<!DOCTYPE html PUBLIC "yes" "xhtml1-strict.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<!--GENDOC2XHTML # converter_version: 1.2.15-->
  <head>
    <title>2025-07-202507C110202400990-00-TRA-DOC-DA-ARRET-C-0099-24-202506500-07_00</title>
    <meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="Content-Type"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedDate"/>
    <meta content="da-DK" name="Gendoc_Lang"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GenerationDate"/>
    <meta content="" name="IsFlattened"/>
    <meta content="1" name="NumProc"/>
    <meta content="Final" name="Gendoc_EditionType"/>
    <meta content="0001" name="Gendoc_CaseNumberSuite"/>
    <meta content="14/07/2025 09:47:35" name="Gendoc_LastVerificationDate"/>
    <meta content="" name="Gendoc_ProcedureNumber"/>
    <meta content="da" name="Gendoc_LangCode"/>
    <meta content="ARR" name="TypeDoc"/>
    <meta content="E4J75nhM20S4g1Keh027t5MSpIF42OVNrdhHgAMfZPT/Eb18PxFeh3npKZfo0abLZKtgeUkWtgr6n0RtvP+oT2N6JgMDiAB/03+8VKBkzwjD45AzxMLeyyoFS8EceNX1IcvcuCiE2v7JJb1liYJSPm6SSUrQhx4iH6R6UYfcM78=" name="GenDocUID"/>
    <meta content="P" name="TypeProc"/>
    <meta content="" name="CreateCustomParts"/>
    <meta content="OK" name="ReadyToPublish"/>
    <meta content="svc_wsgendoc" name="Gendoc_User"/>
    <meta content="" name="EP_Mode"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGenerated"/>
    <meta content="" name="Gendoc_Vademecum"/>
    <meta content="0099" name="NumeroOrdre"/>
    <meta content="2024" name="Annee"/>
    <meta content="P" name="Gendoc_ProcedureType"/>
    <meta content="" name="EP_Version"/>
    <meta content="DA" name="Langue"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedUser"/>
    <meta content="FAST_document_go_ok" name="Gendoc_LastVerificationStatus"/>
    <meta content="ARR_C" name="Gendoc_GendocTemplateType"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlockFlatP"/>
    <meta content="GenDoc 20-06-25 11:42:46" name="Created"/>
    <meta content="" name="Canevas3_Vademecum"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlock"/>
    <meta content="" name="Gendoc_CaseYear"/>
    <meta content="false" name="Generation_In_Progress"/>
    <meta content="C" name="Juridiction"/>
    <meta content="792ca41a66b548258cd5c07fbe594814" name="DocumentIdentifier"/>
    <meta content="0099" name="Gendoc_CaseNumber"/>
    <meta content="ImportedWithoutSource" name="SdlIdentifier"/>
    <meta content="RP" name="NatureAff"/>
    <meta content="RP" name="Gendoc_CaseNature"/>
    <meta content="0001" name="NumSuite"/>
    <meta content="C" name="Gendoc_Juridiction"/>
  </head>
  <body>
    <div style="header">
      <div id="rId24" style="first"/>
      <div id="rId20" style="even">Dom af 10.7.2025 – sag C-99/24</div>
      <div id="rId21" style="default">Chmieka</div>
    </div>
    <p class="C19Centre" id="para-1" title="page-1">
      DOMSTOLENS DOM (Niende Afdeling)
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-2" title="page-1">
      10. juli 2025  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-1" href="#t-1">*</a>
</span>)
    </p>
    <p class="C71Indicateur" id="para-3" title="page-1">
      »Præjudiciel forelæggelse – samarbejdet om civilretlige spørgsmål – forordning (EU) nr. 1215/2012 – artikel 66 – anvendelsesområde ratione temporis – retssag anlagt af en rekvirent – udstedelse af et betalingspåkrav – sagsøgtes indsigelse mod dette betalingspåkrav med påstand om fornyet behandling af den pågældende sag – forordning (EF) nr. 44/2001 – artikel 5, nr. 3) – kompetence i sager om erstatning uden for kontrakt – artikel 6, nr. 1) – flere sagsøgte – artikel 22, nr. 1) – enekompetence i sager om rettigheder over fast ejendom samt om leje eller forpagtning af fast ejendom – søgsmål med påstand om betaling af kompensation for brug uden for kontrakt af en ejendom beliggende i en medlemsstat – sagsøgte med bopæl i en anden medlemsstat«
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-4" title="page-1">
      I sag C-99/24 [Chmieka]  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-2" href="#t-2">i</a>
</span>),
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-5" title="page-1">
      angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Sąd Rejonowy w Koszalinie I Wydział Cywilny (retten i første instans i Koszalin, første afdeling for civile sager, Polen) ved afgørelse af 31. januar 2024, indgået til Domstolen den 7. februar 2024, i sagen
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-6" title="page-1">
      G.M.K.-Z.B.M.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-7" title="page-1">
      mod
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-8" title="page-1">
      S.O.,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-9" title="page-1">
      har
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-10" title="page-1">
      DOMSTOLEN (Niende Afdeling),
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-11" title="page-1">
      sammensat af afdelingsformanden, N. Jääskinen (refererende dommer), og dommerne A. Arabadjiev og R. Frendo,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-12" title="page-1">
      generaladvokat: J. Richard de la Tour,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-13" title="page-1">
      justitssekretær: A. Calot Escobar,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-14" title="page-1">
      på grundlag af den skriftlige forhandling,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-15" title="page-1">
      efter at der er afgivet indlæg af:
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">den polske regering ved B. Majczyna og S. Żyrek, som befuldmægtigede,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Europa-Kommissionen ved J. Hottiaux og S. Noë, som befuldmægtigede,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-18" title="page-1">
      og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-19" title="page-1">
      afsagt følgende
    </p>
    <p class="C75Debutdesmotifs" id="para-20" title="page-1">
      Dom
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af bestemmelserne i kapitel II og artikel 66 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT 2012, L 351, s. 1) samt bestemmelserne i kapitel II i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT 2001, L 12, s. 1).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem G.M.K.-Z.B.M., en polsk kommunal enhed, og S.O., en fysisk person med bopæl i Nederlandene, vedrørende betaling af kompensation for brug uden for kontrakt af en fast ejendom beliggende i Polen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retsforskrifter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EU-retten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forordning nr. 44/2001</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Følgende fremgår af 11., 12. og 15. betragtning til forordning nr. 44/2001:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-27" title="page-2">
      »(11) Kompetencereglerne bør frembyde en høj grad af forudsigelighed og være baseret på sagsøgtes bopæl som det principielle kriterium, og dette kompetencekriterium bør altid kunne gøres gældende, undtagen i enkelte velafgrænsede tilfælde, hvor det på grund af sagens genstand eller af hensyn til parternes aftalefrihed er berettiget at lægge et andet tilknytningsmoment til grund. [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-28" title="page-2">
      (12) Som kompetencekriterium bør sagsøgtes bopæl suppleres med alternative kriterier baseret på en sags nære tilknytning til en bestemt ret eller på hensynet til god retspleje.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-29" title="page-2">
