undersøgt på dagen for pålæsning til afsendelse og viste ikke kliniske tegn på lumpy skin disease.

iv) Dyrene er ikke underlagt restriktioner, jf. direktiv 92/119/EØF.

v) Dyrene har siden fødslen, eller i en periode på mindst 28 dage før dagen for afsendelsen, opholdt sig på en bedrift, hvor der i en radius af mindst 20 km ikke er blevet bekræftet tilstedeværelse af lumpy skin disease i de seneste tre måneder før dagen for afsendelsen, og hvor enhver bekræftet infektion med lumpy skin disease før dette har givet anledning til aflivning og destruktion af samtlige modtagelige dyr på de angrebne bedrifter.

vi) Der er fastsat en kanaliseringsprocedure, jf. artikel 12, under kontrol af de kompetente myndigheder i oprindelses-, transit- og bestemmelsesmedlemsstaterne for at sikre, at dyrene, der afsendes i overensstemmelse med de dyresundhedsmæssige garantier, der er omhandlet i nr. i), transporteres på sikker vis, og at de ikke efterfølgende afsendes til en anden medlemsstat eller et andet tredjeland.

vii) Den kompetente myndighed på oprindelsesstedet gennemfører et vaccinationsprogram mod lumpy skin disease, der opfylder betingelserne i bilag II, og som er godkendt af Kommissionen, og den har oplyst Kommissionen og de øvrige medlemsstater om begyndelsesdatoen for dens vaccinationsprogram. Og

viii) oprindelsesmedlemsstaten oplyser straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om dyresundhedsgarantierne og de kompetente myndigheders godkendelse heraf, jf. nr. i).

2.  Hvis kvæg eller vildtlevende drøvtyggere i fangenskab opfylder kravene for undtagelsen i stk. 1, tilføjes følgende supplerende ordlyd til det tilsvarende sundhedscertifikat for de pågældende dyr, jf. direktiv 64/432/EØF eller beslutning 93/444/EØF:

» …(Dyr) i overensstemmelse med …(artikel 4, stk. 1, litra a), b) eller c)),(angives, alt efter hvad der er relevant) i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2008 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af lumpy skin disease i visse medlemsstater«.

Artikel 5

Undtagelse fra forbuddet mod afsendelse af levende kvæg og vildtlevende drøvtyggere i fangenskab fra de i bilag I, del II, opførte områder

1.  Uanset forbuddet i artikel 3, litra a), kan den kompetente myndighed tillade afsendelse af levende kvæg og vildtlevende drøvtyggere i fangenskab fra bedrifter beliggende i de i bilag I, del II, opførte områder til et område i en medlemsstat eller et tredjeland, forudsat at de pågældende dyr opfylder følgende betingelser:

a) Dyrene opfylder relevante dyresundhedsmæssige garantier på grundlag af et positivt resultat af en risikovurdering af de foranstaltninger mod spredning af lumpy skin disease, der kræves af den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten, og som er godkendt af de kompetente myndigheder i transit- og bestemmelseslandene før dagen for afsendelsen af de pågældende dyr.

b) Dyrene er blevet vaccineret mod lumpy skin disease mindst 28 dage før dagen for afsendelsen og kommer fra en bedrift, hvor samtlige dyr af modtagelige arter er blevet vaccineret mod lumpy skin disease mindst 28 dage før dagen for afsendelsen.

c) Samtlige dyr på oprindelsesbedriften er blevet klinisk undersøgt på dagen for pålæsning til afsendelse og viste ikke kliniske tegn på lumpy skin disease.

d) Dyrene er ikke underlagt restriktioner, jf. direktiv 92/119/EØF.

e) Dyrene har siden fødslen, eller i en periode på mindst 28 dage før dagen for afsendelsen, opholdt sig på en bedrift, hvor der i en radius af mindst 20 km ikke er blevet bekræftet tilstedeværelse af lumpy skin disease i de seneste tre måneder før dagen for afsendelsen, og hvor enhver bekræftet infektion med lumpy skin disease før dette har givet anledning til aflivning og destruktion af samtlige modtagelige dyr på de angrebne bedrifter, og bedrifterne, hvor dyrene har opholdt sig, er beliggende i et område, der er opført i bilag I, del II, og ligger i en medlemsstat, hvor samtlige dyr i alle dets områder, der er opført i bilag I, del II, er blevet vaccineret eller revaccineret mod lumpy skin disease, jf. bilag II, mindst tre måneder før dagen for afsendelsen og fortsat er omfattet af den immunitetsperiode, som fabrikanten har angivet i specifikationerne for vaccinen.

