<!DOCTYPE html PUBLIC "yes" "xhtml1-strict.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<!--GENDOC2XHTML # converter_version: 1.2.15-->
  <head>
    <title>2026-10-202610C115202501990-00-TRA-DOC-DA-ARRET-C-0199-25-202609928-07_00</title>
    <meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="Content-Type"/>
    <meta content="true" name="ParExtraits_2021"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedDate"/>
    <meta content="da-DK" name="Gendoc_Lang"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GenerationDate"/>
    <meta content="" name="IsFlattened"/>
    <meta content="1" name="NumProc"/>
    <meta content="Final" name="Gendoc_EditionType"/>
    <meta content="0001" name="Gendoc_CaseNumberSuite"/>
    <meta content="16/10/2026 12:02:46" name="Gendoc_LastVerificationDate"/>
    <meta content="" name="Gendoc_ProcedureNumber"/>
    <meta content="da" name="Gendoc_LangCode"/>
    <meta content="ARR" name="TypeDoc"/>
    <meta content="+u/hYDibn86LyeNtDE5qk9g+MxaTMxNmvpNdwqZq3gpz8HYMk3fw8t6GAXCMdJqmgOezEpeOER2JbDo8Jgfxh8eErf54pZBBs2cez9JWBF8yrEvzFI7OHVAu3joRmQblSCHG9Vq6GDdHgr4JiCQkLrBzY0kkAOdmlioWrFJxxDo=" name="GenDocUID"/>
    <meta content="P" name="TypeProc"/>
    <meta content="" name="CreateCustomParts"/>
    <meta content="OK" name="ReadyToPublish"/>
    <meta content="jle" name="Gendoc_User"/>
    <meta content="" name="EP_Mode"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGenerated"/>
    <meta content="" name="Gendoc_Vademecum"/>
    <meta content="0199" name="NumeroOrdre"/>
    <meta content="2025" name="Annee"/>
    <meta content="P" name="Gendoc_ProcedureType"/>
    <meta content="" name="EP_Version"/>
    <meta content="DA" name="Langue"/>
    <meta content="jle" name="Gendoc_DGTGeneratedUser"/>
    <meta content="FAST_document_go_ok" name="Gendoc_LastVerificationStatus"/>
    <meta content="ARR_C" name="Gendoc_GendocTemplateType"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlockFlatP"/>
    <meta content="GenDoc 05-10-26 22:45:25" name="Created"/>
    <meta content="" name="Canevas3_Vademecum"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlock"/>
    <meta content="" name="Gendoc_CaseYear"/>
    <meta content="false" name="Generation_In_Progress"/>
    <meta content="C" name="Juridiction"/>
    <meta content="200a62d66e7d4900894aa5d6e20d34f9" name="DocumentIdentifier"/>
    <meta content="0199" name="Gendoc_CaseNumber"/>
    <meta content="ImportedWithoutSource" name="SdlIdentifier"/>
    <meta content="RP" name="NatureAff"/>
    <meta content="RP" name="Gendoc_CaseNature"/>
    <meta content="0001" name="NumSuite"/>
    <meta content="C" name="Gendoc_Juridiction"/>
  </head>
  <body>
    <div style="header">
      <div id="rId25" style="first"/>
      <div id="rId21" style="even">Dom af 15.10.2026 – sag C-199/25</div>
      <div id="rId22" style="default">Fluvius Halle-Vilvoorde m.fl.</div>
    </div>
    <p class="C19Centre" id="para-1" title="page-1">
      DOMSTOLENS DOM (Fjerde Afdeling)
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-2" title="page-1">
      15. oktober 2026  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-1" href="#t-1">*</a>
</span>)
    </p>
    <p class="C71Indicateur" id="para-3" title="page-1">
      »Præjudiciel forelæggelse – det indre marked for elektricitet – forordning (EU) 2019/943 – artikel 18, stk. 1 – direktiv (EU) 2019/944 – artikel 9, artikel 57, stk. 4 og 5, og artikel 59, stk. 1, litra a) – afgifter for netadgang samt brug og styrkelse af net – ikkerelaterede omkostninger, der støtter ikkerelaterede politiske målsætninger – national lovgivning, hvorefter der i nettarifferne skal tages hensyn til omkostninger, der er forbundet med de forpligtelser til offentlig tjeneste, som er pålagt distributionssystemoperatørerne – den nationale regulerende myndigheds uafhængighed ved udøvelsen af sine opgaver og beføjelser – tarifmetode for distribution af elektricitet baseret på udviklingen i de historiske omkostninger«
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-4" title="page-1">
      I sag C-199/25,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-5" title="page-1">
      angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Hof van beroep te Brussel (appeldomstolen i Bruxelles, Belgien) ved afgørelse af 19. februar 2025, indgået til Domstolen den 11. marts 2025, i sagen
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-6" title="page-1">
      Fluvius Halle-Vilvoorde, tidligere Sibelgas,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-7" title="page-1">
      Fluvius Kempen, tidligere Intercommunale Vereniging voor de Energiedistributie in de Kempen en het Antwerpse (IVEKA),
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-8" title="page-1">
      Fluvius IMEWO, tidligere Intercommunale Maatschappij voor Energievoorziening in West- en Oost-Vlaanderen (IMEWO),
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-9" title="page-1">
      Fluvius West, tidligere Fluvius West og Intercommunale Maatschappij voor Gas en Elektriciteit van het Westen (GASELWEST),
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-10" title="page-1">
      Fluvius Zenne-Dijle, tidligere Iverlek og Provinciale Brabantse Energiemaatschappij (P.B.E.),
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-11" title="page-1">
      Fluvius Midden-Vlaanderen, tidligere Intercommunale Vereniging voor Energieleveringen in Midden-Vlaanderen (INTERGEM),
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-12" title="page-1">
      Fluvius Antwerpen,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-13" title="page-1">
      Fluvius Limburg,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-14" title="page-1">
      mod
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-15" title="page-1">
      Vlaamse Nutsregulator, tidligere Vlaamse Regulator van de Elektriciteits-en Gasmarkt (VREG),
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-16" title="page-1">
      har
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-17" title="page-1">
      DOMSTOLEN (Fjerde Afdeling),
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-18" title="page-1">
      sammensat af afdelingsformanden, I. Jarukaitis, og dommerne R. Frendo, N. Jääskinen, M. Condinanzi (refererende dommer) og A. Kornezov,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-19" title="page-1">
      generaladvokat: A. Rantos,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-20" title="page-1">
      justitssekretær: fuldmægtig A. Lamote,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-21" title="page-1">
      på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 11. februar 2026,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-22" title="page-1">
      efter at der er afgivet indlæg af:
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Fluvius Halle-Vilvoorde, tidligere Sibelgas, Fluvius Kempen, tidligere Intercommunale Vereniging voor de Energiedistributie in de Kempen en het Antwerpse (IVEKA), Fluvius IMEWO, tidligere Intercommunale Maatschappij voor Energievoorziening in West- en Oost-Vlaanderen (IMEWO) Fluvius West, tidligere Fluvius West og Intercommunale Maatschappij voor Gas en Elektriciteit van het Westen (GASELWEST), Fluvius Zenne-Dijle, tidligere Iverlek og Provinciale Brabantse Energiemaatschappij (P.B.E.), Fluvius Midden-Vlaanderen, tidligere Intercommunale Vereniging voor Energievering in Midden-Vlaanderen (INTERGEM), Fluvius Antwerpen og Fluvius Limburg, ved advocaten T. Chellingsworth, P. Neven og L. Pellens,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Vlaamse Nutsregulator, tidligere Vlaamse Regulator van de Elektriciteits-en Gasmarkt (VREG), ved advocaten V. Verbelen og D. Verhoeven,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">den belgiske regering ved S. Baeyens, P. Cottin og C. Pochet, som befuldmægtigede, bistået af advocaten C. Mathieu, S. Spiniello, F. Vandendriessche og P. Wytinck,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">den finske regering ved M. Pere, som befuldmægtiget,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Europa-Kommissionen ved A. Baeckelmans, O. Beynet, T. Scharf og G. Wils, som befuldmægtigede,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-28" title="page-1">
