MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING

(Artikel 24 i forordning (EU) 2024/1143)

»Metliška črnina«

EU-referencenummer: PDO-SI-A1579-AM01 — 17.4.2026

1.   Produktets betegnelse

»Metliška črnina«

2.   Type geografisk betegnelse

☑

BOB

☐

BGB

3.   Sektor

☐	Landbrugsprodukter

☑

Vin

☐

Spiritus

4.   Land, som det geografiske område tilhører

Slovenien

5.   Myndighed i medlemsstaten, der meddeler standardændringen

Betegnelse

Ministeriet for landbrug, skovbrug og fødevarer

6.   Klassificering som standardændring

De foreslåede ændringer i) vedrører ikke betegnelsen eller anvendelsen af betegnelsen eller kategorien af det produkt, der er omfattet af den beskyttede oprindelsesbetegnelse, ii) bevarer tilknytningen til det geografiske område i enhedsdokumentet og iii) medfører ikke yderligere restriktioner for markedsføringen af produktet. De betragtes derfor som standardændringer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143 af 11. april 2024. Eftersom den produktspecifikation, der er offentliggjort på eAmbrosia, blev udarbejdet på grundlag af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007, som blev ophævet for 11 år siden, og talrige andre EU-bestemmelser og nationale bestemmelser, der ikke længere er i kraft, er produktspecifikationens format og indhold blevet tilpasset den gældende forordning (EU) nr. 1308/2013, og den er blevet ajourført, så den afspejler de øvrige gældende forordninger. Tekstens grammatik og stil er ligeledes blevet revideret.

7.   Beskrivelse af den eller de godkendte standardændringer

Betegnelse

Standardændring for at bringe registreringen i eAmbrosia i overensstemmelse med de nationale regler og foretage mindre tekniske rettelser

Beskrivelse

Ansøgeren indgiver en ansøgning om en standardændring, da den produktspecifikation, der er offentliggjort i Kommissionens onlineregister eAmbrosia, ikke er den samme som den, der er fastsat i de gældende nationale regler om vin med den anerkendte traditionelle betegnelse »Metliška črnina« og vin med den anerkendte traditionelle betegnelse »Belokranjec« (Uradni list RS (UL RS, Republikken Sloveniens officielle tidende) nr. 112/22, i det følgende benævnt »reglerne«).

Ansøgeren har ikke ændret produktspecifikationens basistekst ud over at rette stilistiske og grammatiske fejl. Ansøgeren har kun ændret teksten i det omfang, det var nødvendigt for at medtage de påkrævede ændringer i henhold til de gældende nationale regler. Ud over ovennævnte ændringer, der er baseret på reglerne (det maksimalt tilladte gennemsnitlige drueudbytte af hver sort pr. hektar, den påkrævede og tilladte procentdel af hver sort, de tilladte værdier for de kemiske parametre for det virkelige alkoholindhold og det totale syreindhold), har ansøgeren foretaget følgende tekniske ændringer i produktspecifikationen:

—

Hvad angår de andre sorter, som undtagelsesvis kan tilsættes i »Metliška črnina«, har ansøgeren udtrykkeligt præciseret, at der kun må anvendes røde druesorter, som i den nationale lovgivning er tilladt for vindyrkningsområdet Bela Krajina, da den tidligere bestemmelse var for generel (»andre sorter«).

—	Ansøgeren har overtaget […] fra den gældende nationale lovgivning.

—	Ansøgeren har fjernet tartratstabilisering ved elektrodialyse og behandling med kationbyttere fra listen over ikketilladte ønologiske fremgangsmåder.

—	Ansøgeren har tilføjet »bag in box« med en kapacitet på op til 5 l som tilladt emballagetype til emballering.

—	Ansøgeren har ophævet forbuddet mod at markedsføre produktet før den 30. november i produktionsåret.

☑	Ændringen berører enhedsdokumentet.

