FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
A. BIONDI
fremsat den 2. juli 2026 (1)
Sag C-530/25 P
German Khan
mod
Rådet for Den Europæiske Union
» Appel – restriktive foranstaltninger truffet som følge af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine – indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer – opførelseskriterium – fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Rusland – forretningsfolk involveret i økonomiske sektorer, der udgør en betydelig indtægtskilde for Den Russiske Føderations regering – begrebet »fremtrædende« – begrebet »økonomisk sektor, der udgør en betydelig indtægtskilde« – retsgrundlag – artikel 29 TEU – artikel 215, stk. 2, TEUF – begrundelsespligt – forlængelse af foranstaltninger – betingelser – bevisbyrde «
Indhold
I. Indledning
II. Tvistens baggrund, den appellerede dom, retsforhandlingerne for Domstolen og parternes påstande
III. Om appellen
A. Det syvende appelanbringende om en retlig fejl ved Rettens fortolkning af kriterium g), som ændret
1. Sammenfatning af parternes argumenter
2. Bedømmelse
a) Begrebet »fremtrædende« som omhandlet i det oprindelige kriterium g)
b) Ordlyds-, kontekstuel, historisk og teleologisk fortolkning af begrebet »fremtrædende« som omhandlet i det første led af kriterium g), som ændret
c) Konklusion på undersøgelsen af begrebet »fremtrædende« som omhandlet i kriterium g), som ændret
d) Klagepunktet om manglende retsgrundlag for kriterium g), som ændret
B. Det sjette appelanbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten, urigtig gengivelse af beviserne og tilsidesættelse af det oprindelige kriterium g), for så vidt som Retten fastslog, at påstanden om, at German Khan var involveret i en sektor, der udgør en betydelig indtægtskilde for Den Russiske Føderations regering, var tilstrækkeligt godtgjort
1. Sammenfatning af parternes argumenter
2. Bedømmelse
a) Formaliteten med hensyn til det sjette anbringende generelt og klagepunktet om urigtig gengivelse i særdeleshed
b) Realiteten
1) Kvalificeringen af Alfa Bank som en større russisk skatteyder og betingelsen om den »økonomiske [sektor], der udgør en betydelig indtægtskilde for regeringen for Den Russiske Føderation« som omhandlet i det oprindelige kriterium g)
2) Påstanden om tilsidesættelse af den begrundelsespligt, som påhviler Retten
3) Den betydelige størrelse af de indtægter, som banksektoren leverer til Den Russiske Føderations regering
4) Klagepunktet om, at oplysningerne om banksektorens årlige indtægter er uaktuelle
C. Det tiende appelanbringende, en tilsidesættelse af begrundelsespligten og en retlig fejl som følge af tilsidesættelse af kriterium g), som ændret
1. Sammenfatning af parternes argumenter
2. Bemærkninger om udviklingen i begrundelsen vedrørende German Khan og om den retlige ordning for retsakter om fortsat opførelse
3. Bedømmelse
a) Retsakterne af september 2023 og klagepunktet om, at den appellerede doms begrundelse var utilstrækkelig med hensyn til, om Rådet havde ført bevis for, at German Khan var fortsat med at forvalte aktiverne i to selskaber med hjemsted i Rusland
1) Påstanden om tilsidesættelse af begrundelsespligten i snæver forstand
2) Med hensyn til en udvidende fortolkning af påstanden om, at den appellerede dom er utilstrækkeligt begrundet
b) Retsakterne af marts 2024 og klagepunktet om manglende begrundelse i den appellerede dom, for så vidt som Retten undlod at sikre sig, at begrundelsen om, at German Khan fortsat forvaltede aktiver i Rusland, var underbygget af beviser
1) Formaliteten
2) Realiteten
c) Retsakterne af september 2024 og klagepunktet om begrundelsesmangel, for så vidt som Retten undlod at efterprøve, om begrundelsen om, at German Khan var fortsat med at forvalte Alfa Groups aktiver, var underbygget af beviser
1) Formaliteten
2) Realiteten
4. Konklusion vedrørende det tiende anbringende
IV. Forslag til afgørelse
I. Indledning
1. Som led i sine stadige bestræbelser for at opnå størst mulig effektivitet af de restriktive foranstaltninger, som Den Europæiske Union har vedtaget, har Rådet for Den Europæiske Union løbende præciseret de kriterier, der kan danne grundlag for vedtagelsen af sådanne foranstaltninger over for personer, som opfylder betingelserne herfor. Inden for den nu velkendte ramme, som udgøres af ordningen med restriktive foranstaltninger truffet som reaktion på den russiske aggression i Ukraine, vedtog Rådet for første gang kriteriet – almindeligvis benævnt »kriterium g)« – om fremtrædende erhvervsfolk, der er involveret i økonomiske sektorer, der udgør en betydelig indtægtskilde for Den Russiske Føderations regering. Domstolen har haft lejlighed til at udtale sig om kriteriet i dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet (2), der blev afsagt i marts i år.
2. Sagsøgeren, German Khan, er en af de fremtrædende erhvervspersoner, hvis navn er blevet opført på grundlag af kriterium g), og som var part i den sag, der gav anledning til dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet.
3. German Khans nuværende appel er rettet mod dom af 4. juni 2025, Khan mod Rådet (3), hvori Retten tog stilling til lovligheden af de retsakter, hvorved opførelsen af hans navn blev opretholdt i henhold til det oprindelige kriterium g) (4) og i henhold til kriterium g), som ændret (5). Rådet foretog nemlig i juni 2023 en ændring af kriterium g) (6), hvoraf det i det væsentlige fremgår, at det nu omfatter tre umiddelbart forskellige kategorier, nemlig for det første fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Rusland, for det andet medlemmer af disse fremtrædende erhvervsfolks familie og for det tredje forretningsfolk involveret i økonomiske sektorer, der udgør en betydelig indtægtskilde for Den Russiske Føderations regering.
4. I forbindelse med den prøvelse, som Domstolen er blevet anmodet om at foretage af Rettens dom, kan den navnlig med fordel præcisere fortolkningen af kriterium g), som ændret, og dets eventuelle sammenhæng med det oprindelige kriterium g) (det syvende appelanbringende), som Rådet skal påvise for at kunne fastslå, at en økonomisk sektor udgør en betydelig indtægtskilde for den russiske regering (det sjette anbringende), og den forventede rækkevidde af den retslige prøvelse af afgørelser om fortsat opførelse for så vidt angår de beviser, som opførelsesgrundene støttes på, herunder navnlig deres tidsmæssige relevans (det tiende appelanbringende).
5. Appellanten, German Khan, har således med den foreliggende appel nedlagt påstand om ophævelse af den appellerede dom, hvorved Retten frifandt Rådet for Den Europæiske Union i hans annullationssøgsmål til prøvelse af følgende retsakter, for så vidt som de vedrører ham:
– afgørelse (FUSP) 2023/572 (7) og gennemførelsesforordning (EU) 2023/571 (8) (herefter »retsakterne af marts 2023«)
– afgørelse (FUSP) 2023/1767 (9) og gennemførelsesforordning (EU) 2023/1765 (10) (herefter »retsakterne af september 2023«)
– afgørelse (FUSP) 2024/847 (11) og gennemførelsesforordning (EU) 2024/849 (12) (herefter »retsakterne af marts 2024«)
– afgørelse (FUSP) 2024/2456 (13) og gennemførelsesforordning (EU) 2024/2455 (14) (herefter »retsakterne af september 2024«).
II. Tvistens baggrund, den appellerede dom, retsforhandlingerne for Domstolen og parternes påstande
6. Med hensyn til baggrunden for tvisten og de relevante retsforskrifter henviser jeg til den appellerede doms præmis 1-35.
7. Med henblik på dette forslag til afgørelse skal jeg blot anføre følgende.
8. Den 15. marts 2022 blev German Khan blev for første gang omfattet af restriktive foranstaltninger, som Unionen havde vedtaget i forbindelse med den russiske aggression i Ukraine. Disse foranstaltninger blev forlænget indtil den 15. marts 2023. De retsakter, som dannede grundlag for vedtagelsen og siden opretholdelsen af de nævnte foranstaltninger, var genstand for et annullationssøgsmål ved Retten og derefter en appel, som Domstolen forkastede (15).
9. Den 13. marts 2023 vedtog Rådet retsakterne af marts 2023, hvorved foranstaltningerne blev forlænget indtil den 15. september 2023. Begrundelsen for opførelsen af German Khans navn, der navnlig støttedes på artikel 2, stk. 1, litra g), i afgørelse 2014/145/FUSP (16), som ændret ved afgørelse 2022/329 (17) (18), havde på dette tidspunkt følgende ordlyd:
»[Appellanten] er en russisk erhvervsperson, der ligesom hans forretningspartnere Mikhail Fridman og Petr Aven har tætte forbindelser til præsident Vladimir Putin. Han var i mange år en af hovedaktionærerne i ABH Financial Limited, som omfatter en stor russisk bank, Alfa Bank. Han var også aktionær i investeringsselskabet LetterOne. I 2022, da han blev pålagt vestlige sanktioner, overdrog han ejerskabet af sine aktier i ABH Financial Limited og LetterOne til sin langvarige forretningspartner Andrei Kosogov. Han fortsatte med at forvalte disse virksomheders aktiver i Rusland. Han menes at være en af de mest indflydelsesrige personer i Rusland. Han udvekslede tjenester med Vladimir Putin mod politisk støtte til hans forretningsmæssige og økonomiske gevinster. Vladimir Putins ældste datter Maria ledte et velgørenhedsprojekt, Alfa-Endo, som blev finansieret af Alfa Bank. Vladimir Putin belønnede Alfa Group Consortiums loyalitet over for de russiske myndigheder ved at yde politisk bistand til Alfa Group Consortiums udenlandske investeringsplaner.
Han har derfor materielt eller finansielt aktivt støttet og draget fordel af russiske beslutningstagere, der er ansvarlige for annekteringen af Krim eller destabiliseringen af Ukraine. Han er også en de fremtrædende russiske erhvervsfolk, der er involveret i økonomiske sektorer, der udgør en betydelig indtægtskilde for Den Russiske Føderations regering, der er ansvarlig for annekteringen af Krim og destabiliseringen af Ukraine.«
10. Den 5. juni 2023 blev artikel 2, stk. 1, litra g), i afgørelse 2014/145 erstattet af følgende tekst (19):
»1. Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører eller ejes, besiddes eller kontrolleres af:
[...]
g) fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Rusland, og deres nærmeste familiemedlemmer eller andre fysiske personer, der drager fordel af dem, eller forretningsfolk, juridiske personer, enheder eller organer involveret i økonomiske sektorer, der udgør en betydelig indtægtskilde for Den Russiske Føderations regering, der er ansvarlig for annekteringen af Krim og destabiliseringen af Ukraine [...]«
11. Den 13. september 2023 vedtog Rådet retsakterne af september 2023, som forlængede foranstaltningerne over for German Khan indtil den 15. marts 2024. Begrundelsen for opførelsen af appellantens navn på de omtvistede lister blev ændret som følger:
»[Appellanten] er en russisk forretningsperson, der ligesom hans forretningspartnere Mikhail Fridman og Petr Aven har tætte forbindelser til præsidenten for Den Russiske Føderation, Vladimir Putin. Han var i mange år en af hovedaktionærerne i ABH Financial Limited, som omfatter en stor russisk bank, Alfa Bank. Han var også aktionær i investeringsselskabet LetterOne. I 2022, da han blev pålagt vestlige sanktioner, overdrog han ejerskabet af sine aktier i ABH Financial Limited og LetterOne til sin langvarige forretningspartner Andrei Kosogov. Han fortsatte med at forvalte disse virksomheders aktiver i Rusland. Han menes at være en af de mest indflydelsesrige personer i Rusland. Han udvekslede tjenester med præsidenten for Den Russiske Føderation, Vladimir Putin, mod politisk støtte til hans forretningsmæssige og økonomiske gevinster. Vladimir Putin belønnede Alfa Group Consortiums loyalitet over for de russiske myndigheder ved at yde politisk bistand til Alfa Group Consortiums udenlandske investeringsplaner. Han var desuden blandt de førende russiske forretningspersoner, der deltog i kongressen for Russian Union of Industrialists and Entrepreneurs i marts 2023, hvor præsidenten for Den Russiske Føderation, Vladimir Putin, holdt en tale og opfordrede [milliardærer] til at sætte »patriotisme før fortjeneste«.