      og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 7. maj 2026,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-29" title="page-1">
      afsagt følgende
    </p>
    <p class="C75Debutdesmotifs" id="para-30" title="page-1">
      Dom
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 18, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet (EUT 2019, L 158, s. 54).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Anmodningen er indgivet i forbindelse med en tvist mellem ti elektricitets- og naturgasdistributionssystem operatører (herefter »de sagsøgende DSO’er«), der er beliggende i Flandern (Belgien), og Vlaamse Nutsregulator, tidligere Vlaamse Regulator van de Elektriciteits-en Gasmarkt (den flamske tilsynsmyndighed på elektricitets- og gasmarkedet) (herefter »VREG«) vedrørende lovligheden af en afgørelse fra denne sidstnævnte om fastsættelse af afgiftsmetoden for distribution af elektricitet og naturgas i reguleringsperioden 2025-2028 (herefter »den omtvistede afgørelse«).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retsforskrifter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EU-retten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forordning 2019/943</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 1 i forordning 2019/943 med overskriften »Genstand og anvendelsesområde« fastsætter følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-37" title="page-1">
      »Denne forordning har til formål at:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-38" title="page-1">
      a) fastlægge grundlaget for en effektiv opfyldelse af energiunionens målsætninger, navnlig klima- og energirammen for 2030, ved at lade markedssignaler være styrende med henblik på øget effektivitet, en større andel af vedvarende energikilder, forsyningssikkerhed, fleksibilitet, bæredygtighed, dekarbonisering og innovation
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-39" title="page-1">
      b) fastlægge grundlæggende principper for velfungerende, integrerede elektricitetsmarkeder, som giver alle udbydere af ressourcer og elkunder ikkediskriminerende markedsadgang, styrker forbrugeres stilling, sikrer konkurrencedygtigheden på det globale marked samt fleksibelt elforbrug, energilagring og energieffektivitet, og letter aggregering af distribueret efterspørgsel og udbud, og muliggør markeds- og sektoriel integration og markedsbaseret betaling for elektricitet produceret fra vedvarende energikilder
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-40" title="page-1">
      [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne forordnings artikel 18 med overskriften »Afgifter for netadgang samt brug og styrkelse af net« er affattet på følgende måde:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-42" title="page-2">
      »1. Afgifter, der opkræves af netoperatører for adgang til net, herunder afgifter for tilslutning til net, afgifter for brugen af net og i givet fald afgifter i tilknytning til styrkelse af net, skal afspejle omkostningerne, være gennemsigtige, tage hensyn til behovet for netsikkerhed og fleksibilitet og afspejle de faktiske omkostninger, for så vidt disse svarer til en effektiv og strukturelt sammenlignelig netoperatørs omkostninger og anvendes uden forskelsbehandling. Disse afgifter omfatter ikke ikkerelaterede omkostninger, der støtter ikkerelaterede politiske målsætninger. 
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-43" title="page-2">
      [...] [D]en metode, der anvendes til at bestemme netafgifterne, [skal] på neutral vis understøtte systemets samlede effektivitet på længere sigt i kraft af prissignaler til kunder og producenter og navnlig anvendes på en måde, der ikke indebærer positiv eller negativ forskelsbehandling mellem produktion forbundet på distributionsniveauet og produktion forbundet på transmissionsniveauet. [...]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-44" title="page-2">
      2. Tarifmetoder skal afspejle transmissionssystemoperatørers og distributionssystemoperatører [(herefter »DSO’er«)] faste omkostninger og tilvejebringe passende incitamenter til transmissionssystemoperatører og [DSO’er] på både kort og lang sigt for at øge effekten, herunder energieffektiviteten, fremme markedsintegrationen og forsyningssikkerheden, understøtte effektive investeringer, understøtte de dermed forbundne forskningsaktiviteter og lette innovationen i forbrugeres interesse inden for områder såsom digitalisering, fleksibilitetsydelser og samkøringslinjer.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-45" title="page-2">
      [...]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-46" title="page-2">
      4. Ved fastsættelse af afgifterne for netadgang skal følgende tages i betragtning:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-47" title="page-2">
      [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-48" title="page-2">
      b) de faktisk foretagne og modtagne betalinger samt betalinger forventet for fremtidige perioder, skønnet på baggrund af tidligere perioder. 
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-49" title="page-2">
      [...]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-50" title="page-2">
      7. Distributionstariffer skal afspejle omkostninger under hensyntagen til systembrugeres, herunder aktive kunders, brug af distributionsnettet. Distributionstariffer kan indeholde elementer med relation til nettilslutningsmuligheder og kan differentieres på grundlag af systembrugeres forbrugs- eller produktionsprofiler. [...]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-51" title="page-3">
      8. Distributionstarifmetoder skal give [DSO’er] incitamenter med henblik på den mest omkostningseffektive drift og udvikling af deres net, herunder gennem indkøb af ydelser. De regulerende myndigheder anerkender til dette formål relevante omkostninger som berettigede, medtager disse omkostninger i distributionstariffer og kan indføre præstationsmål for at give [DSO’er] incitamenter til at forøge deres nets effektivitet [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-52" title="page-3">
      [...]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-53" title="page-3">
      10. De regulerende myndigheder tager behørigt hensyn til rapporten om bedste praksis, når de fastsætter eller godkender transmissions- og distributionstariffer eller metoderne herfor i overensstemmelse med artikel 59 i [Europa-Parlamentets og Rådets] direktiv (EU) 2019/944 [af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (EUT 2019, L 158, s. 125)].«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Direktiv 2019/944</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Følgende fremgår af 80., 87. og 90. betragtning til direktiv 2019/944:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-56" title="page-3">
      »(80) Det er nødvendigt, at regulerende myndigheder kan træffe afgørelser i alle reguleringsspørgsmål og kan være fuldt uafhængige af alle andre offentlige og private interesser, hvis det indre marked for elektricitet skal kunne fungere efter hensigten. [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-57" title="page-3">
      [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-58" title="page-3">
      (87) Dette direktiv [...] fratager ikke medlemsstaterne muligheden for at etablere og offentliggøre deres nationale energipolitik. Som følge heraf kan det afhængigt af en medlemsstats forfatningsmæssige ordninger høre under en medlemsstats kompetence at fastlægge en politikramme, som de regulerende myndigheder skal handle inden for, f.eks. hvad angår forsyningssikkerhed. Generelle energipolitiske retningslinjer, som udstedes af medlemsstaten, bør dog ikke gribe ind i de regulerende myndigheders uafhængighed og autonomi.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-59" title="page-3">
      [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-60" title="page-3">