f) Den kompetente myndighed på oprindelsesstedet gennemfører et vaccinationsprogram mod lumpy skin disease, der opfylder betingelserne i bilag II, og som er godkendt af Kommissionen, og den har oplyst Kommissionen og de øvrige medlemsstater om begyndelsesdatoen og afslutningsdatoen for dens vaccinationsprogram, jf. bilag II.

g) Der er fastsat en kanaliseringsprocedure, jf. artikel 12, under kontrol af de kompetente myndigheder i oprindelses-, transit- og bestemmelsesmedlemsstaterne for at sikre, at dyrene, der afsendes i overensstemmelse med de dyresundhedsmæssige garantier, der er omhandlet i litra a), transporteres på sikker vis, og at de ikke efterfølgende afsendes til en anden medlemsstat eller et andet tredjeland. Og

h) oprindelsesmedlemsstaten oplyser straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om dyresundhedsgarantierne og de kompetente myndigheders godkendelse heraf, jf. litra a).

2.  Hvis kvæg eller vildtlevende drøvtyggere i fangenskab opfylder kravene for undtagelsen i stk. 1, tilføjes følgende supplerende ordlyd til det tilsvarende sundhedscertifikat for de pågældende dyr, jf. direktiv 64/432/EØF eller beslutning 93/444/EØF:

» …(Dyr) i overensstemmelse med …(artikel 5, stk. 1) i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2008 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af lumpy skin disease i visse medlemsstater«.

Artikel 6

Særlige betingelser for afsendelse af levende kvæg og vildtlevende drøvtyggere i fangenskab fra områder, der er opført i bilag I, del I og II, og ligger i samme medlemsstat

1.  Uanset forbuddet i artikel 3, litra a), og under overholdelse af stk. 2, kan den kompetente myndighed tillade afsendelse af sendinger af levende kvæg og vildtlevende drøvtyggere i fangenskab fra bedrifter beliggende i områder, der er opført i:

a) bilag I, del I, til et bestemmelsessted beliggende i et andet område, der er opført i bilag I, del I eller II, og ligger i samme medlemsstat

b) bilag I, del II, til et bestemmelsessted beliggende i et andet område, der er opført i bilag I, del II, og ligger i samme medlemsstat.

2.  Undtagelsen i stk. 1 gælder kun for sendinger af levende kvæg og vildtlevende drøvtyggere i fangenskab, forudsat at dyrene opfylder mindst én af følgende betingelser:

a) Dyrene er blevet vaccineret mod lumpy skin disease mindst 28 dage før dagen for afsendelsen og kommer fra en bedrift, hvor samtlige dyr af modtagelige arter er blevet vaccineret mod lumpy skin disease mindst 28 dage før dagen for afsendelsen.

b) Dyrene kan, uanset deres individuelle vaccinationsstatus eller vaccination på deres oprindelsesbedrift mod lumpy skin disease, flyttes til et slagteri med henblik på nødslagtning, forudsat at oprindelsesbedriften ikke er underlagt nogen af de restriktioner i direktiv 92/119/EØF vedrørende lumpy skin disease, der forbyder en sådan flytning.

c) Dyrene er uvaccinerede, under fire måneder gammelt afkom af moderdyr, der blev vaccineret mindst 28 dage før fødslen, og kan flyttes til en anden bedrift, forudsat at samtlige dyr af modtagelige arter på oprindelsesbedriften er blevet vaccineret eller revaccineret i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger for den anvendte vaccine mindst 28 dage før dagen for den påtænkte flytning, og bedriften er ikke underlagt nogen af de restriktioner i direktiv 92/119/EØF vedrørende lumpy skin disease, der forbyder en sådan flytning.

