EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 10.10.2024
COM(2024) 474 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 10.10.2024
COM(2024) 474 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten
Indholdsfortegnelse
Akronymer
Resumé
1. Status for gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten
A. Betalingsanmodninger og udbetalinger
Udbetalingstempoet er steget efter revisionerne af genopretnings-
og resiliensplanerne
Suspensionsproceduren er i stigende grad blevet anvendt, hvilket giver hurtigere udbetalinger
Kommissionen har fortsat udstedt EU-obligationer til finansiering af genopretnings- og resiliensfaciliteten
Et stigende antal foranstaltninger er berettiget til finansiering under NextGenerationEU's grønne obligationer
Makroøkonomisk konditionalitet og genopretnings- og resiliensfaciliteten
B. Revision af genopretnings- og resiliensplanerne
De ajourførte genopretnings- og resiliensplaner er fortsat ambitiøse efter de revisioner, der blev foretaget i 2023 og 2024
Den samlede finansieringsramme og genopretnings- og resiliensfacilitetens bidrag til hver af de seks politiske søjler er blevet ændret som følge af revisioner af genopretnings- og resiliensplanerne
Betalingsprofilerne har udviklet sig efter revisionerne af genopretnings- og resiliensplanerne
Genopretnings- og resiliensfacilitetens klimamål og digitale mål opfyldes fortsat af reviderede genopretnings- og resiliensplaner
Reviderede genopretnings- og resiliensplaner bidrager til socialpolitik og ligestilling mellem kønnene i hele EU
C. Slutmodtagere under genopretnings- og resiliensfaciliteten
Alle medlemsstater offentliggør data om de 100 største slutmodtagere
De største slutmodtagere modtager finansiering til investeringer på tværs af alle seks politiske søjler under genopretnings- og resiliensfaciliteten
D. Kontrol og revision af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten
Kommissionen har fortsat med at beskytte Unionens finansielle interesser
Genopretnings- og resiliensfaciliteten er fortsat under nøje kontrol af Den Europæiske Revisionsret
E. Kommunikation og dialoger i 2023-2024
Europa-Parlamentet, Rådet og medlemsstaterne er fortsat løbende involveret i gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten
EU's synlighed i forbindelse med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne kan øges yderligere
Det interaktive kort giver et visuelt overblik over projekter, der støttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten
Medlemsstaterne fortsætter med at afholde årlige arrangementer om genopretnings- og resiliensfaciliteten
Kommissionen gennemfører yderligere relevante kommunikationsaktiviteter
F. De vigtigste resultater af midtvejsevalueringen af genopretnings-
og resiliensfaciliteten
Midtvejsevalueringen viste, at genopretnings- og resiliensfaciliteten har støttet genopretningen og skabt innovation i EU's udgifter.
Evalueringen omfatter nyttige overvejelser om fremtidige resultatbaserede
instrumenter
2. Fremskridt med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten
A. Fælles indikatorer
Genopretnings- og resiliensfaciliteten har opnået betydelige reelle resultater i praksis
B. Halvårlige rapporteringsdata
De fleste milepæle og mål rapporteres at være gennemført i overensstemmelse med tidsplanerne i genopretnings- og resiliensplanerne
C. Fremskridt på tværs af de seks politiske søjler
Medlemsstaterne har gjort synlige fremskridt med gennemførelsen på tværs af alle seks politiske søjler i genopretnings- og resiliensfaciliteten
D. Politikker til forbedring af EU-virksomhedernes konkurrenceevne
Genopretnings- og resiliensplanerne bidrager til at forbedre konkurrenceevnen for EU's virksomheder, idet ca. tre millioner virksomheder allerede har modtaget støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten
3. REPowerEU
A. Oversigt over foranstaltninger i REPowerEU-kapitlerne
De yderligere REPowerEU-reformer og -investeringer afhjælper flaskehalse, bidrager til at fremskynde omstillingen til ren energi og styrker energiforsyningssikkerheden
B. Oversigt over foranstaltninger med en grænseoverskridende dimension eller en dimension, der omfatter flere lande, i alle REPowerEU-kapitler
REPowerEU-foranstaltninger har en stærk grænseoverskridende dimension eller dimension, der omfatter flere lande
4. Konklusion
Akronymer
|
BAR |
Brexittilpasningsreserve |
|
Covid-19 |
Coronavirussygdom 2019 |
|
Revisionsretten |
Den Europæiske Revisionsret |
|
ETS |
Emissionshandelssystem |
|
EUR |
Euro (EUR) |
|
RRP |
Genopretnings- og resiliensplan |
|
RRF |
Genopretnings- og resiliensfaciliteten |
|
MWh |
Megawatt-time |
|
SMV'er |
Små og mellemstore virksomheder |
|
STEP |
Platform for strategiske teknologier for Europa |
Resumé
Genopretnings- og resiliensfaciliteten er kernen i NextGenerationEU, som er Europas genopretningsplan for at komme stærkere og mere modstandsdygtig over de hidtil usete økonomiske og sociale virkninger af covid-19-pandemien. Genopretnings- og resiliensfaciliteten blev oprettet i 2021 og var indtil da ikke set større med hensyn til både omfang og ambitionsniveau 1 . Den er et innovativt og resultatbaseret instrument, der yder finansiel støtte til medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af en kombination af på forhånd aftalte reformer og investeringer. Genopretnings- og resiliensfaciliteten er tidsbegrænset indtil 2026.
Med tiden er genopretnings- og resiliensfaciliteten blevet tilpasset nye udfordringer med afgørende støtte til medlemsstaterne i kølvandet på Ruslands uprovokerede aggression mod Ukraine og den efterfølgende energikrise. Med REPowerEU kan medlemsstaterne få adgang til yderligere ressourcer med henblik på at fremme reformer og investeringer, der diversificerer EU's energiforsyninger, fremskynder den grønne omstilling og støtter sårbare husholdninger.
I de tre et halvt år, der er gået siden forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten trådte i kraft, har medlemsstaterne gjort brug af faciliteten til at fremme deres reform- og investeringsdagsordener, i overensstemmelse med EU's fælles prioriteter, og tackle både gamle og nye udfordringer som led i deres genopretning efter covid-19-krisen.
Efter visse forsinkelser i 2023, der i vid udstrækning skyldtes vedtagelsen af REPowerEU-kapitler, er der nu kommet gang i gennemførelsen og udbetalingerne. Ved udgangen af august 2024 var der blevet udbetalt 265,4 mia. EUR til medlemsstaterne, og ca. 85 % af milepælene og målene med en vejledende dato for færdiggørelse ved udgangen af første kvartal 2024 var enten blevet vurderet til at være opfyldt på tilfredsstillende vis af Kommissionen eller rapporteret som gennemført af medlemsstaterne. Dette er en betydelig fremgang i forhold til 2023, hvor Kommissionen som rapporteret i den foregående årsrapport om genopretnings- og resiliensfaciliteten havde udbetalt ca. 58 % af det nuværende samlede beløb (153,4 mia. EUR) pr. 1. september 2023. Hvis alt går efter planen, vil genopretnings- og resiliensfaciliteten ved årets udgang have udbetalt mere end 300 mia. EUR siden facilitetens start.
Kommissionen har intensiveret sine foranstaltninger for at støtte medlemsstaternes gennemførelsesbestræbelser samt forenkle og mindske den administrative byrde. Den 19. juli 2024 vedtog Kommissionen en ajourført vejledning om genopretnings- og resiliensplaner for at forenkle gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten og forbedre dens effektivitet. Den ajourførte vejledning har særligt fokus på revisioner af genopretnings- og resiliensplanerne, som fortsat vil være relevante for at afhjælpe eventuelle flaskehalse i gennemførelsen. Den skaber større klarhed om omfanget af revisioner og muligheden for at ændre en genopretnings- og resiliensplan, hvis en medlemsstat finder et bedre alternativ til at gennemføre en foranstaltning på en måde, der mindsker den administrative byrde. Med ikrafttrædelsen af forordningen om platformen for strategiske teknologier for Europa ("STEP") 2 (som ændrede forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten) kan midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler nu også tildeles STEP-målene 3 . Dette nye retsgrundlag for ændring er afspejlet i vejledningen. Vejledningen forenkler også rapporteringskravene for medlemsstaterne og skaber større klarhed om de betingelser, hvorunder støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-fonde kan kombineres for at øge synergierne.
Midtvejsevalueringen af genopretnings- og resiliensfaciliteten bekræftede merværdien af et instrument, der kombinerer reformer med investeringer, og af dets resultatbaserede tilgang. Genopretnings- og resiliensfacilitetens vigtigste styrker er dens fokus på udbetaling i forhold til fremskridt på stedet og dens støtte til både reformer og investeringer, der ofte styrker hinanden gensidigt, under ét instrument. Midtvejsevalueringen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, der blev offentliggjort i februar 2024, fremhævede den brede støtte fra medlemsstaterne og andre interessenter til både genopretnings- og resiliensfacilitetens resultatbaserede karakter og kombinationen af reformer og investeringer. At foretage udbetalinger på grundlag af de opnåede fremskridt og resultater og ikke de afholdte omkostninger skaber forudsigelighed og ansvarlighed for både medlemsstaterne og Kommissionen. En kombination af reformer og investeringer i ét finansieringsinstrument skaber synergier mellem dem, tilskynder til gennemførelse af centrale reformer og støtter sammenhængen i de nationale planer. Den hurtige udrulning og de hurtige udbetalinger viser, at genopretnings- og resiliensfaciliteten har støttet medlemsstaterne i krisetider, mens den unikke kombination af reformer og investeringer hjælper EU's økonomier og samfund med at blive bedre rustet til fremtiden.
Genopretnings- og resiliensfaciliteten og dens REPowerEU-komponent spiller også en central rolle med hensyn til at hjælpe EU-virksomheder med at høste fordelene ved den grønne og den digitale omstilling. Pr. 31. august 2024 havde mere end 2 800 000 virksomheder, hovedsagelig små og mellemstore virksomheder ("SMV'er"), modtaget støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten. Ud over direkte finansiel støtte har genopretnings- og resiliensplanerne også bidraget til gennemførelsen af væsentlige reformer for at forbedre erhvervsklimaet på tværs af medlemsstaterne, f.eks. inden for digitalisering af virksomheder, lettelse af tilladelsesprocedurerne og opkvalificering og omskoling af arbejdsstyrken.
I betragtning af genopretnings- og resiliensfacilitetens tidsbestemte karakter bør alle bestræbelser fortsat fokusere på en fuldstændig og rettidig gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanerne senest i 2026. Gennemførelsen og udbetalingerne har taget fart, men fremskridtene varierer fra medlemsstat til medlemsstat. Nogle få medlemsstater har allerede indsendt fire eller flere betalingsanmodninger, mens nogle få andre endnu ikke har indsendt nogen. I nogle tilfælde er der fortsat forsinkelser og store udfordringer med hensyn til at absorbere midler inden udgangen af 2026. Alle medlemsstater skal fortsætte deres bestræbelser på at gennemføre deres respektive genopretnings- og resiliensplaner fuldt ud inden udgangen af 2026, når faciliteten udløber. Hvor det er relevant, kan genopretnings- og resiliensplanerne stadig revideres for at afhjælpe eventuelle flaskehalse i gennemførelsen og tage højde for nye og skiftende udfordringer. Kommissionen er parat til fortsat at bistå medlemsstaterne.
Denne rapport er den tredje i en række årlige publikationer om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, jf. artikel 31 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Den gør status over bl.a. udbetalinger, revisioner af genopretnings- og resiliensplaner, den revisions- og kontrolrelaterede udvikling og kommunikationsaktiviteter (afsnit 1), beskriver fremskridtene med gennemførelsen af milepæle og mål på tværs af de politiske søjler i genopretnings- og resiliensfaciliteten (afsnit 2) og giver en oversigt over de foranstaltninger, der er inkluderet i medlemsstaternes REPowerEU-kapitler (afsnit 3) 4 . I bilag I skitseres i landeoversigterne de fremskridt, der er gjort i hver medlemsstat, mens de andre bilag fokuserer på specifikke begreber, der er relevante for gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Oplysningerne i denne rapport er baseret på indholdet af genopretnings- og resiliensplanerne pr. 31. august 2024, på de data, som medlemsstaterne har indberettet frem til april 2024 som led i deres halvårlige rapporteringsforpligtelser, og på udviklingen i gennemførelsen af faciliteten indtil den 31. august 2024, medmindre andet er angivet.
1.Status for gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten
A. Betalingsanmodninger og udbetalinger
Udbetalingstempoet er steget efter revisionerne af genopretnings- og resiliensplanerne
Pr. 31. august 2024 var over 40 % af de disponible midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten blevet udbetalt til medlemsstaterne, hvor udbetalingen af tilskud nåede op på 48 %, og lånene lå lidt over 30 %. Siden genopretnings- og resiliensfaciliteten blev oprettet, har Kommissionen modtaget 63 betalingsanmodninger fra 25 medlemsstater og udbetalt 265,4 mia. EUR. Dette tal omfatter 198,4 mia. EUR udbetalt netto efter indgivelse af betalingsanmodninger og tilfredsstillende opfyldelse af milepæle og mål, 56,6 mia. EUR i forfinansiering fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til 21 medlemsstater indtil den 31. december 2021 og 10,4 mia. EUR i forfinansiering fra REPowerEU udbetalt til 21 medlemsstater. 170,8 mia. EUR af det samlede beløb der er udbetalt til medlemsstaterne, vedrører ikketilbagebetalingspligtig støtte, og 94,6 mia. EUR vedrører lån. Hvis det nuværende udbetalingstempo fastholdes, forventer Kommissionen at have udbetalt mere end 300 mia. EUR ved udgangen af 2024. Tabel 1 giver et overblik over medlemsstaternes indgivelse af betalingsanmodninger og de tilsvarende samlede udbetalinger fra Kommissionen, der omfatter både ikketilbagebetalingspligtig støtte og lån, efter en positiv vurdering af de milepæle og mål, der er omfattet af den pågældende betalingsanmodning.
Efter et langsommere udbetalingstempo i første halvdel af 2023, hvor indsatsen var rettet mod revisioner af genopretnings- og resiliensplanerne, steg udbetalingerne fra og med andet halvår. Mellem den 1. september 2023 og den 31. august 2024 blev der udbetalt 112,0 mia. EUR til medlemsstaterne. Dette omfatter 10,4 mia. EUR i REPowerEU-forfinansiering samt 60,4 mia. EUR i ikketilbagebetalingspligtig støtte og 41,2 mia. EUR i lån udbetalt efter tilfredsstillende opfyldelse af 908 milepæle og mål vurderet i 27 betalingsanmodninger. Til sammenligning blev der udbetalt 40,6 mia. EUR mellem den 1. september 2022 og den 31. august 2023, hvoraf 26,9 mia. EUR var i ikketilbagebetalingspligtig støtte og 13,7 mia. EUR var i lån. Midlerne blev alle udbetalt, når de milepæle og mål, der blev vurderet i 17 betalingsanmodninger, var opfyldt på tilfredsstillende vis, da der ikke blev udbetalt forfinansiering i denne periode.
Medlemsstaterne modtog 10,4 mia. EUR i REPowerEU-forfinansiering i 2023-2024. Medlemsstater, der ændrede deres genopretnings- og resiliensplaner ved at tilføje et REPowerEU-kapitel ved udgangen af 2023, havde mulighed for at anmode om op til 20 % af den yderligere finansiering i form af forfinansiering til finansiering af deres REPowerEU-foranstaltninger 5 . 21 medlemsstater anmodede om og modtog REPowerEU-forfinansiering (jf. tabel 1). Bulgarien, Tyskland, Irland og Luxembourg var ikke berettiget til REPowerEU-forfinansiering, da deres REPowerEU-kapitler ikke var vedtaget af Rådet ved udgangen af 2023. Nederlandene og Sverige anmodede ikke om nogen REPowerEU-forfinansiering.
Tabel 1: Status over gennemførelsen af betalingsanmodninger under genopretnings- og resiliensfaciliteten pr. 31. august 2024
|
BE |
BG |
CZ |
DK |
DE |
EE |
IE |
EL |
ES |
FR |
HR |
IT |
CY |
LV |
LT |
LU |
HU |
MT |
NL |
AT |
PL |
PT |
RO |
SI |
SK |
FI |
SE |
|
|
27 planer godkendt af Kommissionen og vedtaget af Rådet |
|||||||||||||||||||||||||||
|
21 forfinansieringer udbetalt inden den 31. december 2021 og eksklusive REPowerEU-forfinansiering (56,6 mia. EUR) |
▲ |
* |
▲ |
▲ |
▲ |
▲ |
|||||||||||||||||||||
|
21 forfinansieringer udbetalt (10,4 mia. EUR) |
● |
● |
● |
● |
■ |
■ |
|||||||||||||||||||||
|
26 operationelle ordninger undertegnet |
|||||||||||||||||||||||||||
|
63 betalingsanmodninger indgivet til Kommissionen, herunder lån, hvor det er relevant |
2x |
2x |
2x |
2x |
1x |
2x |
1x |
4x |
4x |
3x |
5x |
6x |
3x |
2x |
2x |
1x |
2x |
1x |
1x |
1x |
5x |
3x |
3x |
4x |
1x |
||
|
51 betalinger udbetalt efter tilfredsstillende opfyldelse af milepæle og mål (198,4 mia. EUR) |
1x |
2x |
2x |
1x |
2x |
1x |
3x |
4x |
3x |
5x |
5x |
1x |
2x |
2x |
1x |
2x |
1x |
1x |
4x |
2x |
2x |
3x |
1x |
Bemærk: * Irland anmodede ikke om forfinansiering. ▲ Der var ingen forfinansiering til rådighed, da Rådets gennemførelsesafgørelse ikke var blevet vedtaget pr. 31. december 2021, hvilket var en forudsætning for forfinansiering. ● Ingen REPowerEU-forfinansiering til rådighed, da REPowerEU-kapitlet ikke var blevet vedtaget pr. 31. december 2023, hvilket var en forudsætning for REPowerEU-forfinansiering. ■ Nederlandene og Sverige anmodede ikke om nogen REPowerEU-forfinansiering.
Kilde: Europa-Kommissionen
Suspensionsproceduren er i stigende grad blevet anvendt, hvilket giver hurtigere udbetalinger
Kommissionens mulighed for delvist at suspendere betalinger giver medlemsstaterne fleksibilitet til at modtage en udbetaling i tilfælde af mindre forsinkelser i gennemførelsen i forbindelse med specifikke milepæle eller mål. Genopretnings- og resiliensplanerne knytter hvert udbetalingsbeløb til et fast sæt milepæle og mål. Dette sikrer medlemsstaternes fremskridt med gennemførelsen, men betyder også, at en hel betalingsanmodning kan blive forsinket, hvis en enkelt milepæl eller et enkelt mål er forsinket. Metoden med delvis betaling giver den nødvendige fleksibilitet til at udbetale en del af midlerne til medlemsstaterne og dermed komme videre med betalingsanmodningen, når et lille antal milepæle eller mål endnu ikke er opfyldt på tilfredsstillende vis. I henhold til artikel 24, stk. 8, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten har medlemsstaterne derefter seks måneder efter vedtagelsen af Kommissionens afgørelse om delvis suspension af udbetalingen til at tage de nødvendige skridt til at sikre en tilfredsstillende opfyldelse af de resterende milepæle eller mål. Efter denne periode revurderer Kommissionen betalingsanmodningen og ophæver enten suspensionen, hvis de specifikke milepæle eller mål vurderes at være opfyldt, eller reducerer medlemsstatens finansielle tildeling, hvis milepælene eller målene fortsat ikke er opfyldt på tilfredsstillende vis.
Den øgede anvendelse af delvise betalinger har bidraget til at fremskynde udbetalingen af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten. Siden offentliggørelsen af metoden til fastsættelse af suspension af delvis betaling i 2023 6 er Kommissionen stødt på seks tilfælde af betalingsanmodninger, hvor en eller flere milepæle eller et eller flere mål ikke kunne anses for at være opfyldt på tilfredsstillende vis. Mellem den 1. september 2023 og den 31. august 2024 vurderede Kommissionen, at de betalingsanmodninger, som Spanien 7 , Italien 8 , Portugal 9 og Rumænien 10 havde indgivet, omfattede en eller flere milepæle eller et eller flere mål, som ikke kunne anses for at være opfyldt på tilfredsstillende vis. Dette er ud over den betaling, der allerede blev suspenderet i april 2023 for Litauens første betalingsanmodning 11 . I den foreløbige vurdering af Belgiens første betalingsanmodning 12 blev det konstateret, at én milepæl ikke kunne anses for at være opfyldt på tilfredsstillende vis 13 .