      (90) Dette direktiv bør sammenholdes med forordning [2019/943], der fastsætter hovedprincipperne for den nye udformning af elektricitetsmarkedet, som vil gøre det muligt at belønne fleksibilitet bedre, skabe passende prissignaler og sikre, at der etableres velfungerende integrerede korttidsmarkeder. Forordning [2019/943] fastsætter også nye regler på forskellige områder, herunder om kapacitetsmekanismer og samarbejde mellem transmissionssystemoperatører.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dette direktivs artikel 9 med overskriften »Forpligtelser til offentlige service« fastsætter i stk. 2 og 3:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-62" title="page-4">
      »2. Medlemsstaterne kan under fuld iagttagelse af de relevante bestemmelser i TEUF, særlig artikel 106, ud fra almen økonomisk interesse pålægge virksomheder i elektricitetssektoren forpligtelser til offentlig service, som kan omfatte leveringernes sikkerhed, herunder forsyningssikkerhed, regelmæssighed, kvalitet og pris samt miljøbeskyttelse, herunder energieffektivitet, energi fra vedvarende energikilder og klimabeskyttelse. Disse forpligtelser skal være klart definerede, og de skal være gennemsigtige, ikkeforskelsbehandlende og kontrollerbare, og de skal sikre elektricitetsvirksomheder i Unionen lige adgang til de nationale forbrugere. [...]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-63" title="page-4">
      3. Såfremt der ydes økonomisk kompensation, andre former for kompensation og enerettigheder fra en medlemsstat til opfyldelse af forpligtelserne i denne artikels stk. 2 eller til varetagelse af leveringspligt som fastsat i artikel 27, skal dette ske på en ikkeforskelsbehandlende og gennemsigtig måde.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">7</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det pågældende direktivs artikel 57 med overskriften »Udpegning af regulerende myndigheder og disses uafhængighed« fastsætter i stk. 4 og 5:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-65" title="page-4">
      »4. Medlemsstaterne garanterer den regulerende myndigheds uafhængighed og sikrer, at den optræder upartisk og gennemskueligt i udøvelsen af dens beføjelser. Med dette formål sikrer medlemsstaterne, at den regulerende myndighed under udførelsen af de reguleringsopgaver, som dette direktiv og relateret lovgivning pålægger den,
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-66" title="page-4">
      a) er juridisk adskilt fra og funktionelt uafhængig af andre offentlige eller private enheder, og
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-67" title="page-4">
      b) sikrer, at dens personale og de personer, der har ansvaret for dens ledelse,
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-68" title="page-4">
      i) handler uafhængigt af enhver markedsinteresse, og 
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-69" title="page-4">
      ii) ikke søger eller modtager direkte instrukser fra nogen regering eller anden offentlig eller privat enhed under udførelsen af reguleringsopgaverne. Dette krav berører ikke et tæt samarbejde, når det er hensigtsmæssigt, med andre relevante nationale myndigheder eller overordnede politiske retningslinjer fra regeringen, som ikke vedrører de reguleringsopgaver og ‑beføjelser, der er omhandlet i artikel 59.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-70" title="page-4">
      5. For at beskytte den regulerende myndigheds uafhængighed sikrer medlemsstaterne navnlig, at:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-71" title="page-4">
      a) den regulerende myndighed kan træffe selvstændige afgørelser uafhængigt af ethvert politisk organ
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-72" title="page-4">
      [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">8</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Samme direktivs artikel 59 med overskriften »De regulerende myndigheders ansvar og beføjelser« bestemmer i stk. 1, litra a):</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-74" title="page-4">
      »Den regulerende myndighed har følgende opgaver:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-75" title="page-5">
      a) at fastsætte eller godkende transmissions- eller distributionstariffer eller deres metoder eller begge dele i overensstemmelse med gennemsigtige kriterier.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-76" title="page-5">
      […]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">9</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Bilag I til direktiv 2019/944 med overskriften »Mindstekrav til fakturering og faktureringsoplysninger« bestemmer i punkt 3:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-78" title="page-5">
      »Slutkundens pris er summen af følgende tre komponenter: »energi- og leveringskomponenten«, »netkomponenten« (transmission og distribution) samt den komponent, der omfatter »skatter, afgifter og gebyrer«.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-79" title="page-5">
      Hvis regningen indeholder en specificering af slutkundens pris, skal de fælles definitioner, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1952 [af 26. oktober 2016 om europæiske statistikker over priserne på gas og elektricitet og om ophævelse af direktiv 2008/92/EF (EUT 2016, L 311, s. 1)] for de tre komponenter i nævnte specificering, anvendes i hele Unionen.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forordning 2016/1952</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">10</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Punkt 5, litra a), i bilag II til forordning 2016/1952 præciserer, at den endelige kundepris på elektricitet fordelt efter forbrugsintervaller er summen af de tre hovedkomponenter: komponenten »energi- og forsyning«, komponenten »net« (transmission og distribution) samt den komponent, der omfatter skatter, gebyrer og afgifter. Komponenten »prisen« skal for den endelige forbruger bl.a. indeholde transmissions- og distributionstakster, transmissions- og distributionstab, netomkostninger, eftersalgsserviceomkostninger, systemserviceomkostninger og målerafgift og måleraflæsningsomkostninger. Den komponent, der omfatter skatter, gebyrer og afgifter, defineres derimod som summen af alle de delkomponenter, der er opregnet i dette punkt 5, litra a), herunder bl.a. skatter, gebyrer og afgifter i forbindelse med aktiviteter, der skal fremme vedvarende energikilder, energieffektivitet og kraftvarmeproduktion.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Belgisk ret</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">11</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 4.1.30, stk. 1, i decreet van 8 mei 2009 houdende algemene bepalingen betreffende het energiebeleid (Energiedecreet) (dekret af 8.5.2009 om almindelige bestemmelser om energipolitik (energidekret)) (Belgisch Staatsblad, 7.7.2009, s. 46145) i den affattelse, som finder anvendelse på de faktiske omstændigheder i hovedsagen (herefter »energidekretet«), bestemmer: </p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-84" title="page-5">
      »[VREG] fastlægger en afgiftsmetode og udøver sin tarifkompetence med det formål at fremme stabil og forudsigelig regulering, som bidrager til et velfungerende frit marked, og som gør det muligt for [DSO’er] at foretage de nødvendige investeringer i deres distributionsnet.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">12</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dette dekrets artikel 4.1.32, stk. 1, fastsætter: </p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-86" title="page-6">
      »[VREG] fastsætter afgiftsmetoden under hensyntagen til følgende retningslinjer:
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-87" title="page-6">
      [...]
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-88" title="page-6">
      5° Tarifferne skal afspejle de faktisk afholdte omkostninger, for så vidt som disse svarer til omkostningerne for en sammenlignelig effektiv enhed eller aktivitet.
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-89" title="page-6">
      [...]