ENHEDSDOKUMENT

Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for vin

»Metliška črnina«

EU-referencenummer: PDO-SI-A1579-AM01 — 17.4.2026

1.   Betegnelse(r)

»Metliška črnina«

2.   Type geografisk betegnelse

☑

BOB

☐

BGB

3.   Land, som det afgrænsede geografiske område tilhører

Slovenien

4.   Klassificering af landbrugsproduktet i overensstemmelse med positionen og koden i den kombinerede nomenklatur, jf. artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) 2024/1143

2204 – Vin af friske druer, herunder vin tilsat alkohol; druemost, undtagen druemost henhørende under pos. 2009

5.   Kategorier af vinavlsprodukter som opført i del II i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013

1.

Vin

6.   Beskrivelse af vinen(e)

Vinavlsprodukt

Rødvin

Organoleptiske egenskaber

Udseende

Stille rødvin, med en intens rød til rubinrød farve.

Duft

Primær aroma af røde sorter i det første år efter høsten, som senere suppleres med modne aromaer, der er typiske for sortssammensætningen.

Smag

Primær aroma af røde sorter i det første år efter høsten, som senere suppleres med modne aromaer, der er typiske for sortssammensætningen. Moderat tanninindhold, som giver vinen en behagelig astringens.

Yderligere oplysninger om organoleptiske egenskaber

»Metliška črnina« har følgende sortssammensætning baseret på angivelserne for de enkelte sorter i overensstemmelse med bestemmelserne om høstanmeldelser for druer:

—	op til 60 % Modra Frankinja N

—	mellem 20 % og 40 % Zametovka N

—	mellem 5 % og 20 % af alle øvrige sorter tilsammen (Portugalka N, Šentlovrenka N, Gamay N, Modri Pinot N og Zweigelt N).

Uanset det foregående afsnit kan »Metliška črnina« også fremstilles af druer af andre røde druesorter, som i Republikken Sloveniens til enhver tid gældende sortiment af druesorter er angivet som tilladte og anbefalede sorter for vindyrkningsområdet Bela Krajina. Druer af disse sorter kan anvendes med den andel, der er angivet for alle øvrige sorter i tredje led i det foregående afsnit.

Uanset bestemmelsen i dette punkts andet afsnit må andelen af de sorter, der er nævnt i det foregående afsnit, herunder druer, der ikke er anmeldt særskilt for hver enkelt sort, ikke overstige 10 % i »Metliška črnina«.

Analytiske kendetegn

Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.):	12,5
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.):	10,5
Minimalt totalt syreindhold:	4,5
Enhed for minimalt totalt syreindhold:	i gram pr. liter udtrykt i vinsyre
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l):	13,3
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l):	130

Yderligere oplysninger om analytiske kendetegn

De kemiske analyser, der anvendes til at måle de karakteristiske egenskaber ved »Metliška črnina«, og det påkrævede indhold af de enkelte bestanddele er som følger:

—	virkeligt alkoholindhold: mellem 10,5 % vol. og 12,5 % vol.

—	totalt sukkerindhold (udtrykt i fruktose og glukose): højst 3,0 g pr. liter

—	sukkerfrit ekstrakt: mindst 20 g/l

—	aske: mindst 1,6 g/l

—	totalt syreindhold (udtrykt i vinsyre): mellem 4,5 g/l og 7,0 g/l

—	indhold af flygtige syrer (udtrykt i eddikesyre): højst 0,8 g pr. liter

☑	Alle analytiske kendetegn, der ikke er angivet i dette afsnit, ligger inden for de grænser, der er fastsat i den gældende EU-lovgivning.

