1 midten af 1993 blev der ligeledes foretaget ændringer i artikel 22, som ikke har relevans for den foreliggende sag.
Der er to typer eksportrestitutioner, nemlig variable (eller
Rådets forordning (EØF) nr. 804/68 af
Rådets forordning (EØF) nr. 876/68 af
at produkterne er udført fra Fællesskabet, og at det drejer som om produkter med oprindelse inden for Fællesskabet [...].
Kommissionens forordning (EØF) nr. 3665/87 af
Jf. især fjerde, 13. og 24. betragtning.
[...] Fristen kan dog forlænges [...]. I de i første afsnit omhandlede tilfælde anvendes artikel 17, stk. 3, og artikel 18. Medlemsstaternes kompetente organer kan endvidere kræve, at der fremlægges yderligere bevismateriale til godtgørelse over for de kompetente myndigheder af, at produktet faktisk er bragt på markedet i det indførende tredjeland i uforandret stand. Er der alvorlig tvivl om produkternes faktiske destination, kan Kommissionen anmode medlemsstaterne om at anvende bestemmelserne i stk. 1. [...]
Artikel 18 blev ændret flere gange i den relevante periode. Ændringerne er uden betydning for udfaldet af den foreliggende sag.
Artikel 19 blev ændret i midten af 1993. Igen har ændringerne ingen betydning for den foreliggende sag.
1 midten af 1993 blev der ligeledes foretaget ændringer i artikel 22, som ikke har relevans for den foreliggende sag.
Kommissionens forordning (EF) nr. 2945/94 af
Den oprindelige artikel 11 bestemte blot:
[...] at hvis tilbagebetalingsforpligtelsen er dækket af en sikkerhed, som endnu ikke er frigivet, anses inddragelsen af den pågældende sikkerhed i overensstemmelse med artikel 23, stk. 1, eller artikel 33, stk. 1, som tilbagebetaling af de skyldige beløb at hvis sikkerheden allerede er blevet frigivet, skal modtageren betale et beløb svarende til den sikkerhed, der ville være blevet inddraget, forhøjet med en rente, der beregnes for perioden fra frigivelsesdatoen til dagen før betalingsdatoen. [...]
Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 af
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af
Hvad angår vedvarende eller gentagne uregelmæssigheder regnes forældelsesfristen fra den dag, da uregelmæssigheden er ophørt. [...] Forældelsesfristen for retsforfølgning afbrydes af enhver handling fra den kompetente myndigheds side, som den pågældende gøres bekendt med, og som vedrører undersøgelse eller retsforfølgning af uregelmæssigheden. Efter hver afbrydelse løber forældelsesfristen videre. Forældelsen indtræder dog senest den dag, da en frist, der er dobbelt så lang som forældelsesfristen, udløber, uden at den kompetente myndighed har pålagt en sanktion [...] [...]
ved forpligtelse til at [...] tilbagebetale de uberettiget oppebårne beløb [...]
Selv om der i forelæggelseskendelsen generelt henvises til 75 partier, der blev reeksporteret i perioden 1988-1994, hedder det et sted (s. 5), at en undersøgelse foretaget af USA's toldmyndigheder viser, at der i denne periode blev reeksporteret over 70 partier.
[...] Det fremgår af undersøgelsen, at Vonk Dairy Products BV i perioden fra 1988 til og med 1994 har eksporteret 75 containere med italiensk ost til Orlando Food Corporation, USA, og at den samme italienske ost dernæst blev sendt videre til aftagere i Canada, først og fremmest til National Cheese & Food Company [...], Ontario. Disse 75 containere ost vedrører en mængde på omkring 1,47 mio. kilo ost. Vonk Dairy Products BV har for denne mængde med USA som bestemmelse ansøgt om og modtaget ca. 8,1 mio. NLG [ca. Det fremgår af undersøgelsen, at der har været korrespondance om disse osteudførsler mellem Vonk Dairy Products BV og National Cheese & Food Company. Det fremgår af undersøgelsen, at Vonk Dairy Products BV's rolle ikke er begrænset til blot at eksportere italiensk ost til USA, men at Vonk Dairy Products BV er vidende om, at den transporteres videre til Canada, og også er impliceret i salget af den italienske ost i Canada.
Det fremgår, at Vonk oprindeligt ansøgte om og opnåede refusion af den importafgift, der var betalt for de reeksporterede produkter. Denne praksis blev ikke fulgt efter den
Sag
Præmis 26, hvori der henvises til sag
Eichsfelder Schlachtbetrieb-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 16, præmis 27; Boterlux-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 17, præmis 19.
Boterlux-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 17, præmis 30. Består der mistanke om, eller er det blevet fastslået, at der er begået misbrug, kan medlemsstaterne tillige kræve et sådant bevis, før der ydes en udifferentieret restitution (ibidem). I artikel 17, stk. 3, i forordning nr. 3665/87 præciseres kriteriet, idet det hedder:
Artikel 18, stk. 2, litra b) og c).
Sag
Betingelser for udbetaling af restitutioner og
1 retsmødet har Vonk gjort gældende, at eftersom Fællesskabet anerkender en differentiering af eksportrestitutioner efter bestemmelsesland, kan Fællesskabet ikke med rimelighed forlange tilbagebetaling fra en eksportør, som har opfyldt alle fællesskabsretlige betingelser for tildeling af differentierede restitutioner. Endvidere havde Fællesskabets myndigheder i flere år haft kendskab til reeksporten fra USA til Canada og kunne på et tidligere tidspunkt have indført yderligere kontrol for at løse dette problem.
Grækenland har indtaget det samme synspunkt.
