<!DOCTYPE html PUBLIC "yes" "xhtml1-strict.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<!--GENDOC2XHTML # converter_version: 1.2.7-->
  <head>
    <title>2022-12-202212C108202204920-00-TRA-DOC-DA-CONCL-C-0492-22-202209750-07_00</title>
    <meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="Content-Type"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedDate"/>
    <meta content="0" name="MSIP_Label_6bd9ddd1-4d20-43f6-abfa-fc3c07406f94_ContentBits"/>
    <meta content="Commission Use" name="MSIP_Label_6bd9ddd1-4d20-43f6-abfa-fc3c07406f94_Name"/>
    <meta content="da-DK" name="Gendoc_Lang"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GenerationDate"/>
    <meta content="" name="IsFlattened"/>
    <meta content="1" name="NumProc"/>
    <meta content="Final" name="Gendoc_EditionType"/>
    <meta content="0001" name="Gendoc_CaseNumberSuite"/>
    <meta content="19/12/2022 16:06:10" name="Gendoc_LastVerificationDate"/>
    <meta content="" name="Gendoc_ProcedureNumber"/>
    <meta content="da" name="Gendoc_LangCode"/>
    <meta content="CNC" name="TypeDoc"/>
    <meta content="hquRlM1P1YL4SsPHuaRFmyQOfbNq1U0csObulCoOoqHeIyxKIN1JE4B9vBrJ/FBfZAU5IJylTilJ/9ySVgMtODOElssSxCXE0l6d5Y2pW2WkgukS9Js5DBRTEjLOmFYClKthpV7i/mCDqXNf9AgVucD2y8NNFnJCYtYUlJjPlHw=" name="GenDocUID"/>
    <meta content="P" name="TypeProc"/>
    <meta content="" name="CreateCustomParts"/>
    <meta content="OK" name="ReadyToPublish"/>
    <meta content="hda" name="Gendoc_User"/>
    <meta content="" name="EP_Mode"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGenerated"/>
    <meta content="" name="Gendoc_Vademecum"/>
    <meta content="true" name="MSIP_Label_6bd9ddd1-4d20-43f6-abfa-fc3c07406f94_Enabled"/>
    <meta content="3a8041e2-5da4-44e1-be8f-c8df02c44b93" name="MSIP_Label_6bd9ddd1-4d20-43f6-abfa-fc3c07406f94_ActionId"/>
    <meta content="0492" name="NumeroOrdre"/>
    <meta content="2022" name="Annee"/>
    <meta content="P" name="Gendoc_ProcedureType"/>
    <meta content="" name="EP_Version"/>
    <meta content="DA" name="Langue"/>
    <meta content="hda" name="Gendoc_DGTGeneratedUser"/>
    <meta content="b24c8b06-522c-46fe-9080-70926f8dddb1" name="MSIP_Label_6bd9ddd1-4d20-43f6-abfa-fc3c07406f94_SiteId"/>
    <meta content="FAST_document_go_ok" name="Gendoc_LastVerificationStatus"/>
    <meta content="CNC_C" name="Gendoc_GendocTemplateType"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlockFlatP"/>
    <meta content="GenDoc 14/11/2022 07:59:02" name="Created"/>
    <meta content="" name="Canevas3_Vademecum"/>
    <meta content="2022-12-13T07:56:51Z" name="MSIP_Label_6bd9ddd1-4d20-43f6-abfa-fc3c07406f94_SetDate"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlock"/>
    <meta content="" name="Gendoc_CaseYear"/>
    <meta content="false" name="Generation_In_Progress"/>
    <meta content="C" name="Juridiction"/>
    <meta content="bf6da848e5954f90825f0c8476a7603e" name="DocumentIdentifier"/>
    <meta content="0492" name="Gendoc_CaseNumber"/>
    <meta content="ImportedWithoutSource" name="SdlIdentifier"/>
    <meta content="RP" name="NatureAff"/>
    <meta content="RP" name="Gendoc_CaseNature"/>
    <meta content="0001" name="NumSuite"/>
    <meta content="C" name="Gendoc_Juridiction"/>
    <meta content="Standard" name="MSIP_Label_6bd9ddd1-4d20-43f6-abfa-fc3c07406f94_Method"/>
  </head>
  <body>
    <div style="header">
      <div id="rId24" style="first"/>
      <div id="rId20" style="even">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Kokott – sag C-492/22 (PPU)</div>
      <div id="rId21" style="default">Openbaar Ministerie</div>
    </div>
    <p class="C36Centre" id="para-1" title="page-1">
      FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
    </p>
    <p class="C36Centre" id="para-2" title="page-1">
      J. KOKOTT
    </p>
    <p class="C36Centre" id="para-3" title="page-1">
      fremsat den 27. oktober 2022  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-1" href="#t-1">1</a>
</span>)
      
    </p>
    <p class="C38Centregrasgrandespacement" id="para-4" title="page-1">
      Sag C-492/22 (PPU)
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-5" title="page-1">
      CJ
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-6" title="page-1">
      procesdeltager:
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-7" title="page-1">
      Openbaar Ministerie
    </p>
    <p class="C39Centreespacement" id="para-8" title="page-1">
      (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af rechtbank Amsterdam (retten i første instans i Amsterdam, Nederlandene))
    </p>
    <p class="C71Indicateur" id="para-9" title="page-1">
      »Præjudiciel forelæggelse – præjudiciel hasteprocedure – retligt samarbejde i straffesager – europæisk arrestordre – rammeafgørelse 2002/584/RIA – artikel 6, stk. 2 – artikel 12 – artikel 24, stk. 1 – udsættelse af overgivelsen af den eftersøgte – varetægtsfængsling – krav om mellemkomst af den fuldbyrdende judicielle myndighed – anklagemyndighedens repræsentant – retsforfølgning i den fuldbyrdende medlemsstat – ikke givet afkald på retten til at være til stede under retssagen – ret til en retfærdig rettergang«
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-10" title="page-1">
      
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">I.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledning</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den foreliggende anmodning om præjudiciel afgørelse, der er indgivet af rechtbank Amsterdam (retten i første instans i Amsterdam, Nederlandene), vedrører fortolkningen af artikel 6, stk. 2, artikel 12 og artikel 24, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (EFT 2002, L 190, s. 1, berigtiget i EUT 2020, L 326, s. 15), som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009 (EUT 2009, L 81, s. 24) (herefter »rammeafgørelse 2002/584«), og artikel 6, 47 og 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med fuldbyrdelsen i Nederlandene af en europæisk arrestordre, der blev udstedt af Sąd Okręgowy w Krakowie Wydział III Karny (den regionale domstol i Krakow, tredje afdeling for straffesager, Polen) den 31. august 2021 med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf, som CJ, der er polsk statsborger, er blevet idømt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De præjudicielle spørgsmål vedrører i det væsentlige de betingelser, hvorunder overgivelsen af en person i medfør af artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584 kan udsættes med henblik på gennemførelsen af en parallel strafforfølgning i den fuldbyrdende medlemsstat, samtidig med at den pågældende forbliver varetægtsfængslet. I denne sammenhæng skal der navnlig foretages en præcisering af rækkevidden af begrebet »fuldbyrdende judiciel myndighed« og af konsekvenserne af afgørelser, der er truffet af en ikke-judiciel myndighed, herunder de betingelser, hvorunder en effektiv domstolsprøvelse, der gennemføres af en uafhængig domstol, vil kunne afhjælpe manglerne herved.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">II.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retsforskrifter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">A.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EU-retten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ottende betragtning til rammeafgørelse 2002/584 har følgende ordlyd:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-18" title="page-3">
      »Afgørelser om fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre skal underkastes tilstrækkelig kontrol, hvilket betyder, at en judiciel myndighed i den medlemsstat, hvor den eftersøgte er blevet anholdt, skal træffe afgørelse om den pågældendes overgivelse.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til denne rammeafgørelses artikel 5 kan den fuldbyrdende medlemsstats lovgivning indeholde bestemmelser om, at dens fuldbyrdende judicielle myndighed kun må fuldbyrde en europæisk arrestordre på følgende betingelser:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-20" title="page-3">
      »[…]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-21" title="page-4">
      3) hvis en europæisk arrestordre er udstedt med henblik på retsforfølgning, og den person, der er omfattet af arrestordren, er statsborger i eller bosat i den fuldbyrdende medlemsstat, kan overgivelsen gøres betinget af, at den pågældende, efter at være blevet hørt, overføres til den fuldbyrdende medlemsstat for der at afsone den straf eller den anden frihedsberøvende foranstaltning, han er blevet idømt i den udstedende medlemsstat«.