7.   Vinfremstillingsmetoder

7.1.   Særlige ønologiske fremgangsmåder, der anvendes til fremstilling af vinen/vinene, samt de relevante restriktioner for fremstillingen heraf

Vinfremstillingsmetode

Druernes minimale sukkerindhold

Type ønologisk fremgangsmåde

Relevante restriktioner for fremstillingen af vinene

Beskrivelse

Druernes minimale sukkerindhold beregnet som gennemsnittet af sukkerindholdet i de druer, der anvendes til fremstilling af »Metliška črnina«, er som følger for de pågældende druesorter:

—	Modra Frankinja N og Zweigelt N: 169,3 g/l

—	Modri Pinot N og Šentlovrenka N: 163,7 g/l

—	Portugalka N og Gamay N: 158,1 g/l og

—	Zametovka N: 142,6 g/l.

—	Gennemsnitligt naturligt alkoholindhold for alle sorter: mindst 9,0 % vol.

Vinfremstillingsmetode

Udblødning

Type ønologisk fremgangsmåde

Relevante restriktioner for fremstillingen af vinene

Beskrivelse

Ved fremstilling af »Metliška črnina« afstilkes druerne først, hvorefter de udblødes.

Under udblødningen skal den faste del af mæsken hele tiden være i kontakt med druemosten.

Vinfremstillingsmetode

Forbud ved fremstillingen af vinen

Type ønologisk fremgangsmåde

Relevante restriktioner for fremstillingen af vinene

Beskrivelse

Følgende er ikke tilladt ved fremstillingen af »Metliška črnina«:

—	afbrydelse af alkoholgæringen

—	sødning af vinen og

—	tilsætning af kaliumsorbat.

Vinfremstillingsmetode

Berigelse

Type ønologisk fremgangsmåde

Relevante restriktioner for fremstillingen af vinene

Beskrivelse

I år, hvor vejrforholdene er ugunstige for druernes modning, og druerne ikke modner tilstrækkeligt, må mosten til fremstilling af »Metliška črnina« beriges med højst 2 % vol. alkohol.

7.2.   Maksimale udbytter

Alle vine/kategori/sort/type

Zametovka N, Portugalka N, Gamay N og blandede sorter

Maksimalt udbytte:

Maksimalt udbytte:	11 000
Enhed for maksimalt udbytte:	kg druer pr. hektar

Alle vine/kategori/sort/type

Modra Frankinja N, Šentlovrenka N, Modri Pinot N og Zweigelt N

Maksimalt udbytte:

Maksimalt udbytte:	10 000
Enhed for maksimalt udbytte:	kg druer pr. hektar

8.   Angivelse af den eller de druesorter, som vinen eller vinene fremstilles af

—

Gamay N

—

Merlot

—	Modra Frankinja N – Frankinja

—	Modri Pinot N

—	Portugalka N

—	Rdeca Zlahtnina Rs

—

Scheurebe

—	Zweigelt N

—	Šentlovrenka N

—	Zametovka N

9.   Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Både »Metliška črnina« og de druer, som den fremstilles af, produceres udelukkende i vindyrkningsområdet Bela Krajina.

