|
Tidende |
DA Serie C |
|
C/2024/1810 |
29.2.2024 |
Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren som omhandlet i artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33
(C/2024/1810)
Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).
MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING
»Grignan-les-Adhémar«
PDO-FR-A0929-AM03
Meddelelsesdato: 7.12.2023
BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN VEDTAGNE ÆNDRING
1. Det geografiske område og området i umiddelbar nærhed
Kapitel I i produktspecifikationen for betegnelsen »Grignan-Lès-Adhémar« suppleres uden ændringer med henvisningen til den officielle geografiske kodeks fra 2023, som indføres i afsnit IV om de områder og zoner, hvor de forskellige aktiviteter udøves, under afsnit 1 »Det geografiske område« og afsnit 3 »Området i umiddelbar nærhed«.
Denne redaktionelle ændring gør det muligt at fastlægge det geografiske område med henvisning til 2023-udgaven af INSEE's officielle geografiske kode og at skabe juridisk sikkerhed for afgrænsningen af det geografiske område.
Der foretages en tilføjelse i enhedsdokumentet med en sådan henvisning i afsnittet »det geografiske område« og »yderligere betingelser – området i umiddelbar nærhed«.
2. Afgrænset parcelområde
I Kapitel I i produktspecifikationen for betegnelsen »Grignan-Lès-Adhémar« rettes tidspunktet for den kompetente nationale myndigheds godkendelse af det afgrænsede parcelområde inden for det geografiske produktionsområde i afsnit »IV – Områder og zoner, hvor de forskellige aktiviteter udøves – afsnit 2°– Afgrænset parcelområde«, uden at der foretages yderligere ændringer. Med afgrænsningen af parcelområdet inden for det geografiske produktionsområde kan de parceller, der egner sig til produktion af druer til fremstilling af vine med den beskyttede oprindelsesbetegnelse, udpeges. Det geografiske område forbliver uændret.
Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.
3. Overgangsforanstaltninger
Kapitel I i produktspecifikationen, punkt XI. Overgangsforanstaltninger, suppleres med en overgangsforanstaltning efter revisionen af parcelafgrænsningen for at gøre det muligt for de producenter, hvis parcelområder var plantet før revisionsdatoen og ikke er omfattet af parcelafgrænsningen, at anvende betegnelsen til og med 2053-høsten, under forudsætning af at de øvrige bestemmelser i produktspecifikationen er opfyldt.
Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.
4. Henvisning til kontrolinstansen
I kapitel III i produktspecifikationen ændres »punkt II. – Henvisninger til kontrolinstansen« for at angive, at overholdelsen af produktspecifikationen kontrolleres under INAO's myndighed på grundlag af en godkendt kontrolplan.
Enhedsdokumentet berøres ikke af denne præcisering.
ENHEDSDOKUMENT
1. Betegnelse(r)
Grignan-les-Adhémar
2. Type geografisk betegnelse:
BOB — Beskyttet oprindelsesbetegnelse
3. Kategorier af vinavlsprodukter
|
1. |
Vin |
4. Beskrivelse af vinen/vinene
1. Analytisk beskrivelse
KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE
Vine med oprindelsesbetegnelsen »Grignan-les-Adhémar« er ikke-mousserende vine fordelt på rød-, rosé- og hvidvine. Vinene har et naturligt alkoholindhold i volumen på mindst 12 % for rødvinene og på 11,5 % for hvid- og rosévinene.
Efter gæringen har vinen følgende maksimale indhold af gæringsdygtigt sukker (glukose + fruktose):
|
— |
Hvid- og rosévin: 4 g/l |
|
— |
Rødvin med et naturligt alkoholindhold i volumen på højst 14 %: 3 g/l |
|
— |
Rødvin med et naturligt alkoholindhold i volumen på over 14 %: 4 g/l |
På emballeringstidspunktet har vinene et totalt indhold af flygtig syre på højst:
|
— |
18,37 milliækvivalenter pr. liter for rødvin, — 14,28 milliækvivalenter pr. liter for hvidvin og rosévin. |
|
— |
På emballeringstidspunktet har rødvinene: |
et samlet antal polyphenoler (DO 280 nm) på mindst 40
en modificeret farveintensitet (DO 420 nm + DO 520 nm + DO 620 nm) på over 5
et æblesyreindhold på højst 0,4 gram pr. liter.
Efter berigelsen må vinenes totale alkoholindhold i volumen ikke overstige 13 %.
De øvrige analysekriterier er i overensstemmelse med værdierne i EU-lovgivningen.
