European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2026/801

10.4.2026

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2026/801

af 9 april 2026

om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af terephthalsyre med oprindelse i Republikken Korea og De Forenede Mexicanske Stater

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 7,

efter høring af medlemsstaterne, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

1.1.   Indledning

(1)

Den 13. august 2025 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af terephthalsyre med oprindelse i Republikken Korea (»Korea«) og De Forenede Mexicanske Stater (»Mexico«) (under ét benævnt »de pågældende lande«) på grundlag af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (»grundforordningen«). Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 30. juni 2025. Klagen blev indgivet på vegne af en EU-producent i Belgien, INEOS Aromatics (»INEOS« eller »klageren«), der tegner sig for mere end [27–47] % af EU-produktionen af terephthalsyre, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

1.2.   Registrering

(3)

Kommissionen gjorde importen af den pågældende vare til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/2013 (»forordningen om registrering«) (3).

1.3.   Interesserede parter

(4)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt klagerne, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter, kendte importører, leverandører og brugere, forhandlere, de koreanske og mexicanske myndigheder samt sammenslutninger, som den vidste var berørt, om indledningen af undersøgelsen, og opfordrede disse til at deltage.

(5)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

1.4.   Bemærkninger til indledningen af undersøgelsen

(6)

Den koreanske regering og flere interesserede parter fremsatte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen, nemlig de mexicanske eksporterende producenter Akra Polyester, S.A. de C.V. (»Akra«) og Tereftalatos Mexicanos S.A. de C.V. (»Temex«), samlet benævnt »Alpek«, og Korean Chemical Industry Association (»KCIA«) på vegne af koreanske eksporterende producenter.

(7)

For det første hævdede den koreanske regering og ovennævnte parter, at den ikkefortrolige udgave af klagen ikke opfyldte standarderne i grundforordningens artikel 19, stk. 2, da den ikke indeholdt tilstrækkeligt detaljerede data, idet intervallerne var for brede til at muliggøre en rimelig forståelse og analyse af de vigtigste argumenter i klagen, og anmodede om en ajourført ikkefortrolig udgave af klagen med snævrere intervaller eller indekserede tal.

(8)

For det andet hævdede KCIA, at det ikke kunne antages, at klagen blev indgivet »af eller på vegne af EU-erhvervsgrenen«, da det ikke blev påvist, at den støttes af EU-producenter, hvis samlede produktion udgør mere end 50 % af den samlede produktion af samme vare produceret af den del af EU-erhvervsgrenen, der enten gav udtryk for støtte til eller modstand mod klagen, da det i den ikkefortrolige udgave af klagen blev anført, at »klageren tegner sig for ca. [procentdel en del over tærsklen på 25 %] % af den samlede produktion af terephthalsyre i Unionen i [C]IP«, hvilket således ikke viste, at tærsklen på 50 % var opfyldt.

(9)

Klageren modsatte sig denne fortolkning af tærsklen på 50 % og hævdede, at dette udelukkende gælder for vurderingen af, om en eventuel modstand fra EU-erhvervsgrenen opvejer støtten eller neutraliteten blandt producenter, der formelt har givet udtryk for en holdning til klagen.

(10)

For det tredje hævdede Alpek, KCIA og den koreanske regering også, at undersøgelsen ikke burde have været indledt, og at klagen ikke indeholdt tilstrækkelige beviser for væsentlig skade og årsagssammenhæng. Alpek hævdede også, at importen fra Mexico ikke kunne have været årsag til skade, og at den ikke burde have været vurderet kumulativt med importen fra Korea.

(11)

Disse parter hævdede specifikt, at den periode, der blev valgt i klagen, ikke var repræsentativ, da 2021, udgangspunktet for skadesanalysen, var stærkt påvirket af forstyrrelser i den globale maritime handel og covid-19-nedlukningerne, som reducerede importmængderne til Unionen og skabte usædvanligt gunstige markedsvilkår, hvilket fordrejede skadesbilledet, og at de konstaterede tendenser blot er en tilbagevenden til et normalt marked. Parterne hævdede også, at klageren selv øgede sin markedsandel i Unionen, forbedrede eksportmængder, fortjenester og produktionsmængder, hvilket er i strid med påstanden om systemisk skade for EU-erhvervsgrenen.

(12)

Klageren imødegik disse påstande og fremhævede, at situationen på markedet før covid-19-pandemien ikke var et normalt, ikkeskadevoldende marked, og påpegede, at det allerede var lykkedes klageren at indgive en antidumpingklage i 2016.

(13)

Med hensyn til påstandene om, at den ikkefortrolige udgave af klagen ikke giver mulighed for en forståelse af tendenser og mønstre, fandt Kommissionen, at den udgave af klagen, der var tilgængelig for interesserede parter, indeholdt tilstrækkelige væsentlige beviser og ikkefortrolige sammendrag af data til, at de interesserede parter i tilstrækkelig grad kunne forstå udviklingen i de skadesindikatorer, som klagen var baseret på, og udøve deres ret til forsvar under hele proceduren og opfylde kravene i grundforordningens artikel 19, stk. 2.

(14)

Kommissionen konkluderede, at der var god grund til den fortrolige behandling ved at angive intervaller, da der kun var én klager, INEOS, hvilket betyder, at størstedelen af tallene er virksomhedsspecifikke data.

(15)

Kommissionen bemærkede også, at disse parter selv fremsatte væsentlige argumenter og bemærkninger om tendenser på grundlag af disse angiveligt utilstrækkelige data. Dette tyder også på, at de ikkefortrolige sammendrag i den ikkefortrolige udgave af klagen faktisk gav en meningsfuld forståelse af de underliggende følsomme oplysninger.

(16)

For så vidt angår KCIA's påstande om manglende søgsmålskompetence til at indgive klagen, påpegede Kommissionen, at klagen i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 4, anses for at være indgivet »af eller på vegne af EU-erhvervsgrenen«, hvis de medlemmer af EU-erhvervsgrenen, som udtrykkeligt støtter klagen, tegner sig for mindst 25 % af EU-erhvervsgrenens samlede produktion, og hvis de medlemmer, der støtter klagen, repræsenterer en højere produktion end dem, der er imod.

(17)

Kommissionen foretog en undersøgelse af repræsentativiteten før indledningen af undersøgelsen. Med henblik herpå er alle EU-producenter, der er nævnt i klagen, og som Kommissionen på anden måde havde kendskab til inden indledningen, blevet kontaktet og taget i betragtning ved beregningen af klagernes repræsentativitet. Et notat om status blev føjet til det ikkefortrolige dossier på dagen for indledningen af undersøgelsen, hvoraf det fremgik, at klageren handlede på vegne af mere end [27–47] % af den samlede EU-produktion, at én producent gav udtryk for en neutral holdning, og at ingen producenter modsatte sig indledningen af undersøgelsen.

(18)

Det blev således påvist, at de relevante tærskler i grundforordningens artikel 5, stk. 4, var opfyldt, og Kommissionen afviste denne påstand som ubegrundet.

(19)

For så vidt angik Alpeks påstande om kumulativ vurdering fandt Kommissionen, at betingelserne for kumulering af import fra de pågældende lande på tidspunktet for indgivelsen af klagen var opfyldt på grundlag af de tilgængelige oplysninger og statistikker.

(20)

Det blev navnlig konstateret, at dumpingmargenerne lå over minimalgrænsen. Som det fremgår af de foreliggende officielle importstatistikker, var dumpingimporten ikke ubetydelig (altså over minimalgrænsen) målt i mængde for begge de pågældende lande. Desuden blev konkurrencevilkårene anset for at være ens. Kumulativ vurdering var derfor berettiget.

(21)

Den retlige standard for beviser, der kræves i forbindelse med en klage i henhold til grundforordningens artikel 5 (»tilstrækkeligt bevismateriale til at begrunde indledningen af en undersøgelse«), gør det klart, at mængden og kvaliteten af oplysningerne i klagen ikke er de samme som dem, som Kommissionen baserer sine konklusioner på ved afslutningen af en undersøgelse. Klagen skal nemlig indeholde tilstrækkelige beviser for dumping, skade og en årsagssammenhæng, som det med rimelighed kan forventes, at klageren har adgang til.

(22)

I grundforordningens artikel 5 kræves det desuden ikke, at alle de skadesfaktorer, der er omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 5, analyseres i en klage eller udviser forværring, for at der kan fastslås tilstrækkelige beviser for væsentlig skade. Af grundforordningens artikel 5, stk. 2, fremgår det ganske rigtigt, at klagen skal indeholde oplysninger om de mængdemæssige ændringer i den påståede dumpingimport, dumpingimportens indvirkning på priserne på samme vare på markedet i Unionen og følgevirkningerne af importen for den pågældende EU-erhvervsgren, dokumenteret ved relevante (men ikke nødvendigvis alle) faktorer og forhold, som har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation, såsom de faktorer og forhold, der er anført i artikel 3, stk. 3 og 5.

(23)

I denne sag har Kommissionens analyse af de beviser, som klageren fremlagde i overensstemmelse med grundforordningens artikel 5, stk. 2, vist, at klagen indeholdt tilstrækkelige beviser for dumping, skade og en årsagssammenhæng mellem den påståede dumpingimport og den påståede skade. Denne påstand blev derfor afvist.

1.5.   Stikprøveudtagning

(24)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

Stikprøveudtagning af EU-producenter

(25)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Da alle tre kendte EU-producenter gav sig til kende, blev det imidlertid i sidste ende besluttet, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig, da de alle kunne undersøges. Disse tre EU-producenter tegnede sig for 100 % af EU-produktionen af den pågældende vare i undersøgelsesperioden.

Stikprøveudtagning af ikke forretningsmæssigt forbundne importører

(26)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(27)

Ingen af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Det var derfor ikke nødvendigt at udtage stikprøver.

Stikprøveudtagning af eksporterende producenter

(28)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Korea om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Republikken Koreas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(29)

Tre eksporterende producenter i Korea afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af to eksporterende producenter på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle berørte kendte eksporterende producenter og myndighederne i Korea hørt om udtagningen af stikprøven. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(30)

Da der kun var én kendt eksporterende producent i Mexico, og ingen andre eksporterende producenter fra Mexico gav sig til kende efter indledningen af undersøgelsen, var der ikke behov for stikprøveudtagning for så vidt angår Mexico.

1.6.   Spørgeskemabesvarelser og kontrolbesøg

(31)

Kommissionen gjorde spørgeskemaerne til de eksporterende producenter tilgængelige online (4) på dagen for indledningen af undersøgelsen.

(32)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

 

EU-producenter:

—

INEOS, Geel, Belgien

—

Indorama Ventures Quimica S.L.U. (»IVQ«), San Roque, Cádiz, Spanien

—

Orlen S.A (»Orlen«), Warsaw, Polen

 

Eksporterende producenter i Korea:

—

Samnam Petrochemical Co., Ltd., Seoul, Korea

—

Taekwang Industrial Co., Ltd., Seoul, Korea

(33)

Ingen mexicansk eksporterende producent indsendte en spørgeskemabesvarelse. Desuden indsendte ti brugere spørgeskemabesvarelser, men disse er ikke blevet kontrolleret på nuværende tidspunkt af undersøgelsen.

1.7.   Undersøgelsesperioden og den betragtede periode

(34)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. juli 2024 til den 30. juni 2025 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2022 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

2.   DEN UNDERSØGTE VARE, DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

2.1.   Den undersøgte vare

(35)

Den vare, der er genstand for denne undersøgelse, er terephthalsyre af renhed på 99,5 % eller derover, der normalt henhører under Chemical Abstracts Service (»CAS«)-nummer 100-21-0, og som normalt svarer til Customs and Statistics (»CUS«)-nummer 0023865-3, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2917 36 00 (Taric-kode 2917 36 00 11), (»den undersøgte vare«).