▼M1

Artikel 7

Undtagelser fra forbuddet mod afsendelse af sæd, æg og embryoner fra kvæg og vildtlevende drøvtyggere i fangenskab fra de i bilag I, del I og II, opførte områder og særlige betingelser for afsendelse af de pågældende produkter inden for de i del I eller II opførte områder i samme medlemsstat

1.  Uanset forbuddet i artikel 3, litra b), kan den kompetente myndighed tillade afsendelse af sæd, æg og embryoner fra kvæg og vildtlevende drøvtyggere i fangenskab fra sædopsamlingsstationer eller andre virksomheder beliggende i et område, der er opført i bilag I, del I, til et andet område, der er opført i bilag I, del I eller II, og ligger i den samme medlemsstat, forudsat at donordyr, sæd, æg og embryoner opfylder følgende betingelser:

a) Donordyrene er blevet vaccineret og revaccineret mod lumpy skin disease i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger for den anvendte vaccine, og den første vaccine er blevet indgivet mindst 60 dage før dagen for opsamling af sæden, æggene eller embryonerne, eller donordyrene er med negative resultater blevet underkastet en serologisk undersøgelse med henblik på påvisning af særlige antistoffer mod lumpy skin disease-virus på dagen for opsamling og mindst 28 dage efter opsamlingsperioden for så vidt angår sæd eller på opsamlingsdagen for så vidt angår embryoner og æg.

b) Dyrene har i en periode på mindst 60 dage før dagen for opsamling af sæd, æg eller embryoner opholdt sig på en insemineringsstation eller på en anden egnet virksomhed, hvor der i en radius af mindst 20 km ikke er blevet bekræftet tilstedeværelse af lumpy skin disease i de seneste tre måneder før dagen for opsamling af sæd, æg eller embryoner, og hvor enhver bekræftet infektion med lumpy skin disease før dette har givet anledning til aflivning og destruktion af samtlige dyr på de angrebne bedrifter.

c) Donordyrene er blevet klinisk undersøgt 28 dage før dagen for opsamling samt gennem hele opsamlingsperioden og viste ikke kliniske tegn på lumpy skin disease.

d) Donordyrene er med negative resultater blevet underkastet agenspåvisning for lumpy skin disease ved polymerasekædereaktion (i det følgende benævnt »PCR«) udført på blodprøver, der blev taget ved begyndelsen af og herefter mindst hver 14. dag i løbet af opsamlingsperioden for så vidt angår sæd eller på dagen for opsamling for så vidt angår embryoner og æg.

e) Sæden er med negative resultater blevet underkastet agenspåvisning for lumpy skin disease ved PCR, og

f) den kompetente myndighed på oprindelsesstedet gennemfører et vaccinationsprogram mod lumpy skin disease, der opfylder betingelserne i bilag II, og som er godkendt af Kommissionen, og den har oplyst Kommissionen og de øvrige medlemsstater om begyndelsesdatoen og afslutningsdatoen for dens vaccinationsprogram, jf. bilag II.

2.  Uanset forbuddet i artikel 3, litra b), kan den kompetente myndighed tillade afsendelse af sæd, æg og embryoner fra kvæg og vildtlevende drøvtyggere i fangenskab fra sædopsamlingsstationer eller andre virksomheder beliggende i et område opført i:

a) bilag I, del I, til et bestemmelsessted beliggende i et andet område, der er opført i bilag I, del I eller II, og ligger i samme medlemsstat

b) bilag I, del II, til et bestemmelsessted beliggende i et andet område, der er opført i bilag I, del II, og ligger i samme medlemsstat.

Den undtagelse, som stk. 1, første afsnit, giver mulighed for, er underlagt betingelserne i stk. 1, litra a), b) og c).

