(1)

I forordning (EU) 2024/1263, som trådte i kraft den 30. april 2024, præciseres formålet med rammen for økonomisk styring, som tager sigte på dels at fremme sunde og holdbare offentlige finanser, bæredygtig og inklusiv vækst samt modstandsdygtighed gennem reformer og investeringer, dels at forhindre uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Det fastsættes i forordningen, at Rådet og Kommissionen foretager multilateral overvågning inden for rammerne af det europæiske semester i overensstemmelse med målsætningerne og bestemmelserne i TEUF. Det europæiske semester indbefatter navnlig udformning samt overvågning af gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger. Forordningen fremmer desuden det nationale ejerskab til finanspolitikken, og der lægges større vægt på det mellemfristede sigte sammen med en mere effektiv og sammenhængende håndhævelse. Hver medlemsstat skal forelægge Rådet og Kommissionen en national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, som indeholder medlemsstatens finanspolitiske tilsagn samt reform- og investeringstilsagn og dækker en periode på fire eller fem år, afhængigt af den nationale valgperiodes varighed. Nettoudgiftskursen (3) i disse planer skal opfylde kravene i forordningen, herunder kravene om, at den offentlige gæld skal bringes eller fastholdes på en troværdig nedadgående kurs ved udgangen af tilpasningsperioden, eller at den skal forblive på et forsvarligt niveau under 60 % af bruttonationalproduktet (BNP), og at det offentlige underskud skal bringes og/eller fastholdes under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP på mellemlang sigt. Hvis en medlemsstat giver tilsagn om at gennemføre et sæt relevante reformer og investeringer i overensstemmelse med kriterierne i forordningen, kan tilpasningsperioden forlænges med op til tre år.

(2)

Europa-Parlamentets og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (4), som oprettede genopretnings- og resiliensfaciliteten, trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelse af reformer og investeringer og bidrager således med en finanspolitisk impuls finansieret af Unionen. I overensstemmelse med prioriteterne for det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker bidrager den til økonomisk og social genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige reformer og investeringer, navnlig reformer og investeringer, der fremmer den grønne og den digitale omstilling og gør medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige. Den bidrager også til at styrke de offentlige finanser og sætte skub i vækst og jobskabelse på mellemlang og lang sigt samt til at forbedre den territoriale samhørighed i Unionen og støtte den fortsatte gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder.

(3)

Europa-Parlamentets og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 (5) (»REPowerEU-forordningen«), der blev vedtaget den 27. februar 2023, tager sigte på at udfase Unionens afhængighed af importen af fossile brændstoffer fra Rusland. Dette bidrager til at opnå energisikkerhed og diversificere Unionens energiforsyning og samtidig øge udbredelsen af vedvarende energi, energilagringskapaciteten og energieffektiviteten. Ungarn tilføjede et nyt REPowerEU-kapitel til sin nationale genopretnings- og resiliensplan for at finansiere vigtige reformer og investeringer, der vil bidrage til at nå REPowerEU-målene.

(4)

Den 11. maj 2021 indgav Ungarn sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af nævnte forordnings artikel 19 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingsretningslinjerne i bilag V. Den 15. december 2022 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Ungarns genopretnings- og resiliensplan (6), som blev ændret den 8. december 2023 i henhold til artikel 18, stk. 2, for at tilføje kapitlet om REPowerEU (7). Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, har vedtaget en afgørelse om, at Ungarn på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål for den samme reform eller investering ikke er blevet tilbagerullet.

(5)

Den 18. februar 2025 vedtog Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen en henstilling om godkendelse af Ungarns nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag (8). Planen blev forelagt i overensstemmelse med artikel 11 og artikel 36, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2024/1263, dækker perioden 2025-2028 og fremlægger en finanspolitisk tilpasning over fire år.

(6)

Den 26. november 2024 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen 2025, hvori Ungarn blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilken der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Kommissionen vedtog også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet samt et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2025, hvori gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne og principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder analyseres. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet den 13. maj 2025 (9) og den fælles rapport om beskæftigelsen den 10. marts 2025.

(7)

Den 29. januar 2025 offentliggjorde Kommissionen konkurrenceevnekompasset, som udgør en strategisk ramme med henblik på at styrke EU's globale konkurrenceevne i de næste fem år. Kompasset indeholder tre omstillingsforudsætninger for bæredygtig økonomisk vækst: i) innovation, ii) dekarbonisering og konkurrenceevne og iii) sikkerhed. For at mindske innovationskløften vil EU fremme den industrielle innovation, støtte vækst i opstartsvirksomheder gennem initiativer såsom opstarts- og opskaleringsstrategien for EU og fremme anvendelsen af avancerede teknologier som f.eks. kunstig intelligens og kvantecomputing. For at skabe en grønnere økonomi har Kommissionen præsenteret en omfattende handlingsplan for energi til overkommelige priser og en aftale om ren industri, som skal sikre, at omstillingen til ren energi forbliver omkostningseffektiv og konkurrencevenlig – særligt for energiintensive sektorer – og er en drivkraft for vækst. Unionen er fast besluttet på at styrke sine globale handelspartnerskaber, diversificere sine forsyningskæder og sikre adgang til kritiske råstoffer og rene energikilder for at mindske afhængighedsforholdene og øge sikkerheden. Disse prioriteter understøttes af horisontale katalysatorer, som består i reguleringsmæssig forenkling, uddybning af det indre marked, finansiering af konkurrenceevne, en opsparings- og investeringsunion, fremme af færdigheder og kvalitetsjob samt bedre koordinering af EU-politikker. Konkurrenceevnekompasset er afstemt med det europæiske semester, hvilket sikrer, at medlemsstaternes økonomiske politikker stemmer overens med Kommissionens strategiske målsætninger, og at der således skabes en fælles tilgang til økonomisk styring, der fremmer bæredygtig vækst, innovation og modstandsdygtighed i hele Unionen.