(36)

Terephthalsyre anvendes primært til fremstilling af polyethylenterephthalat (»PET«), som anvendes i flasker, emballage, fibre, film og chips. Der anvendes også mindre mængder i blødgøringsmidler, overfladebehandlingsmidler og andre specialanvendelser.

2.2.   Pågældende vare

(37)

Den pågældende vare er terephthalsyre med oprindelse i Republikken Korea og De Forenede Mexicanske Stater, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2917 36 00 (Taric-kode 2917 36 00 11) (»den pågældende vare«).

2.3.   Samme vare

(38)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

—

den pågældende vare, når den eksporteres til Unionen

—

den undersøgte vare, der fremstilles og sælges på de pågældende landes hjemmemarkeder, og

—

den undersøgte vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(39)

Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

2.4.   Påstande vedrørende varedækningen

(40)

Forskellige parter (brugeren UAB NEO Group og KCIA med medlemsvirksomhederne Samnam Petrochemical Co., Ltd., Taekwang Industrial Co., Ltd og Hanwha Impact Corporation) anmodede om udelukkelse af kvalificeret terephthalsyre (»QTA«) fra varedækningen med den begrundelse, at:

—

renset terephthalsyre (»PTA«) og QTA har ikke de samme fysiske og kemiske egenskaber

—

EU-erhvervsgrenen producerer kun PTA og ikke QTA, og det ville derfor være umuligt at sammenligne prisforskellen mellem PTA og QTA, mens WTO's retspraksis forpligter en undersøgelsesmyndighed til at sikre prissammenlignelighed, når den foretager sin analyse af indvirkningerne på prisen.

(41)

UAB NEO Group præciserede, at selv om QTA kan anvendes i produktionen af PET-chips af flaskekvalitet, kan det ikke fuldt ud erstatte PTA. Som følge heraf må PTA indarbejdes i processen sammen med QTA i et særligt forhold.

(42)

Klageren anfægtede dette ved at hævde, at QTA har de samme fysiske og kemiske egenskaber som PTA og i vid udstrækning kan bruges som erstatning i de fleste anvendelser i efterfølgende produktionsled og dermed effektivt konkurrerer med PTA på markedet for produktion af polyester.

(43)

Kommissionen konkluderede foreløbigt, at begge varetyper har de samme fysiske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål. Desuden berettigede eventuelle forskelle i renhedsniveauerne for QTA og PTA ikke en udelukkelse af QTA fra varedækningen. Det blev desuden konstateret, at QTA effektivt konkurrerer med PTA i produktionen af PET i efterfølgende produktionsled på tværs af alle kvaliteter af PET. Den indsamlede dokumentation viste, at i det mindste nogle brugere effektivt skiftevis anvender PTA og QTA i deres produktion. Det blev heller ikke konstateret, at der var en klar prisforskel mellem QTA og PTA, som kunne berettige en justering af omkostningerne/prisen på QTA. Kommissionen afviste derfor påstanden.

3.   DUMPING

3.1.   Korea

3.1.1.   Normal værdi

(44)

Kommissionen undersøgte først, om det samlede hjemmemarkedssalg for hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget anses for repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver af de eksporterende producenter udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden. På den baggrund var det samlede salg for hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt.

(45)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen for de eksporterende producenter med repræsentativt hjemmemarkedssalg.

(46)

Kommissionen undersøgte dernæst, om hjemmemarkedssalget for hver stikprøveudtagen eksporterende producent på hjemmemarkedet for hver varetype, der var identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den identiske eller sammenlignelige varetype til Unionen. På den baggrund var salget for hver varetype for hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt.

(47)

Kommissionen fastsatte dernæst andelen af rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i undersøgelsesperioden for at afgøre, hvorvidt det faktiske hjemmemarkedssalg skulle anvendes som grundlag for beregning af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(48)

Den normale værdi baseres på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om dette salg er rentabelt eller ej, hvis:

a)

salgsmængden af den varetype, som blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mere end 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og

b)

den vejede gennemsnitlige salgspris for denne varetype var lig med eller højere end produktionsomkostningerne pr. enhed.

(49)

I så fald er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på det samlede salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i undersøgelsesperioden.

(50)

Den normale værdi er den faktiske pris på hjemmemarkedet for hver varetype for kun det rentable salg på hjemmemarkedet af varetyperne i undersøgelsesperioden, hvis:

a)

mængden af rentabelt salg af varetypen udgør højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, eller

b)

den vejede gennemsnitlige pris for denne varetype er lavere end produktionsomkostningerne pr. enhed.

(51)

Analysen af hjemmemarkedssalget viste for begge stikprøveudtagne eksporterende producenter, at mindre end 80 % af det samlede hjemmemarkedssalg var rentabelt. Den normale værdi blev derfor beregnet som et vejet gennemsnit af det rentable salg i undersøgelsesperioden.

3.2.   Eksportpris

(52)

Begge stikprøveudtagne eksporterende producenter solgte udelukkende til Unionen via ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere, der er etableret uden for Unionen, herunder forhandlere i Korea og i tredjelande. Undersøgelsen bekræftede, at den pågældende vare blev afsendt direkte af producenterne til Unionen, og at faktura-/betalingsstrømmen gik via de ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere.

(53)

Eksportprisen ab fabrik blev derfor fastsat på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 8.

3.3.   Sammenligning

(54)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i handelsleddet ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev den normale værdi og eksportprisen, hvor det var relevant, justeret for at i) tilbageregne dem til niveauet ab fabrik og ii) tage hensyn til forskelle i faktorer, der blev påstået og påviseligt påvirkede priserne og prissammenligneligheden.

3.3.1.   Justeringer af den normale værdi

(55)

For at tilbageregne den normale værdi til niveauet i handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for indenlandske transportomkostninger samt håndterings- og lasteomkostninger.

(56)

Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: kreditomkostninger.

3.3.2.   Justeringer af eksportprisen

(57)

For at tilbageregne eksportprisen til niveauet i handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for indenlandske transportomkostninger samt håndterings- og lasteomkostninger.

(58)

Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: kreditomkostninger og bankgebyrer.

3.4.   Dumpingmargener

(59)

For de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(60)

På dette grundlag fastsættes de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger:

Virksomhed

Midlertidig dumpingmargen (%)

 

Samnam Petrochemical Co., Ltd.

6,2

 

Taekwang Industrial Co., Ltd.

0

(61)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen den vejede gennemsnitlige dumpingmargen i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6. Denne margen blev derfor fastsat på grundlag af margenerne for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, idet der ses bort fra margenen for den eksporterende producent, der ikke foretog dumping.

(62)

På dette grundlag blev den midlertidige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, fastsat til 6,2 %.

(63)

For alle andre eksporterende producenter i Korea beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(64)

Da Kommissionen er bekendt med mindst én eksporterende producent i Korea, som ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, besluttede den at fastsætte dumpingmargenen for ikkesamarbejdsvillige eksporterende producenter på niveauet for de 25 % dumpede transaktioner, der blev foretaget af den samarbejdsvillige virksomhed i stikprøven, med den højeste dumpingmargen.

(65)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

Virksomhed

Midlertidig dumpingmargen (%)

Samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgår i stikprøven: Hanwha Impact Corporation

6,2

Al anden import med oprindelse i Korea

13,7

3.5.   Mexico

(66)

Som allerede anført i betragtning 33 samarbejdede ingen mexicanske eksporterende producenter i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen baserede derfor sine konklusioner vedrørende dumping på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

3.5.1.   Normal værdi

(67)

Da der ikke forelå offentligt tilgængelige oplysninger om hjemmemarkedspriserne på terephthalsyre i Mexico, hverken for Alpek eller for nogen anden producent, beregnede Kommissionen den normale værdi for Mexico ved hjælp af data fra undersøgelsesperioden som anført i klagen (5) samt data fra Instituto Nacional de Estadística y Geografía (INEGI) for den kemiske industrisektor.

(68)

Den normale værdi blev beregnet ved hjælp af forholdet mellem produktionsfaktorer fra EU-erhvervsgrenen som anført i klagen og hjemmemarkedspriserne på disse faktorer i Mexico plus umiddelbart tilgængelige data fra den ikke samarbejdsvillige producent Alpek:

a)

salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger afholdt af den ikkesamarbejdsvillige eksporterende producent Alpek i undersøgelsesperioden og

b)

den fortjeneste, som den ikkesamarbejdsvillige eksporterende producent Alpek opnåede i det seneste rentable regnskabsår, dvs. 2022.

3.6.   Eksportpris

(69)

Eksportprisen på terephthalsyre fra Mexico til Unionen var baseret på data fra Eurostat og Surveillance 3-databasen (»Surveillance«) (6). Terephthalsyre tariferes under KN «-kode 2917 36 00 (Taric-kode 2917 36 00 00), der er specifik for »terephthalsyre og salte deraf«. Mens den vare, der er omfattet af denne undersøgelse, kun er terephthalsyre, svarer al import fra Mexico til Unionen under denne KN-kode ifølge klagen til terephthalsyre.

3.7.   Sammenligning

(70)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed.

(71)

Da disse prisdata i Eurostats statistikker repræsenterer priser på cif-niveau, blev de justeret til ab fabrik-niveau ved at fratrække søfragt, toldklarering og interne transportomkostninger ajourført til inflationsraten i Mexico.

3.8.   Dumpingmargen

(72)

Kommissionen sammenlignede den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver enkelt type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(73)

På det grundlag blev de midlertidige dumpingmargener, udtrykt som en procentdel af -prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, fastsat til følgende:

Virksomhed

Midlertidig dumpingmargen (%)

Alle eksporterende producenter

75,5

4.   SKADE

4.1.   Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktion

(74)

Den samme vare blev fremstillet af tre EU-producenter i undersøgelsesperioden: INEOS, Orlen og IVQ. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1. Yderligere to producenter fra Indorama-gruppen var aktive på EU-markedet i den betragtede periode: Indorama Ventures Portugal PTA — Unipessoal Lda i Sines, Portugal (»Indorama Portugal«) og Indorama Ventures Europe B.V. i Rotterdam, Nederlandene (»Indorama Netherlands«). Begge disse anlæg indstillede produktionen i henholdsvis 2023 og 2024.

(75)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 1,65 mio. ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen, såsom det efterprøvede makrospørgeskema fra klageren, erstattet med data fra individuelle spørgeskemaer om skade fra de tre EU-producenter, der var aktive i undersøgelsesperioden: INEOS, Orlen og IVQ.

(76)

Som anført i betragtning 25 og 74 tegnede de stikprøveudtagne EU-producenter sig for 100 % af den samlede EU-produktion af samme vare i undersøgelsesperioden.

4.2.   Bunden anvendelse

(77)

For at afgøre, om EU-erhvervsgrenen led skade som følge af dumping, og for at fastlægge forbruget og de forskellige økonomiske indikatorer, der var forbundet med EU-erhvervsgrenens situation, undersøgte Kommissionen, hvorvidt og i hvilket omfang der i analysen skulle tages hensyn til den efterfølgende anvendelse af EU-erhvervsgrenens produktion af samme vare (bunden anvendelse).

(78)

Terephthalsyre er et af de vigtigste råmaterialer i produktionen af PET. Den mest nævneværdige anvendelse er den i produktionen af PET-harpiks, som hovedsagelig anvendes til fremstilling af plastflasker og fødevareemballage. En meget mindre andel af terephthalsyre anvendes til fremstilling af PET-fibre, -chips og -folie, som derefter anvendes til blødgøringsmidler, overfladebehandlingsmidler og andre specialanvendelser.

