I sag 15/69
angående en anmodning, som i medfør af EØF-traktatens artikel 177 er indgivet til Domstolen af Bundesarbeitsgericht i Kassel for i en sag, der verserer for nævnte ret mellem
WÜRTTEMBERGISCHE MILCHVERWERTUNG — SÜDMILCH-AG, Rosensteinstraße 20, Stuttgart-N,
sagsøgt og appellant,
og
SALVATORE UGLIOLA, arbejdstager, Rosensteinstraße 20, Stuttgart-N,
sagsøger og appelindstævnt,
at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 9 i Rådets forordning nr. 38/64 af 25. marts 1964 og artikel 7 i Rådets forordning nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for fællesskabet (ABl. 62 af 17. 4. 1964 og EFT-specialudgave 1968 II, s. 467; org. ref. ABl. L 257 af 19. 10. 1968),
afsiger
DOMSTOLEN
sammensat af: præsidenten R. Lecourt, afdelingsformændene R. Monaco og P. Pescatore, dommerne A. M. Donner, A. Trabucchi (refererende), W. Strauß og J. Mertens de Wilmars,
generaladvokat: J. Gand
justitssekretær: A. Van Houtte
følgende
DOM
Præmisser
|
1. |
Ved kendelse af 27. februar 1969, indgået til Domstolens justitskontor den 28. marts 1969, har Bundesarbeitsgericht i Kassel i medfør af EØF-traktatens artikel 177 stillet et spørgsmål vedrørende fortolkningen af artiklerne 9, stk. 1 i Rådets forordning nr. 38/64/EØF af 25. marts 1964 og 7 i Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet. |
|
2. |
Spørgsmålet går ud på, om »de nævnte artikler skal fortolkes således, at en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, og som arbejder på en anden medlemsstats område, har krav på, at værnepligtstiden medregnes i hans arbejdsplads-anciennitet i henhold til lovgivningen i det land, hvor han har beskæftigelse, for så vidt angår det tidsrum, hvori han har måttet afbryde sit arbejde for at aftjene sin værnepligt i sit hjemland«. |
|
3. |
De forordninger, som ønskes fortolket, er udstedt med hjemmel i traktatens artikel 48, der for at sikre den for det fælles marked vigtige frie bevægelighed for arbejdstagere foreskriver afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning, og øvrige arbejdsvilkår; denne bestemmelse begrænses kun af de i stk. 3 in fine opregnede forbehold med hensyn til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed; Fællesskabets socialret hviler på grundsætningen om, at enhver medlemsstats retsorden skal sikre de på statens område beskæftigede statsborgere fra andre medlemsstater alle de retlige fordele, som den indrømmer egne statsborgere. |
|
4. |
Når vandrende arbejdstagere aftjener værnepligt i deres hjemstat, kan dette få virkninger for deres arbejdsvilkår i en anden medlemsstat; den regulering, der her er tale om, hjemler i artiklerne 6, stk. 2 og 7, stk. 2 i forordning nr. 38/64/EØF samt i artikel 5, stk. 3 i Rådets direktiv nr. 64/240 og artikel 6, stk. 2 i Rådets direktiv nr. 68/360 beskyttelse af vandrende arbejdstagere mod bestemte virkninger for deres arbejdsvilkår, der kan følge af deres indkaldelse til militærtjeneste; disse virkninger er i det væsentlige ens, hvad enten arbejdstagerne indkaldes af den stat, hvori de arbejder, eller af den stat, hvori de er statsborgere; |
|
5. |
en national lov, der tilsigter at beskytte en arbejdstager, der genoptager sit arbejde i sin tidligere virksomhed, mod ulemper som følge af det af værnepligten foranledigede fravær, idet den især bestemmer, at værnepligtstiden skal medregnes til arbejdspladsancienniteten, hører til området for beskæftigelses- og arbejdsvilkårene; en sådan lov kan derfor ikke på grund af sin indirekte sammenhæng med landets forsvarsvæsen unddrages anvendelsesområdet for artikel 9, stk. 1 i forordning nr. 38/64/EØF og artikel 7 i forordning nr. 1612/68 vedrørende lige behandling og beskyttelse af vandrende arbejdstagere »med hensyn til beskæftigelses- og arbejdsvilkår« ; |
|
6. |
allerede i medfør af artikel 48 i traktaten er medlemsstater, bortset fra de i stk. 3 i denne bestemmelse udtrykkeligt nævnte tilfælde, afskåret fra at fravige den i traktaten tilsigtede lighed i behandlingen og beskyttelsen af alle Fællesskabets arbejdstagere gennem en indirekte forskelsbehandling i forbindelse med værnepligten til fordel for egne statsborgere; |
|
7. |
som følge heraf skal en national retsnorm, der beskytter arbejdstagerne mod de uheldige følger for beskæftigelsesvilkårene i virksomheden af fraværet på grund af aftjening af værnepligt, ligeledes anvendes på andre medlemsstaters statsborgere, der arbejder på den pågældende stats område, og er værnepligtige i deres hjemland; |
|
8. |
efter det foranstående sikrer de nævnte bestemmelser en vandrende arbejdstager, som er statsborger i en medlemsstat, og som har måttet afbryde sit arbejde i en virksomhed i en anden medlemsstat for at aftjene værnepligt i sit hjemland, et krav på medregning af værnepligtstiden i arbejdspladsancienniteten, for så vidt værnepligtsperioder tilbagelagt i beskæftigelseslandet ligeledes medregnes for indenlandske arbejdstagere. |
|
På grundlag af disse præmisser, kender DOMSTOLEN vedrørende det spørgsmål, der er forelagt den af Bundesarbeitsgericht i Kassel i henhold til denne domsmyndigheds kendelse af 27. februar 1969, for ret: |
|
I medfør af den lighedsgrundsætning, der i henhold til EØF-traktatens artikel 48 er fastslået i artikel 9, stk. 1 i Rådets forordning nr. 38/64/EØF af 25. marts 1964 og artikel 7 i Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968, har en vandrende arbejdstager, som er statsborger i en medlemsstat, og som har måttet afbryde sit arbejde i en virksomhed i en anden medlemsstat for at aftjene værnepligt i sit hjemland, krav på medregning af værnepligtstiden i arbejdspladsancienniteten, for så vidt værnepligtsperioder tilbagelagt i beskæftigelseslandet ligeledes medregnes for indenlandske arbejdstagere. |
|
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 15. oktober 1968. A. Van Houtte Justitssekretær R. Lecourt Præsident |