31995R1808

Rådets forordning (EF) nr. 1808/95 af 24. juli 1995 om åbning og forvaltning af GATT-bundne fællesskabstoldkontingenter for visse landbrugsprodukter, industri- og fiskerivarer og om visse gennemførelsesbestemmelser for så vidt angår tilpasning af disse toldkontingenter

EF-Tidende nr. L 176 af 27/07/1995 s. 0001 - 0091


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1808/95 af 24. juli 1995 om åbning og forvaltning af GATT-bundne fællesskabstoldkontingenter for visse landbrugsprodukter, industri- og fiskerivarer og om visse gennemførelsesbestemmelser for så vidt angår tilpasning af disse toldkontingenter

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 113,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

Fællesskabet har som led i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) forpligtet sig til hvert år og på visse betingelser at åbne fællesskabstoldkontingenter til nedsat told eller nultold for en række landbrugsprodukter, industri- og fiskerivarer;

for avispapir (løbenummer 09.0015) har Fællesskabet indgået en aftale med Canada, der fastsætter åbning af et toldkontingent på 650 000 tons, hvoraf 600 000 tons i henhold til artikel XIII i GATT indtil den 30. november hvert år er forbeholdt varer fra Canada; aftalen fastsætter tillige en forpligtelse til at hæve den del af kontingentet, der er forbeholdt importen fra Canada, med 5 % i tilfælde af, at den pågældende andel er opbrugt inden udgangen af et givet år;

Fællesskabet har i aftalen med USA vedrørende middelhavspræferencer, citrusfrugter og pastavarer forpligtet sig til midlertidigt og delvis at suspendere den gældende told på visse frugter og frugtsafter inden for fællesskabstoldkontingenter med passende mængder og varierende varighed;

adgangen til disse toldkontingenter er imidlertid betinget af, at toldmyndighederne i Fællesskabet forelægges et ægthedscertifikat udstedt af de kompetente myndigheder i oprindelseslandet, som attesterer, at varerne har de forudsatte særlige kendetegn;

Kommissionen godkendte ved sin beslutning af 9. marts 1993 de mellem Fællesskabet og USA forhandlede aftaler om permanent indførsel af visse blandinger af maltspirer og restprodukter fra bygsigtning fritaget for told og landbrugsafgifter inden for fællesskabstoldkontingenter;

som led i Uruguay-runden blev det aftalt, at det til det fælles marked fortsat skulle være muligt at indføre kemisk ren fruktose med oprindelse i lande, der ikke har en præferenceaftale med Fællesskabet;

Fællesskabet har som led i sine eksterne forbindelser forpligtet sig til hvert år for perioden 1. juli til 31. december og 1. september til 31. august det følgende år at åbne et fællesskabstoldkontingent på 5 000 tons til en toldsats på 10 % for frosset filet af kulmule, i form af industriblokke med ben (»standard«) og efter forskellige tilpasninger et fællesskabstoldkontingent på 1 870 000 ECU i merværdi med toldfritagelse for forskellige forædlingsbehandlinger af visse tekstilvarer under proceduren for passiv forædling;

Fællesskabet har for visse varer fremstillet i hånden erklæret sig rede til hvert år at åbne et fællesskabstoldkontingent med toldfritagelse til et samlet årligt beløb på 10 540 000 ECU og inden for en værdi på 1 200 000 ECU for hver af de pågældende varegrupper; adgangen til dette fællesskabstoldkontingent er imidlertid betinget af, at toldmyndighederne i Fællesskabet forelægges et certifikat udstedt af anerkendte instanser i fabrikationslandet, som attesterer, at varerne er fremstillet i hånden;