      [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-30" title="page-2">
      (15) Af hensyn til en harmonisk retspleje er det nødvendigt at mindske risikoen for parallelle retssager mest muligt og undgå, at der træffes indbyrdes uforenelige retsafgørelser i to medlemsstater. [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kapitel II i forordning nr. 44/2001 med overskriften »Kompetence« indeholdt en afdeling 1, der selv havde overskriften »Almindelige bestemmelser«, og som indeholdt denne forordnings artikel 2-4.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forordningens artikel 2 fastsatte i stk. 1 følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-33" title="page-2">
      »Med forbehold af bestemmelserne i denne forordning skal personer, der har bopæl på en medlemsstats område, uanset deres nationalitet, sagsøges ved retterne i denne medlemsstat.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Samme forordnings artikel 3 bestemte i stk. 1:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-35" title="page-2">
      »Personer, der har bopæl på en medlemsstats område, kan kun sagsøges ved retterne i en anden medlemsstat i medfør af de regler, der er fastsat i afdeling 2-7 [i kapitel II].«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">7</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Afdeling 2 i kapitel II i forordning nr. 44/2001 havde overskriften »Specielle kompetenceregler« og indeholdt forordningens artikel 5-7.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">8</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forordningens artikel 5 har følgende ordlyd:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-38" title="page-2">
      »En person, der har bopæl på en medlemsstats område, kan sagsøges i en anden medlemsstat
    </p>
    <p class="C29Marge0doubleretrait" id="para-39" title="page-2">
      1) a) i sager om kontraktforhold, ved retten på det sted, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-40" title="page-2">
      [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-41" title="page-2">
      3) i sager om erstatning uden for kontrakt, ved retten på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-42" title="page-2">
      [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">9</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Samme forordnings artikel 6 fastsatte følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-44" title="page-3">
      »En person, der har bopæl på en medlemsstats område, kan endvidere sagsøges:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-45" title="page-3">
      1) såfremt der er flere sagsøgte, ved retten i den retskreds, hvor en af de sagsøgte har bopæl, forudsat at kravene er så snævert forbundne, at det er ønskeligt at behandle og påkende dem samtidig for at undgå uforenelige afgørelser i tilfælde af, at kravene blev påkendt hver for sig
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-46" title="page-3">
      [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">10</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Afdeling 6 i kapitel II i forordning nr. 44/2001 med overskriften »Enekompetence« indeholdt forordningens artikel 22, som bestemte følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-48" title="page-3">
      »Enekompetente, uden hensyn til bopæl, er:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-49" title="page-3">
      1) i sager om rettigheder over fast ejendom samt om leje eller forpagtning af fast ejendom, retterne i den medlemsstat, på hvis område ejendommen er beliggende.
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-50" title="page-3">
      I sager om leje- og forpagtningsaftaler vedrørende fast ejendom, der er indgået med henblik på midlertidig privat brug for et tidsrum af højst seks på hinanden følgende måneder, er dog også retterne i den medlemsstat, på hvis område sagsøgte har bopæl, kompetente, under forudsætning af, at lejer eller forpagter er en fysisk person, og at ejer og lejer eller forpagter har bopæl på samme medlemsstats område
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-51" title="page-3">
      [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forordning nr. 1215/2012</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">11</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forordning nr. 1215/2012 ophævede og erstattede forordning nr. 44/2001.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">12</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Følgende fremgår af 34. betragtning til forordning nr. 1215/2012:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-55" title="page-3">
      »Kontinuiteten mellem [konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager (EFT 1978, L 304, s. 17), som ændret ved de efterfølgende konventioner om nye medlemsstaters tiltrædelse af denne konvention (herefter »Bruxelleskonventionen«)], forordning [nr. 44/2001] og nærværende forordning bør sikres, og i den forbindelse bør der fastsættes overgangsbestemmelser. Samme kontinuitet bør gælde med hensyn til Den Europæiske Unions Domstols fortolkning af [Bruxelleskonventionen] [...] og de forordninger, der er trådt i stedet for den.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">13</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kapitel II i forordning nr. 1215/2012 med overskriften »Kompetence« indeholder en afdeling 2, der selv har overskriften »Specielle kompetenceregler«, og hvori forordningens artikel 7-9 er indeholdt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">14</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forordningens artikel 7 har følgende ordlyd:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-58" title="page-4">
      »En person, der har bopæl på en medlemsstats område, kan sagsøges i en anden medlemsstat:
    </p>
    <p class="C29Marge0doubleretrait" id="para-59" title="page-4">
      1) a) i sager om kontraktforhold ved retten på det sted, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-60" title="page-4">
      [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-61" title="page-4">
      2) i sager om erstatning uden for kontrakt, ved retten på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-62" title="page-4">
      [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">15</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Samme forordnings artikel 8 fastsætter:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-64" title="page-4">
      »En person, der har bopæl på en medlemsstats område, kan endvidere sagsøges:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-65" title="page-4">
      1) såfremt der er flere sagsøgte, ved retten i den retskreds, hvor en af de sagsøgte har bopæl, forudsat at kravene er så snævert forbundne, at det er ønskeligt at behandle og påkende dem samtidig for at undgå uforenelige retsafgørelser i tilfælde af, at kravene blev påkendt hver for sig
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-66" title="page-4">
      [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">16</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Afdeling 6 i kapitel II i forordning nr. 1215/2012 med overskriften »Enekompetence« indeholder forordningens artikel 24, som bestemmer:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-68" title="page-4">
      »Enekompetente er følgende retter i en medlemsstat uden hensyn til parternes bopæl:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-69" title="page-4">
      1) i sager om rettigheder over fast ejendom samt om leje eller forpagtning af fast ejendom, retterne i den medlemsstat, på hvis område ejendommen er beliggende.
