3.Artikel 4, stk. 7, har følgende ordlyd:Maksimumsgrænsen gælder ikke for støtte til bygning og ombygning af skibe, når denne støtte ydes som udviklingsbistand til et udviklingsland. Støtten kan betragtes som forenelig med det fælles marked, hvis den opfylder de betingelser, som OECD's arbejdsgruppe nr. 6 har fastlagt på dette område i sin aftale om fortolkningen af artikel 6, 7 og 8 i det OECD-arrangement, der er nævnt i stk. 6 ...
Alle sådanne individuelle støtteprojekter skal anmeldes til Kommissionen, inden de iværksættes. Kommissionen kontrollerer det særlige udviklingsaspekt i forbindelse med den planlagte støtte, og at støtten falder ind under det i første afsnit nævnte programMin fremharvelse.
.
15.Ved stævning registreret den 26. november 1992 har Forbundsrepublikken Tyskland nedlagt påstand om annullation af denne beslutning, og subsidiært om annullation af beslutningens artikel 2 og 3, idet den har gjort det følgende gældende:Den planlagte støtte er udviklingsbistand i henhold til artikel 4, stk. 7, i det syvende direktiv. Den er i overensstemmelse med de kriterier for, om der er tale om udviklingsbistand, som er fastlagt af OECD og fortolket i Kommissionens skrivelse til medlemsstaterne af 3. januar 1989SG(89)D/11 om anvendelsen af Rådets tidligere direktiv S7/167/EØF af 26.1.1987, hvis ordlyd var identisk (EFT L 69, s. 55) (bilag 11 til stævningen).
. Den betingelse, der i forbindelse med EØF-traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), er opstillet i ovennævnte dom af 17. september 1980 (sag 730/79, Philip Morris mod Kommissionen), om, at bistanden skal være nødvendig for den støttemodtagende virksomhed, gælder ikke på anvendelsesområdet for artikel 4, stk. 7.
Den omtvistede beslutning er truffet under anlæggelse af et urigtigt skøn.
Den krænker tre grundlæggende fællesskabsretlige principper:
lighedsprincippet
princippet om beskyttelse af den berettigede forventning
sagsøgerens ret til kontradiktion.
<TI><P>Er den påtænkte stotte udviklingsbistand i henhold til artikel 4, stk. 7, i det syvende direktiv?</P></TI>23.Det bestemmes i artikel 92, stk. 3, at:Som forenelige med fællesmarkedet kan betragtes:
- a)...
- b)...
- c)...
- d)andre former for støtte, hvorom Rådet på forslag af Kommissionen træffer beslutning med kvalificeret flertal
Min frcmhævelsc.
.
24.I dom af 18. maj 1993, Belgien mod KommissionenForenede sager C-356/90 og C-180/91, Sml. I, s. 2323.
fastslog Domstolen med hensyn til Rådets direktiv 87/167/EØFAf 26.1.1987 om stolte til skibsbygningsindustrien (EFT L 69, s. 55).
, der som det syvende direktiv, der erstattede det, var vedtaget med hjemmel i artikel 92, stk. 3, litra d), at... Rådet i overensstemmelse med formålet med artikel 92, stk. 3, og med udgangspunkt i antagelsen af, at støtten til skibsbygningsindustrien er traktatstridig, har taget hensyn til en række økonomiske og sociale krav og herudfra gjort brug af den i traktaten anerkendte mulighed for alligevel at anse støtten for forenelig med fællesmarkedet, såfremt den overholder de i direktivet [...] indeholdte undtagelseskriterierPræmis 30.
.
25.Dette ræsonnement kan overføres på det syvende direktiv, der kun afviger fra det foregående på mindre afgørende punkter (de to direktiver har i al væsentlighed den samme artikel 4). Det drejer sig således om en undtagelsesordning, som nødvendigvis forudsætter, at den nævnte støtte fra starten er uforenelig med fællesmarkedetPræmis 33.