Grænsen for vindyrkningsområdet Bela Krajina løber fra landegrænsen til Kroatien i Gorjanci-bjergene langs 500 m-højdekurven over bebyggelserne Ravnace, Drage og Dole, krydser derefter vejen mellem Novo Mesto og Metlik neden for bebyggelsen Mačkovec pri Suhorju og følger 500 m-højdekurven forbi bebyggelserne Maline pri Štrekljevcu, Osojnik og Sv. Lovrenc pri Semiču helt til Semenič-bakken, hvorefter den går ned til den vej, der fører til bebyggelsen Gaber pri Semiču, passerer langs skråningen Kočke rebri over bebyggelsen Kot pri Semiču, går over 400 m-højdekurven og følger denne helt til den nordlige grænse for delkommunen Talčji Vrh, følger denne grænse rundt om Vinska-bjerget, går over til 400 m-højdekurven og følger denne over bebyggelserne Rožič Vrh, Stražnji Vrh og Mavrlen helt til vejen mellem Bistrica og Dobliče, følger derefter denne vej helt til bebyggelsen Grič pri Dobličah og så langs 350 m-højdekurven helt til Sv. Ana-kirken. Derefter går den langs vejen mellem Sv. Ana, Tanča Gora, Kvasica, Dragovanja Vas, Anjeli, Dobliče, Jelševnik, Tušev Dol, Talčji Vrh og Otovec, langs jernbanelinjen mellem Črnomelj og Semič til vejen mellem Rožanec og Mihelja Vas, derfra langs denne vej helt til vejen mellem Črnomelj og Semič, derefter langs denne vej til den sydlige grænse for delkommunen Kot, langs den østlige grænse for delkommunen Kot helt til den sydlige grænse for delkommunen Semič, derpå rundt om bebyggelsen Vavpča Vas, langs vejen mod lokaliteten Semič, så langs vejen mellem Semič og Vrtača pri Semiču, langs stien neden for landsbyen Oskoršnica, langs vejen til Črešnjevec pri Semiču, langs vejen mellem Črešnjevec pri Semiču, Krvavčji Vrh og Metlika, der omfatter Krvavčji Vrh og KZ Metlika-vingården, hvor den følger vejen mod bebyggelsen Drašiči, drejer fra før bebyggelsen langs 220 m-højdekurven i sydøstlig retning, der omfatter bebyggelsen Drašiči, følger vejen til bebyggelsen Krmačina, går igennem denne bebyggelse, følger vejen helt til landegrænsen til Kroatien og følger derpå denne grænse.

Vindyrkningsområdet Bela Krajina omfatter også følgende områder:

—	Vinji Vrh pri Semiču, som omfatter området omkring Sv. Trojica-kirken, der ligger over vejen

—

Velika Plešivica, hvis grænse følger 240 m-højdekurven nord for stien, der går neden for Velika Plešivica-bakken fra bebyggelsen Dolenjci til bebyggelsen Pribinci og fortsætter langs 240 m-højdekurven mod nord, hvorefter den drejer mod sydøst, løber neden for kapellet ved skovkanten og vender tilbage til stien mellem Dolenjci og Pribinci

—	Preložnik, hvis grænse går rundt om Preložnik-bakken langs 260 m-højdekurven og følger stien mellem Purga og Velika Sela mod syd

—	Mala Plešivica, hvis grænse går fra den forgrening af stien fra bebyggelsen Gorenjci pri Adlešičih, der fører til bebyggelsen Mala Sela, mod vest og nord langs 250 m-højdekurven, hvorefter den drejer mod sydøst og går igennem de sydlige skråninger af Mala Plešivica-bakken

—	Preloka, hvis grænse går fra vejen mellem Vinica og Adlešiči neden for Krtinjek-bakketoppen langs 230 m-højdekurven mod øst og nord, går rundt om bebyggelsen Preloka og drejer mod vest over Krtinjek-bakketoppen til vejen mellem Vinica og Adlešiči

—

Perudina-Žeželj, hvis grænse går fra landsbyen Golek langs 230 m-højdekurven mod nordvest langs vejen mellem Vinica og Perudina til bebyggelsen Perudina, hvorefter den drejer mod nord helt til skoven og derefter fortsætter i sydøstlig retning neden for Žeželj-bakketoppen helt til landsbyen Podklanec, hvorefter den drejer mod syd og følger 230 m-højdekurven helt til landsbyen Golek

—	Radenci, hvis grænse går fra vejen mellem Stari Trg og Vinica langs vejen til bebyggelsen Gornji Radenci i vestlig retning og langs stien over bebyggelserne i nordlig og østlig retning helt til vejen mellem Stari Trg og Vinica

—

Stari Trg, hvis grænse går fra bebyggelsen Sodevci i østlig og nordlig retning, går igennem bebyggelsen og fortsætter i nordøstlig retning neden for bebyggelsen Stari Trg, går rundt om bebyggelsen Kot, går ind på vejen mellem Stari Trg og Kot og følger denne vej helt til bebyggelsen Kot og i sydøstlig retning helt til bebyggelsen Sodevci.

