European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2026/2020

7.9.2026

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2026/2020

af 4. september 2026

om ændring af bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 for så vidt angår oplysningerne om USA i listerne over tredjelande, territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af fjerkræ og avlsmateriale af fjerkræ og fersk kød af fjerkræ og fjervildt til Unionen

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (1), særlig artikel 230, stk. 1, og artikel 232, stk. 1, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til forordning (EU) 2016/429 må sendinger af dyr, avlsmateriale og animalske produkter fra tredjelande eller territorier deri kun indføres til Unionen, hvis de pågældende tredjelande eller territorier er listeopført i overensstemmelse med artikel 230, stk. 1, i nævnte forordning.

(2)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/692 (2) er der fastsat dyresundhedsmæssige krav, som sendinger af visse arter og kategorier af dyr, avlsmateriale og animalske produkter fra tredjelande, territorier eller zoner deri eller – for så vidt angår akvakulturdyr – kompartmenter deri skal opfylde for at kunne indføres til Unionen.

(3)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 (3) er der fastlagt lister over tredjelande, territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre de arter og kategorier af dyr, avlsmateriale og animalske produkter, der er omfattet af delegeret forordning (EU) 2020/692, til Unionen. Listerne og visse generelle regler vedrørende disse er indeholdt i bilag I-XXII til nævnte gennemførelsesforordning.

(4)

Bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 indeholder navnlig listerne over tredjelande, territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af henholdsvis fjerkræ og avlsmateriale af fjerkræ samt af fersk kød af fjerkræ og fjervildt til Unionen.

(5)

USA underrettede den 27. august 2026 Kommissionen om to nye udbrud af højpatogen aviær influenza (HPAI) hos fjerkræ i staten South Dakota, som blev bekræftet henholdsvis den 20. august 2026 og den 21. august 2026 ved laboratorieanalyse (RT-PCR).

(6)

Efter disse nylige udbrud af HPAI har veterinærmyndigheden i USA oplyst om oprettelse af restriktionszoner på mindst 10 km omkring de angrebne virksomheder og om gennemførelse af sanering med henblik på at bekæmpe forekomsten af HPAI og begrænse spredningen af sygdommen.

(7)

USA har indsendt yderligere oplysninger til Kommissionen om den epidemiologiske situation i landet og de foranstaltninger, der er truffet for at forhindre yderligere spredning af HPAI efter disse nylige udbrud af HPAI.

(8)

De oplysninger, som USA har fremsendt, er blevet evalueret af Kommissionen. I betragtning af dyresundhedssituationen i de områder, der er omfattet af restriktioner, og som er oprettet af veterinærmyndigheden i USA, bør indførsel til Unionen af sendinger af fjerkræ og avlsmateriale af fjerkræ samt af fersk kød af fjerkræ og fjervildt fra det område, der er berørt af de nye udbrud i det pågældende tredjeland, suspenderes for at beskytte Unionens dyresundhedsstatus, under hensyntagen til de datoer, hvor udbruddene blev bekræftet. Oplysningerne om USA i tabellerne i del 1, afsnit B, og i del 2 i bilag V og tabellen i del 1, afsnit B, i bilag XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 bør derfor ændres.

(9)

Under hensyntagen til de nye udbrud af HPAI i USA bør ændringerne af bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404, der foretages ved nærværende forordning, træde i kraft hurtigst muligt.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder –

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. september 2026.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/429/oj.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/692 af 30. januar 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler vedrørende indførsel til Unionen og flytning og håndtering efter indførsel af sendinger af visse dyr, visse typer avlsmateriale og visse animalske produkter (EUT L 174 af 3.6.2020, s. 379, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2020/692/oj).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 af 24. marts 2021 om fastlæggelse af lister over tredjelande, territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre dyr, avlsmateriale og animalske produkter til Unionen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 (EUT L 114 af 31.3.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2021/404/oj).


BILAG

I bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 foretages følgende ændringer:

1)

Bilag V ændres således:

a)

I del 1, afsnit B, i oplysningerne vedrørende USA tilføjes følgende rækker vedrørende zone US-2.1403 og US-2.1404 efter rækken vedrørende zone US-2.1402:

»US

USA

US-2.1403

BPP, BPR, DOC, DOR, SP, SR, POU-LT20, HEP, HER, HE-LT20

N, P1

 

20.8.2026

 

US-2.1404

N, P1

 

21.8.2026«

 

b)

I del 2 i oplysningerne vedrørende USA tilføjes følgende beskrivelser af zone US-2.1403 og US-2.1404 efter beskrivelsen af zone US-2.1402:

»USA

US-2.1403

State of South Dakota

Brule 06

Brule County: A circular zone of a 10 km radius starting with North point (GPS coordinates: 98.8098303°W 43.6144533°N)

US-2.1404

State of South Dakota

Edmunds 20

Edmunds County: A circular zone of a 10 km radius starting with North point (GPS coordinates: 99.0962431°W 45.6562724°N)«

2)

I bilag XIV, del 1, afsnit B, i oplysningerne vedrørende USA tilføjes følgende rækker vedrørende zone US-2.1403 og US-2.1404 efter rækken vedrørende zone US-2.1402:

»US

USA

US-2.1403

POU, RAT

N, P1

 

20.8.2026

 

GBM

P1

 

20.8.2026

 

US-2.1404

POU, RAT

N, P1

 

21.8.2026

 

GBM

P1

 

21.8.2026«

 


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/2020/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)