3.  Uanset forbuddet i artikel 3, litra b), kan den kompetente myndighed tillade afsendelse af sæd, æg og embryoner fra kvæg og vildtlevende drøvtyggere i fangenskab fra sædopsamlingsstationer eller andre virksomheder beliggende i de områder, der er opført i bilag I, del I, til ethvert område i den samme eller en anden medlemsstat eller til et tredjeland, forudsat at donordyr, sæd, æg og embryoner opfylder følgende betingelser:

a) betingelserne i stk. 1, litra a)-f).

b) Donordyrene opfylder alle andre relevante dyresundhedsmæssige garantier på grundlag af et positivt resultat af en risikovurdering af virkningerne af en sådan afsendelse og af de foranstaltninger mod spredning af lumpy skin disease, der kræves af den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten, og som er godkendt af de kompetente myndigheder i transit- og bestemmelseslandene før afsendelsen af sådan sæd, sådanne æg eller sådanne embryoner, og

c) oprindelsesmedlemsstaten oplyser straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om dyresundhedsgarantierne og de kompetente myndigheders godkendelse heraf, jf. litra b).

4.  Hvis sæd, embryoner og æg, der opfylder kravene i nærværende artikels stk. 1 eller 3, afsendes til en anden medlemsstat eller til et tredjeland, tilføjes følgende supplerende ordlyd til de tilsvarende sundhedscertifikater, jf. direktiv 88/407/EØF, direktiv 89/556/EØF eller beslutning 93/444/EØF:

»…(Sæd, æg og/eller embryoner — angives, alt efter hvad der er relevant) i overensstemmelse med …(artikel 7, stk. 1 eller 3 — angives, alt efter hvad der er relevant) i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2008 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af lumpy skin disease i visse medlemsstater«.

▼B

Artikel 8

Undtagelse fra forbuddet mod afsendelse af uforarbejdede animalske biprodukter af kvæg og vildtlevende drøvtyggere i fangenskab fra de i bilag I, del I og II, opførte områder

Uanset forbuddet i artikel 3, litra d), kan den kompetente myndighed tillade afsendelse af uforarbejdede animalske biprodukter af kvæg og vildtlevende drøvtyggere i fangenskab fra:

a) et område, der er opført i bilag I, del I, til et bestemmelsessted beliggende i den samme medlemsstat eller i et område, der er opført i bilag I, del I eller II, og ligger i en anden medlemsstat

b) et område, der er opført i bilag I, del II, til et bestemmelsessted beliggende i den samme medlemsstat eller i et område, der er opført i bilag I, del II, og ligger i en anden medlemsstat, forudsat at:

i) de uforarbejdede animalske biprodukter afsendes under officielt tilsyn af de kompetente myndigheder til forarbejdning eller bortskaffelse på et anlæg, der er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1069/2009, og

ii) der, hvis bestemmelsesstedet er beliggende i en anden medlemsstat, er fastsat en kanaliseringsprocedure, jf. artikel 12, under kontrol af de kompetente myndigheder i oprindelses-, transit- og bestemmelsesmedlemsstaterne for at sikre, at de uforarbejdede animalske biprodukter transporteres på sikker vis til bestemmelsesstedet, og at de ikke efterfølgende afsendes til en anden medlemsstat eller et andet tredjeland.

Artikel 9

Undtagelser fra forbuddet mod afsendelse af huder og skind fra kvæg og vildtlevende drøvtyggere i fangenskab fra de i bilag I, del I og II, opførte områder

1.  Uanset forbuddet i artikel 3, litra e), kan den kompetente myndighed tillade afsendelse af huder og skind fra kvæg og vildtlevende drøvtyggere i fangenskab fra et område, der er opført i bilag I, del I, til et andet område, der er opført i bilag I, del I eller II, og ligger i den samme eller en anden medlemsstat, forudsat at:

a) disse er ubehandlede rå huder og skind bestemt til konsum eller ubehandlede huder og skind, der afsendes under officielt tilsyn af de kompetente myndigheder til forarbejdning eller bortskaffelse på et godkendt anlæg

b) der, hvis bestemmelsesstedet er beliggende i en anden medlemsstat, er fastsat en kanaliseringsprocedure, jf. artikel 12, under kontrol af de kompetente myndigheder i oprindelses-, transit- og bestemmelsesmedlemsstaterne for at sikre, at huderne og skindene transporteres på sikker vis til bestemmelsesstedet, og at de ikke efterfølgende afsendes til en anden medlemsstat eller et andet tredjeland, før de forarbejdes mindst i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, litra b), og

c) huderne og skindene stammer fra bedrifter, der ikke er underlagt nogen af restriktionerne i direktiv 92/119/EØF vedrørende lumpy skin disease.