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-90" title="page-6">
      10° Omkostningerne i forbindelse med gennemførelsen af budgettet for offentlige tjenesteydelser, som pålægges ved eller i henhold til dekretet, og som ikke finansieres af skatter, afgifter, tilskud, bidrag og gebyrer, inddrages på en gennemsigtig og ikkediskriminerende måde i tarifferne efter [VREG’s] kontrol.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-91" title="page-6">
      [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">13</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De sagsøgende DSO’er har af VREG fået til opgave at drive el- og naturgasdistributionsnettene i bestemte områder i Flandern.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">14</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Driften af disse net medfører nogle omkostninger for de sagsøgende DSO’er, som inden for visse grænser og under visse betingelser kan opkræves fra brugerne af disse distributionsnet ved hjælp af tariffer for distribution af elektricitet og naturgas (herefter »nettariffer«). Da de sagsøgende DSO’er imidlertid har et lovbestemt monopol, regulerer VREG disse tariffer ved at fastsætte den afgiftsmetode, der skal anvendes. Denne metode, der normalt er fastsat for en periode på fire år, fastsætter det indtægtsniveau, som de sagsøgende DSO’er kan oppebære ved hjælp af nettariffer til dækning af deres driftsomkostninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">15</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den således tilladte indtægt dækker to kategorier af omkostninger. For det første dækker en del af denne indtægt de eksogene omkostninger, nemlig de omkostninger, som de sagsøgende DSO’er ikke kan øve nogen indflydelse på, og som ikke kan reduceres ved en mere effektiv drift. Disse omkostninger overvæltes fuldt ud på distributionssystembrugerne ved hjælp af nettariffer. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">16</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet dækker en anden del af den nævnte indtægt de endogene omkostninger, nemlig rimelige og nødvendige omkostninger i forbindelse med driften af nettene og dataene, som de sagsøgende DSO’er kan udøve indflydelse på, såsom afskrivningsomkostninger, driftsomkostninger og omkostninger vedrørende den investerede kapital. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">17</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 21. juni 2024 vedtog VREG på grundlag af energidekretet den omtvistede afgørelse, der fastsatte den afgiftsmetode, som gælder for distribution af elektricitet og naturgas for perioden 2025-2028. Denne metode indeholder formler til fastsættelse af den tilladte indtægt, der dækker de sagsøgende DSO’ers rimelige og nødvendige endogene omkostninger, og som svarer til de maksimale endogene omkostninger, som disse sidstnævnte kan overvælte på brugerne af distributionssystemerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">18</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den pågældende metode tager med henblik herpå hensyn til udviklingen i de sagsøgende DSO’ers omkostninger. Nærmere bestemt tager VREG for det første hensyn til udviklingen i de sektorspecifikke endogene omkostninger, dvs. de samlede endogene omkostninger for alle DSO’er i Flandern inden for den samme regulerede aktivitet i den forudgående tarifperiode, dvs. perioden 2019-2023. For det andet er det fastsat, at i hele perioden 2025-2028 vil den grundkomponent for indtægter, der er tilladt for endogene omkostninger, hvert år udvikle sig i forhold til inflationen. Denne komponent er derfor genstand for en efterfølgende korrektion på grundlag af den faktisk konstaterede inflation. For det tredje har VREG ligeledes et effektivitetsincitament, det såkaldte »frontier shift«, som afspejler den forbedring i produktiviteten, som de bedst præsterende virksomheder opnår gennem anvendelse af den bedste praksis og de teknologiske fremskridt, og som ifølge denne myndighed er nødvendig for at kompensere for den manglende effektive konkurrence mellem de sagsøgende DSO’er. For det fjerde og sidste er der tilføjet yderligere fem endogene bestanddele til denne grundkomponent for indtægter, der er tilladt for endogene omkostninger, som ikke er relevante for den foreliggende anmodning om præjudiciel afgørelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">19</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 19. juli 2024 anlagde de sagsøgende DSO’er sag med påstand om annullation af den omtvistede afgørelse ved Hof van beroep te Brussel (appeldomstolen i Bruxelles, Belgien), som er den forelæggende ret. Sagsøgerne har bl.a. gjort gældende, at afgiftsmetoden for perioden 2025-2028 er i strid med energidekretets artikel 4.1.30 og 4.1.32, direktiv 2019/944, princippet om omkostningsrelaterede afgifter som fastsat i artikel 18 i forordning 2019/943 og en række principper forbundet med god forvaltningsskik.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">20</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Inden for rammerne af den tvist, som er blevet indbragt for den forelæggende ret, har VREG gjort gældende, at afgiftsmetoden, for perioden 2025-2028, kan være i strid med artikel 18, stk. 1, første afsnit, andet punktum, i forordning 2019/943, for så vidt som afgifterne i overensstemmelse med energidekretets artikel 4.1.32, stk. 1, nr. 10, omfatter ikkerelaterede omkostninger, der støtter ikkerelaterede politiske målsætninger. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">21</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">VREG har bl.a. gjort gældende, at den flamske lovgivning pålægger sagsøgerne forskellige forpligtelser til offentlig tjeneste, hvoraf nogle er af økonomisk karakter, såsom forpligtelser til offentlig tjeneste, der er knyttet til fremme af rationel udnyttelse af energi og vedvarende energikilder samt køb af grønne certifikater og kraftvarmecertifikater. Til gengæld for disse forpligtelser modtager de sagsøgende DSO’er kompensation, der finansieres dels af midler tildelt af Energiefonds (energifonden) og af regionen Flanderns almindelige udgiftsbudget. Efter at disse kompensationer er trukket fra, vil de resterende omkostninger relateret til forpligtelserne til offentlig tjeneste dog blive overvæltet på nettarifferne for elektricitet. Ifølge VREG forfølger de fleste af disse forpligtelser til offentlig tjeneste imidlertid sociale og miljømæssige formål og er derfor ikke forbundet med driften af distributionsnettene.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">22</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under disse omstændigheder ønsker den forelæggende ret i første række oplyst, om energidekretet er foreneligt med artikel 18, stk. 1, første afsnit, andet punktum, i forordning 2019/943, hvorefter nettariffer ikke må omfatte »ikkerelaterede omkostninger, der støtter ikkerelaterede politiske målsætninger«. Ifølge den forelæggende ret omfatter udtrykket »ikkerelaterede politiske målsætninger« formål, der ikke vedrører udviklingen og driften af selve nettene. I denne henseende har den forelæggende ret anført, at fremme af udnyttelsen af vedvarende energikilder, bl.a. gennem forpligtelsen til at købe grønne certifikater og kraftvarmecertifikater, synes at forfølge andre energipolitiske mål end dem, der vedrører udvikling eller effektiv drift af distributionsnettene. Den forelæggende ret ønsker derfor oplyst, om det er foreneligt med artikel 18, stk. 1, første afsnit, andet punktum, i forordning 2019/943, at en del af omkostningerne forbundet med forpligtelsen til offentlig tjeneste, som ikke finansieres på anden måde, overvæltes på nettarifferne, selv om disse omkostninger ikke har nogen forbindelse med driften af nettene.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">23</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I anden række har den forelæggende ret rejst spørgsmålet, om en afgiftsmetode baseret på de sagsøgende DSO’ers historiske omkostninger er i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, første afsnit, første punktum, i forordning 2019/943 i mangel af synlig kontrol med disse omkostningers effektivitet. Denne bestemmelse kræver, at de omkostninger, der overvæltes på netbrugerne, svarer til omkostningerne for en effektiv og strukturelt sammenlignelig DSO, hvilket ifølge den forelæggende ret indebærer, at de nettariffer, som de sagsøgende DSO’er forlanger, ikke må overstige det niveau, der ville følge af et konkurrencepræget marked. I denne henseende har den forelæggende ret anerkendt, at brugen af historiske data kan vise sig at være relevant, men den har rejst spørgsmålet, om regulering af afgifter, der udelukkende er baseret på dækning af sådanne omkostninger uden en ordning til at vurdere deres effektivitet, er forenelig med formålet med forordning 2019/943 og mere bredt med selve formålet med enhver regulering, der finder anvendelse på et monopolmarked, som er at forhindre, at priserne fastsættes højere end dem, der ville være gældende i en konkurrenceorienteret sammenhæng.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">24</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I tredje og sidste række ønsker den forelæggende ret oplyst, om det er muligt midlertidigt at opretholde virkningerne af den afgiftsmetode, der er fastsat ved den omtvistede afgørelse, hvis denne anses for at være i strid med EU-retten. Ifølge den forelæggende ret og i medfør af Domstolens praksis kan tvingende retssikkerhedsmæssige hensyn begrunde den midlertidige opretholdelse af virkningerne af energidekretets artikel 4.1.32, stk. 1, nr. 10, og/eller den omtvistede afgørelse i dette tilfælde. I denne henseende har den forelæggende ret anført, at en annullation uden tidsmæssig tilpasning vil kunne skade retssikkerheden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">25</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund har Hof van beroep te Brussel (appeldomstolen i Bruxelles) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-106" title="page-9">
      »1) Skal artikel 18, stk. 1, [første afsnit,] andet punktum, i forordning [2019/943] fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national bestemmelse, såsom [energidekretets] artikel 4.1.32, [stk.] 1, nr. 10, […] hvorefter omkostningerne til de forpligtelser til offentlig tjeneste, som er pålagt ved eller på grundlag af dekretet, og som ikke finansieres gennem skatter, gebyrer, støtte, bidrag og afgifter, skal medregnes i afgifterne? 
