|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/2386 |
28.11.2025 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/2386
af 27. november 2025
om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af strygebrætter med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (»grundforordningen«) (1), særlig artikel 11, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
1. SAGSFORLØB
1.1. Tidligere undersøgelser og gældende foranstaltninger
|
(1) |
Ved Rådets forordning (EF) nr. 452/2007 (2) indførte Rådet en antidumpingtold på importen af strygebrætter med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Ukraine (»de oprindelige foranstaltninger«). |
|
(2) |
Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1243/2010 (3) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af strygebrætter produceret af Since Hardware (Guangzhou) Co., en kinesisk eksporterende producent af strygebrætter. De undersøgelser, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, benævnes i det følgende »de oprindelige undersøgelser«. |
|
(3) |
Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 77/2010 (4) ændrede Rådet de endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af strygebrætter med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en fornyet undersøgelse (ny eksportør) i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4. |
|
(4) |
Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 270/2010 (5) ændrede Rådet foranstaltningerne efter en interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3. |
|
(5) |
Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 805/2010 (6) genindførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af strygebrætter fremstillet af Foshan Shunde Yongjian Housewares and Hardware Co. Ltd, Foshan, en kinesisk eksporterende producent af strygebrætter, for at efterkomme Domstolens dom i sag C-141/08 P (7). |
|
(6) |
Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 987/2012 (8) genindførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af strygebrætter med oprindelse i Kina fremstillet af Zhejiang Harmonic Hardware Products Co. Ltd, for at efterkomme Domstolens dom i sag T-274/07 (9). |
|
(7) |
Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 695/2013 (10) forlængede Rådet foranstaltningerne med yderligere fem år for så vidt angår importen af strygebrætter med oprindelse i Folkerepublikken Kina og ophævede foranstaltningerne over for importen af strygebrætter med oprindelse i Ukraine efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, og en interimsundersøgelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3. |
|
(8) |
Ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/1662 (11) genindførte Kommissionen de endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af strygebrætter med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2 (»den tidligere udløbsundersøgelse«). |
|
(9) |
Den gældende antidumpingtold er på mellem 18,1 % og 39,6 % på importen fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter og en toldsats på 42,3 % på importen fra alle andre virksomheder fra Folkerepublikken Kina. |
1.2. Anmodning om en udløbsundersøgelse
|
(10) |
Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (12) modtog Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en anmodning om fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. |
|
(11) |
Anmodningen om en fornyet undersøgelse blev indgivet den 29. juni 2024 af 5 EU-producenter (Afer FUTE - Fábrica de Utilidades de Tubo S.A., Brabantia Latvia SIA, Colombo New Scal SpA, Rörets Polska Sp. z o.o. og Sonecol Indústria Metalurgica de Utilidades Domésticas S.A.) (»ansøgerne«) på vegne af EU-erhvervsgrenen for strygebrætter, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4 (»anmodningen«). Anmodningen var begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil medføre fortsat dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen. |
1.3. Indledning af en udløbsundersøgelse
|
(12) |
Efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, slog Kommissionen fast, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og indledte den 1. oktober 2024 en udløbsundersøgelse af importen til Unionen af strygebrætter med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»det pågældende land« eller »Kina«) på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«) (13). |
1.4. Den nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode
|
(13) |
Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. juli 2023 til den 30. juni 2024 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2020 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«). |
1.5. Interesserede parter
|
(14) |
I indledningsmeddelelsen blev berørte parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Derudover underrettede Kommissionen specifikt ansøgerne, andre EU-producenter, alle kendte producenter i Folkerepublikken Kina, importører, brugere, forhandlere samt sammenslutninger, som den vidste var berørt, om indledningen af undersøgelsen og opfordrede disse til at deltage. |
|
(15) |
De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. |
1.6. Stikprøveudtagning
|
(16) |
I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17. |
Stikprøveudtagning af EU-producenter
|
(17) |
Kommissionen anførte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven baseret på repræsentativiteten med hensyn til produktions- og salgsmængde af samme vare. Stikprøven bestod af tre EU-producenter, der tegnede sig for mere end 55 % af den anslåede samlede EU-produktions- og salgsmængde og sikrede en god geografisk fordeling. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, opfordrede Kommissionen de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Ingen af de interesserede parter havde bemærkninger, og Kommissionen bekræftede derfor, at de foreløbigt stikprøveudtagne EU-producenter er blevet endeligt udtaget til at indgå i den endelige stikprøve. Stikprøven er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen. |
Stikprøveudtagning af importører
|
(18) |
For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. |
|
(19) |
Ingen af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I mangel af samarbejde besluttede Kommissionen, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig. |
Stikprøveudtagning af producenter i Kina
|
(20) |
For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle kendte producenter i Kina om at indgive de oplysninger, der er anført i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere myndighederne i eksportlandet og sammenslutninger af producenter om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen. |
|
(21) |
Ingen eksporterende producenter i det pågældende land afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I mangel af samarbejde besluttede Kommissionen, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig. |
|
(22) |
De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. |
1.7. Spørgeskemaer og kontrolbesøg
|
(23) |
Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«). |
|
(24) |
Kommissionen sendte spørgeskemaer til de stikprøveudtagne EU-producenter, ikke forretningsmæssigt forbundne importører og brugere. De samme spørgeskemaer blev også gjort tilgængelige online (14) på dagen for indledningen af undersøgelsen. |
|
(25) |
Der blev kun modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter. |
|
(26) |
Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade samt om Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder: EU-producenter:
|
1.8. Efterfølgende procedure
|
(27) |
Den 19. september 2025 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde den gældende antidumpingtold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. |
|
(28) |
Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til Kommissionens konklusioner. |
2. DEN UNDERSØGTE VARE, DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE
2.1. Den undersøgte vare
|
(29) |
Den vare, der er genstand for denne udløbsundersøgelse, er den samme som i de oprindelige undersøgelser og den tidligere udløbsundersøgelse, nemlig strygebrætter, også fritstående, også med suge- og/eller varme- og/eller blæsefunktion, herunder ærmebrætter, og væsentlige dele heraf, f.eks. ben, bræt og strygejernsholder (»den undersøgte vare«). |
2.2. Den pågældende vare
|
(30) |
Den vare, der er omfattet af denne undersøgelse, er den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 3924 90 00 , ex 4421 99 99 , ex 7323 93 00 , ex 7323 99 00 , ex 8516 79 70 og ex 8516 90 00 (Taric-kode 3924 90 00 10, 4421 99 99 10, 7323 93 00 10, 7323 99 00 10, 8516 79 70 10 og 8516 90 00 51). |
2.3. Samme vare
|
(31) |
Som fastslået i de oprindelige undersøgelser og i den tidligere udløbsundersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:
|
|
(32) |
Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4. |
3. DUMPING
3.1. Indledende bemærkninger
|
(33) |
I den nuværende undersøgelsesperiode fortsatte importen af strygebrætter fra Kina. Ifølge de data, som medlemsstaterne indberettede til Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6 (»databasen i henhold til artikel 14, stk. 6«), tegnede importen af strygebrætter fra Kina sig for ca. 6 % af EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med en markedsandel på 11 % i den oprindelige udløbsundersøgelse (15). I absolutte tal var importmængden betydelig i den nuværende undersøgelsesperiode, og den udviste en stigende tendens i den betragtede periode. |
|
(34) |
Som nævnt i betragtning 21 samarbejdede ingen af de kinesiske eksportører/producenter i forbindelse med undersøgelsen. Den 16. december 2024 underrettede Kommissionen derfor de kinesiske myndigheder om, at den på grund af manglende samarbejdsvilje muligvis ville anvende grundforordningens artikel 18 og basere sine konklusioner om fortsat eller fornyet dumping og skade for så vidt angår eksportører/producenter i Kina på de foreliggende faktiske oplysninger. Kommissionen modtog ingen bemærkninger eller påstande vedrørende anvendelsen af grundforordningens artikel 18 fra GOC. |
|
(35) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 blev konklusionerne i forbindelse med sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysningerne i anmodningen og statistikker baseret på databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. Derudover anvendte Kommissionen også andre kilder til offentligt tilgængelige oplysninger, såsom Verdensbanken, Global Trade Atlas (»GTA«) og databaserne Orbis Bureau van Dijk (»Orbis«) samt Den Internationale Arbejdsorganisations (»ILO's«) statistikker. Kommissionen baserede sig også på resultaterne af den tidligere udløbsundersøgelse samt konklusionerne af antidumpingundersøgelserne vedrørende samme vare indledt af de kompetente myndigheder i USA og Det Forenede Kongerige. |
3.2. Dumping
3.2.1. Procedure for fastsættelse af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a
|
(36) |
Da der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som tydede på, at der forelå væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), indledte Kommissionen undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. |
|
(37) |
Kommissionen fremsendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation, hvad angår anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist. Kommissionen underrettede efterfølgende den 19. december 2024 GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekommer væsentlige fordrejninger i Kina. Der blev ikke modtaget bemærkninger eller påstande vedrørende anvendelsen af grundforordningens artikel 18. |
|
(38) |
I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation foreløbig havde valgt Tyrkiet som et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre mulige egnede lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, første led. |
|
(39) |
Den 19. maj 2025 underrettede Kommissionen ved et notat de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle de faktorer i produktionen, såsom råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes af de eksporterende producenter i produktionen af strygebrætter (»notatet om produktionsfaktorer«). Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier og anmodningen, identificerede Kommissionen desuden Tyrkiet som et muligt repræsentativt land. Kommissionen modtog ingen bemærkninger til notatet om produktionsfaktorer. |
3.2.1.1.