I 2024 ophævede Kommissionen for første gang suspensionerne og reducerede støtten fra genopretnings- og resiliensfaciliteten permanent. For Litauens vedkommende traf de nationale myndigheder i de seks måneder efter vedtagelsen af suspensionsafgørelsen i april 2023 yderligere politiske foranstaltninger og fremsendte i oktober 2023 yderligere oplysninger til Kommissionen om de suspenderede milepæle. Kommissionen konkluderede, at den ene af disse to milepæle var opfyldt på tilfredsstillende vis, mens den anden fortsat ikke var opfyldt på tilfredsstillende vis. Kommissionen ophævede derfor delvis suspensionen og udbetalte 14,9 mio. EUR til Litauen i erkendelse af de fremskridt, der var gjort. Samtidig reducerede Kommissionen også Litauens finansielle tildeling med 8,7 mio. EUR, hvilket svarer til den ikkeopfyldte milepæl 14 . Også i Portugals tilfælde traf de nationale myndigheder politiske foranstaltninger i de seks måneder efter suspensionen af den tredje og fjerde betaling, der blev vedtaget i december 2023. I juni 2024 konkluderede Kommissionen, at de udestående milepæle og mål var opfyldt på tilfredsstillende vis. Kommissionen ophævede derfor fuldt ud det tidligere suspenderede beløb og udbetalte 720 mio. EUR til Portugal 15 . I marts 2024 fremlagde Rumænien også yderligere begrundelser for at påvise, at det havde truffet de nødvendige foranstaltninger til tilfredsstillende opfyldelse af de tidligere suspenderede milepæle. Kommissionen vurderede på grundlag af de fremlagte oplysninger, at den ene af de to milepæle var opfyldt på tilfredsstillende vis, mens den anden fortsat ikke var opfyldt på tilfredsstillende vis. Kommissionen vil afslutte sin vurdering efter at have givet Rumænien mulighed for at fremsætte sine bemærkninger inden for to måneder fra meddelelsen af sine konklusioner i overensstemmelse med artikel 24, stk. 8, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Den 31. august 2024 var suspensionsperioden på seks måneder, hvor medlemsstaterne kan tage de nødvendige skridt til at sikre en tilfredsstillende opfyldelse af de resterende milepæle eller mål, i gang for Spanien og Italien.
Kommissionen har fortsat udstedt EU-obligationer til finansiering af genopretnings- og resiliensfaciliteten
I 2024 fortsatte Kommissionen med at rejse midler på markederne gennem en fælles finansieringstilgang, hvor den udsteder EU-obligationer af samme type og samler alle provenuer i en central finansieringspulje, hvorfra EU's forskellige politiske programmer finansieres. Pr. 31. august 2024 beløb de samlede udestående EU-obligationer sig til 531,4 mia. EUR, heraf 60,2 mia. EUR i form af grønne obligationer under NextGenerationEU. Kommissionen fortsatte også med at udstede EU-gældsbeviser med en løbetid på tre måneder og seks måneder for at opfylde kortfristede finansieringsbehov. Pr. 31. august 2024 var der udstående EU-gældsbeviser på 20,9 mia. EUR.
Med provenuet fra udstedelser af EU-obligationer var Kommissionen i stand til at fortsætte den gnidningsløse finansiering af medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner. Kommissionen foretog alle udbetalinger til medlemsstaterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten ved forfald, i gennemsnit senest seks arbejdsdage efter godkendelsen. Der har ikke været nogen forsinkelser.
I juni offentliggjorde Kommissionen sin finansieringsplan for andet halvår af 2024 med et finansieringsmål på op til 65 mia. EUR i langsigtede EU-obligationer mellem juli og udgangen af december 2024. Finansieringsplanen for andet halvår byggede på opfyldelsen af målet på 75 mia. EUR for første halvår af 2024 med udstedelser, der har til formål at mobilisere en samlet finansiering på op til 140 mia. EUR i 2024 (i forhold til et finansieringsmål på 120 mia. EUR i 2023).
Under NextGenerationEU og på grundlag af medlemsstaternes anmodninger om finansiering under genopretnings- og resiliensfaciliteten og finansieringsbehovet for andre EU-programmer, der støttes af NextGenerationEU, forventer Kommissionen at rejse op til 712 mia. EUR gennem udstedelse af EU-obligationer senest i 2026 (ud af en maksimal finansieringsramme på 806,9 mia. EUR 16 ). Det gør EU til en af de største udstedere af eurodenomineret gæld i denne periode.
Et stigende antal foranstaltninger er berettiget til finansiering under NextGenerationEU's grønne obligationer
I 2020 meddelte Kommissionen, at den havde til hensigt at finansiere op til 30 % af NextGenerationEU ved at udstede grønne obligationer. Det er et vidnesbyrd om Kommissionens fokus på bæredygtig finansiering, hvor Kommissionen bringer et nyt højtvurderet og likvidt grønt aktiv på markedet og dermed giver adgang til grønne investeringer for en bred vifte af investorer, og hvor den samtidig styrker Den Europæiske Unions og euroens rolle på markederne for bæredygtig finansiering. Den første grønne obligation under NextGenerationEU blev udstedt i oktober 2021. Med denne obligation med en løbetid på 15 år stillede Kommissionen 12 mia. EUR til rådighed, og dermed er det verdens hidtil største transaktion med grønne obligationer. Siden da har Kommissionen udstedt grønne obligationer under NextGenerationEU til en værdi af 60,2 mia. EUR med nye udstedelser, der er afstemt, så de svarer til de indberettede grønne udgifter fra medlemsstaterne.
Nationale udgifter til gennemførelse af foranstaltninger, der finansieres af grønne obligationer under NextGenerationEU, vedrørte pr. 31. august 2024 hovedsagelig energieffektivitetsforanstaltninger (42,8 % af de tildelte udgifter) og ren transport og infrastruktur (33,3 %). Ren energi og net var den tredjestørste udgiftskategori (med 8,4 % af udgifterne) ud af ni udgiftskategorier, som provenuet fra grønne obligationer under NextGenerationEU kan tildeles til.
EU fremmer bæredygtig finansiering gennem grønne NextGenerationEU-obligationer ved at kanalisere midler ind i en bred vifte af grønne projekter. EU er blevet en af verdens største udstedere af grønne obligationer og har øget dette marked betydeligt. Ved at overholde International Capital Market Associations principper for grønne obligationer og sikre gennemsigtig rapportering sætter EU en høj standard på markedet for grønne obligationer og fremmer kapitalstrømmen i retning af miljømæssigt positive investeringer. Grønne obligationer under NextGenerationEU signalerer ikke blot EU's stærke engagement i bæredygtighed, men integrerer også grønne initiativer i den økonomiske genopretning efter covid-19-pandemien og fremmer dermed en modstandsdygtig og bæredygtig vækst i fremtiden.
I overensstemmelse med rapporteringskravene i rammen for grønne obligationer under NextGenerationEU offentliggjorde Kommissionen i december 2023 den første omfattende rapport om fordeling af grønne NGEU-obligationer og konsekvensanalyse. Analysen viser, at foranstaltninger, der finansieres af disse obligationer, kan reducere drivhusgasemissionerne med 44 mio. ton om året, hvilket svarer til 1,2 % af EU's samlede drivhusgasemissioner.
Siden den seneste rapport er puljen af planlagte foranstaltninger, der er berettiget til finansiering med grønne obligationer under NextGenerationEU, steget som følge af medtagelsen af nye foranstaltninger fra de nyligt vedtagne REPowerEU-kapitler med mere end 80 mia. EUR og vil nå op på 268,1 mia. EUR i egnede aktiver inden den 31. august 2024. Den næste rapport, som vil blive offentliggjort i november 2024, vil vise en yderligere stigning i mængden af drivhusgasemissioner, der kan undgås ved at investere i grønne obligationer under NextGenerationEU.
Makroøkonomisk konditionalitet og genopretnings- og resiliensfaciliteten
Artikel 10 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten kæder genopretnings- og resiliensfaciliteten sammen med EU's ramme for finanspolitisk styring. I henhold til artikel 10, stk. 1, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten skal Kommissionen navnlig fremsætte et forslag til Rådet om at suspendere alle eller en del af de relevante forpligtelser eller betalinger, hvis Rådet i overensstemmelse med artikel 126, stk. 8 eller 11, i TEUF fastslår, at en medlemsstat ikke har truffet virkningsfulde foranstaltninger til at korrigere sit uforholdsmæssigt store underskud. Dette gælder, medmindre Kommissionen har fastslået, at der foreligger et alvorligt økonomisk tilbageslag for Unionen som helhed som omhandlet i artikel 3, stk. 5, og artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97, dvs. den generelle undtagelsesklausul i den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten. I henhold til artikel 10, stk. 8, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten skal Kommissionen foretage en gennemgang af anvendelsen af artikel 10 inden udgangen af 2024 og aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet. Nærværende rapport opfylder dette krav.
Der var kun ét tilfælde siden oprettelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, som var relevant for anvendelsen af artikel 10 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Den 19. juni 2024 fremlagde Kommissionen et forslag til Rådets afgørelse i henhold til artikel 126, stk. 8, i TEUF, fordi Rumænien ikke havde truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af en henstilling i henhold til artikel 126, stk. 7, i TEUF, dvs. en henstilling i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i stabilitets- og vækstpagten. Henstillingen efter artikel 126, stk. 7, i TEUF blev vedtaget af Rådet den 18. juni 2021, og Rumænien blev henstillet til at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2024.
I 2023 blev EU stadig anset for at være i en situation med et alvorligt økonomisk tilbageslag for EU som helhed, idet stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul stadig var aktiveret. Derfor foreslog Kommissionen ikke suspension af forpligtelser eller betalinger af EU-midler til Rumænien, efter at Rådet vedtog afgørelsen i henhold til artikel 126, stk. 8, i TEUF den 26. juli 2024.
B. Revision af genopretnings- og resiliensplanerne
De ajourførte genopretnings- og resiliensplaner er fortsat ambitiøse efter de revisioner, der blev foretaget i 2023 og 2024
Geopolitiske begivenheder, høj inflation, mangler i forsyningskæden og i nogle tilfælde naturkatastrofer gjorde det vanskeligt for medlemsstaterne at gennemføre visse reformer og investeringer i deres genopretnings- og resiliensplaner. Medlemsstaterne var med støtte fra Kommissionen i stand til at mindske disse eksterne begrænsninger og revidere de relevante foranstaltninger ved hjælp af den fleksibilitet, der er indbygget i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten til at ændre genopretnings- og resiliensplanerne, hvis objektive omstændigheder gjorde det umuligt at nå de oprindelige milepæle og mål (i henhold til artikel 21 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten). Medlemsstaterne har også indført REPowerEU-kapitler i deres genopretnings- og resiliensplaner, hvorved de får adgang til yderligere ressourcer med henblik på at fremme reformer og investeringer, der diversificerer EU's energiforsyninger, fremskynder den grønne omstilling og støtter sårbare husholdninger. Disse revisioner gav også anledning til at ajourføre genopretnings- og resiliensplanerne for at tage hensyn til den reviderede finansielle tildeling til medlemsstaterne 17 og udnytte den resterende lånestøtte 18 , der er til rådighed under genopretnings- og resiliensfaciliteten.
Revisionerne af genopretnings- og resiliensplanerne sikrede, at de imødegår virkningerne af høj inflation og flaskehalse på udbudssiden, der påvirkede investeringspipelinen. Alle genopretnings- og resiliensplaner blev ajourført mindst én gang i 2023, og nogle var genstand for yderligere målrettede ændringer: På skæringsdatoen for rapporten (31. august 2024) havde alle medlemsstater indgivet mindst én anmodning om at ændre deres genopretnings- og resiliensplaner, 26 havde indgivet et REPowerEU-kapitel, og 11 medlemsstater havde også foretaget yderligere målrettede revisioner (tabel 2). Ved revisionen af deres genopretnings- og resiliensplaner lagde medlemsstaterne særlig vægt på ikke blot foranstaltningernes kvalitet, men også deres modenhed og gennemførelsestidshorisont i betragtning af genopretnings- og resiliensfacilitetens tidsbestemte karakter frem til 2026. Forpligtelser, der ikke længere kunne opfyldes på grund af objektive omstændigheder, blev tilpasset og i mange tilfælde erstattet af mere egnede alternativer, samtidig med at genopretnings- og resiliensplanens oprindelige ambition blev bevaret. Genopretnings- og resiliensfacilitetens brede anvendelsesområde har givet medlemsstaterne den nødvendige fleksibilitet til at tildele ressourcer afhængigt af deres skiftende prioriteter i overensstemmelse med genopretnings- og resiliensfacilitetens mål.
Tabel 2: Status for indsendelse af ændrede genopretnings- og resiliensplaner og REPowerEU-kapitler senest den 31. august 2024
|
BE |
BG |
CZ |
DK |
DE |
EE |
IE |
EL |
ES |
FR |
HR |
IT |
CY |
LV |
LT |
LU |
HU |
MT |
NL |
AT |
PL |
PT |
RO |
SI |
SK |
FI |
SE |
|
|
27 planer godkendt af Kommissionen og vedtaget af Rådet |
|||||||||||||||||||||||||||
|
42 revisioner forelagt Kommissionen |
1x |
1x |
1x |
1x |
3x |
1x |
3x |
2x |
2x |
1x |
1x |
3x |
2x |
1x |
2x |
2x |
1x |
1x |
1x |
1x |
2x |
2x |
1x |
1x |
1x |
3x |
1x |
|
26 REPowerEU-kapitler forelagt Kommissionen |
|||||||||||||||||||||||||||
|
40 revisioner vurderet af Kommissionen |
1x |
1x |
1x |
1x |
3x |
1x |
3x |
2x |
2x |
1x |
1x |
3x |
2x |
1x |
1x |
2x |
1x |
1x |
1x |
1x |
2x |
1x |
1x |
1x |
1x |
3x |
1x |
|
39 revisioner vedtaget af Rådet |
1x |
1x |
1x |
1x |
3x |
1x |
3x |
2x |
2x |
1x |
1x |
3x |
2x |
1x |
1x |
1x |
1x |
1x |
1x |
1x |
2x |
1x |
1x |
1x |
1x |
3x |
1x |
Kilde: Europa-Kommissionen
Den samlede finansieringsramme og genopretnings- og resiliensfacilitetens bidrag til hver af de seks politiske søjler er blevet ændret som følge af revisioner af genopretnings- og resiliensplanerne
Den samlede finansieringsramme for genopretnings- og resiliensfaciliteten blev fastsat til 650 mia. EUR ved udgangen af august 2024. Dette fordeler sig på 359 mia. EUR i ikketilbagebetalingspligtig støtte og 291 mia. EUR i lån. Den omfatter den yderligere ikketilbagebetalingspligtige støtte, der finansieres af emissionshandelssystemet ("ETS"), og overførsler fra brexittilpasningsreserven, som blev stillet til rådighed for medlemsstaterne ved den ændrede forordning om genopretnings- og resiliensfaciliteten til støtte for REPowerEU. De 359 mia. EUR i ikketilbagebetalingspligtig støtte er opdelt i i) 338 mia. EUR i oprindelig ikketilbagebetalingspligtig støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, ii) tæt på 19,5 mia. EUR i ikketilbagebetalingspligtig støtte under ETS og iii) tæt på 2 mia. EUR i ikketilbagebetalingspligtig støtte under brexittilpasningsreserven. Medlemsstaterne kunne anmode om lånestøtte indtil august 2023. Af den samlede disponible finansieringsramme på 385 mia. EUR var der ved udgangen af 2023 indgået forpligtelser for næsten 291 mia. EUR, som er den lovbestemte frist for finansielle forpligtelser under genopretnings- og resiliensfaciliteten. Disse to ændringer (en stigning i den ikketilbagebetalingspligtige støtte, der er til rådighed gennem ETS og brexittilpasningsreserven, og anmodninger om mindre lånestøtte end den samlede disponible finansieringsramme) førte til en samlet finansieringsramme for genopretnings- og resiliensfaciliteten på 650 mia. EUR ved udgangen af august 2024. Det tidligere indberettede beløb på 723 mia. EUR svarede til den maksimale ikketilbagebetalingspligtige støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten (338 mia. EUR) og lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten (385 mia. EUR), der blev stillet til rådighed i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten.
Som følge heraf og de dermed forbundne revisioner af planen har genopretnings- og resiliensplanernes bidrag til hver politisk søjle med hensyn til anslåede omkostninger ændret sig (jf. figur 1). Selv om de anslåede omkostninger i absolutte tal er steget for hver politisk søjle, er foranstaltninger, der bidrager til søjle 1 om den grønne omstilling og søjle 3 om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, blevet styrket, og en højere andel af genopretnings- og resiliensplanerne bidrager nu til disse to mål.
Figur 1: Andel af genopretnings- og resiliensfacilitetens anslåede omkostninger, der bidrager til hver politisk søjle, før og efter revisioner af genopretnings- og resiliensplaner
Bemærk: Hver foranstaltning bidrager til to af de seks politiske søjler. Derfor udgør det samlede bidrag til alle søjler i dette diagram 200 % af de midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, der er tildelt medlemsstaterne. De procentsatser, der er angivet for bidraget til søjlerne for grøn omstilling og digital omstilling, adskiller sig fra de procentsatser, der er angivet for bidraget til at nå de klimamæssige og digitale mål. Sidstnævnte procentsatser beregnes efter en anden metode (nærmere beskrevet i bilag VI og VII til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten).
Kilde: Resultattavle for genopretning og resiliens
Betalingsprofilerne har udviklet sig efter revisionerne af genopretnings- og resiliensplanerne 19
Betalingsprofilerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten (dvs. det beløb, der skal udbetales i trancher efter tilfredsstillende opfyldelse af en på forhånd fastsat liste over milepæle og mål) blev fastlagt i overensstemmelse med et sæt vejledende principper. De oprindelige betalingsprofiler blev fastlagt på grundlag af flere faktorer, herunder nationale finansieringsbehov og budgetplanlægning, og andelen af milepæle og mål i hver tranche samt deres relative betydning. Der er som sådan ingen simpel lineær sammenhæng mellem antallet af milepæle og mål i en given tranche og størrelsen af den tilhørende udbetaling. Efter drøftelser med medlemsstaterne foreslog Kommissionen betalingsprofiler, som i sidste ende blev godkendt af Rådet.
Med revisionen af genopretnings- og resiliensplanerne har betalingsprofilerne udviklet sig for at afspejle tilføjelsen af REPowerEU-kapitler, ændringer i den finansielle tildeling pr. medlemsstat og tilpasninger af eksisterende foranstaltninger under genopretnings- og resiliensfaciliteten. Vedtagelsen af REPowerEU-kapitlerne førte til en stigning i den samlede tilskudsstøtte til medlemsstaterne med tilføjelse af nye REPowerEU-relaterede milepæle og mål til de eksisterende trancher. Desuden havde revisionen af planen også til formål at afspejle den ajourførte finansielle tildeling (artikel 18 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten) og tage højde for objektive omstændigheder, der påvirker foranstaltningernes gennemførlighed (artikel 21). Dette førte til ændringer i indholdet (f.eks. nedskalering/opskalering af kvantitative mål, erstatning af milepæle og mål med bedre alternativer) og tidsplanerne for gennemførelsen af en række foranstaltninger i genopretnings- og resiliensplanerne. Både ændringen i tildelingen af tilskud og tilføjelsen, fjernelsen og ændringen af milepæle og mål blev afspejlet i de reviderede betalingsprofiler i overensstemmelse med de vejledende principper, der blev anvendt ved udarbejdelsen af ovennævnte betalingsprofiler. Kommissionen overvejede behovet for at sikre, at betalingsprofilerne står i et rimeligt forhold til fremskridtene med gennemførelsen af milepæle og mål under hensyntagen til deres relative betydning, at de tilskynder til fuld gennemførelse af planerne, og at de samlet set fortsat er forenelige med Unionens finansieringsplan.
Figur 2 nedenfor viser de nuværende betalingsprofiler for tilskudsdelen i hver genopretnings- og resiliensplan. De viser den kumulative andel af hver tranches bruttobeløb som en procentdel af den samlede tilskudstildeling og den kumulative andel af hver tranches antal milepæle og mål ud af det samlede antal milepæle og mål i tilskudsdelen. Der er ingen lineær sammenhæng mellem antallet af milepæle og mål i en given tranche og størrelsen af den tilhørende udbetaling, da betalingsprofilerne er fastsat i overensstemmelse med ovennævnte principper.
Figur 2: Procentdel af ikketilbagebetalingspligtig støtte (kumulativ) og af milepæle og mål, der indgår i hver tranche, pr. medlemsstat.
Bemærk: Der er ingen lineær sammenhæng mellem antallet af milepæle og mål i en given tranche og størrelsen af den tilhørende udbetaling. Dette skyldes, at de oprindelige betalingsprofiler blev fastlagt på grundlag af flere faktorer, herunder nationale finansieringsbehov og budgetplanlægning, andelen af milepæle og mål i hver tranche samt deres relative betydning.
Kilde: Europa-Kommissionen
Genopretnings- og resiliensfacilitetens klimamål og digitale mål opfyldes fortsat af reviderede genopretnings- og resiliensplaner
Efter de vedtagne revisioner af genopretnings- og resiliensplanerne afsætter alle medlemsstater fortsat mindst 37 % af deres tildeling i genopretnings- og resiliensplanen til foranstaltninger, der bidrager til klimamål, og mindst 20 % til digitale mål (jf. figur 3). For genopretnings- og resiliensfaciliteten som helhed steg de anslåede klimaudgifter og beløb sig til 42,5 % af tildelingen i genopretnings- og resiliensfaciliteten ved udgangen af august (skæringsdatoen), mens de anslåede digitale udgifter beløb sig til 26 %, hvilket er over begge de mål, der er fastsat i forordningen.