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I nævnte rammeafgørelses artikel 6, stk. 2, fastsættes:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-23" title="page-4">
      »Den fuldbyrdende judicielle myndighed er den judicielle myndighed i den fuldbyrdende medlemsstat, der i henhold til denne medlemsstats lovgivning er kompetent til at fuldbyrde en europæisk arrestordre.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">7.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Samme rammeafgørelses artikel 12 med overskriften »Varetægtsfængsling af en person« bestemmer:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-25" title="page-4">
      »Når en person anholdes på grundlag af en europæisk arrestordre, skal den fuldbyrdende judicielle myndighed afgøre, om den pågældende skal forblive varetægtsfængslet i overensstemmelse med den fuldbyrdende medlemsstats nationale lovgivning. Den pågældende kan på et hvilket som helst tidspunkt løslades midlertidigt i overensstemmelse med den fuldbyrdende medlemsstats nationale lovgivning, under forudsætning af at denne medlemsstats kompetente myndighed træffer enhver foranstaltning, den måtte finde nødvendig, for at undgå, at den pågældende flygter.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">8.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 23 i rammeafgørelse 2002/584, der har overskriften »Frist for overgivelse af den eftersøgte«, er affattet således:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-27" title="page-4">
      »1. Den eftersøgte overgives snarest muligt på en dato, der aftales mellem de berørte myndigheder.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-28" title="page-4">
      2. Den pågældende overgives senest ti dage efter, at den endelige afgørelse om at fuldbyrde den europæiske arrestordre er truffet.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-29" title="page-4">
      3. Hvis det på grund af omstændigheder, som ikke kan tilskrives nogen af medlemsstaterne, viser sig umuligt at overgive den eftersøgte inden for den i stk. 2 fastsatte frist, kontakter den fuldbyrdende judicielle myndighed og den udstedende judicielle myndighed straks hinanden og aftaler en ny dato for overgivelse. I så fald finder overgivelsen sted senest ti dage efter den således aftalte nye dato.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-30" title="page-4">
      4. En overgivelse kan undtagelsesvis udsættes midlertidigt af tungtvejende humanitære grunde, f.eks. hvis der er vægtige grunde til at antage, at den klart ville bringe den eftersøgtes liv eller helbred i fare. Den europæiske arrestordre skal fuldbyrdes, så snart disse grunde ikke længere foreligger. Den fuldbyrdende judicielle myndighed underretter straks den udstedende judicielle myndighed herom, og de aftaler en ny dato for overgivelsen. I så fald finder overgivelsen sted senest ti dage efter den således aftalte nye dato.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-31" title="page-5">
      5. Hvis den pågældende stadig er varetægtsfængslet efter udløbet af de i stk. 2-4 nævnte frister, løslades han.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">9.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rammeafgørelsens artikel 24 med overskriften »Udsættelse af overgivelsen eller betinget overgivelse« foreskriver følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-33" title="page-5">
      »1. Den fuldbyrdende judicielle myndighed kan efter at have besluttet at fuldbyrde den europæiske arrestordre udsætte overgivelsen af den eftersøgte, for at vedkommende kan retsforfølges i den fuldbyrdende medlemsstat, eller, hvis den pågældende allerede er dømt, for at vedkommende på denne medlemsstats territorium kan afsone en straf for en anden overtrædelse end den, der ligger til grund for den europæiske arrestordre.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-34" title="page-5">
      2. I stedet for at udsætte overgivelsen kan den fuldbyrdende judicielle myndighed midlertidigt overgive den eftersøgte til den udstedende medlemsstat på betingelser, der skal aftales mellem de fuldbyrdende judicielle myndigheder og de udstedende judicielle myndigheder. Aftalen skal være skriftlig, og betingelserne er bindende for alle myndigheder i den udstedende medlemsstat.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">10.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rammeafgørelsens artikel 26, stk. 1, fastsætter:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-36" title="page-5">
      »Den udstedende medlemsstat fradrager enhver periode, hvor den eftersøgte har været varetægtsfængslet i forbindelse med fuldbyrdelsen af en europæisk arrestordre, i den samlede varighed af den periode, den pågældende skal afsone i den udstedende medlemsstat som følge af idømmelsen af en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">B.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Nederlandsk ret</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">11.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Wet tot implementatie van het kaderbesluit van de Raad van de Europese Unie betreffende het Europees aanhoudingsbevel en de procedures van overlevering tussen de lidstaten van de Europese Unie (lov om gennemførelse af Rådet for Den Europæiske Unions rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne) af 29. april 2004 (Stb. 2004, nr. 195), som senere ændret (herefter »lov om overgivelse«), gennemfører rammeafgørelse 2002/584.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">12.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til artikel 1, litra e), i lov om overgivelse omfatter begrebet »officier van justitie (anklagemyndighedens repræsentant)« »enhver officier van justitie (anklagemyndighedens repræsentant) [i den pågældende retskreds] og, hvis en sådan ikke findes, officier van justitie bij het arrondissementsparket Amsterdam (anklagemyndighedens repræsentant i Amsterdam retskreds, Nederlandene)«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">13.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I medfør af artikel 27, stk. 2, i lov om overgivelse:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-41" title="page-6">
      »Inden afslutningen af undersøgelsen i retsmødet tager retten af egen drift stilling til varetægtsfængslingen af den eftersøgte, hvis denne er blevet tilbageholdt eller anholdt.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">14.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I artikel 33-36 i lov om overgivelse fastsættes følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-43" title="page-6">
      »Artikel 33
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-44" title="page-6">
      En frihedsberøvelse, som er blevet anordnet i medfør af artikel 27, ophører – bortset fra i tilfælde, hvor frihedsberøvelsen opretholdes af andre grunde – så snart:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-45" title="page-6">
      a) retten eller officier van justitie (anklagemyndighedens repræsentant) af egen drift eller på anmodning af den eftersøgte eller dennes rådgiver træffer bestemmelse herom
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-46" title="page-6">
      b) der er forløbet ti dage siden dagen for afgørelsen, medmindre retten, som træffer afgørelse på anmodning af officier van justitie (anklagemyndighedens repræsentant), i mellemtiden har forlænget varetægtsfængslingen.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-47" title="page-6">
      Artikel 34
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-48" title="page-6">
      1. En frihedsberøvelse som omhandlet i artikel 33, litra b), kan forlænges i en periode på højst ti dage.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-49" title="page-6">
      2. Som undtagelse til stk. 1 kan en frihedsberøvelse forlænges i en periode på højst 30 dage, når:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-50" title="page-6">
      […]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-51" title="page-6">
      b) der er givet tilladelse til overgivelse, men den faktiske overgivelse ikke har kunnet finde sted inden for den fastsatte frist.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-52" title="page-6">
      […]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-53" title="page-6">
      Artikel 35
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-54" title="page-6">
      1. Den faktiske overgivelse af den eftersøgte finder sted snarest muligt efter den afgørelse, hvorved der helt eller delvis er givet tilladelse til overgivelse, og senest ti dage efter denne afgørelse. Officier van justitie (anklagemyndighedens repræsentant) fastsætter sted og tid [for den faktiske overgivelse] efter at have rådført sig med den udstedende judicielle myndighed.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-55" title="page-6">