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-107" title="page-9">
      2) Skal artikel 18, stk. 1, [første afsnit,] første punktum, i forordning [2019/943] fortolkes således, at denne bestemmelse som sådan er til hinder for en regulerende myndigheds fastlæggelse af en afgiftsmetode for distribution af elektricitet, hvorved der med hensyn til en væsentlig del af omkostningerne for den netoperatør, som er underlagt en indtægtsregulering, anvendes en historisk omkostningsudviklingsmetode (hvorved indtægterne fastlægges på grundlag af omkostningerne i fortiden), eller bør anvendelsen af denne metode suppleres ved, at omfanget af de historiske omkostninger efterprøves med hensyn til deres effektivitet?
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-108" title="page-9">
      3) Såfremt [den forelæggende ret] på grundlag af svarene på de ovenstående spørgsmål måtte fastslå, at VREG har tilsidesat en eller flere af sine forpligtelser i henhold til de i disse spørgsmål anførte bestemmelser, kan den da midlertidigt opretholde virkningerne heraf for at undgå retlig usikkerhed?«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">26</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal indledningsvis bemærkes, at det af fast retspraksis fremgår, at det som led i den samarbejdsprocedure mellem de nationale retter og Domstolen, som er indført ved artikel 267 TEUF, tilkommer denne at give den nationale ret et hensigtsmæssigt svar, som sætter den i stand til at afgøre den tvist, der verserer for den. Ud fra dette synspunkt påhviler det Domstolen efter omstændighederne at omformulere de spørgsmål, den forelægges. Domstolen kan desuden inddrage EU-retlige regler, som den nationale ret ikke har henvist til i sine spørgsmål (jf. dom af 20.3 986, Tissier, 35/85, EU:C:1986:143, præmis 9, og af 5.12.2019, Centraal Justitieel Incassobureau (Anerkendelse og fuldbyrdelse af bødestraffe), C-671/18, EU:C:2019:1054, præmis 26 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">27</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den omstændighed, at den forelæggende ret i sine spørgsmål formelt har henvist til visse bestemte EU-retlige bestemmelser, er nemlig ikke til hinder for, at Domstolen oplyser den om alle de momenter angående fortolkningen, som kan være til nytte ved afgørelsen af hovedsagen ved fra samtlige de oplysninger, der er fremlagt af denne retsinstans, og navnlig af forelæggelsesafgørelsens præmisser, at udlede de EU-retlige elementer, som det under hensyn til tvistens genstand er nødvendigt at fortolke (jf. dom af 29.11.1978, Redmond, 83/78, EU:C:1978:214, præmis 26, og af 22.1.2026, Secab, C-423/23, EU:C:2026:32, præmis 29).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">28</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det foreliggende tilfælde ønsker den forelæggende ret med sit første spørgsmål oplyst, om artikel 18, stk. 1, første afsnit, andet punktum, i forordning 2019/943, for så vidt som denne bestemmelse forbyder, at der i afgifterne for netadgang medtages ikkerelaterede omkostninger, der støtter ikkerelaterede politiske målsætninger, skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national lovgivning, der foreskriver, at der tages hensyn til de omkostninger, der er forbundet med opfyldelsen af de forpligtelser til offentlig tjeneste, som DSO’erne er pålagt ved denne lovgivning, i nettarifferne, når disse omkostninger ikke finansieres af skatter, afgifter, tilskud, bidrag eller gebyrer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">29</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne ret ønsker således oplyst, om det er foreneligt med artikel 18, stk. 1, første afsnit, andet punktum, i forordning 2019/943, at de omkostninger, der er forbundet med forpligtelserne til offentlig tjeneste, integreres i nettarifferne i henhold til en national lovbestemmelse, selv om disse forpligtelser ikke umiddelbart har nogen direkte forbindelse med driften af nettet, men snarere henhører under andre offentlige politikker, nemlig energipolitiske mål, der adskiller sig fra dem, der vedrører udvikling eller effektiv drift af distributionssystemerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">30</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er imidlertid med henblik på en hensigtsmæssig besvarelse af det første spørgsmål nødvendigt ligeledes at tage hensyn til bestemmelserne i direktiv 2019/944, bl.a. artikel 9, artikel 57, stk. 4 og 5, artikel 59, stk. 1, litra a), heri og punkt 3 i bilag I hertil. Disse bestemmelser vedrører henholdsvis forpligtelserne til offentlig tjeneste, de nationale regulerende myndigheders uafhængighed, disse myndigheders opgaver og beføjelser samt mindstekrav til fakturering og faktureringsoplysninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">31</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal således lægges til grund, at den forelæggende ret med det første spørgsmål nærmere bestemt ønsker oplyst, om artikel 18, stk. 1, første afsnit, andet punktum, i forordning 2019/943, sammenholdt med artikel 9, artikel 57, stk. 4 og 5, artikel 59, stk. 1, litra a), i direktiv 2019/944 og punkt 3 i bilag I hertil, skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national lovgivning, der foreskriver, at der tages hensyn til omkostninger, der er forbundet med opfyldelsen af de forpligtelser til offentlig tjeneste, som DSO’erne pålægges ved denne lovgivning, i nettariffer, når disse omkostninger ikke finansieres ved skatter, afgifter, tilskud, bidrag eller gebyrer. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">32</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af fast retspraksis, at der ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse skal tages hensyn til dennes ordlyd, den sammenhæng, hvori den indgår, og de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af (dom af 17.11.1983, Merck, 292/82, EU:C:1983:335, præmis 12, og af 1.8.2025, Alace og Canpelli, C-758/24 og C-759/24, EU:C:2025:591, præmis 91).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">33</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad i første række angår ordlyden af artikel 18, stk. 1, første afsnit, i forordning 2019/943 fastslår denne bestemmelse, at afgifter, der opkræves af netoperatører for adgang til net, herunder afgifter for tilslutning til net, afgifter for brugen af net og i givet fald afgifter i tilknytning til styrkelse af net, skal afspejle omkostningerne, være gennemsigtige, tage hensyn til behovet for netsikkerhed og fleksibilitet og afspejle de faktiske omkostninger, for så vidt som disse svarer til en effektiv og strukturelt sammenlignelig netoperatørs omkostninger og anvendes uden forskelsbehandling. Desuden fastsættes det i denne bestemmelse, at disse afgifter ikke omfatter ikkerelaterede omkostninger, der støtter ikkerelaterede politiske målsætninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">34</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som generaladvokaten har anført i punkt 45 i forslaget til afgørelse, fremgår det af ordlyden af denne bestemmelse, at EU-lovgiver har haft til hensigt at fastsætte rammer for afgifterne for netadgang ved at kræve, at de omkostninger, der er forbundet hermed, er knyttet til driften af nettet, men hverken ordlyden af denne bestemmelse eller ordlyden af de øvrige bestemmelser i forordning 2019/943 gør det muligt entydigt at definere begreberne »afgifter for netadgang«, »ikkerelaterede omkostninger« og »ikkerelaterede politiske målsætninger«. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">35</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad i anden række angår den sammenhæng, hvori artikel 18, stk. 1, første afsnit, i forordning 2019/943 indgår, skal det indledningsvis bemærkes, at i henhold til denne forordnings artikel 18, stk. 1, andet afsnit, skal den metode, der anvendes til at bestemme netafgifterne, på neutral vis understøtte systemets samlede effektivitet på længere sigt i kraft af prissignaler til kunder og producenter, og denne metode skal navnlig anvendes på en måde, der ikke indebærer positiv eller negativ forskelsbehandling mellem produktion forbundet på distributionsniveauet og produktion forbundet på transmissionsniveauet. