Dom af
Associeringsrådets afgorelse nr. 3/80 af
Rådets afgorelse 64/732/E0F af
Dette er i det væsentlige, hvad Ottende og Trettende Afdeling i Bundessozialgericht (Tyskland) ønsker oplyst med de præjudicielle spørgsmål, som de har forelagt Domstolen i medfør af EF-traktatens artikel 177 (nu artikel 234 EF).
Retssagen er delvis afgjort ved forlig. Den omhandler nu kun påklagen af den sagsøgte sociale sikringsinstitutions tildeling af et nyt socialsikringsnummer til Ibrahim Kocak ved afgørelse af
Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af
I februar 1993 fremlagde Ramazan Örs főiden sagsøgte institution en dom afsagt af retten i Balikesir, Tyrkiet, den
I sagen for Sozialgericht Gelsenkirchen fik Ramazan Örs ikke medhold. Under appelsagen fastholdt han, at han ikke blot ønskede sit socialsikringsnummer, men også sin faktiske fødselsdato ændret, da denne dato har en afgørende betydning, forså vidt angår varigheden af hans erhvervsaktive liv. Landessozialgericht Nordrhein-Westfalen forkastede appellen med den begrundelse, at socialsikringsnummeret alene tjener til klassificering af oplysningerne om den enkelte med henblik på anerkendelse af retten til sociale ydelser, og at den sociale sikringsinstitution derfor ikke havde pligt til at berigtige fødselsdatoen i socialsikringsnummeret i overensstemmelse med den tyrkiske domstols dom. For så vidt angår nødvendigheden af at rette den faktiske fødselsdato, som anført i dette nummer, fulgte retten Bundessozialgerichts retspraksis, i henhold til hvilken den faktiske fødselsdato er den dato, som er indført i folkeregistret på det tidspunkt, hvor socialsikringsnummeret tildeles.
De nye regler skal sikre, at der heller ikke i tysk socialret tages hensyn til berigtigelser af fødselsdatoer foretaget under disse omstændigheder.
Det var ikke påkrævet at udstede en særlig overgangsbestemmelse.
Der som følge af den ændring, der blev indført ved artikel G, nr. 8, i traktaten om Den Europæiske Union, blev artikel 6, og efter ændringen ved Amsterdam-traktaten artikel 12 EF.
Rådets forordning (EØF) nr. 2760/72 af
Under retsmødet den
Den tyske regering har anført, at ifølge de oplysninger, den råder over, skelner tyrkisk lovgivning ved fastlæggelsen af den fødselsdato, der er afgørende, mellem ulykkesforsikringer, hvor der tages hensyn til den fødselsdato, som er indført i folkeregistret ved ulykkens indtræden, og invalide-, alderdoms- og efterladteforsikringer, hvor der tages hensyn til den fødselsdato, som var indført på tidspunktet for indmeldelsen i den pågældende forsikringsordning.
Den tyske regering har anført, at bestemmelsen i § 33a i SGB I finder anvendelse på både tyrkiske statsborgere og tyske statsborgere født i et tredjeland, og som eksempel herpå har den henvist til de ca.
Den tyske regering har tilføjet, at bestemmelsen om begrænsning af muligheden for at ændre retten til sociale ydelser på grundlag af en berigtigelse af fødselsdatoen blev vedtaget, fordi den var nødvendig, rimelig og objektivt begrundet. Det var nemlig blevet konstateret, at de forsikrede hyppigt ansøgte om forlængelse af retten til ydelser som f.eks. børnepension eller børnetilskud, eller om fremrykning af tildelingen af alderspension på grundlag af en efterfølgende ændring af deres fødselsdato. Oplysningen af de enkelte sager var langsommelig og dyr, fordi de sociale sikringsinstitutioner i de berørtes fødeland skal foretage grundige undersøgelser. Desuden gør de nugældende regler for anerkendelse af en ændring af fødselsdatoen det i stort omfang muligt at afværge svig med henblik på at opnå alderspension før tiden, thi i så godt som alle de tilfælde, hvor der ansøges om en ændring af fødselsdatoen, oplyses en tidligere fødselsdato end den, som er blevet opgivet ved indmeldelsen, og der er ikke tale om isolerede tilfælde, men om et vidt udbredt fænomen.
Endelig har den tyske regering anført, at dokumenter, som er udstedt forud for angivelsen af fødselsdatoen på indmeldelsesdagen, kan anerkendes som beviser, og dette gælder både folkeregisterdokumenter og alle andre dokumenter, på grundlag af hvilke fødselsdatoen kan fastlægges, som f.eks. dokumenter udstedt i forbindelse med uddannelse eller aftjening af militærtjeneste.
