European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2024/2879

24.4.2024

Ajourføring af de vejledende beløb for passage af de ydre grænser, jf. artikel 6, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 om indførelse af en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (1)

(C/2024/2879)

Offentliggørelsen af de vejledende beløb for passage af de ydre grænser, jf. artikel 6, stk. 4), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om indførelse af en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (2), er baseret på de oplysninger, medlemsstaterne indberetter til Kommissionen i overensstemmelse med Schengengrænsekodeksens artikel 39.

Ud over de oplysninger, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, findes der på webstedet for Generaldirektoratet for Migration og Indre Anliggender oplysninger, der ajourføres regelmæssigt.

DE AF DE NATIONALE MYNDIGHEDER FASTSATTE VEJLEDENDE BELØB, SOM EN TREDJELANDSSTATSBORGER MINDST SKAL RÅDE OVER VED PASSAGE AF DE YDRE GRÆNSER

BULGARIEN

Erstatter de oplysninger, der er offentliggjort i EUT C 153 af 6.7.2007, s. 22.

I henhold til artikel 17 i bekendtgørelse om vilkår og betingelser for udstedelse af visa og om fastlæggelse af visumordningen, der blev vedtaget ved dekret nr. 198 af 11. juli 2011, senest ændret den 13. maj 2022, skal alle udlændinge, der ansøger om et visum til kortvarigt ophold, fremlægge dokumentation for, at de har tilstrækkelige subsistensmidler til dækning af deres udgifter under opholdet. Det kræves, at ansøgere har mindst 50 EUR pr. dag for hver opholdsdag, der anmodes om i visumansøgningen, eller det tilsvarende beløb i BGN eller i en anden frit konvertibel valuta, dog mindst 500 EUR eller det tilsvarende beløb i BGN eller i en anden frit konvertibel valuta, eller at der fremlægges et dokument for forudbetalte turistydelser.

Det kræves også, at ansøgere skal råde over de nødvendige økonomiske midler til indkvartering, dvs. mindst 50 EUR pr. dag af det ophold, der anmodes om i visumansøgningen, eller det tilsvarende beløb i BGN eller i en anden frit konvertibel valuta, eller at der fremlægges et dokument for forudbetalte overnatninger på et hotel eller et andet overnatningssted for turister eller en indbydelse med en erklæring fra en fysisk eller juridisk person, der er bulgarer, hvorved denne forpligter sig til at dække alle omkostninger i den periode, hvor udlændingen opholder sig på Republikken Bulgariens område.

Ansøgere skal også fremlægge dokumentation for, at de er i besiddelse af de nødvendige økonomiske midler til at kunne forlade landet eller en billet, og ved indrejse med et køretøj, der føres af ansøgeren, mindst 100 EUR eller det tilsvarende beløb i BGN eller i en anden frit konvertibel valuta.

I henhold til artikel 16 i bekendtgørelse om vilkår og betingelser for udstedelse af visa og om fastlæggelse af visumordningen, der er vedtaget ved dekret nr. 198 af 11. juli 2011, senest ændret den 13. maj 2022, skal alle udlændinge ved indgivelse af en ansøgning om udstedelse af et visum til kortvarigt ophold med henblik på transit fremlægge dokumentation for, at de er i besiddelse af de nødvendige økonomiske subsistensmidler i forbindelse med hver transit, dvs. mindst 50 EUR eller det tilsvarende beløb i BGN eller i en anden frit konvertibel valuta, og i tilfælde af transit ad landevejen med et køretøj, der føres af ansøgeren, desuden mindst 200 EUR eller det tilsvarende beløb i BGN eller i en anden frit konvertibel valuta.

LITAUEN

Erstatter de oplysninger, der er offentliggjort i EUT C 247 af 13.10.2006, s. 19.

I henhold til loven om udlændinges retstilling skal en udlænding, der rejser ind på Republikken Litauens område, kunne dokumentere, at vedkommende råder over eller er i stand til at fremskaffe de nødvendige midler til sit underhold i Republikken Litauen, en returrejse til sit hjemland eller en billet til et andet land, hvortil vedkommende har indrejsetilladelse.

I henhold til bekendtgørelse nr. V-227 af 4. juli 2023 fra udenrigsministeren er det beløb, som en udlænding, der rejser ind i Litauen, skal have til sin rådighed, 50 EUR pr. dag. Det førnævnte krav gælder ikke for mindreårige, der rejser sammen med et voksent familiemedlem.

I modsat fald kan det pålægges en udlænding at skulle dokumentere, at vedkommende er i besiddelse af tilstrækkelige underholdsmidler ved at fremvise en invitation (Tarpininkavimo raštas/Kvietimas), hvor den inviterende person bekræfter forpligtelsen til at sikre, at udlændingen er passende indkvarteret og forsørget under sit ophold.

SPANIEN

Erstatter de oplysninger, der er offentliggjort i EUT C 143 af 31.3.2022, s. 6.