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">36</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dernæst bestemmer den nævnte artikel 18, stk. 2, i det væsentlige, at tarifmetoder skal afspejle transmissionssystemoperatørers og DSO’er faste omkostninger og tilvejebringe passende incitamenter til transmissionssystemoperatører og DSO’er på kort og lang sigt for at øge effekten, herunder energieffektiviteten, fremme markedsintegrationen og forsyningssikkerheden, understøtte effektive investeringer samt de dermed forbundne forskningsaktiviteter og lette innovationen i forbrugeres interesse inden for områder såsom digitalisering, fleksibilitetsydelser og samkøringslinjer. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">37</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endelig regulerer stk. 7 og 8 i artikel 18 i forordning 2019/943 mere specifikt distributionstariffer og distributionstarifmetoder. De fastsætter bl.a. henholdsvis, at de førstnævnte skal afspejle omkostningerne under hensyntagen til systembrugeres, herunder aktive kunders, anvendelse af distributionsnettet, og at de sidstnævnte omfatter foranstaltninger, der skal give DSO’er incitamenter med henblik på den mest omkostningseffektive drift og udvikling af deres net, og kan indføre præstationsmål for at give disse operatører incitamenter til at forøge deres nets effektivitet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">38</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Disse bestemmelser fastsætter derfor ikke, at disse tariffer og metoder kan omfatte omkostninger, der er forbundet med udførelsen af forpligtelser til offentlig tjeneste.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">39</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med henblik på at fastlægge rækkevidden af artikel 18, stk. 1, første afsnit, i forordning 2019/943 skal denne bestemmelse imidlertid placeres i den bredere retlige ramme, som den henhører under, og der skal i denne henseende tages hensyn til bestemmelserne i direktiv 2019/944, der, således som det fremgår af 90. betragtning hertil, skal sammenholdes med forordning 2019/943, hvilket bekræftes af den udtrykkelige henvisning til dette direktiv i artikel 18, stk. 7, i forordning 2019/943. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">40</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I overensstemmelse med de betragtninger, der er anført i denne doms præmis 30 og 31, skal der navnlig tages hensyn til dette direktivs artikel 9, artikel 57, stk. 4 og 5, artikel 59, stk. 1, litra a), og punkt 3 i bilag I hertil.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">41</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne forbindelse giver artikel 9 i direktiv 2019/944 hvad angår forpligtelserne til offentlig tjeneste medlemsstaterne en betydelig skønsmargen, både med hensyn til at definere den type forpligtelse til offentlig tjeneste, de ønsker at pålægge DSO’erne, og med hensyn til finansieringsordningerne for disse sidstnævnte. Nærmere bestemt fastsætter dette direktivs artikel 9, stk. 2, at medlemsstaterne under fuld iagttagelse af de relevante bestemmelser i TEUF, særlig artikel 106, har ret til ud fra almen økonomiske interesse at pålægge elektricitetsvirksomheder sådanne forpligtelser. Disse forpligtelser kan omfatte leveringernes sikkerhed, herunder forsyningssikkerhed, regelmæssighed, kvalitet og pris samt miljøbeskyttelse, herunder energieffektivitet, energi fra vedvarende energikilder og klimabeskyttelse. Endvidere giver nævnte direktivs artikel 9, stk. 3, medlemsstaterne mulighed for på en ikkeforskelsbehandlende og gennemsigtig måde at indrømme disse virksomheder økonomisk kompensation, andre former for kompensation og enerettigheder til opfyldelse af de pålagte forpligtelser til offentlig tjeneste. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">42</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal desuden bemærkes, at i overensstemmelse med punkt 3 i bilag I til direktiv 2019/944, som præciserer mindstekravene til fakturering og faktureringsoplysninger, svarer slutkundens pris til summen af tre komponenter, nemlig »energi- og leveringskomponenten«, »netkomponenten« (transmission og distribution) og komponenten »skatter, afgifter og gebyrer«. Dette punkt 3 præciserer ligeledes, at de relevante definitioner af disse komponenter fremgår af forordning 2016/1952, hvis bilag II udtrykkeligt bestemmer, at den tredje komponent vedrørende »skatter, afgifter og gebyrer« kan omfatte gebyrer til fremme af vedvarende energikilder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">43</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at de »afgifter«, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, i forordning 2019/943, kun udgør en af de tre væsentligste komponenter i slutkundens pris, nemlig den, der vedrører afgifter vedrørende »nettet« (herefter »netafgifter«). </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">44</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som generaladvokaten har anført i punkt 55 og 56 i forslaget til afgørelse, omfatter denne bestemmelse kun de omkostninger, som faktisk afholdes af DSO’en, og som er direkte forbundet med brugen af, tilslutningen til og styrkelsen af nettet, således at rækkevidden af den nævnte bestemmelse ikke kan udvides til at omfatte tarifkomponenter, der ikke har nogen forbindelse med den faktiske brug af nettet. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">45</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under disse omstændigheder kan de omkostninger, der er forbundet med de forpligtelser til offentlig tjeneste, og som faktureres af DSO’erne, ikke anses for at være omfattet af begrebet »netafgifter« som omhandlet i artikel 18, stk. 1, i forordning 2019/943. Da de i princippet er en del af den tredje komponent af slutkundens pris som omhandlet i punkt 3 i bilag I til direktiv 2019/944 vedrørende »skatter, afgifter og gebyrer«, falder de derfor uden for anvendelsesområdet for denne artikel 18.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">46</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 9 i direktiv 2019/944 er endvidere ikke til hinder for en national bestemmelse, der giver DSO’erne mulighed for at overvælte omkostningerne i forbindelse med udførelsen af de forpligtelser til offentlig tjeneste, som den pågældende medlemsstat pålægger dem, på slutkunderne, forudsat at parametrene og retningslinjerne for denne finansiering opfylder betingelserne i direktivets artikel 9, stk. 3 (jf. analogt dom af 30.4.2020, Оvergas Mrezhi og Balgarska gazova asotsiatsia, C-5/19, EU:C:2020:343, præmis 88). </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">47</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt angår de regulerende myndigheders uafhængighed samt deres opgaver og beføjelser bestemmer artikel 57, stk. 4, i direktiv 2019/944, at medlemsstaterne garanterer den regulerende myndigheds uafhængighed og sikrer, at denne myndighed under udførelsen af de reguleringsopgaver, som dette direktiv og relateret lovgivning pålægger den, er juridisk adskilt fra og funktionelt uafhængig af andre offentlige eller private enheder, og at den nævnte myndighed sikrer, at dens personale og de personer, der har ansvaret for dens ledelse, handler uafhængigt af enhver markedsinteresse og ikke søger eller modtager direkte instrukser fra nogen regering eller anden offentlig eller privat enhed under udførelsen af disse opgaver. Ifølge denne artikel 57, stk. 4, litra b), nr. ii), berører dette sidstnævnte krav dog ikke et tæt samarbejde, når det er hensigtsmæssigt, med andre nationale myndigheder eller overordnede politiske retningslinjer fra regeringen, som ikke vedrører de reguleringsopgaver og ‑beføjelser, der er omhandlet i samme direktivs artikel 59, og som i overensstemmelse med sidstnævnte artikels stk. 1, litra a), omfatter fastsættelse eller godkendelse af transmissions- eller distributionstariffer eller deres metoder (jf. i denne retning dom af 6.3.2025, Alajärven Sähkö m.fl., C-48/23, EU:C:2025:144, præmis 30). </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">48</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne artikel 57 bestemmer i øvrigt i stk. 5, første afsnit, litra a), at for at beskytte den regulerende myndigheds uafhængighed sikrer den pågældende medlemsstat navnlig, at denne myndighed kan træffe selvstændige afgørelser uafhængigt af ethvert politisk organ (jf. i denne retning dom af 6.3.2025, Alajärven Sähkö m.fl. C-48/23, EU:C:2025:144, præmis 31).