Forsikringsselskabet AlfaStrakhovanie, der er datterselskab til Alfa Group Consortium, yder forsikring til køretøjer tilhørende forbundstjenesten for Den Russiske Føderations nationalgarde (Rosgvardia), hvis enheder anvendes i de besatte områder i Ukraine under russisk kontrol, samt til Den Russiske Føderations præsident Vladimir Putins sikkerhedskøretøjer. Endvidere samarbejder X5 Retail Group, et andet datterselskab til Alfa Group Consortium, med JSC Voentorg, en enhed, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, og som leverer catering- og vaskeritjenester samt militære uniformer til Den Russiske Føderations væbnede styrker, og hvis datterselskab sælger T-shirts med det militære symbol »Z«, som af russiske propagandister er blevet anvendt til at fremme Ruslands angrebskrig mod Ukraine. [Appellanten] har derfor materielt eller finansielt aktivt støttet og draget fordel af russiske beslutningstagere, der er ansvarlige for annekteringen af Krim eller destabiliseringen af Ukraine. Han er også en fremtrædende forretningsperson, der driver virksomhed i Rusland, og en forretningsperson, der er involveret i økonomiske sektorer, der udgør en betydelig indtægtskilde for Den Russiske Føderations regering, der er ansvarlig for annekteringen af Krim og destabiliseringen af Ukraine.«
12. Den 12. marts 2024 vedtog Rådet retsakterne af marts 2024, som bevirkede, at foranstaltningerne over for sagsøgeren blev forlænget indtil den 15. september 2024 med en i forhold til retsakterne af september 2023 uændret begrundelse.
13. Den 12. september 2024 vedtog Rådet retsakterne af september 2024, hvor begrundelsen for opførelsen af German Khans navn var affattet således:
»[Appellanten] er en russisk forretningsperson, der ligesom sine forretningspartnere Mikhail Fridman, Petr Aven og Alexey Kuzmichev har tætte forbindelser til præsidenten for Den Russiske Føderation, Vladimir Putin. I marts 2022 overdrog han sine aktier i ABH Holdings, som kontrollerer en stor russisk bank, Alfa Bank, til sin mangeårige forretningspartner Andrei Kosogov. Denne overdragelse blev erklæret ugyldig af Ukraines nationalbank.
Desuden kan overdragelsen af hans aktier i A1, som er en del af Alfa Group, betragtes som fiktiv.
Han var også aktionær i investeringsselskabet LetterOne.
Han fortsatte med at forvalte Alfa Groups aktiver i Rusland. Han menes at være en af de mest indflydelsesrige personer i Rusland. Han udvekslede tjenester med præsidenten for Den Russiske Føderation, Vladimir Putin, mod politisk støtte til hans forretningsmæssige og økonomiske gevinster. Vladimir Putin belønnede Alfa Group Consortiums loyalitet over for de russiske myndigheder ved at yde politisk bistand til Alfa Group Consortiums udenlandske investeringsplaner. Han var desuden blandt de førende russiske forretningspersoner, der deltog i kongressen for Russian Union of Industrialists and Entrepreneurs i marts 2023, hvor præsidenten for Den Russiske Føderation, Vladimir Putin, holdt en tale og opfordrede milliardærer til at sætte »patriotisme før fortjeneste«.
Forsikringsselskabet AlfaStrakhovanie, der er datterselskab til Alfa Group Consortium, yder forsikring til køretøjer tilhørende forbundstjenesten for Den Russiske Føderations nationalgarde (Rosgvardia), hvis enheder anvendes i de besatte områder i Ukraine under russisk kontrol, samt til Den Russiske Føderations præsident Vladimir Putins sikkerhedskøretøjer. Endvidere samarbejder X5 Retail Group, et andet datterselskab til Alfa Group Consortium, med JSC Voentorg, en enhed, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, og som leverer catering- og vaskeritjenester samt militære uniformer til Den Russiske Føderations væbnede styrker, og hvis datterselskab sælger T-shirts med det militære symbol »Z«, som af russiske propagandister er blevet anvendt til at fremme Ruslands angrebskrig mod Ukraine. [Appellanten] har derfor materielt eller finansielt støttet og draget fordel af russiske beslutningstagere, der er ansvarlige for annekteringen af Krim eller destabiliseringen af Ukraine.
[Appellanten] ejer også en betydelig aktieandel i Rosvodokanal, en anden virksomhed i Alfa Group og en af de førende private operatører af vandforsyningsanlæg i Rusland.
Han er også en fremtrædende forretningsperson, der driver virksomhed i Rusland, og en forretningsperson, der er involveret i økonomiske sektorer, der udgør en betydelig indtægtskilde for Den Russiske Føderations regering, der er ansvarlig for annekteringen af Krim og destabiliseringen af Ukraine.«
14. Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 24. maj 2023 anlagde German Khan sag ved Retten med påstand om annullation af de omtvistede retsakter, for så vidt som de vedrørte ham. Til støtte for søgsmålet gjorde han fem anbringender gældende, hvortil han føjede tolv supplerende anbringender ved sin anmodning om tilpasning vedrørende retsakterne af september 2023, endnu et supplerende anbringende ved sin anmodning om tilpasning vedrørende retsakterne af marts 2024 og endelig fem andre supplerende anbringender ved sin anmodning om tilpasning vedrørende retsakterne af september 2024, hvorefter det samlede antal anbringender udgjorde 24.
15. Ved den appellerede dom frifandt Retten i det hele Rådet i det søgsmål, som German Khan havde anlagt, og pålagde ham at betale sagsomkostningerne.
16. German Khan har ved sin appel, der blev iværksat den 3. august 2025, nedlagt følgende påstande: den appellerede dom ophæves; der træffes afgørelse om sagens realitet, og de omtvistede retsakter annulleres; subsidiært ophæves den appellerede dom, og sagen hjemvises til Retten, og under alle omstændigheder pålægges det Rådet at betale sagsomkostningerne.
17. Rådet har nedlagt følgende påstande: appellen forkastes; subsidiært, såfremt Domstolen ophæver den appellerede dom, træffes der afgørelse om sagens realitet, Rådets frifindes, og appellanten pålægges at betale sagsomkostningerne.
III. Om appellen
18. German Khan har ved den foreliggende appel fremsat ti anbringender.
19. Det første vedrører i det væsentlige tilsidesættelse af retten til forsvar, tilsidesættelse af retten til aktindsigt, tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter og urigtig gengivelse af beviserne som følge af Rettens afslag på at pålægge Rådet at fremlægge de dokumenter, hvorom German Khan havde anmodet.
20. Det andet vedrører tilsidesættelse af den forpligtelse til periodisk revurdering, der følger af artikel 3, stk. 3, i afgørelse 2014/145 og af artikel 14, stk. 2, i forordning nr. 269/2014.
21. Det tredje vedrører tilsidesættelse af artikel 3, stk. 3, i afgørelse 2014/145 og af artikel 14, stk. 2, i forordning nr. 269/2014 samt tilsidesættelse af begrundelsespligten, for så vidt som Retten lagde til grund, at Rådet havde opfyldt sin forpligtelse til at udarbejde en konsekvensanalyse af de foranstaltninger, der var rettet mod German Khan.
22. Det fjerde vedrører tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet som følge af Rettens afvisning af at tage hensyn til Rådets anerkendelse af, at de restriktive foranstaltninger over for German Khan ikke havde nogen virkning.
23. Det femte anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 29 TEU og artikel 215, stk. 2, TEUF, for så vidt som Retten fastslog, at det oprindelige kriterium g) var lovligt, selv om det gør det muligt at sanktionere personer, der ikke har tilstrækkelig tilknytning til det regime eller den situation, hvorpå Unionen ønsker at øve pression.
24. Det sjette vedrører tilsidesættelse af begrundelsespligten, urigtig gengivelse af beviserne og tilsidesættelse af det oprindelige kriterium g) som følge af de betingelser, hvorunder Retten fastslog, at det var godtgjort, at den russiske banksektor i 2023 leverede betydelige indtægter til den russiske regering.
25. Det syvende anbringende vedrører tilsidesættelse af det første led af kriterium g), som ændret (20), subsidiært tilsidesættelse af artikel 29 TEU og artikel 215, stk. 2, TEUF og mangel på retsgrundlag, for så vidt som Retten fastslog, at kriterium g), som ændret, hvad begrebet »fremtrædende erhvervsfolk« angår skulle fortolkes på samme måde som i det oprindelige kriterium g).
26. Det ottende anbringende vedrører tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter og urigtig gengivelse af det for Retten fremsatte tolvte anbringende.
27. Det niende anbringende vedrører en retlig fejl ved fortolkningen af det oprindelige kriterium g) og kriterium g), som ændret, og af begrebet »erhvervsfolk« samt tilsidesættelse af udstrækningen af den domstolsprøvelse, der påhviler Retten.
28. Det tiende anbringende vedrører tilsidesættelse af begrundelsespligten, subsidiært tilsidesættelse af kriterium g), som ændret, for så vidt som Retten undlod at efterprøve, om der var grundlag for påstanden om, at German Khan var fortsat med at forvalte aktiver baseret i Rusland, da opførelsen af hans navn blev opretholdt i september 2023, marts 2024 og september 2024.
29. I overensstemmelse med Domstolens anmodning vil dette forslag til afgørelse fokusere på det sjette, det syvende og det tiende appelanbringende.
30. Eftersom prøvelsen af German Khans syvende anbringende kræver, at Domstolen tager stilling til lovligheden af kriterium g), som ændret, vil jeg begynde vurderingen med dette anbringende, inden jeg behandler henholdsvis det sjette og det tiende anbringende, der drejer sig om, hvorvidt de over for German Khan trufne foranstaltninger er velbegrundede.
A. Det syvende appelanbringende om en retlig fejl ved Rettens fortolkning af kriterium g), som ændret
31. Med henblik på den videre vurdering skal det præciseres, hvad hvert af de tre led i kriterium g), som ændret, tager sigte på. Således vedrører det ændrede kriterium g) indledningsvis fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Rusland (første led). Endvidere omfatter kriteriet deres nærmeste familiemedlemmer eller andre fysiske personer, der drager fordel af dem (andet led). Endelig, og alternativt (21), omfatter det forretningsfolk involveret i økonomiske sektorer, der udgør en betydelig indtægtskilde for Den Russiske Føderations regering (tredje led) (22).
1. Sammenfatning af parternes argumenter
32. German Khan har anfægtet den fortolkning, som Retten nåede frem til i den appellerede doms præmis 89, hvor den fastslog, at udtrykket »fremtrædende« i det første led af kriterium g), som ændret, skal forstås på samme måde som i det oprindelige kriterium g).
33. German Khan har gjort gældende, at der, eftersom kriterium g) er blevet ændret, skal tages hensyn til ændringen ved fortolkningen af kriteriet. Ændringen i ordlyden af kriterium g) har ændret betydningen og rækkevidden af begrebet »fremtrædende erhvervsfolk«.
34. For det første er forbindelsen i kriterium g), som ændret, mellem de nævnte erhvervsfolks fremtrædende karakter og de økonomiske sektorer, der udgør en betydelig indtægtskilde for den russiske regering, blevet brudt. Begrebet »fremtrædende« er derved blevet isoleret.
35. For det andet finder det andet led af kriterium g), som ændret, kun anvendelse på nære slægtninge til fremtrædende erhvervsfolk, hvilket styrker den konklusion, at fremtrædende erhvervsfolk udgør en særskilt kategori af personer, på hvilke Rådet ønsker at øve en særlig pression.
36. For det tredje tydeliggøres den nye betydning af kriterium g), som ændret, navnlig dets første led, af fjerde betragtning til afgørelse (FUSP) 2023/1094. Retten har i øvrigt allerede anvendt denne betragtning til at undersøge EU-lovgivers hensigt (23).
37. Subsidiært har German Khan for det tilfælde, at det første led af kriterium g), som ændret, skal fortolkes på samme måde som i det oprindelige kriterium g), henvist til sine påstande i forbindelse med det femte appelanbringende og gjort gældende, at en sådan fortolkning er i strid med artikel 29 TEU og artikel 215, stk. 2, TEUF og fratager det nævnte kriterium dets retsgrundlag.
38. Rådet har nedlagt påstand om, at det syvende anbringende forkastes.
2. Bedømmelse
39. German Khan gjorde gældende for Retten, at kriterium g), som ændret, er ulovligt på grund af manglende retsgrundlag, tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet samt tilsidesættelse af ejendomsretten og friheden til at oprette og drive egen virksomhed. Nærværende anbringende er rettet mod den del af Rettens bedømmelse, der vedrører den påståede tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet.
40. Da German Khan inden for rammerne af dette anbringende har foreholdt Retten, at den ved fortolkningen af begrebet »fremtrædende« som omhandlet i det første led af kriterium g), som ændret, ikke tog hensyn til ændringen i ordlyden af kriteriet, er dette anbringende udelukkende rettet mod Rettens fortolkning af det første led af kriterium g), som ændret.
41. For at tage stilling til anbringendet skal der, efter at der er redegjort for rækkevidden af det oprindelige kriterium g), foretages en undersøgelse af det første led med henblik på at efterprøve, om den konklusion, som Retten nåede frem til i den appellerede doms præmis 89, er korrekt.
a) Begrebet »fremtrædende« som omhandlet i det oprindelige kriterium g)
42. Med hensyn til det oprindelige kriterium g), således som det følger af afgørelse 2022/329 og forordning 2023/1089, skal følgende fastslås:
43. Det oprindelige kriterium g) vedrørte en enkelt kategori af fysiske personer, der skulle opfylde to kumulative betingelser. For det første skulle der være tale om fremtrædende erhvervsfolk. For det andet skulle de pågældende fremtrædende erhvervsfolk være involveret i økonomiske sektorer, der udgør en betydelig indtægtskilde for regeringen.
