|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/2259 |
12.10.2026 |
RÅDETS FORORDNING (EU) 2026/2259
af 9. oktober 2026
om ændring af forordning (EU) 2016/44 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215,
under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2026/2242 af 9. oktober 2026 om ændring af afgørelse (FUSP) 2015/1333 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen (1),
under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådets forordning (EU) 2016/44 (2) giver virkning til de foranstaltninger, der er fastsat i Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1333 (3). |
|
(2) |
De Forenede Nationers Sikkerhedsråd (»FN's Sikkerhedsråd«) bemyndigede i sin resolution 2292 (2016) De Forenede Nationers (FN's) medlemsstater, der handler nationalt eller gennem regionale organisationer, til på åbent hav ud for Libyens kyst at inspicere alle fartøjer, som de har rimelig grund til at antage transporterer våben eller dertil knyttet materiel til eller fra Libyen, direkte eller indirekte, i strid med FN's våbenembargo mod Libyen. Nævnte resolution fastsatte endvidere, at FN's medlemsstater, når der under sådanne inspektioner opdages genstande, der er forbudt i henhold til FN's våbenembargo mod Libyen, skal beslaglægge og bortskaffe sådanne genstande. |
|
(3) |
Den 25. november 2025 forlængedes ved FN's Sikkerhedsråds resolution 2804 (2025) den bemyndigelse, der oprindeligt var fastsat i FN's Sikkerhedsråds resolution 2292 (2016), med yderligere seks måneder. Denne bemyndigelse fandt anvendelse indtil den 25. maj 2026, eftersom FN's Sikkerhedsråd ikke forlængede den yderligere. Det er derfor nødvendigt at fjerne henvisningerne i afgørelse (FUSP) 2015/1333 og forordning (EU) 2016/44 til Den Europæiske Unions militæroperation i Middelhavsområdet (EUNAVFOR MED IRINI). |
|
(4) |
Den 9. oktober 2026 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2026/2242, som ændrer afgørelse (FUSP) 2015/1333 i overensstemmelse hermed. |
|
(5) |
For at sikre en ensartet anvendelse af denne ændring i alle medlemsstater er regulering på EU-plan nødvendig. |
|
(6) |
Forordning (EU) 2016/44 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed – |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Artikel 22a i forordning (EU) 2016/44 udgår.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Luxembourg, den 9. oktober 2026.
På Rådets vegne
S. HARRIS
Formand
(1) EUT L, 2026/2242, 12.10.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/2242/oj.
(2) Rådets forordning (EU) 2016/44 af 18. januar 2016 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen og om ophævelse af forordning (EU) nr. 204/2011 (EUT L 12 af 19.1.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/44/oj).
(3) Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1333 af 31. juli 2015 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen og om ophævelse af afgørelse 2011/137/FUSP (EUT L 206 af 1.8.2015, s. 34, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2015/1333/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2026/2259/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)