Fællesskabet har for vævet stof af natursilke og af affald af natursilke og vævet stof af bomuld fremstillet på håndvæve erklæret sig rede til at åbne fællesskabstoldkontingenter med toldfritagelse hvert til en årlig værdi (toldværdi) på 2 316 000 ECU for vævet stof af natursilke og på 2 069 000 ECU for vævet stof af bomuld; adgangen til disse fællesskabstoldkontingenter er betinget af, at der forelægges et fabrikationscertifikat for de kompetente myndigheder i Fællesskabet, at der anbringes et af disse myndigheder godkendt stempel i begge ender af hvert stofstykke, og at varerne transporteres direkte fra fabrikationslandet til Fællesskabet;

i henhold til dets internationale forpligtelser påhviler det Fællesskabet at træffe afgørelse om at åbne fællesskabstoldkontingenter for de varer, der er anført i bilag I til IV til denne forordning; der bør navnlig sikres lige og vedvarende adgang for alle importører i Fællesskabet til nævnte kontingenter, og at de toldsatser, der er fastsat for disse kontingenter, anvendes uden afbrydelse på al import af de pågældende varer i alle medlemsstater, indtil de er opbrugt; intet er imidlertid til hinder for, at medlemsstaterne med henblik på at sikre en effektiv fælles forvaltning af kontingenterne bemyndiges til at trække de nødvendige mængder på kontingentmængderne svarende til den faktiske import; denne forvaltningsmetode forudsætter et nært samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen, som navnlig vil skulle kunne følge udnyttelsesgraden af kontingenterne og underrette medlemsstaterne derom;

ændringer af den kombinerede nomenklatur og Taric-koderne og de tilpasninger af mængderne og kontingentsatserne, der følger af afgørelser truffet af Rådet eller af Kommissionen, medfører ingen substansændringer; med henblik på en forenkling bør det fastsættes, at Kommissionen efter at have indhentet udtalelse fra Toldkodeksudvalget kan foretage ændringerne og de tekniske tilpasninger af bilagene til denne forordning;

denne forordning bør finde anvendelse i tilfælde af ændringer i de bestående aftaler inden for GATT, i det omfang de således aftalte ændringer præciserer, hvilke varer der kan henføres under toldkontingenterne, deres mængde, toldsatser og kontingentperioder, samt eventuelt de respektive adgangsbetingelser; det bør derfor fastsættes, at Kommissionen efter at have indhentet udtalelse fra Toldkodeksudvalget skal kunne foretage de relevante ændringer i denne forordnings bestemmelser, herunder bilagene;

der tillades ingen overførsel af kontingentmængder fra en periode til en anden;

den ved forordning foretagne åbning af toldkontingenter for de landbrugsvarer, der er opført i bilag I og II til denne forordning, bør begrænses til 1995 for at tage hensyn til den kompetence, Kommissionen er tillagt ved Rådets forordning (EF) nr. 3290/94 (1);

de i disse aftaler fastsatte toldkontingenter gælder på ubestemt tid; de fastsætter desuden betingelserne for indrømmelse af toldfordelene inden for de pågældende toldkontingenter, og hvad angår de specifikke betingelser for visse kontingenter, bør disse fastsættes i bilagene til denne forordning; det forekommer derfor med henblik på en rationalisering af gennemførelsen af de pågældende foranstaltninger hensigtsmæssigt i en enkelt forordning, der skal gælde på ubestemt tid, at samle bestemmelserne vedrørende toldkontingenterne for de pågældende varer, der findes i de forskellige forordninger, der gælder for øjeblikket;

Rådet har vedtaget forordning (EF) nr. 3280/94 om åbning og forvaltning af GATT-bundne fællesskabstoldkontingenter for visse landbrugsprodukter, industri- og fiskerivarer (2); nærværende forordning supplerer og træder i stedet for nævnte forordning -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. De varer, der er opført i bilag I, II, III og IV, indrømmes i de perioder og efter de bestemmelser, der er fastsat i denne forordning og nævnte bilag, toldnedsættelser inden for fællesskabstoldkontingenter.