2.  Uanset forbuddet i artikel 3, litra e), kan den kompetente myndighed tillade afsendelse af huder og skind fra kvæg og vildtlevende drøvtyggere i fangenskab fra et område, der er opført i bilag I, del I eller II, til et område i den samme eller en anden medlemsstat eller et tredjeland, forudsat at:

a) disse er ubehandlede huder og skind bestemt til konsum eller ubehandlede huder og skind, der stammer fra bedrifter, der ikke er underlagt nogen af restriktionerne i direktiv 92/119/EØF vedrørende lumpy skin disease

b) huderne og skindene er blevet:

i) behandlet i overensstemmelse med punkt 28, litra b)-e), i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 ( 1 ) eller

ii) underkastet en af behandlingerne i afsnit XIV, kapitel I, punkt 4, litra b), nr. ii), i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 ( 2 ), og

c) huderne og skindene har været omfattet af alle fornødne forholdsregler for at undgå rekontaminering med patogener efter behandlingen.

3.  Uanset forbuddet i artikel 3, litra e), kan den kompetente myndighed tillade afsendelse af huder og skind fra kvæg og vildtlevende drøvtyggere i fangenskab fra et område, der er opført i bilag I, del II, til et andet område, der er opført i bilag I, del II, og ligger i den samme eller en anden medlemsstat, forudsat at:

a) disse er ubehandlede rå huder og skind bestemt til konsum eller ubehandlede huder og skind, der afsendes under officielt tilsyn af de kompetente myndigheder til forarbejdning eller bortskaffelse på et godkendt anlæg

b) der, hvis bestemmelsesstedet er beliggende i en anden medlemsstat, er fastsat en kanaliseringsprocedure, jf. artikel 12, under kontrol af de kompetente myndigheder i oprindelses-, transit- og bestemmelsesmedlemsstaterne for at sikre, at huderne og skindene transporteres på sikker vis til bestemmelsesstedet, og at de ikke efterfølgende afsendes til en anden medlemsstat eller et andet tredjeland, før de forarbejdes mindst i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, litra b), og

c) huderne og skindene stammer fra bedrifter, der ikke er underlagt nogen af restriktionerne i direktiv 92/119/EØF vedrørende lumpy skin disease.

4.  Uanset forbuddet i artikel 3, litra e), kan den kompetente myndighed tillade afsendelse af huder og skind fra kvæg og vildtlevende drøvtyggere i fangenskab fra et område, der er opført i bilag I, del I eller II, til et område i den samme eller en anden medlemsstat eller et tredjeland, forudsat at:

a) huderne og skindene opfylder alle andre relevante dyresundhedsmæssige garantier på grundlag af et positivt resultat af en risikovurdering af de foranstaltninger mod spredning af lumpy skin disease, der kræves af den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten, og som er godkendt af de kompetente myndigheder i transit- og bestemmelseslandene før afsendelsen af sådanne huder og skind

b) huderne og skindene stammer fra bedrifter, der ikke er underlagt nogen restriktioner i direktiv 92/119/EØF vedrørende lumpy skin disease

c) der er fastsat en kanaliseringsprocedure, jf. artikel 12, under kontrol af de kompetente myndigheder i oprindelses-, transit- og bestemmelsesmedlemsstaterne for at sikre, at dyrene, der afsendes i overensstemmelse med de krav for dyresundhedsmæssige garantier, der er omhandlet i dette stykkes litra a), transporteres på sikker vis til bestemmelsesstedet, og at de ikke efterfølgende afsendes til en anden medlemsstat, før de forarbejdes mindst i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, litra b), og

d) oprindelsesmedlemsstaten straks oplyser Kommissionen og de øvrige medlemsstater om dyresundhedsgarantierne og de kompetente myndigheders godkendelse heraf, jf. litra a).