44. Domstolen har for nylig udtalt sig om fortolkningen af dette kriterium i dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet.
45. Efter at have undersøgt de forskellige sprogversioner fastslog Domstolen således, at de udtryk, som anvendes til at definere kriterium g), som ændret, ikke i sig selv og uden for enhver sammenhæng indebærer en forbindelse til et hvilket som helst område, såsom det økonomiske eller politiske område, eller til bestemte personer eller enheder (24). Udtrykket »fremtrædende« skal derfor forstås således, at det angiver »den betydning, som den pågældende erhvervsperson skal have i vedkommendes erhvervssektor, uafhængigt af de forbindelser, som denne person i øvrigt i givet fald kan have til [Den Russiske Føderations regering]« (25). Om end der i det oprindelige kriterium g) angives en forbindelse til denne regering, kræves det ikke, at det er de fremtrædende erhvervsfolk, men den erhvervssektor, de er involveret i, der udgør en betydelig indtægtskilde for denne regering (26). Det oprindelige kriterium g) »indebærer [følgelig alene], at det skal godtgøres, at erhvervsfolk har en væsentlig betydning inden for en økonomisk sektor, der er lukrativ for Den Russiske Føderations regering, uafhængigt af de forbindelser, som disse personer kan have til denne regering, deres konkrete betydning for denne eller deres faktiske mulighed for at have indflydelse på den« (27).
46. Ifølge Domstolen følger det heraf, at begrebet »fremtrædende« som omhandlet i det oprindelige kriterium g) vedrører den økonomiske sektor, hvori de pågældende erhvervsfolk er involveret, og derfor skal forstås »i lyset af den økonomiske sammenhæng, som de opererer i, på grundlag af kriterier såsom deres erhvervsmæssige status eller funktioner, omfanget af deres økonomiske aktiviteter, omfanget af deres kapitalinteresser eller investeringer, deres funktioner i det selskab, hvor de udøver disse funktioner, eller ethvert andet relevant økonomisk kriterium« (28).
47. Fremtrædende erhvervsfolk som omhandlet i det oprindelige kriterium g) skal således forstås som erhvervsfolk, der har en væsentlig betydning inden for en økonomisk sektor, der er lukrativ for Den Russiske Føderations regering, således at de indirekte kan fremme finansieringen af den nævnte regerings destabiliserende tiltag mod Ukraine ved at bidrage til opretholdelsen af de nævnte sektorers rentabilitet eller endog velstand (29).
48. Endelig er den fremtrædende karakter ikke begrænset til kun at omfatte erhvervsfolk, der i kraft af deres funktioner i et selskab eller ved de aktier, de besidder, udøver en reel og effektiv kontrol over dette selskab, idet deres væsentlige betydning i den pågældende økonomiske sektor kan fastslås på grundlag af andre objektive forhold end kontrollen (30).
49. Domstolen sikrede sig, at en sådan fortolkning var underbygget af de forfulgte mål, som består i at øve yderligere pression på Den Russiske Føderation og øge omkostningerne ved dens handlinger med henblik på at underminere Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, således at den bringer sin militære aggression og mere generelt sine handlinger og politikker, der destabiliserer Ukraine, til ophør (31). Domstolen har således fastslået, at »[v]ed at hindre de pågældende økonomiske sektorers funktion kan pålæggelsen af restriktive foranstaltninger over for sådanne [fremtrædende] erhvervsfolk, uafhængigt af den tilknytning, som de i givet fald måtte have til [Den Russiske Føderations regering], således øge omkostningerne ved disse handlinger og lægge pres på sidstnævnte[,] med henblik på[…] at denne bringer de nævnte handlinger til ophør« (32).
b) Ordlyds-, kontekstuel, historisk og teleologisk fortolkning af begrebet »fremtrædende« som omhandlet i det første led af kriterium g), som ændret
50. Med henblik på fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse i en retsakt, hvori der fastsættes restriktive foranstaltninger, skal der ikke blot tages hensyn til bestemmelsens ordlyd, men ligeledes til den sammenhæng, herunder den historiske sammenhæng, hvori den indgår, og til de mål, der forfølges med den lovgivning, som den er en del af (33).
51. Indledningsvis følger der af ordlyden af kriterium g), som ændret, en dobbelt omstændighed, der består i dels en opdeling af det oprindelige kriterium g) (første og tredje led), dels en tilføjelse til dette kriterium (andet led). I det første led af kriterium g), som ændret, kræves det således, til forskel fra det oprindelige kriterium g), ikke længere, at de fremtrædende erhvervsfolk er involveret i en af de økonomiske sektorer, der udgør en betydelig indtægtskilde for regeringen (34).
52. Fremdeles ud fra en ordlydsbetragtning henviser adjektivet »fremtrædende« til »erhvervsfolk«, dvs. personer, som er aktive i forretningsmiljøet (35). Den fremtrædende karakter er derfor nødvendigvis forbundet med de pågældendes status som erhvervsperson og deres betydning på erhvervsområdet. Den fremtrædende karakter, der knytter sig til denne egenskab, er efter min opfattelse uløseligt forbundet med de pågældendes succes og økonomiske styrke (36).
53. Dernæst bekræftes denne ordlydsfortolkning af det første led af kriterium g), som ændret, af en undersøgelse af sammenhængen. Fjerde betragtning til afgørelse 2023/1094 kaster således lys over begrundelsen for det ændrede kriterium g). Det fremgår heraf, at Rådet som led i udøvelsen af sin vide skønsbeføjelse (37) har konstateret, at der er et gensidigt interessemæssigt og støttende forhold mellem den russiske regering og fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Rusland. Ifølge Rådets vurdering kan de pågældende personers akkumulering af rigdom ikke ske uden den russiske regerings samtykke, og deres betydning i den omhandlede økonomiske sektor er et udtryk for den indbyrdes afhængighed mellem erhvervsfolk og den russiske regering. Netop dette er grunden til, at Rådet fastlagde det første led af kriterium g), som ændret (38).
54. Endelig underbygges den foreslåede fortolkning af den historiske og teleologiske analyse af kriterium g).
55. De ordninger med restriktive foranstaltninger, der er vedtaget som reaktion på Ruslands overgreb i Ukraine, er kendetegnet ved en gradvis forøgelse af intensiteten ud fra, hvor effektive de er med hensyn til at øve størst mulig pression på Den Russiske Føderation ved at øge omkostningerne ved dens handlinger med henblik på at underminere Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, og Rådets vedtagelse af det oprindelige kriterium g) er et udtryk for denne intensivering (39).
56. Ved ikke længere at kræve tilknytning til en økonomisk sektor, der udgør en betydelig indtægtskilde for den russiske regering, er den udvidelse af opførelseskriteriet, der sker i det første led af kriterium g), som ændret, i overensstemmelse med logikken bag disse stadige bestræbelser på at opnå størst mulig effektivitet i de restriktive foranstaltninger, mens den åbenlyse overtrædelse af folkeretten og De Forenede Nationers pagt, som Den Russiske Føderations invasion af Ukraine udgør, varer ved.
c) Konklusion på undersøgelsen af begrebet »fremtrædende« som omhandlet i kriterium g), som ændret
57. Det følger af det ovenstående, at den argumentation, som German Khan har fremført i forbindelse med det syvende anbringende, ikke kan tiltrædes.
58. Jeg drager den konklusion, at selv om der er foretaget en ændring i ordlyden af kriterium g), tyder intet i ændringens ordlyd, sammenhæng eller formål på, at Rådet havde til hensigt at tillægge udtrykket »fremtrædende« en anden betydning end den, som Rådet tidligere tillagde det i det oprindelige kriterium g). Desuden gør sagsøgerens argumenter det ikke muligt at anlægge en alternativ fortolkning, der kan begrunde, at der foreligger en sådan betydningsforskel.
59. Det første led af kriterium g), som ændret, vedrører erhvervsfolks fremtrædende karakter set fra et økonomisk synspunkt – eftersom deres økonomiske succes hidrører fra det indbyrdes afhængighedsforhold til den russiske regering.
60. Det følger heraf, at begrebet »fremtrædende« som omhandlet i det oprindelige kriterium g) og kriterium g), som ændret, nødvendigvis skal forstås i relation til den økonomiske sektor, hvori de pågældende erhvervsfolk er involveret, uden at denne sektor behøver at have en særlig økonomisk betydning for Den Russiske Føderations regering, og derfor skal forstås under hensyn til den økonomiske sammenhæng, hvori de driver virksomhed, i henhold til kriterier som dem, hvortil der henvises i punkt 46 i dette forslag til afgørelse.
61. Analogt med hvad der er blevet fastslået med hensyn til det oprindelige kriterium g), følger det således af det første led af kriterium g), som ændret, at udtrykket »fremtrædende« skal forstås således, at det henviser til den betydning, som den pågældende erhvervsperson skal have inden for sin erhvervssektor, uafhængigt såvel af den tilknytning, som den pågældende eventuelt kan have til Den Russiske Føderations regering, som af spørgsmålet om, hvorvidt den sektor, hvori vedkommende er involveret, udgør en betydelig indtægtskilde for denne regering.
62. Retten gjorde sig derfor ikke skyldig i en retlig fejl, da den i den appellerede doms præmis 89 fastslog, at udtrykket »fremtrædende« skulle fortolkes på samme måde inden for rammerne af det første led af både det oprindelige kriterium g) og kriterium g), som ændret, som henvisende til erhvervsfolkenes betydning i henhold til kriterier som deres erhvervsmæssige status eller funktioner, omfanget af deres økonomiske virksomhed, omfanget af deres kapitalinteresser eller investeringer og deres funktioner i den virksomhed, hvor de udøver disse funktioner (40).
63. Under alle omstændigheder tvivler jeg på, at German Khan, selv om det fastslås, at der foreligger en retlig fejl på dette punkt, ville kunne drage nogen fordel heraf inden for rammerne af appelsagen (41).
d) Klagepunktet om manglende retsgrundlag for kriterium g), som ændret
64. For det tilfælde at Domstolen alligevel tager stilling til German Khans subsidiære argumentation (42), skal jeg blot anføre følgende.
65. Appellanten har ønsket at anfægte Rettens bedømmelse af klagepunktet om manglende retsgrundlag for kriterium g), som ændret, ved at henvise til sine konklusioner inden for rammerne af det femte appelanbringende, som på sin side har til formål at anfægte bedømmelsen i første instans af klagepunktet om manglende retsgrundlag for det oprindelige kriterium g) (43). German Khan har i det væsentlige bestridt, at artikel 215 TEUF, hvori fastsættes de betingelser, hvorunder der kan vedtages foranstaltninger med henblik på at afbryde eller indskrænke de økonomiske og finansielle forbindelser med et tredjeland, kan danne grundlag for vedtagelsen af foranstaltninger, uden at der foreligger en tilstrækkelig forbindelse mellem de omhandlede personer og det tredjeland, som de nævnte foranstaltninger vedrører, og uden at fysiske personer kan være omfattet af sådanne foranstaltninger uafhængigt af deres personlige adfærd. Til underbygning heraf har German Khan navnlig henvist til dommen i sagen Tay Za mod Rådet (44).
66. Jeg konstaterer i denne forbindelse, at German Khan derved har fremsat den samme kritik, som han fremførte for Domstolen vedrørende lovligheden af det oprindelige kriterium g) i sag C-111/24 P (45).
67. Det fremgår i det væsentlige af Domstolens dom i denne sag (46), at artikel 215, stk. 2, TEUF for så vidt angår de foranstaltninger, som den tillader vedtagelse af, kræver, at der, for at foranstaltningerne kan anses for egnede til på en ikke åbenbart uhensigtsmæssig måde at nå det mål om pres, som Unionen ønsker at øve over på det pågældende tredjeland, er en objektiv forbindelse mellem de personer, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger, og dette land (47).
68. Til sammenligning er formuleringen af det andet punktum i den appellerede doms præmis 70, hvorefter »artikel 215, stk. 2, TEUF bemyndiger Rådet til ved en retsakt som omhandlet i artikel 288 TEUF at vedtage restriktive foranstaltninger over for enhver »fysisk eller juridisk person«, »ikke-statslig enhed« og en hvilken som helst »gruppe«, alene på betingelse af, at der i en afgørelse, som er vedtaget i henhold til kapitel 2 i afsnit V i EU-traktaten, er fastsat sådanne foranstaltninger« (48), ikke fuldstændig utvetydig, eftersom den antyder, at der ikke kræves nogen forbindelse overhovedet.
69. Selv om Domstolen med hensyn til en tilsvarende formulering har fundet, at Retten »i det væsentlige med rette« havde anført med denne ordlyd, at »vedtagelsen af sådanne restriktive foranstaltninger kun er mulig, hvis der foreligger en afgørelse truffet på grundlag af artikel 29 TEU« (49), var det med forbehold af Domstolens senere efterprøvelse, at Retten havde truffet afgørelse om, at der forelå en forbindelse.