|
(40) |
I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at den normale værdi normalt fastsættes på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet. |
|
(41) |
Dog anføres det i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), at [s]åfremt det fastslås […], at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier, og skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste (salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger betegnes i det følgende »SA&G-omkostninger«). |
|
(42) |
Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation og som følge af GOC's og de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a. |
3.2.1.1.1.
|
(43) |
Kommissionen undersøgte dokumentationen i sagen for at afgøre, om der foreligger væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket gør anvendelsen af hjemmemarkedspriser og -omkostninger i dette land uhensigtsmæssig. Denne analyse omfattede følgende beviser vedrørende de forskellige kriterier, der er relevante for at fastslå, at der foreligger væsentlige fordrejninger. |
|
(44) |
For det første omfattede dokumentationen i anmodningen følgende elementer, der tyder på, at der foreligger væsentlige fordrejninger. |
|
(45) |
Ansøgerne påpegede, at det pågældende marked i vid udstrækning dækkes af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning fra de kinesiske myndigheders side. Ansøgerne bemærkede, at en sådan indflydelse ikke kun omfatter markedet for den undersøgte vare, men også markedet for vigtige råmaterialer (navnlig stål). Efter ansøgernes opfattelse opnås dette af GOC gennem to hovedkanaler, hvoraf den ene omfatter omlægning af sektorens virksomhedsstruktur og den anden udøvelse af kontrol med ledelsen og personalet i individuelle statsejede virksomheder (16). |
|
(46) |
Ansøgerne tog Kommissionens konklusioner i den tidligere udløbsundersøgelse til efterretning og anførte, at leverandører af de vigtigste komponenter i den pågældende vare ejes af den kinesiske stat. I anmodningen bemærkede ansøgerne ikke blot, at producenter af strygebrætter, såsom Hardware (Guangzhou) Co. Ltd, opretholder tætte forbindelser med CCP (17), men henviste også, som fastslået i den tidligere udløbsundersøgelse, til CCP's indflydelse på leverandører af nøglekomponenter til den undersøgte vare (18). |
|
(47) |
Ansøgerne fremhævede også, at den statslige tilstedeværelse i virksomhederne gør det muligt for staten at påvirke priser og omkostninger. De henviste til Kommissionens konklusioner i den tidligere udløbsundersøgelse og anførte, at dette opnås gennem tilstedeværelsen af CCP-celler i både offentlige og private virksomheder (19). Priser og omkostninger påvirkes af forskellige instrumenter såsom en kunstig stigning eller et kunstigt fald i råmaterialeforsyningen eller gennem en prisfastsættelsesmekanisme (20). |
|
(48) |
Ansøgerne anførte desuden, at offentlige politikker eller foranstaltninger diskriminerer til fordel for indenlandske leverandører eller på anden måde påvirker de frie markedskræfter. Ansøgerne bemærkede i denne forbindelse, at »de kinesiske politikker påviseligt er interventionistiske«. Ansøgerne nævnte navnlig politiske foranstaltninger såsom Made in China 2025, »som fastsætter målet om at fremme fremstillingsindustrien [...], og den identificerer rentesubsidier på lån som en form for finansiel støtte, der skal ydes til virksomheder«, og anførte endvidere, at »banker og andre långivere skal støtte disse politikker ved at yde lån til virksomheder, der er aktive i sådanne sektorer« (21). |
|
(49) |
Ansøgerne bemærkede, at sektoren for den undersøgte vare er stærkt påvirket af politiske foranstaltninger vedrørende stål, som er det vigtigste råmateriale til fremstilling af strygebrætter. I den forbindelse bemærkede ansøgerne »regeringens overordnede kontrol, som er en hindring for de frie markedskræfter i stålsektoren« (22). |
|
(50) |
Derudover henviste ansøgerne til den manglende eller diskriminerende anvendelse af eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs-, selskabs- og formueret. Ansøgerne henviste til Kommissionens konklusioner i den tidligere udløbsundersøgelse, hvori det hedder, at »sektoren for den pågældende vare er omfattet af de »top-down«-fordrejninger, der følger af den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueret« (23). |
|
(51) |
Ansøgerne påpegede endvidere fordrejningerne af lønomkostningerne i sektoren for den undersøgte vare og dens råmaterialer i Kina med henvisning til den tidligere udløbsundersøgelse, hvori det blev fastslået, at »lønomkostningerne skævvrides i sektoren for fremstilling af strygebrætter og i sektorerne for strygebrætters vigtigste komponenter« (24). |
|
(52) |
Endelig anførte ansøgerne, at adgangen til finansiering fordrejes til fordel for producenterne af den undersøgte vare. Ansøgerne anførte navnlig, at »det finansielle systems funktion er kendetegnet ved statslig tilstedeværelse, både på låntagnings- og udlånssiden, samt ved, at der ikke findes normale markedsmekanismer såsom effektive og gennemsigtige procedurer for konkurs og udtræden af markedet« (25). |
|
(53) |
For det andet fandt Kommissionen i nylige undersøgelser vedrørende sektoren for den undersøgte vare eller stålsektoren, idet stål er det vigtigste råmateriale, der anvendes til fremstilling af strygebrætter, i Kina (26), at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). I undersøgelserne fandt Kommissionen, at der er en væsentlig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering, der er i overensstemmelse med markedsprincipperne (27). Navnlig konkluderede Kommissionen, at der i stålsektoren ikke kun eksisterer en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led (28), men at GOC også er i stand til at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led (29). Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgreb på de finansielle markeder og i forsyningen af råmaterialer og inputmaterialer yderligere forstærker den fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne kanaliseres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af GOC, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (30). Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især når der derved opretholdes insolvente virksomheder, og når der tildeles brugsrettigheder til jord i Kina (31). På samme måde fandt Kommissionen fordrejninger af lønomkostningerne i stålsektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led (32), samt fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig vedrørende adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina (33). |
|
(54) |
For det tredje konkluderede Kommissionen i den seneste udløbsundersøgelse vedrørende den undersøgte vare (34), at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen er ikke bekendt med nogen større strukturelle ændringer i Kina generelt og/eller i den relevante sektor i særdeleshed, der kan påvirke denne konklusion. |
|
(55) |
For det fjerde pegede yderligere beviser i rapporten, som Kommissionen udarbejdede i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), på, at der også forekom væsentlige fordrejninger i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(56) |
For det femte har hverken GOC eller de eksporterende producenter fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse. |
|
(57) |
I betragtning af ovenstående viste den tilgængelige dokumentation, at priserne på eller omkostningerne i forbindelse med den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, da de påvirkes af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold deri. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). |
3.2.1.1.2.
|
(58) |
Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:
|
|
(59) |
Som forklaret i betragtning 39 har Kommissionen udstedt et notat til sagsakterne om kilderne til fastsættelse af den normale værdi, nemlig notatet om produktionsfaktorer af 19. maj 2025. Dette notat beskrev de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier. I notatet om produktionsfaktorer underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at betragte Tyrkiet som et egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a. |
|
(60) |
I notatet om produktionsfaktorer udpegede Kommissionen Tyrkiet som et land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. at det på grundlag af bruttonationalindkomsten af Verdensbanken klassificeres som »mellemindkomstland i den øverste halvdel«, hvor det var kendt, at der foregik produktion af den undersøgte vare. |
|
(61) |
Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger vedrørende det udpegede land i dette notat. |
|
(62) |
Kommissionen analyserede nøje alle relevante oplysninger, der var tilgængelige i sagens akter, vedrørende produktionsfaktorer i det potentielle repræsentative land og bemærkede følgende:
|
|
(63) |
I lyset af ovenstående betragtninger underrettede Kommissionen med notatet om produktionsfaktorer de interesserede parter om, at den agtede at anvende Tyrkiet som et egnet repræsentativt land i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, med henblik på at tilvejebringe ikkefordrejede priser eller referenceværdier til beregning af den normale værdi. |
|
(64) |
Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i at anvende Tyrkiet som repræsentativt land. |
|
(65) |
Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. |
|
(66) |
Da det blev fastslået, at Tyrkiet var det eneste tilgængelige, egnede repræsentative land på grundlag af alle ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum. |
|
(67) |
På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Tyrkiet de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land. |
|
(68) |
Kommissionen modtog ingen bemærkninger fra interesserede parter i denne forbindelse. |
|
(69) |
I notatet om produktionsfaktorer anførte Kommissionen de produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med de eksporterende producenters produktion af den undersøgte vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå offentligt tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. |
|
(70) |
Kommissionen anførte ligeledes, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende GTA til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, herunder især råmaterialer. Desuden anførte Kommissionen, at den ville anvende TURKSTAT til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger vedrørende arbejdskraft og energi (38). Med hensyn til energi viste den tidligere undersøgelse, at mængderne af elektricitet og naturgas, der forbruges under produktionen af strygebrætter, er ubetydelige. I forbindelse med denne undersøgelse vil energiomkostningerne derfor igen blive betragtet som ubetydelige (39). |
|
(71) |
I lyset af de oplysninger, der indgik i anmodningen, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): Tabel 1 Produktionsfaktorer for strygebrætter
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3.2.1.1.3.