      2. Når den faktiske overgivelse som følge af særlige omstændigheder ikke kan finde sted inden for den i stk. 1 fastsatte frist, fastsættes der en ny dato efter fælles aftale. I så fald finder den faktiske overgivelse sted senest ti dage efter den således aftalte dato.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-56" title="page-7">
      3. Den faktiske overgivelse kan undtagelsesvis udsættes, så længe der er tungtvejende humanitære grunde til hinder for overgivelse, navnlig så længe den eftersøgtes helbredstilstand forhindrer vedkommende i at rejse. Den udstedende judicielle myndighed underrettes omgående. Officier van justitie (anklagemyndighedens repræsentant) fastsætter efter at have rådført sig med den udstedende judicielle myndighed tid og sted, hvor den faktiske overgivelse kan finde sted. I så fald finder den faktiske overgivelse sted senest ti dage efter den således aftalte dato.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-57" title="page-7">
      4. Den eftersøgte løslades efter udløbet af de i stk. 1-3 nævnte frister.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-58" title="page-7">
      Artikel 36
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-59" title="page-7">
      1. Afgørelsen om dato og tidspunkt for den faktiske overgivelse kan udsættes, når og så længe den eftersøgte er genstand for strafforfølgning i Nederlandene, eller når og så længe en straffedom, som den pågældende er blevet idømt af en nederlandsk ret, stadig helt eller delvis vil kunne fuldbyrdes.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-60" title="page-7">
      2. I de i stk. 1 nævnte tilfælde kan ministeren efter udtalelse fra anklagemyndigheden beslutte, at den eftersøgte allerede kan stilles midlertidigt til rådighed for den udstedende judicielle myndighed med henblik på retssagen eller på fuldbyrdelsen af en frihedsstraf, som den pågældende måtte være blevet idømt ved en endelig retsafgørelse, og ministeren kan fastsætte betingelserne for denne midlertidige tilrådighedsstillelse.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-61" title="page-7">
      3. De betingelser, som ministeren fastsætter, omfatter i tilfælde af:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-62" title="page-7">
      a) igangværende strafforfølgning som omhandlet i stk. 1: under alle omstændigheder, at den eftersøgtes ret til at være til stede under strafforfølgningen i Nederlandene respekteres, og at den straf, som den pågældende måtte være blevet idømt i Nederlandene, afsones i Nederlandene.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-63" title="page-7">
      […]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">III.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tvisten i hovedsagen, de præjudicielle spørgsmål og retsforhandlingerne for Domstolen</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">15.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 31. august 2021 udstedte Sąd Okręgowy w Krakowie Wydział III Karny (den regionale domstol i Krakow, tredje afdeling for straffesager) en europæisk arrestordre på CJ, der er polsk statsborger, for at opnå, at han blev anholdt og overgivet med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf på to år, som den berørte var blevet idømt i Polen for 13 strafbare forhold, der falder under kategorien »organiseret eller væbnet tyveri« som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i rammeafgørelse 2002/584. Ifølge forelæggelsesafgørelsen mangler CJ stadig at afsone næsten hele den straf, der var blevet pålagt for disse strafbare forhold.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">16.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med henblik på fuldbyrdelse af den europæiske arrestordre lod den forelæggende ret ved afgørelse af 2. juni 2022 den berørte varetægtsfængsle. Ved afgørelse af 16. juni 2022, der er blevet endelig, tillod nævnte ret hans overgivelse til de polske myndigheder for de strafbare forhold, der er opført i arrestordren.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">17.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at CJ er genstand for en igangværende strafforfølgning i Nederlandene vedrørende et andet forhold end det, der ligger til grund for den europæiske arrestordre. Den 15. december 2021 idømte Kantonrechter in de rechtbank Den Haag (retten i første instans i Den Haag, Nederlandene) således den berørte en bøde på 360 EUR, subsidiært syv dages fængsel, for at have ført et motorkøretøj uden at være i besiddelse af et gyldigt kørekort. CJ har til prøvelse af denne dom iværksat en appel, hvis behandling er fastsat til den 4. oktober 2022, idet den pågældende ikke har givet afkald på sin ret til at være til stede under strafforfølgningen. Den dom, der vil blive afsagt som følge af appellen, kan gøres til genstand for kassationsappel.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">18.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under disse omstændigheder besluttede anklagemyndighedens repræsentant ved anklagemyndigheden i Amsterdam retskreds (herefter »anklagemyndighedens repræsentant«) den 17. juni 2022 på grundlag af artikel 36, stk. 1, i lov om overgivelse at udsætte overgivelsen af den berørte og anmodede i medfør af denne lovs artikel 34, stk. 2, litra b), sammenholdt med artikel 35, stk. 2, heri, den forelæggende ret om at forlænge varetægtsfængslingen med 30 dage som følge af »særlige omstændigheder«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">19.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 22. juni 2022 tog den forelæggende ret anklagemyndighedens repræsentants anmodning til følge og forlængede varetægtsfængslingen med 30 dage.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">20.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 6. juli 2022 anmodede anklagemyndighedens repræsentant på ny om forlængelse af varetægtsfængslingen af den berørte for en ny periode på 30 dage med den begrundelse, at »den faktiske overgivelse som følge af særlige omstændigheder ikke kan finde sted inden for fristen på 10 dage«. Anklagemyndighedens repræsentant begrundede i det væsentlige anmodningen med, at CJ ikke ønsker at give afkald på sin ret til at være til stede i retsmødet i forbindelse med den igangværende strafforfølgning. Nævnte repræsentant tilkendegav endvidere, at denne havde til hensigt at anordne udsættelse af overgivelsen og regelmæssigt anmode om yderligere forlængelse af varetægtsfængslingen, så længe strafforfølgningen er i gang. Samme dag tog den forelæggende ret anklagemyndighedens repræsentants anmodning til følge og forlængede varetægtsfængslingen for en ny periode på 30 dage, samtidig med at den udsatte afgørelsen om, hvorvidt den af egen drift skal træffe afgørelse om ophævelse eller udsættelse af varetægtsfængslingen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">21.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under disse omstændigheder har rechtbank Amsterdam (retten i første instans i Amsterdam) ved afgørelse af 22. juli 2022, indgået til Domstolen samme dag, besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-72" title="page-9">
      »1) Er artikel 12 og artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse [2002/584], sammenholdt med [chartrets] artikel 6 […], til hinder for, at en eftersøgt person, hvis overgivelse med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf er blevet endeligt godkendt[,] men udsat[,] »for at vedkommende kan retsforfølges i den fuldbyrdende medlemsstat […] for en anden overtrædelse end den, der ligger til grund for den europæiske arrestordre«[,] varetægtsfængsles under denne strafforfølgning for at fuldbyrde den europæiske arrestordre?
    </p>
    <p class="C29Marge0doubleretrait" id="para-73" title="page-9">
      2) a) Er en afgørelse om anvendelse af den i artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse [2002/584] omhandlede beføjelse til udsættelse af overgivelsen en afgørelse om fuldbyrdelse af [den europæiske arrestordre], som i henhold til artikel 6, stk. 2, i rammeafgørelse [2002/584], sammenholdt med ottende betragtning til denne [rammeafgørelse], en afgørelse, der skal træffes af den fuldbyrdende judicielle myndighed?
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-74" title="page-9">
      b) I bekræftende fald, har den omstændighed, at denne afgørelse er truffet uden mellemkomst af en fuldbyrdende judiciel myndighed som omhandlet i artikel 6, stk. 2, i [nævnte rammeafgørelse], da til følge, at den eftersøgte ikke længere må være varetægtsfængslet med henblik på fuldbyrdelse af den europæiske arrestordre, der er udstedt på ham?
    </p>
    <p class="C29Marge0doubleretrait" id="para-75" title="page-9">
      3) a) Er artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse [2002/584], sammenholdt med [chartrets] artikel 47 og 48 […], til hinder for, at overgivelse af en eftersøgt person udsættes med henblik på strafforfølgning i den fuldbyrdende medlemsstat alene af den grund, at den eftersøgte person efter at være adspurgt ikke ønsker at frafalde sin ret til at være til stede under denne strafforfølgning?