Artikel 10

Undtagelse fra forbuddet mod afsendelse af kolostrum, mælk og mejeriprodukter bestemt til dyrefoder fra de i bilag I, del II, opførte områder

1.  Uanset forbuddet i artikel 3, litra c), kan den kompetente myndighed tillade afsendelse af kolostrum, mælk og mejeriprodukter bestemt til dyrefoder fremstillet af kvæg og vildtlevende drøvtyggere i fangenskab, der er blevet holdt på bedrifter beliggende i områder, der er opført i del II i bilag I, forudsat at kolostrum, mælk og mejeriprodukter er blevet underkastet en behandling for at sikre tilintetgørelse af mund- og klovesygevirus som beskrevet i del A, punkt 1.1-1.5, i bilag IX til Rådets direktiv 2003/85/EF ( 3 ), og at sendingen opfylder bestemmelserne i stk. 2.

2.  Den kompetente myndighed tillader kun afsendelse til andre medlemsstater af sendinger af kolostrum, mælk og mejeriprodukter i henhold til forbuddet i denne artikels stk. 1, hvis sendingerne er ledsaget af et officielt sundhedscertifikat, jf. bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 599/2004 ( 4 ), og del II i sundhedscertifikatet skal indeholde følgende erklæring:

»Kolostrum, mælk eller mejeriprodukter i overensstemmelse med artikel 10 i gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2008 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af lumpy skin disease i visse medlemsstater«.

Artikel 11

Krav vedrørende transportkøretøjer, rengøring og desinficering

1.  Den kompetente myndighed sikrer, at transportøren eller føreren af ethvert køretøj, som har været i kontakt med modtagelige arter i et område, der er opført i bilag I, del II, fremlægger bevis for, at køretøjet siden den seneste kontakt med de pågældende dyr er blevet rengjort og desinficeret på en måde, der inaktiverer lumpy skin disease-virus, og behandlet med godkendte insekticider, der er effektive mod vektorer for lumpy skin disease, før det forlader området.

2.  Den kompetente myndighed specificerer de oplysninger, som transportøren eller føreren af transportkøretøjet skal fremlægge, jf. stk. 1, for at demonstrere, at den påkrævede rengøring, desinficering og insektudryddelse har fundet sted.

Artikel 12

Kanaliseringsprocedure

Den kompetente myndighed sikrer, at kanaliseringsproceduren for transport af levende kvæg og vildtlevende drøvtyggere i fangenskab, uforarbejdede animalske biprodukter og ubehandlede huder og skind som omfattet af undtagelserne i artikel 4, 5, 6, 8 og 9 opfylder følgende krav:

a) Hvert køretøj, der anvendes til transport af de pågældende dyr, uforarbejdede animalske biprodukter eller ubehandlede huder og skind, er:

i) individuelt registreret af den kompetente myndighed i afsendelsesmedlemsstaten enten til transport af levende dyr eller af uforarbejdede animalske biprodukter eller af ubehandlede huder og skind ved anvendelse af kanaliseringsproceduren

ii) plomberet af embedsdyrlægen efter pålæsning til afsendelse; kun en repræsentant for den kompetente myndighed på bestemmelsesstedet må bryde plomberingen og udskifte den med en ny; hver pålæsning eller udskiftning af plomberinger skal indberettes til den kompetente myndighed på bestemmelsesstedet.

b) Transporten finder sted:

i) under officielt tilsyn

ii) direkte, uden standsning, medmindre en hvileperiode, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 ( 5 ), finder sted på et kontrolsted. Hvis der påregnes en hvileperiode på én dag eller mere på et kontrolsted under en flytning via et område, der er opført i bilag I, del II, beskyttes dyrene mod angreb fra vektorer

iii) ved anvendelse af den rute, der er godkendt af den kompetente myndighed på oprindelsesstedet.

c) Sendingen omfatter kun levende dyr eller uforarbejdede animalske biprodukter eller ubehandlede huder og skind med samme sundhedsstatus.

d) Den embedsdyrlæge, der er ansvarlig for bedriften på bestemmelsesstedet, skal bekræfte hver ankomst over for den kompetente myndighed på oprindelsesstedet.