|
(72) |
Et strygebræt er normalt et stykke hårdt, smalt, fladt materiale, der er beskyttet af en varmesikret stofbeklædning, ofte med foldeben, som beklædningsgenstande eller linned kan stryges på. Ifølge definitionen af den undersøgte vare, som er omfattet af denne undersøgelse, kan den også omfatte en suge- og/eller varme- og/eller blæsefunktion, ærmebrætter og andre dele. Det primære råmateriale, der anvendes i strygebrætter, er metal, hovedsagelig stål (metalplader, rør og tråd). Andre råmaterialer, der anvendes til fremstilling af strygebrætter, omfatter maling/belægning, plastdele, skum og stof. |
|
(73) |
Omkostningsstrukturen varierer afhængigt af, hvilken type bræt der er tale om, f.eks. indeholder dyre strygebrætter andre typer af materiale end simple strygebrætter. Kommissionen baserede sig på anmodningen om en fornyet undersøgelse med henblik på at præcisere de produktionsfaktorer, der blev anvendt til produktionen af strygebrætter. Som nævnt ovenfor fremsatte ingen af de interesserede parter bemærkninger i denne forbindelse. |
|
(74) |
For at fastsætte den ikkefordrejede pris på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag 1 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (41). Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i betragtning 43-57 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af forekomsten af væsentlige fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger dokumentation for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Efter at have udelukket importen fra Kina til det repræsentative land var importmængden fra andre tredjelande fortsat repræsentativ. |
|
(75) |
Normalt bør priserne på indenlandsk transport også lægges til disse importpriser. På baggrund af konklusionerne i betragtning 87-89 samt arten af denne udløbsundersøgelse, som fokuserer på at konstatere, om dumping fortsat fandt sted i den nuværende undersøgelsesperiode eller kunne opstå igen snarere end at fastslå dens nøjagtige omfang, besluttede Kommissionen imidlertid, at justeringer for indenlandsk transport var unødvendige. Sådanne justeringer ville kun medføre en forhøjelse af den normale værdi og som følge heraf en højere dumpingmargen. |
3.2.1.1.4.
|
(76) |
Tyrkiets statistiske institut offentliggør detaljerede oplysninger om lønninger i forskellige økonomiske sektorer i Tyrkiet. Kommissionen anvendte de seneste tilgængelige statistikker for 2022 for gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger i stålsektoren fra den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, almindeligvis benævnt NACE, som omfatter arbejdskraftomkostninger i stålfremstillingssektoren, dvs. NACE-kode C-259 Fremstilling af andre færdige metalprodukter (42). |
3.2.1.1.5.
|
(77) |
Ifølge anmodningen om en fornyet undersøgelse er den energi (elektricitet og naturgas), der forbruges under produktionsprocessen for strygebrætter, ubetydelig. Dette blev bekræftet af konklusionerne af den tidligere udløbsundersøgelse, som ikke blev anfægtet i den nuværende undersøgelse. Da undersøgelsen ikke afdækkede oplysninger, der modsagde disse konklusioner, blev de accepteret, og i forbindelse med denne undersøgelse blev energiomkostningerne derfor anset for ubetydelige. |
3.2.1.1.6.
|
(78) |
I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal den beregnede normale værdi [...] indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovennævnte produktionsfaktorer. |
|
(79) |
For at fastsætte en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger og i betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra de eksporterende producenters side anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. På grundlag af data fra ansøgerne fastsatte Kommissionen derfor forholdet mellem de indirekte produktionsomkostninger og de samlede produktions- og arbejdskraftomkostninger. Denne procentsats blev derefter anvendt på den ikkefordrejede værdi af produktionsomkostningerne med henblik på at opnå en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger, afhængig af den fremstillede vare. Da der ikke forelå offentligt tilgængelige oplysninger for tyrkiske producenter af strygebrætter, blev SA&G-omkostningerne og fortjenesten fastsat på grundlag af oplysningerne i de sektorstatistikker, som den tyrkiske centralbank havde offentliggjort, nemlig på grundlag af de seneste tilgængelige statistikker (2023) for C-259 Fremstilling af andre færdige metalvarer. |
3.2.1.1.7.
|
(80) |
På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Da de kinesiske producenter/eksporterende producenter ikke samarbejdede, kunne det ikke fastslås, hvilke strygebrætmodeller, der blev fremstillet i Kina. Kommissionen baserede sig på oplysningerne fra ansøgerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik herpå identificerede ansøgerne seks modeller af strygebrætter, herunder både dyre strygebrætter og simple strygebrætter Den normale værdi blev fastsat for disse modeller efter den metode, der er beskrevet i betragtning 81-83. |
|
(81) |
Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Eftersom de eksporterende producenter ikke samarbejdede, benyttede Kommissionen sig af oplysningerne fra ansøgerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse vedrørende anvendelsen af hver faktor (materialer og arbejdskraft) til produktionen af strygebrætter. |
|
(82) |
Efter at have fastsat de ikkefordrejede produktionsomkostninger tilføjede Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostningerne og fortjenesten som angivet i betragtning 78. Kommissionen lagde følgende elementer til de ikkefordrejede produktionsomkostninger:
|
|
(83) |
På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). |
|
(84) |
Da ingen af de kinesiske eksporterende producenter samarbejdede, og Kommissionen derfor ikke havde oplysninger om varesortimentet for hverken hjemmemarkedet eller eksporten til Unionen, fastsatte Kommissionen også en landsdækkende normal værdi ved at beregne gennemsnittet af de normale værdier pr. varetype. |
3.2.1.2.
|
(85) |
Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, blev eksportprisen for al import fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger. Eksportprisen blev baseret på oplysninger fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, og justeret til »free on board«-niveauet (»fob«) ved at fratrække håndtering og søtransport på grundlag af dokumentationen i anmodningen om en fornyet undersøgelse (43). Eftersom importmængder indberettes i kilo i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, konverterede Kommissionen de indberettede tal til stk. (enheder) ved hjælp af den omregningsnøgle, der blev fastsat i den tidligere udløbsundersøgelse (44), jf. betragtning 8. |
|
(86) |
Kommissionen har ingen detaljerede oplysninger om varesortimentet på grund af manglende samarbejdsvilje fra eksporterende producenter fra Kina, og tallene fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6 omfatter alle strygebrætter uden at skelne mellem varetyper. Kommissionen anvendte derfor også eksportpriserne pr. varetype fra de pristilbud, der var anført i anmodningen (45), justeret til fob-niveauet på samme grundlag som oplysningerne fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. Anmodningen indeholdt ingen dokumentation for interne transportomkostninger i Kina, så fob-prisen blev anvendt som erstatning for prisen ab fabrik. På baggrund af konklusionerne i betragtning 87-89 samt arten af denne udløbsundersøgelse, som fokuserer på at fastslå, om der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode eller kunne opstå igen snarere end at fastslå dennes nøjagtige omfang, besluttede Kommissionen, at det var unødvendigt at fratrække omkostninger ved indenlandsk transport, da dette blot ville resultere i en øget eksportpris og dermed en højere dumpingmargen. |
3.2.1.3.