(79)

Kommissionen konstaterede, at en væsentlig del [35-60] % af IVQ's produktion af terephthalsyre var bestemt til bunden anvendelse. En betydelig del af produktionen af terephthalsyre blev internt overført uden handelsfakturaer for yderligere produktion af PET i virksomhedens efterfølgende produktionsled. Dette var en del af en vertikal integrationsstrategi med henblik på omkostningsoptimering (7), og IVQ købte ikke terephthalsyre fra ikke forretningsmæssigt forbundne leverandører til sin PET-produktion. Med dette in mente fandt Kommissionen, at selv om IVQ's interne afregningspriser for terephthalsyre kunne sammenlignes med markedspriserne, var denne del af markedet bundet.

(80)

Også Indorama Netherlands fulgte en lignende strategi for vertikal integration (8). Ved vurderingen af forbruget på det frie marked og den bundne anvendelse af den samlede produktion af terephthalsyre i Unionen fandt Kommissionen derfor, at den samme andel af Indorama Netherlands' produktion var bestemt til bunden anvendelse i de år, hvor virksomheden var operationel. Denne vurdering blev foretaget på grundlag af de foreliggende oplysninger, herunder de skøn, som klageren havde fremlagt i det makroøkonomiske spørgeskema.

(81)

Sondringen mellem det bundne og det frie marked er relevant for skadesanalysen, fordi de varer, der er bestemt til bunden anvendelse, ikke er i direkte konkurrence med importvarer. Derimod er produktion, der er bestemt til salg på det frie marked, i direkte konkurrence med importen af den pågældende vare.

(82)

For at give så fuldstændigt et billede af EU-erhvervsgrenen som muligt indhentede Kommissionen oplysninger om hele produktionen af terephthalsyre og afgjorde, om produktionen var bestemt til bunden anvendelse eller til det frie marked.

(83)

Kommissionen undersøgte visse økonomiske indikatorer vedrørende EU-erhvervsgrenen på grundlag af data om det frie marked. Der er tale om følgende indikatorer: salgsmængde og salgspriser på EU-markedet, markedsandel, vækst, eksportmængde og -priser, rentabilitet, investeringsafkast og likviditet. Når det var muligt og relevant, blev resultaterne af undersøgelsen sammenlignet med data for det bundne marked for at danne et fuldstændigt billede af EU-erhvervsgrenens situation.

(84)

Andre økonomiske indikatorer kunne imidlertid kun med rimelighed undersøges ved at tage aktiviteten som helhed i betragtning, herunder EU-erhvervsgrenens bundne anvendelse. Det drejer sig om produktion, kapacitet, kapacitetsudnyttelse, investeringer, lagerbeholdninger, beskæftigelse, produktivitet, lønninger og evnen til at rejse kapital. De vedrører hele aktiviteten, uanset om produktionen er bestemt til bunden anvendelse eller sælges på det frie marked.

4.3.   EU-forbruget

(85)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af det efterprøvede makrospørgeskema, som klageren havde indsendt, suppleret med data fra de efterprøvede individuelle spørgeskemaer vedrørende skade, som de tre EU-producenter havde indsendt, samt Eurostat- og Surveillance-data.

(86)

Kommissionen fandt, at Litauen indrømmede fortrolig behandling til en betydelig importmængde af terephthalsyre i henhold til artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2152 (9). Eurostat-data viste derfor ikke kilderne til al import af terephthalsyre. Kommissionen anvendte derfor Surveillance-data til at fastsætte mængder, værdier og kilder for importen til Litauen, mens Eurostat-data blev anvendt til at fastsætte mængder, værdier og kilder for importen i de resterende 26 medlemsstater.

(87)

Af ovennævnte grund var det nødvendigt at angive data om importmængder og -priser og alle andre data, som disse tal kunne udledes af, i intervaller.

(88)

På grundlag af data som beskrevet ovenfor fastslog Kommissionen, at EU-forbruget udviklede sig som følger:

Tabel 1 —

EU-forbruget (ton)

 

2022

2023

2024

Undersøgelsesperiode

Samlet EU-forbrug

[2 500 000 –3 000 000 ]

[1 800 000 –2 300 000 ]

[2 100 000 –2 600 000 ]

[2 000 000 –2 500 000 ]

Indeks

100

72

85

83

Det bundne marked

[300 000 –350 000 ]

[250 000 –300 000 ]

[200 000 –250 000 ]

[150 000 –200 000 ]

Indeks

100

86

71

58

Det frie marked

[2 100 000 –2 600 000 ]

[1 500 000 –2 000 000 ]

[1 800 000 –2 300 000 ]

[1 800 000 –2 300 000 ]

Indeks

100

71

87

86

Kilde:

efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de tre EU-producenter, efterprøvede makrospørgeskemaer, Eurostat- og Surveillance-data

(89)

Den betragtede periode var præget af et fald i det samlede EU-forbrug af terephthalsyre.

(90)

2023 var et særligt udfordrende år for EU-erhvervsgrenen, da den samlede efterspørgsel faldt med 28 % i forhold til det foregående år, mens efterspørgslen på det frie marked faldt med 29 %. Dette fald skyldtes den generelle økonomiske usikkerhed i Unionen, der påvirkede PET-industrien som den største kunde til terephthalsyre, samt en normalisering af de vigtigste kunders købsadfærd og lagernedbringelse efter covid-19-pandemien.

(91)

I 2024, hvor markedet stabiliserede sig, steg efterspørgslen noget, men den samlede efterspørgsel lå stadig 15 % under efterspørgslen i 2022, mens efterspørgslen på det frie marked lå 13 % lavere. Den samlede efterspørgsel faldt med yderligere 2 procentpoint i undersøgelsesperioden, og efterspørgslen på det frie marked faldt med 1 procentpoint.

(92)

Det bundne marked faldt hvert år i den betragtede periode, med 42 % over hele perioden. Dette fald skyldtes hovedsagelig lukningen af Indorama Netherlands' anlæg, som gradvist reducerede produktionen (herunder til bunden anvendelse) og i 2024 indstillede produktionen af både terephthalsyre og PET.

(93)

Det forhold, at forbruget på det bundne marked faldt så lineært i forhold til efterspørgslen på det frie marked, taler yderligere for den konklusion, at nedbringelsen af lagerbeholdningerne var en vigtig faktor bag faldet i efterspørgslen på det frie marked i 2022. Da de vertikalt integrerede PET-producenter ikke behøvede at opbygge lagre af terephthalsyre, kunne de blot fortsætte med at levere terephthalsyre til sig selv i det omfang, der var efterspørgsel efter PET i et givet år.

4.4.   Import fra de pågældende lande

4.4.1.   Kumulativ vurdering af virkningerne af dumpingimporten fra de pågældende lande

(94)

Kommissionen undersøgte, om dumpingimporten af varer med oprindelse i de pågældende lande burde vurderes kumulativt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 4.

(95)

Som fastslået i betragtning 60 blev det konstateret, at en koreansk eksporterende producent, Taekwang, ikke foretog dumping. Importen fra Taekwang blev derfor udelukket fra skadesvurderingen. Nedenstående betragtninger vedrører kun den resterende dumpingimport fra Korea og dumpingimporten fra Mexico. Importen fra Taekwang betragtes som import fra andre tredjelande.

(96)

Den dumpingmargen, der blev fastsat for dumpingimporten fra Korea og Mexico, lå over minimalgrænsen i grundforordningens artikel 9, stk. 3. Mængden af dumpingimport fra hvert af de pågældende lande var ikke ubetydelig, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 7. Markedsandelen i undersøgelsesperioden var på 23 % for dumpingimporten fra Korea og 5 % for Mexico.

(97)

Konkurrencevilkårene mellem dumpingimporten fra Korea og Mexico og mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og samme vare var meget ens. De importerede varer konkurrerede nærmere bestemt med hinanden og med varen fremstillet i Unionen, idet de blev solgt gennem de samme salgskanaler og til de samme kundekategorier.

(98)

Kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, var således opfyldt, og dumpingimporten fra Korea og Mexico blev undersøgt kumulativt med henblik på konstateringen af skade.

(99)

Alpek fremhævede, at importen fra Mexico har været stabil i den betragtede periode, og at klageren ikke anmodede om en kumulativ vurdering af importen fra Mexico og Korea. Alpek hævdede, at prisvirkningerne af importen fra Mexico og Korea derfor burde fastsættes uafhængigt.

(100)

Klageren anfægtede Alpeks påstande og hævdede, at klageren ved selve det forhold, at klageren indgav en enkelt klage, der omfattede importen af samme vare fra både Mexico og Korea, nødvendigvis påberåbte sig den analytiske ramme i grundforordningens artikel 3, stk. 4. Klageren fremhævede også, at artikel 3, stk. 4, ikke nævner en formel anmodning fra klageren som en af betingelserne for kumulativ analyse.

(101)

Kommissionen var enig i, at en anmodning fra klageren ikke er et krav for en kumulativ analyse. Importen fra Mexico blev anset for at finde sted til dumpingpriser og var til trods for et fald i den betragtede periode til stede i betydelige mængder. Derfor var alle betingelserne for en kumulativ analyse i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 4, opfyldt.

(102)

Kommissionen konkluderede derfor, at virkningerne af dumpingimporten fra de pågældende lande burde vurderes kumulativt, og afviste Alpeks påstand.

4.4.2.   Mængde og markedsandel for dumpingimporten fra de pågældende lande

(103)

Kommissionen fastsatte mængden af dumpingimporten på grundlag af Eurostat- og Surveillance-data som forklaret i betragtning 86. Markedsandelen for dumpingimporten blev fastsat på grundlag af importmængderne og forbruget på det frie marked i Unionen, jf. tabel 1, med fradrag af Taekwangs salg.

(104)

Dumpingimporten til Unionen fra de pågældende lande udviklede sig således:

Tabel 2 —

Importmængde og markedsandel

 

2022

2023

2024

Undersøgelsesperiode

Dumpingimportmængde fra Korea (ton)

[350 000 –410 000 ]

[250 000 –310 000 ]

[340 000 –400 000 ]

[440 000 –500 000 ]

Indeks

100

74

94

125

Markedsandel (%)

16

16

17

23

Importmængde fra Mexico (ton)

[120 000 –150 000 ]

[120 000 –150 000 ]

[140 000 –170 000 ]

[110 000 –140 000 ]

Indeks

100

98

111

83

Markedsandel (%)

6

8

7

5

Dumpingimport fra det pågældende land (ton)

[470 000 –560 000 ]

[370 000 –460 000 ]

[480 000 –570 000 ]

[550 000 –640 000 ]

Indeks

100

80

99

114

Markedsandel (%)

21

24

24

28

Kilde:

Eurostat, Surveillance samt verificeret spørgeskemabesvarelse fra Taekwang

(105)

Dumpingimporten fra Korea og Mexico var til stede på EU-markedet i hele den pågældende periode. Faldet i efterspørgslen i 2023, jf. betragtning 90, afspejledes også i et fald på 20 % i mængden af dumpingimport i det pågældende år.

(106)

Efter dette fald i 2023 begyndte mængden af dumpingimport at stige kraftigt. I 2024 steg dumpingimporten allerede med 19 procentpoint i forhold til 2023. Denne stigning fortsatte også i undersøgelsesperioden, hvor dumpingimporten steg med yderligere 15 procentpoint, selv om efterspørgslen faldt, og steg samlet set med 14 % i løbet af den pågældende periode.

(107)

Udviklingen i markedsandele viste, at dumpingimporten steg konstant på trods af volatiliteten i efterspørgslen. Selv om dumpingimporten med den reducerede efterspørgsel i 2023 også faldt i absolutte tal, blev markedsandelen ikke desto mindre øget med 4 procentpoint i det pågældende år. I 2024, hvor både den samlede efterspørgsel og importen steg, forblev dumpingimportens markedsandel stabil. I undersøgelsesperioden vandt dumpingimporten imidlertid yderligere 4 procentpoint af markedsandelen i Unionen, da mængden af dumpingimport fortsatte med at stige, selv om efterspørgslen faldt igen.