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-76" title="page-9">
      b) I bekræftende fald, hvilke faktorer skal den fuldbyrdende judicielle myndighed da tage i betragtning ved sin afgørelse om udsættelse af den faktiske overgivelse?«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">22.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret har anmodet om anvendelse af den præjudicielle hasteprocedure i henhold til artikel 107 i Domstolens procesreglement. Domstolen har den 3. august 2022 taget denne anmodning til følge. Den nederlandske regering, Openbaar Ministerie (anklagemyndigheden, Nederlandene), CJ og Europa-Kommissionen har indgivet indlæg i forbindelse med den skriftlige del af retsforhandlingerne for Domstolen. Der er den 21. september 2022 blevet afholdt et retsmøde, hvori CJ, anklagemyndigheden, den nederlandske, den franske og den polske regering samt Kommissionen deltog.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">IV.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Bedømmelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">A.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledende bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">23.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forelæggelsesafgørelsen omhandler i det væsentlige to retlige spørgsmål, hvoraf det første er af organisatorisk og processuel karakter, mens det andet henhører under de materielle anvendelsesbetingelser for artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">24.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første er den forelæggende ret i tvivl om, hvorvidt afgørelsen om at udsætte overgivelsen af en eftersøgt person i medfør af artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584, sammenholdt med artikel 6, stk. 2, heri, skal træffes af den »fuldbyrdende judicielle myndighed«, dvs. af et uafhængigt judicielt organ, og om konsekvenserne af en eventuel manglende overholdelse af denne betingelse, herunder spørgsmålet om, hvorvidt den berørte skal løslades (det andet præjudicielle spørgsmål). Dette spørgsmål udspringer af den omstændighed, at afgørelsen om at udsætte overgivelsen af den berørte i det foreliggende tilfælde er blevet truffet alene af anklagemyndighedens repræsentant, idet den forelæggende ret er i tvivl om, hvorvidt nævnte repræsentant udgør et sådant uafhængigt judicielt organ. På grundlag af denne afgørelse har anklagemyndighedens repræsentant anmodet den forelæggende ret om at forlænge varetægtsfængslingen af den berørte for den periode, der svarer til udsættelsen af overgivelsen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">25.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt at få præciseret såvel betingelserne for (det tredje præjudicielle spørgsmål) som konsekvenserne af en afgørelse om at udsætte overgivelsen af den berørte på grundlag af artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584, herunder spørgsmålet om, hvorvidt det er nødvendigt at løslade den pågældende (det første præjudicielle spørgsmål). Nævnte ret har i denne forbindelse forudsat, at afgørelsen om at udsætte overgivelsen er lovlig, hvilket imidlertid, alt efter hvorledes det andet præjudicielle spørgsmål må besvares, ikke nødvendigvis er tilfældet i den foreliggende sag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">26.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Af procesøkonomiske hensyn, og således som Kommissionen har foreslået, forekommer det således hensigtsmæssigt først at besvare det andet præjudicielle spørgsmål og dernæst besvare det første og det tredje præjudicielle spørgsmål samlet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">B.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om det andet præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">27.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det andet præjudicielle spørgsmåls første del ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584, sammenholdt med artikel 6, stk. 2, heri, er til hinder for en praksis, der er støttet på de bestemmelser i lov om overgivelse, hvorefter kompetencen til at træffe afgørelse om at udsætte overgivelsen af en eftersøgt person er tillagt anklagemyndighedens repræsentant.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den fuldbyrdende judicielle myndigheds kompetence som omhandlet i artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584 (første del)</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">28.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår klart af ordlyden af artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584, at afgørelsen om at udsætte overgivelsen af den eftersøgte med henblik på en parallel strafforfølgning af den pågældende i den fuldbyrdende medlemsstat skal træffes af »den fuldbyrdende judicielle myndighed«. Dette forhold bekræftes af ottende betragtning til denne rammeafgørelse og er ikke blevet draget i tvivl af nogen af parterne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">29.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den omstændighed, at der i artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584 henvises til den »fuldbyrdende judicielle myndighed« som et organ, der har kompetence til at vedtage en afgørelse om at udsætte overgivelsen, viser desuden – i modsætning til den tvivl, som den forelæggende ret har givet udtryk for, og således som Kommissionen har anført – at en sådan vedtagelse er en integrerende del af »fuldbyrdelsen« af den europæiske arrestordre som omhandlet i denne rammeafgørelses artikel 6, stk. 2, ganske vist som fortolket i forbindelse med rammeafgørelsens artikel 23, stk. 3, i dom af 28. april 2022, C og CD (Retlige hindringer for gennemførelsen af en afgørelse om overgivelse)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-2" href="#t-2">2</a>
</span>). Domstolen fastslog i nævnte dom, at vurderingen af, om der foreligger et tilfælde af force majeure som omhandlet i sidstnævnte bestemmelse, og i givet fald fastsættelsen af en ny dato for overgivelse, udgør afgørelser om fuldbyrdelse af den europæiske arrestordre, som påhviler den fuldbyrdende judicielle myndighed, og som overskrider rammerne for den rene »praktiske og administrative bistand« som omhandlet i rammeafgørelsens artikel 7, sammenholdt med niende betragtning hertil  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-3" href="#t-3">3</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">30.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Eftersom de situationer, der er omhandlet i artikel 23, stk. 3, og artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584, hver for sig medfører, at overgivelsen af den eftersøgte udsættes i forbindelse med fuldbyrdelsen af den europæiske arrestordre, er der, således som Kommissionen har anført, ingen overbevisende grund til at anlægge en anden fortolkning af rækkevidden af det selvstændige begreb den »fuldbyrdende judicielle myndighed«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-4" href="#t-4">4</a>
</span>) ved anvendelsen af rammeafgørelsens artikel 24, stk. 1, sammenholdt med artikel 6, stk. 2, heri.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">31.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til artikel 6, stk. 2, i rammeafgørelse 2002/584 påhviler det den fuldbyrdende medlemsstat at udpege den fuldbyrdende judicielle myndighed, der skal træffe afgørelse om at udsætte overgivelsen på grundlag af rammeafgørelsens artikel 24, stk. 1, idet udpegelsen skal være forenelig med de generelle EU-retlige principper, navnlig princippet om denne myndigheds uafhængighed. Medlemsstaterne kan med henblik herpå, ud over en dommer eller en domstol, principielt frit udpege enhver myndighed, der deltager i forvaltningen af deres strafferetspleje, herunder anklagemyndigheder. Den pågældende myndighed skal imidlertid handle på grundlag af vedtægtsmæssige og organisatoriske regler, der kan sikre, at den ikke udsættes for nogen form for risiko for at blive underlagt navnlig en individuel instruktion fra den udøvende magt. Medlemsstaterne skal desuden i et sådant tilfælde sikre, at den pågældende myndigheds afgørelser kan prøves under en retssag, der opfylder de krav, der er forbundet med en effektiv domstolsbeskyttelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-5" href="#t-5">5</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">32.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er imidlertid i den foreliggende sag ubestridt, at afgørelsen om at udsætte overgivelsen er truffet af anklagemyndighedens repræsentant, vel at mærke selvstændigt og uden en domstols mellemkomst. Domstolen har i denne forbindelse tidligere fastslået, at en anklagemyndighedens repræsentant ved anklagemyndigheden i Amsterdam retskreds, henset til gældende nationale bestemmelser vedrørende retternes sammensætning og virkemåde i Nederlandene, ikke kunne kvalificeres som »fuldbyrdende judiciel myndighed« som omhandlet i kravene i artikel 6, stk. 2, i rammeafgørelse 2002/584, på grund af den indflydelse, som den udøvende magt ville kunne øve på dette organ, navnlig gennem individuelle instrukser, og dermed på grund af dette organs manglende uafhængighed  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-6" href="#t-6">6</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">33.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Desuden er det netop for at tage hensyn til denne retspraksis og til kravet om, at kompetencen til at træffe afgørelse om at udsætte overgivelsen skal tillægges en »fuldbyrdende judiciel myndighed«, at den nederlandske regering og anklagemyndigheden navnlig i retsmødet har præciseret, at der er en ændring af lov om overgivelse under forberedelse med henblik på at udpege retten som kompetent organ på området.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">34.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg foreslår således at besvare det andet præjudicielle spørgsmåls første del med, at afgørelsen om at udsætte overgivelsen af en eftersøgt person på grundlag af artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584, sammenholdt med artikel 6, stk. 2, i og ottende betragtning til denne rammeafgørelse, udgør en foranstaltning til »fuldbyrdelse« af den europæiske arrestordre og følgelig skal træffes af den »fuldbyrdende judicielle myndighed«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Konsekvenserne af en tilsidesættelse af artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584 (anden del)</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">35.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår konsekvenserne af en tilsidesættelse af artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584 med den begrundelse, at afgørelsen om at udsætte overgivelsen er truffet af en ikke-judiciel myndighed, nemlig i den foreliggende sag anklagemyndighedens repræsentant, er parternes standpunkter grundlæggende forskellige. Såvel Kommissionen som CJ er af den opfattelse, at en tilsidesættelse af et sådant formelt krav, i lighed med, hvad der er forudset i rammeafgørelsens artikel 23, stk. 2-4, indebærer, at den berørte skal løslades. Derimod er såvel den nederlandske regering som anklagemyndigheden, samtidig med at de anerkender, at der foreligger en sådan tilsidesættelse, af den opfattelse, at denne ikke indvirker på rettens særskilte afgørelse om at forlænge varetægtsfængslingen af den berørte som omhandlet i rammeafgørelsens artikel 12. Den franske og den polske regering har i retsmødet, ganske vist udelukkende som svar på det første præjudicielle spørgsmål, præciseret, at rammeafgørelsens artikel 12, uafhængigt af, om de i rammeafgørelsens artikel 24, stk. 1, fastsatte betingelser i det foreliggende tilfælde er opfyldt, udgør et tilstrækkeligt retsgrundlag til fortsat at varetægtsfængsle den berørte under udsættelsen af hans overgivelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">36.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som CJ og Kommissionen har anført, udgør kravet om, at beslutningsbeføjelsen i henhold til artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584 skal tillægges en »fuldbyrdende judiciel myndighed«, som er uafhængig eller underlagt en effektiv domstolsprøvelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-7" href="#t-7">7</a>