|
(87) |
Kommissionen sammenlignede den gennemsnitlige beregnede landsdækkende normale værdi, der var fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med eksportprisen ab fabrik som fastsat ovenfor. På dette grundlag var den vejede gennemsnitlige dumpingmargen udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, på over 10 %. |
|
(88) |
Kommissionen sammenlignede også eksportpriserne baseret på anmodningen om en fornyet undersøgelse med de normale værdier, der blev fastsat for de tilsvarende varetyper som fastsat i denne undersøgelse. På det grundlag varierer dumpingmargenerne, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, mellem 37 % og 104 % afhængig af varetypen. |
|
(89) |
Det blev derfor konkluderet, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode. |
4. SANDSYNLIGHED FOR FORNYET DUMPING
|
(90) |
I forlængelse af konstateringen af, at der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Følgende yderligere indikatorer blev analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft. |
4.1. Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina
|
(91) |
Ingen af de kinesiske eksportører/producenter indgav oplysninger om den faktiske produktionskapacitet i Kina. Der findes heller ingen offentligt tilgængelige specifikke oplysninger om strygebrætter, såsom statistikker eller markedsundersøgelser, og konklusionerne måtte derfor baseres på ansøgernes oplysninger i anmodningen om en fornyet undersøgelse og på konklusionerne af den tidligere udløbsundersøgelse, som værende de faktisk foreliggende oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. |
|
(92) |
Ifølge oplysningerne i anmodningen har de kinesiske producenter en overskydende produktionskapacitet (46). De beviser, som ansøgerne fremlagde i anmodningen, var baseret på den tidligere udløbsundersøgelse og blev bekræftet af konklusionerne i den seneste rapport fra USA's ITC (den amerikanske kommission for international handel) fra august 2021 (tredje undersøgelse af afgørelsen om antidumpingtold). Sidstnævnte viser, at de kinesiske producenter har kapacitet til yderligere at øge eksporten af den pågældende vare ved at omlægge produktionen mellem de eksisterende produktionslinjer afhængigt af efterspørgslen. De eksportdata, der blev anvendt i rapporten fra ITC, viste allerede, at de kinesiske producenter mellem 2015 og 2020 var de største globale eksportører af andre metalmøbler, hvilket omfatter strygebrætter og andre varer i samme generelle varekategori. De tegnede sig for mellem 46 % og 56 % af den globale eksport af disse varer (47). Ifølge ansøgerne og på grundlag af den seneste rapport skyldes denne overkapacitet desuden den fordrejende støtte fra GOC og overkapaciteten for det vigtigste input, dvs. stål. |
|
(93) |
Ud fra konklusionerne i den tidligere udløbsundersøgelse, som ikke blev anfægtet i løbet af den nuværende undersøgelse, kan kinesiske producenter desuden nemt installere yderligere produktionskapacitet, fordi fremstillingsprocessen hovedsagelig er baseret på arbejdskraft. Kinesiske producenter af strygebrætter fremstiller desuden også andre metalprodukter på produktionslinjer, som let kunne anvendes til fremstilling af strygebrætter. Dette gør det muligt for kinesiske producenter at øge produktionen af strygebrætter ved at omlægge produktionen mellem de eksisterende produktionslinjer, afhængigt af efterspørgslen. En sådan kapacitetsforøgelse kræver ikke væsentlige investeringer eller færdigheder, og det er derfor let at omlægge mellem forskellige varer. Den nuværende undersøgelse afdækkede ikke nogen oplysninger, der kunne rejse tvivl om disse konklusioner. |
|
(94) |
På dette grundlag blev det i den tidligere udløbsundersøgelse konkluderet, at der er en høj produktionskapacitet i Kina, som dækker ca. 100 % af EU-forbruget, og som let kan øges yderligere (48). Den nuværende undersøgelse afdækkede ikke nogen oplysninger, der kunne rejse tvivl om disse konklusioner. |
4.2. EU-markedets tiltrækningskraft
|
(95) |
Analysen af den kinesiske eksport viste, at trods de gældende antidumpingforanstaltninger er EU-markedet fortsat et af de vigtigste eksportmarkeder for kinesiske strygebrætter. |
|
(96) |
Dette bekræftes af, at den kinesiske markedsandel i den nuværende undersøgelsesperiode stadig var på 6 % trods de gældende antidumpingforanstaltninger. Dette viser tydeligt, at EU-markedet fortsat er et attraktivt marked for kinesiske strygebrætproducenter, og at importen fra Kina sandsynligvis vil stige, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. |
|
(97) |
I august 2021 meddelte det amerikanske handelsministerium inden for rammerne af den tredje udløbsundersøgelse i USA (49) efter den første (50) og anden (51) udløbsundersøgelse som følge af den oprindelige antidumpingundersøgelse, der blev indledt i 2003, og hvorved der indførtes antidumpingtold på strygebrætter fra Kina på mellem 9,47 % og 157,68 %, at antidumpingtolden på strygebrætter fra Kina ville fortsætte i yderligere fem år. |
|
(98) |
Ud over denne told har strygebrætter importeret fra Kina siden den 24. september 2018 været pålagt en yderligere værditold på 10 % i USA, som blev yderligere forhøjet til en værditold på 25 % pr. 10. maj 2019 (52). |
|
(99) |
På grund af ændrede omstændigheder besluttede det amerikanske handelsministerium efter en fornyet undersøgelse af antidumpingtolden vedrørende importen af strygebrætter fra Kina, der oprindeligt blev indledt i 2022, den 19. april 2023 ikke at ophæve afgørelsen om indførelse af en sådan told (53). |
|
(100) |
Tilsvarende fastslog Det Forenede Kongeriges Trade Remedy Authority, at man skulle overtage EU's antidumpingtold på strygebrætter med oprindelse i Kina. Derfor blev der indført antidumpingtold på import fra Kina af strygebrætter til Unionen, dvs. den told, der i øjeblikket gælder i Unionen, blev overført til import fra Kina af strygebrætter til Det Forenede Kongerige (54). |
|
(101) |
Disse foranstaltninger i USA og Det Forenede Kongerige begrænser de kinesiske producenters eksportmarkeder, hvilket gør det sandsynligt, at de vil øge deres eksport til Unionen, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov at udløbe. |
4.3. Konklusion
|
(102) |
I betragtning af konklusionerne vedrørende fortsat dumping i den nuværende undersøgelsesperiode, jf. betragtning 87-89, og den sandsynlige udvikling i eksporten, hvis foranstaltningerne udløber, jf. betragtning 91-101, konkluderede Kommissionen, at der er stor sandsynlighed for, at udløbet af antidumpingforanstaltningerne over for importen fra Kina vil føre til fortsat dumping. |
5. SKADE
5.1. Definition af EU-erhvervsgren og EU-produktion
|
(103) |
Den samme vare blev fremstillet af 11 EU-producenter i den betragtede periode. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1. |
|
(104) |
Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til ca. 3,7 mio. enheder. Kommissionen fastsatte dette tal på grundlag af oplysninger fra ansøgeren, som blev krydstjekket med de kontrollerede oplysninger fra virksomhederne i stikprøven. EU-producenter, der blev udtaget til at indgå i stikprøven tegnede sig for 55 % af den samlede EU-produktion af samme vare, jf. betragtning 17. |
5.2. EU-forbruget
|
(105) |
EU-forbruget blev fastsat ud fra den importmængde, der blev registreret i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, samt EU-erhvervsgrenens salgsmængde i Unionen som fremlagt af ansøgeren. Disse salgsmængder blev krydstjekket og ajourført, hvor det var nødvendigt, for så vidt angår efterprøvede oplysninger fra EU-producenterne i stikprøven. Eftersom importmængder indberettes i kilo i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, konverterede Kommissionen de indberettede tal til stk. (enheder) ved hjælp af den omregningsnøgle, der blev fastsat i den tidligere udløbsundersøgelse (55), jf. betragtning 8. |
|
(106) |
I den betragtede periode udviklede EU-forbruget sig således: Tabel 2 EU-forbrug (enheder)
|
||||||||||||||||||||||||||
|
(107) |
I løbet af den betragtede periode faldt EU-forbruget med 12 %. Størstedelen af dette prisfald fandt sted mellem 2020 og 2022. Faldet fra 2021 til 2023 fandt sted i en periode med stigende priser for at dække den pludselige stigning i omkostningerne til inputmaterialer, hovedsagelig stål, efter udbruddet af krigen i Ukraine (56). Forbruget steg en smule igen i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med hele 2023. |
5.2.1. Importen til Unionen fra Kina
|
(108) |
I den betragtede periode udviklede importen til Unionen fra Kina samt markedsandelen sig således: Tabel 3 Importmængde (enheder) og markedsandel
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(109) |
Importen faldt med 45 % mellem 2020 og 2022, men steg igen, også i den nuværende undersøgelsesperiode Samlet faldt den med 35 % i den betragtede periode. Markedsandelen for importen fra Kina forblev dog forholdsvis stabil og faldt fra 7 % i 2020 til 5 % i 2021, hvorefter den steg igen til 6 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Selv om de samlede importmængder faldt, hvilket også afspejler mønstret for EU-forbruget, jf. betragtning 107, forblev markedsandelen for importen fra Kina betydelig i hele den betragtede periode. |
|
(110) |
På grund af manglende samarbejdsvilje fra de eksporterende producenters side foreligger der ikke oplysninger om de varetyper, der importeres fra Kina. Kommissionen tog derfor hensyn til de forskellige Taric-toldkoder, under hvilke importen af den undersøgte vare fra Kina blev registreret, jf. betragtning 30. På grundlag heraf bestod mellem 80 % og 95 % af de strygebrætter, der blev importeret fra Kina, i den betragtede periode af stål (Taric 7323 93 00 10 og 7323 99 00 10) (57). Blandt disse steg importmængden under den relevante Taric-kode for rustfrit stål (7323 93 00 10) i den betragtede periode fra 19 % af den samlede importmængde i 2020 til 36 % i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med et fald fra 75 % til 59 % af de samlede importmængder for Taric-koden, der omfatter andet stål (7323 99 00 10). |
5.2.2. Priser på importen fra det pågældende land og prisunderbud
|
(111) |
På grund af manglende samarbejdsvilje hos de kinesiske eksporterende producenter måtte den gennemsnitlige pris fra Kina fastsættes på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, dvs. på grundlag af oplysningerne i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, og ved anvendelse af den samme omregningsnøgle, jf. betragtning 105. Prisunderbuddet for importen i forhold til EU-erhvervsgrenens priser blev fastsat under hensyntagen til oplysningerne fra ansøgerne og de stikprøveudtagne EU-producenter. |
|
(112) |
Den vejede gennemsnitlige pris på import til Unionen fra Kina udviklede sig i den undersøgte periode således: Tabel 4 Importpriser (EUR/stk.)