.26.Hvorledes er kompetencefordelingen mellem Kommissionen og Rådet, når Rådet anvender artikel 92, stk. 3, litra d)?27.Det står fast, at Kommissionen med forbehold af Domstolens kontrol har kompetence til at vurdere foreneligheden med fællesmarkedet af en nærmere bestemt støtteJf. dom af 17.3.1993, forenede sager C-72/91 og C-73/91, Sloman Neptun Schiffahrts, Sml. I, s. 887, præmis 11.
. Rådet derimod har kun den kompetence til at gøre undtagelse, som tilkommer det i henhold til artikel 93, stk. 2, tredje afsnitSe f.eks. Rådets beslutning 73/209/EØF af 24.7.1973 om støtteordningen i Det Forenede Kongerige til fordel for raffinering af råsukker (EFT L 207, s. 47).
.28.Kompetencefordelingen mellem Rådet og Kommissionen i artikel 92, stk. 3, litra d), er således klar. Mens Rådet kan udstrække listen over støtte, der kan erklæres for forenelig, ved at fastsætte en abstrakt og generel ramme (former for støtte), kan kun Kommissionen foretage den konkrete undersøgelse af, om en støtte, der falder ind under den kategori, som Rådet har opstillet, er forenelig med traktaten. Rådet træder således ikke i stedet for Kommissionen ved den konkrete vurdering af foreneligheden af en bestemt støtte. Når Rådet anvender artikel 93, stk. 2, tredje afsnit, træffer det endvidere afgørelse på begæring af en medlemsstat og med enstemmighed, hvorimod det — når det udvider antallet af former for støtte i henhold til artikel 92, stk. 3, litra d) — træffer afgørelse med kvalificeret flertal.29.Hvilken kompetence har Kommissionen i henhold til denne bestemmelse?30.Vi ved, at Kommissionen, når den erklærer de i artikel 92, stk. 3, litra a), b) og c), nævnte former for støtte for forenelige med fællesmarkedet, har fået tillagt et skøn, hvis udøvelse indebærer økonomiske og sociale vurderinger, som må foretages i en fællesskabssammenhængOvcnnxvntc dom i sagen Philip Morris mod Kommissionen, præmis 24, min fremhævelse. Se endvidere dom af 21.3.1991, sag C-303/88, halien mod Kommissionen, Sml. I. s. 1433, præmis 34. Domstolens praksis på delle omrade er fast.
.31.Med hensyn til disse kategorier af støtte indrømmer Domstolen, at Kommissionens skøn er mere eller mindre vidt; ... af anvendelsen af ordene usædvanlig og alvorlig i undtagelsesbestemmelsen i litra a) [fremgår det], at denne kun angår områder, hvor den økonomiske situation er meget dårlig i forhold til Fællesskabet som helhed. Hvad derimod angår undtagelsesbestemmelsen i litra c), har denne en større rækkevidde, idet den indeholder hjemmel til at fremme udviklingen i bestemte områder, uden at de i litra a) nævnte økonomiske betingelser behøver at være opfyldt, mens det dog er en forudsætning, at den herved ydede støtte ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesseDom al 14.10.1987, sag 248/84, Tyskland mod Kommissionen, Sml. s. 4013, pr.vmis 19.
.32.Visse forfattere har endog hævdet, at der var indrømmet Kommissionen en meget vid beføjelse til at intervenere, netop for at udfylde det tomrum i retsreglerne, der skyldes, at Rådet ikke har foretaget en regulering i henhold til traktatens artikel 92, stk. 3, litra d), og artikel 94:Kommissionen har de facto måttet træde i stedet for det mellemstatslige organ og på dettes vegne udøve en form for ukendt lovgivningsbeføjelseC. Bhumann: -Régime des aides d'Élat: jurisprudence réceme de la Cour de lustice-. Revue du Marche)e commun, 1992. s. 721.
.
33.Hvad er imidlertid omfanget af Kommissionens skønsbeføjelse, når Rådet med hjemmel i artikel 92, stk. 3, litra d), bestemmer, hvilke former for støtte der kan anses for at være forenelige med fællesmarkedet?34.Domstolen har allerede i dom af 18. maj 1993, Belgien mod KommissionenN.vvnt ovenfor. |í. lodnoīe 20.