Som begrundelse for denne opfattelse henviser Kommissionen til, at i Tyskland er bestemte personer i forbindelse med fødsler efter tysk ret under bødeansvar forpligtet til at foretage en angivelse til folkeregistret inden for en uge efter fødslen, og at den indførte dato kun kan berigtiges gennem en retsafgørelse truffet under en sag i henhold til frivillig retspleje, hvorunder retten ex officio afgør, hvilken verificering der skal foretages, idet den kun træffer afgørelse om berigtigelse, hvis den er overbevist om, at de indførte oplysninger er unøjagtige. I Tyrkiet er fristen for at angive fødsler en måned, og den bliver tilsyneladende ikke altid overholdt, især ikke i landområderne. Berigtigelse af indførelsen kan ske én gang og kun på grundlag af en retsafgørelse truffet efter en sagsbehandling, der betragtes som særdeles lempelig og imødekommende, og hvorunder der ikke ex officio foretages nogen grundig undersøgelse af de faktiske forhold.
Kommissionen er af den opfattelse, at den regel, som trådte i kraft i januar 1998, og som blev vedtaget for at undgå svig og den administrative byrde, som er forbundet med at oplyse sager i udlandet, kan være begrundet for så vidt angår fremtiden, men at det i mangel af overgangsbestemmelser næppe er begrundet at anvende den på de oplysninger, som den tyrkiske arbejdstager fremlagde ved sin indmeldelse i den sociale sikringsordning i Tyskland på et tidspunkt, hvor en anden regel var i kraft.
Kommissionen har om det forhold, at den fødselsdato, som i Tyrkiet er afgørende i forbindelse med invalide-, alderdoms- og efterladteforsikringer, er den dato, som er indført i folkeregistret på tidspunktet for indmeldelsen i den pågældende forsikringsordning, anført, at dette ikke var reglen i Tyskland før 1998, og at en tyrkisk arbejdstager ikke havde grund til at forvente, at de tyske myndigheder ad lovgivningens vej ville indføre samme princip i den tyske sociale sikringsordning med tilbagevirkende kraft og uden overgangsbestemmelser. Kommissionen tilføjer, at hvor en berigtigelse af fødselsdatoen, som i Ibrahim Kocak's og Ramazan Örs' tilfælde, alene er foretaget på grundlag af en lægeerklæring, forekommer det naturligt, at der stilles spørgsmålstegn ved rigtigheden af den tyrkiske retsafgørelse. Det påhviler derfor den berørte part at bevise rigtigheden af den nye fødselsdato over for de tyske domstole ved hjælp af mere overbevisende bevismidler.
Kommissionen har afslutningsvis anført, at den omtvistede bestemmelse ikke står i et rimeligt forhold til det tilstræbte mål, da der ikke er fastsat overgangsbestemmelser, hvorved der tages hensyn til de strukturelle forskelle mellem de stater, som er bundet af associeringsaftalen.
I overensstemmelse med artikel 2 i afgørelse nr. 3/80 finder afgørelsen anvendelse på begge sagsøgere i hovedsagerne, eftersom der er tale om arbejdstagere, som er tyrkiske statsborgere, og som er omfattet af lovgivningen i en medlemsstat.
I henhold til denne nfgorelses artikel 4 omfatter dens saglige anvendelsesområde enhver lovgivning om sociale sikringsgrene, der vedrorer ydelser i anledning af sygdom og moderskab, ydelser ved invaliditet, herunder ydelser, der tager sigte på at bevare eller forbedre erhvervsevnen, ydelser ved alderdom, ydelser til efterladte, ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme, ydelser ved dodsfald, ydelser ved arbejdsloshed og familieydelser. Afgørelsen finder anvendelse på alle almindelige og særlige sociale sikringsordninger med eller uden bidragspligt.
Fodnote 1, præmis 74.