Figur 3: Andel af genopretnings- og resiliensplanernes anslåede samlede tildeling til støtte for klimamål og digitale mål efter revision af genopretnings- og resiliensplanerne
Bemærk: Genopretnings- og resiliensplanerne skulle præcisere og begrunde, i hvilket omfang hver foranstaltning bidrager fuldt ud (100 %), delvist (40 %) eller slet ikke (0 %) til klimamålene og/eller de digitale mål. Bidragene til klimamålene og de digitale mål er beregnet i henhold til henholdsvis bilag VI og VII til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Ved at kombinere koefficienterne med omkostningsoverslagene for hver foranstaltning kan det beregnes, i hvilket omfang planerne bidrager til klimamålene og de digitale mål.
Kilde: Resultattavle for genopretning og resiliens
Reviderede genopretnings- og resiliensplaner bidrager til socialpolitik og ligestilling mellem kønnene i hele EU
De reviderede genopretnings- og resiliensplaner fremmer fortsat opadgående social konvergens. Et anslået samlet beløb på ca. 162,3 mia. EUR på tværs af genopretnings- og resiliensplanerne bidrager til socialpolitiske foranstaltninger 20 , der udgør ca. 25 % af de anslåede samlede udgifter. Efter revisionen af genopretnings- og resiliensplanerne er næsten 30 % af de anslåede sociale udgifter afsat til investeringer og reformer inden for henholdsvis uddannelse og børnepasning (et fald på 4 procentpoint) og sundhed og langtidspleje (et fald på 5 procentpoint), mens 25 % er afsat til beskæftigelse og færdigheder (en stigning på 6 procentpoint) og resten til socialpolitik (en stigning på 3 procentpoint) (figur 4). Medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner omfatter nu 423 (del)foranstaltninger med fokus på børn og unge fordelt på flere politikområder, herunder uddannelse på alle niveauer, beskæftigelsesstøtte og boliger.
Figur 4: Andel af genopretnings- og resiliensfacilitetens anslåede sociale udgifter pr. social kategori
Bemærk: Denne graf viser fordelingen af de anslåede sociale udgifter på tværs af alle genopretnings- og resiliensplaner. Sociale kategorier defineres og anvendes på grundlag af den metode, som Kommissionen har fastsat i samråd med Europa-Parlamentet og medlemsstaterne i delegeret forordning (EU) 2021/2105.
Kilde: Resultattavle for genopretning og resiliens
Medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner bidrager fortsat til ligestilling mellem kønnene, idet alle undtagen to planer omfatter foranstaltninger, der udtrykkeligt har til formål at bidrage til ligestilling mellem kønnene. De reviderede genopretnings- og resiliensplaner indeholder 136 (del)foranstaltninger med fokus på ligestilling mellem kønnene. Fordelingen af ligestillingsrelevante foranstaltninger pr. medlemsstat fremgår af figur 5. Ud over de 1 367 (del)foranstaltninger, der udtrykkeligt bidrager til ligestilling mellem kønnene, medtager medlemsstaterne fortsat andre reformer og investeringer i deres planer, hvis gennemførelse kan bidrage væsentligt til disse dimensioner. Dette omfatter f.eks. reformer og investeringer i infrastruktur, offentlig transport eller digital konnektivitet. Sådanne foranstaltninger kan have en positiv indvirkning med hensyn til adgang til fjernundervisning, væsentlige (sundheds)tjenester og forsyningstjenester eller at give personer med begrænset mobilitet eller personer, der bor i fjerntliggende områder, mulighed for at deltage i økonomiske aktiviteter og det sociale liv.
Figur 5: Procentdel af foranstaltninger i genopretnings- og resiliensplanerne med fokus på ligestilling mellem kønnene
Kilde: Resultattavle for genopretning og resiliens
C. Slutmodtagere under genopretnings- og resiliensfaciliteten
Alle medlemsstater offentliggør data om de 100 største slutmodtagere
I begyndelsen af 2023 blev gennemsigtigheden med hensyn til anvendelsen af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten øget, da forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten blev ændret i forbindelse med REPowerEU for at kræve, at medlemsstaterne offentliggør oplysninger om de største slutmodtagere i deres genopretnings- og resiliensplaner. I henhold til artikel 25a i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten skal medlemsstaterne oprette en offentligt tilgængelig portal, der samler data om de 100 slutmodtagere, der modtager det højeste finansieringsbeløb til gennemførelse af foranstaltninger under faciliteten, og ajourføre dataene to gange om året 21 . I forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten henviser slutmodtagere til de sidste enheder, der modtager midler til gennemførelsen af en foranstaltning under genopretnings- og resiliensfaciliteten, og som ikke er kontrahenter eller underleverandører, såsom borgere, virksomheder eller regionale eller lokale myndigheder. De kan derfor være juridiske eller fysiske personer 22 . I overensstemmelse med forordningens krav centraliserer og offentliggør Kommissionen dataene sammen med links til medlemsstaternes nationale portaler på resultattavlen for genopretning og resiliens 23 .
For at sikre, at dataene er ensartede og sammenlignelige, har Kommissionen ydet vejledning til medlemsstaterne. Kommissionen har drøftet rapporteringen om slutmodtagere med medlemsstaterne på forskellige møder i den uformelle ekspertgruppe vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten og understreget dens betydning for at øge gennemsigtigheden. I den forbindelse og også som opfølgning på en anmodning fra Europa-Parlamentet 24 konsolideres denne vejledning i bilag V til denne rapport, og begrebet slutmodtager præciseres yderligere i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten sammen med rækkevidden af offentliggørelsen af data om de 100 største slutmodtagere under genopretnings- og resiliensfaciliteten.
Alle 27 medlemsstater har oprettet en offentligt tilgængelig portal med data om de 100 største slutmodtagere. Allerede i 2023 havde alle medlemsstater fremlagt et første sæt data om de 100 største slutmodtagere, og de fleste fremlagde også en ajourføring senere på året. Kommissionen forventer, at alle medlemsstater fremover overholder den halvårlige rapporteringsfrist og vil nøje overvåge, at medlemsstaterne overholder deres forpligtelse til at ajourføre dataene to gange om året. I 2024 har næsten alle medlemsstater allerede fremlagt en første ajourføring af deres data, og Kommissionen forventer den anden ajourføring af dataene i oktober.
De fleste medlemsstater har fremlagt en fuldstændig liste over data om de 100 største slutmodtagere i henhold til deres genopretnings- og resiliensplaner, mens nogle få har fremlagt lister med færre end 100 slutmodtagere, nemlig Bulgarien (19), Estland (98), Ungarn (99), Litauen (71), Malta (31) og Rumænien (98). I nogle tilfælde kan dette hænge sammen med status for gennemførelsen af de respektive genopretnings- og resiliensplaner i de pågældende medlemsstater, hvor udrulningen af foranstaltninger er under forberedelse, men midlerne endnu ikke er nået ud til slutmodtagerne. Forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten indeholder også undtagelser 25 fra forpligtelsen til at offentliggøre data i overensstemmelse med bestemmelserne i finansforordningen, som i nogle tilfælde kan være relevante for rapporteringen om de største slutmodtagere.
Dataene om de største slutmodtagere i hver medlemsstat kan give værdifuld indsigt, der giver mulighed for øget gennemsigtighed i fordelingen af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten. Dataene supplerer de eksisterende data om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne, såsom de opfyldte milepæle og mål, og udbetalinger pr. søjle, og indgår i kortet over projekter, der støttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten.
De beløb, der udbetales til de største slutmodtagere i de enkelte medlemsstater, varierer betydeligt, i overensstemmelse med genopretnings- og resiliensplanernes heterogene karakter og forskellene i de finansielle tildelinger. Det højeste beløb modtaget af en slutmodtager er på over 22 mia. EUR, mens det laveste beløb modtaget af en af de største slutmodtagere er på 5 723 EUR. Den gennemsnitlige værdi af de midler, som de største slutmodtagere har modtaget, er næsten 63 mio. EUR, og medianværdien er betydeligt lavere, nemlig 4,5 mio. EUR. Tilsvarende udgør summen af de midler, som de største slutmodtagere hidtil har modtaget i hver medlemsstat, forskellige andele af deres samlede finansieringsrammer (jf. figur 6), både på tværs af medlemsstaterne og ved sammenligning af summen af midler modtaget af de ti største og af de 100 største slutmodtagere i hver medlemsstat. I gennemsnit er de samlede midler, der modtages af de 100 største slutmodtagere som en andel af medlemsstaternes tildelinger, 22,1 %, mens de midler, der modtages af de ti største slutmodtagere, udgør en andel på 14,3 % af medlemsstaternes tildelinger.
Figur 6: Summen af midler modtaget af de 10 og 100 største slutmodtagere som en andel af medlemsstaternes samlede finansieringsramme
Kilde: Europa-Kommissionens egen beregning baseret på data fra slutmodtagerne i medlemsstaterne
De fleste af de største slutmodtagere, der indberettes på tværs af medlemsstaterne, er offentlige enheder. Ifølge Kommissionens skøn er 59,4 % af de 100 største slutmodtagere på tværs af medlemsstaterne offentlige enheder, og 40,7 % er private enheder 26 . De største slutmodtagere pr. medlemsstat, som er offentlige myndigheder, har modtaget ca. 94,5 mia. EUR i alt, hvilket svarer til 15 % af alle forpligtede midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, og de private enheder har modtaget 65 mia. EUR, hvilket svarer til en andel på 10 % af alle forpligtede midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten. Da mange foranstaltninger under genopretnings- og resiliensfaciliteten er rettet mod at forbedre leveringen af offentlige goder på områder såsom sundhed, transport eller digitalisering af offentlige forvaltninger, som generelt udgør dyre, store investeringsprojekter, er de offentlige myndigheder ofte slutmodtagerne. Ikke desto mindre yder genopretnings- og resiliensfaciliteten også omfattende støtte til den private sektor og navnlig til SMV'er og støtter deres digitalisering og omskoling og opkvalificering af deres ansatte.
De største slutmodtagere modtager finansiering til investeringer på tværs af alle seks politiske søjler under genopretnings- og resiliensfaciliteten
De foranstaltninger, som de 100 største slutmodtagere under genopretnings- og resiliensfaciliteten har modtaget finansiering til, er fordelt på de seks politiske søjler (figur 7). Dette viser, at genopretnings- og resiliensfaciliteten yder omfattende støtte til medlemsstaterne på tværs af de mest relevante politikområder. Samtidig har de største slutmodtagere hovedsagelig været involveret i gennemførelsen af foranstaltninger, der bidrager til den grønne omstilling (23 %), tæt efterfulgt af investeringer i intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (22 %), den digitale omstilling og social og territorial samhørighed (18 % hver). Dette fremhæver fokus på at stimulere den økonomiske og sociale genopretning efter covid-19-krisen samt forberede EU's økonomier, samfund og offentlige forvaltninger på den grønne og den digitale omstilling i fuld overensstemmelse med facilitetens overordnede mål.
De største beløb, som slutmodtagere modtager, støtter infrastrukturprojekter, digitalisering og mobilitet, mens de foranstaltninger, der oftest støttes, vedrører investeringer, der fremmer energieffektivitet. Overordnet set er de største finansieringsbeløb, som slutmodtagere har modtaget til gennemførelsen af foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen, relateret til investeringer i territorial infrastruktur og tjenester, e-forvaltning og digitale offentlige tjenester samt bæredygtig mobilitet. Sådanne foranstaltninger repræsenterer typisk projekter, der er store, dyrere og tager længere tid at gennemføre. På den anden side har de 100 største slutmodtagere oftest modtaget finansiering til gennemførelse af foranstaltninger til støtte for energieffektivitet. Andre politikområder, hvor slutmodtagere oftest har modtaget finansiering, er territorial infrastruktur og tjenester, e-forvaltning og digitale offentlige tjenester, almen uddannelse, erhvervsuddannelse og videregående uddannelse samt forskning, udvikling og innovation.
Figur 7: Bidrag i form af modtagne beløb og tilknyttede foranstaltninger, som de 100 største slutmodtagere har modtaget støtte til under de seks politiske søjler 27
Kilde: Europa-Kommissionens egen beregning baseret på data fra slutmodtagerne i medlemsstaterne
D. Kontrol og revision af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten
Kommissionens kontrolramme for genopretnings- og resiliensfaciliteten består af to lag: kontrol med henblik på at give sikkerhed for lovligheden og den formelle rigtighed af Kommissionens udbetalinger til medlemsstaterne og kontrol med henblik på at sikre tilstrækkelig beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Med hensyn til transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed udføres der grundige forudgående kontroller, inden der foretages udbetalinger, for at vurdere, om hver milepæl og hvert mål i betalingsanmodningen er opfyldt på tilfredsstillende vis. Efter udbetalingen udfører Kommissionen også efterfølgende revisioner af risici vedrørende milepæle og mål for at opnå yderligere sikkerhed for korrektheden af oplysningerne fra medlemsstaterne. For at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes, har Kommissionen desuden foretaget en forudgående vurdering af hvert enkelt nationalt kontrolsystem og om nødvendigt indført milepæle for kontrolsystemerne, som skal være opfyldt forud for enhver fremtidig betaling. Der foretages risikobaserede systemrevisioner for at kontrollere de procedurer, der er indført i medlemsstaterne for at forebygge, opdage og korrigere svig, korruption og interessekonflikter samt dobbeltfinansiering, og der foretages yderligere overensstemmelsesrevisioner for at kontrollere pålideligheden af det revisionsarbejde, der udføres af de nationale revisionsmyndigheder.
Kommissionen har fortsat med at beskytte Unionens finansielle interesser
Fra den 1. september 2023 til den 31. august 2024 gennemførte Kommissionen 17 efterfølgende revisioner af milepæle og mål 28 . Valget af milepæle og mål er baseret på en risikovurdering, der tager hensyn til forskellige faktorer. Baseret på denne risikovurdering 29 reviderede Kommissionen i alt 82 af de 748 milepæle og mål i betalingsanmodninger, der blev udbetalt i 2023. For at fastlægge sin revisionsstikprøve tog Kommissionen også hensyn til, om en milepæl eller et mål for den samme foranstaltning allerede var blevet revideret af Kommissionen i det foregående år og/eller allerede var blevet revideret af de nationale revisionsmyndigheder og gav Kommissionen rimelig sikkerhed. Den 31. august 2024 havde Kommissionen også revideret ti milepæle og mål i betalingsanmodninger, der var udbetalt i 2024. Kommissionen fandt ingen dokumentation for, at de reviderede milepæle og mål ikke var blevet opfyldt på tilfredsstillende vis. De uoverensstemmelser mellem de indberettede data og de reviderede data, der blev konstateret, lå inden for den margen på 5 %, som Kommissionen havde taget i betragtning i sin vurdering.
Fra den 1. september 2023 til den 31. august 2024 gennemførte Kommissionen fire systemrevisioner af beskyttelsen af Unionens finansielle interesser 30 . De fire revisioner omfattede tre koordineringsorganer og 11 gennemførelsesorganer, f.eks. ministerier eller agenturer, som blev udvalgt på grundlag af en risikovurderingsramme. Ved udgangen af 2023 var hver medlemsstats kontrolsystem blevet revideret mindst én gang. I forbindelse med disse systemrevisioner og andre revisioner foretog Kommissionen også kontrol af overholdelsen af procedurerne for statsstøtte og offentlige udbud, som omfattede både de procedurer, der er indført for at forebygge svig, korruption og interessekonflikter i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer, og den faktiske gennemførelse af disse procedurer for foranstaltninger i en stikprøve.
På grundlag af det igangværende revisionsarbejde identificerede Kommissionen et generelt positivt billede af gennemførelsen af de interne kontrolsystemer i medlemsstaterne, om end der er plads til forbedringer. Der blev identificeret god praksis for nogle af de reviderede gennemførelsesorganer, f.eks. procedurer til afsløring af mulig svig, korruption, interessekonflikter og dobbeltfinansiering, navnlig ved hjælp af dataminingværktøjer såsom Arachne 31 . Kommissionen gav imidlertid også udtryk for en række specifikke betænkeligheder, som ofte ikke vedrørte det nationale system generelt, men kun de enkelte organer i en medlemsstat, såsom manglende koordinering og tilsyn, dataindsamlingsproblemer, ufuldstændige strategier til bekæmpelse af svig og vurderinger af risikoen for svig og behov for forbedringer med hensyn til den forudgående kontrol. Medlemsstaterne er begyndt at gennemføre de nødvendige forbedringer på baggrund af disse revisionsresultater, og Kommissionen overvåger nøje gennemførelsen af henstillingerne.
Genopretnings- og resiliensfaciliteten er fortsat under nøje kontrol af Den Europæiske Revisionsret
Ud over de revisioner, som Kommissionen selv foretager, kontrolleres genopretnings- og resiliensfaciliteten af Den Europæiske Revisionsret ("Revisionsretten") gennem revisioner af hver enkelt betaling samt talrige forvaltningsrevisioner af genopretnings- og resiliensfacilitetens struktur eller specifikke tematiske områder. Revisionsretten har indtil videre revideret alle betalinger fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til medlemsstaterne. Desuden er tre forvaltningsrevisioner, der specifikt vedrører genopretnings- og resiliensfaciliteten, blevet afsluttet pr. 31. august 2024, nemlig om Kommissionens vurdering af genopretnings- og resiliensplanerne, udformningen af Kommissionens kontrolsystem for genopretnings- og resiliensfaciliteten og om den ramme, som Kommissionen har indført for at overvåge genopretnings- og resiliensfacilitetens resultater. Yderligere otte 32 af Revisionsrettens revisioner med fokus på genopretnings- og resiliensfaciliteten afventer enten offentliggørelse eller forventes afsluttet ved udgangen af 2024, og fem yderligere revisioner påbegyndes eller forventes påbegyndt ved udgangen af 2024, såsom en særlig revision af de reviderede genopretnings- og resiliensplaner og deres REPowerEU-kapitler. Desuden behandles spørgsmål vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten også i Revisionsrettens revisioner og tematiske særberetninger om specifikke politikområder eller andre programmer, f.eks. i en nylig revision af Unionens retsstatsramme 33 .
Som i tidligere år har Revisionsretten revideret alle betalinger under genopretnings- og resiliensfaciliteten i regnskabsåret 2023, dvs. 23 betalinger fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til 17 medlemsstater. Revisionsretten så også specifikt på de efterfølgende revisioner, der blev udført af GD ECFIN, og på revisions- og kontrolmilepælene i genopretnings- og resiliensplanerne. Dette revisionsarbejde kommer oven i de nationale revisioner før og efter indgivelsen af de data, der indgår i betalingsanmodningerne, og Kommissionens egne revisioner. I sin årsberetning for regnskabsåret 2023 konstaterer Revisionsretten tilfælde med finansiel indvirkning i forbindelse med seks ikketilbagebetalingspligtige betalinger, der blev foretaget til medlemsstaterne i 2023. Efter nøje at have undersøgt Revisionsrettens resultater finder Kommissionen, at dens oprindelige vurderinger af "tilfredsstillende opfyldelse" er korrekte. Den bemærker i sine svar, at Revisionsrettens konklusioner hovedsagelig er baseret på forskelle i Kommissionens og Revisionsrettens fortolkning af de retlige krav eller forskelle i den kvalitative vurdering af enten specifikke sager eller bredere retlige begreber under genopretnings- og resiliensfaciliteten. I den forbindelse fremlægger Kommissionen som bilag til denne årsberetning to forklarende dokumenter. I bilag II forklares Kommissionens fortolkning af foranstaltningernes støtteberettigelse i lyset af den "tilbagevirkende" startdato, som medlovgiverne har fastsat i artikel 17, stk. 2, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. I bilag III forklares Kommissionens anvendelse af støtteberettigelsesklausulen vedrørende erstatning af "tilbagevendende nationale budgetudgifter".
Kommissionen følger hurtigt op på Revisionsrettens anbefalinger. Kommissionen har indtil videre modtaget 28 anbefalinger vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten i Revisionsrettens årsberetninger eller særberetninger 34 . Kun tre er blevet afvist fuldt ud af Kommissionen, da Kommissionen bemærkede, at anbefalingerne ikke kunne gennemføres i overensstemmelse med retsgrundlaget og målene i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Vedrørende de øvrige 25 modtagne anbefalinger om genopretnings- og resiliensfaciliteten mener Kommissionen, at 24 er blevet gennemført til tiden, og at kun én endnu ikke er gennemført ved udgangen af 2024. Efter Revisionsrettens anbefaling har Kommissionen f.eks. offentliggjort metoder til behandling af tilbageførsel af milepæle eller mål, offentliggjort en metode til delvis eller fuldstændig suspension, forbedret registrering og dokumentation af sine vurderinger af betalingsanmodninger, organiseret udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne og revideret milepæle og mål, der er under revision, for at sikre klare krav.