|
||||||||||||||||||||||||||
|
(113) |
Importpriserne fra Kina steg med 56 % i den betragtede periode. Importmængderne steg navnlig for varetyper, hvortil der anvendes rustfrit stål, der er omfattet af HS-kode 7323 93 00 (Taric 7323 93 00 10), og som giver højere priser end varetyper importeret under 7323 99 00 (Taric 7323 99 00 10). Importmængderne for sidstnævnte faldt i den betragtede periode, jf. betragtning 110. |
|
(114) |
For at fastlægge prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode blev de stikprøveudtagne EU-producenters vejede gennemsnitlige salgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik-niveau (dvs. uden fragtomkostninger i Unionen og efter fradrag af nedslag og rabatter), sammenlignet for hver varetype med de tilsvarende vejede gennemsnitlige importpriser, jf. betragtning 111, på cif-basis, hvorefter toldafgifter og antidumpingtold blev lagt oveni. |
|
(115) |
Sammenligningen viste, at importen fra Kina underbød EU-erhvervsgrenens priser med 4 %, udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters omsætning i den nuværende undersøgelsesperiode. Når den gældende antidumpingtold blev trukket fra, udgjorde underbudsmargenen 26 %. |
5.3. Import fra andre tredjelande end Kina
|
(116) |
Importen af strygebrætter fra andre tredjelande end Kina kom hovedsagelig fra Tyrkiet, Ukraine og Indien. |
|
(117) |
Den (aggregerede) importmængde til Unionen samt markedsandelen og prisudviklingen for importen af strygebrætter fra andre tredjelande udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 5 Import fra tredjelande
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(118) |
Importmængden fra alle tredjelande, der ikke er omfattet af foranstaltninger, var samlet på ca. 1,8 mio. stk. i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket svarer til en markedsandel på 35 %. Størstedelen af denne import kom fra Tyrkiet og Ukraine. I hele den betragtede periode faldt importmængden fra alle tredjelande, der ikke er omfattet af foranstaltninger, fra 41 % i 2020 til 32 % i 2023, før den steg en smule til 35 % i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(119) |
Importen fra Tyrkiet forblev generelt stabil i den betragtede periode og svingede mellem 0,9 og 1,1 mio. stk. om året. Den samlede import beløb sig til 1,1 mio. stk. i 2020 og 1,0 mio. i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(120) |
I modsætning hertil faldt importen fra Ukraine fra 1,0 mio. stk. til 0,5 mio. stk. i 2023. Det største fald indtraf fra 1,0 mio. i 2021 til mindre end 0,6 mio. stk. i 2022, hvilket afspejlede udbruddet af krigen i Ukraine. I den nuværende undersøgelsesperiode begyndte importen fra Ukraine at stige igen. |
|
(121) |
Importen fra Indien forblev forholdsvis stabil på ca. 0,2 mio. stk. årligt i den betragtede periode. Importmængden fra andre tredjelande var lav og faldt fra 0,2 mio. stk. til 0,1 mio. stk. i den betragtede periode. |
|
(122) |
Med hensyn til markedsandel udmøntede de tendenser, der er beskrevet ovenfor, sig i en stigning på 1 procentpoint fra 18 % i 2020 til 19 % i den nuværende undersøgelsesperiode for så vidt angår Tyrkiet og et fald fra en markedsandel på 17 % i 2020 til 12 % i den nuværende undersøgelsesperiode for så vidt angår Ukraine. Indiens markedsandel forblev stabil på omkring 3 % i den betragtede periode. Markedsandelen for de resterende tredjelande faldt fra 3 % i 2020 til 2 % i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(123) |
Den gennemsnitlige pris på importen fra Tyrkiet faldt fra 9 EUR/stk. i 2020 til 11,6 EUR/stk. i den nuværende undersøgelsesperiode. I samme periode steg gennemsnitsprisen på importen fra Ukraine en smule fra 11 EUR/stk. til 14 EUR/stk., mens gennemsnitsprisen på importen fra Indien steg fra 8,99 EUR til 19,36 EUR/stk. |
5.4. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation
5.4.1. Generelle bemærkninger
|
(124) |
Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode. |
|
(125) |
Som nævnt i betragtning 17 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. |
|
(126) |
Med henblik på vurderingen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af oplysningerne i det spørgeskema, som ansøgerne havde indsendt, samt dataene i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. |
|
(127) |
De makroøkonomiske indikatorer er produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse og produktivitet. |
|
(128) |
De mikroøkonomiske indikatorer er gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast. |
5.4.2. Makroøkonomiske indikatorer
5.4.2.1.
|
(129) |
Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 6 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(130) |
Den samlede EU-produktion forblev stabil i den betragtede periode og steg kun med 6 % i 2022, svarende til 4,0 mio. stk., men faldt i 2023 og i den nuværende undersøgelsesperiode, hvor den var på omtrent samme niveau som i 2020. Produktionen toppede i 2022 efter udviklingen i salgsmængden, som vises i næste afsnit. Produktionskapaciteten forblev uforandret i hele den betragtede periode. |
5.4.2.2.
|
(131) |
EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 7 Salgsmængde og markedsandel (stk.)
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(132) |
EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet forblev stort set stabil med små udsving i den betragtede periode. Efter en stigning fra 3,2 mio. stk. i 2021 til 3,4 mio. stk. i 2022 faldt salgsmængden igen til 3,3 mio. stk. i 2023 og var i den nuværende undersøgelsesperiode på omtrent samme niveau som i 2020, nemlig 3,2 mio. stk. EU-erhvervsgrenens markedsandel fulgte tendensen i salget, idet den steg i 2022 og 2023 og faldt igen i den nuværende undersøgelsesperiode, og den steg samlet set med 15 % i den betragtede periode. |
|
(133) |
Mens salgsmængden forblev på nogenlunde samme niveau i den betragtede periode, steg EU-erhvervsgrenens markedsandel med 9 procentpoint til 59 %. Dette skyldes det generelt let faldende EU-forbrug, jf. betragtning 107. |
5.4.2.3.
|
(134) |
EU-erhvervsgrenens produktions- og salgsmængde forblev stabil, mens forbruget faldt en smule, hvilket førte til en stigning i EU-erhvervsgrenens markedsandel. EU-erhvervsgrenens beskæftigelse forblev stabil i hele den betragtede periode. På dette grundlag kan det konkluderes, at EU-erhvervsgrenen bevarede, men ikke øgede sin position med hensyn til produktion og salg på et let faldende marked i den betragtede periode. |
5.4.2.4.
|
(135) |
Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 8 Beskæftigelse og produktivitet
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(136) |
Beskæftigelsen svingede en smule, men forblev generelt stabil i den betragtede periode. Mere specifikt var der et fald i beskæftigelsen fra 2020 til 2021 efterfulgt af en stigning i 2022 til det højeste niveau. Derefter faldt antallet af ansatte igen til samme niveau som i 2020, hvilket også afspejlede den lavere produktions- og salgsmængde i 2023 og den nuværende undersøgelsesperiode i forhold til 2022. |
|
(137) |
Produktiviteten, målt som output (stk.) pr. ansat pr. år, forblev forholdsvis stabil med mindre udsving. Med udgangspunkt i 2020 steg den en smule i 2022 og faldt igen til 2020-niveauet i den nuværende undersøgelsesperiode. |
5.4.2.5.
|
(138) |
Dumpingen fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode på et betydeligt niveau. De kinesiske eksporterende producenter fortsatte også med at underbyde EU-erhvervsgrenens salgspriser i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(139) |
På trods af de gældende antidumpingforanstaltninger forblev importen fra Kina samtidig betydelig og tegnede sig for mellem 5 % og 7 % af markedsandelen i den nuværende undersøgelsesperiode. Størrelsen af den faktiske dumpingmargen fra Kina havde derfor fortsat en virkning på EU-erhvervsgrenen og kan ikke betragtes som ubetydelig. |
|
(140) |
Selv om der stadig fandt dumping sted i forbindelse med importen fra Kina, viser analysen af skadesindikatorerne imidlertid, at de gældende foranstaltninger havde en beskyttende virkning og en samlet positiv indvirkning på EU-erhvervsgrenen. |
5.4.3. Mikroøkonomiske indikatorer
5.4.3.1.
|
(141) |
De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 9 Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen (EUR/stk.)
