<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="ECRCJ1994DAA.0200048301.case.xml"><NO.CASE>C-236/92</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61992J0236</NO.CELEX><NO.SEQ>0010.0002</NO.SEQ><PAGE.FIRST>497</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>504</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>8</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><LEFT>DOM AF <DATE ISO="19940223">23.2.1994</DATE> — SAG C-236/92</LEFT><RIGHT>COMITATO DI COORDINAMENTO PER LA DIFESA DELLA CAVA M. FL.</RIGHT></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT></P><P><DATE ISO="19940223">23. februar 1994</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Proccssprog: italiensk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><JUDGMENT.INIT><P>I sag C-236/92,</P><P>angående en anmodning, som præsidenten for Tribunale amministrativo regionale per la Lombardia (Italien) i medfør af EØF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag,</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P>Comitato di coordinamento per la difesa della Cava m. fl.</P></PLAINTIFS><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P>Regione Lombardia m. fl.,</P></DEFENDANTS></PARTIES><P>at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af fællesskabsretten på miljøområdet, navnlig Rådets direktiv 75/442/EØF af <DATE ISO="19750715">15. juli 1975</DATE> om affald (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="194" DATE.PUB="1975" PAGE.FIRST="47">EFT L 194, s. 47</REF.DOC.OJ>),</P><?PAGE NO="I-498"?><P>har</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN</P><P>sammensat af præsidenten, O. Due, afdelingsformændene G. E Mancini og D. Α. O. Edward samt dommerne C. Ν. Kakouris (refererende dommer), R. Joliét, F. A. Schockweiler, G. C. Rodríguez Iglesias, P. J. G. Kapteyn og J. L. Murray,</P><P>generaladvokat: M. Darmon</P><P>justitssekretær: assisterende justitssekretær H. Von Holstein,</P></PREAMBLE.INIT><GR.CONSID><CONSID><P>efter at der er indgivet skriftlige indlæg af:</P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Progesam Ecosistemi Sri og Gesam SpA ved advokaterne G. F. Ferrari og R. Cafari Panico, Pavia</P></ITEM><ITEM><P>Det Forenede Kongerige ved J. E. Collins, Treasury Solicitor's Department, som befuldmægtiget</P></ITEM><ITEM><P>Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved L. Gussetti, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtiget</P></ITEM></LIST></CONSID></GR.CONSID><GR.VISA><VISA>på grundlag af retsmøderapporten,</VISA><VISA>efter at Progesam Ecosistemi Sri, Gesam SpA, Det Forenede Kongerige ved Barrister D. Wyatt og Kommissionen har afgivet mundtlige indlæg i retsmødet den <DATE ISO="19930914">14. september 1993</DATE>,</VISA><VISA>og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den <DATE ISO="19931117">17. november 1993</DATE>,</VISA></GR.VISA><?PAGE NO="I-499"?><PREAMBLE.FINAL>afsagt følgende</PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Dom</P></TI></TITLE><NP><NO.P>1</NO.P><TXT>Ved dekret af <DATE ISO="19920401">1. april 1992</DATE> indgået til Domstolen den <DATE ISO="19920407">7. april 1992</DATE> har præsidenten for Tribunale amministrativo regionale per la Lombardia (Italien) i medfør af EØF-traktatens artikel 177 forelagt fem præjudicielle spørgsmål, især vedrørende fortolkningen af artikel 4 i Rådets direktiv 75/442/EØF af <DATE ISO="19750715">15. juli 1975</DATE> om affald (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="194" DATE.PUB="1975" PAGE.FIRST="47">EFT L 194, s. 47</REF.DOC.OJ>, herefter benævnt <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>direktivet<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>).</TXT></NP><NP><NO.P>2</NO.P><TXT>Spørgsmålene er blevet rejst under nogle sager, der bl. a. er anlagt af en sammenslutning, Comitato di coordinamento per la difesa della cava, og en række borgere i regionen Lombardiet i anledning af dennes beslutning om at anbringe en losseplads på sit område.</TXT></NP><NP><NO.P>3</NO.P><TXT>Det fremgår af oplysningerne i sagen, at Giunta regionale i regionen Lombardiet (regionens udøvende organ) ved en række afgørelser i 1989 og 1990 godkendte et projekt til anlæggelse af en losseplads til kommunalt fast affald i en kommune inden for regionens område.</TXT></NP><NP><NO.P>4</NO.P><TXT>En række borgere anfægtede disse afgørelser for domstolene, idet de gjorde gældende, at afgørelserne krænkede deres rettigheder med hensyn til beskyttelsen af miljøet. Da den nationale ret, som sagerne blev indbragt for, konstaterede, at bortskaffelse af affald efter de nationale bestemmelser til gennemførelse af direktivet (dekret nr. 915, udstedt af republikkens præsident den <DATE ISO="19820910">10.9.1982</DATE>, GURI nr. 343 af <DATE ISO="19821215">15.12.1982</DATE>, s. 9071) næsten udelukkende skulle ske ved anvendelse af lossepladser,<?PAGE NO="I-500"?