Domstolen var allerede nået frem til samme resultat vedrørende ligebehandlingsprincippet som fastsat i artikel 39, stk. 1, i samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet, undertegnet i Algier den
Domstolen udtalte sig om dette spørgsmål, da den ved dommen i Dafeki-sagen Dom af
Eftalia Dafeki, der var græsk statsborger, havde siden 1966 boet i Tyskland, hvor hun indtil 1987 havde været beskæftiget som arbejdstager. I hendes officielle dokumenter var som fødselsdato anført den
Efter Eftalia Dafeki's begæring foretog retten i Trikala (Grækenland) den
Eftersom rettens anvendelse af denne regel indebar, at personregisterudskrifter, der var udstedt af de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat, havde en ringere bevisværdi end udskrifter, som var udstedt af de tyske myndigheder, var den forelæggende ret i tvivl om, hvorvidt reglen var forenelig med fællesskabsretten, navnlig EF-traktatens artikel 48 (efter ændring nu artikel 39 EF) og artikel 51 (efter ændring nu artikel 42 EF), idet der kunne være tale om skjult forskelsbehandling på grundlag af nationalitet. Selv om bestemmelserne fandt anvendelse uden hensyn til arbejdstagerens nationalitet, ramte de således i praksis arbejdstagere, der var statsborgere i andre medlemsstater.
Domstolen udtalte derfor ordret følgende i præmis 18:
Kommissionen anførte, at reglerne om personregistrering er meget forskellige i medlemsstaterne, idet den meget forskelligartede kulturelle baggrund og visse begivenheder som krige og afståelse af landområder i høj grad har haft indflydelse på de respektive systemer, og det var derfor Kommissionens opfattelse, at man vanskeligt kunne gå ud fra, at de retlige og faktiske forhold var de samme eller kunne sidestilles. Kommissionen tilføjede, at Fællesskabet ikke generelt har kompetence til at fastsætte regler om personregistrering og spørgsmål vedrørende beviskraften af personregisterudskrifter.
Indtil præmis 18, hvor Domstolen anfører, at en medlemsstat ikke efter fællesskabsretten er forpligtet til at anerkende, at berigtigelser af personregisterudskrifter, som er foretaget af myndighederne i den pågældende stat, skal sidestilles med berigtigelser foretaget af andre medlemsstater, har Domstolen de rent civilretlige virkninger af sådanne berigtigelser i tankerne, eftersom den i sagen omtvistede bestemmelse var en paragraf i folkeregisterloven. Fra og med den næste præmis vedrører Domstolens betragtninger den dokumentation, som er nødvendig for at sikre udøvelsen af en af de ved traktaten sikrede grundlæggende friheder, idet Domstolen udtaler følgende:
På grundlag heraf konkluderer Domstolen, at
Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af
Domstolen har anerkendt, at på området for social sikring har ligebehandlingsprincippet — hvadenten der er tale om artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 1408/71 Dom af Sürül-dommen, nævnt i fodnote 1, præmis 74.
For at nå dette mål indføres der med bestemmelsen en stramning af betingelserne for, at de tyske myndigheder kan acceptere at berigtige en berettiget persons fødselsdato, som ubestrideligt er den oplysning, som danner grundlag for de sociale sikringsordningers fastsættelse af varigheden af retten til børnetilskud eller børnepension og af tidspunktet, hvor retten til at modtage alderspension indtræder. Jeg mener, det er betegnende, at retsordener, der — som den græske Generaladvokat La Pergola nævner i sit forslag til afgorelse i Dafeki-sagen, at ifølge den tyske regering havde den ændring, sagsøgeren anmodede om og opnåede, ikke efter græsk ret virkning for så vidt angår ret til socialsikringsydelser, således at hvis en sådan mulighed anerkendtes i Tyskland, ville det medføre det absurde resultat, at et udenlandsk dokument havde storre værdi, end det var tillagt í retsordenen i det land, hvor det var udstedt.
Stramningen af betingelserne består i, at den berettigedes fødselsdato anses for at være den, som den berettigede selv eller dennes pårørende har angivet ved indmeldelsen i den sociale sikringsordning i Tyskland, og som indgår i socialsikringsnummeret, medmindre den institution, som det påhviler at udrede ydelser, fastslår, at der foreligger en skrivefejl, eller at der af et dokument, hvis original er udstedt forud for tidspunktet for denne angivelse, fremgår en anden fødselsdato.
Imidlertid er de afdelinger i Bundessozialgericht, som har forelagt de præjudicielle spørgsmål, i tvivl om, hvorvidt der foreligger en skjult forskelsbehandling, og Kommissionen siger lige ud, at det er tilfældet.