2. Artikel 18 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (3) finder anvendelse ved beregningen af modværdien i national valuta af de beløb, der er angivet i ecu.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne kan, for så vidt angår toldkontingenterne i bilag I under løbenummer 09.0015 og 09.0017, afskrive andet papir på nævnte kontingenter, henhørende under KN-kode 4801 00 90, der, når der ses bort fra elementet vedrørende vandlinjer, svarer til definitionen af avispapir i anden del, kapitel 48, supplerende bestemmelse 1, i den kombinerede nomenklatur; dette berører ikke Fællesskabets internationale forpligtelser.

2. Fra den 30. november hvert år kan restmængder af de i bilag I anførte kontingentmængder, som ikke er faktisk udnyttet den 29. november, eller som ikke forventes udnyttet inden den 31. december, dække import af den pågældende vare fra Canada eller et andet tredjeland.

Såfremt det bundne kontingent på 600 000 tons fra Canada er opbrugt, og der for resten af kalenderåret ikke er åbnet noget autonomt kontingent på over 30 000 tons, åbnes der efter proceduren i artikel 10 en yderligere mængde på 5 % af kontingentet senest den 1. december.

3. Det variable element og den særlige told, som er fastsat for kemisk ren fruktose med oprindelse i lande, som ikke har en præferenceaftale med Fællesskabet, suspenderes henholdsvis indtil den 30. juni 1995 og fra den 1. juli 1995 inden for et toldkontingent opført under løbenummer 09.0091.

Artikel 3

Med henblik på anvendelsen af det i bilag III anførte kontingent under løbenummer 09.2501 forstås ved:

a) »forædlingsbehandling«:

- i henhold til litra a) og c), i kolonne 3 i bilag III: blegning, farvning, påtrykning, velourisering, imprægnering, appretering og anden bearbejdning, der ændrer varens udseende og kvalitet uden dog at ændre dens art

- i henhold til litra b), i kolonne 3 i bilag III: snoning, vinding, kabelslåning og strukturering, også i forbindelse med spoling, farvning og anden bearbejdning, der ændrer varens udseende, kvalitet eller oplægning uden dog at ændre dens art

b) »merværdi«: forskellen mellem toldværdien ved genindførsel, således som den er fastlagt ved fællesskabsforskrifterne herom, og den toldværdi, der ville blive fastsat på tidspunktet for genindførsel, hvis varerne blev indført i den tilstand, hvori de blev udført.

Artikel 4

1. Tolden på de i bilag IV, del A, opførte varer suspenderes inden for et toldkontingent under løbenummer 09.0105 for en mængde svarende til en toldværdi fastsat i henhold til bestemmelserne i toldkodeksen på 10 540 000 ECU med et maksimumsbeløb på 1 200 000 ECU for hver sekscifret kode i den kombinerede nomenklatur.

2. Kontingentfordelen er dog forbeholdt varer, der er ledsaget af et af de kompetente myndigheder i Fællesskabet anerkendt certifikat, som svarer overens med en af modellerne i bilag IV c, udstedt af en af de anerkendte instanser i fabrikationslandet, der er anført i bilag IV d, og som attesterer, at de pågældende varer er fremstillet i hånden.

Artikel 5

1. Toldsatserne for de i bilag IV, del B, nævnte varer suspenderes inden for de toldkontingenter, der er angivet i del B.

2. Med henblik på anvendelsen af denne forordning betragtes varerne i bilag IV, del B:

a) som håndvæve: væve, der ved fremstilling af vævet stof udelukkende betjenes med hånd- eller fodbevægelser

b) som toldværdi: den værdi, der er fastlagt ved fællesskabsforskrifterne på det pågældende område.

3. Kontingenterne er forbeholdt vævet stof, herunder fløjls- og plysstoffer, som:

a) ledsages af et fabrikationscertifikat, der er anerkendt af de kompetente myndigheder i Fællesskabet, og som svarer overens med en af de i bilag IV e anførte modeller, og som er påtegnet af en af de i bilag IV f anførte anerkendte myndigheder i fabrikationslandet

b) i begge ender af hvert stofstykke bærer et af nævnte myndigheder godkendt stempel eller som en afvigelse herfra en plombe, der er godkendt af myndighederne i fabrikationslandet og påsat hvert stykke

c) transporteres direkte mellem fabrikationslandet og Fællesskabet.