</span>), en regel om retlig kompetence, som medlemsstaterne principielt ikke kan fravige. Dette understreges af retspraksis, som har indskærpet denne uafhængighed og ligeledes den omstændighed, at der eksisterer retsmidler, der fuldt ud opfylder de krav, der er forbundet med en effektiv domstolsbeskyttelse, når denne judicielle myndighed ikke selv er en domstol, og når udsættelsen af overgivelsen medfører, at den eftersøgte anholdes eller varetægtsfængsles  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-8" href="#t-8">8</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">37.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag må det imidlertid konstateres dels, at den omhandlede anklagemyndighedens repræsentant ikke i den forstand udgør en uafhængig judiciel myndighed, dels, at det, når navnlig henses til de forskellige og flertydige standpunkter, som den nederlandske regering og anklagemyndigheden har givet udtryk for i retsmødet, fremgår, at nævnte repræsentants afgørelse om at udsætte overgivelsen af den eftersøgte, ikke er underlagt en effektiv domstolsprøvelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">38.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som den forelæggende ret selv har påpeget, følger det nemlig af fast praksis, at anklagemyndighedens repræsentants afgørelse om at udsætte overgivelsen ikke som sådan er genstand for en prøvelse fra rettens side, når denne træffer afgørelse om anklagemyndighedens repræsentants anmodning om at forlænge varetægtsfængslingen af den eftersøgte på grundlag af artikel 27, stk. 2, i lov om overgivelse, sammenholdt med artikel 34, stk. 2, litra b), heri. Denne vurdering understøttes af den nederlandske regerings og anklagemyndighedens skriftlige indlæg, hvori det fremhæves, at den afgørelse om at udsætte overgivelsen, som anklagemyndighedens repræsentant har truffet, og den afgørelse om varetægtsfængsling, som retten har truffet på foranledning af anklagemyndighedens repræsentants anmodning, er adskilte afgørelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">39.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at retten i overensstemmelse med denne praksis alene er kompetent til at træffe afgørelse om fortsat varetægtsfængsling af den eftersøgte i medfør af artikel 27, stk. 2, i lov om overgivelse, sammenholdt med artikel 34, stk. 2, litra b), heri, for en periode på maksimalt 30 dage. Derimod synes den afgørelse om at udsætte overgivelsen, som anklagemyndighedens repræsentant har truffet i medfør af denne lovs artikel 36, stk. 1, der udgør retsgrundlaget for nævnte repræsentants anmodning om at forlænge frihedsberøvelsen af den pågældende, ipso facto at være eksigibel, uden som sådan at være underlagt en effektiv – forudgående eller efterfølgende – domstolsprøvelse fra rettens side.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">40.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det står ikke desto mindre fast, at det hverken i artikel 36, stk. 1, i lov om overgivelse, som anklagemyndighedens repræsentants afgørelse om at udsætte overgivelsen er støttet på i den foreliggende sag, eller i denne lovs artikel 1, litra e), udtrykkeligt er præciseret, hvilket organ der er kompetent til at træffe en afgørelse om at udsætte overgivelsen af den eftersøgte som omhandlet i artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584, ligesom det ikke fremgår, hvorunder betingelser eller på hvilken måde en sådan afgørelse ville kunne gøres til genstand for en effektiv domstolsprøvelse. Det er i disse bestemmelser heller ikke angivet, hvorvidt den ret, som behandler en anmodning om at forlænge varetægtsfængslingen, er kompetent til at prøve lovligheden af en afgørelse om at udsætte overgivelsen, der er truffet af anklagemyndighedens repræsentant, og i så fald i hvilken udstrækning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">41.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den nederlandske regering har i denne forbindelse i retsmødet forklaret, at artikel 36, stk. 1, i lov om overgivelse vil kunne fortolkes i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584, således at retten kunne sætte sig i anklagemyndighedens repræsentants sted og bringe den i punkt 37 ovenfor nævnte mangel i forskriftsmæssig orden. Det kan således ikke udelukkes, at retten, i det mindste i det foreliggende tilfælde, i medfør af artikel 27, stk. 2, i lov om overgivelse, sammenholdt med artikel 33, litra a), heri, kan være i stand til at prøve lovligheden af anklagemyndighedens repræsentants afgørelse om at udsætte overgivelsen, enten for at kende afgørelsen ugyldig og efterfølgende anordne løsladelse af den eftersøgte eller for at sætte sig i anklagemyndighedens repræsentants sted og opretholde udsættelsen af overgivelsen og varetægtsfængslingen af den pågældende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">42.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kravet om, at afgørelsen om at udsætte overgivelsen af den eftersøgte skal træffes af en »fuldbyrdende judiciel myndighed«, der er uafhængig eller underlagt en effektiv domstolsprøvelse, forudsætter nemlig, at den kompetente ret senest ved undersøgelsen af, om betingelserne for at tillade fortsat varetægtsfængsling af den pågældende er opfyldt, er i stand til at foretage en sådan prøvelse af lovligheden af denne afgørelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-9" href="#t-9">9</a>
</span>). Nævnte ret kan i denne forbindelse i givet fald blive foranlediget til at kende nævnte afgørelse ugyldig i tilfælde af, at betingelserne for anvendelse af artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584 ikke er overholdt, og til at anordne løsladelse af den pågældende, uden at dette berører andre foranstaltninger, som den kompetente judicielle myndighed i henhold til artikel 12 i rammeafgørelse 2002/584 er kompetent til at træffe for at forhindre, at den pågældende flygter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">43.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det påhviler den forelæggende ret at vurdere, om en sådan fremgangsmåde i overensstemmelse med kravene i artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584 er mulig i den foreliggende sag, hvilket den nederlandske regering og anklagemyndigheden har gjort gældende i retsmødet. Nævnte ret skal med henblik herpå imidlertid sikre sig, at en eventuel efterfølgende domstolsprøvelse, som den måtte foretage, som beskrevet i punkt 42 ovenfor, er tilstrækkeligt effektiv og fuldt ud kan afhjælpe den tilsidesættelse af reglen om retlig kompetence, som består i, at afgørelsen om at udsætte overgivelsen er truffet alene af anklagemyndighedens repræsentant.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">44.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til den omstændighed, at anklagemyndighedens repræsentants afgørelse om at udsætte overgivelsen i den foreliggende sag har givet anledning til, at den berørte er blevet varetægtsfængslet i Nederlandene, skal den forelæggende ret således påse, at denne afgørelse ikke, således som den nederlandske regering og anklagemyndigheden imidlertid har anført i retsmødet, forbliver midlertidigt gyldig, indtil nævnte ret har truffet en ny afgørelse. På samme måde skal samme ret efterprøve, om den kan sætte sig i anklagemyndighedens repræsentants sted med tilbagevirkende kraft og træffe en ny afgørelse om at udsætte overgivelsen af den eftersøgte og i givet fald tillade, at han forbliver varetægtsfængslet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">45.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret skal under hensyntagen til disse kriterier undersøge, om det er muligt at anlægge en fortolkning af artikel 27, stk. 2, i lov om overgivelse, sammenholdt med artikel 33 og 34 heri, som er i overensstemmelse med de krav, der er omhandlet i artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584, sammenholdt med artikel 6, stk. 2, heri. Når dette modsat ikke er tilfældet, skal den berørte, i mangel af et retsgrundlag i national ret, der kan begrunde fortsat varetægtsfængsling af den pågældende af andre grunde i henhold til rammeafgørelsens artikel 12, løslades.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">46.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg foreslår følgelig at besvare det andet præjudicielle spørgsmåls anden del med, at en tilsidesættelse af artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584, sammenholdt med artikel 6, stk. 2, heri, hvorefter afgørelsen om at udsætte overgivelsen af den eftersøgte skal træffes af en fuldbyrdende judiciel myndighed, indebærer, at den pågældende skal løslades, uden at dette berører en sådan myndigheds mulighed for at afhjælpe denne tilsidesættelse, navnlig hvis der kan anlægges en fortolkning, der er i overensstemmelse med de relevante regler i national ret, eller hvis der foreligger et retsgrundlag i national ret, som kan begrunde fortsat varetægtsfængsling af den pågældende af andre grunde.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">C.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om det første og det tredje præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledende bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">47.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første og det tredje præjudicielle spørgsmål er støttet på den forelæggende rets antagelse om, at afgørelsen om at udsætte overgivelsen af den berørte er blevet truffet af en »fuldbyrdende judiciel myndighed« og er underlagt en effektiv domstolsprøvelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">48.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under hensyntagen til det tredje præjudicielle spørgsmål skal kriterierne for anvendelse af artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584 fortolkes i lyset af chartrets artikel 47 og 48, dvs. af retten til en retfærdig rettergang og retten til et forsvar, som CJ har påberåbt sig i forbindelse med den igangværende strafforfølgning i Nederlandene.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kriterierne for anvendelse af artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584, sammenholdt med chartrets artikel 47 og 48 (det tredje præjudicielle spørgsmål)</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">49.