Den
Sagsøgeren har anmeldt arbejdet som en original skulptur henhørende under pos. 99.03 i den fælles toldtarif, mens sagsøgte mener, at kunstværket efter sin beskaffenhed skal henføres under pos. 39.07. I det første tilfælde er toldsatsen 0, mens der i det andet skal betales 14,2% af toldværdien på
Sagsøgte, hvis opfattelse underbygges af en udtalelse fra den toldtekniske prøve- og læreanstalt, har ikke bestridt, at der er tale om et kunstværk. Efter sagsøgtes opfattelse er denne omstændighed dog ikke afgørende, da der i hvert fald ikke er tale om en skulptur, da et kunstværk kun kan betegnes som sådant, hvis det er fremstillet af hårdt materiale og efter traditionel teknik. Heroverfor har sagsøgeren anført, at det er afgørende, at der er tale om et kunstværk.
Finanzgericht Berlin har rejst tvivl om tariferingen, da det efter rettens opfattelse ikke kan udelukkes, at der ved fortolkningen af FTT i givet fald må tages hensyn til den seneste udvikling inden for kunst. Herefter kan det antages, at begrebet billedhuggerkunst er blevet meget videre og også omfatter nyere materialer som skrot og kunststoffer, ligesom der anvendes nye tekniske metoder ved forarbejdningen af materialet. Finanzgericht Berlin har derfor forelagt Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål :
Kommissionen har gjort gældende, at der utvivlsomt er tale om et kunstværk, og at to af bestemmelserne i selve FTT taler for at henføre det under pos. 99.03.
Overskriften til nævnte position er udtrykkelig
Kommissionen har bemærket, at i henhold til punkt 4 a) i bestemmelserne til kapitel 99 vil varer, der kan henføres såvel til det nævnte kapitel som til andre af den fælles toldtarifs kapitler, være at tarifere i kapitel 99. Heraf følger, at tariferingen i tvivlstilfælde — og bortset fra de anførte undtagelser — skal ske under kapitel 99. Dette synspunkt samt den betragtning, at egentlig kunstnerisk skabende virksomhed inden for Fællesskabet ikke for alvor vil kunne beskyttes eller fremmes ved hjælp af toldtariffen, må i den foreliggende sag føre til, at det er kapitel 99, der skal anvendes.
Det ville være urimeligt at tarifere varen, hvis høje værdi hidrører fra den kunstneriske virksomhed, efter dens materielle beskaffenhed, da materialets værdi må være yderst ringe.
Kommissionen har derfor foreslået, at det af Finanzgericht Berlin forelagte spørgsmål besvares som følger:
Rådets forordning nr 3300/81 af
Varer af de under pos. 39.01-39.06 nævnte materialer:
Jeg vil ikke i detaljer opregne stofferne henhørende under pos. 39.01-39.06, men blot nævne, at der er tale om kunststoffer, celluloseethere og -estere samt varer deraf.
Parterne er enige om, at den indførte vare er et kunstværk; den foreliggende sag drejer sig derfor kun om, hvorvidt der er tale om en
Med henvisning til en udtalelse fra den toldtekniske prøve- og læreanstalt ved Oberfinanzdirektion Berlin har det sagsøgte Hauptzollamt anlagt en snæver fortolkning af begrebet skulptur. Efter dets opfattelse er originale skulpturer kun billedhuggerarbejder fremstillet på traditionel teknisk vis, dvs. forarbejdet af hårdt materiale eller formet i blødt materiale. Andre kunstgenstande, frem for alt moderne kunstværker, f.eks. tekstilbilleder og kollager, skal på grund af den herved anvendte teknik og/eller de valgte udtryksmidler ikke henføres under kapitel 99, men under de i hvert enkelt tilfælde relevante kapitler. Tariferingen af en skulptur fremstillet af karton, lærred og kunststof under pos. 39.07 er hverken en vilkårlig løsning eller en fortolkningsmæssig nødløsning, da skulpturen på grund af de anvendte, atypiske materialer og dens fremstillingsmade ikke falder ind under de varer, der er opregnet under pos. 99.03.
Jeg kan ikke tilslutte mig en sådan snæver fortolkning af begrebet
Allerede í anmodningen om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Berlin er der en henvisning til stikordet billedhuggerkunst i Meyers Enzyklopädisches Lexikon fra 1972, hvor der står:
Domstolens oversættelse. O.a.
Ifølge Neuer Fischer Lexikon fra 1981 er billedhuggerkunst rumlig udformning af et kunstværk. Det hedder blandt andet:
Domstolens oversættelse. O.a
Alene almindelig sprogbrug berettiger således ikke til at opfatte begrebet billedhuggerkunst så snævert, at det kun omfatter traditionel forarbejdning af hårde materialer. Et sådant synspunkt er heller ikke i overensstemmelse med den fælles toldtarifs ordlyd, hvori det hedder
Ud fra pos. 99.03 er der således ikke tale om en snæver fortolkning af begrebet billedhuggerkunst. Det må desuden nævnes, at ifølge punkt 4 a) til kapitel 99 har dette kapitel forrang i tvivlstilfælde:
En gennemgang af underpos. 39.07 B V d) samt de genstande, der normalt henføres under den position, gør svaret endnu klarere. Jeg vil nu ikke opregne alle detaljer fra de forklarende bemærkninger til toldsamarbejdsrådet-nomenklaturen og heller ikke alle de enkelte afgørelser om tarifering inden for EØF, men kun nævne to eksempler, hvor Kommissionen har truffet afgørelse om tarifering af varer i den nævnte position.
I forordning nr. 810/83 af
Artikel 1 i Kommissionens forordning nr. 1218/84 af
Varer af de under pos. 39.01-39.06 nævnte materialer:
Disse eksempler må være tilstrækkelige til at vise, at det ikke er rimeligt at tarifere det nævnte kunstværk efter materialets beskaffenhed. Jeg er i øvrigt enig med Kommissionen i, at det ville være helt urimeligt at tarifere en vare, hvis høje værdi hidrører fra den kunstneriske forarbejdning, efter materialets beskaffenhed, da materialets værdi må være yderst ringe. Jeg er også enig i Kommissionens mere almene betragtninger, hvorefter egentlig kunstnerisk skabende virksomhed inden for Fællesskabet ikke kan beskyttes eller fremmes ved hjælp af toldtariffen, og i, at dette således i det foreliggende tilfælde peger i retning af en afgørelse til fordel for kapitel 99.
Et arbejde, der af toldmyndighederne er anerkendt som kunstværk, nemlig et vægrelief af karton og styrenskumplast, påsprøjtet sort farve og olie og fastgjort på en træplade med ståltråd og kunstharpiks, henhører som