4. I denne forbindelse betragtes som transporteret direkte:

a) varer, hvis transport foregår uden passage af et land, der ikke er medlem af Fællesskabet. Det præciseres, at anløb af havne i lande, der ikke er medlemmer af Fællesskabet, ikke udgør en afbrydelse af den direkte transport på betingelse af, at varerne ikke omlades under disse anløb

b) varer, hvis transport foregår ved passage af et område henhørende under et eller flere lande, der ikke er medlemmer af Fællesskabet, eller som omlades i et sådant land, såfremt transporten gennem disse lande eller omladningen foregår i henhold til et gennemgående transportdokument udfærdiget af fabrikationslandet.

Artikel 6

1. Kommissionen forvalter de i artikel 1 omhandlede toldkontingenter og kan træffe de nødvendige administrative foranstaltninger for at sikre en effektiv forvaltning.

2. Hvis en importør i en medlemsstat forelægger en angivelse til fri omsætning med anmodning om kontingentbehandling for en vare, der er omhandlet i denne forordning, og hvis denne angivelse antages af toldmyndighederne, trækker den pågældende medlemsstat ved meddelelse til Kommissionen en mængde svarende til dens behov.

Anmodninger om sådanne træk skal med oplysning om datoen for antagelsen af nævnte angivelse straks meddeles Kommissionen.

Kommissionen tillader sådanne træk i forhold til den dato, hvor toldmyndighederne i den pågældende medlemsstat har antaget angivelsen til fri omsætning, og i det omfang, den disponible mængde tillader det.

3. Hvis en medlemsstat ikke udnytter de trukne mængder, tilbagefører den dem snarest muligt til kontingentmængden.

4. Hvis de mængder, der anmodes om, overstiger den disponible rest af kontingentmængden, sker tildelingen pro rata i forhold til anmodningerne. Kommissionen underretter medlemsstaterne om de foretagne træk.

Artikel 7

Medlemsstaterne og Kommissionen arbejder nært sammen for at sikre, at denne forordnings bestemmelser overholdes.

Artikel 8

Hver medlemsstat sikrer importørerne af de pågældende varer lige og kontinuerlig adgang til kontingenterne, så længe den resterende kontingentmængde tillader det.

Artikel 9

1. De nødvendige bestemmelser for anvendelsen af denne forordning og navnlig:

a) ændringer og tekniske tilpasninger, hvor sådanne er nødvendige som følge af ændringer af den kombinerede nomenklatur og Taric-koderne

b) de nødvendige tilpasninger:

- som følge af Rådets indgåelse af aftaler eller aftaler i form af brevveksling inden for rammerne af GATT, eller

- som følge af forpligtelser, Fællesskabet har påtaget sig over for visse tredjelande inden for rammerne af GATT

vedtages efter proceduren i artikel 10, stk. 2.

2. Bestemmelser vedtaget i henhold til stk. 1 giver ikke Kommissionen ret til

- at overføre præferencemængder fra en kontingentperiode til en anden

- at ændre de i aftalerne eller aftalerne i form af brevveksling fastsatte tidsplaner

- at åbne og forvalte kontingenter i nye aftaler

- at vedtage lovgivning, der berører forvaltningen af kontingenter, der er omfattet af importlicenser.

Artikel 10

1. Kommissionen bistås af Toldkodeksudvalget, der er nedsat ved artikel 247 i forordning (EØF) nr. 2913/92.

2. Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Under afstemninger i udvalget tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den vægt, der er fastlagt i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

Kommissionen vedtager foranstaltninger, der straks finder anvendelse. Hvis de ikke er i overensstemmelse med den af udvalget afgivne udtalelse, underrettes Rådet dog straks af Kommissionen om disse foranstaltninger. I så fald kan Kommissionen udsætte gennemførelsen af de foranstaltninger, den har truffet afgørelse om i et tidsrum på tre måneder regnet fra datoen for denne underretning.

