<!DOCTYPE html PUBLIC "yes" "xhtml1-strict.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<!--GENDOC2XHTML # converter_version: 1.2.10-->
  <head>
    <title>2023-05-202305C131202207760-00-TRA-DOC-DA-ORD-C-0776-22-202303229-07_00</title>
    <meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="Content-Type"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedDate"/>
    <meta content="0" name="MSIP_Label_6bd9ddd1-4d20-43f6-abfa-fc3c07406f94_ContentBits"/>
    <meta content="Commission Use" name="MSIP_Label_6bd9ddd1-4d20-43f6-abfa-fc3c07406f94_Name"/>
    <meta content="da-DK" name="Gendoc_Lang"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GenerationDate"/>
    <meta content="" name="IsFlattened"/>
    <meta content="1" name="NumProc"/>
    <meta content="Final" name="Gendoc_EditionType"/>
    <meta content="0001" name="Gendoc_CaseNumberSuite"/>
    <meta content="28/06/2023 17:10:30" name="Gendoc_LastVerificationDate"/>
    <meta content="" name="Gendoc_ProcedureNumber"/>
    <meta content="da" name="Gendoc_LangCode"/>
    <meta content="ORD" name="TypeDoc"/>
    <meta content="8Twjlgse/cW2AmA3BClhywiHBFPrZSd6hdxc4+T7a3xKGLyUEMjjUw9c98C6uWolhUv0ET362lcZSp9s7WONrx8MCvPl+qUI3P+asWADVV5ZbLb277vXxHviKLBTh7j4/BfqMAQ/SFo9xSvIFlAmKnT0h1OEgSh3Hfv6p81zeBY=" name="GenDocUID"/>
    <meta content="P" name="TypeProc"/>
    <meta content="" name="CreateCustomParts"/>
    <meta content="OK" name="ReadyToPublish"/>
    <meta content="pederma" name="Gendoc_User"/>
    <meta content="" name="EP_Mode"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGenerated"/>
    <meta content="" name="Gendoc_Vademecum"/>
    <meta content="true" name="MSIP_Label_6bd9ddd1-4d20-43f6-abfa-fc3c07406f94_Enabled"/>
    <meta content="b61d5315-b08a-4749-8086-3e5aa24f0d2c" name="MSIP_Label_6bd9ddd1-4d20-43f6-abfa-fc3c07406f94_ActionId"/>
    <meta content="0776" name="NumeroOrdre"/>
    <meta content="2022" name="Annee"/>
    <meta content="P" name="Gendoc_ProcedureType"/>
    <meta content="" name="EP_Version"/>
    <meta content="DA" name="Langue"/>
    <meta content="pederma" name="Gendoc_DGTGeneratedUser"/>
    <meta content="b24c8b06-522c-46fe-9080-70926f8dddb1" name="MSIP_Label_6bd9ddd1-4d20-43f6-abfa-fc3c07406f94_SiteId"/>
    <meta content="FAST_document_go_ok" name="Gendoc_LastVerificationStatus"/>
    <meta content="ORD_C" name="Gendoc_GendocTemplateType"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlockFlatP"/>
    <meta content="GenDoc 28/04/2023 09:51:17" name="Created"/>
    <meta content="" name="Canevas3_Vademecum"/>
    <meta content="2023-06-06T12:20:15Z" name="MSIP_Label_6bd9ddd1-4d20-43f6-abfa-fc3c07406f94_SetDate"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlock"/>
    <meta content="" name="Gendoc_CaseYear"/>
    <meta content="false" name="Generation_In_Progress"/>
    <meta content="C" name="Juridiction"/>
    <meta content="79735bbe79ab47e3a01b3dc756477308" name="DocumentIdentifier"/>
    <meta content="0776" name="Gendoc_CaseNumber"/>
    <meta content="ImportedWithoutSource" name="SdlIdentifier"/>
    <meta content="PV" name="NatureAff"/>
    <meta content="PV" name="Gendoc_CaseNature"/>
    <meta content="0001" name="NumSuite"/>
    <meta content="C" name="Gendoc_Juridiction"/>
    <meta content="Standard" name="MSIP_Label_6bd9ddd1-4d20-43f6-abfa-fc3c07406f94_Method"/>
  </head>
  <body>
    <div style="header">
      <div id="rId25" style="first"/>
      <div id="rId21" style="even">Kendelse af 8.5.2023 – sag C-776/22</div>
      <div id="rId22" style="default">Studio Legale Ughi e Nunziante mod EUIPO</div>
    </div>
    <p class="C19Centre" id="para-1" title="page-1">
      DOMSTOLENS KENDELSE (afdelingen for bevilling af appel)
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-2" title="page-1">
      8. maj 2023  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-1" href="#t-1">*</a>
</span>)
    </p>
    <p class="C71Indicateur" id="para-3" title="page-1">
      »Appel – EU-varemærker – bevilling af appel – artikel 170b i Domstolens procesreglement – anmodning, som redegør for et spørgsmåls betydning for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng eller udvikling – delvis bevilling af appel«
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-4" title="page-1">
      I sag C-776/22 P,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-5" title="page-1">
      angående appel i henhold til artikel 56 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, iværksat den 20. december 2022,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-6" title="page-1">
      Studio Legale Ughi e Nunziante, Rom (Italien), ved avvocati L. Cascone, A. Clemente, F. De Filippis og A. Marega,
    </p>
    <p class="C72Alineadroite" id="para-7" title="page-1">
      sagsøger,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-8" title="page-1">
      den anden part i appelsagen:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-9" title="page-1">
      Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO),
    </p>
    <p class="C72Alineadroite" id="para-10" title="page-1">
      sagsøgt i første instans,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-11" title="page-1">
      har
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-12" title="page-1">
      DOMSTOLEN (afdelingen for bevilling af appel),
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-13" title="page-1">
      sammensat af Domstolens vicepræsident, L. Bay Larsen, og dommerne M. Safjan og N. Jääskinen (refererende dommer),
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-14" title="page-1">
      justitssekretær: A. Calot Escobar,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-15" title="page-1">
      efter forslag fra den refererende dommer og efter at have hørt generaladvokat J. Richard de la Tour,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-16" title="page-1">
      afsagt følgende
    </p>
    <p class="C75Debutdesmotifs" id="para-17" title="page-1">
      Kendelse
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved sin appel har Studio Legale Ughi e Nunziante nedlagt påstand om ophævelse af kendelse afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 10. oktober 2022, Studio Legale Ughi e Nunziante mod EUIPO – Nunziante og Ughi (UGHI E NUNZIANTE) (T-389/22, ikke trykt i Sml., herefter »den appellerede kendelse«, EU:T:2022:662), hvorved Retten frifandt Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) i det af Studio Legale Ughi e Nunziante anlagte søgsmål med påstand om annullation af afgørelse truffet den 8. april 2022 af Femte Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 407/2021-5) vedrørende en sag om fortabelse af varemærket Ughi e Nunziante.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Anmodningen om bevilling af appel</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til artikel 58a, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol er behandlingen af en appel, der iværksættes til prøvelse af Rettens afgørelser vedrørende en afgørelse truffet af en uafhængig appelinstans ved EUIPO, betinget af en forudgående bevilling fra Domstolen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til statuttens artikel 58a, stk. 3, admitteres appellen helt eller delvist i henhold til den i Domstolens procesreglement fastsatte fremgangsmåde, når den rejser et vigtigt spørgsmål for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng eller udvikling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til procesreglementets artikel 170a, stk. 1, skal appellanten i de situationer, der er omhandlet i den nævnte statuts artikel 58a, stk. 1, som bilag til sit appelskrift vedlægge en anmodning om bevilling af appellen, hvori den pågældende redegør for det vigtige spørgsmål, som appellen rejser for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng eller udvikling, og som indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige for, at Domstolen kan påkende denne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til dette procesreglements artikel 170b, stk. 1 og 3, træffer Domstolen afgørelse om anmodningen om bevilling af appel hurtigst muligt ved begrundet kendelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til procesreglementets artikel 170b, stk. 4, andet punktum, forkyndes den i foregående præmis nævnte kendelse sammen med appellen for parterne i den pågældende sag for Retten og skal, når appellen admitteres delvist, præcisere de anbringender eller led i appellen, som svarskriftet skal være rettet mod.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellantens argumentation</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">7</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Til støtte for sin anmodning om bevilling af appel har appellanten gjort gældende, at de tre appelanbringender, der vedrører for det første en tilsidesættelse af artikel 119 og 126 i Rettens procesreglement, for det andet en tilsidesættelse af artikel 19 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol og af artikel 51 i Rettens procesreglement, og for det tredje en tilsidesættelse af artikel 47 og 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) og eventuelt af artikel 51, stk. 4, og artikel 55, stk. 1, i Rettens procesreglement, alle rejser et vigtigt spørgsmål for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng eller udvikling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">8</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dette er tilfældet med det første appelanbringende, hvorved appellanten har gjort gældende, at Retten tilsidesatte artikel 119 og 126 i Rettens procesreglement, for så vidt som denne kendelse ikke er tilstrækkeligt begrundet. Den appellerede kendelse indeholder nemlig ingen argumentation, der kan begrunde, at kravet om advokatens uafhængighed finder anvendelse i det tilfælde, hvor