(8)

I 2025 forløber det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker fortsat sideløbende med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Fuld gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanerne er fortsat vigtig for opfyldelsen af de politiske prioriteter under det europæiske semester, idet planerne bidrager effektivt til at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, som er udstedt i de senere år. Disse landespecifikke henstillinger er fortsat lige relevante for vurderingen af de ændrede genopretnings- og resiliensplaner i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) 2021/241.

(9)

De landespecifikke henstillinger for 2025 dækker centrale økonomipolitiske udfordringer, som ikke håndteres i tilstrækkelig grad gennem de foranstaltninger, der indgår i genopretnings- og resiliensplanerne, idet der tages hensyn til relevante udfordringer identificeret i de landespecifikke henstillinger fra 2019-2024.

(10)

Den 4. juni 2025 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Ungarn 2025. Heri foretages der en vurdering af Ungarns fremskridt med efterlevelsen af de relevante landespecifikke henstillinger, og der gøres status over Ungarns gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag af denne analyse udpeges i landerapporten de mest presserende udfordringer, som Ungarn står over for. Rapporten indeholder også en vurdering af Ungarns fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af Unionens overordnede mål for 2030 vedrørende beskæftigelse, færdigheder og bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling.

(11)

Kommissionen har foretaget en dybdegående undersøgelse for Ungarn i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. De væsentligste resultater af Kommissionens undersøgelse af de makroøkonomiske sårbarheder i Ungarn med henblik på nævnte forordning blev offentliggjort den 13. maj 2025 (10). Den 4. juni 2025 konkluderede Kommissionen, at Ungarn er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Navnlig er de sårbarheder, der primært vedrører konkurrenceevnen og behovet for offentlige investeringer, fortsat relevante. Kraftige lønstigninger har hæmmet omkostningskonkurrenceevnen i de seneste år, og inflationspresset er fortsat større end i resten af EU, mens den økonomiske genopretning kun skrider langsomt fremad og er præget af nedadrettede risici. Betalingsbalancen udviste et overskud i 2024, men politiske tiltag til at styrke den indenlandske efterspørgsel udgør en risiko for holdbarheden over for udlandet. Det offentlige underskud faldt i 2024 som følge af færre investeringer og et fald i udgifterne til energisubsidier, men det er fortsat stort og ventes ikke at blive forbedret synderligt hverken i år eller næste år. Den offentlige gældskvote falder ikke, og gældsomkostningerne og bruttofinansieringsbehovene er fortsat store. Forbindelserne mellem bankerne og staten er blevet tættere som følge af de skattemæssige incitamenter, der er blevet indført til fordel for bankopkøb af offentlig gæld. Boligpriserne steg markant i 2024 som følge af en stærk efterspørgsel, som er blevet understøttet af statslige efterspørgselsfremmende foranstaltninger. Der er kun truffet begrænsede politiske tiltag. Ungarn vil skulle vedtage permanente budgetmæssige foranstaltninger og i mindre grad forlade sig på midlertidige ekstraordinære skatteindtægter på fortjeneste eller nedskæringer i investeringerne. Pengepolitikken har været stram, mens effektiviteten heraf er blevet hæmmet af statslige indgreb: dårligt målrettede subsidier og lån til husholdninger og virksomheder er blevet opretholdt, og kontrollen med udlånssatserne begrænser pengepolitikkens effektivitet. Samtidig fortsætter boligsubsidierne og ordningerne med præferencelån med at forvride boligmarkedet og øge presset på boligpriserne.

(12)

Den 18. februar 2025 rettede Rådet en henstilling til Ungarn med følgende maksimale vækstrater i nettoudgifterne: 4,3 % i 2025, 4,0 % i 2026, 3,9 % i 2027 og 3,7 % i 2028, hvilket svarer til maksimale kumulerede vækstrater – beregnet med 2023 som basisår – på 9,1 % i 2025, 13,5 % i 2026, 17,9 % i 2027 og 22,2 % i 2028. I 2025-2026 stemmer disse maksimale vækstrater i nettoudgifterne overens med den korrigerende kurs i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1467/97 som henstillet af Rådet den 18. februar 2025 med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stor underskud til ophør (11). Den 30. april 2025 forelagde Ungarn sin årlige statusrapport (12) om de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på Rådets henstilling af 18. februar 2025 med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør, og om gennemførelsen af reformer og investeringer som reaktion på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af de landespecifikke henstillinger under det europæiske semester. Den årlige statusrapport afspejler også Ungarns halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af Ungarns genopretnings- og resiliensplan, jf. artikel 27 i forordning (EU) 2021/241.

(13)

Ruslands angrebskrig mod Ukraine og dens følgevirkninger udgør en eksistentiel udfordring for Den Europæiske Union. Kommissionen har anbefalet en koordineret aktivering af stabilitets- og vækstpagtens nationale undtagelsesklausul for at støtte EU's bestræbelser på at sikre en hurtig og betydelig forøgelse af forsvarsudgifterne, og Det Europæiske Råd bifaldt forslaget på sit møde den 6. marts 2025. Efter Ungarns anmodning af 30. april 2025 vedtog Rådet den 8. juli 2025 på grundlag af en henstilling fra Kommissionen en henstilling om tilladelse til Ungarn til at afvige fra og overskride de anbefalede maksimale vækstrater i nettoudgifterne (13).