Artikel 17, stk. 1.
Artikel 17, stk. 3.
Sammenhold med præmis 36 i Eichsfelder Schlachtbetriebdommen (nævnt ovenfor i fodnote 16), hvori Domstolen forkastede det argument, at den omstændighed, at importafgifter betalt af den erhvervsdrivende i destinationstredjelandet tilbagebetales til en anden erhvervsdrivende, skulle have den virkning, at eksportrestitutionen mister sit retsgrundlag med tilbagevirkende kraft.
Sag
Kommissionens forordning (EØF) nr. 2730/79 af
Jf. præmis 46.
Angående beviset for, at varerne faktisk var overgået til fri
omsætning i destinationstredjelandet: sammenhold med sidste afsnit i artikel 5, stk. 1, i forordning nr. 3665/87, der har stort set samme ordlyd.
Præmis 48, gentaget i præmis 49 under henvisning til Boterlux-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 17, præmis 30.
1 den danske udgave af Emsland-Stärkedommen oversættes det franske
Præmis 51, der henviser til præmis 21 i dom i sag
Der kræves dels et subjektivt element, der består i ønsket om at drage fordel af fællesskabsbestemmelserne ved kunstigt at skabe de betingelser, der kræves for at opnå denne fordel. At et sådant subjektivt element foreligger, kan bl.a. godtgøres ved bevis for en hemmelig aftale mellem eksportøren i Fællesskabet, der drager fordel af restitutionen, og importøren af varerne i tredjelandet. Det tilkommer den nationale ret at fastslå, at der foreligger de to elementer, hvorom der skal føres bevis i overensstemmelse med de nationale retsregler, idet fællesskabsrettens virkning dog ikke må begrænses Emsland-Stärkedommen, nævnt ovenfor i fodnote 27, præmis 52-54. Med hensyn til bevisregler, se de i præmis 54 omhandlede domme.
Nævnt ovenfor i fodnote 16, dommens præmis 39.
1 den danske udgave af Eichsfelder Schlachtbetrieb-dommen er man vendt tilbage til udtrykket
Eichsfelder Schlachtbetrieb-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 16, præmis 41 og 42.
Sag
Punkt 3.6.
Jf. punkt 33 ovenfor.
Eichsfelder Schlachtbetrieb-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 16, præmis 40.
Jf. punkt 57 og 58 ovenfor.
Forenede sager
Sag
Forenede sager
Deutsche Milchkontor-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 17, præmis 18, Steff-Houlberg-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 46, præmis 14; jf. tillige BayWa-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 47, præmis 30.
BayWa-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 47, præmis 30; Deutsche Milchkontor-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 17, præmis 22; Steff-Houlberg-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 46, præmis 14.
Sammenhold med artikel 4, stk. 4, i forordning nr. 2988/95.
Præmis 56.
har oprindelse inden for Fællesskabet er udført fra Fællesskabet har nået den destination, for hvilken restitutionen var fastsat, og er blevet indført til destinationstredjelandet senest tolv måneder efter antagelse af udførselsangivelsen, idet toldformaliteterne for overgang til frit forbrug i tredjelandet er afsluttet.
Imidlertid kan eksportøren kun beholde den endelige differentierede restitution, hvis han ikke har udvist en adfærd, der med rette kan anses for at udgøre misbrug.
Konstateringen af, at der er tale om misbrug, nødvendiggør dels et sammenfald af objektive omstændigheder, hvoraf det fremgår, at det formål, som fællesskabsbestemmelserne forfølger, ikke er opnået, selv om betingelserne i disse bestemmelser formelt er overholdt, dels et subjektivt element, der består i ønsket om at drage fordel af fællesskabsbestemmelserne ved kunstigt at skabe de betingelser, der kræves for at opnå denne fordel
Det tilkommer den nationale ret at fastslå, at der foreligger de to elementer, hvorom der skal føres bevis i overensstemmelse med de nationale retsregler, idet fællesskabsrettens virkning dog ikke må begrænses.
På det relevante tidspunkt var et misbrug konstateret hos eksportøren det eneste, der kunne begrunde, at en endeligt udbetalt restitution blev anset for uretmæssigt udbetalt.
Sag
Sag
Jf. præmis 81 i Rettens dom, der er citeret i præmis 7 i Domstolens dom.
Jf. sag
har oprindelse inden for Fællesskabet er udført fra Fællesskabet har nået den destination, for hvilken restitutionen var fastsat, og er blevet indført til destinationstredjelandet senest tolv måneder efter antagelse af udførselsangivelsen, idet toldformaliteterne for overgang til frit forbrug i tredjelandet er afsluttet. Imidlertid kan eksportøren kun beholde den endelige differentierede restitution, hvis han ikke har udvist en adfærd, der med rette kan anses for at udgøre misbrug. Konstateringen af, at der er tale om misbrug, nødvendiggør dels et sammenfald af objektive omstændigheder, hvoraf det fremgår, at det formål, som fællesskabsbestemmelserne forfølger, ikke er opnået, selv om betingelserne i disse bestemmelser formelt er overholdt, dels et subjektivt element, der består i ønsket om at drage fordel af fællesskabsbestemmelserne ved kunstigt at skabe de betingelser, der kræves for at opnå denne fordel. Det tilkommer den nationale ret at fastslå, at der foreligger de to elementer, hvorom der skal føres bevis i overensstemmelse med de nationale retsregler, idet fællesskabsrettens virkning dog ikke må begrænses. På det relevante tidspunkt var et misbrug konstateret hos eksportøren det eneste, der kunne begrunde, at en endeligt udbetalt restitution blev anset for uretmæssigt udbetalt.