98/569/EF: Kommissionens beslutning af 6. oktober 1998 om særlige betingelser for import af levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle med oprindelse i Tunesien (meddelt under nummer K(1998) 2952) (EØS-relevant tekst)
EF-Tidende nr. L 277 af 14/10/1998 s. 0031 - 0035
KOMMISSIONENS BESLUTNING af 6. oktober 1998 om særlige betingelser for import af levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle med oprindelse i Tunesien (meddelt under nummer K(1998) 2952) (EØS-relevant tekst) (98/569/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 91/492/EØF af 15. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af levende toskallede bløddyr (1), senest ændret ved direktiv 97/79/EF (2), særlig artikel 9, og ud fra følgende betragtninger: En ekspert fra Kommissionen har været i Tunesien for at undersøge betingelserne for produktion, oplagring og forsendelse af levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle til Fællesskabet; ifølge tunesisk lovgivning har »Direction générale de la santé animale (DGSA) du ministère de l'agriculture« ansvaret for sundhedskontrol af levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle og for overvågning af de hygiejne- og sundhedsmæssige betingelser for produktionen heraf; den samme lovgivning giver DGSA beføjelser til at tillade eller forbyde høstning af toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle i visse områder; DGSA og dets laboratorier er i stand til effektivt at føre kontrol med gennemførelsen af gældende lovgivning i Tunesien; de tunesiske myndigheder har forpligtet sig til regelmæssigt og hurtigt at meddele Kommissionen oplysninger om forekomster i produktionsområder af plankton indeholdende toksiner; de tunesiske myndigheder har officielt givet garanti, for så vidt angår opfyldelsen af kravene i kapitel V i bilaget til direktiv 91/492/EØF og af krav svarende til dem, som er foreskrevet ved nævnte direktiv for klassificering af produktionsområder og genudlægningsområder, godkendelse af ekspeditionscentre og kontrol med folkesundheden og overvågning af produktionen; især skal eventuelle ændringer af produktionsområderne meddeles Fællesskabet; Tunesien kan optages på listen over tredjelande, der opfylder betingelserne for ligestilling, jf. artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 91/492/EØF; med henblik på fremgangsmåden for udstedelse af sundhedscertifikater, jf. artikel 9, stk. 3, litra b), nr. i), i direktiv 91/492/EØF, skal der fastlægges en model for certifikatet og mindst ét obligatorisk sprog for affattelsen heraf; det skal på certifikatet anføres, hvilken stilling underskriveren har, og alle pakninger skal være forsynet med et sundhedsmærke; ifølge artikel 9, stk. 3, litra b), nr. ii), i direktiv 91/492/EØF anføres de produktionsområder, hvorfra toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle kan høstes og eksporteres til Fællesskabet; der skal ifølge artikel 9, stk. 3, litra c), i direktiv 91/492/EØF opstilles en liste over virksomheder, hvorfra der kan tillades import af toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle; listen skal udarbejdes på grundlag af en meddelelse fra DGSA til Kommissionen; det er derfor DGSA, som skal sørge for, at bestemmelserne som fastsat i artikel 9, stk. 3, litra c), i direktiv 91/492/EØF med henblik herpå overholdes; de særlige importbetingelser tilsidesætter ikke beslutninger, der træffes i henhold til Rådets direktiv 91/67/EØF af 28. januar 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for afsætning af akvakulturdyr og -produkter (3), senest ændret ved direktiv 97/79/EF; de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 »Direction générale de la santé animale (DGSA) du ministère de l'agriculture« er den myndighed i Tunesien, der er ansvarlig for at kontrollere, om levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle opfylder kravene i direktiv 91/492/EØF, og for at godkende dem. Artikel 2 Levende toskallede dyr, pighuder, sækdyr og havsnegle med oprindelse i Tunesien og bestemt til direkte konsum skal opfylde følgende krav: 1) Hver sending skal ledsages af originalen til et sundhedscertifikat, der er nummereret, behørigt udfyldt, dateret og underskrevet, og som kun består af ét blad, jf. modellen i bilag A. 2) Sendingerne skal komme fra godkendte produktionsområder, der er anført i bilag B. 3) Sendingerne skal være indpakket i forseglet emballage i et godkendt ekspeditionscenter, der er opført på listen i bilag C. 4) Hver pakning skal være forsynet med et uudsletteligt sundhedsmærke, der mindst omfatter følgende angivelser: - afsendelsesland: TUNESIEN - art (trivialnavn og videnskabeligt navn) - produktionsområde og ekspeditionscenter identificeret ved hjælp af autorisationsnummer - dato for indpakning, i det mindste med angivelse af dag og måned. Artikel 3 1. Certifikatet omhandlet i artikel 2, nr. 1, skal udfærdiges på mindst ét af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor kontrollen finder sted. 2. Certifikatet skal indeholde navn og stilling for DGSA's repræsentant og dennes underskrift samt DGSA's officielle stempel, der skal fremtræde i en anden farve end de øvrige angivelser i certifikatet. Artikel 4 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 6. oktober 1998. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT L 268 af 24. 9. 1991, s. 1. (2) EFT L 24 af 30. 1. 1998, s. 31. (3) EFT L 46 af 19. 2. 1991, s. 1. BILAG A SUNDHEDSCERTIFIKAT for levende toskallede bløddyr (1), pighuder (1), sækdyr (1), havsnegle (1), med oprindelse i Tunesien og bestemt til konsum i Det Europæiske Fællesskab >START GRAFIK> Referencenummer: Afsendelsesland: TUNESIEN Kompetent myndighed: »Direction générale de la santé animale (DGSA) du ministère de l'agriculture« I. Identifikation af varerne - Art (videnskabeligt navn): - Eventuelt kodenummer: - Emballagens art: - Antal pakninger: - Nettovægt: - Analyserapportens nummer (i påkommende tilfælde): II. Varernes oprindelse - Godkendt produktionsområde: - Navn på og officielt autorisationsnummer for ekspeditionscenter: III. Varernes destination Varerne afsendes fra: (afsendelsessted) til: (bestemmelsesland og -sted) med følgende transportmiddel: Afsenders navn og adresse: Modtagers navn og bestemmelsesstedets adresse: (1) Det ikke gældende overstreges. IV. Sundhedserklæring - Undertegnede officielle veterinærinspektør attesterer følgende om ovennævnte varer i levende stand: 1) De er høstet og eventuelt genudlagt samt transporteret efter de hygiejneregler, der er fastsat i kapitel I, II og III i bilaget til direktiv 91/492/EØF. 2) De er håndteret og eventuelt renset samt indpakket efter de hygiejneregler, der er fastsat i kapitel IV i bilaget til direktiv 91/492/EØF. 3) De er kontrolleret ifølge bestemmelserne i kapitel VI i bilaget til direktiv 91/492/EØF. 4) De opfylder kravene i kapitel V, VII, VIII, IX og X i bilaget til direktiv 91/492/EØF og er dermed egnet til direkte konsum. - Undertegnede officielle inspektør erklærer, at han er bekendt med bestemmelserne i direktiv 91/492/EØF og beslutning 98/000/EF. Udfærdiget i, (sted) den (dato) Officielt Stempel (1) Den officielle inspektørs stempel (1) (navn, titel og stilling med blokbogstaver) (1) Stempel og underskrift skal fremtræde i en anden farve end de øvrige angivelser i certifikatet. >SLUT GRAFIK> BILAG B >TABELPOSITION> BILAG C >TABELPOSITION>