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-70" title="page-4">
      I sager om leje- og forpagtningsaftaler vedrørende fast ejendom, der er indgået med henblik på midlertidig privat brug for et tidsrum af højst seks på hinanden følgende måneder, er dog også retterne i den medlemsstat, på hvis område sagsøgte har bopæl, kompetente, under forudsætning af, at lejer eller forpagter er en fysisk person, og at ejer og lejer eller forpagter har bopæl på samme medlemsstats område
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-71" title="page-4">
      [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">17</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I forordningens kapitel VI fastsætter dens artikel 66, som har overskriften »Overgangsbestemmelser«, følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-73" title="page-4">
      »1. Denne forordning finder kun anvendelse på retssager, som er anlagt, på officielt bekræftede dokumenter, som udstedt eller registreret, og på retsforlig, som er godkendt eller indgået på eller efter den 10. januar 2015.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-74" title="page-5">
      2. Uanset artikel 80 finder forordning [nr. 44/2001] fortsat anvendelse på retsafgørelser truffet i retssager, som er anlagt, på dokumenter, som er udstedt eller registreret, og på retsforlig, som er godkendt eller indgået inden den 10. januar 2015, og som falder ind under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 44/2001.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Polsk ret</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Lov om beskyttelse af lejerrettigheder</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">18</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 18, stk. 1, i ustawa o ochronie praw lokatorów, mieszkaniowym zasobie gminy i o zmianie Kodeksu cywilnego (lov om beskyttelse af lejerrettigheder, den kommunale boligmængde og ændring af civillovbogen) af 21. juni 2001 (Dz. U. nr. 71, pos. 733) i den affattelse, der finder anvendelse på tvisten i hovedsagen (herefter »lov om beskyttelse af lejerrettigheder«), fastsætter:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-78" title="page-5">
      »Personer, der bor i en ejendom uden gyldig adkomst, er forpligtet til at betale en kompensation på månedlig basis indtil datoen for fraflytning af ejendommen.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den civile retsplejelov</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">19</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 505 i ustawa – Kodeks postępowania cywilnego (lov om den civile retspleje) af 17. november 1964 (Dz. U. 1964, nr. 43, pos. 296) i den affattelse, der finder anvendelse på tvisten i hovedsagen (herefter »den civile retsplejelov«), bestemmer:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-81" title="page-5">
      »§ 1.  Sagsøgte kan gøre indsigelse mod betalingspåkravet.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-82" title="page-5">
      § 2. Betalingspåkravet ophører med at have virkning i det omfang, det er anfægtet af indsigelsen. En indsigelse, der fremsættes af en enkelt af de medsagsøgte i samme sag og mod en eller flere af de krav, der er taget til følge, bringer kun betalingspåkravets virkninger til ophør for så vidt angår disse krav.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-83" title="page-5">
      [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">20</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I 1994 indgik T.O., som er en fysisk person, en lejekontrakt med G.M.K.-Z.B.M, en polsk kommunal enhed, vedrørende en bolig beliggende i Koszalin (Polen), hvor denne person boede sammen med sine tre børn, herunder S.O. Denne kontrakt blev efterfølgende opsagt af denne kommunale enhed. I 2007 traf en polsk domstol bestemmelse om udsættelse af beboerne i denne ejendom, men ifølge den nævnte kommunale enhed forlod de imidlertid ikke stedet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">21</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 15. marts 2013 anlagde G.M.K.-Z.B.M. sag ved Sąd Rejonowy w Koszalinie I Wydział Cywilny (retten i første instans i Koszalin, første afdeling for civile sager, Polen), som er den forelæggende ret, med påstand om betaling af en kompensation. Med dette søgsmål, som tilsyneladende var støttet på artikel 18 i lov om beskyttelse af lejerrettigheder, nedlagde G.M.K.-Z.B.M. påstand om, at T.O. og dennes tre børn tilpligtedes at betale sagsøgeren en sådan kompensation for brug af den pågældende bolig uden for kontrakt i 2011 og 2012. Der var i stævningen angivet en bopælsadresse i Polen for samtlige disse sagsøgte.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">22</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som følge af dette søgsmål blev der udstedt et betalingspåkrav. Dette blev modtaget i Polen af en af de nævnte sagsøgte på vegne af alle de øvrige sagsøgte. Da der ikke blev gjort indsigelse mod dette påkrav på daværende tidspunkt, blev det erklæret for endeligt og eksigibelt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">23</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 7. juli 2023 indgav S.O. på gyldig vis en indsigelse mod betalingspåkravet i medfør af den civile retsplejelovs artikel 505 med henblik på en fornyet behandling af sagen og en afvisning af søgsmålet af 15. marts 2013. S.O. fremsatte en indsigelse mod de polske retters kompetence, idet hun gjorde gældende, at hun siden 2007 udelukkende havde været bosiddende i Nederlandene. S.O. tilføjede, at hun aldrig havde indgået en lejekontrakt vedrørende den pågældende bolig.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">24</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">G.M.K.-Z.B.M. har derimod gjort gældende, at de polske retter havde kompetence. Denne enhed har anført, at tilknytningen mellem de pågældende sagsøgte er så tæt, idet de er beslægtede og har boet sammen i boligen, at de betalingspåkrav, som den har fremsat over for dem, skal behandles samlet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">25</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne forbindelse har den forelæggende ret i første række rejst spørgsmålet om det tidsmæssige anvendelsesområde for forordning nr. 44/2001 i forhold til det tidsmæssige anvendelsesområde for forordning nr. 1215/2012, som erstattede denne forordning, og nærmere bestemt om fortolkningen af begrebet »retssager, som er anlagt« i sidstnævnte forordnings artikel 66. Den forelæggende ret ønsker oplyst, om dette begreb i det foreliggende tilfælde omfatter det søgsmål om kompensation, som sagsøgeren i hovedsagen anlagde den 15. marts 2013, eller indsigelsen mod det betalingspåkrav, der blev udstedt efter dette søgsmål, som S.O. indgav den 7. juli 2023 med henblik på en fornyet behandling af den pågældende sag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">26</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I anden række ønsker den forelæggende ret oplyst, om det følger af bestemmelserne i kapitel II i forordning nr. 44/2001 eller af bestemmelserne i kapitel II i forordning nr. 1215/2012, såfremt sidstnævnte forordning viser sig at finde anvendelse, at en person, der har bopæl på en medlemsstats område, kan sagsøges ved en ret i en anden medlemsstat, hvor der er anlagt et søgsmål om betaling af kompensation for brug uden for kontrakt af en fast ejendom beliggende i denne anden medlemsstat.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">27</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første ønsker den forelæggende ret oplyst, om et sådant søgsmål er omfattet af begrebet »sager om erstatning uden for kontrakt« som omhandlet i artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 eller artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012. Det fremgår af dom af 25. marts 2021, Obala i lučice (C-307/19, EU:C:2021:236), at dette begreb omfatter ethvert krav om, at en sagsøgt pålægges et erstatningsansvar, der ikke er knyttet til »sager om kontraktforhold« som omhandlet i artikel 5, nr. 1), litra a), i forordning nr. 44/2001 eller artikel 7, nr. 1), litra a), i forordning nr. 1215/2012. Det fremgår imidlertid af polsk retspraksis, at det i henhold til lov om beskyttelse af lejerrettigheder ikke udgør en lovovertrædelse at bo i en anden persons ejendom uden gyldig adkomst.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">28</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet ønsker den forelæggende ret oplyst, om det kan udledes af artikel 6, nr. 1), i forordning nr. 44/2001 eller af artikel 8, nr. 1), i forordning nr. 1215/2012, at den skal behandle den sag, der er indbragt for den, således at der kan træffes en samlet afgørelse med hensyn til alle de personer, der er omfattet af dette søgsmål, og som har haft bopæl i den pågældende bolig. Det følger af polsk ret, at der er en mulighed for, at der afsiges forskellige domme for hver af disse personer, alt efter om den pågældende person har benyttet denne bolig efter opsigelsen af den omhandlede lejekontrakt eller ej, eftersom der ikke foreligger et solidarisk ansvar mellem de nævnte personer. En sådan mulighed kan tale imod, at disse bestemmelser finder anvendelse på tvisten i hovedsagen som grundlag for den forelæggende rets internationale kompetence.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">29</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det tredje ønsker den forelæggende ret oplyst, om et søgsmål med påstand om betaling af kompensation for brug uden gyldig adkomst af en ejendom, der tilhører en tredjepart, efter opsigelsen af en dertil knyttet lejekontrakt udgør en sag »om rettigheder over fast ejendom samt om leje eller forpagtning af fast ejendom« som omhandlet i artikel 22, nr. 1), i forordning nr. 44/2001 eller artikel 24, nr. 1), i forordning nr. 1215/2012. Ifølge den forelæggende ret kan en sådan fortolkning forkastes i lyset af dom af 3. oktober 2013, Schneider (C-386/12, EU:C:2013:633).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">30</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endelig har den forelæggende ret anført, at såfremt ingen af de bestemmelser i forordning nr. 44/2001 og forordning nr. 1215/2012, der er nævnt i nærværende doms præmis 27-29, gør det muligt at begrunde de polske retters kompetence, vil den afvise det søgsmål, som sagsøgeren i hovedsagen anlagde den 15. marts 2013.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">31</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund har Sąd Rejonowy w Koszalinie I Wydział Cywilny (retten i første instans i Koszalin, første afdeling for civile sager) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-97" title="page-7">
      »1) Skal artikel 66 i [forordning nr. 1215/2012] fortolkes således, at der ved »retssager, som er anlagt« skal forstås sagsøgerens indgivelse af et processkrift i en retssag eller sagsøgtes indgivelse af en anmodning om [fornyet behandling] af sagen efter dens endelige afgørelse?
