32000R1926

Kommissionens forordning (EF) nr. 1926/2000 af 11. september 2000 om ydelse af udligningsgodtgørelse til producentorganisationerne for tunfisk leveret til forarbejdningsindustrien i perioden 1. oktober til 31. december 1999

EF-Tidende nr. L 230 af 12/09/2000 s. 0010 - 0012


Kommissionens forordning (EF) nr. 1926/2000

af 11. september 2000

om ydelse af udligningsgodtgørelse til producentorganisationerne for tunfisk leveret til forarbejdningsindustrien i perioden 1. oktober til 31. december 1999

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3759/92 af 17. december 1992 om den fælles markedsordning for fiskerisvarer og akvakulturprodukter(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 3318/94(2), særlig artikel 18, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Udligningsgodtgørelsen som omhandlet i artikel 18 i forordning (EØF) nr. 3759/92 tildeles på visse betingelser til EF's tunfiskproducentorganisationer for de mængder tunfisk, der leveres til forarbejdningsindustrien i det kvartal, som priskonstateringerne gælder, hvis både den gennemsnitlige salgspris på EF-markedet i det pågældende kvartal og prisen franko grænse, i givet fald forhøjet med den gældende udligningsafgift, på samme tid er lavere end 91 % af EF-producentprisen for den omhandlede vare.

(2) En analyse af situationen på EF-markedet har vist, at både den gennemsnitlige kvartalssalgspris og prisen franko grænse, der er omhandlet i artikel 18 i forordning (EØF) nr. 3759/92, for gulfinnet tun (Thunnus albacares) på over 10 kg hver, gulfinnet tun (Thunnus albacares) på højst 10 kg hver og bugstribet bonit (Euthynnus (Katsuwonus) pelamis) i perioden 1. oktober til 31. december 1999 var lavere end 91 % af den gældende EF-producentpris fastsat ved Rådets forodning (EØF) nr. 2763/98 af 17. december 1998 om fastsættelse for fangstsæsonen 1999 af Fællesskabets producentpris for tunfisk til industriel fremstilling af varer henhørende under KN-kode 1604(3).

(3) Ifølge artikel 18, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3759/92 kan godtgørelsen i intet tilfælde overstige enten forskellen mellem udløsningstærskelen og den pågældende vares gennemsnitlige salgspris på Fællesskabets marked eller et fast beløb på 12 % af denne tærskel.

(4) De mængder, for hvilke der kan ydes udligningsgodtgørelse efter artikel 18, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 3759/92, må for det pågældende kvartal under ingen omstændigheder overstige de grænser, der er nævnt i stk. 3 i samme artikel.

(5) De mængder, der i løbet af det pågældende kvartal er solgt og leveret til forarbejdningsindustrien på EF's toldområde, overstiger for gulfinnet tun (Thunnus albacares) på over 10 kg hver, gulfinnet tun (Thunnus albacares) på højst 10 kg hver og bugstribet bonit (Euthynnus (Katsuwonus) pelamis) de mængder, der blev solgt og leveret i samme kvartal i de tre sidste fangstsæsoner. Da disse mængder overstiger de grænser, der er fastsat i artikel 18, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 3759/92, er det nødvendigt for disse varer at begrænse den samlede mængde, som der kan ydes godtgørelse for.

(6) Som følge af de lofter, der i artikel 18, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 3759/92 er fastsat for godtgørelsen til de enkelte producentorganisationer, bør de støtteberettigede mængder fordeles mellem producentorganisationerne i forhold til disses respektive produktion i samme kvartal i fangstsæsonerne 1996-1998.

(7) Det bør derfor besluttes at yde udligningsgodtgørelse for de pågældende varer for perioden 1. oktober til 31. december 1999.

(8) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskerivarer -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Den udligningsgodtgørelse, der er omhandlet i artikel 18 i forordning (EØF) nr. 3759/92, ydes for perioden 1. oktober til 31. december 1999 for nedennævnte vare:

>TABELPOSITION>

Artikel 2

1.

>TABELPOSITION>

2. Den samlede mængde er fordelt på de berørte producentorganisationer som angivet i bilaget.

Artikel 3

De transaktioner, der skal tages i betragtning ved fastlæggelsen af retten til godtgørelse, er de salg, for hvilke fakturaerne er dateret i det pågældende kvartal, og som er lagt til grund for beregningen af den månedlige gennemsnitssalgspris, der er nævnt i artikel 7, stk. 1, litra b), i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2210/93(4).

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. september 2000.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 388 af 31.12.1992, s. 1.

(2) EFT L 350 af 31.12.1994, s. 15.

(3) EFT L 346 af 22.12.1998, s. 5.

(4) EFT L 197 af 6.8.1993, s. 8.

BILAG

Fordelingen mellem producentorganisationerne af de mængder tunfisk, der kan ydes udligningsgodtgørelse for i perioden 1. oktober til 31. december 1999, jf. artikel 18, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 3759/92, med angivelse af mængderne for de forskellige godtgørelsesprocentsatser

1.

>TABELPOSITION>

2.

>TABELPOSITION>

3.

>TABELPOSITION>