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) |
|
|
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) |
|
|
Minimalt totalt syreindhold |
|
|
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l) |
|
|
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) |
|
2. Organoleptisk beskrivelse
KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE
De sensoriske egenskaber ved alle disse produkter knytter dem til den store »Vallée du Rhône«-vinfamilie, for så vidt der er ligheder mellem jordbunden og druesorterne.
Rødvinene har imidlertid særlige egenskaber, navnlig som følge af forekomsten af sorten Grenache N, som i dette område plantes ud, når planterne er på det perifere modningsstadie, hvilket giver en fin, frugtagtig og rund karakter. Sorten Syrah N supplerer sammenstikningen for at sikre en garvesyrestruktur, farveintensitet og fine aromaer af planter og blomster. Disse rødvine kan drikkes unge og har et lagringspotentiale som følge af den store andel af sorten Syrah N for denne kontrollerede oprindelsesbetegnelse fra den sydlige del af vindyrkningsområderne i Rhône-dalen.
Rosévinene, der fremstilles ved presning eller saignée-metoden, er frugtagtige og elegante med en lyserød til lys rød farve. Smagen er kendetegnet ved en friskhed og lethed og domineres af aromaer af røde frugter.
Hvidvinene fremstilles ved sammenstikning af de syrlige sorter såsom Bourboulenc B, Grenache B, Clairette B og de mere nordlige sorter såsom Marsanne B, Roussanne B eller Viognier B. Denne vifte af sorter muliggør flere kombinationer og giver tørre hvidvine med en stor aromatisk kompleksitet (blomster, frugter, mineraler osv.) og syrlighed i munden, som altid opvejes af deres rundhed.
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) |
|
|
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) |
|
|
Minimalt totalt syreindhold |
|
|
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l) |
|
|
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) |
|
5. Vinfremstillingsmetoder
5.1. Væsentlige ønologiske fremgangsmåder
1) Dyrkningsmetode
Beplantningstæthed
|
— |
Beplantningstætheden er mindst 4 000 vinstokke pr. ha. Afstanden mellem rækkerne af vinstokke må ikke overstige 2,50 m. |
Afstanden mellem vinstokkene i samme række må ikke være mindre end 1 meter og mere end 1,50 meter.
Beskæringsregler.
Almindelige bestemmelser
|
— |
Vinstokkene beskæres ved kort sporebeskæring (gobeletbeskæring eller de Royat-beskæring) med højst 12 skud pr. vinstok. |
|
— |
Der må højst foretages de Royat-beskæring i to år. I denne periode er Guyot-beskæring tilladt. |
|
— |
For parceller, der er plantet fra den 1. august 2022, må cordonhøjden ikke overstige 70 cm. |
Særlige bestemmelser
|
— |
Enkelt Guyot-beskæring af Viognier B og Syrah N er i øvrigt tilladt med højst ti skud på den lange stamme og en gren med højst to skud. |
Regler for opbinding
Sorterne Marsanne B, Marselan N, Roussanne B, Syrah N og Viognier B skal bindes op, dvs. med mindst én bæretråd og et niveau med løftetråd (metode ved »opbinding i højden«).
Der kan gives tilladelse til vanding.
2) Væsentlig ønologisk fremgangsmåde
|
— |
Berigelsesteknikker er tilladt for rødvine inden for en koncentrationsgrænse på 10 %. |
|
— |
Til forarbejdningen af rosévin er det tilladt at anvende kul til ønologisk brug alene eller blandet i præparater hos vinproducenten udelukkende til vinmost og i en andel på højst 20 % af det forarbejdede volumen hos den berørte vinproducent for den pågældende høst. |
Ud over ovennævnte bestemmelser skal de ønologiske fremgangsmåder, som anvendes ved fremstillingen af disse vine, opfylde bestemmelserne i EU-lovgivningen og den franske landbrugs- og fiskerilov (»code rural et de la pêche maritime«).
5.2. Maksimale udbytter
58 hektoliter pr. hektar
6. Afgrænset geografisk område
Druehøsten, vinfremstillingen og vinbehandlingen finder sted i følgende kommuner i departementet Drôme i henhold til den officielle geografiske kode fra 2023:
Allan, La Baume-de-Transit, Chamaret, Chantemerle-lès-Grignan, Châteauneuf-du-Rhône, Clansayes, Colonzelle, Donzère, La Garde-Adhémar, Les Granges-Gontardes, Grignan, Malataverne, Montségur-sur-Lauzon, Réauville, Roche-Saint-Secret-Béconne, Roussas, Saint-Paul-Trois-Châteaux, Saint-Restitut, Salles-sous-Bois, Solérieux og Valaurie.