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-98" title="page-7">
      [O]g afhængigt af besvarelsen af det ovenstående spørgsmål:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-99" title="page-8">
      2) Skal bestemmelserne i kapitel II i [forordning nr. 44/2001], eventuelt bestemmelserne i kapitel II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning [nr. 1215/2012], fortolkes således, at en person, der har bopæl på en medlemsstats område, kan sagsøges ved domstolene i en anden medlemsstat med påstand om betaling af [kompensation] for brug af fast ejendom uden for kontrakt, der er beliggende i denne anden medlemsstat?«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om de præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">32</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 66, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at et søgsmål – med henblik på at afgøre, om denne forordning finder anvendelse ratione temporis – skal anses for at være anlagt som omhandlet i denne bestemmelse på den dato, hvor sagsøgeren anlagde søgsmål i en sag, hvori der efterfølgende afsiges en afgørelse, eller på den dato, hvor den sagsøgte efterfølgende gjorde indsigelse mod denne afgørelse med henblik på en fornyet behandling af sagen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">33</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne henseende bemærkes, at artikel 66, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 fastsætter, at denne forordning navnlig kun finder anvendelse på retssager, som er anlagt efter den 10. januar 2015. Stk. 2 i denne artikel 66 tilføjer, at forordning nr. 44/2001 fortsat finder anvendelse på retsafgørelser truffet i retssager, som er anlagt inden denne dato.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">34</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det foreliggende tilfælde fremgår det af de oplysninger, som den forelæggende ret har fremlagt, at sagsøgeren i hovedsagen anlagde et søgsmål om kompensation ved denne ret den 15. marts 2013, og at én af de fire sagsøgte, der var omfattet af dette søgsmål, nemlig S.O., den 7. juli 2023 på gyldig vis gjorde indsigelse ved den forelæggende ret mod det betalingspåkrav, der var blevet udstedt som følge af det nævnte søgsmål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">35</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ordlyden af det første spørgsmål tager sigte på det tilfælde, hvor »den sag«, der blev indledt med det pågældende søgsmål, har fået sin »endelige afgørelse«. Det fremgår imidlertid af begrundelsen for forelæggelsesafgørelsen, at den indsigelse, som S.O. har fremsat med henblik på en fornyet behandling af sagen, er gyldig, således at det anfægtede betalingspåkrav synes at være ophørt med at have virkning over for denne person i henhold til den civile retsplejelovs artikel 505, stk. 2.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">36</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne sammenhæng skal det afgøres, om det afgørende tidspunkt – med henblik på anvendelsen af forordning nr. 44/2001 eller forordning nr. 1215/2012 – for at identificere den retssag, der er omhandlet i sidstnævnte forordnings artikel 66, er det tidspunkt, hvor sagsøgeren har anlagt den sag, der resulterede i en afgørelse afsagt af en ret, eller det tidspunkt, hvor den sagsøgte har rejst indsigelse mod denne afgørelse med henblik på denne rets fornyede behandling af den pågældende sag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">37</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I forbindelse med en sådan prøvelse af den direkte kompetence for en ret i en medlemsstat med henblik på at afgøre, om det er forordning nr. 44/2001 eller forordning nr. 1215/2012, der finder anvendelse ratione temporis i medfør af sidstnævnte forordnings artikel 66, stk. 1, må der henvises til datoen for anlæggelse af det søgsmål, som verserer for denne ret (jf. i denne retning dom af 9.3.2017, Pula Parking, C-551/15, EU:C:2017:193, præmis 25 og 26, og af 7.11.2019, Guaitoli m.fl., C-213/18, EU:C:2019:927, præmis 29).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">38</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med henblik på artikel 66, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 skal en indsigelse, der er indgivet til en ret i en medlemsstat, og som i overensstemmelse med de gældende nationale processuelle regler indeholder en anmodning om fornyet behandling af den pågældende sag, såsom den, der er omhandlet i hovedsagen, nærmere bestemt anses for at være en fortsættelse af det oprindelige søgsmål, idet denne anmodning, der er indgivet af den sagsøgte, er en retsakt, hvorved der iværksættes retslige skridt, som ikke udgør en procedure, der er uafhængig af den, der er indledt ved dette oprindelige søgsmål, men som er en fortsættelse heraf.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">39</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne fortolkning er i overensstemmelse med Domstolens praksis, hvoraf det fremgår, at i forbindelse med anvendelsen af denne artikel 66, stk. 1, skal en ret, der træffer afgørelse som appelinstans, fastlægge sin egen internationale kompetence i forlængelse af kompetencen for den ret, for hvilken sagen var indbragt i første instans, således at datoen for anlæggelse af den oprindelige sag skal anvendes som referencekriterium (jf. i denne retning dom af 5.10.2017, Hanssen Beleggingen, C-341/16, EU:C:2017:738, præmis 3, 4, 20 og 22, og af 5.9.2019, AMS Neve m.fl., C-172/18, EU:C:2019:674, præmis 16, 28, 34 og 36).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">40</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at artikel 66, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at et søgsmål – med henblik på at afgøre, om denne forordning finder anvendelse ratione temporis – skal anses for at være anlagt som omhandlet i denne bestemmelse på den dato, hvor sagsøgeren anlagde søgsmål i en sag, hvori der efterfølgende afsiges en afgørelse, og ikke på den dato, hvor den sagsøgte efterfølgende gjorde indsigelse mod denne afgørelse med henblik på en fornyet behandling af sagen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om fastlæggelse af de relevante EU-retlige bestemmelser</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">41</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I forbindelse med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om den, afhængigt af Domstolens besvarelse af det første spørgsmål, har alternativ kompetence i henhold til bestemmelserne i kapitel II i forordning nr. 44/2001, særligt dennes artikel 5, nr. 3), artikel 6, nr. 1), og artikel 22, nr. 1), første afsnit, eller i henhold til bestemmelserne i kapitel II i forordning nr. 1215/2012, særligt dennes artikel 7, nr. 2), artikel 8, nr. 1), og artikel 24, nr. 1), første afsnit.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">42</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af besvarelsen af det første spørgsmål, at det må lægges til grund, at søgsmålet i tvisten i hovedsagen blev anlagt som omhandlet i artikel 66, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 på den dato, hvor sagsøgeren i hovedsagens søgsmål anlagde sag, dvs. den 15. marts 2013. Det følger heraf, at det er bestemmelserne i forordning nr. 44/2001, der finder anvendelse ratione temporis på denne tvist, og som derfor skal fortolkes med henblik på at gøre det muligt for den forelæggende ret at træffe afgørelse i sagen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">43</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ikke desto mindre følger det af 34. betragtning til forordning nr. 1215/2012, at for så vidt som denne forordning har ophævet og erstattet forordning nr. 44/2001, som selv erstattede Bruxelleskonventionen, gælder den af Domstolen anlagte fortolkning af disse retsinstrumenters bestemmelser ligeledes for de andre retsinstrumenter, når disse bestemmelser kan »sidestilles« med hinanden (jf. i denne retning dom af 4.10.2024, Mahá, C-494/23, EU:C:2024:848, præmis 27, og af 30.4.2025, Mutua Madrileña Automovilista, C-536/23, EU:C:2025:293, præmis 24 og den deri nævnte retspraksis). En sådan sidestillelse foreligger mellem på den ene side artikel 5, nr. 3), artikel 6, nr. 1), og artikel 22, nr. 1), første afsnit, i forordning nr. 44/2001 og på den anden side henholdsvis artikel 7, nr. 2), artikel 8, nr. 1), og artikel 24, nr. 1), første afsnit, i forordning nr. 1215/2012.