Sagsøgeren angav i anmeldelserne om toldværdien Ferdis som sælger, hvorved der henvistes til de fakturaer, Ferdis havde udstedt til sagsøgeren.

I anmeldelserne var benyttet en konstrueret pris, der blev opnået ved at multiplicere varens virkelige vægt ved losningen, der var lavere end den i købekontrakten fastsatte, med den aftalte pris pr. ton, idet der ikke blev tillagt det beløb, der faktisk var betalt, nogen betydning.

Sagsøgeren medtog desuden i anmeldelsen ikke demurrage-omkostninger eller en købskommission, der var betalt til Ferdis, og som beløb sig til 6% af fakturabeløbet for det enkelte parti.

Efter et kontrolbesøg krævede Hauptzollamt efterbetaling af told og afgifter på i alt 172099,60 DM.

Unifert anfægtede under en sag ved Finanzgericht dette krav, men Finanzgericht frifandt Hauptzollamt. Selskabet indgav derefter revisionsanke til Bundesfinanzhof, der har anmodet Domstolen om en præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

1)a)Kan også den pris, som fremgår af en købekontrakt indgået mellem personer, der er bosiddende i Fællesskabet, anses som transaktionsværdien, jfr. artikel 3, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1224/80?b)Såfremt spørgsmål a) besvares bekræftende:

Såfremt prisangivelser i andre købekontrakter ligeledes opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1224/80, kan den pågældende da selv bestemme, hvilken pris, der skal lægges til grund ved toldværdiansættelsen? Er den pågældende bundet af et allerede foretaget valg?

I denne bestemmelse, der er en af den omhandlede forordnings hovedbestemmelser, siges det i stk. 1, at toldværdien af indførte varer i princippet er transaktionsværdien, dvs. den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varen, ved salg til eksport til Fællesskabets toldområde

Nævnte bestemmelse er udstede i henhold til artikel 1, stk. 1, i aftalen om anvendelse af artikel VII i Den almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel (EFT L 71 af 17.3.1980, s. 1).

I fortsættelsen i stk. 3, litra a), som ændret ved Rådets forordning (EØF) nr. 3193/80

EFT L 333, s. 1.

Det må derfor antages, at den pris, der fremgår af en købekontrakt vedrørende varer, der er indført i et tredjeland og videresolgt før afvikling af den nødvendige fortoldning, dvs. før indførslen på Fællesskabets toldområde, retmæssigt kan lægges til grund for fastlæggelsen af disse varers toldværdi uden hensyn til, hvor de kontraherende parter har deres hjemsted.

De to påberåbte regler vedrører jo tilfælde, hvor toldanmeldelsen indeholder ukorrekte oplysninger, eller hvor toldbestemmelserne er blevet fejlagtigt anvendt, og man kan ikke på grundlag heraf slutte, at importøren har ret til at ændre sin anmeldelse efter varernes frigivelse til fri omsætning i tilfælde som det foreliggende, hvor hverken valget af den pris, der skal lægges til grund for fastlæggelsen af toldværdien, eller anvendelsen af toldbestemmelserne på nogen måde er fejlbehæftet.

Stk. 4 i samme artikel indeholder dog en udtømmende definition af begrebet indkøbsprovision, der herefter er beløb, som en importør betaler sin agent for en tjenesteydelse, som har bestået i, at denne har repræsenteret ham ved indkøb af varerne.

Efter min mening må demurrage-omkostninger, uden hensyn til diskussionerne om disse omkostningers retlige karakter, være en del af transportomkostningerne efter betydningen i nævnte bestemmelse.

For den pris, der faktisk er betalt for varen, udgør ganske vist transaktionsværdien, selv om den leverede mængde er mindre end den i kontrakten angivne, såfremt forskellen vægtmæssigt holder sig inden for en udtrykkeligt af parterne aftalt margen, eftersom den aftalte pris i så fald står ved magt også i tilfælde af begrænsede vægtafvigelser og endog er blevet fastlagt med denne mulighed som en klar forudsætning, men det forekommer mig dog, at spørgsmålet må besvares anderledes, såfremt den leverede varevægtsafvigelse viser sig at overstige den aftalte margen.

I dette sidste tilfælde skal derfor med forbehold af den af den aftalte margen omfattede mængde den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, nedsættes i forhold til den konstaterede manko og uden hensyn til, at hele den aftalte pris er blevet betalt.

1)Den pris, som fremgår af en købekontrakt indgået mellem personer, der er hjemmehørende i Fællesskabet, kan anses som transaktionsværdien, jfr. artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 1224/80 af 28. maj 1980 om varers toldværdi.2)Såfremt flere priser, der i forbindelse med flere på hinanden følgende salg af en vare, faktisk er betalt eller skal betales, opfylder kravene i artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 1224/80, kan enhver af disse priser vælges af importøren med henblik på fastsættelse af transaktionsværdien. Har importøren lagt en af disse priser til grund for toldværdiangivelsen, kan han ikke berigtige angivelsen, efter at varerne er blevet frigivet til fri omsætning i henhold til artikel 8, stk. 1, i Rådets direktiv 79/695/EØF af 24. juli 1979 om harmonisering af fremgangsmåderne ved varers overgang til fri omsætning.3)Har køberen til sælgeren betalt et beløb, som er betegnet som købskommission, og som er særskilt faktureret, indgår dette i den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for de indførte varer, jfr. artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 1224/80.4)Demurrage-omkostninger (overliggedagspenge ved forsinkelse med et skibs lastning) indgår i transportomkostningerne, jfr. artikel 8, stk. 1, litra c), i forordning nr. 1224/80.5)Artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 1224/80 skal fortolkes således, at der ikke kan foretages en forholdsmæssig nedsættelse af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, når det konstateres, at der er losset mindre end den købte mængde, men leveringsmængden dog holder sig inden for en mellem parterne aftalt margen og ikke giver anledning til en nedsættelse af købsprisen.