(14)

Ifølge data valideret af Eurostat (14) faldt Ungarns offentlige underskud fra et underskud på 6,7 % af BNP i 2023 til et underskud på 4,9 % i 2024, mens den offentlige gæld steg fra 73,0 % af BNP ved udgangen af 2023 til 73,5 % ved udgangen af 2024. Ifølge Kommissionens beregninger svarer denne udvikling til en vækstrate i nettoudgifterne på 2,3 % i 2024. Ifølge den årlige statusrapport anslår Ungarn, at væksten i nettoudgifter udgjorde 2,3 % i 2024. Ifølge Kommissionens estimater var den finanspolitiske kurs (15), som omfatter både nationalt finansierede og EU-finansierede udgifter, kontraktiv med 3,3 % af BNP i 2024.

(15)

Ifølge den årlige statusrapport forventes der i det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for Ungarns budgetfremskrivninger, en realvækst i BNP på 2,5 % i 2025, mens HICP-inflationen ventes at ligge på 4,5 % i 2025. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 ventes det reale BNP at stige med 0,8 % i 2025 og 2,5 % i 2026, mens HICP-inflationen ventes at ligge på 4,1 % i 2025 og 3,3 % i 2026.

(16)

Ifølge den årlige statusrapport ventes det offentlige underskud at falde til 4,1 % af BNP i 2025, mens den offentlige gældskvote ventes at falde til 73,1 % ved udgangen af 2025. Denne udvikling svarer til en vækst i nettoudgifterne på 7,4 % i 2025. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 forventes der et offentligt underskud på 4,6 % af BNP i 2025. Faldet i underskuddet i 2025 afspejler hovedsagelig lavere renteudgifter som følge af faldende kuponbetalinger på inflationsregulerede obligationer og et yderligere fald i subsidier til forsyningsselskaber for de tab, der opstår som følge af lofter over energipriser til boliger. Ifølge Kommissionens beregninger svarer dette til en vækst i nettoudgifterne på 6,1 % i 2025. Dette er lavere end de ungarske myndigheders fremskrivning i den årlige statusrapport på grund af lavere nationalt finansierede udgifter. Ifølge Kommissionens prognose forventes der et større underskud som følge af betydeligt lavere indtægter fra produktions- og indkomstskatter, der skyldes en svagere BNP-vækst. Ifølge Kommissionens estimater forventes den finanspolitiske kurs, som omfatter både nationalt finansierede og EU-finansierede udgifter, at være ekspansiv med 0,4 % af BNP i 2025. Den offentlige gældskvote ventes at stige til 74,5 % ved udgangen af 2025. Stigningen i gældskvoten i 2025 afspejler hovedsagelig det store offentlige underskud og en positiv stock-flow-justering som følge af store kontante rentebetalinger i det foregående år.

(17)

Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 forventes der at blive finansieret offentlige udgifter med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten svarende til 0,4 % af BNP i 2025 sammenlignet med 0,2 % af BNP i 2024 (16). De udgifter, der finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, vil muliggøre investeringer af høj kvalitet og produktivitetsfremmende reformer uden direkte indvirkning på Ungarns offentlige saldo og offentlige gæld.

(18)

Ungarns offentlige forsvarsudgifter udgjorde 1,1 % af BNP i 2021, 1,4 % af BNP i 2022 og 1,9 % af BNP i 2023 (17). Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 ventes forsvarsudgifterne at udgøre 2,0 % af BNP i både 2024 og 2025. Dette svarer til en stigning på 0,9 procentpoint af BNP i forhold til 2021. I den periode, hvor den nationale undtagelsesklausul er aktiveret (2025-2028), har Ungarn mulighed for at omprioritere de offentlige udgifter eller øge de offentlige indtægter, således at de varigt højere forsvarsudgifter ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare.

(19)

Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 ventes nettoudgifterne i Ungarn at stige med 6,1 % i 2025 og med 8,6 % i 2024 og 2025 samlet set. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 ventes væksten i nettoudgifter i Ungarn i 2025 at ligge over den anbefalede maksimale vækstrate, der er fastsat i henhold til den korrigerende kurs, med en afvigelse (18) på 0,7 % af BNP på årsbasis. For 2024 og 2025 samlet set ventes den kumulerede vækstrate i nettoudgifterne at ligge under den anbefalede maksimale vækstrate. Ud fra de aktuelle fremskrivninger af forsvarsudgifterne ligger den forventede afvigelse inden for den fleksibilitet, der tillades i henhold til den nationale undtagelsesklausul. Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud over for Ungarn suspenderes derfor.

(20)

Desuden henstillede Rådet, at Ungarn afvikler energistøttenødforanstaltningerne inden varmesæsonen 2024/2025. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 forventes nettobudgetomkostningerne (19) ved energistøttenødforanstaltninger at udgøre 1,0 % af BNP i 2024, mens de forventes at falde til 0,5 % i 2025. Navnlig forblev subsidier til forsyningsselskaber for tab som følge af lofter over energipriser til boliger i kraft. Energistøttenødforanstaltningerne blev ikke afviklet før varmesæsonen 2024/2025. Dette er ikke i overensstemmelse med Rådets henstilling.

(21)

Den årlige statusrapport indeholder ingen budgetfremskrivninger efter 2025. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 et offentligt underskud på 4,7 % af BNP i 2026. Den lille stigning i det offentlige underskud i 2026 afspejler hovedsagelig virkningen af højere skattefritagelser for mødre og lønstigninger og bonusser i den offentlige sektor. Denne udvikling svarer til en vækst i nettoudgifterne på 6,0 % i 2026. Ifølge Kommissionens estimater forventes den finanspolitiske kurs, som omfatter både nationalt finansierede og EU-finansierede udgifter, at være ekspansiv med 1,0 % af BNP i 2026. Den offentlige gældskvote ventes ifølge Kommissionen at falde til 74,3 % ved udgangen af 2026. Faldet i gældskvoten i 2026 afspejler hovedsagelig en højere nominel BNP-vækst.