Rådet kan med kvalificeret flertal træffe en anden afgørelse inden for det tidsrum, der er nævnt i ovenstående afsnit.

3. Udvalget kan undersøge ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen af denne forordning, som formanden forelægger det enten på eget initiativ eller på anmodning af en medlemsstat.

Artikel 11

Denne forordning træder i stedet for forordning (EF) nr. 3280/94, som ophæves.

Artikel 12

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 1995.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juli 1995.

På Rådets vegne

P. SOLBES MIRA

Formand

(1) EFT nr. L 349 af 31. 12. 1992, s. 105.

(2) EFT nr. L 347 af 31. 12. 1994, s. 1.

(3) EFT nr. L 302 af 19. 10. 1992, s. 1.

BILAG I

>TABELPOSITION>

BILAG II

>TABELPOSITION>

1.Ved anvendelsen af dette bilag forstås ved:

a) appelsiner af høj kvalitet: appelsiner med ensartede sortskendetegn, modne, faste og velformede, af normal farve, spændstige og uden forrådnelse, uden uhelede revner i skrællen, uden hård eller tør skræl, uden udslæt, vækstfejl og mærker fra slag (undtagen fra sædvanlig håndtering i forbindelse med pakning), uden forringelse som følge af tørhed eller fugt, uden udbredt eller fremtrædende behåring, uden rynker, ar, oliepletter, bladstykker, solskold og urenheder, fri for fremmedlegemer samt insektsygdomme eller skader forårsaget ved mekanisk eller anden påvirkning. Det er en betingelse, at højst 15 % af frugten i hvert parti ikke opfylder disse krav, og at højst 5 % deraf er alvorligt forringede som følge at de nævnte fejl, hvoraf højst 0,5 % må være i forrådnelse

b) krydsninger af citrusfrugter, benævnt »Minneolas«: krydsninger af citrusfrugter af sorten »Minneolas« (citrus paradisi Macf. C. V. Duncan og citrus reticulata blanca C. V. Dancy)

c) koncentreret appelsinsaft, frosset, koncentreret indtil 50° Brix: appelsinsaft med en densitet ved 20 °C på 1,229 g/cm³ eller derunder.

2. Betingelserne for at anvende de i dette bilag nævnte toldkontingenter er:

- enten at der til støtte for erklæringen om overgang til fri omsætning præsenteres et ægthedscertifikat, der er udstedt af oprindelseslandets kompetente myndighed, der er anført i bilag IIb, i overensstemmelse med en af de formularer, der svarer til den i bilag IIa viste, hvori det bekræftes, at de deri anførte produkter opfylder de særlige krav, der er nævnt i stk. 1

- eller, for så vidt angår koncentreret appelsinsaft, at der forud for indførslen for Kommissionen forelægges en generel erklæring, i hvilken oprindelseslandets kompetente myndigheder erklærer, at den koncentrerede appelsinsaft, der er fremstillet i nævnte land, ikke indeholder saft af blodappelsiner. Kommissionen underretter medlemsstaterne derom, for at disse kan underrette de pågældende toldmyndigheder.

ANEXO IIa - BILAG IIa - ANHANG IIa - ÐÁÑÁÑÔÇÌÁ IIá - ANNEX IIa - ANNEXE IIa - ALLEGATO IIa - BIJLAGE IIa - ANEXO IIa - LIITE IIa - BILAGA IIa

MODELOS DE CERTIFICADO MODELLER TIL CERTIFIKAT MUSTER DER BESCHEINIGUNGEN ÕÐÏÄÅÉÃÌÁ ÐÉÓÔÏÐÏÉÇÔÉÊÏÕ MODEL CERTIFICATES MODÈLES DE CERTIFICAT MODELLI DI CERTIFICATO MODELLEN VAN CERTIFICAAT MODELOS DE CERTIFICADO TODISTUSMALLEJA FÖRLAGOR TILL INTYG