70. Domstolen bemærkede således, at Retten havde fremhævet, at »der for så vidt angår [det oprindelige] kriterium g) forelå en – i det mindste indirekte – forbindelse mellem de erhvervsfolk, der er omfattet af dette kriterium, og det pågældende tredjeland [...] eftersom det nævnte kriterium bl.a. vedrører en kategori af fysiske personer, der er involveret i visse økonomiske sektorer, som for den russiske regering udgør en betydelig indtægtskilde, der gør det muligt for den at fortsætte dens politik om destabilisering og aggression mod Ukraine« (50).
71. Rettens ræsonnement i den appellerede dom synes imidlertid ikke alene ikke at indeholde nogen henvisning til den objektive eller i det mindste indirekte forbindelse, der skal være mellem de restriktive foranstaltninger og det pågældende land, men ligeledes enhver efterprøvelse af, om der foreligger en sådan forbindelse i den foreliggende tilfælde.
72. Denne undladelse udgør efter min opfattelse en retlig fejl.
73. Da denne retlige fejl påvirker den del af Rettens ræsonnement, der vedrører prøvelsen af lovligheden af det oprindelige kriterium g), påvirker den indirekte den konklusion, som Retten nåede frem til i den appellerede doms præmis 86 for så vidt angår påstanden om manglende retsgrundlag for kriterium g), som ændret, eftersom der i denne præmis henvises til denne del.
74. Det følger imidlertid af fast retspraksis, at hvis præmisserne i en dom afsagt af Retten indeholder en tilsidesættelse af EU-retten, men konklusionen er berettiget af andre retlige grunde, bevirker en sådan tilsidesættelse ikke, at denne afgørelse skal ophæves, men at præmisserne skal ændres (51). Det skal derfor efterprøves, om forkastelsen af anbringendet om manglende retsgrundlag for det oprindelige kriterium g) var berettiget af andre retlige grunde end dem, der er behæftet med den fejl, som jeg netop har identificeret, med henblik på at sikre, at forkastelsen af klagepunktet om manglende retsgrundlag for kriterium g), som ændret, kunne støttes på andre retlige grunde.
75. Hvad dette angår skal løsningen endnu en gang findes i dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet, idet Domstolen i denne dom fandt, at det fremgik af det oprindelige kriterium g), at Rådet havde formuleret et kriterium, der omhandlede personer, som har en objektiv tilknytning til det pågældende tredjeland (52), og at denne konklusion mutatis mutandis gælder for kriterium g), som ændret, med hensyn til hvilket Khan har fremført de samme argumenter (53).
76. Selv om den retlige fejl foreligger, som identificeres i punkt 71 i dette forslag til afgørelse, er den derfor uden betydning for den konklusion, som Retten nåede frem til i den appellerede doms præmis 72 med hensyn til det oprindelige kriterium g). Den er derfor også uden betydning for den konklusion, som Retten nåede frem til i den appellerede doms præmis 86, denne gang med hensyn til påstanden om, at kriterium g), som ændret, savner retsgrundlag på grund af en utilstrækkelig forbindelse mellem de omhandlede personer og det pågældende tredjeland.
B. Det sjette appelanbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten, urigtig gengivelse af beviserne og tilsidesættelse af det oprindelige kriterium g), for så vidt som Retten fastslog, at påstanden om, at German Khan var involveret i en sektor, der udgør en betydelig indtægtskilde for Den Russiske Føderations regering, var tilstrækkeligt godtgjort
1. Sammenfatning af parternes argumenter
77. Appellanten har henvist til Domstolens faste praksis, hvorefter det tilkommer Rådet at føre bevis for, at den opførte person opfylder det kriterium, som det har lagt til grund for opførelsen, og hvorefter Rådet ikke kan støtte sig på en formodning, medmindre dette er fastsat i den relevante lovgivning.
78. Med hensyn til opførelsen i henhold til det oprindelige kriterium g) har German Khan gjort gældende, at det påhvilede Rådet at godtgøre, at han var involveret i en økonomisk sektor, der udgør en betydelig indtægtskilde for Den Russiske Føderations regering. Begrebet »betydelige indtægter« er et relativt begreb, der kræver en undersøgelse af kilderne til den russiske regerings budget.
79. Retten begrænsede sig i den appellerede doms præmis 189 og 190 imidlertid til at anføre dels, at Alfa Bank havde været en af de 24 største skatteydere i Rusland i 2020, dels at de årlige indtægter i banksektoren i Rusland i 2021 havde udgjort 2,3 trillioner russiske rubler (RUB) (svarende til ca. 25,8 mia. EUR).
80. Ifølge German Khan er disse oplysninger utilstrækkelige. Han har gjort gældende, at der af den omstændighed, at en virksomhed er en stor skatteyder i Rusland, ikke kan drages nogen relevant konklusion om, hvorvidt det oprindelige kriterium g) var opfyldt, eftersom det ikke kan udledes af den, at denne erhvervssektor generelt leverer betydelige indtægter til den russiske regering. Det oprindelige kriterium g) kræver, at det påvises, at en økonomisk sektor udgør en betydelig indtægtskilde for denne regering (54). Indtægterne skal ligeledes sættes i forhold til den russiske regerings skattepolitik, hvilket Retten ikke gjorde, selv om appellanten havde gjort gældende for den, at den russiske regering kun oppebar ubetydelige indtægter fra de direkte og indirekte skatter, som den russiske banksektor genererer (55). Dette påvirker følgelig begrundelsen for dommen. Khan har foreholdt Retten, at denne ikke efterprøvede, om de indtægter, som den russiske banksektor angiveligt genererer, udgjorde en betydelig indtægtskilde for den russiske regering. Endelig har German Khan foreholdt Retten, at den, selv hvis det antages, at den russiske banksektors indtægter er relevante med henblik på at fastslå, at de betingelser, der er fastsat i det oprindelige kriterium g), var opfyldt, støttede sig på beviser, som var uaktuelle med hensyn til at begrunde opførelsen i 2023.
81. Rådet har nedlagt påstand om afvisning af det sjette anbringende, som det finder uantageligt til realitetsbehandling og under alle omstændigheder ugrundet.
2. Bedømmelse
82. Den del af den appellerede dom, som dette sjette anbringende tager sigte på, er den, der indeholder Rettens prøvelse af, om de restriktive foranstaltninger over for German Khan, som blev vedtaget på grundlag af det oprindelige kriterium g), er velbegrundede. Nærmere bestemt havde German Khan gjort gældende med hensyn til retsakterne af marts 2023, at Rådet ikke havde godtgjort, at banksektoren udgjorde en betydelig indtægtskilde for den russiske regering (56).
83. Retten anførte på sin side, at det fremgik af begrundelsen for retsakterne af marts 2023, at German Khan var involveret i banksektoren som følge af hans egenskab af aktionær i konglomeratet Alfa Group, der bl.a. omfatter Alfa Bank (57). Retten fastslog under henvisning til præmis 106-108 i dommen i sagen Khan mod Rådet (58), at denne sektor udgjorde en betydelig indtægtskilde for den russiske regering. Den bemærkede ligeledes, at den allerede havde fastslået, at Alfa Bank var en af de største skatteydere i Rusland (59). Endvidere fandt Retten, at banksektorens betydning i Rusland godtgjordes af dokument nr. 28 i det andet bevismateriale, hvori der redegjordes for sektorens årlige indtægter fra 2014 til 2021, og hvoraf det fremgik, at indtægterne i 2021 havde udgjort 2,3 trillioner RUB (svarende til ca. 25,8 mia. EUR) (60). På baggrund af disse omstændigheder konkluderede Retten derpå, at Rådet i overensstemmelse med, hvad der kræves i Domstolens praksis (61), havde fremlagt en række tilstrækkeligt konkrete, præcise og samstemmende indicier, der underbyggede, at German Khan, da retsakterne af marts 2023 blev vedtaget, var en fremtrædende erhvervsperson, der var involveret i en økonomisk sektor, som udgjorde en betydelig indtægtskilde for den russiske regering som omhandlet i det oprindelige kriterium g) (62).
a) Formaliteten med hensyn til det sjette anbringende generelt og klagepunktet om urigtig gengivelse i særdeleshed
84. Hvad for det første angår spørgsmålet om, hvorvidt det sjette anbringende kan antages til realitetsbehandling, er jeg, i modsætning til hvad Rådet har gjort gældende, af den opfattelse, at German Khan ikke for Domstolen har søgt at opnå en ny bedømmelse af de faktiske omstændigheder, hvilket traditionelt alene henhører under Rettens kompetence (63). Den argumentation, som appellanten har fremført inden for rammerne af det sjette anbringende, kræver således, at Domstolen foretager en prøvelse af den retlige kvalificering af de faktiske omstændigheder, hvortil der bl.a. henvises i begrundelsen for retsakterne af 2023, med henblik på at afgøre, om betingelsen om den økonomiske sektor, der udgør en betydelig indtægtskilde for den russiske regering som omhandlet i det oprindelige kriterium g), var opfyldt. Formålet med argumentationen er i det væsentlige at gøre gældende, at Retten ikke burde have anerkendt, at Rådet kunne anvende Alfa Banks status som en større skatteyder i Rusland sammenholdt med oplysningerne om de af banksektoren genererede indtægter som grundlag for at godtgøre, at German Khan var involveret i en økonomisk sektor, som udgjorde en betydelig indtægtskilde for den russiske regering som omhandlet i det oprindelige kriterium g). Dette sjette anbringende kan derfor antages til realitetsbehandling.
85. Hvad for det andet angår klagepunktet om urigtig gengivelse af beviserne skal det bemærkes, at den eneste henvisning til en sådan urigtig gengivelse findes i overskriften til det sjette appelanbringende, uden at German Khan har fremsat specifikke bemærkninger dertil. Det følger imidlertid af Domstolens faste praksis, at det, når en appellant gør gældende, at Retten har gengivet de faktiske omstændigheder eller beviserne urigtigt, kræves, at appellanten præcist angiver, hvilke beviser der er blevet urigtigt gengivet, og påviser de fejl i bedømmelsen, som har foranlediget Retten til at foretage denne urigtige gengivelse (64). Da Khan ikke har opfyldt dette krav, må klagepunktet om urigtig gengivelse af beviserne afvises.
b) Realiteten
1) Kvalificeringen af Alfa Bank som en større russisk skatteyder og betingelsen om den »økonomiske [sektor], der udgør en betydelig indtægtskilde for regeringen for Den Russiske Føderation« som omhandlet i det oprindelige kriterium g)
86. German Khan har i det væsentlige foreholdt Retten, at den anvendte Alfa Banks egenskab af større russisk skatteyder som grundlag for at fastslå, at betingelsen om den økonomiske sektor, der udgør en betydelig indtægtskilde for den russiske regering, var opfyldt, således som det kræves i det oprindelige kriterium g).
87. Det er ubestridt, at den sektor, som er relevant i forbindelse med German Khan, er banksektoren. Endvidere kan det udledes af begrundelsen for retsakterne af marts 2023 (65), at det var i sin egenskab af tidligere aktionær i konglomeratet Alfa Group, som omfatter Alfa Bank, at Khan blev omfattet af restriktive foranstaltninger i henhold til det oprindelige kriterium g). Det angives i begrundelsen, at Alfa Bank er »en af Ruslands største skatteydere«.
88. Khan har gjort gældende, at den omstændighed, at Alfa Bank er en af de største russiske skatteydere, ikke gør det muligt at kvalificere selve banksektoren som en økonomisk sektor, der udgør en betydelig indtægtskilde for den russiske regering.
89. Det skal imidlertid bemærkes, at Domstolen for nylig har fastslået, at »det under visse omstændigheder er muligt at antage, at en økonomisk sektor i en stat udgør en betydelig indtægtskilde for denne stats regering, når der foreligger en række tilstrækkeligt konkrete, præcise og samstemmende indicier for, at et af de største selskaber i denne sektor allerede i sig selv leverer betydelige indtægter til denne regering« (66).
90. Selv om det fremgår af ordlyden af det oprindelige kriterium g), at det i princippet er den økonomiske sektor og ikke en bestemt fysisk person eller virksomhed, der skal udgøre en betydelig indtægtskilde for Den Russiske Føderations regering (67), har Rådet således under visse omstændigheder ret til at fokusere på de betydelige indtægter, som et enkelt af de vigtigste selskaber i denne sektor leverer til den russiske regering.
91. Det påhvilede derfor Retten at sikre sig, at Rådet havde underbygget opførelsen af Khans navn ved at anvende en række konkrete, præcise og samstemmende indicier, der godtgjorde, at Alfa Bank i sig selv leverede betydelige indtægter til den russiske regering, for at det kunne antages, at den økonomiske sektor, hvori Khan var involveret, indirekte udgjorde en betydelig indtægtskilde for den russiske regering, og at den anden kumulative betingelse i kriterium g) derfor var opfyldt (68).
92. I modsætning til hvad Khan har gjort gældende, kræver en sådan række indicier ikke, at Rådet godtgør regnskabsmæssigt, at de indtægter, som Alfa Bank i særdeleshed eller banksektoren generelt har leveret til den russiske regering, er betydelige.