> rejste den spørgsmålet om, hvorvidt disse bestemmelser var forenelige med direktivet, som pålægger medlemsstaterne at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til fremme af forebyggelse, recirkulation og forarbejdning af affald.</TXT></NP><NP><NO.P>5</NO.P><TXT>Den nationale ret besluttede derfor at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>1)</NO.P><TXT>Tillægger fællesskabsretten på miljøområdet, navnlig artikel 4 i Rådets direktiv 75/442/EØF af <DATE ISO="19750715">15. juli 1975</DATE> om affald, borgerne subjektive rettigheder, som den nationale retsinstans er forpligtet til at beskytte?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Skal de <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="2019"/>subjektive rettigheder i henhold til fællesskabsretten<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="2019"/> — når de inkorporeres i den italienske retsorden og dér antager form af <QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="2019"/>berettigede interesser<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="2019"/> — beskyttes af vedkommende forvaltningsdomstol ved hjælp af de regler, der er fastsat for <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="2019"/>berettigede interesser i henhold til italiensk ret<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="2019"/>, hvilket indebærer en pligt til (i givet fald) at anmode den offentlige forvaltning, som er part i sagen, om en sagkyndig erklæring, eller skal de beskyttes ved hjælp af de regler, der er fastsat for <QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="2019"/>subjektive rettigheder i henhold til italiensk ret<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="2019"/>, hvilket indebærer en pligt til — i givet fald — at udmelde en tredjemand som sagkyndig?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Har den nationale retsinstans, når den skal beskytte borgernes subjektive rettigheder i henhold til fællesskabsretten, også pligt til at undlade at anvende nationale regler — som er i strid med fællesskabsretlige regler — i tilfælde, hvor denne undladelse af at anvende reglerne kan have uoverskuelige virkninger på Fællesskabets og nationale almene interesser, eller er den nationale retsinstans i sidstnævnte tilfælde forpligtet til at udøve beføjelser svarende til dem, der tilkommer Domstolen i medfør af artikel 174, stk. 2, således at den kan nøjes med f. eks. at fastslå, at en given national lov er ugyldig, med henblik på eventuelle senere krav om erstatning for det tab, ugyldigheden forårsager, eller med henblik på de foranstaltninger, Kommissionen eventuelt måtte finde det nødvendigt at træffe i medfør af EØF-traktatens artikel 169 ff.?</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="I-501"?><ITEM><NP><NO.P>4)</NO.P><TXT>Er den nationale retsinstans efter dommen af <DATE ISO="19911119">19. november 1991</DATE> (forenede sager C-6/90 og C-9/90, Francovich m. fl.) — i det mindste såfremt den antager, at den verserende sag også kan ende med, at det fastslås, at nationale generelle retsakter ikke skal anvendes, eller med, at det fastslås, at disse generelle retsakter er ugyldige i henhold til fællesskabsretten — forpligtet til at sikre, at også de lovgivningsorganer, som har udstedt de nævnte generelle retsakter (som mistænkes for at være ugyldige efter fællesskabsretten), kan udøve den grundlæggende ret til kontradiktion?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>5)</NO.P><TXT>Hvilken processuel model (den italienske?, en model udledt af &quot;generelle fællesskabsretlige principper? etc.) skal den nationale retsinstans anvende med henblik på — i sådanne tilfælde — at give den statslige og den regionale lovgivende magt og den statslige og den regionale udøvende magt mulighed for konkret at udøve den grundlæggende ret til kontradiktion i sådanne sager?<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>6</NO.P><TXT>Med det første spørgsmål ønskes det oplyst, om direktivets artikel 4 skaber rettigheder for borgerne, som de nationale domstole skal beskytte.</TXT></NP><NP><NO.P>7</NO.P><TXT>Bestemmelsen er affattet således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affaldet bortskaffes, uden at menneskets sundhed bringes i fare, og uden at miljøet skades, navnlig:</P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>uden risiko for hverken vand, luft eller jord, eller fauna og flora</P></ITEM><ITEM><P>uden at give gener ved støj eller lugt</P></ITEM><?PAGE NO="I-502"?><ITEM><P>uden at områder eller landskaber påføres skade.<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/></P></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>8</NO.P><TXT>Ifølge Domstolens faste praksis (jf. bl. a. dom af <DATE ISO="19820119">19.1.1982</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="8/81" YEAR="1982" PAGE.ECR="53">8/81, Becker, Sml. s. 53</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="19890622">22.6.1989</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="103/88" YEAR="1989" PAGE.ECR="1839">103/88, Fratelli Costanzo, Sml. s. 1839</REF.DOC.ECR>) kan borgerne i alle tilfælde, hvor bestemmelser i et direktiv ud fra et indholdsmæssigt synspunkt fremstår som ubetingede og tilstrækkeligt præcise, ved de nationale domstole påberåbe sig disse bestemmelser over for staten, enten når denne ikke rettidigt har gennemført direktivet i national ret, eller når den ikke har gennemført det korrekt.