(22)

Nogle former for praksis forvrider finans- og detailmarkedets virkemåde, hvilket også kan begrænse pengepolitikkens effektivitet. Mens lofterne over bankindskudsrenten og erhvervsudlånsrenten blev udfaset i 2024, forventes bankerne generelt at sænke udlånsrenterne. For at øge den indenlandske efterspørgsel er der desuden gjort udbredt brug af bredt målrettede subsidierede lån til husholdninger og virksomheder samt administrativt kontrollerede realkreditrenter. Andelen af subsidierede lån er fortsat høj i forhold til niveauet før covid-19, hvilket fører til suboptimal kapitalallokering ved finansiering af projekter med lavt afkast og begrænsede produktivitetsgevinster. Selv om prislofterne for fødevarer blev udfaset i 2024, fastsatte regeringen i 2025 et loft over forskellen mellem detailkøbsprisen og salgsprisen på en lang række fødevarer.

(23)

Svagheder i budgetplanlægningen og -gennemførelsen har tidligere begrænset den politiske gennemsigtighed og bidraget til de ekspansive skævheder i finanspolitikken. De makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser blev mindre pålidelige på grund af den meget tidlige vedtagelse af de årlige budgetter siden 2016, dog med undtagelse af 2024. Indførelsen af en »undtagelsestilstand«, der har været i kraft siden 2020, har øget skønsbeføjelsen i forbindelse med gennemførelsen af de årlige budgetter. Ungarns nationale finanspolitiske rammer har ikke ført til en mere forsigtig finanspolitisk kurs og udviser en række mangler, f.eks. procykliske træk ved gældsreglen og svag håndhævelse af den mellemfristede budgetplanlægning. Hyppige og betydelige ændringer af de finanspolitiske mål har undermineret budgettets rolle som et anker for markedsdeltagerne og har sat spørgsmålstegn ved troværdigheden af de mellemfristede finanspolitiske planer. Hvis den mellemfristede finanspolitiske planlægning baseres på flerårige udgiftslofter som fastsat i EU's reviderede finanspolitiske regler, vil det bidrage til at afhjælpe finanspolitikkens ekspansive skævheder. Det ungarske finanspolitiske råds mandat og operationelle kapacitet er fortsat begrænset. De nye strukturer til forvaltning af offentlige midler såsom truster af offentlig interesse svækker budgettilsynet, da de synes at fungere uden effektive kontrolmekanismer.

(24)

Befolkningens aldring forventes at skærpe de langsigtede udfordringer med at sikre den finanspolitiske holdbarhed i Ungarn. Forholdet mellem befolkningen i den erhvervsaktive alder og personer på 65 år eller derover forventes at falde fra 2,9 i 2023 til 1,8 i 2070. Pensionsudgifterne forventes derfor at stige væsentligt, fra ca. 7,7 % i 2022 til over 12 % af BNP i 2070. Ifølge Kommissionens gældsholdbarhedsanalyse er de finanspolitiske risici høje på mellemlang sigt og mellemhøje på lang sigt. Udformningen af pensionssystemet skaber lighedsproblemer, f.eks. øgede udgifter til pensioner for personer med høj indkomst og store pensionsforskelle mellem pensionister fra forskellige alderskohorter på grund af pensionsberegningsmetodens følsomhed over for udsving i den nationale gennemsnitsløn. Minimumspensionen har været nominelt uændret siden 2008 og er ikke effektiv med hensyn til at sikre tilstrækkelige pensioner til personer med afbrudt beskæftigelse og lav gennemsnitsindkomst i løbet af deres karriere.

(25)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og med kriterium 2.2 i bilag V til samme forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer, som skal gennemføres senest i 2026. Disse forventes at bidrage effektivt til at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger. Det er afgørende at afslutte den effektive gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet, inden for denne stramme tidshorisont for at styrke Ungarns langsigtede konkurrenceevne gennem den grønne og den digitale omstilling og samtidig sikre social retfærdighed. Kommissionens meddelelse NextGenerationEU – Frem mod 2026, der blev vedtaget den 4. juni 2025, præciserer den gældende tidsplan for facilitetens afslutning og indeholder en vejledning til medlemsstaterne om, hvordan de kan maksimere gennemførelsen senest den 31. august 2026, herunder om, hvordan de yderligere kan strømline deres genopretnings- og resiliensplaner, fastsætter, hvilke vigtigste muligheder der skal overvejes, når de revideres, og understreger betydningen af omhyggelig fælles planlægning forud for indgivelsen af de sidste betalingsanmodninger i 2026. For at opfylde tilsagnene i genopretnings- og resiliensplanen senest i august 2026 er det vigtigt, at Ungarn hurtigt intensiverer gennemførelsen af reformer og investeringer ved at sætte ind over for relevante udfordringer, i første omgang ved hurtigt at gennemføre de nødvendige foranstaltninger til at sikre en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser. En styrkelse af rammerne for bekæmpelse af korruption og en forøgelse af konkurrencen inden for offentlige udbud er centrale elementer i denne henseende og også afgørende for at forbedre erhvervsklimaet og fremme konkurrenceevnen. Det er fortsat afgørende, at lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre relevante interessenter inddrages systematisk for at sikre et bredt ejerskab til og således en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen.