93. Det skal under alle omstændigheder bemærkes, at det fremgår af den appellerede doms præmis 189, at Retten efter at have henvist til, at Alfa Bank er en af de største russiske erhvervs- og privatbanker (69), støttede sig på kvalificeringen af banken som »en af de største skatteydere« i Rusland som grundlag for at godtgøre, at de indtægter, som Alfa Bank leverede til den nævnte regering, var betydelige, hvilket underbygges af dokument nr. 2 i det første bevismateriale. German Khan har ikke bestridt denne kvalificering.
94. Det fremgår af dette dokument, som Retten nødvendigvis undersøgte (70), at det er de russiske skattemyndigheder selv, som tildeler visse russiske skattepligtige personer, der opfylder de betingelser og kriterier, som den selv fastsætter, denne status (71). Den er således forbeholdt virksomheder med årlige indtægter på mellem 10 og 35 mia. RUB (svarende til mellem ca. 112 mio. EUR og ca. 394 mio. EUR). Alfa Bank beskrives i dokumentet som en af de største russiske skatteydere i 2020, dvs. som en af de virksomheder, der har ydet det største skattebidrag til statsbudgettet i det pågældende år (72). Der henvises imidlertid, uden at det opgøres i tal, udtrykkeligt til Alfa Banks betydelige bidrag (73) til det russiske statsbudget.
95. Med henblik på kvalificeringen af en indtægtskilde som »betydelig« har Domstolen tidligere fastslået, at dette begreb omfatter samtlige indtægter, der genereres af den pågældende økonomiske sektor, hvilket indebærer, at der bl.a. skal tages hensyn til de skatter, der betales af selskaber, der driver virksomhed i denne sektor (74). Alfa Bank indtog som Ruslands største erhvervs- og privatbank en førende placering inden for banksektoren. Denne erhvervssektor, der traditionelt beskrives som hjørnestenen i enhver national økonomi, har desuden en særlig strategisk betydning, eftersom penge, således som det hedder i ordsproget, »er krigens nerve«.
96. Det følger af det ovenstående i det hele, at Retten ikke begik en retlig fejl, da den fastslog, at Rådet havde fremlagt en række tilstrækkeligt konkrete, præcise og samstemmende indicier, som godtgjorde, at den sektor, hvori German Khan var involveret, udgjorde en betydelig indtægtskilde for den russiske regering.
2) Påstanden om tilsidesættelse af den begrundelsespligt, som påhviler Retten
97. Endvidere har German Khan foreholdt Retten, at den ikke tog stilling til hans argumenter om den meget lave skattesats inden for banksektoren, som Alfa Bank er omfattet af.
98. Ud over at sagsøgerens argumentation på ny er udtryk for en for indskrænkende fortolkning af begrebet »indtægter« som omhandlet i det oprindelige kriterium g) (75), skal følgende bemærkes.
99. Det følger af Domstolens faste praksis, at begrundelsen for en dom klart og utvetydigt skal angive de betragtninger, som Retten har lagt til grund, idet den begrundelsespligt, der påhviler Retten i medfør af artikel 36 og artikel 53, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, ikke pålægger den at foretage en udtømmende gennemgang af hvert enkelt af de argumenter, der er fremført af parterne i sagen. Begrundelsen kan fremgå indirekte, men skal altid gøre det muligt for de berørte parter at få kendskab til begrundelsen for, at Retten ikke har godtaget deres argumenter, og for Domstolen at råde over oplysninger, der er nødvendige for, at den kan udøve sin prøvelsesret inden for rammerne af en appel (76).
100. Det fremgår klart af den appellerede doms præmis 189, at den forbindelse, som Retten opstillede mellem German Khan og de betydelige indtægter, som Alfa Bank leverer til den russiske regering, var baseret på bankens særlige stilling, som de russiske skattemyndigheder selv har anerkendt, og som illustreres af dokument nr. 2 i det første bevismateriale. Det påhvilede Retten at efterprøve, at den økonomiske sektor, inden for hvilken German Khan driver virksomhed, udgør en betydelig indtægtskilde for den russiske regering, hvilket den gjorde på grundlag af kvalificeringen af Alfa Bank som en af de største skatteydere i Rusland, som i sig selv modsagde Khans argument.
101. Det må derfor fastslås, at German Khan har haft mulighed for at få kendskab til grundene til, at Retten ikke gav ham medhold i hans argumenter. Klagepunktet om Rettens tilsidesættelse af begrundelsespligten må forkastes.
3) Den betydelige størrelse af de indtægter, som banksektoren leverer til Den Russiske Føderations regering
102. Dette klagepunkt er rettet mod den appellerede doms præmis 190, hvori Retten undersøgte, om banksektoren i Rusland kunne anses for at udgøre en betydelig indtægtskilde for den russiske regering.
103. Eftersom jeg foreslår (77), at Domstolen fastslår, at Rettens ræsonnement i den appellerede doms præmis 189 ikke er behæftet med nogen retlig fejl, og at den anden kumulative betingelse i det oprindelige kriterium g) derfor kunne anses for opfyldt henset til Alfa Banks rolle og placering i den russiske banksektor, som bankens stilling som en stor russisk skatteyder er udtryk for, forekommer den appellerede doms præmis 190 at indeholde et ræsonnement, der kun er anført for fuldstændighedens skyld. Jeg behandler derfor kun dette klagepunkt subsidiært.
104. Således skal det med hensyn til German Khans argument om, at den omstændighed, at en sektor genererer indtægter, ikke gør det muligt at fastslå, at sektoren udgør en betydelig indtægtskilde for den russiske regering, eftersom dette afhænger af regeringens skattepolitik, anføres dels, at Khan ikke har bestridt, at disse indtægter genererer skatter, dels at Domstolen har fastslået, at »[s]elv om det [...] er korrekt, at spørgsmålet om, hvorvidt en mængde er betydelig, kan vurderes relativt, dvs. i forhold til en referencemængde, kan en sådan karakter ligeledes bedømmes absolut. Dette kan være tilfældet for så vidt angår indtægter, som en stats regering opnår fra en sektor i dens økonomi. Det er således muligt at antage, at en økonomisk sektor tilfører en sådan regering indtægter i betydelige mængder, uafhængigt af den procentdel, som disse indtægter udgør i forhold til denne regerings samlede indtægter« (78).
105. Endvidere skal det anføres, at begrebet »indtægter« som omhandlet i den anden kumulative betingelse i det oprindelige kriterium g) omfatter alle de finansielle ressourcer, som den pågældende økonomiske sektor tilfører Den Russiske Føderations regering (79).
106. Eftersom Retten ved undersøgelsen af dokument nr. 28 i det andet bevismateriale fastslog, at den russiske banksektors årlige indtægter i 2021 androg over 2,3 trillioner RUB (svarende til ca. 25,8 mia. EUR), fastslog den implicit, men nødvendigvis, at der var en sammenhæng mellem denne årlige indtægt og de deraf følgende indtægter for den russiske regering, og udledte med føje heraf, at denne sektor udgjorde en betydelig indtægtskilde for Den Russiske Føderations regering, uden at Retten behøvede at sætte denne årlige indtægt i forhold til regeringens samlede indtægter.
107. Dette klagepunkt må derfor forkastes, hvis det prøves.
4) Klagepunktet om, at oplysningerne om banksektorens årlige indtægter er uaktuelle
108. German Khan har i det væsentlige gjort gældende, at Retten tilsidesatte sin forpligtelse til at sikre sig, at de restriktive foranstaltninger over for ham var baseret på et tilstrækkeligt solidt faktuelt grundlag, eftersom den baserede sin prøvelse på de ældre og dermed uaktuelle oplysninger, som var indeholdt i dokument nr. 28 i det andet bevismateriale (80).
109. Det kan konstateres, at Retten i den appellerede dom ikke tog stilling til, om dette dokument var tidsmæssigt relevant for underbyggelsen af, at den sektor, hvori German Khan var involveret, udgjorde en betydelig indtægtskilde for den russiske regering som omhandlet i den anden kumulative betingelse i det oprindelige kriterium g).
110. Det forhold, at Retten ikke gjorde dette, kan skyldes, at German Khan forekommer ikke at have rejst dette klagepunkt for Retten (81).
111. I henhold til fast retspraksis ville en parts adgang til først for Domstolen at fremføre et anbringende og argumenter, der ikke er blevet fremført for Retten, være ensbetydende med en adgang til at forelægge Domstolen, der har en begrænset kompetence i appelsager, en mere omfattende tvist end den, der blev forelagt Retten. Under en appel har Domstolen således kun kompetence til at tage stilling til den retlige afgørelse, der er blevet truffet vedrørende de anbringender og argumenter, der er blevet behandlet i første instans (82).
112. Dette klagepunkt må derfor afvises.
113. Det må efter min opfattelse ligeledes kunne afvises af en anden grund.
114. Således som Rådet har anført, har Domstolen, når de beviser, som Retten har undersøgt, er blevet forskriftsmæssigt tilvejebragt, og de almindelige retsregler og retsgrundsætninger om bevisbyrde samt de processuelle regler om bevisførelse er blevet overholdt, principielt ikke kompetence til at prøve de beviser, som Retten har lagt til grund ved sin fastlæggelse af de faktiske omstændigheder, og hvis bevisværdi det udelukkende tilkommer den at vurdere (83).
115. Imidlertid har German Khan i sin argumentation ikke henvist til nogen regel eller noget princip af denne art, som Retten skulle have tilsidesat ved undersøgelsen af dokument nr. 28 i det andet bevismateriale.
116. Endelig har German Khan, som allerede nævnt, ikke gjort noget forsøg på at påvise den påståede urigtige gengivelse af beviserne (84).
117. Jeg foreslår derfor, at Domstolen afviser klagepunktet om, at oplysningerne om banksektorens årlige indtægter er uaktuelle, således som de fremgår af dokument nr. 28 i det andet bevismateriale.
118. Under alle omstændigheder bør følgende fastslås for det tilfælde, at Domstolen vil undersøge dokument nr. 28 i det andet bevismateriale mere indgående.
119. Dette dokument (85), som hidrører fra et websted, synes at være blevet offentliggjort i maj 2022 og undersøgt af Rådet i november samme år til støtte for opførelsen af German Khans navn i retsakterne af marts 2023. Det består af en statistisk tabel, som angiver udviklingen i den russiske banksektors årlige indtægter efter skat fra 2014 til 2021.
120. Det er korrekt, at de seneste oplysninger i denne tabel vedrører 2021.
121. Det fremgår af Domstolens praksis, at »Rådet [...] med henblik på at vurdere, om en person opfylder et opførelseskriterium [...] kan tage hensyn til oplysninger eller beviser vedrørende omstændigheder, som ligger forud for tidspunktet for vedtagelsen af den retsakt, hvorved der pålægges eller opretholdes restriktive foranstaltninger, forudsat at disse oplysninger eller beviser understøtter begrundelsen til denne retsakt og bidrager til at godtgøre, at den pågældende person opfylder det omhandlede opførelseskriterium på trods af den tid, der er forløbet, og henset til samtlige relevante omstændigheder i hvert enkelt tilfælde [...] Det kan navnlig ikke udelukkes, at der kan tages hensyn til sådanne oplysninger og beviser med henblik på – for så vidt angår det pågældende opførelseskriterium – at godtgøre en kontinuitet mellem på den ene side den berørte persons tidligere situation og på den anden side den pågældendes aktuelle situation« (86).
122. Således som jeg tidligere har haft lejlighed til at anføre under andre omstændigheder, kan rækken af tilstrækkeligt konkrete, præcise og sammenhængende beviser, der understøtter, at der er en tilstrækkelig forbindelse mellem den person, der er omfattet af foranstaltningerne om indefrysning af midler, og det regime, der bekæmpes, som Rådet kan gøre gældende, naturligvis være baseret på gamle omstændigheder, der ligger forud for tidspunktet for vedtagelsen af opførelsesretsakterne, forudsat at det under alle omstændigheder også fastslås, at der er en kontinuitet mellem disse omstændigheder og situationen på tidspunktet for opførelsen (87).
123. Det påhvilede derfor Retten at sikre sig, at der var kontinuitet mellem de faktiske omstændigheder, som ansås for underbygget af dokument nr. 28 i det andet bevismateriale, og German Khans situation i marts 2023.
124. Det skal imidlertid bemærkes, at Rettens undersøgelse af dokumentet blev foretaget som led i en del af ræsonnementet, der vedrørte efterprøvelsen af den anden kumulative betingelse i det oprindelige kriterium g). Rådet skulle således have godtgjort, at banksektoren udgjorde en betydelig indtægtskilde for den russiske regering. Når der er tale om en hel sektors bidrag til den nationale økonomi forstået i bred forstand, kan det lægges til grund, at de beviser, der vedrører sektoren, omfatter et længere tidsrum end dem, der mere direkte vedrører den opførte person selv.
125. Under alle omstændigheder var oplysningerne om den russiske banksektors årlige indtægter for regnskabsåret 2022 ikke tilgængelige, da det omhandlede websted blev undersøgt i 2022, eftersom 2022 ikke var omme. Det fremgår således af dokument nr. 28 i det andet bevismateriale, at Rådet i retsakterne af marts 2023 til underbygning af sektorens økonomiske styrke støttede sig på de seneste relevante tilgængelige tal og udledte heraf, at sektoren havde ydet et betydeligt bidrag til den russiske regerings indtægter. Det skal tilføjes, at 2022 som bekendt kendetegnedes af Ruslands invasion af Ukraine og den deraf følgende dybtgående forstyrrelse af den internationale orden, hvorfor tallene for 2022 ikke nødvendigvis er de mest repræsentative for den russiske banksektors reelle betydning i denne urolige periode.