Vindyrkningsområdet Bela Krajina er opdelt i følgende tre vindyrkningsunderområder:

—	vindyrkningsunderområdet Metlika

—	vindyrkningsunderområdet Črnomelj

—	vindyrkningsunderområdet Semič.

10.   Tilknytning til det geografiske område

Kategori af vinavlsprodukter

1.

Vin

Sammenfatning af tilknytningen

I geologisk henseende er Bela Krajina-området et lavtliggende karstområde, der mod øst afgrænses af floden Kolpa, mod nord af Gorjanci-bakkerne og mod vest og syd af Roška-plateauet. Vinmarkerne ligger hovedsagelig på de sydlige skråninger af Gorjanci-bakkerne, fortsætter i en halvcirkel mod Semič og fortsætter derefter langs de østlige skråninger af Roška-plateauet mod Maverlen og Dobliče. Der findes også nogle relativt små funktionelle vindyrkningsarealer på de solrige skråninger af Velika og Mala Plešivica, nær Adlešiči og i Perudina (Žeželj), Preloka og Vinji Vrh pri Semiču.

Geologien og morfologien i udkanten af Bela Krajina-bassinet, hvor vinmarkerne ligger, er ret særpræget. De mange forskellige hældnings- og eksponeringsforhold afspejles i den store mangfoldighed af mikroklimatiske forhold. Vinmarkerne når deres laveste punkt tæt på bunden af Bela Krajina-bassinet i en højde af ca. 210 m over havets overflade, og deres højeste punkt ligger i en højde af ca. 390 m over havets overflade. Da der er tale om et karstområde, er det ikke sjældent, at der findes isolerede kalkstensblokke midt i vinmarkerne.

Bela Krajinas lavtliggende karstområde består af kalksten fra kridttiden, som visse steder er dækket af et tykt lag pleistocænt ler, mens udkanten af Bela Krajina-bassinet, hvor de fleste vinmarker ligger, består af kalksten og dolomit fra Jura. Kun i den østligste udkant, under Gorjanci-bakkerne ved den slovensk-kroatiske grænse, findes der tertiær mergel visse steder. Nedbør, temperaturforhold, solskin og andre klimatiske faktorer har en betydelig indvirkning på vinstokkenes vækst og frugtbarhed. Vinmarkerne har ofte meget forskellige mesoklimatiske karakteristika, hvilket skyldes terrænets meget varierede karakter (der først og fremmest domineres af Gorjanci-højderyggen), dets eksponering, højde og hældning, skovene osv. Den gennemsnitlige akkumulerede effektive temperatur i vækstsæsonen i vindyrkningsområdet Bela Krajina ligger mellem 1 245,7 °C (Dobliče) og 1 329,0 °C (Metlika), med et gennemsnit på 1 287,4 °C. Den akkumulerede effektive temperatur i de eksponerede vindyrkningslokaliteter antages at være 15-20 % højere (mellem 1 480 °C og 1 545 °C), mens der i vækstsæsonen i gennemsnit falder ca. 750 mm nedbør eller 64 % af den samlede årlige nedbørsmængde.

Hele denne geologiske og klimatiske mangfoldighed i vindyrkningsområdet Bela Krajina afspejles i den store mangfoldighed af dyrkede sorter, som alle er kendetegnet ved en karakteristisk friskhed og drikkevenlighed. Den rette kombination af sorter og deres egenskaber giver en typisk »Metliška črnina«-vin.

11.   Yderligere gældende krav

Kravets/undtagelsens betegnelse

Beskærings- og opbindingssystem

Retsgrundlag

Fastsat af en organisation, der forvalter BOB’en/BGB’en, når dette er fastsat af medlemsstaterne.