, stiltiende afgjort, at denne skønsbeføjelse omfattede disse former for støtte, idet Domstolen udtalte, at... artikel 92, stk. 3, litra d), [giver] mulighed for, at Rådet på forslag af Kommissionen og med kvalificeret flertal kan beslutte, at andre former for støtte end de støtteformer, der er nævnt under litra a), b) og c), kan betragtes som forenelige med fællesmarkedetPræmis 26, min fremhævelse.
.
35.Denne beføjelse kan udledes af selve ordlyden af artikel 4, stk. 7, i det syvende direktiv, hvori følgende bestemmes:Støtten (til bygning og ombygning af skibe, når denne støtte ydes som udviklingsbistand) kan betragtes som forenelig med det fælles marked ...Min fremhævelse. Jf. endvidere artikel 4, stk. 1.
.
36.Jeg skal nu undersøge betingelserne for at anvende denne bestemmelse.37.Skibsbygningsindustrien befinder sig i en ganske bestemt situation.38.Denne industri er berørt af konkurrencefordrejning på verdensmarkedet, og skibsbygning i Fællesskabet ville ikke kunne beskytte sig mod konkurrence udefra ... ved toldlovgivningsforanstaltninger eller andre handelspolitiske foranstaltninger uden at skade skibsrederne i Fællesskabet, der driver deres virksomhed på et internationalt markedTredje betragtning til Rådets direktiv 69/262/EØF af 28.7.1969 om støtte til skibsbygning til udligning af konkurrencefordrejningen på det internationale marked (org. ref.: JO L 206, s. 25).
.39.De på hinanden følgende aftaler, som er indgået inden for OECD, har givet mulighed for at afbøde denne konkurrencefordrejning ved at begrænse og harmonisere kreditvilkårene ved eksport af skibeJf. den sjette betragtning til Rådets direktiv 78/338/EØF af 4.4.1978 om støtte til skibsbygningsindustrien (EFT L 98, s. 19) og den femte betragtning til Rådets direktiv 75/432/EØF af 10.7.1975 om støtte til skibsbygning (EFT L 192, s. 7).
.40.I bilaget til resolutionen vedtaget af Rådet for OECD den 3. august 1981 om revision af aftalen om kredit ved eksport af skibe fastsættes det i sjette afsnit, at en kontraherende part i et særligt tilfælde kan give gunstigere vilkår for genuine aid reasonsBilag 12 til stævningen.
. Særligt skal de øvrige aftaleparter forudgående underrettes herom med en rimelig fristDen af Forbundsrepublikken Tysldand godkendte støtte blev således meddelt OECD.
.41.I dokument C/WP6(84)3 med titlen Revision af definitioner i og administrative procedurer for arrangementet om kredit ved eksport af skibe af 18. januar 1984Bilag 13 til stxvningen.
har OECD's arbejdsgruppe nr. 6 for skibsbygning nærmere fastlagt betingelserne for anvendelse af det ovennævnte sjette afsnit.42.Der skal være tale om offentlig udviklingsbistand (official development assistance). Den faktiske ejer skal have bopæl i modtagerlandet og må ikke være et stille datterselskab af et udenlandsk selskab. Endelig skal ejeren forpligte sig til ikke at sælge sidbet igen uden at have indhentet sin egen regerings godkendelse.43.I et tillæg af 30. januar 1985 har arbejdsgruppen nærmere fastlagt begrebet offentlig udviklingsbistandBilag 14 til stxvningen.
Ved Offentlig udviklingsbistand forstås alle økonomiske midler, der af offentlige institutioner, herunder lokale myndigheder, eller deres administrative organer stilles til rådighed for udviklingslande og multilaterale institutioner, og som opfylder følgende kriterier:
- a)De skal ydes med det hovedformål at fremme den økonomiske udvikling og forbedre levestandarden i udviklingslandene.
- b)De skal ydes på gunstige vilkår og indeholde et subventionselement på mindst 25% ... (på grundlag af en nutidsværdisats på 10%)
Bilag 14 ti! stævningen, afsnit 18.
af kontraktbeløbet.
