24.11.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 474/335


P9_TA(2021)0078

Ligestilling af markinspektioner og kontrol med vedligeholdelsesavl af landbrugsplantearter foretaget i Det Forenede Kongerige

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. marts 2021 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af Rådets beslutning 2003/17/EF og 2005/834/EF for så vidt angår ligestilling af markinspektioner og kontrol med vedligeholdelsesavl af landbrugsplantearter foretaget i Det Forenede Kongerige (COM(2020)0853 — C9-0431/2020 — 2020/0379(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 474/32)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0853),

—

der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0431/2020),

—

der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til udtalelse af 27. januar 2021 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 163,

1.

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.


P9_TC1-COD(2020)0379

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. marts 2021 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2021/… om ændring af Rådets beslutning 2003/17/EF og 2005/834/EF, for så vidt angår ligestilling af markinspektioner og ligestilling af kontrol med vedligeholdelsesavl af landbrugsplantearter foretaget i Det Forenede Kongerige

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2021/537.)