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">44</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med denne præcision for øje synes den forelæggende ret med det andet spørgsmål nærmere bestemt at ønske at få oplyst, om artikel 5, nr. 3), artikel 6, nr. 1), og artikel 22, nr. 1), første afsnit, i forordning nr. 44/2001 skal fortolkes således, at en af disse bestemmelser finder anvendelse på et søgsmål med påstand om betaling af en kompensation for brug uden for kontrakt af en fast ejendom efter opsigelsen af en lejekontrakt vedrørende denne faste ejendom, som er beliggende i en anden medlemsstat end den, hvor den pågældende sagsøgte har bopæl.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">45</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det følgende skal denne forordnings artikel 22, nr. 1), første afsnit, artikel 5, nr. 3), og artikel 6, nr. 1), fortolkes successivt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om fortolkningen af artikel 22, nr. 1), første afsnit, i forordning nr. 44/2001</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">46</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår den eventuelle anvendelse af artikel 22, nr. 1), første afsnit, i forordning nr. 44/2001 på et søgsmål som det, der er omhandlet i nærværende doms præmis 44, skal det bemærkes, at i medfør af denne bestemmelse har retterne i den medlemsstat, på hvis område den pågældende ejendom er beliggende, enekompetence til at påkende sager »om rettigheder over fast ejendom samt om leje eller forpagtning af fast ejendom« uden hensyn til parternes bopæl.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">47</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne artikel 22 er indeholdt i afdeling 6 i kapitel II i forordning nr. 44/2001, der indeholder en række regler om enekompetence, som fraviger den almindelige regel om kompetence for retterne i den medlemsstat, på hvis område sagsøgte har bopæl, der er fastsat i denne forordnings artikel 2, stk. 1, sammenholdt med forordningens artikel 3, stk. 1, og i lyset af 11. og 12. betragtning til nævnte forordning. Henset til dens karakter af undtagelse bør artikel 22, nr. 1), første afsnit, ikke fortolkes videre, end bestemmelsens formål kræver (jf. i denne retning dom af 2.10.2008, Hassett og Doherty, C-372/07, EU:C:2008:534, præmis 19, og af 16.11.2023, Roompot Service, C-497/22, EU:C:2023:873, præmis 25).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">48</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med hensyn til formålet med artikel 22, nr. 1), første afsnit, i forordning nr. 44/2001 har Domstolen fremhævet hensynet til god retspleje, idet den har understreget, at den afgørende begrundelse for, at retterne i den medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende, er enekompetente, er, at retten på det sted, henset til dens nærhed til den faste ejendom, bedst er i stand til at skaffe sig kendskab til de faktiske forhold og anvende de gældende regler og sædvaner, som normalt er reglerne og sædvanerne i den stat, hvor ejendommen er beliggende. Hvad navnlig angår leje eller forpagtning af fast ejendom er denne enekompetence særligt begrundet i det komplekse ejer/lejerforhold og i den omstændighed, at dette forhold er reguleret af særlige lovbestemmelser, der til dels er præceptive, i den stat, hvor den ejendom, der er genstand for leje- eller forpagtningsaftalen, er beliggende (jf. i denne retning dom af 17.12.2015, Komu m.fl., C-605/14, EU:C:2015:833, præmis 25 og 30, og af 16.11.2023, Roompot Service, C-497/22, EU:C:2023:873, præmis 26 og 27).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">49</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til fast retspraksis skal udtrykket »sager om rettigheder over fast ejendom« i artikel 22, nr. 1), første afsnit, i forordning nr. 44/2001 for det første fortolkes selvstændigt med henblik på at sikre en ensartet anvendelse heraf i alle medlemsstaterne. Den regel om enekompetence, der er fastsat i denne bestemmelse, omfatter alene sager vedrørende sådanne rettigheder, der henhører under anvendelsesområdet for denne forordning, og som tager sigte på dels at fastslå en fast ejendoms udstrækning og bestanddele, ejendommens ejer- og besiddelsesforhold eller eksistensen af andre tinglige rettigheder over ejendommen, dels at sikre indehaverne af disse rettigheder beskyttelse af de beføjelser, der knytter sig til deres ret. Med henblik på anvendelsen af den nævnte bestemmelse er det ikke tilstrækkeligt, at en rettighed over fast ejendom berøres af den pågældende sag, eller at den har tilknytning til en fast ejendom. Denne sag skal være baseret på en tinglig ret, der påhviler en fysisk genstand, og som har virkning over for enhver, og ikke en personlig ret, som kun kan gøres gældende over for skyldneren (jf. i denne retning dom af 3.10.2013, Schneider, C-386/12, EU:C:2013:633, præmis 21, af 16.11.2016, Schmidt, C-417/15, EU:C:2016:881, præmis 30, 31 og 34, og af 14.2.2019, Milivojević, C-630/17, EU:C:2019:123, præmis 97, 99 og 100).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">50</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For at afgøre, om en tvist vedrører »leje eller forpagtning af fast ejendom« som omhandlet i artikel 22, nr. 1), første afsnit, i forordning nr. 44/2001, skal det for det andet undersøges, dels om denne tvist vedrører en aftale om leje af fast ejendom, dels om tvistens genstand er direkte forbundet med de rettigheder og forpligtelser, der følger af lejekontrakten, idet det ikke er tilstrækkeligt, at den samme tvist er knyttet til en sådan lejekontrakt. Den kompetenceregel, der er fastsat i denne bestemmelse, omfatter således tvister vedrørende betingelserne for brug af en fast ejendom, dvs. navnlig med hensyn til tvister mellem udlejer og lejere vedrørende eksistensen eller fortolkningen af lejekontrakter, udbedring af skader forvoldt af en lejer eller evakuering af den lejede ejendom (jf. i denne retning dom af 16.11.2023, Roompot Service, C-497/22, EU:C:2023:873, præmis 28 og 29 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">51</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag fremgår det af de oplysninger, som den forelæggende ret har fremlagt, at den sag, der verserer for den, vedrører betaling af kompensation for brug af en bolig efter udløbet af en dertil knyttet lejekontrakt. Det er ubestridt, at fra det tidspunkt, hvor den kommunale enhed, der ejede boligen, opsagde den lejekontrakt, som den havde indgået med T.O., blev de fire sagsøgte, der er blevet stævnet ved det oprindelige søgsmål, nemlig T.O. og dennes tre børn, beboere uden gyldig adkomst til denne bolig, for så vidt som de stadig boede dér, og de havde derfor ikke længere nogen ret til boligen. Det synes endvidere ubestridt, at S.O. hverken personligt har indgået denne lejekontrakt, idet det bemærkes, at hun er barn af underskriveren af den nævnte kontrakt, eller efterfølgende er indtrådt i denne, således at hun skal kvalificeres som en tredjepart i forhold til dette kontraktforhold.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">52</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det må fastslås, at en sådan sag, hvori der er nedlagt påstand om betaling af kompensation som følge af brug af en fast ejendom uden for kontrakt efter opsigelsen af en dertil knyttet lejekontrakt, ikke er omfattet af anvendelsesområdet for reglen om enekompetence i artikel 22, nr. 1), første afsnit, i forordning nr. 44/2001.