44.Ved artikel 4, stk. 7, første afsnit, i det syvende direktiv har Rådet indrettet sig efter disse betingelser ved blot ganske enkelt at henvise til de bestemmelser, som ovennævnte arbejdsgruppe har fastlagt.45.Disse betingelser er opregnet i Kommissionens meddelelse til medlemsstaterne SG(89)D/311 af 3. januar 1989Bilag 11 til stxvningen.
.46.Kommissionen har ikke bestridt, at disse betingelser her er opfyldt.47.Artikel 4, stk. 7, andet afsnit, pålægger Kommissionen at kontrollere det særlige udviklingsaspekt, inden den undersøger, om støtten opfylder OECD-betingelserne.48.Hvori skal denne kontrol bestå? Er alene det forhold, at støtten kan betegnes som offentlig udviklingsbistand i den i OECD-arrangementet anvendte betydning, tilstrækkeligt?49.Kommissionen anfører i sin beslutning, at den uafhængigt af undersøgelsen på grundlag af OECD-kriterierne, fastlagt i artikel 4, stk. 7, første afsnit, skal vurdere, om den støtte [...] kan kategoriseres som udviklingsbistandDen anfægtede beslutning, punkt VI, stk. 2.
.50.Den anfører, at Cosco er et blomstrende selskab — som på verdensplan indtager en femteplads med hensyn til containerskibsfart — og at det har midler til selv at gennemføre et program for udskiftning af dets flåde. Selskabet var endvidere villig til at købe containerskibet på 2700 TEU uden udviklingsbistand. Støtten er således uforenelig med fællesmarkedet, fordi den ikke er nødvendig for det støttemodtagende selskab. Endvidere ville en unødvendig støtte indebære en ... risiko for, at der opstår en alvorlig konkurrencefordrejning, der ville være i strid med den fælles interesseDen anfægtede beslutning, punkt VI, stk. 3, nr. 2.
.51.Forbundsrepublikken Tyskland hævder derimod, at kontrol af det særlige udviklingsaspekt er begrænset til en konstatering af, om det af OECD fastsatte subventionselement (grant element) på mindst 25% overholdesPunkt 5 i replikken.
. Efter Forbundsrepublikkens opfattelse er den betingelse, at støtten er nødvendig, der blev fastlagt i Philip Morrisdommen i forbindelse med et helt andet tilfælde, ikke anvendelig i nærværende sag, idet den ikke blev nævnt i Kommissionens skrivelser af 3. januar 1989 og 22. november 1991.52.Ordlyden af artikel 4, stk. 7, andet afsnit, giver et vigtigt fingerpeg. Når Kommissionen skal undersøge, om støtten omfattes af anvendelsesområdet for OECD-arrangementet, har den ligeledes til opgave at kontrollere det særlige udviklingsaspekt ved den. Det er derfor klart, at selv om det er en nødvendig betingelse for, at støtten kan anses for at være forenelig med fællesmarkedet, at den opfylder OECD-kriterierne, er det ikke en tilstrækkelig betingelse. Hvis der ikke i artikel 4, stk. 7, var stillet andre betingelser end opfyldelse af OECD-kriterierne, ville bestemmelsen være affattet som artikel 4, stk. 6, der for støtte i form af kreditfaciliteter ikke stiller andre krav end, at den er i overensstemmelse med en resolution fra Rådet for OECD. Det særlige udviklingsaspekt absorberes således ikke af OECD-kriterierne.53.Ved fortolkningen af dette begreb synes et hensyn at være afgørende. Det konstateres, at der består en modsætning mellem de betingelser, der stilles generelt i det syvende direktiv for at yde produktionsstøtte — særligt fastsættelsen af en maksimumsgrænseArtikel 4, stk. 1. Jf. ovenfor, punkt 2.
— og dem, der særligt opstilles for ydelse af støtte til bygning og ombygning af skibe som udviklingsbistand, hvorved der fastsættes en bundgrænse. Støtten omfattet af artikel 4, stk. 7, er på grund af sit udviklingsformål ikke undergivet de samme begrænsninger som i artikel 4, stk. I-6.54.Det syvende direktiv giver mulighed for at knytte udviklingsbistand til bygning af handelsskibe i Fællesskabet.55.Stötte, der ydes med hjemmel i direktivets artikel 4, stk. 7, og som ikke har et egentligt udviklingsformål, kan dække over indirekte støtte til skibsværfter i Fællesskabet — støtte til skibsværfterneDen anfægtede beslutning, punkt IV, stk. 2, nr. 1.
