Kommissionen har givet udtryk for, at afgørelsen i den foreliggende sag ikke vedrører en bestemmelse af, hvad der i handelskredse anses som frisk eller frossen, men den tarifmæssige afgrænsning mellem positionerne 08.08 og 08.10.

Ved benyttelsen af de præciserende udtryk friske og frosne henviser de to toldpositioner til bærrenes objektive beskaffenhed på tidspunktet for indførslen.

Når der ikke findes bindende fællesskabsbestemmelser, må fastsættelsen af det relevante tidspunkt stadig ske på nationalt plan; for så vidt angår Tyskland findes disse regler i artikel 35 i toldloven, der fastsætter det bestemmende tidspunkt som det, hvor anmodningen om toldbehandling indgives eller får virkning.

For så vidt angår tariferingen af bærrene, har Kommissionen fastslået, at der endnu ikke i hovedsagen er taget stilling til, om den vare, der blev forevist med henblik på toldbehandling, bestod af frosne bær, der havde en isagtig konsistens og et krystallinsk udseende, eller af bær, som var frosne og derefter optøede. Som følge heraf og i betragtning af formuleringen af det præjudicielle spørgsmål tager Kommissionen stilling til tariferingen af begge disse kategorier varer.

For så vidt angår tariferingen af den første kategori, har Kommissionen gjort gældende, at alene toldposition 08.10 kan komme i betragtning for klassificeringen.

Ved frosne bær forstås sædvanligvis bær, som er bragt til at stivne ved hjælp af kulde. De forklarende bemærkninger til Bruxelles-nomenklaturen vedrørende toldposition 08.10 og 07.02 bekræfter og præciserer denne fortolkning.

Tvisten i hovedsagen angår spørgsmålet, om det ikke er hensigtsmæssigt at gå ud fra en særlig fortolkning af termen frosne, som navnlig tager hensyn til, at varen alene er frosset med henblik på transporten, og denne derefter foretages uden frysning, og til at varen efter optøning skal sælges som frisk.

En sådan fortolkning kan imidlertid ikke antages i det foreliggende tilfælde, fordi den hverken antydes af tariffen eller af nogen af de forklarende bemærkninger hertil.

Man kan ifølge Kommissionen heller ikke tarifere en og samme frosne vare forskelligt i forhold til dens bestemmelse, som kun vanskeligt kan kontrolleres, og som ikke nødvendigvis allerede er fastsat på indførselstidspunktet.

I øvrigt ændres den frosne vares beskaffenhed ikke af, om nedfrysningsprocessen for bær har været langsom eller hurtig. Dette fremgår af position 07.02.

Argumentet om, at indførsel af friske bær søges fremmet ved toldfritagelse, har ingen betydning for tariferingen, da toldfritagelsen intet ændrer ved toldtariffens sondring mellem friske og frosne varer, og da det er en betingelse for, at der gives toldfritagelse, at der faktisk indføres friske og ikke frosne varer.

For så vidt angår tariferingen af frosne og dernæst optøede tyttebær, har Kommissionen gjort gældende, at frosne tyttebær ganske vist efter deres optøning mister deres faste konsistens, men at de alene kan falde uden for toldposition 08.10, hvis denne proces måtte betragtes som en form for forarbejdning eller konservering, hvorefter de nævnte bær opfyldte en anden toldpositions klassificeringskriterier. Dette er ikke tilfældet, da bærrene ikke på grund af deres optøning kan henføres hverken under toldposition 08.11, 08.12 eller 20.03.I øvrigt har Kommissionen ikke ment, at en simpel optøning er en tilberedning eller konservering efter position 20.06.

Optøede bær kan heller ikke betragtes som friske bær ifølge toldposition 08.08. Det fremgår af tariffens sondring mellem friske bær under position 08.08 og kogte, frosne, tørrede frugter tilsat sukker eller foreløbigt eller varigt konserverede på den ene eller den anden måde, under positionerne 08.10, 08.11, 08.12 samt 20.06, at bær skal anses som friske, når de er i den naturlige stand, hvori de er høstet, og ikke har undergået nogen af de nævnte former for konservering eller behandling.

Da de optøede bær på grund af deres nedfrysning har mistet deres egenskab af friske bær, befinder de sig ikke længere i den naturlige stand, hvori de blev høstet, og de kan således ikke længere tariferes som friske bær ifølge position 08.08.

Kommissionen har anført, at den er opmærksom på, at det kan være vanskeligt at skelne mellem friske og optøede bær på grundlag af deres udseende. Selv om nedfrysningsprocessen kan vendes om, er de ændringer, der sker, navnlig i vævene, imidlertid irreversible og genfindes i det optøede bær, som er blødere end et friskt, lettere mases under tryk og har et lavere indhold af saft.

Kommissionen har konkluderet som følger: Tyttebær, som er nedfrosne alene med henblik på transporten, som transporteres uden nedkøling, og som på det afgørende tidspunkt allerede er delvist eller helt optøede, kan ikke tariferes som friske bær i henhold til position 08.08 B i den fælles toldtarif, men hører som frugter, frosne under position 08.10.

I retsmødet den 6. maj 1976 har Kommissionen, repræsenteret af sin juridiske konsulent Peter Kalbe, afgivet sine mundlige indlæg.

Domstolen har anmodet Kommissionen om under retsmødet at gøre rede for grundene til den betragtelige forskel mellem tolden for friske bær og tolden for frosne bær.

Hertil har Kommissionen blandt andet anført, at for så vidt angår den fælles toldtarifs afgift for frosne bær (20 %) er der tale om en autonom sats, som er fastsat som et aritmetisk gennemsnit af de satser, der gjaldt i de forskellige medlemsstater, da den fælles toldtarif blev indført.

Den nationale told var fastsat på grundlag af økonomiske betragtninger. Således var den tidligere tyske told for frosne bær (30 %) fastsat for at beskytte den på daværende tidspunkt fremspirende tyske industri.

For så vidt angår den fælles toldtarifs sats for friske bær (0 %) er der ifølge Kommissionen tale om en bundet sats, som er et resultat af Dillon-runden, hvorunder visse lande såsom Sverige og Finland krævede indrømmelse for friske varer.

Kommissionen har på et spørgsmål fra et af Domstolens medlemmer under retsmødet forklaret, at man ikke i den tarifmæssige sondring kan tage hensyn til det forhold, at den pågældende vare, der tjener som råstof for konservesindustrien, ikke konkurrerer med det frosne produkt. Der er tilfælde, hvor en vares senere anvendelse tjener som klassificeringskriterium, men disse nævnes i tariffen. Sådanne klassificeringskriterier er normalt forbundet med en officiel kontrol med anvendelsen. Der kunne i den foreliggende sag snarere være grund til at spørge, om toldsatsen for frosne bær (20 %) er berettiget.

Generaladvokaten har fremsat sit forslag til afgørelse i retsmødet den 26. maj 1976.