(26)

Tempoet i gennemførelsen af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken i Ungarn, som omfatter støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og Samhørighedsfonden, er taget til. Det er vigtigt at fortsætte bestræbelserne på at sikre en hurtig gennemførelse af disse programmer og samtidig opnå de størst mulige konkrete resultater. Det er desuden afgørende for en vellykket gennemførelse af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken, at Ungarn hurtigst muligt løser de udestående spørgsmål om grundforudsætningerne, navnlig de udestående spørgsmål vedrørende overholdelse af chartret om grundlæggende rettigheder, og om beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Ungarn har allerede truffet foranstaltninger inden for rammerne af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken for at styrke konkurrenceevne og vækst og samtidig styrke den sociale samhørighed. Samtidig står Ungarn fortsat over for udfordringer, herunder dem, der vedrører forbedring af konkurrenceevnen i forbindelse med industriel omstilling, styrkelse af innovation og digital kapacitet, fremskyndelse af energiomstillingen, forbedring af adgangen til økonomisk overkommelige boliger, herunder socialt boligbyggeri, opkvalificering og integration på arbejdsmarkedet af dårligt stillede grupper, bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse samt uddannelsesmæssige uligheder og øget vandresiliens. I henhold til artikel 18 i forordning (EU) 2021/1060 skal Ungarn – som led i midtvejsgennemgangen af fondene under samhørighedspolitikken – gennemgå hvert enkelt program under hensyntagen til bl.a. de udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger fra 2024. Ved de forslag fra Kommissionen, som blev vedtaget den 1. april 2025 (20), blev fristen for indgivelse af vurderingen – for hvert program – af resultatet af midtvejsgennemgangen forlænget til efter den 31. marts 2025. Forslagene skaber desuden større fleksibilitet med hensyn til at bidrage til at fremskynde programgennemførelsen og øge incitamenterne for medlemsstaterne til at afsætte midler fra samhørighedspolitikken til fem af Unionens prioriterede strategiske områder, nemlig konkurrenceevne inden for strategiske teknologier, forsvar, boliger, vandresiliens og energiomstilling, og til investeringer i færdigheder i prioriterede sektorer, samtidig med at der fortsat fokuseres på personer i de mest sårbare situationer i ESF+-programmer.

(27)

Platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP) giver mulighed for at investere inden for en central strategisk EU-prioritet ved at styrke EU's konkurrenceevne. STEP kanaliseres gennem 11 eksisterende EU-fonde. Medlemsstaterne kan også bidrage til InvestEU-programmet, som støtter investeringer i prioriterede områder. Ungarn kan udnytte disse initiativer bedst muligt til at støtte udviklingen eller fremstillingen af kritiske teknologier, herunder rene og ressourceeffektive teknologier.

(28)

Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen og andre EU-fonde er rettet mod, bør Ungarn effektivt håndtere de resterende udfordringer i forbindelse med erhvervsklimaet, adgang til finansiering, innovation, afhængighed af russiske fossile brændstoffer, subsidier til fossile brændstoffer, balancering af elnettet, vandforvaltning, uddannelse, færdighedsniveauet og integrationen af dårligt stillede grupper på arbejdsmarkedet, social bistand, social dialog og boliger.

(29)

Det fremgår af konkurrenceevnekompasset, at alle institutioner på EU-plan, nationalt plan og lokalt plan skal yde en betydelig indsats for at skabe enklere regler og hurtigere administrative procedurer. Kommissionen har fastsat ambitiøse mål for reduktion af den administrative byrde – mindst 25 % generelt og mindst 35 % for SMV'er – og har indført nye redskaber, som skal hjælpe med at nå disse mål, bl.a. systematisk stresstestning af EU-lovgivningen og øget dialog med interessenter. Ungarn er også nødt til at yde en indsats for at opfylde disse ambitioner. 49 % af virksomhederne mener, at kompleksiteten af de administrative procedurer er et problem for deres virksomhed, når de driver forretning i Ungarn (21). Det svage erhvervsklima er stadig en stor hindring for innovation. Ifølge indikatorer for konkurrenceevnen var Ungarn blandt de lande i EU, der klarede sig dårligst i 2024. Virksomhederne står over for en høj grad af reguleringsmæssig volatilitet, hvilket gør langsigtet forretningsplanlægning vanskelig. Offentligheden og interessenterne høres ikke om vigtige lovforslag, da de ofte fremsættes i parlamentet af individuelle medlemmer i stedet for regeringen og derfor ikke kræver en offentlig høring. Regeringen anvender fortsat i vid udstrækning nøddekreter til at ændre love i »undtagelsestilstanden«, som løbende er blevet forlænget i de seneste fem år af forskellige årsager. Den langvarige ordning med undtagelsestilstanden begrænser den offentlige høring og gør det muligt at indføre pludselige, ofte større, politiske ændringer, der potentielt kan forstyrre normale forretningsaktiviteter. Den manglende ligebehandling af virksomhederne begrænser konkurrencen. Markedsstrukturen er koncentreret, og kun få virksomheder konkurrerer på bestemte markeder (22). Flere tjenester er overdraget til statsejede eller private virksomheder, der opererer uden konkurrence. Den omfattende anvendelse af rammeaftaler i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer begrænser også konkurrencen ved at fastlåse visse virksomheder og hjælpe dem med at opnå en dominerende markedsposition. Især detailsektoren opererer i et ustabilt erhvervsklima. Detailhandlere er også berørt af administrative indgreb såsom lofter over detailpriser, grænser for salgsmargener, obligatoriske rabatter, forbud mod at sælge fødevarer 48 timer før deres udløbsdato og obligatorisk onlineprisindberetning. Politiske foranstaltninger og høje afgifter mindsker detailhandlernes konkurrenceevne.