På grundlag af resultaterne og anbefalingerne fra forskellige revisioner 35 har Kommissionen anlagt en dynamisk tilgang til revision og kontrol og har ændret og yderligere styrket sin revisions- og kontrolramme for genopretnings- og resiliensfaciliteten. Som eksempel kan nævnes den ajourførte vejledning om genopretnings- og resiliensplaner 36 , der blev vedtaget den 19. juli 2024, og som giver yderligere vejledning for at sikre, at kontrollerne fortsat er tilstrækkelige til at afdække og undgå enhver risiko for dobbeltfinansiering, samtidig med at synergier i anvendelsen af EU-midler fremmes. For at skabe større gennemsigtighed og klarhed opsummeres det i bilag IV til denne rapport, hvordan Kommissionen fortolker begrebet dobbeltfinansiering som fastsat i artikel 9 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, som omhandler additionalitet i finansieringen, samtidig med at der gives mulighed for en kombination af støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-programmer. Som led i den ajourførte vejledning har Kommissionen også offentliggjort en ramme for nedsættelser og inddrivelser, som dækker alle begrundelser for nedsættelser og inddrivelser i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten 37 . Desuden har Kommissionen fortsat styrket sin kontrolramme. I det seneste år har den revideret kontrol- og revisionsstrategierne for genopretnings- og resiliensfaciliteten for at styrke den forudgående kontrol, for bedre at afhjælpe potentielle risici i forbindelse med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten samt for at afspejle dens styrkede kontrol af effektiviteten af medlemsstaternes interne kontrolsystemer for at sikre overholdelse af EU-regler og nationale regler, styrket samarbejde mellem GD'er om revisionsspørgsmål og udtrykkeligt i sit arbejde dække potentielle risici for tilbageførsler.
E. Kommunikation og dialoger i 2023-2024
Europa-Parlamentet, Rådet og medlemsstaterne er fortsat løbende involveret i gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten
Kommissionen har arbejdet tæt sammen med Europa-Parlamentet og Rådet siden begyndelsen af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Kommissionen videregiver fortsat straks alle genopretnings- og resiliensplaner, som medlemsstaterne har indsendt, samt alle foreløbige vurderinger af betalingsanmodninger til både Europa-Parlamentet og Rådet på lige vilkår. Det sikrer en gennemsigtig informationsstrøm med en høj grad af interaktion mellem institutionerne i hele gennemførelsesfasen. Med Europa-Parlamentet fører Kommissionen en regelmæssig dialog for at drøfte horisontale emner vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten.
Siden etableringen af genopretnings- og resiliensfaciliteten er Kommissionen blevet inviteret til og har deltaget i 16 dialoger på højt plan om genopretning og resiliens 38 med Europa-Parlamentet. Desuden samarbejder Kommissionen regelmæssigt med medlemmerne af Europa-Parlamentet i den stående arbejdsgruppe under de fælles ECON-BUDG-udvalg og har samlet set deltaget i 35 møder. Desuden opfordres Kommissionen regelmæssigt til at deltage i forskellige andre udvalg for at udveksle synspunkter om spørgsmål vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten, herunder REGI-, CONT- og ENVI-udvalgene. Kommissionen offentliggør fortsat alle præsentationer i forbindelse med den stående arbejdsgruppe på et særligt websted 39 og ser frem til at samarbejde med det nyvalgte Europa-Parlament.
Kommissionen har også videreført den uformelle ekspertgruppe, der varetager dialogen med medlemsstaterne om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, og den organiserer ofte udveksling af synspunkter og god praksis. Denne gruppe er et vigtigt forum, hvor eksperterne fra medlemsstaterne og Kommissionen kan drøfte tværgående aspekter af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Kommissionen offentliggør alle relevante dokumenter, såsom dagsordener, referater osv. på et særligt websted 40 . Til dato har Kommissionen afholdt 28 møder i den uformelle ekspertgruppe vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten, herunder to fysiske "matchmaking"-workshops, der blev afholdt i Bruxelles, hvor medlemsstaterne mødtes for at dele deres erfaringer og drøfte fælles udfordringer. Den første workshop blev afholdt den 28. november 2023 og omhandlede forvaltning og administrativ kapacitet. Den anden workshop blev afholdt den 4. juli 2024 og fokuserede specifikt på medlemsstaternes anvendelse af princippet om ikke at gøre væsentlig skade.
EU's synlighed i forbindelse med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne kan øges yderligere
Som det er tilfældet med andre EU-midler, er medlemsstaterne forpligtede til at sikre, at modtagerne af EU-midler under genopretnings- og resiliensfaciliteten anerkender midlernes oprindelse og sikrer synlighed vedrørende finansieringen. Trods forpligtelserne vedrørende kommunikation og synlighed viser resultaterne af en Eurobarometerundersøgelse fra 2022 41 , at selv om EU-borgerne i høj grad ved, at der foreligger genopretnings- og resiliensplaner for deres land (med forskelle mellem medlemsstater), er der ikke en tilstrækkelig viden om, at genopretnings- og resiliensplanerne (helt eller delvist) finansieres af EU. Det viser, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne intensiverer deres indsats. Samtidig mener mere end halvdelen af europæerne (55 %, +2 procentpoint siden efteråret 2023), at NextGenerationEU kan være effektiv med hensyn til at reagere på de nuværende økonomiske udfordringer 42 .
I den forbindelse afholdt Kommissionen to arrangementer i Bruxelles i 2024 for at drøfte genopretnings- og resiliensfacilitetens hidtidige resultater og fremme kommunikationen omkring dem. For det første afholdt Kommissionen og det belgiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union den 9. april 2024 et arrangement for at markere offentliggørelsen af midtvejsevalueringen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Arrangementet var også en lejlighed til at se fremad mod de resterende udfordringer, og hvordan det sikres, at genopretnings- og resiliensfaciliteten når sine mål i de resterende tre år. Den 12. april 2024 blev der under den europæiske ungdomsuge, der afholdes hvert andet år for at fremme unges engagement, afholdt en session om genopretnings- og resiliensfacilitetens positive indvirkning på unge. Mødet fokuserede på erfaringerne fra otte unge deltagere fra hele EU, som drog fordel af foranstaltningerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten på forskellige måder.
|
|
|
|
|
|
|
|
Overholdelse af kommunikationskravene indgår også systematisk i de efterfølgende revisioner af milepæle og mål, som Kommissionen gennemfører. I den sammenhæng støtter Kommissionen også fortsat medlemsstaterne i gennemførelsen af de kommunikationsstrategier, der indgår i genopretnings- og resiliensplanerne. Otte medlemsstater deltager i øjeblikket i et projekt for flere lande under instrumentet for teknisk støtte 43 om opbygning af kapacitet til effektiv kommunikation om fordelene ved genopretnings- og resiliensplanerne.
Det interaktive kort giver et visuelt overblik over projekter, der støttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten
For yderligere at øge genopretnings- og resiliensfacilitetens synlighed og gennemsigtighed ajourfører Kommissionen regelmæssigt det interaktive kort over de enkelte medlemsstaters projekter, der støttes via genopretnings- og resiliensfaciliteten 44 .
Kortet, som blev lanceret i marts 2023, giver et overblik over udvalgte reformer og investeringer og angiver den geografiske placering samt oplysninger om status. Det indeholder også link til materialer på internettet med detaljerede oplysninger såsom nationale websteder for genopretnings- og resiliensfaciliteten og eventuelt websteder for de specifikke projekter, der finansieres under genopretnings- og resiliensfaciliteten.
Indtil videre er over 1 800 projekter i alle medlemsstater blevet føjet til kortet.
Figur 8: Kort over støttede projekter under genopretnings- og resiliensfaciliteten
Kilde: Resultattavle for genopretning og resiliens
Medlemsstaterne fortsætter med at afholde årlige arrangementer om genopretnings- og resiliensfaciliteten
De årlige arrangementer samler repræsentanter for nationale myndigheder og Kommissionen, interessenter (herunder arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet) og modtagere af støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, bl.a. for at drøfte fremskridtene med gennemførelsen af de forskellige projekter, som medlemsstaterne har foreslået i de nationale genopretnings- og resiliensplaner.
I august 2024 var der afholdt 33 årlige arrangementer i 24 medlemsstater. I rapporteringsperioden (1. september 2023 til 31. august 2024) blev der afholdt 14 årlige arrangementer. Det veletablerede samarbejde mellem de ansvarlige for det europæiske semester i Kommissionens repræsentationer og de nationale forvaltninger bidrager til, at disse arrangementer bliver en succes. De skaber gode muligheder for at komme ud til flere end de almindelige interessenter i genopretnings- og resiliensfaciliteten og giver en meget bredere rækkevidde.
|
Eksempel på et årligt arrangement om genopretnings- og resiliensfaciliteten Den 14. marts 2024 samlede det årlige arrangement om Spaniens genopretnings- og resiliensplan centrale interessenter, herunder repræsentanter for Kommissionen, den spanske regering, regionale og lokale myndigheder og forskellige partnere såsom projektstøttemodtagere, den akademiske verden, sociale organisationer og NGO'er. Arrangementet omfattede tre tematiske paneler, der talte om Spaniens bestræbelser på at fremskynde den grønne omstilling, øge konkurrenceevnen og tackle udfordringerne i forbindelse med gennemførelsen af den reviderede genopretnings- og resiliensplan.
|
Kommissionen gennemfører yderligere relevante kommunikationsaktiviteter
Kommunikation om fordelene ved de nationale genopretnings- og resiliensplaner er også en central kommunikationsopgave for alle Kommissionens repræsentationer og for medlemsstaterne. Ud over de årlige arrangementer gennemføres en lang række andre formidlingsaktiviteter i tæt samarbejde med de ansvarlige for det europæiske semester og andre teams i repræsentationerne. Der blev gennemført fire lokale pilotkampagner i Østrig, Kroatien, Tjekkiet og Slovenien, og andre medlemsstater vil følge efter.
Kommissionen har også haft en omfattende kommunikation med pressen om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten siden faciliteten blev oprettet. Kommissionen kontakter regelmæssigt landenes nationale korrespondenter og specialiserede journalister på området for at sikre bred dækning og bred forståelse hos den brede offentlighed af de vigtigste spørgsmål vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten og dens gennemførelse i praksis, og Kommissionen har udsendt mere end 200 pressemeddelelser og forskelligt pressemateriale og afholdt en række pressekonferencer og tekniske briefinger både i Bruxelles og i medlemsstaterne med støtte fra Kommissionens repræsentationer.
F. De vigtigste resultater af midtvejsevalueringen af genopretnings- og resiliensfaciliteten
Midtvejsevalueringen viste, at genopretnings- og resiliensfaciliteten har støttet genopretningen og skabt innovation i EU's udgifter.
Midtvejsevalueringen af genopretnings- og resiliensfaciliteten blev offentliggjort den 21. februar 2024 i overensstemmelse med artikel 32 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, og deri vurderes det, hvordan genopretnings- og resiliensfaciliteten opfylder sine mål, på grundlag af den dokumentation, der var til rådighed på det pågældende tidspunkt. I evalueringen anerkendes det, at det er for tidligt at vurdere instrumentets fulde økonomiske virkning. Den ser på, hvad der har fungeret godt, og hvad der kan forbedres, og udpeger de vigtigste erfaringer, som kan bidrage til overvejelserne om mulige fremtidige resultatbaserede finansieringsinstrumenter. En mere omfattende vurdering af facilitetens virkning vil indgå i den efterfølgende evaluering af genopretnings- og resiliensfaciliteten, der skal offentliggøres i 2028.
Midtvejsevalueringen omfatter de evalueringskrav, der er fastsat i artikel 32, stk. 2, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, og de fem evalueringskriterier, der er fastsat i Kommissionens retningslinjer for bedre regulering og den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning 45 . Anvendelsesområdet omfatter udformningen af genopretnings- og resiliensplanerne og gennemførelsen af faciliteten i alle medlemsstater indtil den 1. februar 2024. Vurderingen var baseret på en uafhængig ekstern rapport udarbejdet af et konsortium af forskere 46 , som gav en objektiv vurdering af fremskridtene. Dette blev suppleret med data, som Kommissionen ligger inde med, og som er tilgængelige på resultattavlen for genopretning og resiliens 47 , med officielle rapporter fra medlemsstaterne og fra andre EU-institutioner samt feedback fra forskellige interessenter, herunder regionale og lokale myndigheder.
Midtvejsevalueringen viser, at genopretnings- og resiliensfaciliteten har banet vejen for EU's økonomiske genopretning efter pandemien. Meddelelsen om genopretnings- og resiliensfaciliteten bidrog til indsnævringen af statsobligationsspændet, og de offentlige investeringer blev opretholdt i kølvandet på covid-19-krisen og steg fra 3,0 % i 2019 til 3,5 % i 2023. Ca. halvdelen af den forventede stigning i de offentlige investeringer mellem 2019 og 2025 vedrører investeringer, der finansieres over EU-budgettet, navnlig gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten. Ifølge Kommissionens modelsimuleringer har NextGenerationEU potentiale til at øge EU's reale BNP med op til 1,4 % i 2026 sammenlignet med et scenario uden NextGenerationEU 48 . Modelsimuleringerne tyder også på en betydelig, kortsigtet stigning i beskæftigelsen i EU (med op til 0,8 %).
Midtvejsevalueringen viser, at genopretnings- og resiliensfaciliteten spiller en central rolle med hensyn til at støtte strukturreformer og EU's fælles politiske prioriteter. Strukturreformer og investeringer, der støttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten, har skabt fremskridt med hensyn til fælles politiske prioriteter, navnlig med hensyn til den grønne og den digitale omstilling og socioøkonomisk konvergens. Selv om det er for tidligt at vurdere facilitetens fulde virkning, omfatter evalueringen gode eksempler på reformer og investeringer, der støttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Eksempler herpå er forbedring af de offentlige forvaltningers funktion samt retssystemernes effektivitet, energieffektivitet, digitale offentlige tjenester, bæredygtig transport, uddannelse, forskning og innovation, social beskyttelse og adgang til arbejdsmarkedet.
Midtvejsevalueringen af genopretnings- og resiliensfaciliteten fremhævede merværdien af den resultatbaserede tilgang og af at yde finansiel støtte til at tilskynde til strukturreformer. Evalueringen bemærker, at genopretnings- og resiliensfacilitetens resultatbaserede tilgang er afgørende for at øge facilitetens effektivitet: Udbetalingerne foretages hurtigt efter leveringen af konkrete resultater (dvs. milepæle og mål). Ved at kombinere reformer og investeringer i ét finansieringsinstrument skabes der synergier mellem dem, mens integrationen af en omfattende reform- og investeringsdagsorden i en enkelt genopretnings- og resiliensplan understøtter planernes interne sammenhæng. En af genopretnings- og resiliensfacilitetens mest bemærkelsesværdige succeser er dens dokumenterede evne til at tilskynde til gennemførelse af strukturreformer, herunder reformer, der anbefales i forbindelse med det europæiske semester. I de to år, der gik forud for genopretnings- og resiliensfaciliteten, steg andelen af landespecifikke henstillinger for 2016-2017, hvor der mindst blev gjort "visse fremskridt", kun med seks procentpoint fra 53 % i 2018 til 59 % i 2020. Til sammenligning steg andelen af landespecifikke henstillinger for 2019-2020, hvor der mindst blev gjort "visse fremskridt", med 17 procentpoint fra 52 % i 2021 inden gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten til næsten 69 % i 2023.
Evalueringen omfatter nyttige overvejelser om fremtidige resultatbaserede instrumenter
Genopretnings- og resiliensfaciliteten skabte startomkostninger for medlemsstaternes forvaltninger med plads til yderligere forenkling. Med hensyn til udformningen af instrumentet henviser medlemsstaterne i midtvejsevalueringen til de kombinerede forpligtelser i forbindelse med i) den dokumentation, der er nødvendig for at bevise opfyldelsen af milepæle og mål, ii) krævende rapporteringskrav, f.eks. de fælles indikatorer og de halvårlige data, og iii) revisions- og kontrolrammen. Den revisions- og kontrolramme, der er fastsat i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, opfattes som kompleks, navnlig i betragtning af den opfattede overlapning mellem kontroller og revisioner foretaget af nationale myndigheder, Kommissionen og Revisionsretten. Medlemsstaterne mener, at det er muligt at forenkle kontrol- og revisionsprocedurerne, sikre bedre koordinering mellem de involverede aktører og undgå flere kontroller. Endelig pegede nogle nationale myndigheder også på manglende fleksibilitet i Kommissionens vurdering af milepæle og mål og de stive og ressourceintensive procedurer for revision af genopretnings- og resiliensplanerne.
Medlemsstaternes administrative kapacitet er afgørende for en vellykket gennemførelse af deres genopretnings- og resiliensplaner. Mange medlemsstater styrkede ikke i tilstrækkelig grad den administrative kapacitet, herunder på lokalt og regionalt plan, som påpeget af f.eks. Regionsudvalget. Dette har hæmmet medlemsstaternes kapacitet til at gennemføre deres planer. Desuden er politisk konsensus om gennemførelsen af centrale reformer, f.eks. i forbindelse med landespecifikke henstillinger eller revisions- og kontrolmilepæle, afgørende. De største forsinkelser i gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne forekommer, hvor medlemsstaternes administrative kapacitet er begrænset, og/eller hvor medlemsstaterne (endnu) ikke har været i stand til at opfylde afgørende reformmilepæle.
Inddragelsen af regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og andre relevante interessenter er en central faktor i planlægningen og gennemførelsen af foranstaltninger under genopretnings- og resiliensplanen. Medlemsstaterne skal i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten medtage oplysninger om de høringer, der gennemføres i forbindelse med udarbejdelsen af deres genopretnings- og resiliensplaner, men omfanget og formen af inddragelsen af disse interessenter afhænger af de nationale retlige rammer og kan variere betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. Sammen med de nationale myndigheder, som påtager sig den vigtigste koordinerings- og tilsynsrolle, spiller lokale og regionale myndigheder samt arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og andre interessenter også en afgørende rolle. I midtvejsevalueringen pegede lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet på, at medlemsstaterne ikke inddrog dem i tilstrækkelig grad i udarbejdelsen og gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne. Selv om dette til dels kan forklares med behovet for hurtighed, når der skal udformes genopretnings- og resiliensplaner i en krisesituation, er det afgørende, at deres tætte inddragelse fremover støtter ejerskab og gennemførelse på stedet.
Som reaktion på erfaringerne fra midtvejsevalueringen af genopretnings- og resiliensfaciliteten vedtog Rådet konklusioner, og Kommissionen ajourførte sin vejledning. Den 12. april 2024 vedtog Økofinrådet Rådets konklusioner om midtvejsevalueringen af genopretnings- og resiliensfaciliteten 49 , som pegede på, at den administrative byrde i forbindelse med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten var større end forventet, både for Kommissionen og medlemsstaterne. Rådet opfordrede Kommissionen og medlemsstaterne til at identificere konkrete måder at strømline og forbedre gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne på, samtidig med at der sikres beskyttelse af EU's finansielle interesser. I denne ånd undersøgte Kommissionen, hvordan gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten kan forenkles inden for rammerne af den nuværende lovgivning. Den 19. juli 2024 vedtog Kommissionen sin ajourførte vejledning om genopretnings- og resiliensplaner 50 , som på flere områder forenkler gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Det drejer sig navnlig om følgende:
-den skaber større klarhed om muligheden for at ændre en genopretnings- og resiliensplan i henhold til artikel 21 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, hvis en medlemsstat identificerer et bedre alternativ, hvor en foranstaltning kan gennemføres på en måde, der mindsker den administrative byrde i forbindelse med gennemførelsen af denne foranstaltning uden at sænke planens ambitionsniveau
-den definerer mere klart omfanget af andre ændringer, der kan foretages i en genopretnings- og resiliensplan i henhold til artikel 21 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten
-den forklarer, under hvilke omstændigheder operationelle ordninger muligvis ikke skal revideres, efter at en genopretnings- og resiliensplan er blevet ændret, for at mindske den administrative byrde i forbindelse med sådanne revisioner og
-den skaber også større klarhed med hensyn til de betingelser, hvorunder en pro rata-kombination af støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler er mulig, samtidig med at dobbeltfinansiering undgås.
Sideløbende hermed har Kommissionen også forenklet medlemsstaternes rapporteringskrav i det omfang, det er muligt i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, ved at reducere de oplysninger, der anmodes om i forbindelse med den halvårlige rapportering om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne, og give medlemsstaterne mulighed for at slette deres bilag II 51 fra de operationelle ordninger.
2.Fremskridt med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten
A. Fælles indikatorer
Genopretnings- og resiliensfaciliteten har opnået betydelige reelle resultater i praksis
De fælles indikatorer viser fremskridtene med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne hen imod opfyldelsen af de generelle og specifikke mål og genopretnings- og resiliensfacilitetens overordnede resultater 52 . Dataene indberettes af medlemsstaterne to gange om året og dækker 14 indikatorer 53 . De fælles indikatorer afspejler konkrete resultater fra foranstaltningerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten, men de er ikke det eneste redskab til at spore fremskridt i gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. De fælles indikatorer rapporteres ud over fremskridtene med over 6 000 milepæle og mål i medlemsstaternes halvårlige rapportering.
