27.9.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 390/13


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag: M.10395 —BNP Paribas/CDC/Immobilière de la Laine)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2021/C 390/09)

1.   

Den 16. september 2021 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

—

BNP Paribas S.A. (»BNP Paribas«, Frankrig)

—

La Caisse des Dépôts et des Consignations (»CDC«, Frankrig)

—

Immobilière de la Laine SA (»Målvirksomheden«, Belgien).

BNP Paribas og CDC erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele målvirksomheden.

Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—

BNP Paribas: global bankkoncern, der er aktiv inden for detailbankvirksomhed, forvaltning af aktiver samt forretnings- og investeringsbankvirksomhed

—

CDC: fransk offentlig institution med særlig status, som understøtter almennyttige formål og økonomisk udvikling i Frankrig. CDC har to hovedaktivitetsområder: i) offentlige tjenester/aktiviteter af almen interesse og ii) forretningsaktiviteter på det frie marked. Dets vigtigste aktiviteter på det frie marked er: i) miljø og energi, ii) fast ejendom, iii) kapitalinvestering og iv) tjenesteydelser. CDC’s væsentligste aktiviteter er koncentreret i Frankrig med mindre ejendomsaktiviteter i Belgien

—

Målvirksomheden: ejer en enkelt kontorbygning i Belgien, der er beliggende 70 rue aux Laines, 1000 Bruxelles, og som allerede i vid udstrækning er lejet ud til tredjemand.

3.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.10395 — BNP Paribas/CDC/Immobilière de la Laine

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Fax +32 22964301

Postadresse:

European Commission

Directorate-General for Competition

Merger Registry

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1(»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.