4.5.   Priser på dumpingimporten fra de pågældende lande og prisunderbud

(108)

Kommissionen fastsatte priserne på dumpingimporten på grundlag af Surveillance- og Eurostat-data.

(109)

Prisunderbuddet for dumpingimporten blev fastsat på grundlag af efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter i Korea for så vidt angik importen fra Korea og på grundlag af Surveillance- og Eurostat-priserne for så vidt angik importen fra Mexico.

(110)

De vejede gennemsnitlige priser på dumpingimport til Unionen fra de pågældende lande udviklede sig således:

Tabel 3 —

Importpriser (EUR/ton)

 

2022

2023

2024

Undersøgelsesperiode

Korea

[840 –1 000 ]

[720 –880 ]

[730 –890 ]

[680 –840 ]

Indeks

100

83

84

77

Mexico

[900 –1 060 ]

[800 –960 ]

[790 –950 ]

[650 –810 ]

Indeks

100

83

80

73

Vejet gennemsnitlig pris

953

795

791

723

Indeks

100

83

83

76

Kilde: Eurostat og Surveillance

(111)

Priserne på dumpingimporten fra både Korea og Mexico faldt hvert år i den betragtede periode med et let opadgående udsving i importpriserne fra Korea i 2024. Da forstyrrelser i de globale forsyningskæder i 2022 påvirkede transportomkostningerne og priserne på råmaterialer, var produktionsomkostningerne og priserne fra tredjelande og i Unionen høje (10).

(112)

Priserne på dumpingimporten faldt med 17 % fra 2022 til 2023. Priserne fra Mexico faldt fortsat i 2023 med yderligere 3 procentpoint, mens prisen for Korea steg en smule det år. Priserne fra begge lande faldt derefter med yderligere 7 procentpoint i undersøgelsesperioden, hvilket resulterede i et samlet fald på 24 % i den vejede gennemsnitlige importpris fra begge lande i den betragtede periode.

(113)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:

a)

de vejede gennemsnitlige salgspriser, som de tre EU-producenter forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau, og

b)

de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser på importen fra de stikprøveudtagne producenter ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet for så vidt angik importen fra Korea og de gennemsnitlige importpriser fra Surveillance- og Eurostat-statistikker for så vidt angik importen fra Mexico, fastsat på cif-basis (dvs. inklusive omkostninger, forsikringer og fragt), med passende justeringer for told og omkostninger efter importen.

(114)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled og fratrukket rabatter og nedslag. QTA-priserne blev sammenlignet med PTA-priserne, da Kommissionen fastslog, at begge varetyper konkurrerede effektivt på de samme markeder, og at der ikke var nogen væsentlig omkostnings- eller prisforskel mellem de to varetyper, der berettigede en justering.

(115)

Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af EU-producenternes teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden. Der blev ikke konstateret underbud i forbindelse med dumpingimporten i undersøgelsesperioden.

(116)

Kommissionen fastslog imidlertid, at der forekom pristryk og prisfald i hele den betragtede periode. Dumpingimporten blev solgt til Unionen til priser, der lå under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger, i alle årene i den betragtede periode. I 2022 og 2023 blev de også solgt til priser, der lå under EU-erhvervsgrenens priser.

(117)

Prisen på den pågældende dumpingimport faldt hvert år i den betragtede periode. Stillet over for en stærk tilstedeværelse af stadig billigere dumpingimport på markedet og et vedvarende tab af markedsandele til denne import var EU-producenterne ikke i stand til at fastsætte eller hæve deres priser over deres produktionsomkostninger i noget år i den betragtede periode. Tværtimod var EU-producenterne tvunget til fortsat at sænke deres priser for i det mindste at bevare en vis markedsandel. Som det fremgår af tabel 7 nedenfor, var EU-erhvervsgrenens prisfald fra år til år meget større end faldet i produktionsomkostningerne, med undtagelse af 2023, hvor et større fald i produktionsomkostningerne fandt sted. EU-producenterne sænkede deres priser yderligere til under deres produktionsomkostninger, hvilket førte til en tabsgivende situation.

4.6.   EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

4.6.1.   Generelle bemærkninger

(118)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(119)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af dataene i det efterprøvede makrospørgeskema, som klageren havde indsendt, justeret, hvor det var nødvendigt, med data fra individuelle spørgeskemaer om skade indsendt af de tre EU-producenter, samt på grundlag af Surveillance- og Eurostat-data om importen af den undersøgte vare. Oplysningerne vedrørte alle EU-producenterne. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i de efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de tre EU-producenter. Oplysningerne vedrørte de tre EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(120)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(121)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

4.6.2.   Makroøkonomiske indikatorer

4.6.2.1.   Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(122)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 4 —

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

 

2022

2023

2024

Undersøgelsesperiode

Produktionsmængde (ton)

2 498 563

1 604 032

1 884 941

1 654 276

Indeks

100

64

75

66

Produktionskapacitet (ton)

3 841 107

3 687 866

2 107 061

1 944 406

Indeks

100

96

55

51

Kapacitetsudnyttelse (%)

65

43

89

85

Indeks

100

67

138

131

Kilde:

Makrospørgeskema fra klageren og individuelle spørgeskemaer om skade.

(123)

EU-erhvervsgrenens produktionsmængde faldt med 34 % i den betragtede periode. Det største fald på 36 % fandt sted i 2023. Et så kraftigt fald skyldtes til dels ovennævnte fald i efterspørgslen det pågældende år. Da efterspørgslen forbedredes noget i 2024, steg EU-erhvervsgrenens produktionsmængde også, men den lå stadig 25 % under udgangspunktet i 2022 og faldt med yderligere 9 procentpoint i undersøgelsesperioden.

(124)

Faldet i EU-produktionskapaciteten illustrerer klart omfanget af den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Den underliggende tendens er en massiv reduktion af EU-produktionskapaciteten i den betragtede periode, da flere produktionsanlæg blev lukket i 2023 og 2024. Samlet set blev den samlede produktionskapacitet i Unionen halveret mellem 2022 og undersøgelsesperioden som følge af disse nedlukninger.

(125)

Derfor giver den tilsyneladende forbedring af kapacitetsudnyttelsen eller faldet i kapacitetsudnyttelsen i 2023 og undersøgelsesperioden i forhold til henholdsvis 2022 og 2024 ikke et billede af EU-erhvervsgrenens situation, da de hovedsagelig vedrører lukningen af EU-anlæg, som reducerede den samlede produktionskapacitet. I stedet er de samlede salgsmængder og produktionskapaciteten langt mere informative.

4.6.2.2.   Salgsmængde (i ton) og markedsandel

(126)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 5 —

Salgsmængde og markedsandel

 

2022

2023

2024

Undersøgelsesperiode

Salg på det frie marked (i ton)

[1 600 000 –1 900 000 ]

[950 000 –1 250 000 ]

[1 200 000 –1 500 000 ]

[1 000 000 –1 300 000 ]

Indeks

100

61

78

71

Markedsandel i % på det frie marked

73

63

66

61

Kilde:

Makrospørgeskema fra klageren og individuelle spørgeskemaer om skade

(127)

EU-erhvervsgrenens salg faldt med 29 % i den betragtede periode. Det største fald blev registreret i 2023 og faldt sammen med faldet i efterspørgslen i Unionen (jf. tabel 1 ovenfor). Mens efterspørgslen på det frie marked faldt med 29 % i 2023, faldt EU-salgsmængderne imidlertid med væsentligt mere, nemlig med 39 %.

(128)

Med forbedringen i efterspørgslen i 2024 steg EU-erhvervsgrenens salg også, men det lå stadig 22 % under 2022-niveauet. Endelig faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængder i undersøgelsesperioden med yderligere 7 procentpoint, hvilket igen er et langt større fald end faldet på 1 procentpoint i efterspørgslen i Unionen.

(129)

EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt fra 73 % i 2022 til 63 % i 2023. Da efterspørgslen forbedredes i 2024, steg EU-erhvervsgrenens markedsandel med 3 procentpoint i 2024, men faldt derefter igen med 5 procentpoint, hvilket resulterede i det laveste niveau i den betragtede periode.

4.6.2.3.   Vækst

(130)

Den pågældende periode var præget af et betydeligt fald i EU-erhvervsgrenens resultater. EU-erhvervsgrenens salgsmængder på det frie marked faldt med 29 % i den betragtede periode, hvor 12 procentpoint af markedsandelen blev mistet. Derimod steg mængden af dumpingimport med 19 % i den betragtede periode, hvor markedsandelen blev øget med 7 procentpoint. Den vanskelige markedssituation resulterede også i lukning af flere EU-produktionsanlæg, hvilket reducerede den samlede produktionskapacitet for terephthalsyre i Unionen til næsten det halve.

(131)

Som forklaret ovenfor var den betragtede periode også præget af et fald i det samlede EU-forbrug med det største fald i 2023, da efterspørgslen på det frie marked i Unionen faldt med 29 % i forhold til 2022. EU-producenternes salgsmængde og importmængder var på deres laveste niveau i det pågældende år.

(132)

Mens EU-erhvervsgrenens salg i 2023 faldt med 39 % i forhold til 2022, faldt mængden af dumpingimport fra Korea og Mexico imidlertid kun med 20 %. Dette resulterede i divergerende tendenser i udviklingen i markedsandele, hvorved EU-erhvervsgrenen mistede 10 procentpoint af markedsandelen, mens dumpingimporten steg med 3 procentpoint.

(133)

I 2024 forbedredes efterspørgslen på det frie marked noget, men forblev 13 % lavere end i 2022. EU-erhvervsgrenens salg steg også med 17 procentpoint, men var stadig 22 % lavere end i 2022. Samtidig steg dumpingimporten med 19 procentpoint og nåede næsten samme niveau som i 2022.

(134)

I undersøgelsesperioden faldt efterspørgslen i Unionen igen, denne gang med et beskedent fald på 1 procentpoint. På trods af dette steg mængden af dumpingimport med yderligere 19 procentpoint, mens EU-erhvervsgrenens salg igen faldt, nemlig med 7 procentpoint. I undersøgelsesperioden vandt dumpingimporten således yderligere 4 procentpoint af markedsandelen, mens EU-erhvervsgrenen mistede 5 procentpoint.

4.6.2.4.   Beskæftigelse og produktivitet

(135)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6 —

Beskæftigelse og produktivitet

 

2022

2023

2024

Undersøgelsesperiode

Antal ansatte

1 088

900

642

607

Indeks

100

83

59

56

Produktivitet (enheder/ansat)

2 296

1 783

2 937

2 723

Indeks

100

78

128

119

Kilde:

Makrospørgeskema fra klageren og individuelle spørgeskemaer om skade

(136)

EU-erhvervsgrenens vanskelige situation resulterede i tab af 480 fuldtidsækvivalenter i den betragtede periode. Som følge af de ovenfor beskrevne lukninger af anlæg til terephthalsyre i Unionen (afsnit 4.6.2.1), men også indskrænkningen af arbejdsstyrken hos de tre EU-producenter, der stadig var i drift, faldt det samlede antal ansatte i hvert år i den betragtede periode. Arbejdsstyrken faldt med 17 % i 2023 efterfulgt af endnu et enormt fald på 24 procentpoint i 2024 og et yderligere fald på 3 procentpoint i undersøgelsesperioden.

(137)

Produktiviteten udviklede sig i overensstemmelse med ændringerne i produktionen og beskæftigelsen. Den var navnlig på sit laveste niveau i 2023, hvor efterspørgslen i Unionen dykkede. Produktiviteten steg tilsyneladende med 50 procentpoint i 2024, men ikke på grund af forbedringer af produktionsprocesserne, men snarere som følge af lukning af fabrikker og de resterende producenters konsolidering af produktionen og indskrænkning af personale.