Den stigende anvendelse af sektorspecifikke skatter gør skattesystemet indviklet og har uforholdsmæssigt store konsekvenser for større, ofte udenlandsk ejede virksomheder. I 2023 udgjorde indtægterne fra sektorspecifikke skatter 2,7 % af BNP. Blandt de mest berørte sektorer kan nævnes bankvæsen, energi, detailhandel, byggematerialer, forsikring, telekommunikation og forsyningsvirksomheder. Staten er aktiv inden for forretningstransaktioner og fortrænger private aktører ved at købe eller lette købet af flere store virksomheder med subsidieret finansiering. Forskellige statslige indgreb er blevet anvendt til at tvinge primært udenlandske ejere til at sælge deres virksomheder, hvilket skaber nationale sværvægtere med tilknytning til regeringen eller offentlige myndigheder. De stadig flere private equity-fonde skaber nye udfordringer. Denne virksomhedsstruktur anvendes især af personer med forbindelser til regeringen, da den sikrer anonymitet i stil med offshore-selskabers. Private equity-fondene er steget betydeligt i antal og størrelse i de seneste år og udgjorde mere end 2,5 % af BNP i 2024. Disse fonde er i stigende grad investorer i virksomheder, der vinder offentlige udbud og sikrer koncessioner af høj værdi, og de spiller en fremtrædende rolle i forretningstransaktioner med staten. Det svage erhvervsklima har bidraget til udhulingen af konkurrenceevnen og bremset investeringerne og fører i sidste ende til højere inflation og langsom økonomisk genopretning, som det fremgår af den dybdegående undersøgelse af Ungarn under proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer.

(30)

Kapitalmarkederne i Ungarn er ikke udviklet tilstrækkeligt som kanaler til finansiering af nystartede virksomheder og meget innovative små og mellemstore virksomheder. I 2023 udgjorde aktiemarkedskapitaliseringen 17,6 % af BNP (EU-gennemsnit: 68 %). Nylige politiske foranstaltninger har yderligere hindret udviklingen af kapitalmarkederne, f.eks. i form af skattefrie langfristede obligationer for detailinvestorer og skatteincitamenter til boliginvesteringer.

(31)

FoU-intensiteten er kun steget marginalt i løbet af det seneste årti og lå stadig et godt stykke under EU-gennemsnittet i 2023 (1,4 % mod 2,2 % af BNP). De offentlige FoU-udgifter, herunder på universiteter, er blandt de laveste i EU, hvilket hæmmer videnskabelig topkvalitet. Den igangværende omstrukturering af forskningsinstitutter samt uklare interne evalueringsmekanismer bidrager til usikre arbejdsvilkår for forskere. Teknologioverførselskontorer er endnu ikke tilstrækkeligt indlejret og accepteret i de akademiske kredse, og der findes endnu ingen veludviklede spin-off-kanaler. Samarbejdet mellem den akademiske verden og erhvervslivet er hovedsagelig begrænset til etablerede virksomheder med forbindelser til universiteter. Kun få, primært store, virksomheder innoverer og drager fordel af de forskellige subsidier på grund af den tunge administrative byrde og de ikke altid klare regler for støtteberettigelse i forbindelse med innovationsudgifter.

(32)

Ungarn er fortsat stærkt afhængig af Rusland for så vidt angår fossile brændstoffer. I 2024 var mere end 70 % af den naturgas og mere end 80 % af den råolie, der blev forbrugt, af russisk oprindelse. Ungarns bestræbelser på at bevæge sig væk fra russisk afhængighed går langsomt.

(33)

Ungarn yder betydelige relevante subsidier til fossile brændstoffer uden en planlagt udfasning inden 2030. Navnlig kan subsidier til fossile brændstoffer, der hverken bekæmper energifattigdom på en målrettet måde eller reelle energisikkerhedsproblemer, hindrer elektrificering og ikke er afgørende for industriens konkurrenceevne, betragtes som en udfasningsprioritet. I Ungarn er subsidier til fossile brændstoffer – f.eks. i kraft af programmet for reduktion af forsyningsomkostningerne, en momsnedsættelse for fjernvarme, der anvender naturgas, og punktafgiftsrefusioner for landbrugsmæssig anvendelse af diesel – økonomisk ineffektive, ligesom de fastholder afhængigheden af fossile brændstoffer og ikke tilskynder til elektrificering i boligsektoren. En nedskalering og udfasning af disse subsidier er i overensstemmelse med EU's forpligtelser og kan hjælpe Ungarn med at kontrollere de offentlige udgifter.

(34)

Uden øget systemfleksibilitet mindsker hurtig udbredelse af vedvarende energi ikke afhængigheden af importeret el. Derimod fører den til ekstrem volatilitet i engrosprisen på el i løbet af de enkelte dage. Husholdningerne har kun begrænset adgang til dynamisk prissætning, og indførelsen af intelligente målere er begrænset (under 10 %), hvilket også hæmmer fleksibiliteten. Begrænset grænseoverskridende handel forhindrer Ungarn i at udnytte de fulde fordele ved det indre marked ved at lade elektriciteten strømme derhen, hvor efterspørgslen er højere. Desuden medfører lav konkurrence på det ungarske balancemarked højere omkostninger. Energiprisen for virksomheder i Ungarn er en af de højeste i EU. Energiimporten faldt i 2024, men er fortsat betydelig, hvilket gør den eksterne balance sårbar over for stigninger i energipriserne, og denne udfordring er blevet påpeget under proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer.