Dom af
Domstolen har eksempelvis udtalt, at der på området for fri bevægelighed for personer er tale om skjult forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, hvis en medlemsstats lovgivning opstiller bopælskrav som betingelse for, at der kan opnås visse sociale Dom af Dom af Domme af Dom af Dom af Dom af Dom af
I disse tilfælde bestod den skjulte forskelsbehandling enten i, at de krav, der var opstillet i medlemsstatens lovgivning som betingelse for at få adgang til en fordel, lettere kunne opfyldes af statens egne statsborgere end af statsborgere i andre medlemsstater, eller i, at de mindre gunstige arbejdsvilkår, som var fastsat af en medlemsstat, i så godt som alle tilfælde endte med at ramme arbejdstagere fra andre medlemsstater.
Konvention nr. 9 af Fortegnelse over konventioner og status for undertegnelser, ratificeringer og tiltrædelser pr.
I øvrigt fremgår det ikke af de to foreliggende sager, at Tyskland nu ikke længere som i Dafeki-sagen tillægger udskrifter, som fremlægges af tyrkiske arbejdstagere, og som er udstedt af det tyrkiske folkeregister, samme gyldighed som udskrifter, der er udstedt i Tyskland.
Derudover går jeg ud fra, at angivelsen af fødselsdatoen ved indmeldelsen i den sociale sikringsordning i Tyskland foretages på grundlag af en sådan udskrift udstedt i Tyrkiet, som i Tyskland tillægges samme gyldighed som udskrifter af det tyske folkeregister Både Tyskland og Tyrkiet har ratificeret konvention nr. 3 af
Isabelle Quyon-Renard,
Ibidem, s. 546. For at en udenlandsk retsafgorelse om berigtigelse af en fødselsdato kan anerkendes i Nederlandene og Østrig, skal den være truffet af en kompetent retslig myndighed, efter at der er foretaget en forundersogelse af sagen, og den må ikke vare i strid med ordre public. I Nederlandene er det endvidere et krav, at afgorelsen er truffet på grundlag af konkrete beviser, som f.eks. en erklæring afgivet af en lægetjeneste, som er udpeget til formålet. Det offentliges advokatur og/eller den ansvarlige for folkeregistret skal hores, og den begærende part, som har bevisbyrden, skal give mode i den ret, som påkender sagen. Selv herefter er myndighederne ikke forpligtet til at anerkende en retsafgørelse, hvis den er i modstrid med andre kendte oplysninger, f.eks. vedrorende den pågældendes familiemedlemmer. Det fremgår ikke, om anerkendelsen af en berigtigelse har virkninger for retten til sociale ydelser i Nederlandene.
Det mener ¡cg ikke, er ensbetydende med, at et barn, som allerede er syv år gammelt, registreres som nyfodt.
Dette er imidlertid ikke noget, som særligt kendetegner hverken Tyrkiet eller landområder, da retsforskrifterne for folkeregistrene i andre lande også fastsætter detaljerede regler for, hvordan sager vedrørende indberetning af fødsler efter fristens udløb skal behandles. Sådanne sager vedrører oftest børn født uden for ægteskab Luces Gil: Derecho Registrai Civil, Bosch, 1991, citeret af Linacero de la Fuente, M.: Linacero de la Fuente, jf. fodnote 30 ovenfor, s. 102.
Det må ikke glemmes, at folkeregistret bruges til at fastslå forhold og status vedrørende civilstand, og folkeregisterattester udgør det almindelige bevis for civilstand. Alligevel er folkeregisterattester ikke fejlfrie i noget land. Som eksempel kan nævnes en fejl, som opstod i Spanien, da det blev registreret, at en fødsel havde fundet sted den
Personer, som har indgået ægteskab i Tyrkiet, råder over yderligere et dokument til dette formål, nemlig den internationale familiebog, som blev indført ved CIEC-konvention nr. 15 af
Under alle omstændigheder forpligter dette princip ikke Tyskland til at indrette sine bestemmelser vedrørende indmeldelse i de sociale sikringsordninger således, at der kan tages hensyn til fremtidige berigtigelser af tyrkiske arbejdstageres fødselsdatoer, som angiveligt skyldes forskellene i førelsen af folkeregistret i Tyrkiet og Tyskland.
For så vidt angår Ramazan Örs, som ved sin indmeldelse i 1972 havde angivet at være født i 1950, og som i 1993 fremlagde en dom afsagt af en tyrkisk ret, hvorved hans fødselsår blev ændret til 1946, nægtede den tyske sociale sikringsinstitution derimod at anerkende den pågældende dom.
Det samme må gælde for udskrifter, der udstedt af de kompetente myndigheder i Tyrkiet.
Fodnote I, præmis 113.