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(142) |
Gennemsnitspriserne steg med 33 % mellem 2020 og den nuværende undersøgelsesperiode. Denne stigning følger den kraftige stigning i produktionsomkostningerne, navnlig for det vigtigste inputmateriale, nemlig stål, som følge af udbruddet af krigen i Ukraine (58). EU-erhvervsgrenen formåede at hæve priserne, også i forbindelse med en generel stigning i inflationen i Unionen som følge af afbrydelsen i forsyningskæderne efter udbruddet af krigen i Ukraine. Denne tendens i prisstigningerne efter stigningen i omkostningerne til inputmaterialer sluttede imidlertid i løbet af 2023. I den nuværende undersøgelsesperiode hævede EU-erhvervsgrenen ikke længere prisniveauet, selv i en situation med stigende import, jf. betragtning 109 og 118. Priserne faldt endda en smule i forhold til 2023. |
5.4.3.2.
|
(143) |
De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 10 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat
|
||||||||||||||||||||||||||
|
(144) |
De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger steg støt i den betragtede periode, samlet set med ca. 30 %. Denne stigning afspejler den overordnede tendens i Unionen med stigende nominelle lønninger som reaktion på stigende leveomkostninger, herunder energiomkostninger, navnlig efter udbruddet af krigen i Ukraine (59). |
5.4.3.3.
|
(145) |
De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 11 Lagerbeholdninger
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(146) |
Lagerbeholdningerne udtrykt i procent af produktionsmængden forblev generelt stabile i den betragtede periode med en stigning i slutlagrene fra 3 % i 2022 til 4 % i 2023. |
5.4.3.4.
|
(147) |
De stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 12 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(148) |
Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. I den betragtede periode svingede EU-erhvervsgrenens rentabilitet. Den steg først mellem 2020 og 2021 fra 3,69 % til 4,61 %, faldt derefter i 2022 til 3,27 % og steg igen i 2023 til 6,85 %. I den nuværende undersøgelsesperiode faldt rentabiliteten en smule til 6,52 %. Samlet set steg rentabiliteten fra 3,69 % i 2020 til 6,52 % i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket udgjorde en stigning på 2,83 procentpoint. På trods af den stigende tendens nåede fortjenstniveauet ikke op på den målfortjeneste, der blev anset for tilstrækkelig for denne erhvervsgren i den tidligere udløbsundersøgelse (dvs. 7,0 %) (60), undtagen i 2023, hvor rentabilitetsniveauerne lå tæt på denne tærskel. Dette skyldes hovedsagelig stigningen i produktionsomkostningerne, jf. betragtning 142 som var mere udtalt fra 2020 til 2022 end stigningen i salgspriserne i samme periode. I 2023 og i den nuværende undersøgelsesperiode vendte denne tendens, og salgspriserne steg hurtigere end omkostningerne, hvilket også afspejledes i rentabiliteten i disse år, som steg betydeligt i forhold til 2022. |
|
(149) |
Nettolikviditeten fra driftsaktiviteterne fulgte samme udvikling som rentabiliteten. Nettolikviditeten faldt mellem 2020 og 2022 og især mellem 2021 og 2022. Dette skete i en periode med stigende salgspriser, men også stigende produktionsomkostninger. Fra 2023 og fremefter forbedredes nettolikviditeten og var også væsentligt højere end i begyndelsen af den betragtede periode. |
|
(150) |
Samlet set faldt de årlige investeringer med ca. 50 % mellem 2020 og 2022. Efter dette kraftige fald steg investeringsniveauerne igen i 2023 og i den nuværende undersøgelsesperiode, men forblev dog på et relativt lavt niveau. I forhold til 2020 var der således stadig et fald på 43 %. I den tidligere udløbsundersøgelse bemærkede Kommissionen, at der forud for de store årlige investeringer var den høje fortjeneste (61). Dette bekræftes i den nuværende udløbsundersøgelse. Den lave fortjeneste i begyndelsen af den betragtede periode blev efterfulgt af et faldende antal årlige investeringer, hvilket førte til en betydelig reduktion af EU-erhvervsgrenens investeringsaktiviteter. |
|
(151) |
Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Mellem 2020 og 2022 steg procentdelen, idet den bogførte nettoværdi af investeringerne faldt, mens fortjenesten forblev stabil. Fra 2023 og fremefter var investeringsafkastet den højeste, samtidig med at de årlige investeringer steg. Dette viser, at EU-erhvervsgrenen var i stand til og villig til at øge investeringerne, når rentabiliteten var tilstrækkelig høj. |
5.5. Konklusion vedrørende skade
|
(152) |
De vigtigste skadesindikatorer som markedsandel, salgspriser samt rentabilitet og andre finansielle indikatorer såsom investeringer, udviste en positiv tendens. Ingen af skadesindikatorerne udviste væsentlige negative tendenser. Rentabiliteten lå imidlertid et godt stykke under målfortjenesten på 7 % indtil 2022 og nåede kun lige op omkring denne tærskel i 2023 og i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(153) |
EU-erhvervsgrenens kapacitet til at øge sine salgspriser var begrænset på grund af illoyal konkurrence fra importen fra Kina, som på trods af de gældende antidumpingforanstaltninger steg i mængde i den nuværende undersøgelsesperiode til priser, der underbød EU-erhvervsgrenens priser. EU-erhvervsgrenen var således ikke i stand til at hæve sine priser tilstrækkeligt til at kompensere for stigningen i produktionsomkostningerne i den betragtede periode. |
|
(154) |
I lyset af ovenstående kan det konkluderes, at EU-erhvervsgrenens situation ikke forværredes i den betragtede periode, og at foranstaltningerne til en vis grad var effektive, navnlig i en situation med stigende produktionsomkostninger, og fungerede som et sikkerhedsnet, der forhindrede en betydelig stigning i lavprisimporten fra Kina, hvilket gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at opnå en vis fortjeneste og ikke blive tabsgivende. |
|
(155) |
Det konkluderes derfor, at EU-erhvervsgrenen ikke har lidt væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. I betragtning af stigningen i produktionsomkostningerne i den betragtede periode, det lave investeringsniveau og den lave rentabilitet, der, selv om den steg, forblev under målfortjenesten, kan det imidlertid konkluderes, at EU-erhvervsgrenen stadig har brug for tid til at konsolidere sin positive udvikling og derfor stadig befinder sig i en sårbar situation. |
|
(156) |
Overordnet set konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5, i den nuværende undersøgelsesperiode. |
5.6. Sandsynlighed for fornyet skade
5.6.1. Indledende bemærkninger
|
(157) |
På grundlag af resultaterne og konklusionerne i betragtning 152-156 vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der var sandsynlighed for fornyelse af den skade, som oprindeligt var forårsaget af dumpingimporten fra Kina, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. Med henblik herpå undersøgte Kommissionen følgende elementer: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft, de kinesiske eksporterende producenters prisadfærd og sandsynlige prisniveauer ved salg til Unionen, hvis foranstaltningerne ophæves, samt virkningen af fremtidig import på EU-erhvervsgrenens situation. |
5.6.2. Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina
|
(158) |
Baseret på de foreliggende oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 har de kinesiske producenter af strygebrætter en betydelig uudnyttet kapacitet og er i stand til at tilføje yderligere produktionskapacitet, jf. betragtning 91-94. |
5.6.3. EU-markedets tiltrækningskraft
|
(159) |
Som anført i betragtning 95-101 var EU-markedet fortsat attraktivt for importen fra Kina, hvilket ses ved, at den stadig kom ind på EU-markedet i betydelige mængder, der tegnede sig for en markedsandel på 6 % i den nuværende undersøgelsesperiode på trods af de gældende foranstaltninger. |
|
(160) |
Selvom den samlede importmængde faldt i den betragtede periode, jf. betragtning 108, steg importmængden af strygebrætter af rustfrit stål og medførte højere priser end andre varetyper, jf. betragtning 110-113. Denne stigende importtendens forventes at accelerere, hvis foranstaltningerne ophæves. Rustfrit stål er netop et område, hvor producenterne i Kina har en fordel i forhold til udenlandske konkurrenter på grund af vedvarende statslig indgriben, som allerede påpeget i rapporten. |
5.6.4. De kinesiske eksporterende producenters prisadfærd og det sandsynlige prisniveau ved salg til Unionen
|
(161) |
For så vidt angår de sandsynlige prisniveauer for importen fra Kina uden antidumpingforanstaltninger, blev det konkluderet, at importen fra Kina allerede underbød EU-erhvervsgrenen i den nuværende undersøgelsesperiode. Underbudsmargenen uden hensyntagen til antidumpingforanstaltningerne var på 26 %, hvilket blev anset for at være et rimeligt skøn over mulige fremtidige prisniveauer for importen fra Kina, hvis foranstaltningerne ophæves. |
5.6.5. Indvirkning på EU-erhvervsgrenen
|
(162) |
Hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, vil EU-erhvervsgrenen i lyset af ovenstående betragtninger opleve en betydelig stigning i importen fra Kina, som i væsentlig grad vil underbyde EU-erhvervsgrenens priser. Hvis EU-erhvervsgrenen i et forsøg på at forblive rentabel fastholder sit nuværende prisniveau, er det sandsynligt, at den hurtigt vil miste salgsmængde og markedsandel, selv i tilfælde af stigende forbrug. Et tab af salgsmængder ville føre til lavere kapacitetsudnyttelse og en stigning i de gennemsnitlige produktionsomkostninger. Dette ville til gengæld føre til en forværring af EU-erhvervsgrenens finansielle situation og til et fald i dens rentabilitet, som allerede lå under målfortjenesten i den betragtede periode. |
|
(163) |