126. Dette klagepunkt bør derfor forkastes som ugrundet.
C. Det tiende appelanbringende, en tilsidesættelse af begrundelsespligten og en retlig fejl som følge af tilsidesættelse af kriterium g), som ændret
1. Sammenfatning af parternes argumenter
127. German Khan har i det væsentlige gjort gældende, at det påhvilede Retten at sikre sig, at Rådet på tidspunktet for forlængelserne i september 2023, marts 2024 og september 2024 havde ført bevis for, at han fortsat var en fremtrædende erhvervsperson som omhandlet i kriterium g), som ændret. Påstanden om, at German Khan drev selskaber i Rusland, byggede på beviser fra 2022, og German Khan har gjort gældende, at Rådet i forbindelse med de nævnte forlængelser ikke fremlagde beviser, der godtgjorde, at dette fortsat var tilfældet.
128. Hvad forlængelsen i september 2023 angår støttede Retten ifølge appellanten sit ræsonnement på, at German Khan havde deltaget i kongressen for Russian Union of Industrialists and Entrepreneurs i marts 2023, og udledte heraf, at appellanten havde haft tilknytning til Alfa Group, men uden at sikre sig, at den begrundelse, at German Khan var fortsat med at forvalte aktiver i Rusland, var godtgjort. Om end Retten fandt, at deltagelsen var tilstrækkelig til at godtgøre, at denne begrundelse var velbegrundet, har German Khan gjort gældende dels, at Retten dermed satte sin egen begrundelse i stedet for Rådets, dels at den derved tilsidesatte kriterium g), som ændret, ved at fortolke det således, at det ikke kun omfattede erhvervsfolk, men enhver, der fortsat havde forbindelser til selskaber i Rusland.
129. Med hensyn til forlængelserne af marts 2024 og september 2024 har German Khan gjort gældende, at Retten undlod at efterprøve, om påstanden om, at appellanten var fortsat med at forvalte aktiver, var godtgjort.
130. Rådet har gjort gældende, at det tiende anbringende ikke kan antages til realitetsbehandling. Subsidiært har Rådet gjort gældende, at anbringendet er ugrundet.
2. Bemærkninger om udviklingen i begrundelsen vedrørende German Khan og om den retlige ordning for retsakter om fortsat opførelse
131. For så vidt angår retsakterne af september 2023 skal det anføres, at det er de første retsakter, som er baseret på kriterium g), som ændret, der er vedtaget over for German Khan.
132. Begrundelsen for disse retsakter er i det væsentlige en gentagelse af begrundelsen for retsakterne af marts 2023, herunder den omstændighed, at German Khan var fortsat med at forvalte aktiverne i to i Rusland hjemmehørende selskaber (ABH Financial Limited og LetterOne), hvortil der henvises i begrundelsens første afsnit (88). Desuden fremgår det af begrundelsen, at German Khan deltog i kongressen for Russian Union of Industrialists and Entrepreneurs i marts 2023.
133. Således som Retten konstaterede (89), er begrundelsen for retsakterne af marts 2024 identisk med begrundelsen for retsakterne af september 2023.
134. Hvad retsakterne af september 2024 angår gentager de det væsentligste indhold af begrundelsen for retsakterne af september 2023 og marts 2024, herunder henvisningen til German Khans deltagelse i kongressen for Russian Union of Industrialists and Entrepreneurs i marts 2023. Der tilføjes bemærkninger om, at overdragelsen af German Khans aktier i ABH Holdings til hans forretningspartner blev erklæret ugyldig af Ukraines nationalbank, og at overdragelsen af hans kapitalandele i A1-koncernen kan betragtes som fiktiv. I begrundelsen for retsakterne af september 2024 henvises der ligeledes til, at German Khan var aktionær i investeringsselskabet LetterOne, at var fortsat med at forvalte Alfa Groups i Rusland baserede aktiver, og at han var en stor aktionær i Rosvokanal, der beskrives som en virksomhed i Alfa-koncernen og en af de største private vandforsyningsvirksomheder i Rusland.
135. Da der er tale om retsakter om fortsat opførelse, skal det sammenfattes, hvilke forpligtelser der påhviler Rådet med henblik på vedtagelsen af sådanne og på tidspunktet herfor.
136. Således går der altid en administrativ fase forud for opretholdelsen, som gør det muligt for den berørte person at gøre sine synspunkter gældende vedrørende Rådets hensigt og i givet fald med hensyn til de nye begrundelser – eller kriterier – der anføres til støtte for opretholdelsen. Hvis begrundelserne er uændrede, forudsætter disse retsakter en efterprøvelse af, om den faktiske situation siden den oprindelige opførelse eller siden den foregående revurdering har udviklet sig på en sådan måde, at det ikke længere er muligt at drage den samme konklusion med hensyn til, om den berørte person fortsat opfylder det kriterium, der lå til grund for opførelsen af den pågældendes navn (90). Gyldigheden af retsakter om fortsat opførelse er således betinget af, at de faktiske og retlige omstændigheder, der har ligget til grund for deres vedtagelse, fortsat foreligger, og at det er nødvendigt at opretholde foranstaltningerne for at nå det mål, som er forbundet med dem (91). Når der tilføjes nye grunde, skal vurderingen af, om de er velbegrundede, foretages ved på helt klassisk måde at undersøge de af Rådet fremlagte beviser og oplysninger, som opfylder den bevisbyrde, der påhviler det, hvis det har fremlagt en række tilstrækkeligt konkrete, præcise og samstemmende indicier, på grundlag af hvilke det kan fastslås, at der foreligger en tilstrækkelig forbindelse mellem den berørte person og de forhold, der bekæmpes (92). En sådan forbindelse følger i princippet af, at denne person opfylder de betingelser, som er fastsat i opførelseskriteriet, forudsat at lovligheden af kriteriet ikke er draget i tvivl.
137. Endelig kan det ikke udelukkes, at Rådet med henblik på at vurdere, om en person opfylder et opførelseskriterium, kan tage hensyn til oplysninger eller beviser vedrørende omstændigheder, der ligger forud for tidspunktet for vedtagelsen af den retsakt, hvorved der pålægges eller opretholdes restriktive foranstaltninger, forudsat at disse oplysninger eller beviser understøtter begrundelsen for denne retsakt og bidrager til at godtgøre, at den pågældende person opfylder det omhandlede opførelseskriterium på trods af den tid, der er forløbet, og henset til samtlige relevante omstændigheder i hvert enkelt tilfælde (93). Det kan navnlig ikke udelukkes, at der kan tages hensyn til sådanne oplysninger og beviser med henblik på – for så vidt angår det pågældende opførelseskriterium – at godtgøre, at der er kontinuitet mellem på den ene side den berørte persons tidligere situation og på den anden side den pågældendes aktuelle situation (94).
138. Det er i lyset af disse krav i retspraksis, at Khans argumentation nu skal undersøges.
3. Bedømmelse
a) Retsakterne af september 2023 og klagepunktet om, at den appellerede doms begrundelse var utilstrækkelig med hensyn til, om Rådet havde ført bevis for, at German Khan var fortsat med at forvalte aktiverne i to selskaber med hjemsted i Rusland
139. I den appellerede doms præmis 205 undersøgte Retten begrundelsen vedrørende German Khans deltagelse i kongressen for Russian Union of Industrialists and Entrepreneurs i 2023 som underbygget af dokument nr. 7 i det tredje bevismateriale. Dette dokument, hvori det blev undersøgt, hvem der deltog i kongressen, godtgjorde ifølge Rettens vurdering, at der fortsat var forbindelse mellem Khan og Alfa Group, selv efter at han havde solgt sine kapitalandele i ABH Financial Limited, og »[bekræftede], at han var en fremtrædende erhvervsperson som omhandlet i det første led af kriterium g), som ændret« (95).
140. German Khan har gjort gældende, at den omstændighed, at et dokument kan underbygge forbindelsen mellem Alfa Group og ham, ikke underbygger påstanden om, at han var fortsat med at forvalte ABH Financial Limiteds og LetterOnes aktiver (96). Udgangspunktet for German Khans argumentation er med andre ord en anfægtelse af Rettens bedømmelse af de faktiske omstændigheder, hvoraf det synes at fremgå, at Retten af en faktisk omstændighed angivet i et bevis udledte en anden i begrundelsen indeholdt faktisk omstændighed.
141. Det forekommer mig imidlertid, at German Khan, i realiteten under dække af et klagepunkt om tilsidesættelse af begrundelsespligten, har rejst spørgsmålet om, hvorvidt Retten foretog den prøvelse, som det påhviler den at foretage i forbindelse med retsakter om fortsat opførelse, korrekt.
142. Den argumentation, som appellanten har fremført i forbindelse med dette tiende anbringende, kan således fortolkes på to forskellige måder.
143. For det første kan der tages stilling til argumentationen ved kun at prøve den ud fra, om den appellerede dom er tilstrækkeligt begrundet for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt Rådet havde godtgjort, at German Khan på tidspunktet for vedtagelsen af retsakterne af september 2023 var en fremtrædende erhvervsperson som omhandlet i kriterium g), som ændret.
144. For det andet kan der også anlægges en noget udvidende fortolkning af dette anbringende ved at lægge til grund, at appellanten i realiteten har foreholdt Retten, at den ikke sikrede sig, at begrundelsen om, at appellanten var fortsat med at forvalte aktiverne i to selskaber med hjemsted i Rusland, var underbygget.
145. Uanset hvilken fremgangsmåde der vælges med henblik på at tage stilling til dette klagepunkt, bør det efter min opfattelse forkastes.
1) Påstanden om tilsidesættelse af begrundelsespligten i snæver forstand
146. Spørgsmålet om, hvorvidt en sådan påstand kan antages til realitetsbehandling, giver ikke anledning til vanskeligheder (97).
147. Hvad angår realitetsbehandlingen er jeg af den opfattelse, at selv om Rettens bedømmelse i den appellerede doms præmis 205 faktuelt set er urigtig, eftersom Retten udleder af et bevis, at en anden omstændighed, som bedømmelsen ikke vedrører, er underbygget, udgør den ikke i sig selv en tilsidesættelse af begrundelsespligten.
148. Hvad dette angår skal det anføres, at det følger af retspraksis (98), at begrundelsen for en dom klart og utvetydigt skal angive de betragtninger, som Retten har lagt til grund, og altid gøre det muligt for de berørte parter at få kendskab til grundene til, at Retten ikke har godtaget deres argumenter, og for Domstolen at råde over oplysninger, der er tilstrækkelige til, at den kan udøve sin prøvelsesret inden for rammerne af en appel (99).
149. German Khan fik mulighed for at forstå grundene til, at Retten havde konkluderet, at retsakterne af september 2023 var tilstrækkeligt underbyggede.
150. Det fremgår af den appellerede doms præmis 204-206, at Retten fandt, at den omstændighed, som underbygges af det bevis, hvortil der henvises i dommens præmis 205, at German Khan deltog i kongressen for Russian Union of Industrialists and Entrepreneurs i marts 2023, »bekræfter kontinuiteten i hans forbindelser med Alfa Group-konsortiet [...], underbygger, at han var en fremtrædende erhvervsperson«, og at han selv efter det angivelige salg af hans kapitalandele i ABH Financial Limited fortsat havde forbindelser til Alfa Group i Rusland. Endvidere underbyggede Retten sin opfattelse ved at henvise til konklusionen på prøvelsen af retsakterne af marts 2023, hvorefter Rådet havde fremlagt en række tilstrækkeligt konkrete, præcise og samstemmende indicier, der var egnet til at godtgøre, at appellanten på tidspunktet for retsakterne af marts 2023 var en fremtrædende erhvervsperson som omhandlet i det oprindelige kriterium g). Desuden forklarede Retten, hvorfor der efter dens opfattelse var en vis kontinuitet i forhold til kriterium g), som ændret (100).
151. Den appellerede dom synes følgelig at være tilstrækkeligt begrundet, idet der skal sondres mellem, om begrundelsen er tilstrækkelig, og om den er velbegrundet.
2) Med hensyn til en udvidende fortolkning af påstanden om, at den appellerede dom er utilstrækkeligt begrundet
152. Hvis Domstolen foretager en udvidende fortolkning af dette klagepunkt, bør den rejse spørgsmålet om, hvorvidt Retten for så vidt angår retsakterne af september 2023 i tilstrækkelig grad sikrede sig, at German Khan fortsat opfyldte betingelserne for at være omfattet af kriterium g), som ændret.