appellanten er et advokatkontor, hvis repræsentanter for Retten i øvrigt er tilknyttet dette kontor. Retten undlod endvidere at begrunde sin konstatering i den appellerede kendelses præmis 16, hvorefter den blotte omstændighed, at de befuldmægtigede advokater var medlemmer af sammenslutningen, kunne udelukke deres uafhængighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">9</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det andet appelanbringende har appellanten gjort gældende, at Retten har tilsidesat artikel 19 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol og artikel 51 i Rettens procesreglement, idet den traf afgørelse i strid med Domstolens praksis vedrørende kravet om advokaters uafhængighed, hvorefter de interesser, der beskyttes af dette krav, er beskyttelse og forsvaret af klientens interesser (jf. i denne retning dom af 14.7.2022, Universität Bremen mod REA, C-110/21 P, EU:C:2022:555).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">10</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten begik derfor en retlig fejl ved at anse en partner i et advokatfirma, der er sagsøger for Retten, for ikke at være uafhængig. Sagsøgeren har i denne forbindelse for det første anført, at der i den italienske retsorden ikke er noget ansættelsesforhold mellem en faglig sammenslutning og en af dens medlemmer, idet advokaterhvervet i Italien er strukturelt uforenelig med status som ansat i italiensk rets forstand. For det andet er medlemmernes levering af tjenesteydelser til sammenslutningen fuldt ud omfattet af denne ret og af de fagetiske regler, der regulerer udøvelsen af erhvervet i Italien, og som alle fastsætter pligten til advokatens uafhængighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">11</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanten har desuden henvist til den praksis fra Domstolen, der følger af dom af 24. marts 2022, PJ og PC/EUIPO (C-529/18 P og C-531/18 P, EU:C:2022:218, præmis 72), hvorefter den omstændighed, at der foreligger et civilretligt kontraktforhold mellem en advokat og dennes klient, ikke er tilstrækkelig til at antage, at denne advokat befinder sig i en situation, der klart skader vedkommendes mulighed for at forsvare sin klients interesser under overholdelse af uafhængighedskriteriet. I virkeligheden indebærer situationen for en advokat, der er tilknyttet et advokatkontor, og som sidstnævnte har bemyndiget til at repræsentere sig som sagsøger for Den Europæiske Unions Ret, ikke nogen interessekonflikt, men kan snarere indebære et interessefællesskab.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">12</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanten har således konkluderet, at den appellerede kendelse er »forankret« i en tidligere retspraksis og ikke tager hensyn til Domstolens seneste »ændring« af denne retspraksis, hvilket alvorligt skader EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng eller udvikling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">13</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det tredje appelanbringende om tilsidesættelse af navnlig chartrets artikel 47 og 52 har appellanten kritiseret Retten for ikke at have tilladt berigtigelse af søgsmålet med den begrundelse, at adgangen til at foretage denne berigtigelse ikke udtrykkeligt er fastsat i dennes procesreglement, og følgelig for at have afvist sagen automatisk. Retten så således bort fra den omstændighed, at kravet om advokatens uafhængighed udspringer af retspraksis, og at adgangen til berigtigelse derfor ikke er udtrykkeligt foreskrevet, da der ikke findes regler om uafhængighed i dette reglement. Dette krav er i øvrigt blevet fastsat i strid med nødvendigheden af en lovgivningsmæssig bestemmelse som omhandlet i chartrets artikel 52.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">14</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at i tilfælde af manglende repræsentation respekterede den automatiske afvisning af søgsmålet ikke det væsentligste indhold af retten til domstolsprøvelse, proportionalitetsprincippet, medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner og EU-medlemsstaternes nationale lovgivning og praksis.