Genopretnings- og resiliensfaciliteten har bidraget til betydelige output og resultater på tværs af de 14 forskellige indikatorer. Indtil nu er data fra fem rapporteringsrunder blevet gennemgået og offentliggjort på resultattavlen for genopretning og resiliens 54 , og de viser en status for perioden fra februar 2020 til december 2023. Figur 9 viser den nuværende status for de fælles indikatorer, og de afspejler vigtige resultater med hensyn til at opfylde målsætningerne for facilitetens og EU's nøgleprioriteter.
Figur 9: Status for de fælles indikatorer
Kilde: Resultattavle for genopretning og resiliens
Inden udgangen af 2023 var der opnået besparelser på ca. 34 millioner megawatt-timer (MWh) i årligt energiforbrug takket være støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten (figur 10). Reduktion af vores energiforbrug og øget energieffektivitet er blandt EU's topprioriteter og en forudsætning for omstillingen til ren energi. Fælles indikator (1) afspejler den reduktion af det årlige primærenergiforbrug, der er opnået med støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten. Set i sammenhæng overstiger de energibesparelser, der hidtil er opnået, det samlede årlige elforbrug i Danmark 55 . Eksempler herpå er reduktion af energiforbruget i bygninger, skoler, hospitaler og virksomheder.
Figur 10: Udvikling i besparelser i årligt primært energiforbrug i MWh
Bemærk: Denne graf viser fælles indikator (2). Dette er en lagerindikator, som er kumulativ og stiger over tid. Derfor indberetter medlemsstaterne gradvist stigende værdier.
Kilde: Resultattavle for genopretning og resiliens
Frem til december 2023 havde støtteforanstaltninger under genopretnings- og resiliensfaciliteten hjulpet næsten 15 millioner hjem med at få adgang til internet med meget høj kapacitet (figur 11). Fælles indikator (5) afspejler antallet af boliger, der har fået adgang til internet med meget høj kapacitet gennem foranstaltninger under genopretnings- og resiliensfaciliteten, herunder 5G-net og gigabithastighed. Boliger, der tidligere ikke havde nogen eller langsommere adgang, tælles med. Adgang til digital højhastighedsinfrastruktur er en forudsætning for en inklusiv digital omstilling og afspejles som en prioritet i genopretnings- og resiliensplanerne.
Figur 11: Udvikling i yderligere boliger med adgang til internet via net med meget høj kapacitet
Bemærk: Denne graf viser fælles indikator (5). Dette er en lagerindikator, som er kumulativ og stiger over tid. Derfor indberetter medlemsstaterne gradvist stigende værdier.
Kilde: Resultattavle for genopretning og resiliens.
Alene i anden halvdel af 2023 blev over tre millioner mennesker uddannet takket være støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten (figur 12). I alt er uddannelse af over 11,8 millioner mennesker blevet støttet af genopretnings- og resiliensfaciliteten siden dens oprettelse. Covid-19-krisen forstyrrede også i høj grad EU's uddannelsessystemer, og fælles indikator (10) afspejler genopretnings- og resiliensfacilitetens bidrag til uddannelse og udvikling af færdigheder. Reformer og investeringer i uddannelse er afgørende for at forberede borgerne til den grønne og den digitale omstilling, og for at sikre, at borgerne kan udvikle de færdigheder, de har brug for. Der lægges særlig vægt på uddannelse i digitale færdigheder på grund af deres stadigt stigende betydning på arbejdsmarkedet og i samfundet.
Figur 12: Udvikling i antallet af deltagere i uddannelse eller erhvervsuddannelse
Bemærk: Denne graf viser fælles indikator (10). Denne fælles indikator er en flowindikator, som kun vedrører resultaterne inden for den givne 6-måneders rapporteringsperiode og derfor kan svinge mellem rapporteringsperioderne.
Kilde: Resultattavle for genopretning og resiliens
Genopretnings- og resiliensfaciliteten hjalp 800 000 virksomheder enten gennem støtte i form af penge eller støtte i naturalier i anden halvdel af 2023 (figur 13). I alt har over 2,8 millioner virksomheder modtaget støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten siden dens oprettelse. Covid-19-krisen havde stor indvirkning på hele EU's økonomi, og små og mellemstore virksomheder ("SMV'er") har især lidt. Med hensyn til den støtte, der ydes for at styrke EU's økonomier og hjælpe virksomheder, viser fælles indikator (9) antallet af virksomheder, der støttes via foranstaltninger under genopretnings- og resiliensfaciliteten.
Figur 13: Udvikling i støttede virksomheder (herunder mikrovirksomheder, små, mellemstore og store virksomheder)
Bemærk: Denne graf viser fælles indikator (9). Denne fælles indikator er en flowindikator, som kun vedrører resultaterne inden for den givne 6-måneders rapporteringsperiode og derfor kan svinge mellem rapporteringsperioderne.
Kilde: Resultattavle for genopretning og resiliens
I overensstemmelse med principperne om integration af kønsaspektet og lige muligheder for alle, der er nævnt i forordningen, opdeler fire af de fælles indikatorer data efter køn. Ifølge data indberettet af medlemsstaterne er ca. 55 % af de deltagere i uddannelse eller erhvervsuddannelse, der modtager støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, kvinder (fælles indikator (10)). Fælles indikator (8) viser, at ca. 40 % af de forskere, der arbejder i støttede forskningsfaciliteter, er kvinder. Fælles indikator (11) om antallet af personer i beskæftigelse eller i jobsøgningsaktiviteter viser, at over 60 % af dem, der modtager støtte, er kvinder, mens fælles indikator (14) viser, at antallet af unge, der modtager støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, er forholdsvis kønsafbalanceret 56 .
B. Halvårlige rapporteringsdata
De fleste milepæle og mål rapporteres at være gennemført i overensstemmelse med tidsplanerne i genopretnings- og resiliensplanerne
85 % af de milepæle og mål, der skulle være nået senest i første kvartal 2024, er enten blevet vurderet af Kommissionen som opfyldt eller selvrapporteret af medlemsstaterne som gennemført 57 . Mere specifikt er 1 419 ud af de 3 171 milepæle og mål, der skulle være opfyldt senest i første kvartal 2024, blevet vurderet som opfyldt af Kommissionen, og yderligere 1 267 er blevet rapporteret som gennemført af medlemsstaterne (figur 14). Medlemsstaterne rapporterede imidlertid, at yderligere 485 milepæle og mål, der skulle være nået senest i første kvartal af 2024 (eller 15,3 %), ikke var opfyldt.
|
Figur 14: Status på bagudskuende milepæle og mål for første kvartal 2020 til første kvartal 2024
|
Figur 15: Status på fremadskuende milepæle og mål for andet kvartal 2024 til første kvartal 2025
|
Kilde: Europa-Kommissionen
Det rapporteres, at gennemførelsen af milepæle og mål er på rette spor i de kommende 12 måneder. Milepæle og mål, der skal være opfyldt mellem andet kvartal 2024 og første kvartal 2025, er for det meste blevet rapporteret som "følger tidsplanen" af medlemsstaterne (næsten 83 % eller 996 ud af 1 199 milepæle og mål). Medlemsstaterne angiver, at de har gennemført 93 milepæle og mål (8 %) forud for den planlagte dato og indberettet 110 (eller 9 %) som "forsinket" (figur 15). Blandt årsagerne til forsinkelserne fremhævede medlemsstaterne administrative forsinkelser, virkningerne af forsinkede lovgivningsprocedurer eller forsinkelser i gennemførelsen af tidligere nødvendige milepæle, høj inflation og konsekvenser af forstyrrelser i forsyningskæden, lav deltagelse i eller accept af projekter, vanskeligheder med at gennemføre store og komplekse projekter samt langsommere gennemførelse end forventet.
Fremskridtene med gennemførelsen af milepæle og mål er stabile på tværs af alle seks politiske søjler (figur 16). Søjlerne intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og den grønne omstilling har flest opfyldte og gennemførte milepæle og mål (henholdsvis 1 616 og 1 527), mens en del er på rette vej mod at blive opfyldt senest i første kvartal 2025. Søjlerne sundhed og økonomisk, social og institutionel resiliens og den digitale omstilling samt social og territorial samhørighed har også langt over 1 000 milepæle og mål, der er opfyldt, gennemført eller følger tidsplanen.
Figur 16: Milepæle og mål, der bidrager til de seks søjler i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, og deres respektive status frem til første kvartal 2025
Kilde: Europa-Kommissionen
C. Fremskridt på tværs af de seks politiske søjler
Medlemsstaterne har gjort synlige fremskridt med gennemførelsen på tværs af alle seks politiske søjler i genopretnings- og resiliensfaciliteten
Grøn omstilling
Genopretnings- og resiliensfaciliteten vil bidrage til at nå EU's mål om at reducere nettodrivhusgasemissionerne med mindst 55 % senest i 2030 og opnå klimaneutralitet senest i 2050. De foranstaltninger, der støttes under genopretnings- og resiliensfaciliteten, bidrager til at opfylde EU's klimaambitioner ved at fremme bæredygtig mobilitet, øge energieffektiviteten og fremme en større udbredelse af vedvarende energikilder. De sikrer også fremskridt inden for klimatilpasning og andre miljømålsætninger såsom reduktion af luftforurening, fremme af den cirkulære økonomi eller genopretning og beskyttelse af biodiversiteten. Efter vedtagelsen af REPowerEU-kapitlerne er der afsat i alt 346 mia. EUR 58 – over 50 % af medlemsstaternes samlede tildeling til dato – til foranstaltninger, der bidrager til søjlen for grøn omstilling.
Figur 17: Procentdel af milepæle og mål, der bidrager til den grønne omstilling vurderet som opfyldt eller indberettet som gennemført, pr. genopretnings- og resiliensplan
Kilde: Europa-Kommissionen
Fremskridtene med gennemførelsen af foranstaltninger vedrørende den grønne omstilling har generelt været gode. Ca. en tredjedel af milepælene og målene er blevet rapporteret som gennemført eller vurderet som tilfredsstillende opfyldt af Kommissionen. Mere specifikt er 1 080 ud af 3 214 milepæle og mål vedrørende den grønne omstilling allerede rapporteret som gennemført af medlemsstaterne eller vurderet som opfyldt af Kommissionen, hvilket svarer til en fremskridtsrate på ca. 34 % (herunder 19 % vurderet i betalingsanmodninger). 355 af disse milepæle og mål, der bidrager til den grønne omstilling, blev vurderet af Kommissionen som opfyldt mellem den 1. september 2023 og den 31. august 2024. Selv om det er for tidligt at vurdere genopretnings- og resiliensfacilitetens fulde indvirkning på den grønne omstilling, da de endelige virkninger først vil vise sig på længere sigt, har de allerede opfyldte "grønne" milepæle og mål bidraget til at øge momentum for den grønne omstilling. Eksemplerne i boksen nedenfor fremhæver centrale foranstaltninger med gennemførte milepæle og mål i rapporteringsperioden (1. september 2023 til 31. august 2024).
|
Eksempler på relevante foranstaltninger med opfyldte milepæle og mål under søjlen for grøn omstilling Reformer: -Spanien i) vedtog en rapport om det grønne budget med henblik på at kortlægge grønne udgifter i den årlige finanslov i overensstemmelse med EU's metode og overvågningsramme, ii) godkendte skovstrategien, iii) ændrede den horisontale ejendomslovgivning for at lette bygningsrenovering og forbedre adgangen til finansiering og iv) godkendte en jernbanestrategi med henblik på at opstille et klart scenario for planlægning af bæredygtig mobilitet for jernbanetransport og tilpasse investeringsprioriteterne i sektoren. -Polen i) ajourførte sit nationale program for beskyttelse af luftkvaliteten, hvor den offentlige støtte til kulfyrede varmekilder blev afskaffet, og en række foranstaltninger og politikker til effektivt at forbedre luftkvaliteten blev indført, og ii) ændrede energieffektivitetsloven for at lette anvendelsen af kontrakter om energimæssig ydeevne og derved fremme investeringer i energieffektivitet i offentlige og private projekter for at fremskynde udskiftningen af forurenende varmekilder. -Finland vedtog loven om punktafgifter på elektricitet og visse brændstoffer. Bestemmelsen i loven om lovens ikrafttræden indikerer en ændring i den eksisterende beskatning af forskellige energityper med henblik på at bidrage til udfasningen af fossile brændstoffer ved at fremme elektrificering af industrien og tilskynde til investeringer i lavemissionsteknologier. Investeringer: -Italien i) anlagde mere end 200 km cykelstier i storbyområder og byer med universiteter, hvilket vil lette pendling mellem universiteter, intermodale knudepunkter og andre steder i storbyområder, ii) forbedrede modstandsdygtigheden af mere end 172 km jernbaner i det sydlige jernbanenet, hvilket omfatter fornyelse af jernbanelinjer på seks forskellige ruter, og iii) reducerede antallet af ulovlige deponeringsanlæg fra 34 til 14, hvilket svarer til en reduktion på 60 %, forbedrede affaldshåndteringen og mindskede miljøbelastningen. -Portugal i) installerede yderligere 1 730 offentligt tilgængelige ladestationer for effektivt at bygge videre på og udvide det eksisterende net og støtte anvendelsen af renere køretøjer og ii) underskrev kontrakter om indkøb af 257 nulemissionsbusser og opførelse af en særlig opladningsinfrastruktur til anvendelse i storbyområderne Lissabon og Porto med henblik på at dekarbonisere den offentlige transport. -Tjekkiet i) gennemførte 26 projekter vedrørende modernisering af jernbanelinjer, modernisering af jernbanestationer med nye spor og sikre og barrierefri tilgængelige perroner og reduceret energiintensitet og øget komfort i stationsbygninger, ii) anlagde mere end 24 km cykelstier for at fremme blød mobilitet og iii) gennemførte 15 projekter med henblik på at etablere modstandsdygtig oversvømmelsesbeskyttelse, herunder effektiv forvaltning af regnvand i byområder, som vil beskytte borgerne mod oversvømmelsesrisici. |
Digital omstilling
Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder et væsentligt bidrag til den digitale omstilling i Unionen. Genopretnings- og resiliensplanerne omfatter en række foranstaltninger, herunder udrulning af næste generation af digitale infrastrukturer og avancerede teknologier, udvikling af digitale færdigheder i befolkningen og arbejdsstyrken (gennem uddannelse og erhvervsuddannelse) og støtte til digitalisering af virksomheder og offentlige tjenester. Der vil blive afsat i alt 166,2 mia. EUR til støtte for søjlen for digital omstilling 59 .
Medlemsstaterne har gjort betydelige fremskridt med gennemførelsen af foranstaltninger vedrørende den digitale omstilling, og over en tredjedel af de tilknyttede milepæle og mål rapporteres som gennemført eller vurderes af Kommissionen som opfyldt. Mere specifikt er 877 ud af 2 464 milepæle og mål vedrørende den digitale omstilling allerede rapporteret som gennemført af medlemsstaterne eller vurderet som opfyldt af Kommissionen, hvilket svarer til en fremskridtsrate på ca. 35 % (herunder 19 % vurderet i betalingsanmodninger). 290 af disse milepæle og mål, der bidrager til den digitale omstilling, blev vurderet af Kommissionen som opfyldt mellem den 1. september 2023 og den 31. august 2024 (rapporteringsperioden). Eksemplerne i boksen nedenfor fremhæver centrale foranstaltninger med gennemførte milepæle og mål i rapporteringsperioden.
Figur 18: Procentdel af milepæle og mål, der bidrager til den digitale omstilling vurderet som opfyldt eller indberettet som gennemført, pr. genopretnings- og resiliensplan
Kilde: Europa-Kommissionen
|
Eksempler på relevante foranstaltninger med opfyldte milepæle og mål under søjlen for digital omstilling Reformer: -Loven om offentlighed i forvaltningen blev gennemført i Nederlandene, og den øger gennemsigtigheden og tilgængeligheden af offentlige forvaltningers oplysninger. Offentlige og halvoffentlige myndigheder stiller nu lettere tilgængelige og kompatible oplysninger til rådighed for borgerne, pressen og medierne, medlemmerne af parlamentet og deres personale. -I Letland, blev strategien for digital sundhed vedtaget. Den fungerer som en køreplan for udvikling og gennemførelse af digitale løsninger i sundhedssektoren, der er sikre og opfylder patienternes og industriens behov. Strategien omfatter aspekter som dataforvaltning, anvendelse af data til forskning, IT-systemer og -løsninger i den offentlige sundhedssektor, private IT-systemer, grænseoverskridende dataudveksling og digitale færdigheder, der er nødvendige for gennemførelse og anvendelse af nye digitale sundhedsløsninger. Investeringer: -Frankrig har lanceret den nye suveræne digitale identitetsapplikation, der giver brugerne let adgang til den. Som følge heraf blev der udstedt over 12,5 millioner nye ID-kort med en "digital identitetsfunktion". -Tjekkiet har udvidet adgangen til regionale og kommunale myndigheders digitale opslagstavler. Det kræver nu offentliggørelse af åbne metadata fra officielle opslagstavler i næsten 300 enheder, herunder lokale myndigheder og kommuner. Dette bidrager til at forbedre det nationale katalog over åbne data ved at offentliggøre kodelister for den offentlige forvaltning i offentlige databaser og øge antallet af producenter af åbne data. -Mindst 3 500 husstande og virksomheder i Danmark har fået adgang til højhastighedsinternet, som de tidligere manglede, gennem en udvidelse af den eksisterende bredbåndsordning Bredbåndspuljen. Denne ordning har givet højhastighedsinternetadgang til danske landdistrikter, der har utilstrækkelig dækning på grund af utilstrækkelige markedsincitamenter, herunder øer uden broforbindelse. -I Italien blev tre vigtige mål i forbindelse med offentlige forvaltningers deltagelse i e-forvaltningsløsninger opfyldt: i) 6 678 yderligere offentlige forvaltninger vedtog "PagoPA", et digitalt betalingssystem (+71 % i forhold til 2021), ii) 10 675 yderligere offentlige forvaltninger tilsluttede sig og leverede tjenester gennem det fælles adgangspunkt for offentlige tjenester, kaldet "app IO" (+251 % i forhold til 2021), og iii) 1 798 centrale offentlige forvaltninger og kommuner abonnerede på platformen for digital underretning og begyndte at sende juridisk bindende meddelelser til borgere, juridiske enheder, foreninger og andre offentlige eller private enheder via platformen. |
Intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst
Genopretnings- og resiliensplanerne bidrager til intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst (dvs. søjle 3) med 1 700 foranstaltninger og delforanstaltninger til en værdi af over 332 mia. EUR 60 . Disse foranstaltninger dækker en lang række områder, herunder reformer og investeringer til forbedring af erhvervsklimaet og konkurrenceevnen, støtte til SMV'er, forskning og udvikling, innovation og den kulturelle sektor.
Der er gjort betydelige fremskridt med gennemførelsen af foranstaltninger vedrørende intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, hvor 40 % af milepælene og målene, der bidrager til dette mål for genopretnings- og resiliensfaciliteten, rapporteres som gennemført af medlemsstaterne eller vurderes som tilfredsstillende opfyldt af Kommissionen. 1 346 af 3 305 milepæle og mål, der bidrager til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, rapporteres som gennemført af medlemsstaterne eller vurderes som opfyldt af Kommissionen, hvilket svarer til en fremskridtsrate på 41 % (herunder 23 % vurderet i betalingsanmodninger). 420 af disse milepæle og mål blev vurderet af Kommissionen som opfyldt mellem den 1. september 2023 og den 31. august 2024 (rapporteringsperioden). Eksemplerne i boksen nedenfor fremhæver centrale foranstaltninger med gennemførte milepæle og mål i rapporteringsperioden.
Figur 19: Procentdel af milepæle og mål, der bidrager til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst vurderet som opfyldt eller indberettet som gennemført, pr. genopretnings- og resiliensplan
Kilde: Europa-Kommissionen
|
Eksempler på relevante foranstaltninger med opfyldte milepæle og mål under søjlen for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst Reformer: -Tjekkiet etablerede en certificeringsplatform for medicinsk udstyr og luft- og rumfartsindustrien. Denne platform forbinder virksomheder med tilsynsorganer for at give vigtige oplysninger, uddannelse og vejledning om opnåelse af certifikater for specifikke produkter og tjenester. -Malta oprette et e-universitet, der tilbyder omfattende onlinekurser med det formål at udvide opkvalificerings- og omskolingsmulighederne for alle voksne uanset deres beskæftigelsesstatus. De lærende bistås gennem en mentor- og vejledningsenhed samt et onlineforum med vejledning til voksne, der søger det bedste uddannelsesforløb til deres opkvalificerings- og omskolingsbehov samt rådgivning om generel trivsel. E-universitetet suppleres også af en fysisk lokation med teknisk udstyr og personlig coaching for voksne, der mangler digitale færdigheder, eller udstyr til at få adgang til kurser online. -Litauen har oprettet et nyt forskningsråd, der hjælper virksomheder og organisationer med at udnytte internationale forsknings- og innovationsmuligheder og yder analytisk støtte til regeringen i forbindelse med politikker for innovation og videregående uddannelse. Investeringer: -I Italien har 25 virksomheder, herunder SMV'er, modtaget støtte til at deltage i vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse om brintteknologi og -industri, mikroelektronik og kommunikationsteknologi og næste generation af cloudinfrastruktur og -tjenester. Disse projekter finansierer banebrydende innovation, der bidrager til Europas konkurrenceevne, innovation og bæredygtighed. -I Kroatien er der bevilget ca. 18 mio. EUR til forskningsprojekter, der gennemføres af universiteter og forskningsinstitutter, som har indvilliget i at fokusere på resultater og dermed ændre den måde, hvorpå offentlig forskning finansieres med henblik på at belønne vellykkede resultater. -I Spanien, blev der tildelt 897 mio. EUR til 3 463 forsknings- og udviklingsprojekter vedrørende: i) proof of concept, ii) strategiske teknologier, iii) grøn og digital omstilling, iv) offentlig-privat forskningssamarbejde, v) forskning og udvikling med henblik på samfundsmæssige udfordringer og vi) internationalt forskningssamarbejde. |
Social og territorial samhørighed
Medlemsstaterne har medtaget et betydeligt antal foranstaltninger til støtte for social og territorial samhørighed, som navnlig bidrager til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Mange genopretnings- og resiliensplaner indeholder særlige kapitler om lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår og social beskyttelse og integration. Alle genopretnings- og resiliensplaner finansierer også foranstaltninger, der har til formål at forbedre forskellige typer territorial infrastruktur og territoriale tjenester, herunder reformer og investeringer med henblik på at øge konkurrenceevnen, forbedre transport- og bredbåndsforbindelserne, sikre bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne og bevare miljøet samt forbedre den offentlige forvaltnings resultater på lokalt og regionalt plan. Mere præcist vil de 27 genopretnings- og resiliensplaner, som Rådet har vedtaget, støtte denne søjle med ca. 261,2 mia. EUR 61 .