I premierministerkontorets bekendtgørelse (PRE/1282/2007) af 10. maj 2007 om de finansielle midler, som udenlandske statsborgere skal råde over for at kunne indrejse i Spanien, præciseres det, hvor stort et beløb tredjelandsstatsborgere skal dokumentere, at de råder over for at kunne indrejse i Spanien.

a)

Til dækning af opholdsudgifter skal de under deres ophold i Spanien pr. dag og pr. ledsagende person, over for hvem der består forsørgerpligt, kunne dokumentere, at de råder over et beløb i euro svarende til 10 % af den garanterede bruttomindsteløn (113,40 EUR) eller et tilsvarende beløb i udenlandsk valuta. Uanset opholdets varighed skal dette minimumsbeløb under alle omstændigheder pr. person udgøre 90 % af den garanterede bruttomindsteløn (1 020,60 EUR) eller et tilsvarende beløb i udenlandsk valuta.

b)

Med henblik på tilbagerejsen til oprindelseslandet eller transit til tredjelande skal en udenlandsk statsborger kunne fremvise en billet/billetter, der ikke kan overdrages, og som lyder på den rejsendes navn, med angivelse af det pågældende transportmiddel.

Udenlandske statsborgere skal kunne dokumentere, at de råder over ovennævnte subsistensmidler i form af enten kontanter, noterede checks, rejsechecks, betalingskort eller kreditkort, der skal ledsages af et nyligt kontoudtog eller en ajourført bankbog (bankbrev eller kontoudtog udprintet fra internettet accepteres ikke) eller andet, der tydeligt viser det beløb, der er til rådighed på kortet eller kontoen.

Fortegnelse over tidligere publikationer

EUT C 247 af 13.10.2006, s. 19.

EUT C 77 af 5.4.2007, s. 11.

EUT C 153 af 6.7.2007, s. 22.

EUT C 164 af 18.7.2007, s. 45.

EUT C 182 af 4.8.2007, s. 18.

EUT C 57 af 1.3.2008, s. 38.

EUT C 134 af 31.5.2008, s. 19.

EUT C 331 af 31.12.2008, s. 13.

EUT C 33 af 10.2.2009, s. 1.

EUT C 36 af 13.2.2009, s. 100.

EUT C 37 af 14.2.2009, s. 8.

EUT C 98 af 29.4.2009, s. 11.

EUT C 35 af 12.2.2010, s. 7.

EUT C 304 af 10.11.2010, s. 5.

EUT C 24 af 26.1.2011, s. 6.

EUT C 157 af 27.5.2011, s. 8.

EUT C 203 af 9.7.2011, s. 16.

EUT C 11 af 13.1.2012, s. 13.

EUT C 72 af 10.3.2012, s. 44.

EUT C 199 af 7.7.2012, s. 8.

EUT C 298 af 4.10.2012, s. 3.

EUT C 56 af 26.2.2013, s. 13.

EUT C 98 af 5.4.2013, s. 3.

EUT C 269 af 18.9.2013, s. 2.

EUT C 57 af 28.2.2014, s. 2.

EUT C 152 af 20.5.2014, s. 25.

EUT C 224 af 15.7.2014, s. 31.

EUT C 434 af 4.12.2014, s. 3.

EUT C 447 af 13.12.2014, s. 32.

EUT C 38 af 4.2.2015, s. 20.

EUT C 96 af 11.3.2016, s. 7.

EUT C 146 af 26.4.2016, s. 12.

EUT C 248 af 8.7.2016, s. 12.

EUT C 111 af 8.4.2017, s. 11.

EUT C 21 af 20.1.2018, s. 3.

EUT C 93 af 12.3.2018, s. 4.

EUT C 153 af 2.5.2018, s. 8.

EUT C 186 af 31.5.2018, s. 10.

EUT C 264 af 26.7.2018, s. 6.

EUT C 366 af 10.10.2018, s. 12.

EUT C 459 af 20.12.2018, s. 38.

EUT C 140 af 16.4.2019, s. 7.

EUT C 178 af 28.5.2020, s. 3.

EUT C 102 af 24.3.2021, s. 8.

EUT C 486 af 3.12.2021, s. 26.

EUT C 139 af 29.3.2022, s. 3.

EUT C 143 af 31.3.2022, s. 6.

EUT C 258 af 5.7.2022, s. 13.

EUT C 281 af 22.7.2022, s. 4.

EUT C 107 af 23.3.2023, s. 63.

EUT C, C/2023/266 af 19. oktober 2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/266/oj.

EUT C, C/2023/793 af 9. november 2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/793/oj.

EUT C, C/2024/1120 af 24. januar 2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/1120/oj.

EUT C, C/2024/1951 af 4. marts 2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/1951/oj.


(1)  Se listen over oplysninger, der tidligere er offentliggjort, nederst i denne ajourføring.

(2)   EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2879/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)