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det tredje præjudicielle spørgsmåls første del ønskes det nærmere bestemt oplyst, om artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584 er til hinder for en afgørelse om at udsætte overgivelsen af den eftersøgte alene af den grund, at den pågældende insisterer på at udøve sine grundlæggende rettigheder, der er beskyttet ved chartrets artikel 47 og 48.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">50.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som Kommissionen har anført, følger det af artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584, at den fuldbyrdende judicielle myndighed efter at have besluttet at fuldbyrde den europæiske arrestordre råder over en skønsbeføjelse (»kan«) med hensyn til at vedtage en afgørelse om at udsætte overgivelsen af den eftersøgte med henblik på retsforfølgning (»for at vedkommende kan retsforfølges«) i den fuldbyrdende medlemsstat. Selv om der ikke foreligger yderligere eller mere præcise kriterier, der regulerer udøvelsen af denne skønsbeføjelse, skal sidstnævnte imidlertid være vejledt af navnlig de grundlæggende rettigheder i chartret, som de nationale myndigheder skal respektere i forbindelse med fuldbyrdelsen af den europæiske arrestordre (jf. rammeafgørelsens artikel 1, stk. 3)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-10" href="#t-10">10</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">51.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger nemlig af fast retspraksis, at den fuldbyrdende judicielle myndighed er forpligtet til at tage hensyn til de grundlæggende processuelle garantier, som den berørte nyder i henhold til chartrets artikel 47 og 48, herunder retten til en retfærdig rettergang og retten til et forsvar, som fortolket af Domstolen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-11" href="#t-11">11</a>
</span>). Denne forpligtelse finder anvendelse ikke alene på proceduren for fuldbyrdelse af den europæiske arrestordre som sådan, men ligeledes mutatis mutandis på enhver parallel straffesag, som påberåbes som begrundelse for at udsætte overgivelsen som omhandlet i artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584, og som således ikke kan adskilles fra denne procedure. Dette forhold understøttes af artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 af 9. marts 2016 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-12" href="#t-12">12</a>
</span>), hvori de mistænktes og tiltaltes ret til at være til stede under retssagen i forbindelse med straffesager på nationalt plan præciseres.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">52.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den anklagedes ret til at være til stede under retssagen, som er omhandlet i den foreliggende sag, udgør et vigtigt element af retten til en retfærdig rettergang som omhandlet i chartrets artikel 47 og af retten til et forsvar, som er sikret ved chartrets artikel 48, stk. 2  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-13" href="#t-13">13</a>
</span>). Det fremgår ligeledes af artikel 8 i direktiv 2016/343, at medlemsstaterne skal tillade bl.a. tiltalte at være til stede under retssagen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-14" href="#t-14">14</a>
</span>). Selv om dette direktivs artikel 8, stk. 2, sammenholdt med 35. betragtning hertil, under visse betingelser tillader medlemsstaterne at fastsætte, at en retssag kan finde sted, uden at den tiltalte er til stede, navnlig når den pågældende har givet afkald på retten til at være til stede under retssagen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-15" href="#t-15">15</a>
</span>), forholder det sig anderledes, når den pågældende som i den foreliggende sag insisterer på at udøve denne ret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">53.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når henses til, at den anklagedes grundlæggende ret til at være til stede under retssagen er umistelig  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-16" href="#t-16">16</a>
</span>), er strafforfølgningen af CJ i Nederlandene for at have ført et køretøj uden et gyldigt kørekort – en overtrædelse, som kan pålægges en bøde på 360 EUR, subsidiært syv dages fængsel – principielt tilstrækkelig til, at den berørte kan påberåbe sig retten til en retfærdig rettergang og retten til et forsvar, vel at mærke uagtet, at den overtrædelse, for hvilken den berørte var blevet dømt i Polen, og som er genstand for arrestordren, er af grovere karakter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">54.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ikke desto mindre kan den fuldbyrdende judicielle myndigheds skønsbeføjelse i henhold til artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584 med henblik på at træffe afgørelse om at udsætte overgivelsen af den eftersøgte ikke forvandles til en kompetence, der alene er knyttet til den grund, at den pågældende påberåber sig sine grundlæggende processuelle garantier under en straffesag, der gennemføres i den fuldbyrdende medlemsstat. Som den forelæggende ret og Kommissionen har anført, kan den berørte således ikke i den foreliggende sag ensidigt gennemtvinge en afgørelse om at udsætte overgivelsen ved at insistere på en umiddelbar udøvelse af og respekt for retten til en retfærdig rettergang og retten til et forsvar i forbindelse med den igangværende strafforfølgning i Nederlandene.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">55.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne henseende efterprøves, om de mål af almen interesse, der forfølges med artikel 24 i rammeafgørelse 2002/584, kan begrunde en begrænsning som omhandlet i chartrets artikel 52, stk. 1, af den berørtes udøvelse af sin ret til en retfærdig rettergang og ret til et forsvar. Som det anerkendes i fast retspraksis, skal disse rettigheder nemlig ikke betragtes som absolutte rettigheder, men kan underlægges begrænsninger, forudsat at disse faktisk er nødvendige for at tilgodese de almene hensyn, som den omhandlede foranstaltning forfølger, og forudsat at begrænsningerne ikke, når henses til deres formål, indebærer et uforholdsmæssigt og uantageligt indgreb over for det centrale indhold af de således beskyttede rettigheder  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-17" href="#t-17">17</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">56.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den fuldbyrdende judicielle myndighed skal således under udøvelsen af sin skønsbeføjelse med hensyn til gennemførelsen af de muligheder, der er fastsat i artikel 24 i rammeafgørelse 2002/584, tage hensyn såvel til den fuldbyrdende medlemsstats interesse i at gennemføre en igangværende straffesag mod den eftersøgte som til den udstedende medlemsstats interesse i at få gennemført overgivelsen af den pågældende hurtigst muligt, og skal afveje disse interesser med henblik på at fastlægge, om og i hvilken udstrækning en begrænsning af udøvelsen af retten til en retfærdig rettergang og af retten til et forsvar er mulig. Denne pligt følger ligeledes af den forpligtelse til loyalt samarbejde i henhold til artikel 4, stk. 3, første afsnit, TEU, som ligger til grund for dialogen mellem de fuldbyrdende judicielle myndigheder og de udstedende judicielle myndigheder med henblik på at sikre, at det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne, som den europæiske arrestordre udgør et væsentligt element af, fungerer effektivt  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-18" href="#t-18">18</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">57.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første skal den fuldbyrdende judicielle myndighed tage hensyn til den fuldbyrdende medlemsstats legitime interesse – som er beskyttet ved artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584 – i at gennemføre den igangværende straffesag, inden den overgiver den eftersøgte til den udstedende medlemsstat. Denne interesse vejer mindre tungt, når som i den foreliggende sag grovheden af den overtrædelse, der retsforfølges, og omfanget af den sanktion, der påtænkes, er betydeligt ringere end den grovhed og det omfang, der lå til grund for udstedelsen af den europæiske arrestordre. Den fuldbyrdende judicielle myndighed kan således i henhold til sin forpligtelse til loyalt samarbejde blive foranlediget til at udsætte den igangværende straffesag og iværksætte en midlertidig, »betinget« overgivelse af den eftersøgte som omhandlet i rammeafgørelsens artikel 24, stk. 2, og samtidig efter fælles aftale med den udstedende judicielle myndighed fastsætte, at den pågældende efter at have udstået sin straf i den udstedende medlemsstat skal tilbagesendes med henblik på at genoptage straffesagen i den fuldbyrdende medlemsstat. Dette ville for den pågældende medføre en begrænsning af retten til en retfærdig rettergang og retten til et forsvar, således at forstå, at udøvelsen af disse rettigheder ville blive udsat.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">58.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det tilkommer i den foreliggende sag den forelæggende ret at tage stilling til dels, om en sådan fremgangsmåde er praktisk mulig – hvilket parterne har draget i tvivl i retsmødet – dels, om den berørtes processuelle rettigheder, herunder retten til at få sin sag behandlet inden en rimelig frist  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-19" href="#t-19">19</a>
</span>), efter at den pågældende eventuelt er vendt tilbage til Nederlandene, og retssagen er blevet genoptaget, ville kunne respekteres fuldt ud. Under alle omstændigheder kan udsættelsen af udøvelsen af disse rettigheder under forudsætning af en sådan midlertidig overgivelse af den berørte ikke som sådan kvalificeres som et »uforholdsmæssigt og uantageligt indgreb« over for det centrale indhold af rettighederne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">59.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet skal den fuldbyrdende judicielle myndighed tage hensyn til den udstedende medlemsstats interesse i at få overgivet den eftersøgte og hurtigst muligt fængsle den pågældende på sit territorium. Denne interesse relativiseres imidlertid af muligheden for i henhold til artikel 12 i rammeafgørelse 2002/584 at varetægtsfængsle den pågældende med henblik på at fuldbyrde den europæiske arrestordre. Ækvivalensen af denne varetægtsfængsling er stiltiende anerkendt i rammeafgørelsens artikel 26, stk. 1, i medfør af hvilken bestemmelse den udstedende medlemsstat skal fradrage enhver periode, hvor den eftersøgte har været frihedsberøvet, i den samlede varighed af den periode, som den eftersøgte skal afsone i den fuldbyrdende medlemsstat. På samme måde kan målet om social reintegration efter endt afsoning i et tilfælde som i den foreliggende sag tale imod varetægtsfængsling i den udstedende medlemsstat, når den eftersøgte allerede i et vist tidsrum har opholdt sig i eller endog er socialt velintegreret i den fuldbyrdende medlemsstat  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-20" href="#t-20">20</a>