7. Druesort(er) til vinproduktion
Bourboulenc B — Doucillon blanc
Carignan N
Cinsaut N — Cinsault
Clairette B
Grenache N
Grenache blanc B
Marsanne B
Marselan N
Mourvèdre N — Monastrell
Roussanne B
Syrah N – Shiraz
Viognier B
8. Tilknytning til det geografiske område
8.1. Naturgivne og menneskelige faktorer, der har relevans for tilknytningen
Beskrivelse af de naturgivne faktorer, der bidrager til tilknytningen
Det geografiske område for betegnelsen »Grignan-les-Adhémar« ligger i hjertet af Drôme Provençale, som betegner et overgangsområde og en skillevej mellem det nuværende Dauphiné og Comtat, Massif Central og Préalpes. Området ligger på venstre bred af Rhône syd for Montélimar og nord for Bollène i departementet Drôme og dækker 21 kommuner mellem Rhône mod vest og Enclave des Papes mod øst. Terrænet veksler mellem fladt og bakket, men med et moderat højdegennemsnit på 200 meter.
Hele det geografiske områdes substrat består hovedsagelig af formationer fra mellemmiocæn-tiden. Mod øst (kommunerne Grignan og Colonzelle) er der tale om marmorsand og molassemergel kendt som »Grignan-molasse«. I den centrale del afløses disse helvestiske aflejringer af gulligt sand og sandsten (Saffres) fra Valréas. Dette giver en let sandjord af varierende dybde med ringe mineralforekomster.
Mod syd er kommunen La Baume-de-Transit kendetegnet ved terrasser fra Würm-glaciationen med ler- og kalkstenholdig jord og stenjord aflejret fra floden Aygues, og mod vest finder man Rhône-flodens flodterrasser.
Mod nord møder de ældre flodterrasser de kalkholdige bakker, der omslutter Rhône-dalen. Disse er delvis dækket af kalkstensdepoter fra disse skråninger. Disse områder med dårlig og mager jordbund udgjorde et kratbevokset kalkplateau (Bois des Mattes). Først for nylig (1960-1970) fandt vindyrkningen vej hertil.
Det generelle klima i dette område markerer en grænse. Der er tale om et middelhavsklima, hvis betydning bliver stadig mindre, jo længere nordpå i regionen man kommer. Dette falder sammen med den nordlige grænse for dyrkning af oliventræer og sorten Grenache N.
Nedbøren er uregelmæssig med årlige gennemsnit på mellem 700 mm og 1 000 mm.
De milde temperaturer ligger omkring et årligt gennemsnit på 13 °C med et betydeligt soltimeantal på ca. 2 500 timer om året. Vindfrekvensen (især mistralvinden) forstærker tørken på de skråninger, hvor vinstokkene ofte er placeret.
Dette klima varieres endvidere af kontinentale påvirkninger på grund af en række bakker, der krydser Rhône-dalen, hvilket resulterer i mere barske vintre.
Vindyrkningsområdernes beliggenhed ved klimagrænsen indebærer, at de lokale forhold står i modsætning til de altitudinale og topografiske forhold.
Beskrivelse af de menneskelige faktorer, der bidrager til tilknytningen
Blandt de mange romerske spor, der vidner om tilstedeværelsen af vinstokke og vin i denne region, udgør opdagelsen af en stor vindyrkningsbedrift i kommunen Donzère – hjertet i dette område – i 1983 ubestrideligt et afgørende element i det lokale vindyrkningsområdes prestigefyldte historie.
Vindyrkningsområdet har blomstret siden oldtiden. I 1850 nåede det samlede areal op på 2 500 hektar. I lighed med de øvrige franske vindyrkningsområder blev området hårdt ramt af vinbladluskrisen i 1885. På trods af denne relative nedlukning af vinaktiviteterne bevægede en gruppe af dynamiske vinavlere, der var tro mod regionens vindyrkningstraditioner, sig i retning af en kvalitetspræget vindyrkning.
Der blev derfor indgivet en ansøgning til Institut national de l'origine et de la qualité (det nationale institut for oprindelse og kvalitet) i 1962 om anerkendelse af regionens vin af høj kvalitet med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Coteaux du Tricastin«.
Denne anmodning blev formelt imødekommet ved bekendtgørelse af 13. marts 1964, som fastsætter betingelserne for vinproduktionen.
