C-314/0362003J03140010.00012258122625CJDOM AF 9.3.2004 — SAG C-314/03KOMMISSIONEN MOD LUXEMBOURG<TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT> (Femte Afdeling)</P><P><DATE ISO="20040309">9. marts 2004</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Processprog: fransk.</P></NOTE></P></TI>

I sag C-314/03,

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved G. Rozet, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg,

sagsøger,mod

Storhertugdømmet Luxembourg ved S. Schreiner, som befuldmægtiget,

sagsøgt,

angående en påstand om, at det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Kommissionens direktiv 2000/52/EF af 26. juli 2000 om ændring af direktiv 80/723/EØF om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder (EFT L 193, s. 7), idet det ikke har sat de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen om disse bestemmelser,

har

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, C. Gulmann, og dommerne S. von Bahr (refererende dommer) og Silva de Lapuerta,

generaladvokat: A. Tizzano

justitssekretær: R. Grass,

på grundlag af den refererende dommers rapport,og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,

afsagt følgende

<TI><P>Dom</P></TI>1Ved stævning indleveret til Domstolens Justitskontor den 23. juli 2003 har Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i medfør af artikel 226 EF anlagt sag med påstand om, at det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Kommissionens direktiv 2000/52/EF af 26. juli 2000 om ændring af direktiv 80/723/EØF om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder (EFT L 193, s. 7), idet det ikke har sat de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen om disse bestemmelser.2I henhold til artikel 2, stk. 1, i direktiv 2000/52 skulle medlemsstaterne sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet inden den 31. juli 2001 og straks underrette Kommissionen herom.3Kommissionen har i overensstemmelse med proceduren i artikel 226, stk. 1, EF — efter at have givet Storhertugdømmet Luxembourg mulighed for at fremsætte sine bemærkninger — ved skrivelse af 19. december 2002 fremsendt en åbningsskrivelse til Storhertugdømmet Luxembourg, hvori den opfordrede denne medlemsstat til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme sine forpligtelser i henhold til direktiv 2000/52 inden for en frist på to måneder efter meddelelsen. Da de oplysninger, som de luxembourgske myndigheder meddelte som svar på udtalelsen, ikke gjorde det muligt at fastslå, at de nævnte foranstaltninger var blevet endeligt vedtaget, har Kommissionen besluttet at anlægge denne sag.4Storhertugdømmet Luxembourg har erkendt, at det ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme direktiv 2000/52 inden for den frist, der er fastsat i direktivets artikel 2, stk. 1. Det er imidlertid af den opfattelse, at overskridelsen af fristen er berettiget. Gennemførelsen af dette direktiv er blevet vanskeliggjort og forsinket som følge af, at Kommissionen ikke offentliggjorde en konsolideret udgave af direktiv 2000/52 og tre andre direktiver vedrørende gennemførelsen af direktiv 2000/52, idet en sådan offentliggørelse først skete i løbet af 2002. Den luxembourgske regering har desuden gjort gældende, at den har haft vanskeligheder med at kontakte Kommissionens tjenestegrene med henblik på at drøfte gennemførelsesbestemmelserne til det pågældende direktiv.5Med hensyn til den luxembourgske regerings argumentation om, at den er stødt på vanskeligheder ved gennemførelsen af direktiv 2000/52, bemærkes, at det følger af fast praksis, at praktiske vanskeligheder, der viser sig på stadiet for gennemførelsen af en af Fællesskabets retsakter, ikke kan retfærdiggøre, at en medlemsstat ensidigt undlader at overholde sine forpligtelser (jf. bl.a. dom af 7.2.1979, sag 128/78, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige, Sml. s. 419, præmis 10, af 19.2.1991, sag C-374/89, Kommissionen mod Belgien, Sml. I, s. 367, præmis 10, og af 23.3.2000, sag C-327/98, Kommissionen med Frankrig, Sml. I, 1851, præmis 21).6De anbringender, som den luxembourgske regering har fremført som begrundelse for den manglende gennemførelse af direktiv 2000/52, bør derfor forkastes.7Kommissionen bør under disse omstændigheder gives medhold i sine påstande.8Det må derfor fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 2000/52, idet det ikke har sat de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet.<TI><P>Sagens omkostninger</P></TI>9I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har nedlagt påstand om, at Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger, og Storhertugdømmet Luxembourg har tabt sagen, bør det pålægges det at betale sagens omkostninger.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

1)Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Kommissionens direktiv 2000/52/EF af 26. juli 2000 om ændring af direktiv 80/723/EØF om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder, idet det ikke har sat de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet.2)Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger.

Gulmann

von Bahr

Silva de Lapuerta

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 9. marts 2004.

R. Grass

Justitssekretær

C. Gulmann

Formand for Femte Afdeling