Hvis EU-erhvervsgrenen alternativt forsøger at matche de lavere priser på importen i et forsøg på at bevare sin salgsmængde og markedsandel, vil dette have en umiddelbar negativ indvirkning på dens rentabilitetsniveau, som i øjeblikket stadig ligger under målfortjenesten. Der ville også være en negativ indvirkning på investeringerne, som under alle omstændigheder ikke var genvundet fuldt ud i den betragtede periode samt en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens finansielle indikatorer. Denne situation vil have en alvorlig indvirkning på EU-erhvervsgrenens evne til videreudvikling. I sidste ende vil dette føre til et fald i salgsmængde og markedsandel og tab af beskæftigelse på EU-markedet. |
5.6.6. Konklusion
|
(164) |
På dette grundlag konkluderedes det, at en situation uden foranstaltninger sandsynligvis vil medføre en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina til skadevoldende priser, og en fornyet væsentlig skade vil være sandsynlig. |
6. UNIONENS INTERESSER
|
(165) |
Kommissionen undersøgte i henhold til grundforordningens artikel 21, om opretholdelsen af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes, forhandlernes, forbrugernes og brugernes interesser. |
|
(166) |
Kommissionen minder om, at i tidligere undersøgelser blev det ikke anset for at være i strid med Unionens interesser at indføre eller opretholde foranstaltninger. Da nærværende undersøgelse er en fornyet undersøgelse med analyse af en situation, hvor der allerede har været gældende antidumpingforanstaltninger, giver det endvidere mulighed for at foretage en vurdering af eventuelle urimelige negative virkninger på de berørte parter af de gældende antidumpingforanstaltninger. På dette grundlag blev det undersøgt, om der til trods for konklusionerne om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade var tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at opretholde foranstaltningerne i dette særlige tilfælde. |
6.1. EU-erhvervsgrenens interesser
|
(167) |
Som anført i betragtning 162 og 163 viste undersøgelsen, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil have en betydelig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen. På den anden side vil en videreførelse af foranstaltningerne gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at fastholde eller endda øge sit nuværende prisniveau og opnå bæredygtige fortjenstmargener og dermed undgå perioder med finansiel forværring. Dette vil gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at fortsætte og øge sine investeringer og dermed fastholde og udvikle sin position på EU-markedet. |
|
(168) |
Det konkluderes derfor, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse at opretholde antidumpingforanstaltningerne. |
6.2. Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers, detailhandleres og forbrugeres (husholdningers) interesser
|
(169) |
Ingen af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Ingen af de andre potentielt interesserede parter gav sig til kende i forbindelse med undersøgelsen. Som i den tidligere undersøgelse gav ingen parter, der repræsenterer slutbrugernes interesser, såsom forbrugerorganisationer, sig til kende eller samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. |
|
(170) |
På grundlag af konklusionerne i den tidligere udløbsundersøgelse var der ingen tegn på, at en opretholdelse af foranstaltningerne ville have en betydelig negativ indvirkning på importørerne eller brugerne, som ville opveje foranstaltningernes positive indvirkning på EU-erhvervsgrenen. Den nuværende undersøgelse afdækkede ikke nogen oplysninger, der modsagde disse resultater. |
|
(171) |
Som anført i betragtning 116 tegnede importen fra andre tredjelande, der ikke er pålagt antidumpingtold, sig desuden for ca. en tredjedel af EU-markedet, hvilket bidrog til priskonkurrence og større udbud på markedet. Det konkluderes derfor, at der ikke er noget, der tyder på, at de gældende foranstaltninger i væsentlig grad påvirkede importørerne af den undersøgte vare eller andre interesserede parter. |
6.3. Konklusion vedrørende Unionens interesser
|
(172) |
På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende grunde vedrørende Unionens interesser til ikke at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger. |
7. ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER
|
(173) |
På grundlag af Kommissionens konklusioner om sandsynligheden for fortsat dumping, sandsynligheden for fornyet skade og Unionens interesser i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende strygebrætter fra Kina opretholdes. |
|
(174) |
For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af individuel antidumpingtold finder kun anvendelse ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina«. |
|
(175) |
Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser ved import, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at efterprøve, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen. |
|
(176) |
Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger som omhandlet i grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og følgelig pålægge en landsdækkende told. |
|
(177) |
De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, gælder for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina, som er fremstillet af de nævnte specifikke retlige enheder. Importen af den undersøgte vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af den toldsats, der gælder for »al anden import med oprindelse i Kina«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser. |
|
(178) |
En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (62). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at benytte den toldsats, der finder anvendelse på den, vil der blive offentliggjort en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende. |
|
(179) |
Statistikker vedrørende strygebrætter udtrykkes ofte i antal enheder. Der er dog ikke anført nogen supplerende enhed for strygebrætter i den kombinerede nomenklatur gengivet i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (63). Det er derfor nødvendigt at fastslå, at ikke kun vægten i kg eller ton, men også antal enheder af strygebrætter, der importeres, skal anføres i erklæringen om overgang til fri omsætning. Der skal angives antal enheder for Taric-kode 3924 90 00 10, 4421 99 99 10, 7323 93 00 10, 7323 99 00 10, 8516 79 70 10 og 8516 90 00 51. |
|
(180) |
Alle de interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale en opretholdelse af de gældende foranstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af disse oplysninger. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. |
|
(181) |
I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 (64) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned. |
|
(182) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordningen (EU) 2016/1036 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af strygebrætter, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 3924 90 00 , ex 4421 99 99 , ex 7323 93 00 , ex 7323 99 00 , ex 8516 79 70 og ex 8516 90 00 (Taric-kode 3924 90 00 10, 4421 99 99 10, 7323 93 00 10, 7323 99 00 10, 8516 79 70 10 og 8516 90 00 51) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.
2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for de i stk. 1 omhandlede varer fremstillet af følgende virksomheder:
|
Oprindelsesland |
Virksomhed |
Antidumpingtold (i %) |
Taric-tillægskode |
|
Folkerepublikken Kina |
Foshan City Gaoming Lihe Daily Necessities Co. Ltd, Foshan |
34,9 |
A782 |
|
Folkerepublikken Kina |
Guangzhou Power Team Houseware Co. Ltd, Guangzhou |
39,6 |
A783 |
|
Folkerepublikken Kina |
Since Hardware (Guangzhou) Co., Ltd, Guangzhou |
35,8 |
A784 |
|
Folkerepublikken Kina |
Guangdong Wireking Household Supplies Co. Ltd, Foshan |
18,1 |
A785 |
|
Folkerepublikken Kina |
Zhejiang Harmonic Hardware Products Co. Ltd, Quzhou |
26,5 |
A786 |
|
Folkerepublikken Kina |
Greenwood Houseware (Zhuhai) Ltd, Guangdong |
22,7 |
A953 |
|
Folkerepublikken Kina |
Al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina |
42,3 |
A999 |
3. Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er anført for virksomhederne i stk. 2, er betinget af, at der fremlægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af én af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at den (mængde i kilogram (kg) og i antal enheder) af strygebrætter, der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i Folkerepublikken Kina. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Indtil en sådan faktura fremlægges, anvendes den toldsats, der gælder for alle andre virksomheder.
4. Hvis der indgives en erklæring om overgang til fri omsætning vedrørende den i stk. 1, omhandlede vare, uanset dens oprindelse, angives antallet af enheder af den importerede vare i det relevante felt i erklæringen.
Medlemsstaterne underretter månedligt Kommissionen om antallet af enheder, der importeres under Taric-kode 3924 90 00 10, 4421 99 99 10, 7323 93 00 10, 7323 99 00 10, 8516 79 70 10 and 8516 90 00 51.
5. De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. november 2025.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/1036/oj.
(2) Rådets forordning (EF) nr. 452/2007 af 23. april 2007 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af strygebrætter med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Ukraine (EUT L 109 af 26.4.2007, s. 12, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/452/oj).
(3) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1243/2010 af 20. december 2010 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af strygebrætter med oprindelse i Folkerepublikken Kina produceret af Since Hardware (Guangzhou) Co. Ltd. (EUT L 338 af 22.12.2010, s. 22, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2010/1243/oj).
(4) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 77/2010 af 19. januar 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 452/2007 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af strygebrætter med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina (EUT L 24 af 28.1.2010, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2010/77/oj).