(138)

Da EU-producenterne i undersøgelsesperioden fortsatte med at miste salgsmængder og markedsandele på det frie marked, og den bundne anvendelse også faldt, faldt produktiviteten igen med 9 procentpoint, selv med en yderligere indskrænkning af arbejdsstyrkens produktivitet.

4.6.2.5.   Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(139)

Dumpingmargenerne lå alle væsentligt over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var ikke ubetydelig i betragtning af mængden af og priserne på dumpingimporten fra de pågældende lande.

(140)

Terephthalsyre var allerede genstand for en antidumpingundersøgelse, der blev indledt i 2016 mod importen af terephthalsyre fra Korea. Undersøgelsen blev imidlertid afsluttet den 6. juni 2017 (11), fordi de konstaterede dumpingmargener lå under minimalgrænsen. Der forelå derfor ingen data, der kunne bruges til at vurdere virkningerne af mulig tidligere dumping.

4.6.3.   Mikroøkonomiske indikatorer

4.6.3.1.   Priser og faktorer, som påvirker priserne

(141)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de tre EU-producenter i stikprøven ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 7 —

Salgspriser i Unionen

 

2022

2023

2024

Undersøgelsesperiode

Gennemsnitlig enhedssalgspris på det frie marked (EUR pr. ton)

1 001

811

737

698

Indeks

100

81

74

70

Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/ton)

1 066

1 024

876

860

Indeks

100

96

82

81

Kilde:

Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de tre EU-producenter.

(142)

Selv om både EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger og den gennemsnitlige salgspris på det frie marked faldt hvert år i den betragtede periode på grund af pristryk fra billig dumpingimport, blev EU-producenterne tvunget til at sælge til priser, der lå under deres produktionsomkostninger, i alle årene i den betragtede periode.

(143)

Som allerede nævnt i betragtning 111 var produktionsomkostningerne i 2022 generelt høje. Dette var navnlig tilfældet i Unionen, da energipriserne steg efter den russiske invasion af Ukraine.

(144)

Efterhånden som den globale markedssituation normaliserede sig, og energipriserne i Unionen begyndte at stabilisere sig fra 2023 og fremefter, begyndte omkostningerne og priserne at falde. EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige produktionsomkostninger faldt med 4 % i 2023 efterfulgt af et betydeligt fald på yderligere 14 procentpoint i 2024. Faldet i produktionsomkostningerne fortsatte gradvist i undersøgelsesperioden, i alt med yderligere et procentpoint.

(145)

EU-erhvervsgrenens salgspriser faldt også hvert år i den betragtede periode, men var konsekvent lavere end enhedsproduktionsomkostningerne. Dette viste, at produktionsomkostningerne ikke var den vigtigste drivkraft bag prisniveauerne.

(146)

Derimod blev dumpingimporten solgt til Unionen til priser, der lå under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger, i alle årene i den betragtede periode. Da EU-producenterne hvert år mistede markedsandele til denne billige import (med undtagelse af en midlertidig generhvervelse af en vis markedsandel i 2024), var de nødt til at ty til aggressive prisnedsættelser og sælge til priser, der lå under deres produktionsomkostninger, for at bevare i det mindste en vis salgsmængde.

(147)

I 2022 og 2023 blev dumpingimporten solgt til priser, der lå under EU-erhvervsgrenens priser. EU-erhvervsgrenen sænkede således priserne med 19 % mellem 2022 og 2023 med et yderligere fald på 7 procentpoint i 2024 og et fald på 4 procentpoint i undersøgelsesperioden.

4.6.3.2.   Arbejdskraftomkostninger

(148)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de tre EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 8 —

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

 

2022

2023

2024

Undersøgelsesperiode

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR/år)

100 273

106 190

109 635

123 942

Indeks

100

106

109

124

Kilde:

Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de tre EU-producenter

(149)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg med 6 % i 2023 og yderligere 3 procentpoint i 2024. Endelig steg de med yderligere 15 procentpoint i undersøgelsesperioden.

4.6.3.3.   Lagerbeholdninger

(150)

Lagerbeholdningerne hos de tre EU-producenter udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 9 —

Lagerbeholdninger

 

2022

2023

2024

Undersøgelsesperiode

Slutlager (måleenhed)

63 623

38 583

88 864

85 394

Indeks

100

61

140

134

Slutlagre i procent af produktionen

3

2

5

5

Kilde:

Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de tre EU-producenter

(151)

Slutlagrene svingede i takt med produktions- og salgsmængderne og faldt i 2023 med 39 %, inden de mere end fordobledes i 2024, hvorefter de faldt en smule, nemlig med 6 procentpoint, i undersøgelsesperioden.

4.6.3.4.   Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(152)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de tre EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 10 —

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

 

2022

2023

2024

Undersøgelsesperiode

Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen)

–4

–25

–17

–21

Likviditet (EUR)

–5 727 453

– 126 149 667

– 194 936 339

– 200 367 756

Indeks

– 100

–2 203

–3 404

–3 498

Investeringer (EUR)

37 617 198

48 691 745

30 504 952

26 133 432

Indeks

100

129

81

69

Investeringsafkast (%)

–10

–51

–74

–79

Indeks

– 100

– 489

– 711

– 757

Kilde:

Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de tre EU-producenter.

(153)

Kommissionen beregnede de tre EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(154)

Som det fremgår af forskellen mellem EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser og enhedsproduktionsomkostninger, led EU-erhvervsgrenen tab allerede i 2022, da den forsøgte at konkurrere med dumpingimporten, som blev solgt til priser, der lå under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger.

(155)

I 2023, hvor efterspørgslen i Unionen faldt, og EU-erhvervsgrenens salg var på sit laveste niveau, samtidig med at priserne blev sænket for at konkurrere med billigere dumpingimport, led EU-erhvervsgrenen sine største tab i hele den betragtede periode, nemlig på -25 %.

(156)

EU-efterspørgslen og EU-erhvervsgrenens salgsmængder forbedredes en smule i 2024, mens produktionsomkostningerne faldt. Dette gav sig imidlertid ikke udslag i rentable aktiviteter. Da mængden af dumpingimport fortsatte med at stige, og priserne faldt yderligere, blev EU-erhvervsgrenen tvunget til yderligere at sænke sine priser, hvilket kun resulterede i lidt mindre negative resultater med en fortjeneste på -17 % i det pågældende år.

(157)

Da presset fra dumpingimporten også fortsatte i undersøgelsesperioden, med et yderligere prisfald og en stigning i mængde og markedsandel, mistede EU-erhvervsgrenen salgsmængder og sænkede priserne endnu en gang, hvilket resulterede i en forværret fortjenstmargen på -21 %.

(158)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Nettolikviditeten var negativ allerede i 2022 og forværredes konsekvent i den betragtede periode, hvilket yderligere viser EU-erhvervsgrenens alvorlige situation.

(159)

Investeringerne faldt også i den betragtede periode, da EU-erhvervsgrenens situation forværredes. Investeringsbeløbet steg en del i 2023, da nogle af EU-producenterne var nødt til at foretage regelmæssig vedligeholdelse. I 2024 og undersøgelsesperioden faldt investeringerne imidlertid med henholdsvis 38 og 12 procentpoint.

(160)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Med fald i nye investeringer i produktionsanlæg og faldende fortjenstniveauer forværredes investeringsafkastet også konsekvent i den betragtede periode.

(161)

EU-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital var også blevet hårdt ramt af den udhuling af rentabiliteten og den stigning i negativ likviditet, som fandt sted i den betragtede periode.

4.7.   Konklusion vedrørende skade

(162)

Som beskrevet ovenfor skal udviklingen i mængden af dumpingimport og dens prismæssige virkninger ses på baggrund af udviklingen i markedsefterspørgslen.

(163)

Som beskrevet i afsnit 4.3 faldt EU-forbruget på det frie marked med 14 % i den betragtede periode. På grund af specifikke markedsforhold faldt efterspørgslen betydeligt i 2023 (med 29 %), inden den stabiliserede sig noget i 2024, men stadig på et niveau, der var 13 % lavere end i 2022. Faldet fortsatte gradvist i undersøgelsesperioden, hvor efterspørgslen faldt med yderligere et procentpoint.

(164)

I forbindelse med et vigende marked kunne et vist fald i salgsmængderne have været forventet. Faldet i EU-erhvervsgrenens salgs- og produktionsmængde var imidlertid meget mere udtalt end faldet på 14 % i efterspørgslen i Unionen: EU-erhvervsgrenens salgsmængder faldt med langt mere, nemlig med 29 % mellem 2022 og undersøgelsesperioden. Markedsandelen faldt også fra 73 % til 61 % i denne periode, hvilket viser, at der var tale om en klar skade. Mængden af dumpingimport fra Korea og Mexico steg med 14 % i denne periode, og markedsandelen steg fra 21 % til 28 %.

(165)

Dumpingimporten blev solgt til Unionen til priser, der lå under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger, i alle årene i den betragtede periode. I 2022 og 2023 blev de også solgt til priser, der lå under EU-erhvervsgrenens priser. Da EU-producenterne mistede markedsandele til dumpingimporten hvert år, måtte de ty til aggressive prisnedsættelser. I et forsøg på at bevare i det mindste en vis salgsmængde solgte EU-erhvervsgrenen til priser, der endda lå under dumpingimportens priser i 2024 og undersøgelsesperioden, på bekostning af en yderligere forværring af dens allerede tabsgivende situation. Sådanne prismønstre tydede på pristryk i 2022 og på både pristryk og prisfald i 2023, 2024 og undersøgelsesperioden.

(166)

Tabel 4 og 6 viste, at kapacitetsudnyttelsen og produktiviteten tilsyneladende steg til over 2022-niveauet i 2024 og undersøgelsesperioden. Som forklaret i de respektive afsnit var dette imidlertid en følge af en række anlæg, der blev lukket i Unionen i 2023 og 2024, samt nedskæringer i arbejdsstyrken på de tre EU-producenters anlæg, der stadig var i drift. Disse tilsyneladende positive tendenser tyder således ikke på, at der ikke foreligger skade, tværtimod.

(167)

Som vist ovenfor udviste alle de vigtigste skadesfaktorer en negativ tendens. Produktionsmængde, kapacitet, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at rejse kapital blev alle forværret i den betragtede periode.

(168)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

5.   ÅRSAGSSAMMENHÆNG

(169)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra de pågældende lande forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra de pågældende lande ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Der er tale om følgende faktorer: fald i forbruget, import fra tredjelande, eksportresultater og produktionsomkostninger.

5.1.   Dumpingimportens virkninger

(170)

På baggrund af den faldende efterspørgsel fortsatte dumpingimporten fra Korea og Mexico med at komme ind i Unionen til priser, der lå langt under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger. Samtidig mistede EU-erhvervsgrenen salgsmængder og markedsandele og blev tvunget til at sænke sine priser yderligere for at bevare i det mindste en vis markedsandel, hvilket medførte enorme tab.

(171)

I løbet af den betragtede periode mistede EU-erhvervsgrenen 12 % af markedsandelen, mens dens produktion og salgsmængder på det frie marked faldt med henholdsvis 34 % og 29 %. I samme periode steg mængden af dumpingimport med 19 %, og den vandt således 7 % af EU-erhvervsgrenens markedsandel.

(172)

Analysen af skadesindikatorerne i betragtning 85-168 viste, at EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, selv om den oplevede det kraftigste fald i 2023, forværredes yderligere i 2024 og i undersøgelsesperioden i forhold til 2022, hvilket faldt sammen med en betydelig stigning i dumpingimporten fra de pågældende lande.

(173)

Nogle brugere har påpeget, at priserne på dumpingimporten fra Korea og Mexico lå meget tæt på EU-erhvervsgrenens priser, og hævdede, at de derfor ikke kunne forvolde EU-erhvervsgrenen skade.