Ti år senere finjusterede producenterne deres druesortsammensætning i overensstemmelse med vindyrkningssituationen, tilpassede og forbedrede produktionsteknikkerne og opnåede den 27. juli 1973 anerkendelse som kontrolleret oprindelsesbetegnelse.
Årene 1970-1980 markerede en fornyelse af vindyrkningsområdet og en hurtig stigning i produktionen fra 53 000 hl til 78 000 hl mellem 1976 og 1983.
Ændringen af navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse fra »Coteaux du Tricastin« til »Grignan-les-Adhémar«, som producenterne længe havde opfordret til, blev formaliseret ved dekret af 16. november 2010.
I 2010 dækkede vindyrkningsområdet 2 600 ha med en gennemsnitlig produktion på 55 000 hl fordelt på ca. 40 private producenter og 12 vinkooperativer. Vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Grignan-les-Adhémar« findes i alle tre farver, selv om størstedelen af de producerede mængder er rødvine — ca. 75 % af den producerede mængde i 2008.
De seneste beplantninger synes at gå i retning af en større produktion af tørre hvidvine, som i 2008 tegnede sig for 7 % af den producerede mængde.
8.2. Årsagssammenhæng
Mellem Dauphiné og Provence blev vindyrkningsområdet på venstre bred af Rhône-floden etableret under påvirkning af Drôme Provençale. Dette vindyrkningsområde består af druesorter, der ofte er sydlige, og som plantes ud, når planterne er på det perifere modningsstadie, og som udtrykker en særlig originalitet som følge af producenternes permanente beplantning med øje for især gennemsnitshøjder og den mest solrige eksponering.
Vindyrkningsområdet og frem for alt den knowhow, der er forbundet med vinfremstilling, går lang tid tilbage — helt tilbage til det præromerske Gaul-område, hvilket bevidnes af opdagelsen af en af de ældste »vindyrkningsvillaer« fra oldtiden.
Denne knowhow er gennem årene blevet videreført i hele Tricastins-regionen, og generationer af producenter har på trods af alvorlige trusler været i stand til at bevare vindyrkningsområdet. Blandt disse har phylloxera ført til fremkomsten af producentorganisationer, som med tiden har indført fælles regler for udviklingen af en kvalitetsproduktion.
De fremskridt, der er gjort i dette samarbejde, understreges af den vedvarende anerkendelse af vinene fra dette vindyrkningsområde som oprindelsesbetegnelse for vin af høj kvalitet og efterfølgende den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Coteaux du Tricastin«, på et tidspunkt, hvor efterspørgslen imidlertid kunne begrunde en intensivering af produktionen snarere end valget af den kvalitet, der er knyttet til oprindelsen.
Vinene stammer alle fra en druehøst fra omhyggeligt udvalgte parceller og fra en sammenstikning af flere sorter, der er plantet på parceller med dårlig jord, som oftest er porøs og varm. Disse egenskaber giver rødvinene deres originalitet som bløde, frugtagtige og ikke desto mindre kraftige vine, og giver de tørre hvidvine – typisk med en sydlig karakter – en varieret duftpalet. Rosévinene minder om rødvinene: bløde og frugtagtige.
Disse vines kvalitet og omdømme går lang tid tilbage, selv om deres identitet har varieret over tid som følge af fragmentariske navne, der enten havde fokus på navnet på en bestemt kommune eller navnet på regionen.
I 2010 blev navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse — efter mange års opfordring fra producenternes side — ændret til »Grignan-les-Adhémar«, hvorved forbindelsen mellem områdets geografiske hjerte og vinene i kommunen Grignan, hvis historie er knyttet til familien »Adhémar de Grignan«, blev bekræftet. François de Castellane Adhémar, greve af Grignan, guvernør for Provence i det XVII. århundrede og siden 1669 gift med Madame de Sévignés datter, har bidraget til den faste forbindelse mellem familienavnet og navnet på kommunen Grignan.
I »Histoire naturelle de la province de Dauphiné«, der er skrevet af Faujas de Saint-Fonds i 1781, er der tale om berømte vine kendt som »Donzère-vine«, der fremstilles i den navngivende kommune: »De mest kendte kvarterer er Roussettes, Suel, Figerasse og Javalin, som danner forskellige skråninger med en længde på omkring 2 km på en jordbund rig på sten og rullesten«. Længere nede står: »Der produceres også gode vine på Grès-sletten ... samt i distrikterne Opplias, Borillon og Lerminas, hvis vin sammenstikkes med vinen fra Grès«. Længere nede er det desuden anført, at disse vine allerede er anerkendt og værdsat uden for det geografiske område og undertiden længere væk: »Donzère-vinene eksporteres til Paris, Lyon, Grenoble, Velay og Vivarais. De frygter ikke sørejsen, idet vinen er blevet sendt til Konstantinopel — og dette med succes«. I samme bog er forfatteren af den opfattelse, at de sorter, der blev plantet på det tidspunkt (Clairette, Picardan, Rosani), »giver en delikat hvidvin«.