— idet denne støtte ikke er undergivet de restriktive betingelser i artikel 4, stk. I-6.56.Kommissionen har før påvist et sådant misbrug af proceduren, hvilket førte til beslutning 91/306/EØF af 12. december 1990 om den tyske regerings to støtteprojekter til fordel for et skibsværft i økonomiske vanskelighederEFT 1991 L 158, s. 71.
, hvori den bemærkede følgende:Formålet med artikel 4, stk. 7, i direktiv 87/167/EØF er, at det ved hjælp af støtten skal blive muligt at reducere prisen på skibe til visse udviklingslande under særlige omstændigheder og ikke at yde redningsstøtte til skibsværfter i FællesskabetOvenfor, a.st., punkt II, fjerde afsnit.
.
57.Heraf ses vigtigheden af den opgave, som Rådet har pålagt Kommissionen, nemlig at undersøge, om der er tale om udviklingsstøtte eller derimod en indirekte støtte til de pågældende skibsværfter i Fællesskabet. Det er i øvrigt dette spørgsmål, som Kommissionen rejste i sin meddelelse 92/C22/07Nævnt ovenfor i fodnote 12, se særligt s. 5.
.58.Hvis kontrollen af det særlige udviklingsaspekt, som hævdet af den tyske regering, var begrænset til en konstatering af, at støtten kan hjælpe Kina til at få dækket sit stærkt stigende behov på transportområdet og til at spare hård valuta i forbindelse med eksport, og at containerskibene vil være medvirkende til at etablere et integreret transportsystem ...Den anfægtede beslutning, punkt II.
, ville en sådan kontrol ikke give mulighed for at påvise et eventuelt misbrug af proceduren.59.Hvis derimod kontrollen af det særlige udviklingsaspekt består i at foretage en egentlig proportionalitetskontrol (er den planlagte støtte egnet til at opfylde det opstillede udviklingsf ormål? Ville dette kunne opfyldes ved en foranstaltning, der i højere grad var i overensstemmelse med konkurrencereglerneOg særligt, kan projektet finansieres af andre midler på markedet (cash flow)?
), og i den forbindelse en vurdering af nødvendigheden af støtten under hensyn til de konkrete og faktiske vilkår for dens anvendelse, kan Kommissionen fastslå, om denne støtte henhører under artikel 4, stk. I-6.60.Det er den sidstnævnte form for kontrol, som Kommissionen foretog, da den fastslog, at ... Cosco [ikke] er et selskab, der har brug for udviklingsbistand for at bidrage til Kinas generelle udviklingDen anfægtede beslutning, punkt VI, andet afsnit, nr. 2, min fremhævelse.
.61.Har Kommissionen dermed med urette føjet en betingelse for ydelse af udviklingsbistand til dem, der stilles i artikel 4, stk. 7, i det syvende direktiv?62.Ganske vist kan ... en generel retsakt [...] ikke ændres indirekte ved en individuel afgørelseDom af 24.3.1993, sag C-313/90, CIRFS ra.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 1125, præmis 44. Jf. endvidere generaladvokat Lenz' forslag til afgørelse, punkt 130.
. Det er således udelukket, at Kommissionen ved sin beslutning kan føje en betingelse eller endog et kriterium for tildeling af udviklingsbistand til dem, der allerede er opregnet i direktivet.63.Efter min opfattelse er — uanset hvor uheldigt Kommissionens beslutning (hvori betingelsen nødvendighedDette begreb er ikke nævnt i den tyske, engelske og græske version.
nævnes i den franske, italienske, portugisiske, spanske og nederlandske udgave) er formuleret — dette ikke tilfældet her.64.Kommissionen kontrollerede, om den planlagte støtte var til et specifikt udviklingsformål, hvilket netop er, hvad Rådet har pålagt den. Den tyske udgave af artikel 4, stk. 7, andet afsnit, i det syvende direktiv er utvetydig på dette punkt: Die Kommission prüft, welches besondere Entwicklungszze/mit der geplanten Beihilfe verfolgt wird .... Den italienske udgave er endnu mere udtrykkelig: (La) Commissione ... verifica la specifica finalità di sviluppocontenuta nell'aiuto prospettato ...Min fremhævelse.