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">15</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår imidlertid af det ovenstående, at det tredje anbringende rejser et vigtigt spørgsmål for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng og udvikling, idet der ellers ville foreligge en alvorlig tilsidesættelse af de rettigheder, der er sikret ved chartret og chartrets bestemmelser om mulighederne for at begrænse disse rettigheder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolens bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">16</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal indledningsvis bemærkes, at det påhviler appellanten at godtgøre, at de spørgsmål, der er rejst i appellen, er vigtige for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng eller udvikling (kendelse af 10.12.2021, EUIPO mod The KaiKai Company Jaeger Wichmann, C-382/21 P, EU:C:2021:1050, præmis 20 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">17</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Desuden fremgår det af artikel 58a, stk. 3, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, sammenholdt med Domstolens procesreglements artikel 170a, stk. 1, og artikel 170b, stk. 4, andet afsnit, at en anmodning om bevilling af appel skal indeholde alle de oplysninger, som gør det muligt for Domstolen at træffe afgørelse om denne anmodning og, hvis appellen admitteres delvist, at fastslå de appelanbringender eller de dele af appellen, som svarskriftet skal være rettet mod. Henset til, at ordningen med forudgående bevilling af appellerne som omhandlet i denne statuts artikel 58a har til formål at begrænse Domstolens prøvelse til spørgsmål, der har betydning for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng eller udvikling, skal kun de anbringender, der rejser sådanne spørgsmål, og som er godtgjort af appellanten, således behandles af Domstolen i forbindelse med appellen (kendelse af 10.12.2021, EUIPO mod The KaiKai Company Jaeger Wichmann, C-382/21 P, EU:C:2021:1050, præmis 21, og af 30.1.2023, bonnanwalt mod EUIPO, C-580/22 P, EU:C:2023:126, præmis 11).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">18</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En anmodning om bevilling af appel skal således under alle omstændigheder klart og præcist angive de anbringender, som appellen er baseret på, identificere det retlige spørgsmål, der er rejst ved hvert enkelt anbringende, med den samme klarhed, og præcisere, hvorvidt dette spørgsmål er vigtigt for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng eller udvikling, og specifikt redegøre for grundene til, at det pågældende spørgsmål er vigtigt i forhold til det påberåbte kriterium. Navnlig hvad angår appelanbringenderne skal anmodningen om bevilling af appel omfatte en præcisering af den EU-retlige bestemmelse eller den retspraksis, der er blevet tilsidesat i den appellerede dom eller kendelse, en kortfattet redegørelse for, hvori den retlige fejl, som Retten angiveligt har begået, består, og en angivelse af, i hvilket omfang denne fejl har påvirket resultatet af den appellerede dom eller kendelse. Når den retlige fejl, der påberåbes, følger af en tilsidesættelse af retspraksis, skal det i anmodningen om bevilling af appel angives kortfattet, men klart og præcist, for det første hvor den påståede tilsidesættelse findes ved angivelse af såvel de præmisser i den appellerede dom eller kendelse, som appellanten anfægter, som de præmisser i Domstolens eller Rettens afgørelse, som er blevet tilsidesat, og for det andet de konkrete grunde til, at en sådan tilsidesættelse rejser et vigtigt spørgsmål for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng eller udvikling (jf. kendelse af 10.12.2021, EUIPO mod The KaiKai Company Jaeger Wichmann, C-382/21 P, EU:C:2021:1050, præmis 22, og af 30.1.2023, bonnanwalt mod EUIPO, C-580/22 P, EU:C:2023:126, præmis 12).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">19</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I overensstemmelse med princippet, hvorefter bevisbyrden påhviler den, der anmoder om bevilling af appel, skal appellanten godtgøre, at appellen uafhængigt af de retlige spørgsmål, som den pågældende påberåber sig i sin appel, rejser et eller flere vigtige spørgsmål for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng eller udvikling, idet dette kriterium er mere vidtrækkende end den appellerede dom og i sidste ende appellen (kendelse af 16.11.2022, EUIPO mod Nowhere, C-337/22 P, EU:C:2022:908, præmis 32, og af 30.1.2023, bonnanwalt mod EUIPO, C-580/22 P, EU:C:2023:126, præmis 15).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">20</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne påvisning indebærer i sig selv, at eksistensen af sådanne spørgsmål og betydningen heraf skal godtgøres ved angivelse af konkrete oplysninger, der vedrører det pågældende tilfælde, og ikke blot generelle argumenter (kendelse af 16.11.2022, EUIPO mod Nowhere, C-337/22 P, EU:C:2022:908, præmis 33, og af 30.1.2023, bonnanwalt mod EUIPO, C-580/22 P, EU:C:2023:126, præmis 16).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">21</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det foreliggende tilfælde skal det for det første fastslås, at anmodningen om bevilling af appel præcist og klart angiver de tre anbringender, der er påberåbt i forbindelse med appellen, hvoraf det første vedrører en tilsidesættelse af artikel 119 og 126 i Rettens procesreglement, det andet vedrører en urigtig anvendelse af Domstolens praksis vedrørende anvendelsen af artikel 19, tredje afsnit, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol og artikel 51 i Rettens procesreglement, og det tredje vedrører en tilsidesættelse af chartrets artikel 47 og 52 samt eventuelt af artikel 51, stk. 4, og artikel 55, stk. 1, i Rettens procesreglement.