Social og territorial samhørighed er mere til stede i nogle genopretnings- og resiliensplaner end i andre, og der er generelt gjort gode fremskridt. I nogle medlemsstater er social og territorial samhørighed indarbejdet i forskellige foranstaltninger på tværs af alle komponenter i genopretnings- og resiliensplanen. 1 064 af de 2 888 milepæle og mål, der bidrager til social og territorial samhørighed, er allerede rapporteret som gennemført af medlemsstaterne eller vurderet som opfyldt af Kommissionen, hvilket svarer til en fremskridtsrate på 37 % (herunder 20 % vurderet i betalingsanmodninger). 322 af de milepæle og mål, der bidrager til social og territorial samhørighed, blev vurderet af Kommissionen som opfyldt mellem den 1. september 2023 og den 31. august 2024 (rapporteringsperioden). Eksemplerne i boksen nedenfor fremhæver centrale foranstaltninger med gennemførte milepæle og mål i rapporteringsperioden.
Figur 20: Procentdel af milepæle og mål, der bidrager til social og territorial samhørighed, vurderet som opfyldt eller indberettet som gennemført, pr. genopretnings- og resiliensplan
Kilde: Europa-Kommissionen
|
Eksempler på relevante foranstaltninger med opfyldte milepæle og mål under søjlen for social og territorial samhørighed Reformer: -Italien vedtog en ny rammelov for at forbedre levevilkårene for ældre, der ikke er selvforsørgende. Loven har navnlig til formål at forenkle og oprette kvikskranker for social- og sundhedstjenester, revidere procedurerne for vurdering af plejekrævende ældres tilstand og øge omfanget af social- og sundhedstjenester, der kan leveres i hjemmet. -Grækenland certificerede 150 000 borgere efter gennemførelse af uddannelsesprogrammer om digitale, grønne og finansielle færdigheder. Programmerne har til formål at forbedre mulighederne på arbejdsmarkedet for unge og langtidsledige, arbejdstagere med manglende teknologiske færdigheder, arbejdstagere med begrænsede uddannelsesressourcer og ansatte i den offentlige sektor såsom lærere. -Polen etablerede instrumentet for grøn byomstilling for at fremme bæredygtig byudvikling og afhjælpe socioøkonomiske forskelle. Dette initiativ har til formål at forbedre byinfrastrukturen gennem energieffektive løsninger (såsom energiklynger og anvendelse af vedvarende energi), fremme af naturbaserede løsninger til den grønne omstilling (f.eks. grøn-blå infrastruktur til bæredygtig håndtering af regnvand) og støtte til nulemissionstransportsystemer (ved at tilskynde befolkningen til at gå, cykle og bruge kollektiv transport samt oprette lavemissionszoner). Investeringer: -Frankrig subsidierede varmeteknisk renovering af yderligere 20 000 sociale boliger på både det franske fastland og de oversøiske territorier og er nået op på 40 000 sociale boliger siden 2020. Gennem gennemgribende renoveringer af bygninger er ambitionen gradvist at fjerne termiske sigter og opnå mindst 30 % energibesparelser i gennemsnit inden udgangen af 2026. -Italien styrkede sin arbejdsstyrke ved at aktivere et uddannelsesforløb for at forbedre færdighederne hos medarbejderne i det italienske sundhedsvæsen. Programmet uddeler i første omgang 1 800 stipendier og har til formål at forbedre den generelle lægepraksis og infektionssikkerhed for hospitalsmedarbejdere. -Letland renoverede eller ombyggede 75 km regionale og lokale veje med henblik på at forbedre trafiksikkerheden, sikre de nye kommuners konnektivitet og funktion samt forbedre borgernes adgang til job og tjenester. |
Sundhed og økonomisk, social og institutionel resiliens
Genopretnings- og resiliensplanerne yder et stort bidrag til sundhed og økonomisk, social og institutionel resiliens med henblik på bl.a. at øge kriseberedskabet og krisehåndteringskapaciteten. Mere end 1 200 foranstaltninger og delforanstaltninger til en værdi af ca. 88,5 mia. EUR 62 , der indgår i genopretnings- og resiliensplanerne, bidrager til den politiske søjle for sundhed og økonomisk, social og institutionel resiliens. Foranstaltningerne dækker politikområder lige fra sundhed og langtidspleje til retssystemernes effektivitet og foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask af penge.
Sundhed, økonomisk, social og institutionel resiliens er den søjle, hvor der indtil videre er gjort størst fremskridt. 1 162 ud af 2 503 milepæle og mål, der bidrager til sundhed og økonomisk, social og institutionel resiliens, er rapporteret som gennemført af medlemsstaterne eller vurderet som opfyldt af Kommissionen, hvilket svarer til en fremskridtsrate på 46 % (herunder 27 % vurderet i betalingsanmodninger). 374 af de milepæle og mål, der bidrager til sundhed, økonomisk, social og institutionel resiliens, blev vurderet af Kommissionen som opfyldt mellem den 1. september 2023 og den 31. august 2024 (rapporteringsperioden). Eksemplerne i boksen nedenfor fremhæver centrale foranstaltninger med gennemførte milepæle og mål i rapporteringsperioden.
Figur 21: Procentdel af milepæle og mål, der bidrager til sundhed og økonomisk, social og institutionel resiliens vurderet som opfyldt eller indberettet som gennemført, pr. genopretnings- og resiliensplan
Kilde: Europa-Kommissionen
|
Eksempler på relevante foranstaltninger med opfyldte milepæle og mål under søjlen for sundhed og økonomisk, social og institutionel resiliens Reformer: -Grækenland oprettede 48 centre for mental sundhed for at støtte universel fri adgang til mentale sundhedstjenester af høj kvalitet. Patienterne i disse enheder omfatter børn, unge og unge voksne med psykiske problemer, patienter med demens, Alzheimers sygdom og autisme samt brugere af vanedannende stoffer og afhængige personer. Desuden har reformen til formål at flytte mental sundhedspleje ud af institutioner og skabe lokalsamfundsbaserede tjenester, der arbejder sammen om at opfylde de nuværende mentale sundhedsbehov og forberede sig på fremtidige udfordringer efter pandemien. -Estland ændrede relevante love for at styrke den primære sundhedspleje. De lovgivningsmæssige ændringer forbedrede forvaltningen af ventelister, hvilket gjorde det lettere for patienterne fortsat at modtage primær sundhedspleje, og udvidede sygeplejerskers ret til at ordinere lægemidler til patienter. Landet gjorde det også mere attraktivt for læger og farmaceuter at arbejde i fjerntliggende områder. -I Kroatien er der gennemført en lønfastsættelsesreform. Fra april 2024 modtog alle offentligt ansatte løn i henhold til det nye og mere gennemsigtige lønsystem baseret på princippet om lige løn for lige arbejde. Investeringer: -Belgien godkendte en afinstitutionaliseringsstrategi for langtidspleje i regionen Vallonien som led i en bredere investering, der har til formål at øge udbuddet af socialt boligbyggeri til sårbare grupper gennem opførelse og energieffektiv renovering af almennyttige boliger, inklusive og solidaritetsbaserede boliger samt boliger til hjemløse. -Danmark udviklede en ny digital løsning for at skabe bedre forbindelse mellem borgerne og sundhedssystemet efter covid-19-pandemien. Der er udviklet nye digitale spørgeskemaer, der omhandler pneumokokker, influenza og graviditet, for at muliggøre hurtig stratificering af patienter med hensyn til vaccinationsbehov og andre medicinske tilstande. -Irland tildelte kontrakter om indkøb af en digital løsning til støtte for udbredelsen af et ePharmacy-system på tværs af hospitaler i Irland. Dette system sætter myndighederne i stand til bedre at overvåge brugen af og omkostningerne ved lægemidler og understøtter elektronisk receptudskrivning og administration af lægemidler, hvilket forbedrer leveringen af pleje og patientsikkerheden. Irland har også afsluttet udformningen, opbygningen og konfigurationen af et integreret finansielt forvaltningssystem for at gøre indkøb og økonomisk forvaltning inden for sundhedssystemet mere effektive. |
Politikker for den kommende generation
Foranstaltningerne for den kommende generation, børn og unge fokuserer primært på førskoleundervisning og børnepasning, uddannelse og erhvervsuddannelse samt foranstaltninger til støtte for ungdomsbeskæftigelsen. De genopretnings- og resiliensplaner, som Rådet har vedtaget, støtter denne søjle med ca. 56,4 mia. EUR 63 , hvoraf ca. tre fjerdedele bidrager til almen uddannelse, erhvervsuddannelse og videregående uddannelse. De resterende 25 % er næsten ligeligt fordelt mellem førskoleundervisning og børnepasning og støtte til ungdomsbeskæftigelsen.
Fremskridtene er også håndgribelige for de milepæle og mål, der bidrager til politikker for den kommende generation, børn og unge, såsom uddannelse og færdigheder. Indtil videre er 259 ud af 665 milepæle og mål allerede rapporteret som gennemført af medlemsstaterne eller vurderet som opfyldt af Kommissionen, hvilket svarer til en fremskridtsrate på 39 % (herunder 21 % vurderet i betalingsanmodninger). 75 af disse milepæle og mål, der bidrager til politikker for den kommende generation, blev vurderet af Kommissionen som opfyldt mellem den 1. september 2023 og den 31. august 2024 (rapporteringsperioden). Eksemplerne i boksen nedenfor fremhæver centrale foranstaltninger med gennemførte milepæle og mål i rapporteringsperioden.
Figur 22: Procentdel af milepæle og mål, der bidrager til politikker for den kommende generation vurderet som opfyldt eller indberettet som gennemført, pr. genopretnings- og resiliensplan
Bemærk: Danmarks genopretnings- og resiliensplan indeholder flere milepæle og mål, der bidrager til politikker for den kommende generation, som Kommissionen endnu ikke har vurderet som opfyldt, eller som ikke er indberettet af medlemsstaten som gennemført.
Kilde: Europa-Kommissionen
|
Eksempler på relevante foranstaltninger med opfyldte milepæle og mål under søjlen for politikker for den kommende generation Reformer: -Slovakiet indførte et statsligt nationalt uddannelsesprogram for grundskoler og gymnasier, som vil ajourføre læseplanerne til skolerne. Den nye læseplan vil blive udrullet i tre cyklusser og har til formål at fastsætte højere, moderniserede standarder for centrale læringsmål. -Reformen af forvaltningen af de videregående uddannelser trådte i kraft i Letland. Reformen omfatter i) definition af universitetstypologier og strategisk specialisering af universiteter, ii) proceduren for oprettelse og godkendelse af universitetsråd, rådenes kompetence samt præcisering af senatets, rektorens og forfatningsforsamlingens kompetencer, og iii) proceduren for udvælgelse og godkendelse af nye universitetsrektorer. -Tyskland styrkede uddannelsessystemet gennem en reform med henblik på at tilbyde yderligere kurser og mentorordninger til elever med et læringsefterslæb med fokus på centrale emner og kernekompetencer for at tackle de læringsforskelle, der er skabt af covid-19-krisen. Der vil også blive brugt 500 mio. EUR til at skabe 90 000 ekstra børnepasningspladser ved at bygge nye børnepasningsfaciliteter og renovere de eksisterende. Investeringer: -Portugal udlånte 600 000 bærbare computere til elever og lærere i offentlige skoler på primær- og sekundærtrinnet til støtte for digital uddannelse og undervisning. -Italien tilbød struktureret uddannelsesstøtte til mindst 20 000 mindreårige i alderen op til 17 år og bekæmpede dermed uddannelsesfattigdom og støttede lige muligheder for alle børn i Syditalien. -Irland tilsluttede 750 grundskoler til højhastighedsbredbåndsnet gennem installation af routere og lettede dermed moderne digital uddannelse. Dette bidrager yderligere til at afhjælpe de regionale og digitale forskelle i Irland ved at øge konnektiviteten på mindre skoler og skoler i landdistrikterne, som historisk set har haft de dårligste konnektivitetsvurderinger. |
Ligestilling mellem kønnene samt børn og unge
Genopretnings- og resiliensplanerne bidrager fortsat væsentligt til ligestilling mellem kønnene og til et fokus på børn og unge. Medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner indeholder 136 (del)foranstaltninger, der tilsammen bidrager med 22,0 mia. EUR 64 til ligestilling mellem kønnene. De omfatter også 423 (del)foranstaltninger, der fokuserer på børn og unge, og som bidrager med 66,6 mia. EUR 65 . Disse tal omfatter ikke bidraget fra andre reformer og investeringer, der ikke i første omgang kan betragtes som politikker, der bidrager til ligestilling mellem kønnene og til børn og unge, men hvis gennemførelse kan have en betydelig positiv virkning.
Der er også gjort bemærkelsesværdige fremskridt med gennemførelsen af foranstaltninger, der bidrager til ligestilling mellem kønnene, og som fokuserer på børn og unge. Af de 253 milepæle og mål med fokus på ligestilling mellem kønnene i de 27 genopretnings- og resiliensplaner er 102 allerede rapporteret af medlemsstaterne som gennemført eller vurderet af Kommissionen som opfyldt, hvilket svarer til en fremskridtsrate på 40 % (herunder 22 % vurderet positivt i betalingsanmodninger). Desuden er 288 af de 714 milepæle og mål, der bidrager til børn og unge, rapporteret af medlemsstaterne som gennemført eller vurderet af Kommissionen som opfyldt, hvilket svarer til en fremskridtsrate på 40 % (herunder 22 % vurderet positivt i betalingsanmodninger). 33 af de milepæle og mål, der bidrager til ligestilling mellem kønnene, og 79 af dem, der bidrager til børn og unge, blev vurderet af Kommissionen som opfyldt mellem den 1. september 2023 og den 31. august 2024 (rapporteringsperioden). Eksemplerne i boksen nedenfor fremhæver centrale foranstaltninger med gennemførte milepæle og mål i rapporteringsperioden.
Figur 23: Procentdel af milepæle og mål, der bidrager til ligestilling mellem kønnene vurderet som opfyldt eller indberettet som gennemført, pr. genopretnings- og resiliensplan
Bemærk: Genopretnings- og resiliensplanerne for Belgien, Letland, Litauen og Ungarn omfatter flere milepæle og mål, der bidrager til ligestilling mellem kønnene, og som Kommissionen endnu ikke har vurderet som opfyldt, eller som ikke er indberettet af medlemsstaten som gennemført.
Kilde: Europa-Kommissionen
Figur 24: Procentdel af milepæle og mål med fokus på børn og unge vurderet som opfyldt eller indberettet som gennemført, pr. genopretnings- og resiliensplan
Bemærk: Danmarks genopretnings- og resiliensplan indeholder flere milepæle og mål med fokus på børn og unge, som Kommissionen endnu ikke har vurderet som opfyldt, eller som ikke er indberettet af medlemsstaten som gennemført.
Kilde: Europa-Kommissionen
Under den europæiske ungdomsuge afholdt Kommissionen et arrangement om genopretnings- og resiliensfacilitetens indvirkning på unge. Den europæiske ungdomsuge, som Kommissionen afholder hvert andet år for at fremme unges engagement, havde deltagelse af over 900 unge i april 2024. Arrangementet fokuserede på otte unge, der drog fordel af foranstaltninger under genopretnings- og resiliensfaciliteten på forskellige måder, sammen med indsigt fra nationale gennemførelsesorganer og Kommissionen. For eksempel præsenterede en ung lettisk IT-lærer projektet "En computer til alle børn", som uddeler bærbare computere til elever, især dem fra dårligt stillede miljøer. Desuden forklarede en slovensk designer og en PR-chef, hvordan de blev støttet, og hvordan de forbedrede deres sociale sikkerhed takket være økonomiske incitamenter for arbejdsgivere til at ansætte unge på tidsubegrænsede kontrakter. Andre deltagere delte deres erfaringer med moderniseringen af universitetsprogrammet i Tjekkiet, kuponer til digitalt udstyr i Grækenland, karriererådgivning i Frankrig og digitalt udstyr til uddannelsesinstitutioner i Spanien 66 .
|
Eksempler på relevante foranstaltninger med opfyldte milepæle og mål, der bidrager til ligestilling mellem kønnene og til børn og unge Reformer: - Kroatien har indført en finansieringsmodel til dækning af driftsomkostningerne for både eksisterende og nyopførte førskoleundervisnings- og børnepasningscentre for byer og lokale myndigheder med begrænsede budgetter. Dette støtter lige muligheder for alle børn og hjælper omsorgspersoner, ofte kvinder, med at finde fuldtidsjob. -Estland udviklede en prototype af et digitalt værktøj til kønsbestemte lønforskelle for arbejdsgivere. Med dette værktøj kan arbejdsgiverne få de nødvendige oplysninger om den kønsbestemte lønforskel og dens mulige årsager i deres organisation, hvilket sætter dem i stand til at træffe foranstaltninger til at mindske den kønsbestemte lønforskel. Investeringer: -Italien ydede finansiel støtte til oprettelse af og/eller vækst i 700 virksomheder ledet af kvinder, støttede kvindelige iværksættere og styrkede kvinders deltagelse i forretningsaktiviteter. -Slovenien ydede støtte til beskæftigelse af 700 personer under 30 år og sikrede dem dermed hurtigere adgang til arbejdsmarkedet, styrkede unge, forbedrede deres sociale sikring og forbedrede deres færdigheder. -Rumænien ydede tilskud til 750 uddannelsesinstitutioner med størst behov for at støtte studerende med henblik på at mindske frafaldet og lette overgangen fra grundskoleniveau til gymnasiale uddannelser. Skolerne blev udvalgt på grundlag af fem indikatorer, der er defineret i mekanismen for tidlig varsling på uddannelsesområdet. -Frankrig subsidierede 160 000 yderligere lærlingekontrakter samt oprettelse af 2 200 job til unge i sportssektoren og byggede eller renoverede 1 500 pladser i "kostskoler for topkvalitet". |
D. Politikker til forbedring af EU-virksomhedernes konkurrenceevne
Genopretnings- og resiliensplanerne bidrager til at forbedre konkurrenceevnen for EU's virksomheder, idet ca. tre millioner virksomheder allerede har modtaget støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten
Investeringer til direkte støtte for virksomheder beløber sig til over 82 mia. EUR, dvs. 13 % af de samlede anslåede udgifter under genopretnings- og resiliensfaciliteten. Ud af dette beløb tildeles ca. 78 mia. EUR til SMV'er i 22 medlemsstater. Desuden beløber støtten til virksomheder, herunder finansiel støtte og digitalisering af den offentlige forvaltning, sig til mindst 164 mia. EUR (25 % af de samlede anslåede udgifter under genopretnings- og resiliensfaciliteten). Investeringer under genopretnings- og resiliensfaciliteten, der forbedrer konkurrenceevnen, dækker flere sektorer, herunder fremstilling, bilindustrien, energi, detailhandel, turisme og kultur, med investeringer på over 110 mia. EUR i dekarbonisering af industrien og ren teknologi, 23 mia. EUR i grøn FoU og over 2 mia. EUR i grønne færdigheder og job. Investeringer under genopretnings- og resiliensfaciliteten fremmer også den digitale omstilling og hjælper næsten 600 000 virksomheder med at anvende teknologier som kunstig intelligens og cybersikkerhed.