.65.Da Kommissionen særligt noterede, at Cosco var i stand til selv at finansiere sin virksomhed og udskifte sin flåde på normale markedsvilkår, konkluderede den, at denne støtte ikke blev ydet med et sådant formål og ikke henhørte under artikel 4, stk. 7Den anfægtede beslutning, punkt VI.
Det samme udviklingsformål kan opnås uden statsstøtte (og således uden den konkurrencefordrejning, som støtten uundgåeligt vil medføre).66.Da Kommissionen foretog denne proportionalitetskontrol, kunne den konstatere, at støtteprojektet ikke var omfattet af anven delsesområdet for artikel 4, stk. 7 (uden at den dog derfor hævdede, at den skulle være omfattet af anvendelsesområdet for de øvrige stykker af samme artikel). Endvidere handlede den i overensstemmelse med formålet med direktivet, der er at begrænse støtte, der udgør undtagelser fra reglen om fri konkurrence. Kommissionen holdt sig endvidere inden for rammerne af de beføjelser, der tilkommer den på området; at slutte fra det generelle til det konkrete og kontrollere, om der faktisk er tale om udviklingsbistand, når dette er et krav.67.Skal det skøn, der er indrømmet Kommissionen, ikke netop gøre det muligt for den at afvise at erklære en ydet støtte for forenelig med fællesmarkedet, når støttemodtageren ikke har behov for den, og at den ikke er nødvendig for at opfylde formålene i artikel 92, stk. 3, litra a), b) eller c), eller i et direktiv fra Rådet?68.Jeg erindrer her om generaladvokat Capotorti's forslag til afgørelse i Philip Morris-sagen, hvori dommen blev afsagt den 17. september 1980Nævnt ovenfor i fodnote 16.
... der ... er [ikke] grund til at gøre undtagelse fra forbuddet mod statsstøtte, hvis en bestemt investering ... også kan gennemføres uden denne begunstigelseS. 2701.
.
69.I denne dom fastslog Domstolen, at Kommissionen med rette havde anlagt den bedømmelse, at støtte med hjemmel i artikel 92, stk. 3, skulle være nødvendig for at kunne betragtes som forenelig med fællesmarkedetPræmis 17 og 26.
.70.Lovmæssigheden af et sådant krav er — ganske vist visse steder indirekte — anerkendt i Domstolens praksis.71.Således kendte Domstolen i dom af 21. marts 1991, Italien mod KommissionenNævnt ovenfor i fodnote 26.
, beslutning 89/43/EØF for lovlig, idet Kommissionen deri havde konstateret, at den støtte, der var udbetalt til ENI-Lanerossi i form af kapitalindskud i denne koncerns datterselskaber, der fremstiller herretøj, var uforenelig med fællesmarkedet. Domstolen fandt, at Kommissionen efter en særdeles indgående undersøgelse med rette havde fundet, at den pågældende støtte ikke var egnet til at fremme Fællesskabets formål med sektorbestemt støtte til tekstilindustrien eller var i overensstemmelse med retningslinjerne for redningsstøtte til virksomheder og derfor ikke kunne omfattes af en af undtagelsesbestemmelserne i artikel 92, stk. 3Jf. dommens præmis 30-39.
.72.Jeg vil igen citere afgørelsen vedrørende støtte til investering, der var ydet Deufil til produktion af polyamidgarn, og hvorved Kommissionen nægtede at bringe artikel 92, stk. 3, i anvendelse. Domstolen anerkendte gyldigheden af beslutningen, idet den anførte følgende:Kommissionen har lagt til grund, at tildelingen af støtte til en investering, der forhøjer produktionskapaciteterne på et område, der i forvejen er kendetegnet af betragtelige overskud, strider mod den fælles interesse, og at en sådan støtte ikke er egnet til at fremme den økonomiske udvikling i området, og findes herved på ingen måde at have overskredet grænserne for sit skønDom af 24.2.1987, sag 310/85, Deufil mod Kommissionen, Sml. s. 901, præmis 18.