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">22</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad for det andet angår det første anbringende bemærkes, at anmodningen om bevilling af appel i tilstrækkelig grad angiver, hvori den påståede fejl som følge af tilsidesættelsen af artikel 119 og 126 i Rettens procesreglement består. Det fremgår nemlig af denne anmodning, at den angivelige fejl består i den omstændighed, at den appellerede kendelse for det første ikke er tilstrækkeligt begrundet, idet Retten blot henviste til en af sine tidligere afgørelser, hvori den heller ikke havde begrundet anvendelsen af kravet om advokatens uafhængighed i det tilfælde, hvor appellanten var et advokatkontor, og et af appellantens medlemmer repræsenterede den pågældende for Retten, uden dog at fremføre et fuldstændigt ræsonnement på dette punkt. For det andet undlod Retten, selv om den henviste til den i den appellerede kendelse, at tage hensyn til og anvende Domstolens nyeste praksis på området.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">23</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv om appellanten har identificeret det spørgsmål, der er rejst med det første anbringende, og som i det væsentlige består i at fastslå, om der foreligger en begrundelsesmangel i det tilfælde, hvor Retten nøjes med ved analogi at henvise til tidligere afgørelser vedrørende det pågældende punkt uden at anføre et fuldstændigt ræsonnement herom, har appellanten derimod under alle omstændigheder ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, hvorledes den angivelige manglende begrundelse i den appellerede kendelse rejser et vigtigt spørgsmål for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng eller udvikling. Appellanten, som blot har påberåbt sig generelle argumenter, har nemlig ikke fremlagt nogen oplysninger, der godtgør, at dette anbringende rejser et spørgsmål, hvis betydning går ud over rammerne for den appellerede kendelse og i sidste ende for appellen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">24</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad for det tredje angår det spørgsmål, der rejses ved det andet appelanbringende, skal det fastslås, at anmodningen om bevilling af appel i tilstrækkelig grad redegør for, hvori den angivelige fejl i form af manglende hensyntagen til retspraksis består, i hvilket omfang denne angivelige fejl har påvirket konklusionen i den appellerede kendelse, og de konkrete grunde til, at en sådan fejl, hvis den påvises, vil rejse et vigtigt spørgsmål for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng eller udvikling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">25</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår nemlig af denne anmodning, at den angivelige fejl består i den omstændighed, at den retspraksis, der følger af dom af 14. juli 2022, Universität Bremen mod REA (C-110/21 P, EU:C:2022:555, præmis 67) – hvorefter det krav om advokatens uafhængighed, der er fastsat i EU-retten, skal fortolkes således, at det begrænser de tilfælde, hvor der skal ske afvisning, til alene de tilfælde, hvor det klart fremgår, at den pågældende repræsentant ikke er i stand til at varetage sin forsvarsopgave ved bedst muligt at varetage sin klients interesser, således at søgsmålet skal afvises i klientens interesse – er blevet tilsidesat i den appellerede kendelse. I anmodningen om bevilling af appel gøres det gældende, at såfremt det fastslås, at der var tale om en sådan fejl, skulle søgsmålet ved Retten være blevet antaget til realitetsbehandling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">26</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgeren har desuden identificeret det spørgsmål, der er rejst med det andet anbringende, som i det væsentlige består i at afgøre, om den retspraksis, der følger af dom af 14. juli 2022, Universität Bremen mod REA (C-110/21 P, EU:C:2022:555, præmis 67), vedrørende anvendelsen af artikel 19, tredje afsnit, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, indebærer, at advokater, der er selskabsdeltagere i et advokatfirma og bemyndiget af dette, opfylder kravet om uafhængighed som defineret af Domstolen. Ved at fremhæve, at der i italiensk ret ikke er noget ansættelsesforhold mellem en advokatsammenslutning og et af dens medlemmer, og at det medlem, der har fået fuldmagt til at repræsentere sammenslutningen i en retssag, ikke kan have en interessekonflikt med sammenslutningen, lader appellanten forstå, at det retlige spørgsmål, der rejses med det andet anbringende, går ud over rammerne for appellen, eftersom besvarelsen af dette spørgsmål vil have virkninger, der rækker langt videre end det foreliggende tilfælde. Således har appellanten