(174)

Klageren var uenig i denne fortolkning og påpegede, at priserne tilsyneladende blev tilpasset netop på grund af pristrykket fra dumpingimporten.

(175)

Som allerede fastslået ovenfor forårsagede dumpingimporten et betydeligt pristryk i 2022 og 2023 og både pristryk og prisfald i 2023, 2024 og undersøgelsesperioden, da EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at hæve sine priser til over produktionsomkostningerne. Selv om priserne blev fastsat til et niveau, der lå under enhedsproduktionsomkostningerne allerede i 2022, måtte EU-erhvervsgrenen i stedet sænke dem yderligere i hele den betragtede periode.

(176)

På baggrund af ovenstående betragtninger fastslog Kommissionen foreløbigt, at der var en årsagssammenhæng mellem den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, og dumpingimporten fra de pågældende lande, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6. Denne skade havde både mængde- og prismæssige virkninger.

5.2.   Virkningerne af andre faktorer

5.2.1.   Forbrug

5.2.1.1.   Bunden anvendelse

(177)

Som det fremgår af tabel 1 blev der fastslået, at der fandtes et bundet marked i Unionen i den betragtede periode for produktionen af PET. Da mængden af den bundne anvendelse gradvist faldt i hvert år i den betragtede periode, uden det store fald i 2023, der blev observeret på det frie marked, repræsenterede den mellem [7-10] % og [13-16] % af det samlede EU-forbrug i den betragtede periode.

(178)

Den samlede bundne anvendelse faldt med 42 % i den betragtede periode, hvilket, som nævnt i betragtning 92, skyldtes, at Indorama Netherlands fabrik lukkede; mængden af bunden anvendelse hos den anden EU-producent, som anvendte en del af sin produktion til bunden anvendelse, forblev forholdsvis stabil i den betragtede periode.

(179)

På grund af dette og det forhold, at den bundne anvendelse kun udgjorde en begrænset andel af den samlede EU-produktion (mellem [7-10] % og [13-16] % i den betragtede periode), konkluderede Kommissionen, at udviklingen på det bundne marked ikke bidrog til skaden.

5.2.1.2.   Fald i forbruget

(180)

Som allerede beskrevet faldt EU-forbruget på det frie marked med 14 % i den betragtede periode. Som også beskrevet ovenfor faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængder imidlertid med betydeligt mere, nemlig 29 %, mens mængden af dumpingimporten steg med 14 % selv på et sådant vigende marked og vandt 7 % af markedsandelen.

(181)

Mens det vigende marked uden tvivl ville have ført til tab af en vis salgsmængde, selv hvis et fald i efterspørgslen ville have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, viser det forhold, at dumpingimporten opnåede en yderligere markedsandel på 7 % i den betragtede periode derfor, at faldende efterspørgsel ikke er den vigtigste årsag til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Det vigende marked skabte i stedet en udfordrende situation, hvor billig dumpingimport begyndte at erobre markedsandele fra EU-producenterne ved hjælp af aggressive prisfald, hvilket reducerede EU-producenternes salgsmængder og -priser med en ødelæggende indvirkning på deres rentabilitet.

(182)

Slutteligt, da efterspørgslen kun faldt med 14 %, konkluderede Kommissionen, at dette fald i efterspørgslen ikke svækkede årsagssammenhængen.

5.2.2.   Import fra tredjelande

(183)

Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig i den betragtede periodes som følger:

Tabel 11 —

Import fra tredjelande

Land

 

2022

2023

2024

Undersøgelsesperiode

Taekwang

Mængde (ton)

[100 000 –135 000 ]

[160 000 –195 000 ]

[155 000 –190 000 ]

[150 000 –185 000 ]

 

Indeks

100

155

149

143

 

Markedsandel (%)

5

11

8

8

 

Gennemsnitspris (EUR/ton)

[800 –1 000 ]

[800 –1 000 ]

[740 –940 ]

[700 –900 ]

 

Indeks

100

92

85

78

Kina

Mængde (ton)

[8 000 –10 000 ]

[24 000 –26 000 ]

[34 000 –36 000 ]

[56 000 –58 000 ]

 

Indeks

100

300

418

685

 

Markedsandel (%)

0

1

2

3

 

Gennemsnitspris (EUR/ton)

667

781

799

730

 

Indeks

100

117

120

109

Andre tredjelande

Mængde (ton)

[7 500 –8 500 ]

[7 000 –8 000 ]

[2 000 –3 000 ]

[1 500 –2 500 ]

 

Indeks

100

92

29

26

 

Markedsandel (%)

0

0

0

0

 

Gennemsnitspris (EUR/ton)

1 100

1 021

1 412

942

 

Indeks

100

93

128

86

I alt for alle tredjelande undtagen de pågældende lande samt ikke-dumpingimport fra Korea

Mængde (ton)

[120 000 –150 000 ]

[200 000 –230 000 ]

[200 000 –230 000 ]

[220 000 –250 000 ]

 

Indeks

100

160

158

170

 

Markedsandel (%)

6

13

10

11

 

Gennemsnitspris (EUR/ton)

954

880

825

746

 

Indeks

100

92

87

78

Kilde:

Eurostat, Surveillance og Taekwangs spørgeskemabesvarelse.

(184)

Den ikkedumpede import fra Taekwang kom også ind i Unionen til priser, der lå under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger i hvert år i den betragtede periode, men over deres salgspriser i 2023, 2024 og undersøgelsesperioden.

(185)

Samtidig steg importen fra Taekwang til det højeste niveau i 2023 og faldt støt i 2024 og i undersøgelsesperioden. Markedsandelen blev mere end fordoblet i 2023, men faldt i 2024 og forblev stabil i undersøgelsesperioden.

(186)

Priserne på importen fra Kina var de laveste i 2022 og 2023, men lå over priserne på dumpingimporten i 2024 og undersøgelsesperioden, selv om de stadig lå under EU-erhvervsgrenens priser og produktionsomkostninger. Mængden af denne import var imidlertid minimal, selv om den gradvist steg, og der blev vundet markedsandele.

(187)

Endelig var der stort set ingen import fra andre tredjelande. Kommissionen konkluderede derfor, at denne import ikke kunne have haft en indvirkning på EU-markedet eller EU-brugerne.

(188)

På den anden side var importen fra Taekwang betydelig og solgtes til et niveau under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger. Selv om den udgjorde nogle få procentpoint af markedsandelen, havde den ikke samme indvirkning på EU-erhvervsgrenens priser som dumpingimporten, som var billigere end importen fra Taekwang i alle årene i den betragtede periode og meget større i mængder. Dette fremgår yderligere af, at priserne på importen fra Taekwang var højere end EU-erhvervsgrenens salgspriser i 2023, 2024 og undersøgelsesperioden.

(189)

Importen fra Kina blev imidlertid solgt til priser, der lå under EU-erhvervsgrenens enhedsproduktionsomkostninger og salgspriser i alle årene i den betragtede periode. Mængden af denne import var imidlertid lav, og den havde en markedsandel på 0-3 % i den betragtede periode.

(190)

Alt i alt kan det konstateres, at den billige import fra Taekwang og Kina også erobrede ca. 5 % af EU-erhvervsgrenens markedsandel. I betragtning af ovenstående var påvirkningen imidlertid ikke af en sådan art, at den svækkede årsagssammenhængen mellem den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra de pågældende lande, selv om den bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(191)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at importen fra tredjelande ikke svækkede årsagssammenhængen.

5.2.3.   EU-erhvervsgrenens eksportresultater

(192)

De tre EU-producenters eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12 —

De stikprøveudtagne EU-producenters eksportresultater

 

2022

2023

2024

Undersøgelsesperiode

Eksportmængde (i ton)

[450 000 –510 000 ]

[350 000 –410 000 ]

[250 000 –310 000 ]

[150 000 –210 000 ]

Indeks

100

80

59

43

Gennemsnitspris (EUR/ton)

931

755

678

651

Indeks

100

81

73

70

Kilde:

Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de tre EU-producenter

(193)

Eksporten af terephthalsyre faldt også gradvist i den betragtede periode. Eksportmængderne faldt med 20 % i 2023, med yderligere 21 % i 2024 og med yderligere 16 % i undersøgelsesperioden. Eksportpriserne viste samme faldende mønster som hjemmemarkedssalget, da EU-erhvervsgrenen fortsatte med at sænke priserne for også at dæmme op for tabet af eksportmarkeder.

(194)

Da eksporten udgjorde en relativt lav andel på [16-20] % af EU-producenternes samlede salg i begyndelsen af den betragtede periode og faldt til [11-15] % i undersøgelsesperioden, fremgår det imidlertid, at nedgangen i eksporten i bedste fald ville have haft en beskeden indvirkning og ikke svækker årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og EU-erhvervsgrenens skade.

5.2.4.   Produktionsomkostninger

(195)

Flere interesserede parter og Republikken Korea hævdede, at hovedårsagen til den forvoldte skade var høje produktionsomkostninger, og navnlig at EU-erhvervsgrenen var særlig sårbar over for energi- og elprischok på grund af Unionens historiske strukturelle afhængighed af import af energi fra Rusland.

(196)

Parterne påpegede, at årene 2022 og 2023 var præget af en kraftig stigning i omkostningerne til elektricitet og naturgas, da Unionen indførte sanktioner mod Rusland efter landets invasion af Ukraine, og naturgasforsyningerne faldt betydeligt.

(197)

Parterne hævdede, at den deraf følgende inflation og navnlig stigningen i priserne på elektricitet og råmaterialer, herunder paraxylen, som var specifik for Unionen, gav EU-erhvervsgrenen en konkurrencemæssig ulempe i forhold til importen fra Korea og Mexico.

(198)

Klageren anerkendte den kraftige stigning i produktionsomkostningerne i 2022 som følge af de kraftigt stigende energipriser efter den russiske invasion af Ukraine. Som det fremgår af tabel 7 ovenfor, var produktionsomkostningerne, selv om de faldt noget, også høje i 2023.

(199)

Dette svækker imidlertid ikke årsagssammenhængen mellem den stigende dumpingimport og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(200)

Det forhold, at priserne på dumpingimporten fra Korea og Mexico var de højeste i 2022, tyder på, at et miljø med høje omkostninger ikke kun var specifikt for Unionen.

(201)

Desuden faldt EU-produktionsomkostningerne hvert år i den betragtede periode og faldt endda betydeligt i 2024 og undersøgelsesperioden i forhold til 2022. Samtidig kom dumpingimporten til Unionen i stadig stigende mængder og til lavere priser, hvilket forhindrede EU-erhvervsgrenen i at hæve priserne til et niveau, der lå over produktionsomkostningerne.

(202)

Som det klart fremgår af tabel 10, var EU-erhvervsgrenens rentabilitet meget lavere i 2024 og undersøgelsesperioden (årene med lavere produktionsomkostninger) end i 2022 (året med de højeste produktionsomkostninger). Andre skadesindikatorer viser lignende mønstre. Den betydelige forværring af EU-erhvervsgrenens situation falder ikke tidsmæssigt sammen med perioden med de højeste produktionsomkostninger, men med den stigende tilstedeværelse af dumpingimport på EU-markedet.

(203)

Endelig fremhævede Kommissionen, at selv om de høje omkostninger kan have udgjort en bredere makroøkonomisk realitet for EU-erhvervsgrenen i 2022 og 2023, blev det konstateret, at importen fra Korea og Mexico fandt sted til dumpingpriser. Selv om højere produktionsomkostninger kan have været en udfordrende faktor, bryder eller svækker de derfor ikke årsagssammenhængen mellem importen til urimeligt høje priser, som trykkede EU-erhvervsgrenens priser og holdt dem nede, og den skade, der blev forvoldt EU-erhvervsgrenen.