I 1896 blev vinene fra kommunerne Allan, Roussas og La Garde-Adhémar i en meddelelse om vindyrkningsområdet Château-Bizard i Allan placeret på samme kort som de andre vine, der kaldes vine fra »Côte du Rhône«. Vinene fra kommunen Allan nævnes også i topografien for de franske vindyrkningsområder i Jullien (1822). Forfatteren klassificerer dem umiddelbart efter »Ermitage« og »Côte-Rôtie«. I G. Foex's vindyrkningstraktat (1895), s. 811, henviser forfatteren til vindyrkningsområdet i Allan og drager ligheder mellem den vin, der stammer fra dette område, og »Châteauneuf-du-Pape«.
Kommunen Grignan, der er det geografiske hjerte for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse, som ofte er blevet nævnt i historien for dette vindyrkningsområde, har genvundet sit omdømme som vindyrkningsområde som følge af producenternes indsats på kvalitetsområdet. Dette afspejles navnlig i de talrige begivenheder, der finder sted, og i oprettelsen af vinhuset »Grignan-les-Adhémar«.
9. Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning og andre krav)
Område i umiddelbar nærhed
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område
Beskrivelse af betingelsen:
Det område i umiddelbar nærhed, som er defineret i undtagelsen vedrørende fremstillingen og forarbejdningen af vinen, omfatter følgende kommuner på grundlag af den officielle geografiske kode fra 2023:
|
— |
departementet Ardèche: Alba-la-Romaine, Aubignas, Bidon, Bourg-Saint-Andéol, Gras, Larnas, Ruoms, Saint-Just-d'Ardèche, Saint-Marcel-d'Ardèche, Saint-Martin-d'Ardèche, Saint-Montan, Saint-Remèze, Saint-Thomé, Le Teil, Valvignières og Viviers. |
|
— |
departementet Drôme: Aleyrac, Arpavon, Aubres, La Bégude-de-Mazenc, Bouchet, Châteauneuf-de-Bordette, Condorcet, Curnier, Dieulefit, Espeluche, Eyroles, Eyzahut, Mirabel-aux-Baronnies, Montaulieu, Montboucher-sur-Jabron, Montbrison-sur-Lez, Montélimar, Montjoux, Montjoyer, Nyons, Le Pègue, Piégon, Pierrelatte, Les Pilles, Le Poët-Laval, Pont-de-Barret, Portes-en-Valdaine, Puygiron, Rochebaudin, Rochefort-en-Valdaine, Rochegude, Rousset-les-Vignes, Saint-Ferréol-Trente-Pas, Saint-Gervais-sur-Roubion, Sainte-Jalle, Saint-Maurice-sur-Eygues, Saint-Pantaléon-les-Vignes, Salettes, Souspierre, Suze-la-Rousse, Taulignan, Teyssières, La Touche, Tulette, Valouse, Venterol, Vesc og Vinsobres. |
|
— |
departementet Gard: Pont-Saint-Esprit og Saint-Paulet-de-Caisson. |
|
— |
departementet Vaucluse: Bollène, Buisson, Cairanne, Entrechaux, Faucon, Gigondas, Grillon, Lagarde-Paréol, Lamotte-du-Rhône, Lapalud, Mondragon, Mornas, Puyméras, Rasteau, Richerenches, Roaix, Sablet, Saint-Marcellin-lès-Vaison, Saint-Romain-en-Viennois, Saint-Roman-de-Malegarde, Sainte-Cécile-les-Vignes, Séguret, Travaillan, Vacqueyras, Vaison-la-Romaine, Valréas, Villedieu, Violès og Visan. |
Mærkning
Retlig ramme:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Supplerende bestemmelser om mærkningen
Beskrivelse af betingelsen:
Den største geografiske enhed, »Vignobles de la Vallée du Rhône«, kan fremgå af etiketten på vin med kontrolleret oprindelsesbetegnelse i henhold til betingelserne angivet i aftalen, der er indgået mellem de forskellige relevante kontrolorganer.
Link til produktspecifikationen
https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-f57bb70c-e0a8-44c0-bc75-3aeca81c658d.
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/1810/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)