redegjort for de konkrete grunde til, at et sådant spørgsmål er vigtigt for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng eller udvikling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">27</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad for det fjerde angår det spørgsmål, der rejses ved appellens tredje anbringende, skal det fastslås, at anmodningen om bevilling af appel i tilstrækkelig grad redegør for, hvori den angivelige fejl i form af manglende hensyntagen til retspraksis består, i hvilket omfang denne angivelige fejl har påvirket konklusionen i den appellerede kendelse, og de konkrete grunde til, at en sådan fejl, hvis den anses for godtgjort, rejser et vigtigt spørgsmål for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng eller udvikling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">28</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår nemlig af denne anmodning, at den angivelige retlige fejl i det væsentlige består i den omstændighed, at Retten efter at have fastslået, at de tre advokater, som repræsenterede sagsøgeren for Retten, ikke var uafhængige, fastslog, at der ikke i Rettens procesreglement var fastsat nogen udtrykkelig mulighed for berigtigelse. I modsat fald ville appellanten nemlig have haft mulighed for at forhindre, at søgsmålet blev afvist.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">29</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endvidere har appellanten dels identificeret det spørgsmål, der er rejst med det tredje anbringende, som i det væsentlige består i at fastslå, om chartrets artikel 47 og 52 – når en part ifølge Retten ikke er behørigt repræsenteret af en advokat som omhandlet i artikel 19 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol – indebærer, at Retten, inden den træffer en afgørelse om frifindelse, skal underrette den nævnte part herom for at give denne mulighed for at lade sig repræsentere behørigt. Dels fremgår det af anmodningen om bevilling af appel, at betydningen af en eventuel forpligtelse for Retten til at give en appellant mulighed for at berigtige sit søgsmål, inden den fastslår, at søgsmålet ikke kan antages til realitetsbehandling, idet de rettigheder, der er fastsat i chartret, ellers ville blive tilsidesat, går ud over rammerne for den appellerede kendelse alene. I denne henseende skal det bemærkes, at et sådant spørgsmål ikke er knyttet til et specifikt område af EU-retten, men vedrører enhver form for tvist, der indbringes for Retten, og for hvilken der kræves repræsentation af en advokat som omhandlet i artikel 19, tredje afsnit, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">30</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til de oplysninger, som appellanten har fremlagt, skal det fastslås, at dennes anmodning i tilstrækkelig grad godtgør, at appellen rejser et vigtigt spørgsmål for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng eller udvikling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">31</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af ovenstående betragtninger skal det andet og det tredje anbringende, som svarskriftet skal omhandle, tages til følge og i øvrigt forkastes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsomkostninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">32</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår af procesreglementets artikel 170b, stk. 4, at når appellen admitteres helt eller delvist i henhold til de kriterier, der er anført i artikel 58a, stk. 3, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, fortsætter sagen i overensstemmelse med det nævnte reglements artikel 171-190a.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">33</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til procesreglementets artikel 137, som finder anvendelse på appelproceduren i henhold til samme reglements artikel 184, stk. 1, træffes der afgørelse om sagsomkostninger ved den dom eller kendelse, hvormed sagens behandling ved Domstolen afsluttes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">34</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Eftersom anmodningen om bevilling af appel er taget til følge, skal afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C41DispositifIntroduction" id="para-56" title="page-7">
      Af disse grunde bestemmer Domstolen (afdelingen for bevilling af appel):
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellen admitteres delvist.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Svarskriftet skal omhandle det andet og det tredje appelanbringende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <div class="signatures">
<p class="C77Signatures" id="para-60" title="page-7">
<span class="signatory">Underskrifter</span>
</p>
</div>
    <div/>
  <hr class="note"/>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-1" href="#c-1">*</a>
</span>) Processprog: italiensk.</p>
</body>
</html>