(35)

Ungarn påvirkes i stigende grad af klimarisici som eksemplificeret af tørken i navnlig 2022, men også i 2024, som førte til betydelige tab i landbrugssektoren. Svag administrativ kapacitet og utilstrækkelig grøn infrastruktur underminerer Ungarns overordnede vandresiliens, og navnlig landets naturlige vandbindingskapacitet. Desuden er vandkvaliteten dårlig på grund af forurening fra landbrug, industri og bebyggede områder, idet kun 11,3 % af overfladevandet har god økologisk tilstand (EU-gennemsnit: 37,3 %). Ungarns fremskridt med hensyn til at tage den cirkulære økonomi til sig går langsomt, og der lægges ikke tilstrækkelig vægt på genbrug, reparation og genanvendelse. Ifølge data fra 2023 ligger Ungarns ressourceproduktivitet på 1,33 EUR/kg og udnyttelsesgrad for cirkulære materialer på 5,9 % betydeligt under EU-gennemsnittet (2,74 EUR/kg og 11,8 %), og der kan ikke konstateres nogen konvergens. Utilstrækkelig ressourceallokering og behandlingskapacitet i affaldshåndteringssektoren har resulteret i relativt lave genanvendelsesprocenter og en overdreven afhængighed af deponering.

(36)

Ungarns konkurrenceevne og innovationspotentiale begrænses af svage grundlæggende færdigheder blandt dårligt stillede studerende og studerende på erhvervsrettede uddannelser (VET), lavt gennemførelsesniveau for videregående uddannelser og begrænset opkvalificering og omskoling for sårbare grupper. Store uligheder på uddannelsesområdet, som især berører romaer, gør, at hver anden dårligt stillede elev har ringe grundlæggende færdigheder. PISA-undersøgelsen fra 2022 viser en af de største forskelle i den gennemsnitlige matematikpræstation mellem almene uddannelsesprogrammer og erhvervsuddannelsesprogrammer i EU, hovedsagelig på grund af socioøkonomiske forskelle. Der ses øget deltagelse i erhvervsrettede uddannelser, men systemet er stadig ikke tilstrækkeligt gennemtrængeligt (23) og de treårige erhvervsrettede uddannelsesprogrammer giver på grund af deres reducerede generelle uddannelsesindhold ikke direkte adgang til uddannelsesforløb, der fører til højere kvalifikationsniveauer. Mangel på lærere er et presserende problem på baggrund af en aldrende arbejdsstyrke, navnlig i de mest ugunstigt stillede regioner og landdistrikter. I 2024 begyndte Ungarn at gennemføre en større reform af lærerlønningerne, som blev medfinansieret af ESF+. Desuden kan øget lærerautonomi og et lærervurderingssystem, der belønner innovative og inkluderende pædagogiske undervisningsmetoder, bidrage til at tiltrække højtkvalificerede kandidater og fastholde unge lærere i erhvervet. På trods af en stigende efterspørgsel efter en højt kvalificeret arbejdsstyrke er gennemførelsesgraden for videregående uddannelser fortsat en af de laveste i EU. Dette ledsages af en lav andel af færdiguddannede inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik, hvilket mindsker Ungarns evne til at tiltrække investeringer i højteknologiske sektorer yderligere.

(37)

Den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens er høj, men nogle ugunstigt stillede grupper, såsom personer med et lavt uddannelsesniveau, personer med handicap og romaer, har fortsat svært ved at få adgang til opkvalificerings- og omskolingsmuligheder og komme i stabil beskæftigelse. Her er der fortsat en uudnyttet reserve af arbejdstagere, og Ungarn er også afhængig af udenlandske arbejdstagere. Der er stadig plads til forbedring for så vidt angår tilgængeligheden af effektive omskolings- og opkvalificeringsmuligheder og passende skræddersyede støttetjenester – herunder udvikling af tværgående færdigheder, sundhedsmæssig og psykologisk støtte samt jobsøgningsstøtte – for dårligt stillede grupper. Den nylige ændring af de retlige rammer for aktive arbejdsmarkedspolitikker skaber flere muligheder for at fremme udbuddet af uddannelser, og der er mulighed for at forbedre de offentlige arbejdsformidlingstjenesters kapacitet i denne henseende. En arbejdsløs er i gennemsnit arbejdsløs i mere end 12 måneder. De tre måneders arbejdsløshedsunderstøttelse begrænser tiden til at finde passende beskæftigelse eller egnede opkvalificeringsmuligheder og øger risikoen for job af lav kvalitet, langtidsledighed og fattigdom.

(38)

Den sociale dialog mellem arbejdsgivere og fagforeninger er fortsat svag, navnlig i den offentlige sektor. Selv om trepartsforummet for den private sektor fik en retlig ramme for forhandlinger om mindsteløn i 2024, blev de vigtigste økonomiske politikker, der blev foreslået i 2024 og 2025, vedtaget uden høring af relevante arbejdsgivere og fagforeninger. Arbejdstagernes rettigheder i den offentlige sektor er gradvist blevet udhulet. For visse offentligt ansatte er der skabt en særskilt beskæftigelsesstatus, som svækker deres evne til kollektivt at forsvare deres interesser.

(39)

Der ses øget social udstødelse og fattigdom, især blandt børn, ældre og personer med handicap. Uligheden i velstand er steget betydeligt og er blandt de højeste i EU. Skattesystemet begunstiger højindkomsthusstande, mens størstedelen af den sociale støtte ydes gennem skattefradrag. Minimumsindkomsten, navnlig kontanthjælpsydelsen (FHT), er en af de mest utilstrækkelige i EU. De sociale ydelsers virkning faldt yderligere i 2023 med hensyn til at mindske fattigdom (navnlig for børn) og forblev lav med hensyn til at mindske indkomstuligheden. Et EU-finansieret program til støtte for tilvejebringelse af boliger, sociale tjenester og uddannelse i de 300 dårligst stillede kommuner er et stort skridt fremad, men der er behov for mere målrettede foranstaltninger for at forbedre adgangen til almindelige sociale og basale tjenester. Den ulige geografiske fordeling af læger er en stor hindring for at få adgang til pleje i fjerntliggende regioner i landet. Der træffes fortsat kun begrænsede politiske foranstaltninger for at øge de lave sundhedsudgifter og afhjælpe den vedvarende mangel på sundhedspersonale. Den forventede levetid ved fødslen er blandt de laveste i EU. Hvis der tages fat på disse udfordringer, vil det også bidrage til at støtte den opadgående sociale konvergens i overensstemmelse med Kommissionens landeanalyse i anden fase på grundlag af rammen for social konvergens (24).

