Europa-Parlamentet organiserede ved årsskiftet 1988/1989 en almindelig udvælgelsesprøve for en stilling som kontorchef til at lede dets Informationskontor i Paris.
Jean-Louis Búrban, som er tjenestemand i lønklasse A4 ved Parlamentet, ønskede at deltage i udvælgelsesprøven og indgav følgelig ansøgning. Imidlertid afviste udvælgelseskomiteen at lade ham deltage i prøven, fordi han ikke havde vedlagt dokumentation for de eksamensbeviser og den faglige erfaring, som han påberåbte sig i ansøgningen. Efter dette afslag udveksledes der flere noter mellem udvælgelseskomiteen og Búrban, som bestred rigtigheden af komitéens afgørelse. Búrban anførte ¡sær, at den manglende fremsendelse af dokumentationen skyldtes, at han havde kontaktet chefen for
Búrban anlagde sag mod Parlamentet med henblik på annulation af udvælgelseskomiteens afgørelse. Ved dom afsagt den Sag
Afgørelsen vidner efter Burban's opfattelse om en overdreven formalisme. Han har opsummeret disse betragtninger i det ene anbringende, han gør gældende til støtte for sin anke, nemlig at den indankede dom indebærer en krænkelse og en fejlagtig fortolkning af grundsætningerne om administrationens omsorgspligt for de ansatte og om god forvaltningsskik. Han mener, at det af disse principper følger, at der skulle være givet ham lejlighed til efterfølgende at fremlægge den fornødne dokumentation.
For en nærmere gennemgang af sagens faktiske omstændigheder og parternes retlige synspunkter henviser jeg til den indankede dom og retsmøderapporten.
Det er vigtigt at fremhæve, at den omtvistede afgørelse ikke er et udslag af overdreven juridisk formalisme, men tværtimod har sit grundlag i væsentlige forvaltningsretlige grundsætninger, som også gælder for administrationen af udvælgelsesprøver. Ved administrationen af dette område skal det både silures, at ansøgerne behandles lige, og at udvælgelsesprøverne afvikles så hurtigt og så hensigtsmæssigt, som det nu engang er muligt under skyldigt hensyn til ansøgernes krav på en saglig bedømmelse.
at det flere steder i meddelelsen om udvælgelsesprøven var angivet, at fornøden dokumentation skulle fremsendes inden ansøgningsfristens udløb at det tillige klart var angivet i meddelelsen, at dette krav om dokumentation tillige gjaldt for tjenestemænd og andre ansatte ved Parlamentet og at det var angivet, at retsfølgen af manglende rettidig fremsendelse af dokumentation var, at den pågældende blev nægtet adgang til at deltage i udvælgelsesprøven.
Det er ganske sædvanligt, at der opstilles sådanne dokumentationskrav, og at der knyttes den angivne retsfølge til deres ikke-overholdelse.
Til de udvælgelsesprøver, som institutionerne afholder, kan der være mange hundrede, måske flere tusinde ansøgere. Der er derfor et behov for Idare og let administrerbare regler. Det er indlysende og udtryk for en rimelig byrdefordeling, at det er ansøgerne, der skal fremlægge den fornødne dokumentation Domstolen har flere gange udtalt, at det er ansøgerne og ikke udvælgelseskomiteen, som må fremskaffe de fornødne bilag, for at udvælgelseskomiteen kan tage stilling til, om ansøgerne opfylder de materielle betingelser for at deltage i udvælgelsesprøven, f.eks. i dom af
Meddelelsen om udvælgelsesprøven er derfor med rette klar på dette punkt. Det påhviler ansøgerne at fremlægge den fornødne dokumentation, og udvælgelseskomiteen har ikke adgang til at acceptere ansøgere, der ikke har opfyldt dette krav.
En sådan klar regel er selvsagt også et godt grundlag for at sikre respekten af princippet om lige behandling af ansøgerne, herunder ligebehandlingen af interne og eksterne ansøgere.
Grundsætningerne om administrationens omsorgspligt og om god forvaltningsskik kan på denne baggrund ikke påberåbes af ansøgere med henblik på at få ret til at afhjælpe fejl i forbindelse med opfyldelsen af dokumentationskravene.
Der er ikke grund til at opholde sig længe ved den omstændighed, at et af medlemmerne af udvælgelseskomiteen var bekendt med, at Búrban opfyldte kravene om eksaminer og faglig erfaring. Denne tilfældighed kan ikke begrunde en undtagelse fra de klare og hensigtsmæssige dokumentationskrav, der fremgår af meddelelsen. Tværtimod ville en sådan undtagelse skabe en usaglig forskelsbehandling af andre ansøgere, der måtte afvises, fordi der tilfældigvis ikke i udvælgelseskomiteen var et medlem, som kendte dem.
Búrban har gjort gældende, at der var grund til at tillade ham at afhjælpe fejlen, fordi den havde sin baggrund i oplysninger, som han havde modtaget fra en tjenestemand ved Parlamentet. Retten i Første Instans tog stilling til dette anbringende uden endelig at afgøre, om sådanne fejlagtige oplysninger var givet Búrban, idet Retten fandt, at de påberåbte oplysninger —
Búrban kan ikke støtte ret på udtalelser, hvis indhold er stridende mod klart fastsatte regler for afviklingen af udvælgelsesprøver, og som hidrører fra en tjenestemand, som på det pågældende område ikke er kompetent. Det er klart, at den pågældende tjenestemand ikke havde nogen kompetence til at ændre på den forpligtelse til at indsende dokumentation, som ansættelsesmyndigheden utvetydigt havde fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøve. Tjenestemandens udtalelser kan hverken berettige og end mindre forpligte udvælgelseskomiteen eller ansættelsesmyndigheden til at handle i strid med meddelelsen. Denne opfattelse bekræftes i øvrigt af domspraksis, hvorefter der ikke kan støttes nogen ret på udtalelser i strid med tjenestemandsvedtægten; jeg skal her henvise til Domstolens dom i sagen Vlachou Dora af Dom af
Dom af
— Dom af
Sag
Sagsøgeren forstod nødvendigheden af at indsende en komplet aktsamling, idet hun vedlagde overflødige papirer, såsom kopier af sine beviser for studentereksamen og mellemskoleeksamen, selv om det klart fremgik af hendes bevis for universitetsstudierne, at hun havde dem.
Ved en udvælgelsesprøve på grundlag af kvalifikationsbeviser følger det af denne prøves beskaffenhed, at kvalifikationsbeviserne skal vedlægges ansøgningen, uden at udvælgelseskomiteen er forpligtet til at afkræve ansøgerne dem. Når sagsøgeren ikke først vedlagde sin ansøgning de senere indsendte beviser, var dette på hendes eget ansvar, og hun må selv bære følgerne heraf.
I øvrigt skal det bemærkes, at ifølge de objektive grundkriterier, som var vedtaget af udvælgelseskomiteen tü bedømmelse af ansøgernes kvalifikationer, ville de nævnte beviser ikke være taget i betragtning.
hvor der var tale om interne udvælgelsesprøver hvor der kun var få ansøgere hvor de pågældende tjenestemænd inden for ansøgningsfristen havde fremsendt dokumentation og hvor udvælgelseskomiteen havde besluttet at anvende adgangen til at afkræve supplerende oplysninger efter artikel 2, stk. 2.
De to domme vedrører således ret beset spørgsmålet om, hvorledes beføjelsen efter artikel 2, stk. 2, skal anvendes, når der en gang er truffet bestemmelse om, at beføjelsen skal udnyttes.