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">53</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I første række opfylder en sådan konklusion kravet om en streng fortolkning af undtagelsesreglen i denne bestemmelse og er forenelig med de formål, der forfølges hermed, i overensstemmelse med den retspraksis, der er nævnt i nærværende doms præmis 47 og 48. Navnlig gør behandlingen af en sådan sag om kompensation det ikke nødvendigt at foretage undersøgelser på stedet og kræver hverken en vurdering af faktiske forhold eller anvendelsen af regler og sædvaner, der knytter sig til det sted, hvor den pågældende faste ejendom er beliggende, som kan begrunde enekompetence for retten i den medlemsstat, på hvis område ejendommen er beliggende (jf. analogt dom af 10.7.2019, Reitbauer m.fl., C-722/17, EU:C:2019:577, præmis 47 og 48 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">54</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I anden række er denne konklusion i overensstemmelse med de fortolkninger af udtrykket »sager om rettigheder over fast ejendom« og af begrebet »leje eller forpagtning af fast ejendom« som omhandlet i artikel 22, nr. 1), første afsnit, i forordning nr. 44/2001, som der er henvist til i nærværende doms præmis 49 og 50. For det første er en sag om betaling af kompensation for brug af en ejendom uden for kontrakt, efter opsigelsen af en lejekontrakt vedrørende denne ejendom, således ikke omfattet af dette udtryk, idet en sådan sag ikke er støttet på en tinglig ret, der har virkning over for enhver, men en personlig ret, som kun kan gøres gældende over for den formodede skyldner, af hvem denne betaling kræves betalt. For det andet kan en sag som den, der er anlagt mod S.O., som er tredjepart i forhold til den opsagte kontrakt, ikke omfattes af begrebet »leje og forpagtning af fast ejendom« som omhandlet i denne artikel 22, nr. 1), første afsnit, idet en sådan sag ikke er direkte knyttet til de rettigheder og forpligtelser, der følger af en lejekontrakt, og derfor ikke er baseret på et ejer/lejerforhold (jf. analogt for så vidt angår den bestemmelse, der svarer til nævnte artikel 22, nr. 1), første afsnit, i Bruxelleskonventionens artikel 16, nr. 1), dom af 9.6.1994, Lieber, C-292/93, EU:C:1994:241, præmis 15 og 20, og kendelse af 5.4.2001, Gaillard, C-518/99, EU:C:2001:209, præmis 20).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">55</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I tredje række understøttes denne konklusion af M.P. Schlossers rapport om konventionen af 9. oktober 1978 om Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, samt af protokollen om Domstolens fortolkning af konventionen (EFT 1979, C 59, s. 71). Det fremgår af denne rapports punkt 163, at erstatningssøgsmål, som er baseret på krænkelse af rettigheder over fast ejendom, ikke falder ind under Bruxelleskonventionens artikel 16, nr. 1), som svarer til artikel 22, nr. 1), første afsnit, i forordning nr. 44/2001, idet den materielle rets eksistens og indhold – navnlig ejendomsrettens – i en sådan sammenhæng kun er af sekundær betydning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">56</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Følgelig skal artikel 22, nr. 1), første afsnit, i forordning nr. 44/2001 fortolkes således, at et søgsmål med påstand om betaling af en kompensation for brug uden for kontrakt af en fast ejendom efter opsigelsen af en lejekontrakt vedrørende denne faste ejendom, som er beliggende i en anden medlemsstat end den, hvor den pågældende sagsøgte har bopæl, ikke udgør en sag »om rettigheder over fast ejendom« og ikke er omfattet af begrebet »leje eller forpagtning af fast ejendom« som omhandlet i denne bestemmelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om fortolkningen af artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">57</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår den eventuelle anvendelse af artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 på et søgsmål som det, der er omhandlet i nærværende doms præmis 44, bemærkes, at det følger af denne bestemmelse, at »i sager om erstatning uden for kontrakt« kan en person, der har bopæl på en medlemsstats område, sagsøges i en anden medlemsstat ved retten på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">58</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til fast retspraksis skal den specielle kompetenceregel, der er fastsat i artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001, undergives en selvstændig fortolkning (jf. i denne retning dom af 22.2.2024, FCA Italy og FPT Industrial, C-81/23, EU:C:2024:165, præmis 23 og den deri nævnte retspraksis). Med henblik på fortolkningen af denne bestemmelse er det derfor uden betydning, om en national retspraksis såsom den, der vedrører lov om beskyttelse af lejerrettigheder, kvalificerer den omstændighed, at den pågældende opholder sig i en anden persons ejendom uden gyldig adkomst, som en »lovovertrædelse« eller ej.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">59</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger ligeledes af fast retspraksis, dels at denne specielle kompetenceregel – som en undtagelse til hovedreglen i forordningens artikel 2 om, at retterne på det sted, hvor sagsøgte har bopæl, har kompetencen – skal undergives en selvstændig og indskrænkende fortolkning, dels at denne specielle kompetenceregel er støttet på, at der foreligger en særligt nær tilknytning mellem tvisten og retterne på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået, hvilken tilknytning begrunder, at disse tillægges kompetencen af retsplejehensyn og af hensyn til tilrettelæggelsen af retssagen, herunder med hensyn til bevisoptagelsen (jf. i denne retning dom af 22.2.2024, FCA Italy og FPT Industrial, C-81/23, EU:C:2024:165, præmis 23-25 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">60</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som den forelæggende ret har anført, fremgår det af Domstolens praksis, at begrebet »sager om erstatning uden for kontrakt« som omhandlet i artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 omfatter ethvert krav, som dels ikke er knyttet til et »kontraktforhold« som omhandlet i denne forordnings artikel 5, nr. 1), litra a), i forordning nr. 44/2001, dels tager sigte på, at en sagsøgt pålægges et erstatningsansvar, således at det skal efterprøves, om disse to betingelser er opfyldt (jf. i denne retning dom af 25.3.2021, Obala i lučice, C-307/19, EU:C:2021:236, præmis 83 og 85, og af 9.12.2021, HRVATSKE ŠUME, C-242/20, EU:C:2021:985, præmis 42 og 43 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">61</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår den første af disse betingelser har Domstolen præciseret, at det selvstændige begreb »sager om kontraktforhold« som omhandlet i artikel 5, nr. 1), litra a), i forordning nr. 44/2001 omfatter ethvert krav, der er støttet på en forpligtelse, som en person frivilligt har påtaget sig over for en anden person (jf. i denne retning dom af 10.9.2015, Holterman Ferho Exploitatie m.fl., C-47/14, EU:C:2015:574, præmis 52, og af 9.12.2021, HRVATSKE ŠUME, C-242/20, EU:C:2021:985, præmis 44).