</span>). Det påhviler den fuldbyrdende judicielle myndighed at fastlægge, hvilken af disse to muligheder der, alt efter omstændighederne, bedst svarer til dette mål, og hvorvidt den udstedende medlemsstats legitime interesse – som, hvis der tages hensyn hertil, vil kunne føre til, at den berørtes processuelle garantier midlertidigt begrænses – kan gå forud for den fuldbyrdende medlemsstats interesse, som beskrevet i punkt 57 ovenfor.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">60.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg foreslår under disse omstændigheder at besvare det tredje præjudicielle spørgsmåls første del med, at artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584, sammenholdt med chartrets artikel 47 og 48, principielt ikke er til hinder for, at overgivelse af den eftersøgte udsættes med henblik på strafforfølgning i den fuldbyrdende medlemsstat af den grund, at den pågældende ikke ønsker at give afkald på sin ret til at være til stede under denne strafforfølgning. Den fuldbyrdende judicielle myndighed er ikke desto mindre under udøvelsen af sin skønsbeføjelse i henhold til rammeafgørelsens artikel 24 forpligtet til at undersøge, om en begrænsning i den pågældendes udøvelse af sine grundlæggende processuelle rettigheder kan være begrundet, når henses til, at de udstedende medlemsstaters og de fuldbyrdende medlemsstaters legitime interesser kan være indbyrdes forskellige.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">61.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I betragtning af, at besvarelsen af det tredje præjudicielle spørgsmåls første del hovedsageligt er benægtende, er det ufornødent at besvare dette spørgsmåls anden del, som alene er forelagt for det tilfældes skyld, at spørgsmålets første del måtte blive besvaret bekræftende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Fortsat varetægtsfængsling af den eftersøgte, efter at den pågældendes overgivelse er blevet lovligt udsat (det første præjudicielle spørgsmål)</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">62.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det første præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om den eftersøgte, såfremt overgivelsen af den pågældende bliver lovligt udsat som omhandlet i artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584, kan forblive varetægtsfængslet under hele den periode, der svarer til udsættelsen, og indtil overgivelsen gennemføres.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">63.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Der er i rammeafgørelsens artikel 24 ikke taget stilling til dette spørgsmål. Spørgsmålet om varetægtsfængsling eller fortsat varetægtsfængsling af den eftersøgte skal derimod i medfør af den generelle regel i rammeafgørelsens artikel 12 afgøres i henhold til national ret. I medfør af artikel 34, stk. 2, i lov om overgivelse er det muligt at forlænge varetægtsfængslingen i en periode på højst 30 dage, hvilket den forelæggende ret allerede har besluttet to gange i den foreliggende sag  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-21" href="#t-21">21</a>
</span>). Principielt er således hverken rammeafgørelsens artikel 12 eller artikel 24 i sig selv til hinder for en sådan forlængelse af varetægtsfængslingen med henblik på fuldbyrdelse af den europæiske arrestordre, i betragtning af, at udsættelsen af overgivelsen er en integrerende del af denne fuldbyrdelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-22" href="#t-22">22</a>
</span>), selv om forlængelsen kan overstige en vis varighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">64.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I modsætning til, hvad Kommissionen har gjort gældende, drages denne vurdering hverken i tvivl af den generelle opbygning af den ordning for retligt samarbejde, som er forbeholdt fuldbyrdelse af den europæiske arrestordre, af de strenge frister for overgivelse af den eftersøgte, som er omhandlet i artikel 23, stk. 2-4, i rammeafgørelse 2002/584, eller af de krav, der følger af chartrets artikel 6.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">65.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolen har ganske vist tidligere fastslået, at muligheden for at forlænge disse frister som følge af et tilfælde af force majeure i henhold til artikel 23, stk. 3, i rammeafgørelse 2002/584 – idet denne mulighed må betragtes som en undtagelse til reglen i rammeafgørelsens artikel 23, stk. 2 – skal fortolkes strengt  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-23" href="#t-23">23</a>
</span>). Domstolen har i denne henseende præciseret, at retlige hindringer som følge af retlige skridt indledt af den eftersøgte er forudsigelige og ikke kan udgøre et tilfælde af force majeure i ovennævnte forstand  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-24" href="#t-24">24</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">66.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584 udgør ikke desto mindre en særregel i forhold til de generelle regler om strenge frister for overgivelse som fastsat i rammeafgørelsens artikel 23, stk. 1 og 2, for så vidt som denne regel omhandler et særligt tilfælde af udsættelse af overgivelsen af den eftersøgte, som navnlig har til hensigt at beskytte den fuldbyrdende medlemsstats interesse i at gennemføre en igangværende straffesag  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-25" href="#t-25">25</a>
</span>). Der skal således sondres klart mellem dette særlige tilfælde af udsættelse og et tilfælde, hvor overgivelse undtagelsesvis udsættes på grundlag af rammeafgørelsens artikel 23, stk. 3 eller 4, i forhold til de generelle regler, der er fastsat i rammeafgørelsens artikel 23, stk. 1 og 2.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">67.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne vurdering bekræftes af den omstændighed, at EU-lovgiver har afstået fra i artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584 at angive præcise frister eller i det mindste henvise til de frister, der er fastsat i rammeafgørelsens artikel 23. Heraf følger a contrario, at rammeafgørelsen i overensstemmelse med det princip, der fremgår af artikel 12, første punktum, heri, har overladt medlemsstaterne en skønsbeføjelse med henblik på at fastsætte, hvor længe den eftersøgte skal forblive varetægtsfængslet, når den pågældendes overgivelse er blevet lovligt udsat i medfør af rammeafgørelsens artikel 24, stk. 1.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">68.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag har den berørte desuden insisteret på, at hans grundlæggende processuelle garantier umiddelbart skal finde anvendelse i forbindelse med strafforfølgningen i Nederlandene, hvilket udgør den væsentligste begrundelse for, at anklagemyndighedens repræsentant på grundlag af artikel 36, stk. 1, i lov om overgivelse besluttede at udsætte hans overgivelse. Denne omstændighed kan imidlertid ikke sidestilles med en »retlig hindring« som omhandlet i den i punkt 65 ovenfor nævnte retspraksis, eftersom der i denne retspraksis udelukkende henvises til anvendelsen af artikel 23 i rammeafgørelse 2002/584, og ikke som i det foreliggende tilfælde til anvendelsen af rammeafgørelsens artikel 24, stk. 1.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">69.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endelig udgør afgørelsen om på grundlag af artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584 fortsat at varetægtsfængsle den eftersøgte i den fuldbyrdende medlemsstat i stedet for at overgive ham til den udstedende medlemsstat med henblik på fuldbyrdelse af den europæiske arrestordre ganske vist, i lighed med den straf, der er blevet idømt i den udstedende medlemsstat, en foranstaltning, der falder ind under anvendelsesområdet for chartrets artikel 6, og som skal være tidsmæssigt begrænset  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-26" href="#t-26">26</a>
</span>). Den eventuelt tilsvarende indskrænkning af den eftersøgtes frihed kompenseres imidlertid fuldt ud af den udstedende medlemsstats forpligtelse til at fradrage enhver periode, hvor den eftersøgte har været varetægtsfængslet i den fuldbyrdende medlemsstat, i den samlede varighed af den periode, den pågældende skal afsone i den udstedende medlemsstat. Under sådanne omstændigheder kan fortsat varetægtsfængsling af den pågældende ikke kvalificeres som en yderligere begrænsning af den ret til frihed, som den pågældende under alle omstændigheder skal omfattes af i den udstedende medlemsstat, eller som en uforholdsmæssig foranstaltning som omhandlet i chartrets artikel 52, stk. 1, andet punktum, forudsat at varigheden af frihedsberøvelsen ikke overstiger varigheden af den straf, der skal afsones i den udstedende medlemsstat.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">70.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg foreslår følgelig at besvare det første præjudicielle spørgsmål med, at artikel 12 og artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584, sammenholdt med chartrets artikel 6, ikke er til hinder for, at en eftersøgt person, hvis overgivelse med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf er blevet endeligt godkendt, men udsat, »for at vedkommende kan retsforfølges i den fuldbyrdende medlemsstat […] for en anden overtrædelse end den, der ligger til grund for den europæiske arrestordre«, varetægtsfængsles under hele varigheden af denne strafforfølgning for at fuldbyrde den europæiske arrestordre, forudsat at varigheden af frihedsberøvelsen ikke overstiger varigheden af den straf, der skal afsones i den udstedende medlemsstat.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">V.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forslag til afgørelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">71.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til ovenstående betragtninger foreslår jeg Domstolen at besvare de af rechtbank Amsterdam (retten i første instans i Amsterdam, Nederlandene) forelagte præjudicielle spørgsmål således:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-137" title="page-23">
      »1) Artikel 12 og artikel 24, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009, sammenholdt med artikel 6 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, er ikke til hinder for, at en eftersøgt person, hvis overgivelse med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf er blevet endeligt godkendt, men udsat, »for at vedkommende kan retsforfølges i den fuldbyrdende medlemsstat […] for en anden overtrædelse end den, der ligger til grund for den europæiske arrestordre«, varetægtsfængsles under hele varigheden af denne strafforfølgning for at fuldbyrde den europæiske arrestordre, forudsat at varigheden af frihedsberøvelsen ikke overstiger varigheden af den straf, der skal afsones i den udstedende medlemsstat.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-138" title="page-23">
      2) Afgørelsen om at udsætte overgivelsen af en eftersøgt person på grundlag af artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, sammenholdt med artikel 6, stk. 2, i og ottende betragtning til denne rammeafgørelse, udgør en foranstaltning til »fuldbyrdelse« af den europæiske arrestordre og skal følgelig træffes af den »fuldbyrdende judicielle myndighed«.