153. I dette øjemed skal der igen fokuseres på retsakterne af marts 2023.
154. Det fremgår af prøvelsen af, om opførelsen af German Khans navn i henhold til det oprindelige kriterium g) var velbegrundet, at Retten undersøgte, om begrundelsen for retsakterne af marts 2023 kunne godtgøre, at German Khan opfyldte det kriterium, på grundlag af hvilket hans navn blev opført. Efter at Retten havde konstateret, at det havde været Rådets hensigt at støtte sig på Khans tidligere funktioner eller aktiviteter, efterprøvede den ved at anvende den retspraksis, hvortil der henvises i punkt 137 i dette forslag til afgørelse, om Rådet havde anført tungtvejende og samstemmende indicier, der gjorde det muligt med rimelighed at antage, at German Khan fortsat havde forbindelser til disse selskaber, selv efter den angivelige afhændelse af hans kapitalandele (101). Retten anførte, at begrundelsen om, at German Khan var fortsat med at forvalte aktiverne, »indgår i en kontinuerlig sammenhæng med hans stilling som aktionær i de nævnte selskaber og har til formål at godtgøre, at German Khan fortsat var en fremtrædende erhvervsperson, eftersom han fortsat havde forbindelser til disse selskaber« (102).
155. Retten undersøgte i den appellerede doms præmis 178 fire dokumenter, som underbyggede disse påstande; de hidrørte fra september 2022 og november 2022 og bestod i avisartikler offentliggjort online eller hidrørende fra websteder. Det fremgår af dokumenterne, at German Khan var vendt tilbage til Rusland og forvaltede Alfa Groups aktiver. Efter at have undersøgt dokumenterne fastslog Retten, at »den omstændighed, at flere troværdige kilder også har bragt oplysningen om, at sagsøgeren forvalter eller fører tilsyn med Alfa Groups aktiver, viser, at han fortsat er involveret i Alfa Group-konsortiet i Rusland, selv efter at han angiveligt har solgt sine aktier og varetager forvaltningen af den nævnte koncerns aktiver i nævnte koncern i Rusland« (103). Heraf drog Retten den konklusion, at Rådet havde fremført tungtvejende og samstemmende indicier, på grundlag af hvilke det kunne fastslås, at German Khan fortsat havde forbindelser til Alfa Group, fordi han forvaltede denne koncerns aktiver (104).
156. German Khan synes ikke at have bestridt denne konklusion (105).
157. Eftersom Retten i forbindelse med prøvelsen af, om retsakterne af marts 2023 var velbegrundede, havde fastslået, at henvisningen i begrundelsen til, at German Khan var fortsat med at forvalte aktiver i Rusland, havde til formål at godtgøre, at han fortsat havde forbindelser til Alfa Group, efterprøvede den, om denne forbindelse fortsat bestod for så vidt angår begrundelsen for retsakterne af september 2023, med hensyn til hvilke prøvelsen af, om der var grundlag for dem, skete i forlængelse af den prøvelse, hvortil der henvises i punkt 154 i dette forslag til afgørelse. De nævnte forbindelser forekom Retten at være blevet opretholdt i det nye dokument, som blev undersøgt i den appellerede doms præmis 205, og som, som tidligere nævnt, vedrører Khans deltagelse i kongressen for Russian Union of Industrialists and Entrepreneurs i marts 2023.
158. Efter min opfattelse sikrede Retten sig derved, således som det påhvilede den (106), at de faktiske og retlige omstændigheder, der lå til grund for opførelsen af German Khans navn, fortsat bestod.
159. German Khans argumentation kan derfor ikke tiltrædes.
b) Retsakterne af marts 2024 og klagepunktet om manglende begrundelse i den appellerede dom, for så vidt som Retten undlod at sikre sig, at begrundelsen om, at German Khan fortsat forvaltede aktiver i Rusland, var underbygget af beviser
1) Formaliteten
160. German Khan har foreholdt Retten, at den ikke sikrede sig, at de faktiske og retlige omstændigheder, der lå til grund for opretholdelsen af de foranstaltninger, som var truffet over for ham, fortsat forelå, idet en sådan undladelse ifølge appellanten udgør en tilsidesættelse af begrundelsespligten. En sådan kritik henhører under Domstolens kompetence i en appelsag (107), hvorfor dette klagepunkt kan antages til realitetsbehandling.
2) Realiteten
161. Retten prøvede samlet, om retsakterne af marts 2024 og retsakterne af september 2023 var velbegrundede. Retten konstaterede således, at »da begrundelsen for at opretholde sagsøgerens navn på de omtvistede lister ikke er blevet ændret, er der ikke anledning til at sondre mellem retsakterne af september 2023 på den ene side og retsakterne af marts 2024 på den anden side, eftersom efterprøvelsen af de oplysninger, som gøres gældende i begrundelsen og i beviserne [...] i det væsentlige vedrører de samme faktiske omstændigheder« (108).
162. Formelt redegjordes der i den appellerede dom for, hvorfor Retten ville foretage en samlet prøvelse af retsakterne af september 2023 og retsakterne af marts 2024. Da spørgsmålet om begrundelsens rigtighed er særskilt i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en begrundelse, eller hvorvidt begrundelsen er tilstrækkelig, forekommer denne konstatering at være tilstrækkelig til at forkaste dette klagepunkt.
163. Imidlertid er det også i denne forbindelse muligt at fortolke German Khans argumentation således, at han har forholdt Retten, at den ikke sikrede sig, at den opretholdelse, der skete ved retsakterne af marts 2024, var gyldig, henset til, om de faktiske og retlige omstændigheder, som førte til vedtagelsen af retsakterne, fortsat bestod (109).
164. Hvad dette angår er jeg i betragtning af den korte tidsmæssige afstand mellem retsakterne af september 2023 og retsakterne af marts 2024 af den opfattelse, at de konklusioner, som blev draget af undersøgelsen af de faktiske omstændigheder og beviserne i forbindelse med retsakterne af september 2023, også kan anvendes på retsakterne af marts 2024, eftersom German Khan havde lejlighed til at udtale sig, inden retsakterne af marts 2024 (110) blev vedtaget, og således var i stand til at gøre enhver relevant ændring i sin situation gældende, som kunne rejse tvivl om opretholdelsen af hans navn. Det skal anføres i denne forbindelse, at selv om German Khan i sin argumentation vedrørende det foreliggende klagepunkt har bestridt, at han driver selskaber i Rusland, har han ikke godtgjort, at han ikke længere har nogen forbindelse til de pågældende selskaber.
165. Dette klagepunkt må derfor forkastes som ugrundet.
c) Retsakterne af september 2024 og klagepunktet om begrundelsesmangel, for så vidt som Retten undlod at efterprøve, om begrundelsen om, at German Khan var fortsat med at forvalte Alfa Groups aktiver, var underbygget af beviser
1) Formaliteten
166. German Khan har i det væsentlige foreholdt Retten, at den ikke, således som det påhvilede den, sikrede sig, at opretholdelsen af hans navn i retsakterne af september 2024 i henhold til det første led af kriterium g), som ændret, byggede på et tilstrækkeligt aktuelt og solidt faktuelt grundlag. Nærmere bestemt tilsidesatte Retten den begrundelsespligt, som påhviler den, ved ikke at efterprøve, om German Khan på tidspunktet for de nævnte retsakter stadig kunne anses for at forvalte Alfa Groups aktiver i Rusland. Dette klagepunkt kan derfor antages til realitetsbehandling.
2) Realiteten
167. Selv om det foreliggende klagepunkt kan antages til realitetsbehandling, bør Domstolen efter min opfattelse ikke tage stilling til realiteten i det, eftersom den argumentation, som German Khan har fremført vedrørende retsakterne af september 2024, forekommer irrelevant.
168. German Khan har nemlig foreholdt Retten, at den ikke efterprøvede, om Rådet havde ført bevis for, at han fortsat forvaltede Alfa Groups i Rusland baserede aktiver, da retsakterne af september 2024 blev vedtaget.
169. Imidlertid skal det, selv hvis Retten undlod at gøre dette, fastslås, at Retten efterprøvede, om andre grunde omhandlet i retsakterne af september 2024 var tilstrækkeligt underbyggede til at begrunde den fortsatte opførelse af German Khans navn på grundlag af kriterium g), som var blevet ændret på dette tidspunkt.
170. Det fremgår således af den appellerede doms præmis 217, at Retten »indledningsvis« prøvede påstanden om, at German Khan fortsat forvaltede Alfa Groups aktiver.
171. Heraf følger, at Retten »derpå« prøvede påstanden om, at German Khan var en betydningsfuld aktionær i Rosvodokanal, og efterprøvede, om denne del af begrundelsen for retsakterne af september 2024, som Retten fastslog vedrørte det første led af kriterium g), som ændret, var tilstrækkeligt underbygget (111).
172. Efter at have konstateret, at det fremgik af det syvende bevismateriale, at German Khan ejede 27,58% af dette selskab, som er den største private operatør af rensnings- og vandforsyningssystemer i Rusland, og hvis betydning og økonomiske dynamik ligeledes underbyggedes af beviserne i denne sag, konkluderede Retten, at Rådet havde fremlagt »en række tilstrækkeligt konkrete, præcise og samstemmende indicier, der godtgør, at appellanten var en fremtrædende erhvervsperson, der drev virksomhed i Rusland som omhandlet i det første led af kriterium g), som ændret, da retsakterne af september 2024 blev vedtaget« (112).
173. German Khan har ikke bestridt denne konklusion under appelsagen.
174. Det fremgår af Domstolens praksis for så vidt angår legalitetsprøvelsen af en afgørelse truffet af Unionen om vedtagelse af restriktive foranstaltninger, at hvis Unionens retsinstanser finder, at i det mindste én af de anførte grunde er tilstrækkelig præcis og konkret, og at den er underbygget og i sig selv udgør et tilstrækkeligt grundlag for afgørelsen, kan, i betragtning af foranstaltningernes præventive karakter, den omstændighed, at det samme ikke gælder for andre af disse grunde, ikke begrunde en annullation af afgørelsen (113).
175. Eftersom Retten fastslog, at retsakterne af september 2024 i tilstrækkelig grad godtgjorde, at German Khan for så vidt angår begrundelsen vedrørende hans egenskab af betydningsfuld aktionær i Rosvodokanal opfyldte de to betingelser, der er fastsat i det første led af kriterium g), som ændret (114), ville han derfor ikke kunne drage nogen fordel af, at Domstolen fastslog, at Retten havde tilsidesat sin begrundelsespligt i forbindelse prøvelsen af begrundelsen om, at appellanten var fortsat med at forvalte Alfa Groups aktiver i Rusland.
176. Da klagepunktet om, at Retten tilsidesatte begrundelsespligten i forbindelse med sin prøvelse af denne begrundelse, er rettet mod præmisser i den appellerede dom, som er anført for fuldstændighedens skyld, kan det ikke medføre, at denne ophæves, og det må derfor fastslås, at det er uvirksomt (115).
4. Konklusion vedrørende det tiende anbringende
177. Det følger af ovenstående vurdering, at det tiende anbringende må forkastes i det hele.
IV. Forslag til afgørelse
178. På baggrund af samtlige ovenstående betragtninger foreslår jeg, at Domstolen forkaster det sjette, det syvende og det tiende appelanbringende.
1 – Originalsprog: fransk.
2 – Dom af 26.3.2026 (C-696/23 P, C-704/23 P, C-711/23 P, C-35/24 P og C-111/24 P, herefter »dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet«, EU:C:2026:245).
3 – Dom af 4.6.2025, Khan mod Rådet (T-289/23, herefter »den appellerede dom«, EU:T:2025:560).
4 – For henvisninger til de således benævnte retsakter jf. punkt 5 i dette forslag til afgørelse.
5 – For henvisninger til de retsakter, som ligger til grund for opførelsen af German Khans navn i henhold til kriterium g), som ændret (dvs. retsakterne af september 2023, marts 2024 og september 2024), jf. punkt 5 i dette forslag til afgørelse
6 – Jf. punkt 10 i dette forslag til afgørelse.
7 – Rådets afgørelse af 13.3.2023 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2023, L 75 I, s. 134).
8 – Rådets gennemførelsesforordning af 13.3.2023 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2023, L 75 I, s. 1).
9 – Rådets afgørelse af 13.9.2023 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2023, L 226, s. 104).
10 – Rådets gennemførelsesforordning af 13.9.2023 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2023, L 226, s. 3).
11 – Rådets afgørelse (FUSP) af 12.3.2024 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT L, 2024/847).
12 – Rådets gennemførelsesforordning af 12.3.2024 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT L, 2024/849).
13 – Rådets afgørelse af 12.9.2024 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT L, 2024/2456).
14 – Rådets gennemførelsesforordning af 12.9.2024 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT L, 2024/2455).
15 – Jf. dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet.
16 – Rådets afgørelse af 17.3.2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2014, L 78, s. 16).
17 – Rådets afgørelse af 25.2.2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 50, s. 1).
18 – Det, som jeg i den videre analyse benævner »det oprindelige kriterium g)«, havde følgende ordlyd:
»Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører eller ejes, besiddes eller kontrolleres af
[...]
g) fremtrædende erhvervsfolk eller juridiske personer, enheder eller organer, der er involveret i økonomiske sektorer, der udgør en betydelig indtægtskilde for regeringen for Den Russiske Føderation, der er ansvarlig for annekteringen af Krim og destabiliseringen af det østlige Ukraine
[...]