Ud over investeringer indeholder genopretnings- og resiliensplanerne mere end 900 reformer på en lang række politikområder 67 rettet mod at lette de lovgivningsmæssige og administrative byrder og tackle udfordringer i hele erhvervslivets livscyklus for at maksimere virkningen af investeringer og styrke EU-virksomhedernes konkurrenceevne. Disse foranstaltninger i genopretnings- og resiliensplanen fokuserer på at forenkle lovgivningen og mindske bureaukratiet, som ofte hæmmer erhvervslivet, især SMV'er. Foranstaltninger vedrørende konkurrenceevne tager fat på udfordringer i hele virksomhedens livscyklus. Genopretnings- og resiliensfaciliteten hjælper medlemsstaterne med at reducere den tid, der er nødvendig for at starte en virksomhed, strømline og fremskynde licens- og tilladelsesprocesserne, reducere begrænsningerne for adgang til lovregulerede erhverv og lette og digitalisere stiftelse af virksomheder.
Der er gjort betydelige fremskridt med gennemførelsen af foranstaltninger vedrørende konkurrenceevne. Siden oprettelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten er 1 856 af de 4 352 milepæle og mål, der direkte bidrager til virksomhedernes vækst og konkurrenceevne, allerede rapporteret af medlemsstaterne som gennemført eller vurderet af Kommissionen som opfyldt, hvilket svarer til en fremskridtsrate på næsten 43 % (herunder 25 % vurderet i betalingsanmodninger). 592 af disse milepæle og mål, der bidrager til vækst og konkurrenceevne, blev vurderet af Kommissionen som opfyldt mellem den 1. september 2023 og den 31. august 2024 (rapporteringsperioden). Eksemplerne i boksen nedenfor fremhæver centrale foranstaltninger med gennemførte milepæle og mål i rapporteringsperioden.
Figur 25: Procentdel af milepæle og mål, der bidrager til konkurrenceevne, vurderet som opfyldt eller indberettet som gennemført, pr. genopretnings- og resiliensplan
Kilde: Europa-Kommissionen
|
Eksempler på relevante foranstaltninger med opfyldte milepæle og mål, der bidrager til konkurrenceevnen Reformer: -Frankrig forenklede gennem loven om fremskyndelse og forenkling af den offentlige indsats administrative regler og procedurer, herunder bl.a. afkortning af den tid, der er nødvendig for at gennemgå industriprojekter, eller strømlining af rådgivende udvalg med henblik på at fremskynde administrative afgørelser. -Slovenien har gennem "afbureaukratiseringsloven" bidraget til at skabe et vækstfremmende erhvervsklima for erhvervslivet og borgerne ved at strømline eller fjerne byrdefulde administrative procedurer. Dette har resulteret i lavere administrative omkostninger og en stigning i konkurrenceevnen for virksomheder i Slovenien. Landet forenklede også lovgivningen ved at ophæve over 200 love og vedtægter, der var forældede eller ikke længere fandt anvendelse. -Kroatien har gjort det lettere for virksomheder at holde styr på regler ved at flytte SMV-konsekvensanalysetesten online. Dette omfatter en digital platform, der hjælper med at spore, hvordan nye love påvirker SMV'er, og giver eksperter fra hele landet mulighed for at arbejde sammen og dele viden. Kroatien har desuden iværksat en ny handlingsplan for at sænke de ekstra gebyrer og afgifter, som virksomhederne skal betale, ud over skatterne. Investeringer: -Frankrig indførte en finansieringsordning for dekarbonisering af industrien på 300 mio. EUR. Dette resulterede i konkret støtte til virksomheder til deres dekarbonisering. F.eks. modtog en tekstilvirksomhed 917 000 EUR til at investere i mere effektive industriprocesser på en af sine fabrikker. Denne investering vil reducere energiforbruget med 2 950 MWh/år, hvilket sænker CO2-emissionerne med 30 % om året og vandforbruget med 50 % inden 2025. Et førende fransk kooperativ inden for dehydrering erstattede et tørreanlæg med høje temperaturer (150-600 °C) med et med lave temperaturer (105-70 °C), der genindvinder varme fra byens affaldsforbrændingsanlæg. Denne foranstaltning har til formål at reducere CO2-emissionerne på stedet med 40 % (7 680 ton om året). -Spanien har gjort fremskridt med investeringer i strategiske projekter for at transformere værdikæder i nøglesektorer såsom bilindustrien, landbrugsfødevarer, sundhed, flåden og dekarbonisering af industrien. Der er blevet tildelt mindst 1,2 mia. EUR til 925 innovative projekter med fokus på energieffektivitet, bæredygtighed og digital omstilling. Ud af dem er 584 forbundet med elektriske køretøjer, sundhed og landbrugsfødevarer. 266 projekter støtter navnlig udviklingen af komponenter og platforme til elektriske køretøjer, pluginhybridbiler og brintkøretøjer samt forskning og udvikling inden for selvkørende biler og opkoblet mobilitet. |
3.REPowerEU
Genopretnings- og resiliensfaciliteten er et centralt instrument til at nå målene i REPowerEU-planen, der har til formål at mindske Europas afhængighed af russiske fossile brændstoffer ved at fremskynde omstillingen til ren energi og opnå et mere modstandsdygtigt energisystem. Forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten blev ændret i februar 2023 for at stille yderligere finansielle ressourcer til rådighed for medlemsstaterne, støtte nye eller opskalerede reformer og investeringer med fokus på at diversificere energiforsyningen, øge energibesparelserne, øge produktionen af ren energi og øge modstandsdygtigheden, sikkerheden og bæredygtigheden af EU's energisystem.
Finansieringen på 64,2 mia. EUR til REPowerEU-målene kommer fra forskellige kilder. Der ydes 20 mia. EUR i yderligere ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten, som tilvejebringes ved auktionering af kvoter under emissionshandelssystemet. Denne finansielle støtte fordeles mellem medlemsstaterne på grundlag af en ajourført fordelingsnøgle i bilag IVa til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten 68 . Medlemsstaterne kan også overføre hele eller en del af deres foreløbige tildeling under brexittilpasningsreserven til genopretnings- og resiliensfaciliteten til finansiering af investeringer og reformer i deres REPowerEU-kapitler. 23 medlemsstater anmodede om en sådan overførsel på i alt 2,1 mia. EUR 69 . For at finansiere nye investeringer og reformer, der bidrager til opfyldelsen af REPowerEU-målene, kan medlemsstaterne også drage fordel af de meget gunstige finansieringsvilkår for lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten. Ved fristens udløb den 31. august 2023 havde ti medlemsstater anmodet om yderligere lån på 127,2 mia. EUR 70 , hvoraf 40,5 mia. EUR er øremærkede REPowerEU-foranstaltninger 71 .
For at få adgang til disse yderligere midler reviderede medlemsstaterne deres genopretnings- og resiliensplaner for at medtage nye eller opskalerede reformer og investeringer i et særligt "REPowerEU-kapitel". Den 31. august 2024 havde 26 medlemsstater 72 forelagt deres ændrede genopretnings- og resiliensplaner sammen med REPowerEU-kapitler, hvoraf 25 blev vedtaget af Rådet 73 .
Figur 26: Anslåede omkostninger til REPowerEU-kapitler pr. medlemsstat, i mio. EUR
Kilde: Europa-Kommissionen
Foranstaltningerne i REPowerEU-kapitlerne skal effektivt opfylde målene i REPowerEU-planen. Mere specifikt fastsætter forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten seks mål for reformer og investeringer i REPowerEU-kapitlet og kræver, at hver foranstaltning bidrager til mindst ét af dem 74 :
(1)forbedring af energiinfrastrukturen med henblik på sikkerhed og diversificering af gasforsyningen
(2)fremme af energieffektivitet, dekarbonisering af industrien, udbredelse af vedvarende energi
(3)bekæmpelse af energifattigdom
(4)tilskyndelse til reduktion af energiefterspørgslen
(5)afhjælpning af flaskehalse i forbindelse med energitransmission og -distribution og støtte til nulemissionstransport
(6)omskoling af arbejdsstyrken til grønne og digitale færdigheder til støtte for de værdikæder, der er knyttet til den grønne omstilling.
Kommissionen vurderede nøje de nye foranstaltninger i REPowerEU-kapitlerne og foreslog kun Rådet at vedtage dem, der på tilfredsstillende vis opfyldte vurderingskriterierne i bilag V til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, herunder de yderligere kriterier, der er relevante for REPowerEU-kapitlerne: i) bidrag til REPowerEU-målene og ii) hvorvidt foranstaltningerne har en dimension eller virkning, der er grænseoverskridende eller omfatter flere lande.
Ud over REPowerEU-kapitlerne vedrører andre foranstaltninger i genopretnings- og resiliensplanerne også energi, bidrager til REPowerEU-målene og hjælper Europa med at mindske sin afhængighed af russiske fossile brændstoffer.
A. Oversigt over foranstaltninger i REPowerEU-kapitlerne
De yderligere REPowerEU-reformer og -investeringer afhjælper flaskehalse, bidrager til at fremskynde omstillingen til ren energi og styrker energiforsyningssikkerheden
De 25 REPowerEU-kapitler, som Rådet har vedtaget pr. 31. august 2024, omfatter 261 nye foranstaltninger: 89 reformer og 172 investeringer med samlede anslåede omkostninger på 64 mia. EUR. Disse foranstaltninger bidrager alle til et af REPowerEU-målene med et fremtrædende fokus på mål 2 og 5: foranstaltninger, der tegner sig for mere end 80 % af de samlede anslåede omkostninger, vedrører mål 2 "styrkelse af energieffektiviteten og fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi" (35,3 mia. EUR) og mål 5 "afhjælpning af flaskehalse i forbindelse med energitransmission og -distribution og støtte til nulemissionstransport" (17,3 mia. EUR).
Figur 27: REPowerEU-tildeling pr. REPowerEU-målsætning, opdelt efter primært politikområde
Kilde: Resultattavle for genopretning og resiliens
Fordelingen af støtte på tværs af politikområderne afspejler medlemsstaternes mest presserende behov i forbindelse med deres omstilling til ren energi. Foranstaltningerne i REPowerEU-kapitlerne er spredt over flere politikområder, og deres bidrag til REPowerEU-målene afhænger af de enkelte foranstaltningers specifikke anvendelsesområde. Investeringer i vedvarende energi og net tegner sig for den største andel af REPowerEU-støtten (47 % eller ca. 29,8 mia. EUR). Disse investeringer omfatter yderligere kapacitet til produktion af vedvarende energi, udvikling af elnet og lagringskapacitet. Energieffektivitetsforanstaltninger (tildeling på ca. 8 mia. EUR) bidrager til flere REPowerEU-mål med det største bidrag til REPowerEU-mål 2 "fremme af energieffektivitet, dekarbonisering af industrien, udbredelse af vedvarende energi". Foranstaltninger, der fokuserer på at forbedre den territoriale infrastruktur og de territoriale tjenester (tildeling på ca. 5,7 mia. EUR), har et forskelligartet anvendelsesområde, men fokuserer primært på energiproduktion fra vedvarende energikilder på regionalt og lokalt plan og forklarer deres vigtige bidrag til REPowerEU-mål 2 "fremme af energieffektivitet, dekarbonisering af industrien, udbredelse af vedvarende energi". Foranstaltninger i forbindelse med øget konkurrenceevne (tildeling på ca. 5,2 mia. EUR) har til formål at reducere virksomheders energiforbrug gennem forskellige interventioner (hovedsagelig forbedringer af energieffektiviteten og udvikling af energiinfrastruktur), og de bidrager primært til REPowerEU-mål 4 "tilskyndelse til reduktion af energiefterspørgslen". Investeringer i bæredygtig mobilitet (tildeling på 3,4 mia. EUR) bidrager til REPowerEU-mål 5 "energinet og nulemissionstransport".
Medlemsstaternes behov og udfordringer varierer med hensyn til investeringsvolumen og specifikke områder, der skal fokuseres på for effektivt at bidrage til opfyldelsen af REPowerEU-målene. Med hensyn til deres finansielle omfang fokuserer foranstaltningerne i REPowerEU-kapitlerne stærkt på at øge energieffektiviteten og på udbredelsen og produktionen af energi fra vedvarende energikilder i næsten halvdelen af medlemsstaterne (over 70 % af de samlede anslåede omkostninger ved REPowerEU-kapitlerne i Belgien, Kroatien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Litauen, Malta, Nederlandene, Rumænien, Spanien og Sverige). Foranstaltninger til afhjælpning af flaskehalse i forbindelse med energitransmission og -distribution og støtte til nulemissionstransport (mål 5) udgør også en betydelig andel af de samlede anslåede omkostninger ved de nye REPowerEU-foranstaltninger i seks medlemsstater (over 40 % af de samlede anslåede omkostninger ved REPowerEU-kapitlerne i Tjekkiet, Estland, Letland, Polen, Slovakiet og Slovenien), og Letland har afsat 99 % af de samlede anslåede omkostninger til dette mål.
Tre medlemsstater angav foranstaltninger vedrørende REPowerEU-mål 1, "forbedring af energiinfrastrukturen med henblik på sikkerhed og diversificering af gasforsyningen". REPowerEU-kapitlerne omfatter investeringer i opførelse, udvidelse og opgradering af det eksisterende naturgasdistributionssystem (Italien og Polen) og i forøgelse af LNG-terminalkapaciteten (Kroatien) for at diversificere forsyningen og styrke sikkerheden. De samlede omkostninger til disse fire investeringer anslås til 1,6 mia. EUR 75 .
Foranstaltningerne i REPowerEU-kapitlerne styrker genopretnings- og resiliensfacilitetens bidrag til klimamålene betydeligt. Mere end 74 % af de samlede anslåede omkostninger ved REPowerEU-foranstaltninger udgør klimaudgifter, hvilket er et godt stykke over minimumskravet på 37 %. Denne yderligere støtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten til klimaindsatsen beløber sig til 47,8 mia. EUR.
Figur 28: Andel af anslåede omkostninger til foranstaltninger, der bidrager til REPowerEU-målsætningerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten
Kilde: Resultattavle for genopretning og resiliens
For at drage fordel af den finansielle støtte, der er til rådighed for REPowerEU-kapitlerne, skal medlemsstaterne opfylde 372 milepæle og 254 mål. Den 5. juni 2024 blev den første ikketilbagebetalingspligtige støtte udbetalt til Frankrig med henblik på opfyldelse af fem milepæle og mål under REPowerEU 76 . Disse omfattede bl.a. udvælgelsen af projekter til industriel dekarbonisering, der vil opnå en forventet reduktion af forbruget af fossil energi på 250 GWh om året, og ikrafttrædelsen af loven om fremskyndelse af produktionen af vedvarende energi for at fremskynde tilladelsesprocedurerne. Pr. 31. august 2024 er 68 milepæle og mål (af i alt 622) blevet rapporteret som gennemført, men endnu ikke formelt vurderet af Kommissionen. I betragtning af den nylige vedtagelse af REPowerEU-kapitlerne er det stadig for tidligt at vurdere gennemførelsen af de nye reformer og investeringer, der indgår heri. For at bidrage til, at REPowerEU-målene opfyldes inden for fristen, blev medlemsstaterne imidlertid opfordret til at tage modne projekter med i deres REPowerEU-kapitler, så gennemførelsen går hurtigere.
|
Eksempler på foranstaltninger i REPowerEU-kapitlerne: Reformer: -Spanien vil gennemføre en central reform, der forbedrer tilladelserne til projekter vedrørende produktion af vedvarende energi og elnetinfrastruktur. Reformen har til formål at: i) lette udbredelsen af vedvarende energikilder og ii) strømline behandlingen af ansøgninger om tilladelse. -Polen vil sikre en hurtigere udbredelse af vedvarende energi, navnlig onshorevindanlæg, takket være vidtrækkende reformer for at lette udstedelsen af tilladelser ved at indføre et fælles regelsæt, der giver mulighed for elektroniske ansøgninger og sikrer gennemsigtighed med hensyn til tilgængelig tilslutningskapacitet. I alt forventes 30 gigawatt vedvarende energi at blive tilsluttet nettet senest i 2026. Investeringer: -Portugal vil yde støtte til produktionskapaciteten for strategiske nettonulteknologier såsom produktion af solpaneler i Portugal og Europa, onshore- og offshoreteknologier til vedvarende energi, elektrolyseanlæg og bæredygtig biomethan. -Rumænien vil yde støtte til mere end 120 000 boligejere til installation af solpaneler og til mere end 30 000 boligejere til energieffektivitetsforanstaltninger – ud over målrettet støtte til lignende investeringer for 14 000 energifattige boligejere og sårbare energiforbrugere. -Belgien vil lette integrationen og importen af mere vedvarende energi i og omkring Nordsøen ved at støtte udviklingen af et knudepunkt for offshoreenergiøer i Nordsøen. Dette vil gøre det muligt at tilslutte mindst 3,15 gigawatt fremtidig offshorevindkraft til elnettet på land. |
B. Oversigt over foranstaltninger med en grænseoverskridende dimension eller en dimension, der omfatter flere lande, i alle REPowerEU-kapitler
REPowerEU-foranstaltninger har en stærk grænseoverskridende dimension eller dimension, der omfatter flere lande
Projekter med en grænseoverskridende eller multinational dimension/virkning er afgørende for at nå REPowerEU-målene på mellemlang sigt og fremmes under genopretnings- og resiliensfaciliteten. Foranstaltninger med en dimension eller virkning, der er grænseoverskridende eller omfatter flere lande, er foranstaltninger, der bidrager til at sikre EU's energiforsyning eller mindske afhængigheden af fossile brændstoffer og/eller energiefterspørgslen. Selv om støtten fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til ægte grænseoverskridende infrastruktur var begrænset på grund af deres kompleksitet og gennemførelsesfrister, har de fleste medlemsstater i deres REPowerEU-kapitler medtaget reformer og investeringer med henblik på at opgradere deres energilagringskapacitet og elnet. Disse reformer har til formål at lette integrationen af vedvarende energikilder og forbedre netfleksibiliteten og -effektiviteten og dermed støtte en bredere energiinfrastruktur i hele EU. Alle 25 REPowerEU-kapitler, der er vedtaget frem til den 31. august 2024, omfatter foranstaltninger med en dimension, der omfatter flere lande eller er grænseoverskridende, med en samlet anslået omkostning på 48,7 mia. EUR, hvilket svarer til 76 % af de samlede omkostninger ved foranstaltningerne i kapitlerne, hvilket er et godt stykke over det minimum på 30 %, der kræves i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Nogle af de vigtigste dimensioner og projekter, der er grænseoverskridende eller omfatter flere lande, er:
-Flere medlemsstater har angivet grænseoverskridende elsammenkoblingsprojekter i deres genopretnings- og resiliensplaner. Belgien er f.eks. i færd med at opføre en kunstig energiø i Nordsøen, som vil forbinde mindst 3 GW af fremtidig havvindenergi til elnettet på land og lette importen af vedvarende energi fra nabolandene. Italien forbedrer sin interne energiinfrastruktur ved at anlægge søkabler mellem Sicilien og Campania, og landet opgraderer også eltransmissionsforbindelserne med Østrig og Slovenien for at forbedre de grænseoverskridende elektricitetsstrømme. Dette vil øge energimodstandsdygtigheden og integrationen af vedvarende energikilder
-Der er foretaget investeringer i gasinfrastruktur, der har til formål at mindske afhængigheden af russisk gas og sikre energisikkerheden i hele EU. Polen udvider f.eks. sit gasnet mellem Gdańsk og Gustorzyn, Kroatien øger kapaciteten på LNG-terminalen i Krk med forbindelser til Ungarn og Slovenien, og Italien er i færd med at øge sine forbindelser til Østrig og Centraleuropa.
-Nogle medlemsstater såsom Frankrig og Spanien fokuserer på fælles investeringer i produktion af vedvarende brint (vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse), som har en grænseoverskridende dimension og har til formål at styrke brintværdikæden i hele EU. Kroatien finansierer projekter vedrørende vedvarende brint i den nordlige del af North Adriatic Hydrogen Valley, der samler Kroatien, Slovenien og Friuli-Venezia Giulia-regionen i Italien.
Et fælles træk ved alle disse projekter er, at deres endelige mål er at reducere energiefterspørgslen, reducere brugen af fossile brændstoffer og sikre energiforsyningssikkerheden og dermed yde et væsentligt bidrag til REPowerEU-målene. Oplysninger om REPowerEU-kapitlerne i genopretnings- og resiliensplanen findes også i REPowerEU-afsnittet i resultattavlen for genopretning og resiliens 77 .
4.Konklusion
Der er kommet gang i opfyldelsen af milepæle og mål og udbetalingerne af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten efter forsinkelserne i 2023. Selv om medlemsstaternes og Kommissionens indsats i 2023 var rettet mod revisionerne af genopretnings- og resiliensplanerne som reaktion på REPowerEU-planen, er udbetalingstempoet efterfølgende steget. Pr. 31. august 2024 var over 40 % af de disponible midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten blevet udbetalt, og 265,4 mia. EUR var blevet udbetalt til 25 medlemsstater. Alene i rapporteringsperioden 78 vurderede Kommissionen 908 milepæle og mål som opfyldt på tilfredsstillende vis i 27 betalingsanmodninger og udbetalte efterfølgende 112 mia. EUR til medlemsstater. Hvis det nuværende tempo fastholdes, forventer Kommissionen at have udbetalt mere end 300 mia. EUR ved udgangen af 2024. Desuden er 85 % af de milepæle og mål, der skal opfyldes i første kvartal af 2024, enten blevet vurderet af Kommissionen som opfyldt eller selvrapporteret af medlemsstaterne som gennemført.