e) Efter aflæsning af de levende dyr, de uforarbejdede animalske biprodukter eller de ubehandlede huder og skind, rengøres og desinficeres køretøjet og alt andet udstyr, der er blevet anvendt under transporten, overalt, ligesom køretøj og udstyr behandles overalt med godkendte insekticider, der er effektive mod kendte vektorer for lumpy skin disease, i et lukket område på bestemmelsesstedet under tilsyn af embedsdyrlægen.

f) Før den første afsendelse fra de områder, der er opført i del I eller II i bilag I, og for hvilke en kanaliseringsprocedure finder sted, sikrer den kompetente myndighed på oprindelsesstedet, at de nødvendige aftaler er indgået med de relevante kompetente myndigheder for at sikre beredskabsplanen, kommandovejen og fuldt samarbejde mellem de forskellige tjenester i tilfælde af ulykker under transporten, større skader på køretøjet eller svig fra transportørens eller førerens side, og transportøren eller føreren af lastbilen eller et andet køretøj indberetter straks enhver ulykke eller større skader på køretøjet til den kompetente myndighed. Og

g) køretøjerne skal i tilfælde af ubehandlede huder og skind eller uforarbejdede animalske biprodukter være fuldstændig lækagesikre fra alle sider inklusive dørlukningen.

Artikel 13

Vaccinationsprogram mod lumpy skin disease

Vaccinationsprogrammer mod lumpy skin disease, som medlemsstaterne forelægger for Kommissionen til godkendelse, opfylder de minimumskrav, der er fastsat i bilag II.

Artikel 14

Ophævelse

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1500, (EU) 2015/2055, (EU) 2016/645 og (EU) 2016/1183 ophæves, og foranstaltningerne heri erstattes af de ved denne afgørelse fastsatte foranstaltninger.

Artikel 15

Anvendelse

Denne afgørelse anvendes indtil den 31. december 2019.

Artikel 16

Adressater

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

▼M1




BILAG I

DEL I

»Sygdomsfrie zoner med vaccination«

1.    Kroatien

Hele landet.

2.    Bulgarien

A. Følgende provinser i Bulgarien:

— provinsen Burgas

— provinsen Varna

— provinsen Dobrich

— provinsen Razgrad

— provinsen Silistra

— provinsen Ruse

— provinsen Pleven.

B. Følgende kommuner i Bulgarien:

— kommunerne Opaka, Popovo og Antonovo i provinsen Targovishte

— kommunerne Shumen, Kaspichan, Novi Pazar, Nikola Kozlevo, Kaolinovo, Venets og Hitrino i provinsen Shumen

— kommunerne Svishtov, Polski Trambesh og Strazhitsa i provinsen Veliko Tarnovo.

3.    Grækenland

Følgende regioner i Grækenland:

— regionen De Joniske Øer, undtagen den regionale enhed Kérkira (Korfu)

— regionen De Nordægæiske Øer, undtagen den regionale enhed Limnos

— regionen De Sydægæiske Øer

— regionen Kreta.

DEL II

»Inficerede zoner«

1.    Grækenland

A. Følgende regioner i Grækenland:

— regionen Attika

— regionen Centralgrækenland

— regionen Centralmakedonien

— regionen Østmakedonien og Thrakien

— regionen Epiros

— regionen Peloponnes

— regionen Thessalien

— regionen Vestgrækenland

— regionen Vestmakedonien.

B. Følgende regionale enheder i Grækenland:

— den regionale enhed Limnos.

— den regionale enhed Kerkyra.

2.    Bulgarien

Hele landet undtagen de i del I opførte områder.

▼B




BILAG II

MINIMUMSKRAV FOR VACCINATIONSPROGRAMMER MOD LUMPY SKIN DISEASE (JF. ARTIKEL 13)