(40)

Boligomkostningerne har en negativ indvirkning på levestandarden, navnlig blandt personer, der lever under fattigdomsgrænsen. Huspriserne steg med 230 % fra 2010 til 2024. Den sociale boligmasse er lille og faldende, og lavindkomsthusstande har begrænset adgang til boligstøtte i mangel af klar og mere målrettet støtte fra den offentlige boligpolitik. Generøse og ikkemålrettede boligtilskud og et begrænset boligudbud har bidraget til stigninger i boligpriserne.

(41)

I lyset af Kommissionens dybdegående undersøgelse og konklusionerne om tilstedeværelsen af ubalancer afspejler henstilling 1, 2, 3, 4 og 6 henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011. De politiske tiltag, der er nævnt i henstilling 1, 2, 4 og 6, bidrager til at afhjælpe sårbarheder i forbindelse med offentlige og eksterne finansieringsbehov. De politiske tiltag, der er nævnt i henstilling 3, bidrager til at håndtere sårbarheder relateret til omkostningskonkurrenceevne og prispres,

1.

øge de samlede forsvars- og sikkerhedsudgifter og styrke det overordnede forsvarsberedskab, samtidig med at gældsholdbarheden sikres, i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner af 6. marts 2025; overholde de maksimale vækstrater i nettoudgifterne som henstillet af Rådet den 18. februar 2025 med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør, samtidig med at der gøres brug af muligheden under den nationale undtagelsesklausul for at øge forsvarsudgifterne; afvikle energistøttenødforanstaltningerne; tilstræbe en effektiv koordinering og en klar afgrænsning af de makroøkonomiske politikker for at sikre finanspolitisk og ekstern holdbarhed; udfase de resterende pris- og rentelofter og tilsvarende foranstaltninger for at mindske forvridende virkninger og lette en smidig transmission af pengepolitikken; styrke den mellemfristede budgetramme, tilpasse udarbejdelsen af de årlige budgetter til budgetåret og begrænse skønsbeføjelsen i forbindelse med gennemførelsen af de årlige budgetter; forbedre pensionssystemets holdbarhed på lang sigt og samtidig opretholde pensionernes tilstrækkelighed, navnlig ved at afhjælpe indkomstulighed

2.

i lyset af de gældende frister for en rettidig gennemførelse af reformer og investeringer inden for rammerne af forordning (EU) 2021/241, hurtigt øge tempoet for gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet, hurtigt gennemføre de nødvendigt foranstaltninger til at beskytte Unionens finansielle interesser; fremskynde gennemførelsen af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken (EFRU, FRO, ESF+, Samhørighedsfonden), idet der bygges på de muligheder, som midtvejsgennemgangen giver, hvor det er relevant; udnytte EU-instrumenterne bedst muligt, herunder mulighederne under InvestEU og platformen for strategiske teknologier for Europa, med henblik på at øge konkurrenceevnen

3.

forbedre de lovgivningsmæssige rammer og øge konkurrencen på produktmarkederne og markederne for tjenesteydelser, navnlig i detailleddet, ved at undgå vilkårlige administrative indgreb og skræddersyet lovgivning, der giver utilbørlige fordele eller ulemper for specifikke virksomheder og markedsfordrejende statsstøttede transaktioner, og ved at begrænse anvendelsen af nødforanstaltninger til, hvad der er strengt nødvendigt, i overensstemmelse med principperne for det indre marked og retsstatsprincippet; stimulere udviklingen af kapitalmarkederne ved at øge skatte- og lovgivningsmæssige incitamenter; styrke innovationsrammen for den offentlige sektor og virksomhederne ved at gøre de offentlige FoU-udgifter mere forudsigelige og målrette de eksisterende foranstaltninger bedre mod SMV'er

4.

fremskynde diversificeringen af forsyningen af fossile brændstoffer for at udfase afhængigheden af russiske kilder og tage konkrete skridt til at udfase subsidier til fossile brændstoffer, navnlig dem, der vedrører punktafgifter på diesel, og dem, som hindrer elektrificering i boligsektoren; øge fleksibiliteten og konkurrencen i elsektoren ved at styrke balancemarkedet og fremme grænseoverskridende handel med elektricitet; forbedre vandresiliensen gennem naturlig vandbinding og styrket administrativ kapacitet og forbedre cirkulariteten, navnlig ved at styrke affaldshåndteringskapaciteten

5.

forbedre uddannelsesresultaterne og andelen af personer med en videregående uddannelse og øge deltagelsen af dårligt stillede grupper, navnlig romaer, i almen uddannelse af høj kvalitet ved at gøre lærerfaget endnu mere attraktivt og øge andelen af elever, der gennemfører en uddannelse på gymnasialt niveau, som giver adgang til videregående uddannelse

6.

øge adgangen til effektive aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, navnlig ved at give de dårligst stillede grupper opkvalificerings- og omskolingsmuligheder, og sikre en effektiv social dialog; gøre social bistand og arbejdsløshedsunderstøttelse mere tilstrækkelig og sikre adgang til basale tjenester for alle; målrette støtteforanstaltninger i boligsektoren mod lavindkomsthusstande og øge boligudbuddet, herunder på området for socialt boligbyggeri.