.
73.En anden dom af 21. marts 1991Sag C-305/89, Italien mod Kommissionen, Sml. I, s. 1603.
er ligeledes af betydning, idet Den Italienske Republik deri gjorde gældende, at støtten, der var ydet til Alfa Romeo, faldt ind under traktatens artikel 92, stk. 3, litra a) (da den var bestemt til at fremme den økonomiske udvikling i Mezzogiorno), eller c) (da den var bestemt til at fremme udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner). Domstolen forkastede dette anbringende med følgende begrundelse:... de omhandlede kapitalindskud ... var redningsforanstaltninger, som ikke, så længe der ikke fandtes nogen reel omstruktureringsplan, kunne opfylde det formål at sikre en varig udvikling af områder, hvor der var alvorlig underbeskæftigelse, eller sikre udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner Jf. præmis 36.
.
74.Kommissionens fremgangsmåde kan sammenfattes således:... en given støtte kan kun erklæres forenelig med fællesmarkedet, når den bidrager til at opfylde et af udviklingsformålene i artikel 92, stk. 3, og når det kan godtgøres, at der ikke uden indgreb fra det offentlige alene gennem de frie markedskræfters spil kan opnås de pågældende formål. Fællesskabsmyndigheden godkender derimod ikke støtte, der hverken er nødvendig eller står i et rimeligt forhold til gennemførelsen af disse formålG. M. Roberti: Lc contrôle de la Commission des Communautés européennes sur les tides nationales, -t/D/t. 20.6.1993. s. 397. jf. 407, min fremhævelse.
.
75.Begrebet nødvendighed er en del af støttebegrebet. Således har Domstolen forud for kontrollen med proportionalitet i forbindelse med artikel 92, stk. 3, ved vurderingen af et statsindgreb i offentlige virksomheder, i en række af sin afgørelser anvendt princippet om sammenligning med en privat investors adfærd under markedsøkonomiske vilkårJf. f.cks. dom af 21.3.1991, Italien mod Kommissionen, n.vvnt ovenfor i fodnote 61, præmis 23.
, hvorefter offentlige myndigheders indgreb i en virksomheds kapital ikke er støtte i henhold til traktatens artikel 92, stk. 1, når en privat investor under lignende omstændigheder ud fra rentabilitetsbetragtninger kunne være foranlediget til at yde kapitalindskud af samme størrelse. Svarer dette ikke til at sige, at der kun foreligger offentlig støtte, når finansiering fra en privat investor ikke er en mulighed, altså i tilfælde af nødvendighed?76.Der er også en anden tvingende grund til kontrol med nødvendigheden af støtten. Direktivet vedrører ikke alene artikel 92, stk. 3, litra d). Det bar ligeledes hjemmel i traktatens artikel 113.77.Som anført af Kommissionen henhører Fællesskabets handelspolitik, herunder støtteordninger vedrørende eksport til tredjelandeJf. udtalelse 1/75 af 11.11.1975, Sml. s. 1355, på. 1362.
, under Fællesskabets enekompetence. En medlemsstat må således ikke kunne modarbejde denne politik ved at bevilge rundhåndet statsstøtte uden for de strengt afstukne rammer af Rådets direktiv eller uden at overholde direktivets betingelser.78.Domstolen fremhævede netop følgende i udtalelse 1/75:Medlemsstaternes ensidige handlinger ville nemlig kunne forårsage uligheder i vilkårene for tildeling af eksportkreditter, således at konkurrencen på de ydre markeder mellem virksomhederne i de forskellige medlemsstater blev fordrejet. En sådan konkurrenceforvridning kan kun undgås ved hjælp af en streng gennemført lighed i kreditvilkårene for Fællesskabets virksomheder uanset deres nationalitetA.st., s. 1364.
.