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">62</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det foreliggende tilfælde er et krav om kompensation som det, der er fremsat af sagsøgeren i hovedsagen mod S.O., ikke omfattet af begrebet »sager om kontraktforhold«, eftersom et sådant krav er støttet på den omstændighed, at en person har benyttet en fast ejendom uden ejerens frie samtykke udtrykt i form af en lejekontrakt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">63</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår den anden betingelse, der er nævnt i nærværende doms præmis 60, er det allerede blevet fastslået, at en sag tager sigte på, at en sagsøgt pålægges et erstatningsansvar, når en skadetilføjelse som omhandlet i artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 kan tilregnes sagsøgte, idet vedkommende foreholdes en handling eller en undladelse, som strider mod en forpligtelse eller et forbud, der er fastsat ved lov. Der skal således kunne påvises en årsagsforbindelse mellem skaden og den ulovlige handling, hvori skaden har sin årsag, uden at det i denne henseende er nødvendigt at sondre i forhold til sager om kvasidelikter i denne bestemmelses forstand (jf. i denne retning dom af 9.12.2021, HRVATSKE ŠUME, C-242/20, EU:C:2021:985, præmis 52-54 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">64</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det foreliggende tilfælde hviler et krav om betaling af kompensation som følge af brug uden for kontrakt af en ejendom, der tilhører en anden person, på en forpligtelse, der udspringer af en skadetilføjelse, idet denne forpligtelse ikke er opstået uafhængigt af sagsøgtes adfærd, således at der kan fastslås en årsagsforbindelse mellem den hævdede skade og en eventuel ulovlig handling eller eventuel undladelse begået af denne sagsøgte (jf. a contrario dom af 9.12.2021, HRVATSKE ŠUME, C-242/20, EU:C:2021:985, præmis 55).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">65</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Idet de to betingelser, der er nævnt i nærværende doms præmis 60, således er opfyldt i en situation som den i hovedsagen omhandlede, skal et krav om kompensation for brug uden for kontrakt af en ejendom, således som den polske regering og Europa-Kommissionen har anført i deres skriftlige indlæg, anses for at henhøre under »sager om erstatning uden for kontrakt« som omhandlet i artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">66</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Følgelig kan den forelæggende ret i princippet erklære at have kompetence i hovedsagen på grundlag af denne artikel 5, nr. 3), som retten på »det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået« i denne bestemmelses forstand, idet den pågældende ejendom er beliggende i Polen og nærmere bestemt i denne rets retskreds. I denne henseende bemærkes for det første, at begrebet »det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået« både omfatter stedet for den hævdede skades indtræden og stedet for den skadevoldende begivenhed, der ligger til grund for denne skade. For det andet gør den nævnte bestemmelse det muligt at fastslå en rets kompetence med henvisning til stedet for den hævdede skades indtræden i forhold til alle de aktører, der angives at være ansvarlige, på betingelse af at skaden vil kunne indtræde i den påkendende rets jurisdiktion (jf. i denne retning dom af 5.7.2018, flyLAL-Lithuanian Airlines, C-27/17, EU:C:2018:533, præmis 42, og af 4.7.2024, MOL, C-425/22, EU:C:2024:578, præmis 26).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">67</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til de faktiske omstændigheder, som den forelæggende ret har redegjort for, er det med henblik på at give denne ret et brugbart svar imidlertid nødvendigt at præcisere, at det påhviler den at efterprøve, om der i den sag, der er indbragt for den, er sket en »skadetilføjelse« som omhandlet i artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 som følge af S.O.s handlinger, og nærmere bestemt om S.O. personligt har benyttet den pågældende ejendom i den i hovedsagen omhandlede periode, dvs. i 2011 og 2012. I lyset af forelæggelsesafgørelsen kan det ikke udelukkes, at S.O. udelukkende havde bopæl i Nederlandene i denne periode. I mangel af en sådan brug fra S.O.s side kan der imidlertid ikke identificeres nogen af de tilknytningsfaktorer, der gør denne artikel 5, nr. 3), anvendelig i forhold til S.O.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">68</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af det ovenstående, at artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 skal fortolkes således, at et krav om kompensation for brug uden for kontrakt af en ejendom skal anses for at henhøre under »sager om erstatning uden for kontrakt« som omhandlet i denne bestemmelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om fortolkningen af artikel 6, nr. 1), i forordning nr. 44/2001</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">69</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår den eventuelle anvendelse af artikel 6, nr. 1), i forordning nr. 44/2001 på et søgsmål som det, der er omhandlet i nærværende doms præmis 44, bemærkes, at denne bestemmelse fastsætter, at en person, der har bopæl i en medlemsstat, kan sagsøges, såfremt der er flere sagsøgte, ved retten i den retskreds, hvor en af de sagsøgte har bopæl, forudsat at kravene er så snævert forbundne, at det er ønskeligt at behandle og påkende dem samtidig for at undgå uforenelige afgørelser i tilfælde af, at kravene blev påkendt hver for sig.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">70</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Formålet med den specielle kompetenceregel i artikel 6, nr. 1), i forordning nr. 44/2001 modsvarer ifølge 12. og 15. betragtning til forordningen ønsket om at fremme en god retspleje, at mindske risikoen for parallelle retssager mest muligt og at undgå, at der træffes indbyrdes uforenelige retsafgørelser i forskellige medlemsstater (jf. i denne retning dom af 20.4.2016, Profit Investment SIM, C-366/13, EU:C:2016:282, præmis 61, og af 13.2.2025, Athenian Brewery og Heineken, C-393/23, EU:C:2025:85, præmis 20 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">71</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Idet denne specielle kompetenceregel afviger fra princippet i artikel 2 i forordning nr. 44/2001, hvorefter det er retterne i den stat, hvor sagsøgte har sin bopæl, der har kompetence, skal den fortolkes strengt. For at afgørelser kan anses for »uforenelige« som omhandlet i denne forordnings artikel 6, nr. 1), skal der foreligge en divergens for så vidt angår løsningen af tvisten, som forekommer i forhold til samme retlige og faktiske situation. Den blotte omstændighed, at udfaldet af den ene af sagerne kan have en indvirkning på udfaldet i den anden, er ikke tilstrækkelig til at kunne betegne de retsafgørelser, der skal træffes i forbindelse med de to sager, som »uforenelige« (jf. i denne retning dom af 20.4.2016, Profit Investment SIM, C-366/13, EU:C:2016:282, præmis 63, 65 og 66, og af 13.2.2025, Athenian Brewery og Heineken, C-393/23, EU:C:2025:85, præmis 21 og 22 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">72</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne artikel 6, nr. 1), kan endvidere ikke gøre det muligt for en sagsøger at anlægge sag mod flere sagsøgte alene med det formål at unddrage en af disse sagsøgte værnetinget i vedkommendes bopælsstat og dermed omgå kompetencereglen i denne bestemmelse. Den ret, ved hvilken sagen er anlagt, kan kun fastslå en sådan omgåelse, hvis der er indicier, der gør det muligt at fastslå, at sagsøgeren kunstigt har skabt eller søgt at opretholde betingelserne for anvendelse af denne bestemmelse (jf. i denne retning dom af 13.2.2025, Athenian Brewery og Heineken, C-393/23, EU:C:2025:85, præmis 23 og 24 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">73</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det tilkommer derfor den forelæggende ret at bedømme, dels hvorvidt den samme retlige og faktiske situation består, herved under hensyntagen til alle forhold, der er relevante for den sag, der er indbragt for den, uden at tage stilling til hverken spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende sag kan antages til realitetsbehandling, eller om der er grundlag herfor, dels at sikre, at krav rettet mod forskellige sagsøgte ikke har til formål kunstigt at opfylde betingelserne for anvendelse af artikel 6, nr. 1), i forordning nr. 44/2001. Domstolen kan imidlertid forsyne denne ret med de EU-retlige fortolkningselementer, der er nødvendige med henblik på denne bedømmelse (jf. i denne retning dom af 20.4.2016, Profit Investment SIM, C-366/13, EU:C:2016:282, præmis 64, af 13.2.2025, Athenian Brewery og Heineken, C-393/23, EU:C:2025:85, præmis 25 og 41 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">74</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag har sagsøgeren i hovedsagen gjort gældende, at de polske retter har international kompetence med den begrundelse, at den forbindelse mellem de fire sagsøgte, som oprindeligt var blevet stævnet ved sagsøgerens søgsmål af 15. marts 2013, er så snæver, at de krav om kompensation, der er fremsat over for dem, skal behandles samtidig med henblik på at undgå uoverensstemmelser i tilfælde af domme afsagt i særskilte sager. Som nævnt i nærværende doms præmis 28 har den forelæggende ret rejst tvivl om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage en samlet behandling af disse krav, idet den ikke desto mindre har anført, at de pågældende sagsøgte er medlemmer af samme familie, og at de tidligere har boet sammen i den bolig, hvis brug giver anledning til de nævnte krav.