Type yderligere krav/undtagelse

—

Beskrivelse af kravet/undtagelsen

Kun Guyot-dyrkningsmetoden og varianter heraf må anvendes til at dyrke de druesorter, som »Metliška črnina« fremstilles af.

Kravets/undtagelsens betegnelse

Antal vinstokke pr. hektar

Retsgrundlag

Fastsat af en organisation, der forvalter BOB’en/BGB’en, når dette er fastsat af medlemsstaterne.

Type yderligere krav/undtagelse

—

Beskrivelse af kravet/undtagelsen

Ved fremstilling af »Metliška črnina« skal antallet af vinstokke på nettovindyrkningsarealet overstige 4 000 pr. hektar, beregnet på grundlag af de beplantningsafstande, der er fastsat i reglerne om registret over landbrugsbedrifter.

Uanset foregående afsnit skal antallet af vinstokke på terrassearealer med en hældning på over 20 % overstige 3 100 pr. hektar.

Kravets/undtagelsens betegnelse

Organoleptisk vurdering

Retsgrundlag

Fastsat af en organisation, der forvalter BOB’en/BGB’en, når dette er fastsat af medlemsstaterne.

Type yderligere krav/undtagelse

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning

Beskrivelse af kravet/undtagelsen

»Metliška črnina« skal opnå mindst 16,5 point ved den organoleptiske vurdering. Inden vinsmagerne foretager en organoleptisk vurdering, skal de informeres om, at de vurderer en vin, der på grundlag af oplysningerne i registret over drue- og vinproducenter og resultaterne af den kemiske analyse opfylder betingelserne for at måtte betegnes som »Metliška črnina«, hvis den består den organoleptiske vurdering.

Kravets/undtagelsens betegnelse

Emballering og markedsføring af vinen

Retsgrundlag

Fastsat af en organisation, der forvalter BOB’en/BGB’en, når dette er fastsat af medlemsstaterne.

Type yderligere krav/undtagelse

Emballering i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af kravet/undtagelsen

»Metliška črnina« må kun markedsføres i sin originale emballage.

»Metliška črnina« emballeres i flasker med en kapacitet på op til 1,5 l, i »bag in box«-emballage med en kapacitet på op til 5 l eller i større beholdere. De større beholdere (rustfrie stålfade), der anvendes til emballering, kan have en kapacitet på op til 50 l. Denne emballage skal muliggøre tapning af vinen ved hjælp af en doseringsanordning med forhøjet tryk eller en passende pumpe for at forhindre iltning af vinen.

Kravets/undtagelsens betegnelse

Angivelse af vindyrkningsunderområde og vinmark

Retsgrundlag

Fastsat af en organisation, der forvalter BOB’en/BGB’en, når dette er fastsat af medlemsstaterne.

Type yderligere krav/undtagelse

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning

Beskrivelse af kravet/undtagelsen

En af eller begge de følgende angivelser kan tilføjes »Metliška črnina«, som har opnået mindst 17,5 point ved den organoleptiske vurdering, i overensstemmelse med artikel 55 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (EUT L 269 af 23.10.2019, s. 13, med senere ændringer) og reglerne om fortegnelsen over geografiske betegnelser for vin:

—	den geografiske betegnelse for det vindyrkningsunderområde, hvor druerne er dyrket

—	den geografiske betegnelse for den vinmark, hvor druerne er dyrket.

Elektronisk henvisning (URL) til offentliggørelsen af produktspecifikationen

https://www.gov.si/novice/2026-03-31-ministrstvo-je-potrdilo-spremembo-specifikacije-za-vino-metliska-crnina-in-belokranjec/

---

(1)  Kommissionen delegerede forordning (EU) 2025/27 af 30. oktober 2024 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143 med regler angående registreringen og beskyttelsen af geografiske betegnelser, garanterede traditionelle specialiteter og fakultative kvalitetsudtryk og om ophævelse af delegeret forordning (EU) nr. 664/2014 (EUT L, 2025/27, 15.1.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2025/27/oj).