5.3.   Konklusion vedrørende årsagssammenhæng

(204)

Som anført ovenfor faldt EU-producenternes salg med 29 % på baggrund af den faldende efterspørgsel på 14 % på EU-markedet i den betragtede periode. Selv om der generelt kunne forventes et vist tab af salgsmængder på et vigende marked, steg dumpingimporten med 13 % i samme periode.

(205)

Desuden kan lavprisimporten fra Taekwang og Kina også have bidraget til skaden, da den også steg i mængde og samlet set erobrede næsten 5 % af markedsandelen.

(206)

Denne stigning var imidlertid ikke så stor, at den svækkede årsagssammenhængen. EU-erhvervsgrenen mistede 7 procentpoint af markedsandelen i Unionen direkte til dumpingimporten, som blev solgt til priser, der lå under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger og under Taekwangs priser. For at dæmme op for yderligere tab af markedsandele og opretholde i det mindste en vis produktionsmængde fortsatte EU-producenterne med at sænke deres priser, så de lå under deres produktionsomkostninger, hvilket medførte massive tab i den betragtede periode.

(207)

Kommissionen skelnede mellem og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation i forhold til den skadevoldende virkning af dumpingimporten. Virkningen af faldende efterspørgsel, import fra tredjelande og eksportresultaterne var kun i begrænset omfang negativ for EU-erhvervsgrenens udvikling for så vidt angik tab af salgsmængder, markedsandel og rentabilitet.

(208)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen i denne fase, at dumpingimporten fra de pågældende lande forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade. Skaden bestod hovedsagelig af tab af markedsandele, pristryk og prisfald samt faldende rentabilitet.

6.   FORANSTALTNINGERNES OMFANG

(209)

For at fastsætte foranstaltningernes omfang undersøgte Kommissionen, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten havde forvoldt EU-erhvervsgrenen.

6.1.   Skadesmargen

(210)

Skaden ville blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne opnå en målfortjeneste ved at sælge til en målpris som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2c og 2d.

(211)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra det undersøgte land, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, udgifter til forskning og udvikling (FoU) og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %.

(212)

Først fastsatte Kommissionen en basisfortjeneste, der omfattede alle omkostninger under normale konkurrencevilkår. Da ikke alle tre EU-producenter kunne fremlægge pålidelige oplysninger for at påvise rentabiliteten af salget til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen før stigningen i dumpingimporten fra de pågældende lande, fastsatte Kommissionen basisfortjenesten med henblik på at fastsætte den ikkeskadevoldende pris til 6 %, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2c.

(213)

Flere interesserede parter anfægtede klagerens påstand om en målfortjenstmargen på [8-18] %, som blev foreslået i klagen. De hævdede, at målfortjenesten burde fastsættes til 6 %.

(214)

Kommissionen mindede om, at den målfortjeneste, der blev anvendt i klagen, var baseret på klagerens faktiske historiske fortjeneste på produktion af terephthalsyre. Da yderligere to EU-producenter besvarede spørgeskemaet, forsøgte Kommissionen i denne undersøgelse at fastsætte målfortjenesten i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c.

(215)

Som anført i betragtning 212 var Kommissionen imidlertid nødt til at fastsætte basisfortjenesten til 6 %, som er det minimumsniveau, der er fastsat i grundforordningens artikel 7, stk. 2c, da ikke alle EU-producenter kunne fremlægge pålidelige data med henblik på at vise rentabiliteten af salget til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen før stigningen i dumpingimporten fra det pågældende land. Parternes påstande med hensyn til målfortjenesten blev således irrelevante.

(216)

EU-erhvervsgrenen fremlagde beviser for, at dens investeringsniveau, forskning og udvikling (FoU) og innovation i den betragtede periode ville have været højere under normale konkurrencevilkår. Efter kontrolbesøget blev EU-erhvervsgrenens påstande anset for at være berettiget. For at afspejle dette i målfortjenesten beregnede Kommissionen forskellen mellem investeringsudgifter, FoU-udgifter og innovationsudgifter (»IFI-udgifter«) under normale konkurrencevilkår som fremlagt af EU-erhvervsgrenen og efterprøvet af Kommissionen med faktiske IFI-udgifter i den betragtede periode. Denne forskel, udtrykt i procent af omsætningen, lå på mellem [0-1,5] %.

(217)

Den procentsats, der blev beregnet for hver producent, blev lagt til den basisfortjeneste på 6 %, der er nævnt i betragtning 212, for at opnå deres målfortjeneste.

(218)

På denne baggrund fastsættes den ikkeskadevoldende pris på mellem [50–60] og [70–80] EUR/ton og fremkommer ved at anvende ovennævnte fortjenstmargen på hver af de tre EU-producenters produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden.

(219)

Endelig vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2d, de fremtidige omkostninger, der følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, samt af ILO-konventioner opført i bilag Ia (»fremtidige overholdelsesomkostninger«), og som EU-erhvervsgrenen vil pådrage sig i løbet af den periode, hvor foranstaltningen anvendes, i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. På grundlag af den dokumentation, som de tre EU-producenter fremlagde, fastsatte Kommissionen en yderligere omkostning på mellem [8-14] og [36-42] EUR/ton, afhængigt af de omkostninger, som hver producent afholdt. Denne forskel blev lagt til den ikkeskadevoldende pris nævnt i betragtning 218.

(220)

På dette grundlag beregnede Kommissionen en ikkeskadevoldende pris på [880 — 1 020] EUR/ton for samme vare for EU-erhvervsgrenen ved at anvende ovennævnte målfortjenstmargen på hver af de tre EU-producenters produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden og derefter lægge justeringerne til i henhold til artikel 7, stk. 2d, for hver enkelt varetype.

(221)

Kommissionen fastsatte derefter skadesmargenen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos de samarbejdsvillige stikprøveudtagne eksporterende producenter i Korea og på grundlag af Eurostat-priser for Mexico, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud, og den vejede gennemsnitlige ikkeskadevoldende pris for samme vare, som de tre EU-producenter solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vægtede gennemsnitlige cif-importværdi.

(222)

Skadestærsklen for »andre samarbejdsvillige virksomheder« og for »al anden import med oprindelse i det pågældende land« er defineret på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder og for importen, jf. betragtning 59-65 og 72-73.

Land

Virksomhed

Dumpingmargen (%)

Skadesmargen (%)

Korea

Samnam Petrochemical Co., Ltd.

6,2

34,7

Korea

Anden samarbejdsvillig virksomhed, der ikke indgik i stikprøven: Hanwha Impact Corporation

6,2

34,7

Korea

Al anden dumpingimport med oprindelse i det pågældende land

13,7

47,0

Mexico

Al import med oprindelse i det pågældende land

75,5

25,7

6.2.   Konklusion vedrørende foranstaltningernes omfang

(223)

På baggrund af ovenstående vurdering bør den midlertidige antidumpingtold fastsættes som følger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2:

Land

Virksomhed

Midlertidig antidumpingtold (%)

Korea

Samnam Petrochemical Co., Ltd.

6,2

Korea

Anden samarbejdsvillig virksomhed, der ikke indgik i stikprøven: Hanwha Impact Corporation

6,2

Korea

Al anden dumpingimport med oprindelse i det pågældende land

13,7

Mexico

Al import med oprindelse i det pågældende land

25,7

7.   UNIONENS INTERESSER

(224)

Da Kommissionen havde besluttet at anvende grundforordningens artikel 7, stk. 2, blev det undersøgt, om den klart kunne konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping, jf. grundforordningens artikel 21. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, heriblandt EU-erhvervsgrenens og brugernes interesser.

7.1.   EU-erhvervsgrenens interesser

(225)

EU-erhvervsgrenen har været stærkt tabsgivende i den betragtede periode. Den har mistet salgsmængder og markedsandel og har været tvunget til at holde priserne på et uholdbart niveau. Den vanskelige situation har allerede ført til lukning af flere produktionsanlæg i Unionen og tab af ca. 500 arbejdspladser. De vigtigste mikroøkonomiske skadesindikatorer for de tre EU-producenter, der stadig er i drift, forværredes også i den pågældende periode.

(226)

Som forklaret ovenfor var dumpingimporten den vigtigste årsag til denne skade. Indførelsen af antidumpingforanstaltninger vil derfor lette byrden ved urimelig prisfastsættelse og gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at hæve sine priser til et mere bæredygtigt niveau og sandsynligvis vende dette fald.

(227)

På den anden side vil en manglende indførelse af foranstaltninger sandsynligvis gøre det muligt at fortsætte disse forværrede tendenser og potentielt også eliminere resten af EU-erhvervsgrenen.

(228)

Det vil derfor være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres foranstaltninger.

7.2.   Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers/forhandleres interesser

(229)

Ingen ikke forretningsmæssigt forbundne importører eller forhandlere gav sig til kende i forbindelse med denne undersøgelse for at modsætte sig foranstaltningerne. Kommissionen konkluderede derfor, at indførelsen af foranstaltninger ikke ville være i modstrid med ikke forretningsmæssigt forbundne importørers/forhandleres interesser.

7.3.   Brugernes, forbrugernes eller leverandørernes interesser

(230)

Ti brugere deltog i denne undersøgelse og indsendte spørgeskemabesvarelser, mens flere af dem også fremsatte bemærkninger imod indførelsen af told. Fire af dem anmodede også om og blev indrømmet en høring for at uddybe deres holdning.

(231)

På grundlag af de foreliggende data anslog Kommissionen, at disse ti virksomheder beskæftiger i alt ca. 1 400 personer i det terephthalsyre-relaterede segment af deres virksomhed. Disse ti virksomheder tegner sig tilsyneladende for hele importen fra Korea og halvdelen af hele importen fra Mexico til Unionen. De fleste af dem anvender terephthalsyre i produktionen af PET.

(232)

I deres bemærkninger hævdede de brugere, der var imod tolden, for det meste, at enhver stigning i prisen på terephthalsyre, som var deres vigtigste råmateriale, vil gøre deres varer endnu mindre konkurrencedygtige over for importen til Unionen og på eksportmarkederne, da de er ekstremt prisfølsomme. Dette vil potentielt føre til, at de fjernes fra markedet, hvilket vil medføre en yderligere nedgang i efterspørgslen efter EU-erhvervsgrenens terephthalsyre og en risiko for hele værdikæden. Brugerne konkluderede derfor, at antidumpingforanstaltninger i sidste ende ikke ville tjene deres formål.

(233)

I deres spørgeskemabesvarelser indberettede kun to brugere en fortjeneste i undersøgelsesperioden, én bruger (Celanese Performance Solutions Switzerland Sàrl (»Celanese«)) indberettede ingen rentabilitetstal for deres aktiviteter i Unionen, mens de øvrige syv var tabsgivende, både i det terephthalsyre-relaterede segment af virksomheden og på det samlede virksomhedsniveau.

(234)

Selv om en af de to rentable brugere havde en relativ høj andel af terephthalsyre i deres samlede produktionsomkostninger og købte moderate mængder terephthalsyre fra de pågældende lande, var den meget rentabel i undersøgelsesperioden. Det blev anslået, at de med de nuværende toldsatser vil bevare en sund fortjeneste.

(235)

To andre brugere, Celanese og Envalior Deutschland GmbH, købte kun en meget begrænset del af deres terephthalsyre fra de pågældende lande. Det blev derfor konkluderet, at de ikke vil blive væsentligt påvirket af tolden.

(236)

For en af de resterende syv brugere udgør terephthalsyre en meget lille andel af deres samlede produktionsomkostninger. Denne bruger er imidlertid allerede tabsgivende og indkøber ca. halvdelen af sin terephthalsyre i de pågældende lande. De vil således sandsynligvis blive negativt påvirket af indførelsen af told, men i mindre omfang i betragtning af den lille andel, som terephthalsyre udgør af deres samlede produktionsomkostninger.