79.Det påhviler således Kommissionen som traktatens vogter at kontrollere, at medlemsstaterne holder sig inden for grænserne af undtagelsen og kun bringer artikel 4, stk. 7, i anvendelse, når de bevilger en egentlig udviklingsbistand. Hvis en medlemsstat ydede støtte, som ikke var nødvendig, ville den omgå fællesskabslovgivningen og udøve en slags konkurrerende kompetence, som artikel 113 udelukker.80.Endelig bemærkes det, at Fællesskabet har sat sig det mål fuldstændig at afskaffe støtte til skibsbygningsindustrien,Jf. niende betragtning til det syvende direktiv.
og at vi her befinder os i en undtagelsesordning fra fællesskabsrettens forbud mod støtte. Bestemmelser, der giver mulighed for at erklære støtte forenelig med fællesskabsretten, skal derfor nødvendigvis fortolkes indskrænkende.81.Det kan derfor konkluderes, at Kommissionen her har en selvstændig kompetence til at vurdere begrebet udviklingsbistand som omhandlet i direktivets artikel 4, stk. 7, og at den ikke overskrider sine beføjelser, når den kontrollerer, om udviklingsbistanden er nødvendig.82.Da Kommissionen havde konstateret, at den ydede bistand ikke var nødvendig for den bistandsmodtagende virksomhed, og at den derfor ikke tjente til at fremme det af Rådet fastsatte formål at yde udviklingsbistand, havde den tilstrækkeligt grundlag til at afgøre, at støtten ikke var omfattet af anvendelsesområdet for artikel 4, stk. 7, i det syvende direktiv og derfor ikke kunne nyde godt af denne undtagelsesbestemmelse.83.Hvis det princip, som Domstolen har opstillet i dom af 18. maj 1993, Belgien mod KommissionenNævnt ovenfor i fodnote 20, jf. præmis 32 og 33.
, anvendes her, skal det forhold, at den væsentlige betingelse for, at en støtte med hjemmel i artikel 4, stk. 7, kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet (at den ydes i form af udviklingsbistand), ikke er opfyldt, uden videre medføre, at støtten er uforenelig med fællesmarkedet.84.Kommissionen er imidlertid gået videre i sin argumentation og har anført, at ydelse af den pågældende støtte ville indebære en risiko for at fremkalde en dobbelt konkurrencefordrejning, dels i forhold til andre skibsværfter i Fællesskabet end dem, der havde fået til opgave at bygge skibene, dels i forhold til de rederier i Fællesskabet, som Cosco var en konkurrent til.85.Jeg skal nedenfor gennemgå disse to punkter.86.Det er klart, at når den planlagte støtte til de tre containerskibe til Cosco ikke kan anses som egentlig udviklingsbistand i henhold til artikel 4, stk. 7, kan den konkurrencefordrejning, som den nødvendigvis medfører på fællesmarkedet til fordel for de pågældende værfter, ikke længere anses for at være berettiget. Det er i den forbindelse betegnende, at den oprindelige klage over Cosco-projektet blev indgivet af et skibsværft i Fællesskabet.87.Skulle Kommissionen også tage hensyn til en risiko for alvorlig konkurrencefordrejning inden for søtransportsektoren ud fra den betragtning, at de skibe, Cosco købte, ville forstærke dette rederis stilling på linjer, hvor rederierne i Fællesskabet opererer?88.Denne indvending forekommer mig ikke at være relevant.89.Direktivet indebærer nemlig pr. definition denne form for risiko, der følger med enhver udviklingsbistand, der altid kan have en boomerangeffekt til skade for de erhvervsdrivende i Fællesskabet. Det bestemmes således ikke i direktivet, at de skibe, der er købt ved hjælp af udviklingsbistand, skal operere på linjer, hvor der ikke konkurreres med fragtførere i Fællesskabet. Selv om der havde været tale om udviklingshjælp, der var nødvendig for Cosco, ville denne form for risiko have foreligget.90.Jeg kan derimod ikke se, at der skulle være nogen grund til at annullere Kommissionens beslutning, blot fordi den foretog denne konstatering. Den er overflødig og ændrer derfor ikke hovedbegrundelsen for beslutningen, nemlig at der ikke forelå en egentlig udviklingsbistand.