20.7.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 232/37


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/1060

af 13. juli 2020

om godkendelse af ændringen af varespecifikationen for en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse (»Terrazze Retiche di Sondrio« (BGB))

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 99, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har behandlet den ansøgning, der er indgivet af Italien i henhold til artikel 105 i forordning (EU) nr. 1308/2013, om godkendelse af ændringer af varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Terrazze Retiche di Sondrio«. Ændringerne omfatter en ændring af betegnelsen fra »Terrazze Retiche di Sondrio« til »Alpi Retiche«.

(2)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 97, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 (2) offentliggjort ansøgningen om godkendelse af ændringen af varespecifikationen i Den Europæiske Unions Tidende.

(3)

Kommissionen har ikke modtaget indsigelser i henhold til artikel 98 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(4)

Ændringerne af varespecifikationen bør derfor godkendes, jf. artikel 99 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De ændringer af varespecifikationen, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og som vedrører betegnelsen »Terrazze Retiche di Sondrio« (BOB), godkendes.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2020.

På Kommissionens vegne

For formanden

Janusz WOJCIECHOWSKI

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)   EUT C 63 af 26.2.2020, s. 6.