Effektiviteten af genopretnings- og resiliensfaciliteten og dens resultatbaserede tilgang er blevet bekræftet i midtvejsevalueringen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Rapporten, der blev offentliggjort i februar 2024, understregede, at både udbetalingen af midler i forhold til fremskridtene med gennemførelsen og støtten til kombinerede reformer og investeringer var de mest vellykkede elementer i genopretnings- og resiliensfaciliteten, ofte med gensidigt forstærkende virkninger. Medlemsstaterne og interessenterne udtrykte støtte til genopretnings- og resiliensfacilitetens resultatbaserede karakter takket være den forudsigelighed og ansvarlighed, den giver. Evalueringen beskrev også virkningen af hurtige udbetalinger af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten med hensyn til at støtte medlemsstaterne i krisetider og opretholde niveauet for offentlige investeringer, samtidig med at den unikke kombination af investeringer og reformer hjælper de europæiske økonomier med at blive bedre rustet til den grønne og den digitale omstilling og til fremtiden.
Efter midtvejsevalueringen af genopretnings- og resiliensfaciliteten har Kommissionen intensiveret sine bestræbelser på at forenkle og fremskynde gennemførelsen. Kommissionen vedtog den 19. juli 2024 en ajourført vejledning om genopretnings- og resiliensplaner for at øge effektiviteten i gennemførelsen af faciliteten og forenkle rapporteringskravene for medlemsstaterne. Den ajourførte vejledning giver yderligere klarhed om muligheden for at ændre en genopretnings- og resiliensplan i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten og omfanget af ændringer, der kan foretages i en genopretnings- og resiliensplan i tilfælde af objektive omstændigheder. Den skaber også større klarhed om de betingelser, hvorunder støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-fonde kan kombineres for at øge synergierne.
Da der kun er lidt mere end to år, til genopretnings- og resiliensfaciliteten udløber ved udgangen af 2026, bør alle medlemsstaternes og institutionernes indsats fokusere på en fuldstændig og rettidig gennemførelse af faciliteten. Eventuelle flaskehalse i gennemførelsen skal afhjælpes, og genopretnings- og resiliensplanerne bør tilpasses, hvor det er relevant, for at tage højde for nye og skiftende udfordringer. Kommissionen vil fortsat samarbejde med medlemsstaterne og centrale partnere om fuldt ud at udnytte de muligheder, som genopretnings- og resiliensfaciliteten giver for hurtigt at gennemføre de reformer og investeringer, der tager fat på de vigtigste udfordringer i vores tid, for at fremme den grønne og den digitale omstilling og yderligere styrke Den Europæiske Unions modstandsdygtighed og konkurrenceevne.
Takket være STEP-forordningen kan medlemsstaterne nu kanalisere et yderligere beløb på op til 6 % af den samlede tildeling fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til medlemsstatssegmentet InvestEU til foranstaltninger, der bidrager til målene for STEP, ud over de 4 %, der allerede er tilladt i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Når medlemsstaterne reviderer deres genopretnings- og resiliensplaner, skal de desuden prioritere projekter med et Sovereignty Seal i henhold til STEP-forordningen.
Oplysningerne i denne rapport er baseret på indholdet af de vedtagne planer som vurderet af Kommissionen, på de data, som medlemsstaterne har indberettet frem til april 2024 som led i deres halvårlige rapporteringsforpligtelser, på data fra resultattavlen for genopretning og resiliens pr. 31. august 2024 og på udviklingen i gennemførelsen af faciliteten frem til 31. august 2024, medmindre andet er angivet.
Jf. artikel 21d i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten .
Se bilag II til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2023) 99 final) .
Bemærk, at Kommissionens foreløbige vurdering i skrivende stund endnu ikke er gennemgået af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, og at Kommissionens gennemførelsesafgørelse om den delvise suspension derfor endnu ikke var blevet vedtaget på skæringsdatoen for denne årsrapport, dvs. den 31. august 2024. Commission Implementing Decision on the partial suspension of the disbursement of the first instalment of the non-repayable support to Belgium blev vedtaget den 16.9.2024.
Forskellen mellem disse to beløb svarer til det beløb i tilgængelig lånestøtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, som medlemsstaterne ikke har anmodet om. Da fristen for at anmode om lånestøtte nu er udløbet, vil Kommissionen under den nuværende retlige ramme ikke rejse disse resterende midler på de finansielle markeder til finansiering af disse lån.
I overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten blev det maksimale finansielle bidrag til den ikketilbagebetalingspligtige finansielle støtte til hver medlemsstat ajourført i juni 2022 på grundlag af Eurostats endelige data om ændringen i væksten i realt BNP i 2020 og den samlede ændring i realt BNP for perioden 2020-2021.
Medlemsstaterne kan anmode om (yderligere) lånestøtte indtil den 31.8.2023 som fastsat i artikel 14, stk. 2, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten . Af den samlede finansieringsramme på 385,8 mia. EUR, der er til rådighed til lånestøtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten, er der ved udgangen af 2023 indgået forpligtelser for næsten 291 mia. EUR.
Analysen i dette afsnit er et svar på en henstilling fra Europa-Parlamentet i forbindelse med dechargeproceduren for 2021.
I betragtning af de store sociale udgifter i kølvandet på covid-19-pandemien fik Kommissionen i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt om fastlæggelse af en metode til indberetning af anslåede sociale udgifter, herunder vedrørende børn og unge, under genopretnings- og resiliensfaciliteten (artikel 29, stk. 4, litra b). Den metode, som Kommissionen har fastsat, inddeler alle anslåede udgifter, der finansieres af faciliteten, vedrørende reformer og investeringer i ni brede politikområder, som derefter aggregeres i fire sociale kategorier: 1) beskæftigelse og færdigheder, 2) uddannelse og børnepasning, 3) sundhed og langtidspleje og 4) socialpolitik, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2105 .
I forordningen præciseres det også, hvilke oplysninger medlemsstaterne skal offentliggøre, nemlig modtagerens fulde navn, moms- eller skatteregistreringsnummer (eller en anden entydig identifikator) i tilfælde af en juridisk person, det modtagne beløb og de tilknyttede foranstaltninger, som modtageren har modtaget støtte til.
Dette er i overensstemmelse med forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, hvor artikel 22, stk. 2, litra d), nævner slutmodtagere som særskilte enheder i forhold til kontrahenter og underleverandører og dermed sikrer en ensartet fortolkning af udtrykket i hele forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten.
Europa-Parlamentets afgørelse af 11. april 2024 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2022, Sektion III – Kommissionen, punkt 286, nr. xiii).
Disse undtagelser omfatter følgende fire tilfælde: i) uddannelsesstøtte udbetalt til fysiske personer og anden direkte støtte til fysiske personer med særligt stort behov, ii) kontrakter med meget lav værdi på under 15 000 EUR, iii) finansiel støtte ydet gennem finansielle instrumenter til et beløb på under 500 000 EUR, og iv) hvor en sådan offentliggørelse risikerer at udgøre en trussel mod de pågældende personers eller enheders rettigheder og frihedsrettigheder eller at skade modtagernes kommercielle interesser.
I henhold til artikel 25a i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten er medlemsstaterne ikke forpligtet til at angive, om slutmodtagerne er offentlige eller private enheder. De angivne tal her er derfor baseret på Kommissionens egne skøn.
Tallene er baseret på den søjletaggingmetode, der er udviklet til resultattavlen for genopretning og resiliens, hvor hver foranstaltning i genopretnings- og resiliensplanerne tildeles et primært og et sekundært politikområde for at afspejle, at foranstaltningerne kan bidrage til mere end ét politisk mål. De seks politiske søjler er: grøn omstilling, digital omstilling, intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, social og territorial samhørighed, sundhed og økonomisk, social og institutionel resiliens og politikker for den kommende generation.
Disse revisioner vedrører betalingsanmodninger indgivet af Tyskland, Estland, Grækenland, Frankrig, Kroatien, Italien, Letland, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien og Slovakiet.
Risikovurderingen er baseret på en række kriterier såsom typen og antallet af gennemførelsesmyndigheder, typen og antallet af slutmodtagere, den anvendte tagging og kontrolmekanismens kompleksitet.
Der blev foretaget systemrevisioner i Belgien, Litauen, Nederlandene og Slovakiet.
Arachne er et IT-værktøj til dataudvinding og dataforbedring, der er udviklet af Kommissionen. Arachne hjælper med at identificere de projekter, der trækker på flere EU-fonde, hvor der er en potentiel risiko for dobbeltfinansiering. Det viser støttemodtagere, kontrahenter, underleverandører, partnere og konsortiemedlemmer, der er involveret i flere projekter, uanset deres rolle i de forskellige projekter.
De omfatter bl.a. genopretnings- og resiliensfacilitetens dimensioner vedrørende grøn omstilling og digital omstilling, absorptionen af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, arbejdsmarkedsreformer og – særskilt – reformer af erhvervsklimaet, der indgår i genopretnings- og resiliensplanerne, medlemsstaternes kontrolsystemer og forebyggelse af dobbeltfinansiering mellem genopretnings- og resiliensfaciliteten, samhørighedspolitikken og Connecting Europe-faciliteten. Andre forvaltningsrevisioner og præstationsgennemgange kan også omfatte genopretnings- og resiliensfaciliteten eller foranstaltninger, der støttes af faciliteten. Til alle Revisionsrettens særberetninger udarbejder Kommissionen officielle svar, som er offentligt tilgængelige på Revisionsrettens websted .
Se Den Europæiske Revisionsrets særberetning 03/2024: Retsstatsprincippet i EU – Rammen for beskyttelse af EU's finansielle interesser er blevet forbedret, men der er stadig risici.
Se Den Europæiske Revisionsrets særberetning 21/2022: Kommissionens vurdering af nationale genopretnings- og resiliensplaner , Den Europæiske Revisionsrets særberetning 07/2023: Udformningen af Kommissionens kontrolsystem vedrørende genopretnings og resiliensfaciliteten , Den Europæiske Revisionsrets særberetning 26/2023: Genopretnings- og resiliensfacilitetens præstationsovervågningsramme , Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2021 og Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2022 .
Disse revisorer omfatter Kommissionens Interne Revisionstjeneste, Den Europæiske Revisionsret, Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet.
Se Meddelelse fra Kommissionen – Vejledning om genopretnings- og resiliensplaner (C/2024/4618) .
Den retlige ramme for genopretnings- og resiliensfaciliteten indeholder tre særskilte grunde til, at Kommissionen kan foretage nedsættelser og inddrivelser: 1) tilfælde af svig, korruption og interessekonflikter, der skader Unionens finansielle interesser, 2) tilfælde af grov misligholdelse af en forpligtelse i finansieringsaftalen eller låneaftalen, 3) tilfælde, hvor de oplysninger og begrundelser, der ligger til grund for en betalingsanmodning, viser sig at være ukorrekte.
Den 16. dialog om genopretning og resiliens blev afholdt den 16.9.2024, dvs. efter skæringsdatoen for denne årsrapport.
Flash Eurobarometer FL515: EU's genopretningsplan "NextGenerationEU" .
Standard Eurobarometer 101 – Spring 2024 – maj 2024 – Eurobarometerundersøgelse (europa.eu) .
Instrumentet for teknisk støtte er det EU-program, der yder skræddersyet teknisk ekspertise til EU's medlemsstater ved udformningen og gennemførelsen af reformer. Yderligere oplysninger kan findes på https://commission.europa.eu/funding-tenders/find-funding/eu-funding-programmes/technical-support-instrument/technical-support-instrument-tsi_en .
Europa-Kommissionens retningslinjer for bedre regulering (2021), findes på: https://commission.europa.eu/system/files/2021-11/swd2021_305_en.pdf .
Konsortiet består af CEPS, Ecorys, NIESR, CSIL og Wavestone.
Simuleringsresultaterne afhænger af antagelserne om de finansierede investeringsprojekters produktivitet og additionalitet, men de tager ikke hensyn til virkningerne af reformer, som har potentiale til at øge den europæiske vækst yderligere på lang sigt.
Findes på: https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-8868-2024-INIT/da/pdf .
Findes på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=OJ:C_202404618 .
Bilag II indeholder en liste over overvågningstrin: Der er tale om yderligere ikkebindende skridt, hvor de nationale myndigheder skal fremlægge yderligere oplysninger om gennemførelsen af de relevante foranstaltninger. Da disse overvågningstrin er ikkebindende og ikke obligatoriske i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, er det valgfrit at medtage bilag II i den operationelle aftale.
Som nærmere analyseret i midtvejsevalueringen gælder der metodologiske forbehold for de fælles indikatorer. Selv om deres formål er at rapportere om genopretnings- og resiliensfacilitetens overordnede resultater og fremskridt hen imod dens mål, dækker de ikke fuldt ud alle investeringer i genopretnings- og resiliensplanerne og tager ikke fuldt ud højde for reformernes bidrag, som er vanskeligt at måle ved hjælp af kvantitative indikatorer. Metoden til indsamling af de fælles indikatorers underliggende data gør det til tider umuligt at adskille deres specifikke oprindelse og bidrag til genopretnings- og resiliensfacilitetens mål, navnlig da der ikke er noget sammenligningspunkt (kontrafaktisk uden genopretnings- og resiliensfaciliteten). Desuden omfatter de fælles indikatorer ikke endelige målværdier, hvilket begrænser deres anvendelse i forbindelse med en evaluering og ved fastlæggelsen af genopretnings- og resiliensfacilitetens effektivitet. Dette punkt er blevet gentaget i de tilbagemeldinger, der er modtaget fra medlemsstaterne.
I forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten kræves det, at medlemsstaterne aflægger rapport til Kommissionen om de fælles indikatorer, og Kommissionen tillægges beføjelser til at specificere de fælles indikatorer, der skal anvendes til denne rapportering. I Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2106 defineres de 14 pågældende indikatorer. Der findes to typer indikatorer. Outputindikatorer måler de specifikke resultater af en aktivitet eller et projekt, der støttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten (f.eks. yderligere driftskapacitet, der installeres med henblik på vedvarende energi). Resultatindikatorerne viser en ændring i situationen og dens virkninger for støttemodtagerne (f.eks. personer, der drager fordel af nye offentlige digitale tjenester eller uddannelser). Ud af de 14 fælles indikatorer er fire opdelt efter køn. Medlemsstaterne rapporterer halvårligt om disse fælles indikatorer senest den 28. februar (dækker rapporteringsperioden juli og december det foregående år) og senest den 31. august (dækker rapporteringsperioden januar til juni samme år). Kommissionen offentliggør data for de fælles indikatorer på resultattavlen for genopretning og resiliens efter at have foretaget datakontroller for at sikre dataenes plausibilitet og sammenlignelighed. I overensstemmelse med kravene i Kommissionens delegerede forordning præsenteres data i relative termer, når data er offentliggjort på medlemsstatsniveau. Kommissionen har imidlertid intet retsgrundlag for at revidere eller kontrollere kvaliteten af de data, som medlemsstaterne indsender, eller ændre eller afvise specifik rapportering fra medlemsstaterne. Kommissionens kontrol er begrænset til dataenes overordnede plausibilitet og sammenlignelighed.
Eurostats data om elforsyning, -omdannelse og -forbrug i 2023, se https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/nrg_cb_e/default/table?lang=en .
Nogle medlemsstater har anslået kønsopdeling, da det var en udfordring at indsamle reelle data eller overhovedet at indsamle dem.
Ifølge tallene fra den halvårlige rapporteringsrunde i foråret 2024. I overensstemmelse med artikel 27 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten skal medlemsstaterne to gange om året som led i det europæiske semester aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af deres genopretnings- og resiliensplaner. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2106 præciserer yderligere denne forpligtelse og fastsætter fristerne for den halvårlige rapportering til senest den 30. april og den 15. oktober. Medlemsstaterne rapporterer om fremskridtene med at nå de milepæle og mål, hvor tidsfristen er udløbet eller ligger inden for de næste 12 måneder. Data indberettes af medlemsstaterne selv og verificeres ikke af Kommissionen, og de giver en grundig status på gennemførelsen af alle planer og muliggør overvågning af fremskridtene med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne. Milepæle og mål, der i forbindelse med en betalingsanmodning allerede af Kommissionen er vurderet som tilfredsstillende opfyldt, kategoriseres som "opfyldt". Status for tidligere milepæle og mål (dvs. som efter planen skulle nås i kvartalet før rapporteringsdatoen) kan kategoriseres som enten "gennemført" eller "ikke gennemført". Status for fremadskuende milepæle og mål (dvs. som efter planen skal nås i det kvartal, hvor rapporteringsdatoen ligger, samt de tre følgende kvartaler) kan kategoriseres som "gennemført", "følger tidsplanen" eller "forsinket".
Dette tal viser omkostningsoverslag baseret på søjletaggingmetoden for resultattavlen for genopretning og resiliens og svarer til de foranstaltninger, der er tildelt søjlen for grøn omstilling som primær og/eller sekundær politisk søjle.
Dette tal viser omkostningsoverslag baseret på søjletaggingmetoden for resultattavlen for genopretning og resiliens og svarer til de foranstaltninger, der er tildelt søjlen for digital omstilling som primær og/eller sekundær politisk søjle.
Dette tal viser omkostningsoverslag baseret på søjletaggingmetoden for resultattavlen for genopretning og resiliens og svarer til de foranstaltninger, der er tildelt søjlen for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst som primær og/eller sekundær politisk søjle.
Dette tal viser omkostningsoverslag baseret på søjletaggingmetoden for resultattavlen for genopretning og resiliens og svarer til de foranstaltninger, der er tildelt søjlen for social og territorial samhørighed som primær og/eller sekundær politisk søjle.
Dette tal viser omkostningsoverslag baseret på søjletaggingmetoden for resultattavlen for genopretning og resiliens og svarer til de foranstaltninger, der er tildelt søjlen for sundhed og økonomisk, social og institutionel resiliens som primær og/eller sekundær politisk søjle.
Dette tal viser omkostningsoverslag baseret på søjletaggingmetoden for resultattavlen for genopretning og resiliens og svarer til de foranstaltninger, der er tildelt foranstaltninger for den kommende generation som primær og/eller sekundær politisk søjle.
Dette tal viser omkostningsoverslag baseret på søjletaggingmetoden for resultattavlen for genopretning og resiliens og svarer til andelen af foranstaltninger med fokus på ligestilling mellem kønnene.
Dette tal viser omkostningsoverslag baseret på søjletaggingmetoden for resultattavlen for genopretning og resiliens og svarer til andelen af foranstaltninger med fokus på børn og unge.
Der findes flere oplysninger i faktabladet på: https://commission.europa.eu/document/download/c6550656-98f3-472d-a6d7-6ae2a0620de8_en?filename=240425-RRF_supporting_young_people-FACTSHEET_v6.pdf .
Følgende politikområder under genopretnings- og resiliensfaciliteten anses for at bidrage til konkurrenceevnen: erhvervsklima/iværksætterånd, erhvervsinfrastruktur, konkurrenceevne, retssystemernes effektivitet, effektiviteten af den offentlige forvaltning og de nationale systemer, herunder minimering af den administrative byrde, e-forvaltning, digitale offentlige tjenester (herunder digitalisering af transport) og lokale digitale økosystemer, reformer i finanssektoren, finanspolitik og finanspolitisk styring, forebyggelse af svig, lovgivningsmæssige ændringer med henblik på intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, forskning, udvikling og innovation, støtte til store virksomheder, støtte til SMV'er.
Med hensyn til den yderligere ikketilbagebetalingspligtige støtte, der er til rådighed pr. medlemsstat, henvises til tabel 11 i rapport om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten (COM(2023) 545 final/2) .
Yderligere oplysninger findes i tabel 12 i rapport om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten 2023 (COM(2023) 545 final/2) .
Dette svarer til 43,7 % af det samlede lånebeløb (291 mia. EUR), som medlemsstaterne har anmodet om til deres nationale genopretnings- og resiliensplan.
Yderligere oplysninger findes i tabel 7 i rapport om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten 2023 (COM(2023) 545 final/2) .
I skrivende stund havde Bulgarien endnu ikke forelagt sit REPowerEU-kapitel.
Luxembourg forelagde sit REPowerEU-kapitel den 16.5.2024. Kommissionen afgav en positiv vurdering af Luxembourgs reviderede plan, herunder REPowerEU-kapitlet, den 23.7.2024, og den reviderede plan blev vedtaget af Rådet den 23.9.2024.
Artikel 21c, stk. 3, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten .
Kommissionen konkluderede i de landespecifikke vurderinger, at disse foranstaltninger opfyldte kravene om undtagelse fra princippet om ikke at gøre væsentlig skade i overensstemmelse med artikel 21c, stk. 6, i forordning 2021/241 for at beskytte EU's umiddelbare energisikkerhed.
Medlemsstaterne kan anmode om forfinansiering af REPowerEU-tildelingen indtil udgangen af 2023 svarende til 20 % af den yderligere finansiering. For at fremrykke den finansielle støtte til deres REPowerEU-foranstaltninger blev der udbetalt 10,4 mia. EUR til de 21 medlemsstater, der anmodede herom (Sverige og Nederlandene anmodede ikke om forfinansiering).
Se https://ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/rePowerEu.html .
Fra den 1.9.2023 til den 31.8.2024.