Indefryses.«
19 – Ved Rådets forordning (EU) 2023/1089 af 5.6.2023 om ændring af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2023, L 146, s. 1) blev der foretaget en lignende ændring af forordning nr. 269/2014. I den videre analyse henviser jeg følgelig til »kriterium g), som ændret«.
20 – Om opdelingen af kriterium g), som ændret, i tre forskellige led, jf. punkt 31 i dette forslag til afgørelse.
21 – Eftersom denne grund indledes med konjunktionen »eller«.
22 – Selv om fortolkningen af dette tredje led ikke er omtvistet inden for rammerne af nærværende appel, er jeg i tvivl om dets merværdi. Ud fra en bogstavelig fortolkning tyder fraværet af adjektivet »fremtrædende« nemlig på, at det tredje led skal fortolkes således, at samtlige forretningsfolk, der er involveret i en sektor i Rusland, som udgør en betydelig indtægtskilde for den russiske regering, kan være genstand for restriktive foranstaltninger. Hvis det tredje led derimod skal fortolkes i lyset af fjerde betragtning til Rådets afgørelse (FUSP) 2023/1094 af 5.6.2023 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2023, L 146, s. 20), hvoraf det fremgår, at det i realiteten tager sigte på fremtrædende forretningsfolk, der driver virksomhed inden for en sektor i Rusland, som udgør en betydelig indtægtskilde for den russiske regering, forekommer det overflødigt, eftersom denne kategori allerede er omfattet af den brede ordlyd af det første led.
23 – Khan har i denne forbindelse henvist til dom af 10.7.2024, Rashevsky mod Rådet (T-309/22 og T-739/22, EU:T:2024:455, præmis 82).
24 – Jf. dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet (præmis 173 og 174).
25 – Dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet (præmis 175).
26 – Jf. dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet (præmis 176).
27 – Dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet (præmis 177).
28 – Dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet (præmis 178).
29 – Jf. dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet (præmis 181).
30 – Jf. dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet (præmis 184).
31 – Jf. dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet (præmis 179).
32 – Dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet (præmis 180).
33 – Jf. dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet (præmis 99 og den deri nævnte retspraksis).
34 – Det er kun inden for rammerne af tredje del af kriterium g), som ændret, at der kræves en tilknytning mellem erhvervspersonen – hvorom det ikke længere udtrykkeligt præciseres, at vedkommende skal være fremtrædende – og en sektor, der udgør en betydelig indtægtskilde for den russiske regering.
35 – Således som generaladvokat Medina allerede har påpeget (jf. hendes forslag til afgørelse Pumpyanskiy mod Rådet (C-696/23 P, EU:C:2025:409, præmis 31).
36 – Jf. i denne retning generaladvokat Medinas forslag til afgørelse Pumpyanskiy mod Rådet (C-696/23 P, EU:C:2025:409, præmis 32).
37 – Som Domstolen i reglen har anerkendt, jf. dom af 18.6.2026, Belaruskali m.fl. mod Rådet (C-816/24 P – C-818/24 P, EU:C:2026:500, præmis 158 og 159 og den deri nævnte retspraksis).
38 – Det har således anført: »I betragtning af dette indbyrdes afhængighedsforhold mellem fremtrædende erhvervsfolk og Den Russiske Føderations regering mener Rådet, at kriterierne for opførelse på listen bør omfatte fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i en hvilken som helst økonomisk sektor i Rusland« (jf. fjerde betragtning til afgørelse 2023/1094).
39 – Jf. dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet (præmis 117-121).
40 – Domstolen har føjet et hvilket som helst andet økonomisk kriterium til denne liste, jf. dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet (præmis 178).
41 – Det skal således anføres, at den del af den appellerede dom, som anfægtes inden for rammerne af dette anbringende, vedrører Rettens bedømmelse af den angivelige ulovlighed af kriterium g), som ændret, på grund af tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet. Hele den af German Khan fremførte argumentation har imidlertid til formål at påvise en fejlagtig fortolkning af det første led af kriterium g), som ændret. Dog ville det, selv hvis det første led af kriterium g), som ændret, skal fortolkes anderledes, end Retten har gjort, ikke nødvendigvis følge heraf, at det første led af kriterium g), som ændret, ikke opfylder de krav i henhold til retssikkerhedsprincippet, hvortil Domstolen henviste i dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet (præmis 188 og den deri nævnte retspraksis), eftersom retssikkerhedsprincippet ikke kan tilsidesættes alene af den grund, at Unionens retsinstanser skal anvende andre fortolkningsmetoder end blot en ordlydsfortolkning for at fastslå betydningen af en almengyldig EU-retlig regel (jf. i denne retning dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet (præmis 189)).
42 – Jf. punkt 37 i dette forslag til afgørelse.
43 – Jf. den appellerede doms præmis 66-72.
44 – Dom af 13.3.2012 (C-376/10 P, EU:C:2012:138).
45 – Jf. dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet (præmis 265 ff.).
46 – Dvs. dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet.
47 – Jf. dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet (præmis 273 og 274).
48 – Min fremhævelse.
49 – Dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet (præmis 275).
50 – Dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet (præmis 276). Min fremhævelse.
51 – Jf. bl.a. dom af 3.7.2025, Glonatech mod REA (C-114/24 P, EU:C:2025:520, præmis 48 og den deri nævnte retspraksis) og dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet (præmis 210 og den deri nævnte retspraksis).
52 – Dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet (præmis 289-292).
53 – Således at forstå, at forskellen i ordlyd mellem det oprindelige kriterium g) og kriterium g), som ændret, ikke kan ændre denne konklusion, og at det derfor efter min opfattelse er de tre led i kriterium g), som ændret, der udviser en sådan forbindelse, således som det kræves i henhold til artikel 215, stk. 2, TEUF.
54 – Appellanten har i denne forbindelse henvist til dom af 8.11.2023, Mazepin mod Rådet (T-282/22, EU:T:2023:701, præmis 80).
55 – Appellanten har i denne forbindelse henvist til henholdsvis punkt 155 ff. i stævningen for Retten og punkt 124 ff. i sin replik for Retten.
56 – Jf. præmis 166 i den appellerede dom.
57 – Jf. præmis 189 i den appellerede dom.
58 – Dom af 29.11.2023 (T-333/22, EU:T:2023:758).
59 – Jf. den appellerede doms præmis 189, hvori der henvises til bevis nr. 2 i det første bevismateriale og præmis 97 i dom af 29.11.2023, Khan mod Rådet (T-333/22, EU:T:2023:758).
60 – Jf. den appellerede doms præmis 190.
61 – Hvortil der henvises i den appellerede doms præmis 157 ff.
62 – Jf. den appellerede doms præmis 190.
63 – Jf. blandt en omfattende retspraksis dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet, præmis 158 og den deri nævnte retspraksis.
64 – Jf. blandt en omfattende retspraksis dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet (præmis 378 og den deri nævnte retspraksis), og af 7.5.2026, Makhlouf mod Rådet (C-635/24 P, EU:C:2026:377, præmis 80 og den deri nævnte retspraksis).
65 – Gengivet i punkt 9 i dette forslag til afgørelse.
66 – Dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet (præmis 382). Min fremhævelse.
67 – Jf. ligeledes præmis 80 i dom af 8.11.2023, Mazepin mod Rådet (T-282/22, EU:T:2023:701), hvortil Khan har henvist i appelskriftets punkt 38.
68 – Jf. punkt 43 i dette forslag til afgørelse.
69 – Dette fremgår af punkt 106 i dom af 29.11.2023, Khan mod Rådet (T-333/22, EU:T:2023:758), hvortil der henvises i den appellerede doms præmis 189.
70 – Således som det udtrykkeligt fremgår af den appellerede doms præmis 189.
71 – Jf. dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet (præmis 379).
72 – På engelsk i teksten: »The table shows a list of Russia’s largest taxpayers who made the largest tax contribution to the country’s budget over the past year«; jf. dokumentet med overskriften »Evidence 2« i bilag A3 til stævningen i sag T-289/23, der gengiver dokument nr. 2 i det første bevismateriale.
73 – Dvs. ikke ubetydelig eller væsentlig; jf. dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet (præmis 135).
74 – Jf. dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet (præmis 356). Jf. ligeledes denne doms præmis 140.
75 – Jf. punkt 95 i dette forslag til afgørelse.
76 – Jf. blandt en omfattende retspraksis dom af 26.6.2025, Stadtwerke Hameln Weserbergland mod Kommissionen (C-466/23 P, EU:C:2025:480, præmis 49 og den deri nævnte retspraksis).
77 – Jf. punkt 96 i dette forslag til afgørelse.
78 – Jf. dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet (præmis 138).
79 – Jf. dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet (præmis 140).
80 – Det fremgår af appelskriftet, at skønt påstanden om, at beviserne er uaktuelle, indledningsvis forekommer generel, har German Khan derpå kun henvist til oplysningerne om banksektorens årlige indtægter. Jeg fortolker derfor dette klagepunkt således, at det kun vedrører anfægtelsen af, at dokument nr. 28 i det andet bevismateriale er tilstrækkeligt aktuelt.
81 – I sine skriftlige indlæg for Retten gjorde German Khan blot gældende, at dokument nr. 28 var »irrelevant« (jf. punkt 146 i stævningen for Retten).
82 – Jf. dom af 16.4.2026, Colombani mod Udenrigstjenesten (Passiv eller kollektiv chikane) (C-343/23 P, EU:C:2026:294, præmis 85 og den deri nævnte retspraksis).
83 – Jf. kendelse af 3.2.2009, Giannini mod Kommissionen (C-231/08 P, EU:C:2009:50, præmis 63 og den deri nævnte retspraksis).
84 – Jf. punkt 85 i dette forslag til afgørelse.
85 – Gengivet på s. 111 og 112 i del 2 i bilagene til Khans stævning for Retten.
86 – Dom af 13.3.2025, Shuvalov mod Rådet (C-271/24 P, EU:C:2025:180, præmis 40 og den deri nævnte retspraksis).
87 – Jf. mit forslag til afgørelse i de forenede sager Letland mod Aven og Fridman (C-440/24 P og C-441/24 P, EU:C:2025:854, præmis 114).
88 – Dvs. ABH Financial Limited og gennem dette selskab Alfa Bank og LetterOne.
89 – Jf. præmis 196 i den appellerede dom.
90 – Jf. i denne retning dom af 13.3.2025, PKK mod Rådet (C-72/23 P, EU:C:2025:182, præmis 106).
91 – Jf. dom af 9.2.2023, Boshab mod Rådet (C-708/21 P, EU:C:2023:84, præmis 56). Jf. ligeledes den praksis ved Retten, hvortil der henvises i præmis 162 i den appellerede dom.
92 – Jf. den retspraksis, hvortil der henvises i den appellerede doms præmis 159, og som har sin oprindelse i Domstolens praksis (jf. dom af 11.6.2026, NSD mod Rådet (C-801/24 P, EU:C:2026:472, præmis 89)).
93 – Jf. dom af 13.3.2025, Shuvalov mod Rådet (C-271/24 P, EU:C:2025:180, præmis 40).
94 – Jf. dom af 13.3.2025, Shuvalov mod Rådet (C-271/24 P, EU:C:2025:180, præmis 40).
95 – Jf. ligeledes præmis 206 i den appellerede dom.
96 – Jf. appelskriftets punkt 66.
97 – Jf. dom af 6.10.2021, Sigma Alimentos Exterior mod Kommissionen (C-50/19 P, EU:C:2021:792, præmis 38 og 39 og den deri nævnte retspraksis).
98 – Som anført i punkt 99 i dette forslag til afgørelse.
99 – Jf. blandt en omfattende retspraksis dom af 26.6.2025, Stadtwerke Hameln Weserbergland mod Kommissionen (C-466/23 P, EU:C:2025:480, præmis 49 og den deri nævnte retspraksis).
100 – Jf. den appellerede doms præmis 204.
101 – Jf. den appellerede doms præmis 176.
102 – Jf. den appellerede doms præmis 177.
103 – Den appellerede doms præmis 179.
104 – Jf. den appellerede doms præmis 180. Jf. ligeledes denne doms præmis 191.
105 – Inden for rammerne af det niende appelanbringende forekommer appellanten kun at have anfægtet den appellerede doms præmis 177.
106 – I henhold til den retspraksis, hvortil der henvises i punkt 136 i dette forslag til afgørelse.
107 – Jf. dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet (præmis 392 og den deri nævnte retspraksis).
108 – Præmis 196 i den appellerede dom.
109 – Jf. dom af 11.6.2026, NSD mod Rådet (C-801/24 P, EU:C:2026:472, præmis 93 og den deri nævnte retspraksis).
110 – Som det fremgår af den appellerede doms præmis 26 ff.
111 – Jf. den appellerede doms les præmis 223 ff.
112 – Jf. den appellerede doms præmis 228. Jf. ligeledes denne doms præmis 226.
113 – Jf. dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet (præmis 430 og den deri nævnte retspraksis). Jf. ligeledes den appellerede doms præmis 192.
114 – Som anført i den appellerede doms præmis 227.
115 – Jf. i denne retning dommen i sagen Pumpyanskiy m.fl. mod Rådet (præmis 240).