(237)

For de resterende seks brugere udgør terephthalsyre en større andel af deres samlede produktionsomkostninger, nemlig mellem 30 % og 75 %. De køber også mellem 20 % og 85 % af deres terephthalsyre fra de pågældende lande. Da det ud fra de nuværende data ikke var muligt at vurdere, hvor stor en del af deres forsyning der kommer fra Taekwang, som ikke vil være omfattet af tolden, og da alle disse brugere enten havde en negativ eller lav rentabilitet at bedømme ud fra det informationsniveau, der er til rådighed på nuværende tidspunkt, konkluderede Kommissionen, at tolden ville øge byrden for deres virksomhed.

(238)

Samtidig viser de data, der er fremlagt af de ti ovennævnte brugere, at de ti brugere samlet set køber ca. 1/3 af deres forsyning af terephthalsyre fra EU-erhvervsgrenen eller ca. 300 000 ton i alt. Disse brugere tegnede sig også for 90 % af den samlede import af terephthalsyre til Unionen i undersøgelsesperioden, dvs. ca. 730 000 ton.

(239)

Som det fremgår af tabel 1, blev efterspørgslen efter terephthalsyre på det frie marked i Unionen fastsat til mere end 2 mio. ton i undersøgelsesperioden. Det betyder, at der er brugere i Unionen, som tegner sig for den anden halvdel af markedet, dvs. ca. 1 mio. ton terephthalsyre, som de næsten udelukkende køber fra EU-erhvervsgrenen, og som ikke gav sig til kende for at modsætte sig tolden.

(240)

I betragtning af de enorme tab, som EU-erhvervsgrenen har lidt, ville dette, hvis de resterende EU-producenter også lukkede deres anlæg, fjerne en vigtig forsyningskilde for nogle af de ovennævnte ti brugere, der indsendte spørgeskemabesvarelser, og også for de brugere, der ikke gav sig til kende i forbindelse med undersøgelsen.

(241)

Hertil kommer, at selv om otte af disse brugere har været tabsgivende med en rentabilitet i undersøgelsesperioden på mellem -3 % og -15 %, befinder producenterne af terephthalsyre sig i en endnu mere usikker situation, og deres rentabilitet blev fastsat til -21 % i undersøgelsesperioden. I betragtning heraf og af, at det dumpingniveau, der blev konstateret for det største importland, Korea, er relativt lavt, konkluderede Kommissionen, at det generelt ikke var i strid med Unionens interesser at indføre foranstaltninger.

(242)

Desuden er PET-industrien, som næsten alle ovennævnte brugere, der indsendte spørgeskemabesvarelser, tilhører, allerede beskyttet af handelsbeskyttelsesforanstaltninger over for importen fra Indien og Kina. Disse foranstaltninger skaber derfor allerede en vis grad af beskyttelse af deres konkurrenceevne i efterfølgende produktionsled over for producenterne i disse lande.

(243)

Selv om otte af de ti brugere, der indsendte spørgeskemabesvarelser, har været tabsgivende, varierede deres rentabilitet i undersøgelsesperioden fra -3 % til -15 %. EU-producenterne af terephthalsyre befinder sig imidlertid i en endnu mere usikker situation, idet deres rentabilitet blev fastsat til -21 % i undersøgelsesperioden (jf. tabel 10).

(244)

Nogle parter hævdede desuden, at EU-erhvervsgrenen ikke har kapacitet til at imødekomme efterspørgslen i Unionen, og at det var grunden til, at det var nødvendigt at købe fra Korea og Mexico.

(245)

Kommissionen fremhævede i denne forbindelse, at formålet med antidumpingtold ikke er at lukke importen ude fra markedet, men at genskabe lige konkurrencevilkår på markedet.

(246)

Kommissionen fremhævede også, at selv i undersøgelsesperioden, efter at den samlede EU-produktionskapacitet næsten var halveret, havde EU-erhvervsgrenen stadig kapacitet til at dække 85 % af den samlede efterspørgsel i Unionen (både på det frie marked og det bundne marked). Desuden findes der mange alternative forsyningskilder: importen fra Taekwang vil ikke blive pålagt antidumpingtold, der er betydelig kapacitet til rådighed i Kina, og der er ved at blive installeret ny kapacitet i Tyrkiet. Der er derfor ingen risiko for forsyningsknaphed.

(247)

Under hensyntagen til alle disse overvejelser og i betragtning af, at det dumpingniveau, der blev konstateret for det største importland, Korea, er relativt lavt, konkluderede Kommissionen, at det generelt ikke var i strid med Unionens interesser at indføre foranstaltninger.

7.4.   Konklusion vedrørende Unionens interesser

(248)

På baggrund af ovenstående fastslog Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af terephthalsyre med oprindelse i Korea og Mexico på dette tidspunkt af undersøgelsen.

8.   MIDLERTIDIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(249)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(250)

Der bør indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger overfor dumpingimporten af terephthalsyre med oprindelse i Korea og Mexico i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Tolden blev fastsat på niveauet for dumpingmargenen eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der var lavest.

(251)

På grundlag af ovenstående bør de midlertidige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

Land

Virksomhed

Midlertidig antidumpingtold (%)

Korea

Samnam Petrochemical Co., Ltd.

6,2

Korea

Andre ikkesamarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven: Hanwha Impact Corporation

6,2

Korea

Al anden dumpingimport med oprindelse i det pågældende land

13,7

Mexico

Al import med oprindelse i det pågældende land

25,7

(252)

For Korea blev de individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i de pågældende lande, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »al anden import med oprindelse i det pågældende land«. Den bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(253)

For al import fra Mexico er den gældende toldsats satsen for »al import med oprindelse i det pågældende land«.

(254)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af denne forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af individuel antidumpingtold finder kun anvendelse ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »al anden import med oprindelse i det pågældende land«.

(255)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(256)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelse af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

9.   REGISTRERING

(257)

Som nævnt i betragtning 3 gjorde Kommissionen importen af den pågældende vare til genstand for registrering. Registreringen fandt sted med henblik på eventuel efterfølgende opkrævning af told med tilbagevirkende kraft i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4.

(258)

I betragtning af konklusionerne i den foreløbige fase bør registreringen af import ophøre.

(259)

Der er ikke truffet afgørelse om en eventuel anvendelse af antidumpingforanstaltninger med tilbagevirkende kraft på dette tidspunkt i sagen.

10.   OPLYSNINGER I DEN MIDLERTIDIGE FASE

(260)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a underrettede Kommissionen de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på GD TRADE's websted. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specifikt for dem.

(261)

Der blev ikke modtaget bemærkninger til nøjagtigheden af beregningerne. Samnam fremsatte bemærkninger inden for den fastsatte frist. Imidlertid vedrørte disse bemærkninger beregningsmetoden og vil derfor blive behandlet i den endelige fase.

11.   AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

(262)

I overensstemmelse med god forvaltningspraksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for en fastsat tidsfrist.

(263)

Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af terephthalsyre, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2917 36 00 (Taric-kode 2917 36 00 11) og med oprindelse i Republikken Korea (»Korea«) og De Forenede Mexicanske Stater (»Mexico«).

2.   De midlertidige antidumpingtoldsatser fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare, der fremstilles af nedenstående virksomheder:

Oprindelsesland

Virksomhed

Midlertidig antidumpingtold (%)

Taric-tillægskode

Korea

Samnam Petrochemical Co., Ltd.

6,2

88BN

Korea

Hanwha Impact Corporation

6,2

88BO

Korea

Al anden import med oprindelse i det pågældende land

13,7

8999

Mexico

Al import med oprindelse i det pågældende land

25,7

8999

3.   Antidumpingtolden finder ikke anvendelse på den koreanske eksporterende producent Taekwang Industrial Co., Ltd. (Taric-tillægskode 899BP).

4.   Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er anført for virksomhederne i stk. 2, er betinget af, at der fremlægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af én af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: Undertegnede bekræfter, at den (mængde i enhed, som vi anvender) af (den pågældende vare), der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i det pågældende land. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte. Indtil der fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for al anden import med oprindelse i det pågældende land.

5.   Den i stk. 1 omhandlede vares overgang til fri omsætning i Unionen er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.

6.   De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

1.   Interesserede parter skal indgive deres skriftlige bemærkninger vedrørende denne forordning til Kommissionen senest 15 kalenderdage efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

2.   Interesserede parter, som ønsker at anmode om en høring med Kommissionen, skal anmode herom senest 5 kalenderdage efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

3.   Interesserede parter, som ønsker at anmode om en høring med høringskonsulenten i handelsprocedurer, opfordres til at anmode herom senest 5 kalenderdage efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. Høringskonsulenten kan undersøge anmodninger, som indgives efter denne frist, og kan beslutte at imødekomme sådanne anmodninger, hvis det er hensigtsmæssigt.

Artikel 3

1.   Toldmyndighederne pålægges hermed at ophøre med den registrering af importen, der blev indført ved artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) 2025/2013.

2.   Oplysninger, der er indsamlet om varer, der er importeret til Unionen med henblik på forbrug højst 90 dage før ikrafttrædelsen af denne forordning, opbevares indtil den eventuelle ikrafttrædelse af endelige foranstaltninger eller denne procedures afslutning.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1 finder anvendelse i en periode på seks måneder.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. april 2026.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/1036/oj.

(2)  Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af terephthalsyre med oprindelse i Republikken Korea og Mexico (EUT C, C/2025/4539, 13.8.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/4539/oj).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/2013 af 8. oktober 2025 om at gøre importen af terephthalsyre med oprindelse i Republikken Korea og Mexico til genstand for registrering, (EUT L, 2025/2013, 9.10.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/2013/oj).

(4)   https://tron.trade.ec.europa.eu/investigations/case-history?caseId=2809.

(5)  For så vidt angår paraxylen og eddikesyre: Eurostat, For så vidt angår import- og eksporttransportomkostninger: Verdensbankgruppens Doing Business-rapport fra 2020 om Mexico; værdierne fra rapporten blev forhøjet med inflationsraten indtil undersøgelsesperioden i henhold til inflationsraterne fra Banco de México, for så vidt angår fragten fra Mexico til Unionen: Xeneta-platformen mod betaling af abonnement, for så vidt angår elektricitet: Comisión Federal de Electricidad; for så vidt angår naturgas: Comision Reguladora de Energia.

(6)  Database oprettet i overensstemmelse med artikel 55 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2015/2447/oj). Flere oplysninger findes på: https://taxation-customs.ec.europa.eu/online-services/online-services-and-databases-customs/surveillance-system_en.

(7)  Se f.eks. Indoramas pressemeddelelse: https://www.indoramaventures.com/en/updates/other-release/158/ivl-acquisition-of-cepsa-business-in-spain-complete#:~:text=Bangkok%2C%20Thailand%20%E2%80%93%2008%20April%202016,a%20subsidiary%20of%20Compa%C3%B1%C3%ADa%20Espa%C3%B1ola (sidst tilgået den: 17. februar 2026).

(8)  Se f.eks. Indoramas pressemeddelelse: https://www.indoramaventures.com/en/updates/other-release/172/ivl-announces-completion-of-expansion-of-pta-capacity-in-europe (senest tilgået den: 17. februar 2026).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2152 af 27. november 2019 om europæisk erhvervsstatistik og om ophævelse af ti retsakter på området erhvervsstatistik (EUT L 327 af 17.12.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/2152/oj).

(10)  Som det fremgår af tabel 7 for EU-erhvervsgrenens omkostninger og priser og tabel 11 for priserne på den ikkedumpede import fra Taekwang.

(11)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/957 af 6. juni 2017 om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af renset terephthalsyre og salte deraf med oprindelse i Republikken Korea (EUT L 144 af 7.6.2017, s. 27, ELI:). http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2017/957/oj.


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/801/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)