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-139" title="page-23">
      En tilsidesættelse af artikel 24, stk. 1, i nævnte rammeafgørelse, sammenholdt med artikel 6, stk. 2, i samme rammeafgørelse, i medfør af hvilken bestemmelse afgørelsen om at udsætte overgivelsen af den eftersøgte skal træffes af en fuldbyrdende judiciel myndighed, indebærer, at den pågældende skal løslades, uden at dette berører en sådan myndigheds mulighed for at afhjælpe denne tilsidesættelse, navnlig hvis der kan anlægges en fortolkning, der er i overensstemmelse med de relevante regler i national ret, eller hvis der foreligger et retsgrundlag i national ret, som kan begrunde fortsat varetægtsfængsling af den pågældende af andre grunde.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-140" title="page-24">
      3) Artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, sammenholdt med artikel 47 og 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, er principielt ikke til hinder for, at overgivelse af den eftersøgte udsættes med henblik på strafforfølgning i den fuldbyrdende medlemsstat af den grund, at den pågældende ikke ønsker at give afkald på sin ret til at være til stede under denne strafforfølgning. Den fuldbyrdende judicielle myndighed er ikke desto mindre under udøvelsen af sin skønsbeføjelse i henhold til rammeafgørelsens artikel 24 forpligtet til at undersøge, om en begrænsning i den eftersøgtes udøvelse af sine grundlæggende processuelle rettigheder kan være begrundet, når henses til, at de udstedende medlemsstaters og de fuldbyrdende medlemsstaters legitime interesser kan være indbyrdes forskellige.«
    </p>
    <div/>
  <hr class="note"/>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-1" href="#c-1">1</a>
</span>) – Originalsprog: fransk.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-2" href="#c-2">2</a>
</span>) – C-804/21 PPU, EU:C:2022:307, præmis 66.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-3" href="#c-3">3</a>
</span>) – Jf. ligeledes mit forslag til afgørelse C og CD (Retlige hindringer for gennemførelsen af en afgørelse om overgivelse) (C-804/21 PPU, EU:C:2022:182, punkt 73-76).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-4" href="#c-4">4</a>
</span>) – Dom af 24.11.2020, Openbaar Ministerie (Dokumentfalsk) (C-510/19, EU:C:2020:953, præmis 56).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-5" href="#c-5">5</a>
</span>) – Jf. i denne retning og analogt dom af 24.11.2020, Openbaar Ministerie (Dokumentfalsk) (C-510/19, EU:C:2020:953, præmis 44-49 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-6" href="#c-6">6</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 24.11.2020, Openbaar Ministerie (Dokumentfalsk) (C-510/19, EU:C:2020:953, præmis 54, 67 og 72), og af 28.4.2022, C og CD (Retlige hindringer for gennemførelsen af en afgørelse om overgivelse) (C-804/21 PPU, EU:C:2022:307, præmis 61). Jf. ligeledes hvad angår politimyndigheder mit forslag til afgørelse C og CD (Retlige hindringer for gennemførelsen af en afgørelse om overgivelse) (C-804/21 PPU, EU:C:2022:182, punkt 72 og 73).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-7" href="#c-7">7</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 24.11.2020, Openbaar Ministerie (Dokumentfalsk) (C-510/19, EU:C:2020:953, præmis 44-47 samt 54 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-8" href="#c-8">8</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 24.11.2020, Openbaar Ministerie (Dokumentfalsk) (C-510/19, EU:C:2020:953, præmis 49-51 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-9" href="#c-9">9</a>
</span>) – Jf. den i punkt 31 og 32 i dette forslag til afgørelse nævnte retspraksis.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-10" href="#c-10">10</a>
</span>) – Dom af 24.11.2020, Openbaar Ministerie (Dokumentfalsk) (C-510/19, EU:C:2020:953, præmis 52 og 53).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-11" href="#c-11">11</a>
</span>) – Dom af 26.2.2013, Melloni (C-399/11, EU:C:2013:107, præmis 49-51), af 10.8.2017, Tupikas (C-270/17 PPU, EU:C:2017:628, præmis 58-60), og af 22.12.2017, Ardic (C-571/17 PPU, EU:C:2017:1026, præmis 73).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-12" href="#c-12">12</a>
</span>) – EUT 2016, L 65, s. 1.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-13" href="#c-13">13</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 26.2.2013, Melloni (C-399/11, EU:C:2013:107, præmis 49 og den deri nævnte retspraksis), og af 15.9.2022, HN (Sag mod en tiltalt, der er udsendt fra området) (C-420/20, EU:C:2022:679, præmis 54 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-14" href="#c-14">14</a>
</span>) – Dom af 15.9.2022, HN (Sag mod en tiltalt, der er udsendt fra området) (C-420/20, EU:C:2022:679, præmis 32).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-15" href="#c-15">15</a>
</span>) – Dom af 15.9.2022, HN (Sag mod en tiltalt, der er udsendt fra området) (C-420/20, EU:C:2022:679, præmis 35-37). Hvad angår betingelserne for en sådan afståelse, som skal ske frivilligt og utvetydigt, jf. dom af 26.2.2013, Melloni (C-399/11, EU:C:2013:107, præmis 49).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-16" href="#c-16">16</a>
</span>) – Dom af 26.2.2013, Melloni (C-399/11, EU:C:2013:107, præmis 49), og af 15.9.2022, HN (Sag mod en tiltalt, der er udsendt fra området) (C-420/20, EU:C:2022:679, præmis 54).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-17" href="#c-17">17</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 20.12.2017, Prequ’ Italia (C-276/16, EU:C:2017:1010, præmis 50), af 13.9.2018, UBS Europe m.fl. (C-358/16, EU:C:2018:715, præmis 62), og af 16.10.2019, Glencore Agriculture Hungary (C-189/18, EU:C:2019:861, præmis 43).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-18" href="#c-18">18</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 26.10.2021, Openbaar Ministerie (Retten til at blive hørt af den fuldbyrdende judicielle myndighed) (C-428/21 PPU og C-429/21 PPU, EU:C:2021:876, præmis 43 og 44 og den deri nævnte retspraksis), og af 22.2.2022, Openbaar Ministerie (Domstol oprettet ved lov i den udstedende medlemsstat) (C-562/21 PPU og C-563/21 PPU, EU:C:2022:100, præmis 48 og 49 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-19" href="#c-19">19</a>
</span>) – Jf. kendelse af 12.2.2019, RH (C-8/19 PPU, EU:C:2019:110, præmis 31 ff.), og dom af 29.7.2019, Gambino og Hyka (C-38/18, EU:C:2019:628, præmis 38 ff.).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-20" href="#c-20">20</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 13.11.2018, Raugevicius (C-247/17, EU:C:2018:898, præmis 36 ff.).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-21" href="#c-21">21</a>
</span>) – Jf. punkt 19 og 20 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-22" href="#c-22">22</a>
</span>) – Jf. punkt 29 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-23" href="#c-23">23</a>
</span>) – Jf. dom af 28.4.2022, C og CD (Retlige hindringer for gennemførelsen af en afgørelse om overgivelse) (C-804/21 PPU, EU:C:2022:307, præmis 45 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-24" href="#c-24">24</a>
</span>) – Jf. dom af 28.4.2022, C og CD (Retlige hindringer for gennemførelsen af en afgørelse om overgivelse) (C-804/21 PPU, EU:C:2022:307, præmis 48 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-25" href="#c-25">25</a>
</span>) – Jf. punkt 55-57 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-26" href="#c-26">26</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 16.7.2015, Lanigan (C-237/15 PPU, EU:C:2015:474, præmis 58 og 59), og af 25.1.2017, Vilkas (C-640/15, EU:C:2017:39, præmis 43).</p>
</body>
</html>