</TXT></NP><NP><NO.P>9</NO.P><TXT>En fællesskabsbestemmelse er ubetinget, når den opstiller en forpligtelse, der ikke er undergivet betingelser og heller ikke, i henseende til gennemførelse eller virkninger, er gjort afhængig af, at Fællesskabets institutioner eller medlemsstaterne udsteder retsakter i så henseende (jf. bl. a. dom af <DATE ISO="19680403">3.4.1968</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="28/67" YEAR="1968" PAGE.ECR="475">28/67, Molkerei-Zentrale Westfalen, Sml. 1965-1968, s. 475</REF.DOC.ECR>, org. Ref.: Rec. s. 211).</TXT></NP><NP><NO.P>10</NO.P><TXT>Desuden er en bestemmelse tilstrækkelig præcis til, at en borger kan støtte ret på den og den nationale domstol lægge den til grund, når den utvetydigt fastsætter en forpligtelse (dom af <DATE ISO="19860226">26.2.1986</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="152/84" YEAR="1986" PAGE.ECR="723">152/84, Marshall, Sml. s. 723</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="19861204">4.12.1986</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="71/85" YEAR="1986" PAGE.ECR="3855">71/85, Federatie Nederlandse Vakbeweging, Sml. s. 3855</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>11</NO.P><TXT>Den her omhandlede bestemmelse opfylder ikke disse kriterier.</TXT></NP><NP><NO.P>12</NO.P><TXT>Direktivets artikel 4, som i det væsentlige er en gentagelse af den tredje betragtning til direktivet, har nemlig — set i den sammenhæng, den indgår i — karakter af en programerklæring, og den angiver de mål, medlemsstaterne skal tage hensyn til ved opfyldelsen af de mere specifikke forpligtelser, der påhviler dem efter bestemmelserne i direktivets artikel 5-11 med hensyn til planlægning samt tilsyn og kontrol med bortskaffelse af affald.</TXT></NP><?PAGE NO="I-503"?><NP><NO.P>13</NO.P><TXT>Desuden bemærkes, at Domstolen med hensyn til medlemsstaternes forpligtelser i henhold til direktivets artikel 10 allerede har fastslået, at denne bestemmelse ikke indeholder noget særligt krav, som begrænser medlemsstaternes frihed til at tilrettelægge tilsynet med de deri nævnte aktiviteter, men at medlemsstaterne dog herved skal tage hensyn til de mål, der er nævnt i direktivets tredje betragtning og i artikel 4 (jf. dom af <DATE ISO="19870512">12.5.1987</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="372/85+373/85+374/85" YEAR="1987" PAGE.ECR="2141">372/85,373/85 og 374/85, Traen m. fl., Sml. s. 2141</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>14</NO.P><TXT>Det må således antages, at den omhandlede bestemmelse afstikker rammerne for medlemsstaternes virksomhed med hensyn til affaldsbehandling, men ikke i sig selv påbyder dem at træffe konkrete foranstaltninger eller anvende en bestemt metode til bortskaffelse af affald. Bestemmelsen er derfor hverken ubetinget eller tilstrækkelig præcis og kan således ikke tillægge borgerne rettigheder, som de kan påberåbe sig over for staten.</TXT></NP><NP><NO.P>15</NO.P><TXT>Det første spørgsmål må derfor besvares med, at direktivets artikel 4 ikke skaber rettigheder for borgerne, som de nationale domstole skal beskytte.</TXT></NP><NP><NO.P>16</NO.P><TXT>Når henses til besvarelsen af dette spørgsmål er det ufornødent at besvare de andre præjudicielle spørgsmål.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagens omkostninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>17</NO.P><TXT>De udgifter, der er afholdt af Det Forenede Kongerige og af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, som har afgivet indlæg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="I-504"?><JURISDICTION><INTRO><P>På grundlag af disse præmisser</P><P>kender</P><P>DOMSTOLEN</P><P>vedrørende de spørgsmål, der er forelagt af præsidenten for Tribunale amministrativo regionale per la Lombardia (Italien) ved dekret af <DATE ISO="19920401">1. april 1992</DATE>, for ret:</P></INTRO><P>Artikel 4 i Rådets direktiv 75/442/EØF af <DATE ISO="19750715">15. juli 1975</DATE> om affald skaber ikke rettigheder for borgerne, som de nationale domstole skal beskytte.</P></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><P>Due</P><P>Mancini</P><P>Edward</P><P>Kakouris</P><P>Joliét</P><P>Schockweiler</P><P>Rodríguez Iglesias</P><P>Kapteyn</P><P>Murray</P><P>Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den <DATE ISO="19940223">23. februar 1994</DATE>.</P><SIGNATORY><P>R. Grass</P><P>Justitssekretær</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>O. Due</P><P>Præsident</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>