1.   GENERELLE KRAV

Vaccinationsprogrammer, der forelægges af medlemsstaterne, skal mindst foreskrive:

a) vaccination af alt kvæg og, hvis sådanne findes, vildtlevende drøvtyggere i fangenskab uafhængigt af deres køn, alder og drægtighedsstatus eller produktiv status i det område, hvor vaccinationen vil blive gennemført

b) vaccination af afkom af vaccineret kvæg og, hvis sådanne findes, vildtlevende drøvtyggere i fangenskab i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger for den anvendte vaccine, når afkommet er under 4 måneder gammelt

c) revaccination af alt kvæg og, hvis sådanne findes, vildtlevende drøvtyggere i fangenskab i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger

d) foranstaltninger med henblik på at undgå spredning af eventuel vaccinevirus. Restmængder af vaccine skal returneres til det sted, hvor vaccinen er udleveret, med en skriftlig optegnelse af, hvor mange dyr der er vaccineret, og hvor mange doser der er anvendt, og efterfølgende tilintetgøres på sikker vis under officielt tilsyn

e) at vaccinationen foretages under tilsyn og kontrol af den kompetente myndighed, en repræsentant for den kompetente myndighed eller en dyrlæge, som er godkendt af og opererer under tilsyn af den kompetente myndighed

f) at den kompetente myndighed for hvert vaccineret stykke kvæg indfører oplysninger om vaccinationen i den særlige onlinedatabase, der er forbundet med den centrale database, som er oprettet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 ( 6 ). Optegnelserne skal sikre forbindelse mellem det vaccinerede moderdyr og afkommet

g) oprettelse af et udvidet overvågningsområde på mindst 20 km rundt om det område, hvor der praktiseres vaccination, hvor der foretages intensiv overvågning, og hvor flytning af kvæg sker under tilsyn af den kompetente myndighed.

2.   OPLYSNINGER, DER SOM MINIMUM SKAL AFGIVES

De vaccinationsprogrammer, der forelægges af medlemsstaterne, skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a) nøjagtig angivelse af de områder, hvor der vil blive gennemført vaccination

b) type(r) vaccine, der vil blive anvendt

c) antal bedrifter og dyr, der vil blive vaccineret pr. art og kategori pr. område

d) metode og kommandovej for så vidt angår gennemførelsen af vaccinationen (opbevaring, distribution af vaccinen, personale, der vil foretage vaccinationen, optegnelser over eller særlig identifikation af vaccinerede dyr, prioritering af vaccination pr. område, officielt tilsyn med vaccinationen, vaccination af nyfødte kalve, revaccination af dyr i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger)

e) tidsplan for vaccinationsprogrammet (indledning, forventet dato for afslutning pr. område, dato for afslutning i hele det område, hvor der gennemføres vaccination)

f) alle ledsageforanstaltninger i forbindelse med vaccinationen, herunder restriktioner for flytninger af dyr og for afsendelse af produkter og biprodukter heraf.

3.   MINIMUMSRAPPORTERINGSKRAV

Medlemsstater, der har forelagt et vaccinationsprogram, skal mindst rapportere følgende til Kommissionen:

a) omgående meddelelse af den nøjagtige dato for igangsættelse af vaccinationskampagnen

b) månedlige statusrapporter, hvor det oplyses, hvor stor vaccinationsdækning der er opnået i hvert område

c) omgående meddelelse af den nøjagtige dato for afslutning af vaccinationen i hvert område (vaccinationsdækning på mindst 95 %, både for besætninger og dyr)

d) efter afslutning af den første vaccinationsrunde månedlige rapporter, der indsendes inden for den første uge i hver måned, og hvor der gøres rede for de dyr, der er blevet vaccineret i den foregående måned, og for årsagen til vaccination (f.eks. nye kalve, revaccination etc.)

e) andre oplysninger fra den særlige onlinedatabase på anmodning af Kommissionen.



( 1 ) Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv (EUT L 54 af 26.2.2011, s. 1).

( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55).

( 3 ) Rådets direktiv 2003/85/EF af 29. september 2003 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge, om ophævelse af direktiv 85/511/EØF og beslutningerne 89/531/EØF og 91/665/EØF og om ændring af direktiv 92/46/EØF (EUT L 306 af 22.11.2003, s. 1).

( 4 ) Kommissionens forordning (EF) nr. 599/2004 af 30. marts 2004 om en model for certifikat og erklæring om kontrol i forbindelse med samhandel inden for Fællesskabet med dyr og animalske produkter (EUT L 94 af 31.3.2004, s. 44).

( 5 ) Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97 (EUT L 3 af 5.1.2005, s. 1).

( 6 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97 (EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1).