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">75</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med forbehold for den efterprøvelse, som det påhviler den forelæggende ret at foretage, må det konstateres, at det forekommer lidet sandsynligt, at der på tidspunktet for anlæggelsen af dette søgsmål forelå den samme faktiske og retlige situation, hvoraf der ville følge en risiko for, at der ville blive truffet »uforenelige« retsafgørelser som omhandlet i artikel 6, nr. 1), i forordning nr. 44/2001, såfremt de pågældende krav blev påkendt hver for sig, hvilket begrunder anvendelsen af den specielle kompetenceregel, der er fastsat i denne bestemmelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">76</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De krav om kompensation, som sagsøgeren i hovedsagen har fremsat over for de fire personer, der er omfattet af det nævnte søgsmål, er nemlig ganske vist indbyrdes forbundet på grund af deres genstand, idet formålet med disse krav er det samme. Det fremgår imidlertid af forelæggelsesafgørelsen, at disse krav i henhold til de gældende bestemmelser i polsk ret dels kan adskilles, for så vidt som der kan afsiges forskellige domme over for disse personer, alt efter om de hver især har benyttet den pågældende bolig i den relevante periode, dels at der ikke foreligger et solidarisk ansvar mellem dem, hvilket synes at indebære en individuel behandling af de faktiske forhold, der er gjort gældende. I sit skriftlige indlæg synes den polske regering i det væsentlige at bekræfte, at national ret gør det muligt at træffe individuelle afgørelser over for de nævnte personer, alt efter om det fremgår af de faktiske konstateringer fra den ret, ved hvilken sagen er anlagt, om hver enkelt af dem benyttede den pågældende bolig eller ej.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">77</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 6, nr. 1), i forordning nr. 44/2001 skal derfor fortolkes således, at denne bestemmelse kun finder anvendelse, såfremt der på det tidspunkt, hvor en sagsøger anlagde sag mod flere sagsøgte ved en ret i en medlemsstat, forelå de samme faktiske og retlige omstændigheder, som medfører, at der kunne være interesse i at behandle og påkende alle de krav, der er fremsat mod disse sagsøgte, samtidigt for at undgå afgørelser, der kunne være uforenelige, som følge af at disse krav blev påkendt hver for sig i forskellige medlemsstater, hvilket det tilkommer den ret, ved hvilken sagen er anlagt, at efterprøve.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">78</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det andet spørgsmål besvares med, at artikel 5, nr. 3), artikel 6, nr. 1), og artikel 22, nr. 1), første afsnit, i forordning nr. 44/2001 skal fortolkes således, at</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">et søgsmål med påstand om betaling af en kompensation for brug uden for kontrakt af en fast ejendom efter opsigelsen af en lejekontrakt vedrørende denne faste ejendom, som er beliggende i en anden medlemsstat end den, hvor den pågældende sagsøgte har bopæl, udgør ikke en sag »om rettigheder over fast ejendom« og er ikke omfattet af begrebet »leje eller forpagtning af fast ejendom« som omhandlet i denne artikel 22, nr. 1), første afsnit</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">et krav om kompensation for brug uden for kontrakt af en ejendom skal anses for at henhøre under »sager om erstatning uden for kontrakt« som omhandlet i denne artikel 5, nr. 3), og</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">artikel 6, nr. 1), kun finder anvendelse, såfremt der på det tidspunkt, hvor en sagsøger anlagde sag mod flere sagsøgte ved en ret i en medlemsstat, forelå de samme faktiske og retlige omstændigheder, som medfører, at der kunne være interesse i at behandle og påkende alle de krav, der er fremsat mod disse sagsøgte, samtidigt for at undgå afgørelser, der kunne være uforenelige, som følge af at disse krav blev påkendt hver for sig i forskellige medlemsstater.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsomkostninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">79</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C41DispositifIntroduction" id="para-159" title="page-18">
      På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Niende Afdeling) for ret:
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 66, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C32Dispositifmarge1" id="para-161" title="page-18">
      skal fortolkes således, at
    </p>
    <p class="C32Dispositifmarge1" id="para-162" title="page-18">
      et søgsmål – med henblik på at afgøre, om denne forordning finder anvendelse ratione temporis – skal anses for at være anlagt som omhandlet i denne bestemmelse på den dato, hvor sagsøgeren anlagde søgsmål i en sag, hvori der efterfølgende afsiges en afgørelse, og ikke på den dato, hvor sagsøgte efterfølgende gjorde indsigelse mod denne afgørelse med henblik på en fornyet behandling af sagen.
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 5, nr. 3), artikel 6, nr. 1), og artikel 22, nr. 1), første afsnit, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C32Dispositifmarge1" id="para-164" title="page-19">
      skal fortolkes således, at
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">et søgsmål med påstand om betaling af en kompensation for brug uden for kontrakt af en fast ejendom efter opsigelsen af en lejekontrakt vedrørende denne faste ejendom, som er beliggende i en anden medlemsstat end den, hvor den pågældende sagsøgte har bopæl, ikke udgør en sag »om rettigheder over fast ejendom« og ikke er omfattet af begrebet »leje eller forpagtning af fast ejendom« som omhandlet i denne artikel 22, nr. 1), første afsnit</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">et krav om kompensation for brug uden for kontrakt af en ejendom skal anses for at henhøre under »sager om erstatning uden for kontrakt« som omhandlet i denne artikel 5, nr. 3), og</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">artikel 6, nr. 1), kun finder anvendelse, såfremt der på det tidspunkt, hvor en sagsøger anlagde sag mod flere sagsøgte ved en ret i en medlemsstat, forelå de samme faktiske og retlige omstændigheder, som medfører, at der kunne være interesse i at behandle og påkende alle de krav, der er fremsat mod disse sagsøgte, samtidigt for at undgå afgørelser, der kunne være uforenelige, som følge af at disse krav blev påkendt hver for sig i forskellige medlemsstater.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <div class="signatures">
<p class="C77Signatures" id="para-168" title="page-19">
<span class="signatory">Underskrifter</span>
</p>
</div>
    <div/>
  <hr class="note"/>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-1" href="#c-1">*</a>
</span>) Processprog: polsk.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-2" href="#c-2">i</a>
</span>) Den foreliggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.</p>
</body>
</html>