>REFERENCE TIL EN FILM>

ANEXO IIb - BILAG IIb - ANHANG IIb - ÐÁÑÁÑÔÇÌÁ IIâ - ANNEX IIb - ANNEXE IIb - ALLEGATO IIb - BIJLAGE IIb - ANEXO IIb - LIITE IIb - BILAGA IIb

>TABELPOSITION>

BILAG III

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

(1a) Betegnelsen for de varer, der er omfattet af dette bilag, er den, der er anvendt, i den kombinerede nomenklatur (EFT nr. L 345 af 31. 12. 1994). For de varer, der har en Taric-kode, suppleres varebeskrivelsen i den kombinerede nomenklatur med beskrivelsen i kolonne 3.

BILAG IV

DEL A

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

DEL B

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

ANEXO IVc - BILAG IVc - ANHANG IVc - ÐÁÑÁÑÔÇÌÁ IVã - ANNEX IVc - ANNEXE IVc - ALLEGATO IVc - BIJLAGE IVc - ANEXO IVc - LIITE IVc - BILAGA IVc

MODELO DE CERTIFICADO DE FABRICACIÓN MODEL TIL FREMSTILLINGSCERTIFIKAT MUSTER DER HERSTELLUNGSBESCHEINIGUNG ÕÐÏÄÅÉÃÌÁ ÐÉÓÔÏÐÏÉÇÔÉÊÙÍ ÊÁÔÁÓÊÅÕÇÓ MODEL CERTIFICATE OF MANUFACTURE MODÈLE DE CERTIFICAT DE FABRICATION MODELLO DI CERTIFICATO DI FABBRICAZIONE MODEL VAN CERTIFICAAT VAN VERVAARDIGING MODELO DE CERTIFICADO DE FABRICO VALMISTUSTODISTUKSEN MALLI FÖRLAGA TILL TILLVERKNINGSINTYG

>REFERENCE TIL EN FILM>

ANEXO IVd - BILAG IVd - ANHANG IVd - ÐÁÑÁÑÔÇÌÁ IVä - ANNEX IVd - ANNEXE IVd - ALLEGATO IVd - BIJLAGE IVd - ANEXO IVd - LIITE IVd - BILAGA IVd

>TABELPOSITION>

ANEXO IVe - BILAG IVe - ANHANG IVe - ÐÁÑÁÑÔÇÌÁ IVå - ANNEX IVe - ANNEXE IVe - ALLEGATO IVe - BIJLAGE IVe - ANEXO IVe - LIITE IVe - BILAGA IVe

MODELO DE CERTIFICADO DE FABRICACIÓN MODEL TIL FREMSTILLINGSCERTIFIKAT MUSTER DER HERSTELLUNGSBESCHEINIGUNG ÕÐÏÄÅÉÃÌÁ ÐÉÓÔÏÐÏÉÇÔÉÊÙÍ ÊÁÔÁÓÊÅÕÇÓ MODEL CERTIFICATE OF MANUFACTURE MODÈLE DE CERTIFICAT DE FABRICATION MODELLO DI CERTIFICATO DI FABBRICAZIONE MODEL VAN CERTIFICAAT VAN VERVAARDIGING MODELO DE CERTIFICADO DE FABRICO VALMISTUSTODISTUKSEN MALLI FÖRLAGA TILL TILLVERKNINGSINTYG

>REFERENCE TIL EN FILM>

ANEXO IVf - BILAG IVf - ANHANG IVf - ÐÁÑÁÑÔÇÌÁ IVæ - ANNEX IVf - ANNEXE IVf - ALLEGATO IVf - BIJLAGE IVf - ANEXO IVf - LIITE IVf - BILAGA IVf

>TABELPOSITION>