(5) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 270/2010 af 29. marts 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 452/2007 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af strygebrætter med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina (EUT L 84 af 31.3.2010, s. 13, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2010/270/oj).
(6) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 805/2010 af 13. september 2010 om genindførelse af en endelig antidumpingtold på importen af strygebrætter med oprindelse i Folkerepublikken Kina fremstillet af Foshan Shunde Yongjian Housewares and Hardware Co. Ltd., Foshan (EUT L 242 af 15.9.2010, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2010/805/oj).
(7) Domstolens dom (Første Afdeling) af 1. oktober 2009, Foshan Shunde Yongjian Housewares & Hardware Co. Ltd mod Rådet for Den Europæiske Union, C-141/08 P (ECLI:EU:C:2009:598).
(8) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 987/2012 af 22. oktober 2012 om genindførelse af en endelig antidumpingtold på importen af strygebrætter med oprindelse i Folkerepublikken Kina fremstillet af Zhejiang Harmonic Hardware Products Co. Ltd (EUT L 297 af 26.10.2012, s. 5, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2012/987/oj).
(9) Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 8. november 2011, Zhejiang Harmonic Hardware Products mod Rådet, sag T-274/07 (EUT C 223 af 22.9.2007, s. 15, CELEX: 62007TA0274).
(10) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 695/2013 af 15. juli 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af strygebrætter med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ophævelse af antidumpingforanstaltningerne over for importen af strygebrætter med oprindelse i Ukraine efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, og en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 198 af 23.7.2013, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2013/695/oj).
(11) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1662 af 1. oktober 2019 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af strygebrætter med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 252 af 2.10.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/1662/oj).
(12) Meddelelse om det forestående udløb af visse antidumpingforanstaltninger (EUT C, C/2024/788, 16.1.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/788/oj).
(13) Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af strygebrætter med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT C, C/2024/5916, 1.10.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/5916/oj).
(14) https://tron.trade.ec.europa.eu/investigations/case-view?caseId=2752.
(15) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1662.
(16) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defence Investigations« af 10. april 2024 (SWD(2024) 91 final/2), afsnit. 5.5, s. 120.
(17) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1662, betragtning 64.
(18) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1662, betragtning 60.
(19) Rapporten – afsnit 3.3.2, s. 47.
(20) Rapporten – afsnit 12.10, s. 357.
(21) Rapporten – afsnit 11.2.2, s. 299.
(22) Rapporten – afsnit 14.8, s. 416.
(23) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1662, betragtning 81.
(24) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1662, betragtning 84.
(25) Rapporten – afsnit 6.8, s. 181.
(26) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1666 af 6. juni 2024 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som blev udvidet til at omfatte importen af tovværk og kabler af stål afsendt fra Marokko og Republikken Korea, uanset om varen er angivet med oprindelse i disse lande, efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/1666/oj), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1444 af 11. juli 2023 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af vulstfladjern af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Tyrkiet, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/100 af 11. januar 2023 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af genpåfyldelige tønder af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/1444/oj), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068 af 26. oktober 2022 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse koldvalsede flade produkter af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Den Russiske Føderation efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/2068/oj), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/191 af 16. februar 2022 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/191/oj).
(27) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1666, betragtning 76, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1444, betragtning 66, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/100, betragtning 58, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 80, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 208.
(28) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1666, betragtning 60, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1444, betragtning 45, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/100, betragtning 38, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 64, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 192.
(29) Jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1666, betragtning 66-68, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1444, betragtning 58, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/100, betragtning 40, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 66, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 193 og 194. Selv om de relevante statslige myndigheders ret til at udpege og fjerne nøglepersoner i ledelsen hos statsejede virksomheder i henhold til den kinesiske lovgivning kan anses for at afspejle de dermed forbundne ejendomsrettigheder, er CCP-cellerne i virksomheder, hvad enten det er statsejede eller private, en anden vigtig måde, hvorpå staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger. Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre CCP-medlemmer som specificeret i CCP's forfatning), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Dette krav synes ikke altid tidligere at være blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid mindst siden 2016 styrket sine krav om at kontrollere forretningsbeslutninger truffet i statsejede virksomheder som et politisk princip. Det forlyder også, at CCP udøver pres på private virksomheder for at opprioritere »patriotisme« og følge partidisciplinen. I 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 millioner privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder. Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder også på producenterne af den undersøgte vare og leverandørerne af inputmaterialer hertil.
(30) Jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1666, betragtning 61-65, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1444, betragtning 59, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/100, betragtning 43, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 68, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 195-201.
(31) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1444, betragtning 62, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/100, betragtning 52, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 74, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 202.
(32) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1666, betragtning 72, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1444, betragtning 45, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/100, betragtning 33, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 75, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 203.
(33) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1666, betragtning 73, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1444, betragtning 64, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/100, betragtning 54, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 76, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 204.
(34) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1662, betragtning 99 og 100.
(35) World Bank Open Data – Upper Middle Income, https://data.worldbank.org/income-level/upper-middle-income.
(36) Hvis den undersøgte vare ikke produceres i et land med et tilsvarende udviklingsniveau, kan det overvejes i stedet at anvende en vare inden for samme generelle kategori og/eller sektor som den undersøgte vare.
(37) https://www.tuik.gov.tr/.
(38) Turkish Statistical Institute (TURKSTAT).
(39) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1662, betragtning 127.
(40) http://www.gtis.com/gta/secure/default.cfm.
(41) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 af 29. april 2015 om fælles ordninger for indførsel fra visse tredjelande (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 33, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2015/755/oj). Grundforordningens artikel 2, stk. 7, fastsætter, at hjemmemarkedspriserne i disse lande ikke kan anvendes til at fastsætte den normale værdi.
(42) NACE Rev. 2 - Statistical classification of economic activities - Products Manuals and Guidelines - Eurostat.
(43) Anmodningen om fornyet undersøgelse afsnit 6.2.
(44) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1662, betragtning 134.
(45) Anmodningen om en fornyet undersøgelse, afsnit 6.2, bilag 8 og 9.
(46) Anmodning, afsnit 8.3.
(47) P. I-20, Investigation No. 731-TA-1047 (Third Review), Ironing Tables and Certain Parts Thereof from China, August 2021, som kan findes her: https://www.usitc.gov/publications/701_731/pub5221.pdf.
(48) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1662, betragtning 197.
(49) Ironing tables and certain parts thereof from China, Inv. No. 731-TA-1047 (Third Review): https://ids.usitc.gov/case/1585/investigation/5133 (senest tilgået den 26. juni 2025).
(50) Ironing tables and certain parts thereof from China, Inv. No. 731-TA-1047 (Review): https://ids.usitc.gov/case/1585/investigation/2972, og 2010-15631.pdf (senest tilgået den 26. juni 2025).
(51) Ironing tables and certain parts thereof from China, Inv. No. 731-TA-1047 (Second Review): https://ids.usitc.gov/case/1585/investigation/4271, og 2016-05172.pdf (senest tilgået den 26. juni 2025).
(52) US International Trade Commission, Investigation No. 731- TA-1047 (Third Review), Ironing Tables and Certain Parts Thereof from China, August 2021, kan tilgås her: pub5221.pdf (senest tilgået den 26. juni 2025).
(53) Federal Register / Vol. 88, No. 75 / Wednesday, April 19, 2023, kan tilgås her: https://www.govinfo.gov/content/pkg/FR-2023-04-19/pdf/2023-08232.pdf (senest tilgået den 26. juni 2025).
(54) Notice of determination 2020/35: anti-dumping duty on ironing boards originating in the People's Republic of China, kan tilgås her: Notice of determination 2020/35: anti-dumping duty on ironing boards originating in the People’s Republic of China - GOV.UK. Antidumpingtold, der følger af den tidligere forordning om udløbsundersøgelse og derefter blev omlagt til Det Forenede Kongerige, udløb den 3. oktober 2024. I henhold til meddelelse om indledning af undersøgelse nr. TD0063 — Notice of Initiation Transition Review No. TD0063 Anti-Dumping duty on ironing boards originating in the People's Republic of China (PRC) Initiation of a Transition Review of Anti-Dumping Measure - indledte UK Trade Remedies Authority en overgangsundersøgelse den 30. september 2024, som findes her: https://www.trade-remedies.service.gov.uk/public/case/TD0063/submission/1c3d51b7-04e4-4b1f-b546-5c1760ffbb0b/.
(55) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1662, betragtning 134.
(56) Anmodningen, punkt 98.
(57) Anmodningen, punkt 14.
(58) Anmodningen, punkt 98.
(59) Employment and social developments in Europe 2024 – Den Europæiske Unions Publikationskontor, s. 47.
(60) Betragtning 194.
(61) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1662, betragtning 188.
(62) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat G, Rue de la Loi 170, 1040 Bruxelles, Belgien.
(63) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2522 af 23. september 2024 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L, 2024/2522, 31.10.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/2522/oj).
(64) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L, 2024/2509, 26.9.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2509/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/2386/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)