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">49</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Bestemmelserne i artikel 57 i direktiv 2019/944 afspejler i det væsentlige indholdet af 80. og 87. betragtning til dette direktiv, hvorefter det er nødvendigt dels, at regulerende myndigheder kan træffe afgørelser i alle reguleringsspørgsmål og kan være fuldt uafhængige af alle andre offentlige og private interesser, hvis det indre marked for elektricitet skal kunne fungere efter hensigten, dels at det pågældende direktiv ikke fratager medlemsstaterne muligheden for at etablere og offentliggøre deres nationale energipolitik (dom af 6.3.2025, Alajärven Sähkö m.fl., C-48/23, EU:C:2025:144, præmis 32). </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">50</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som det fremgår af 87. betragtning til direktiv 2019/944, og som det er bestemt i artikel 194, stk. 2, andet afsnit, TEUF, har medlemsstaterne i denne henseende ret til at fastsætte betingelserne for udnyttelsen af deres energiressourcer. Det nævnte direktiv fratager således ikke medlemsstaterne muligheden for at etablere og offentliggøre deres nationale energipolitik samt at fastlægge en politikramme for de regulerende myndigheder, f.eks. hvad angår forsyningssikkerhed. Medlemsstaterne kan derfor frit vedtage deres egen lovgivning vedrørende det nationale elektricitetsmarked med undtagelse af de regulerende myndigheders opgaver og beføjelser, der er fastsat i det pågældende direktiv (dom af 6.3.2025, Alajärven Sähkö m.fl., C-48/23, EU:C:2025:144, præmis 39).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">51</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, således som generaladvokaten har anført i punkt 63 i forslaget til afgørelse, at det med henblik på at sikre et velfungerende indre marked for elektricitet er nødvendigt dels, at de nationale regulerende myndigheder har beføjelse til at vedtage afgørelser vedrørende alle reguleringsaspekter, der henhører under deres kompetence, og er uafhængige, dels at direktiv 2019/944 ikke fratager medlemsstaterne muligheden for at fastlægge og offentliggøre deres nationale energipolitik og for at fastlægge den ramme, inden for hvilken disse myndigheder udfører deres opgaver. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">52</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af det ovenstående, at selv om fastsættelsen af netafgifter henhører under de nationale regulerende myndigheders kompetence i henhold til artikel 59, stk. 1, litra a), i direktiv 2019/944, kan dette imidlertid ikke være tilfældet for skatter, afgifter eller gebyrer, der ikke er forbundet med netadgangen eller brugen heraf, og som derfor ikke er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 18, stk. 1, i forordning 2019/943, selv om de har indvirkning på slutkundens pris for distribution af elektricitet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">53</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dette gælder bl.a. for de omkostninger, der er forbundet med forpligtelserne til offentlig tjeneste på området for støtte til vedvarende energi, og de nærmere bestemmelser for dækningen af disse omkostninger. Valget af den måde, hvorpå en medlemsstat agter at yde støtte til udviklingen af vedvarende energi på sit område, hvad enten der er tale om direkte tilskud, afgiftsordninger eller, som i det foreliggende tilfælde, en foranstaltning, der består i at overvælte omkostningerne på de endelige forbrugere, henhører nemlig under et energipolitisk valg, der ligger uden for de nationale regulerende myndigheders kompetence. Det forholder sig ikke desto mindre således, at ingen bestemmelse i EU-retten principielt er til hinder for, at medlemsstaterne bemyndiger den kompetente nationale myndighed til at regulere de tariffer, der er forbundet med forpligtelsen til offentlig tjeneste. Det fremgår desuden ikke, at en beføjelse for den regulerende myndighed til at fastlægge, at der skal tages hensyn til disse omkostninger som den i hovedsagen omhandlede, kan bringe disse myndigheders uafhængighed og opgaver i fare.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">54</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I tredje og sidste række skal det bemærkes, at de formål, der forfølges med forordning 2019/943, således som de er fastsat i forordningens artikel 1, og navnlig den effektive gennemførelse af målene for energiunionen samt fastlæggelsen af de grundlæggende principper, der ligger til grund for velfungerende og integrerede elektricitetsmarkeder, som gør det muligt at sikre ikkeforskelsbehandlende adgang til markedet for alle ressourceleverandører og alle kunder i elektricitetssektoren, som gør forbrugerne uafhængige, som sikrer konkurrenceevnen på verdensmarkedet samt prisfleksibelt elforbrug, energilagring og energieffektivitet, ikke kan rejse tvivl om den fortolkning, der er anlagt i nærværende doms præmis 43-46 samt præmis 52 og 53. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">55</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det foreliggende tilfælde bestemmer energidekretets artikel 4.1.32, stk. 1, nr. 10, at omkostninger i forbindelse med gennemførelsen af budgettet for forpligtelser til offentlig tjeneste, som pålægges DSO’er i henhold til dette dekret, og som ikke finansieres ved hjælp af skatter, afgifter, tilskud, bidrag eller gebyrer, inddrages på en gennemsigtig og ikkeforskelsbehandlende måde i tarifferne efter VREG’s kontrol og overvæltes følgelig på netbrugerne. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">56</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret har nærmere bestemt anført, at de økonomiske forpligtelser til offentlig tjeneste, som den flamske lovgiver har pålagt de sagsøgende DSO’er, finansieres dels af de midler, der stilles til rådighed af energifonden, dels af kompensationer fra regionen Flanderns almindelige udgiftsbudget. De nettoomkostninger, der er forbundet med disse forpligtelser til offentlig tjeneste, navnlig dem, der vedrører fremme af rationel udnyttelse af energi, anvendelse af vedvarende energikilder samt køb af grønne certifikater og kraftvarmecertifikater, afspejles i nettarifferne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">57</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår imidlertid af de sagsakter, som Domstolen råder over, at omkostningerne i forbindelse med forpligtelserne til offentlig tjeneste ikke er blevet medregnet i den kategori, der svarer til den tredje komponent af tariffen, som er fastsat i punkt 3 i bilag I til direktiv 2019/944, men i den kategori, der vedrører netafgifter, som svarer til den anden komponent i tariffen, der er fastsat i denne bestemmelse, og som i princippet kun skal omfatte netomkostninger. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">58</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den omstændighed alene, at de omkostninger, der er forbundet med forpligtelserne til offentlig tjeneste, regnskabsmæssigt er blevet knyttet til netafgifter, er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkelig til at godtgøre, at en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede er uforenelig med artikel 18 i forordning 2019/943.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">59</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne henseende bemærkes, at artikel 18 i forordning 2019/943 og bestemmelserne i direktiv 2019/944 har til formål at sikre, at de omkostninger, der dækkes af netafgifter, forbliver objektivt identificerbare, at de beregnes efter gennemsigtige metoder, og at de ikke anvendes til indirekte at finansiere politikker, der ikke vedrører driften af distributionssystemet. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">60</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med forbehold for den efterprøvelse, som det tilkommer den forelæggende ret at foretage, gælder det, at hvis omkostninger, der er forbundet med forpligtelser til offentlig tjeneste, selv om de formelt er dækket af netafgifter, ikke desto mindre klart er adskilt fra metoden til beregning og fastsættelse af disse afgifter eller nettariffer, således at de svarer til en egen tarif, der i realiteten supplerer de således fastsatte afgifter, kan en sådan situation ikke i sig selv være i strid med de krav, der følger af artikel 18 i forordning 2019/943 og navnlig af det heri fastsatte krav om gennemsigtighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">61</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under disse omstændigheder påhviler det den forelæggende ret at efterprøve, om den måde, hvorpå de sagsøgende DSO’er integrerer de omkostninger, der er forbundet med de finansielle forpligtelser til offentlig tjeneste, i netafgifter eller nettariffer, uafhængigt af deres formelle kvalificering, har indvirkning på metoden til beregning af disse afgifter, som er reguleret ved artikel 18 i forordning 2019/943, således at de ikke henhører under VREG’s beføjelser og opgaver, og om de overholder dette krav om gennemsigtighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">62</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at artikel 18, stk. 1, første afsnit, andet punktum, i forordning 2019/943, sammenholdt med artikel 9, artikel 57, stk. 4 og 5, artikel 59, stk. 1, litra a), i og punkt 3 i bilag I til direktiv 2019/944, skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for en national lovgivning, der foreskriver, at der i nettarifferne skal tages hensyn til de omkostninger, der er forbundet med opfyldelsen af de forpligtelser til offentlig tjeneste, som DSO’erne er pålagt ved denne lovgivning, når disse omkostninger ikke finansieres på anden måde, forudsat at de nævnte omkostninger ikke indgår i metoden til beregning og fastsættelse af afgifter, der henhører under den nationale regulerende myndigheds kompetence, og at de klart adskilles fra disse afgifter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">63</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Inden for rammerne af det andet spørgsmål vedrørende foreneligheden af en afgiftsmetode for distribution af elektricitet, der er baseret på udviklingen i DSO’ernes historiske omkostninger, med EU-retten skal det bemærkes, at artikel 18, stk. 1, første afsnit, første punktum, i forordning 2019/943, som den forelæggende ret har henvist til, kræver, at netafgifterne skal afspejle de omkostninger, som DSO’erne har afholdt, for så vidt som disse svarer til omkostningerne for en effektiv og strukturelt sammenlignelig DSO. I henhold til den retspraksis, der er nævnt i denne doms præmis 26 og 27, skal der med henblik på at give et brugbart svar på dette spørgsmål ligeledes tages hensyn til denne artikel 18, stk. 2, 7 og 8, som præciserer de krav, som tarifferne og afgiftsmetoderne skal opfylde. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">64</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal derfor fastslås, at den forelæggende ret med det andet spørgsmål nærmere bestemt ønsker oplyst, om artikel 18, stk. 1, i forordning 2019/943, sammenholdt med denne artikels stk. 2, 7 og 8, skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for, at en regulerende myndighed i en medlemsstat vedtager en afgiftsmetode for distribution af elektricitet, der er baseret på udviklingen i de historiske omkostninger, hvorved DSO’ernes indtægter fastlægges i forhold til de omkostninger, der er afholdt i de seneste fem regnskabsår, hvis anvendelsen af denne metode ikke er ledsaget af en kontrol af størrelsen af disse omkostninger, der gør det muligt at sikre, at de svarer til en effektiv og strukturelt sammenlignelig netoperatørs omkostninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">65</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I lyset af betragtningerne i nærværende doms præmis 33-37 skal det fastslås, at artikel 18 i forordning 2019/943 ikke foreskriver nogen særlig afgiftsmetode for distribution af elektricitet, men fastlægger de krav, som en sådan metode skal opfylde.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">66</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at i mangel af mere præcise bestemmelser i forordning 2019/943 med hensyn til den afgiftsmetode, der har til formål at tilskynde DSO’erne til at forbedre effektiviteten, tilkommer det i overensstemmelse med denne forordnings artikel 18, stk. 10, og artikel 59, stk. 1, litra a), i direktiv 2019/944 medlemsstatens regulerende myndighed at fastlægge en passende afgiftsmetode for distribution af elektricitet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">67</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne sammenhæng skal denne myndighed, således som generaladvokaten har anført i punkt 74 i forslaget til afgørelse, henset til den komplekse og tekniske karakter af dens opgave, råde over et vidt skøn ved fastlæggelsen af afgiftsmetoden for distribution af elektricitet. Dette skøn er imidlertid underlagt forpligtelsen til at overholde samtlige krav i artikel 18 i forordning 2019/943 samt lovgivningen om det nationale elektricitetsmarked og de særlige betingelser, der gælder derpå. En sådan myndighed kan således ikke være forpligtet til at vedtage en særlig metode, men skal vedtage metoden til fastsættelse og beregning af tariffer på grundlag af forskellige parametre (jf. analogt dom af 23.10.2025, Gaso og Conexus Baltic Grid, C-87/24, EU:C:2025:826, præmis 86).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">68</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den omstændighed alene, at den metode, som en national regulerende myndighed har vedtaget, delvist er baseret på historiske oplysninger, der anvendes som udgangspunkt for vurderingen af en DSO’s fremtidige omkostninger, kan ikke i sig selv gøre den uforenelig med artikel 18 i forordning 2019/943. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">69</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når dette er sagt, tilkommer det den forelæggende ret at efterprøve, om den afgiftsmetode, der er fastsat i den omtvistede afgørelse, opfylder de krav, der følger af artikel 18 i forordning 2019/943 på baggrund af en samlet analyse af denne metode.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">70</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det foreliggende tilfælde fremgår det af forelæggelsesafgørelsen, at den pågældende metode er baseret på en indtægtsreguleringsmodel, for så vidt som den gør det muligt at fastlægge den indtægt, som de sagsøgende DSO’er har tilladelse til at opkræve af distributionssystembrugerne ved hjælp af nettariffer, med henblik på at dække driftsomkostningerne. Den samme metode omfatter desuden tilpasningsfaktorer, der har til formål at fremme forbedringen af den generelle effektivitet, herunder systemets energieffektivitet, og fastsætter ligeledes en mekanisme til kontrol af de omkostninger, som de sagsøgende DSO’er har afholdt, og som overvæltes på nettarifferne. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">71</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med henblik på at fastlægge den grundkomponent for indtægter, der er tilladt til dækning af endogene omkostninger, tager VREG nærmere bestemt i første række hensyn til udviklingen i de sektorspecifikke endogene omkostninger, der er registreret i den foregående afgiftsperiode, dvs. perioden 2019-2023. I anden række bestemmer den, at denne komponent i hele perioden 2025-2028 hvert år udvikler sig i forhold til inflationen med en efterfølgende korrektion baseret på den faktisk konstaterede inflation. I tredje række tager VREG, ud over ændringer i historiske omkostninger, også højde for et effektivitetsincitament, det såkaldte »frontier shift«, som afspejler den forbedring i produktiviteten, som de bedst præsterende virksomheder opnår gennem anvendelse af den bedste praksis (teknologiske fremskridt), og som ifølge VREG er nødvendig for at kompensere for faldet i konkurrencen mellem de sagsøgende DSO’er. I fjerde og sidste række tilføjes fem yderligere endogene bestanddele til den grundkomponent for indtægter, der er tilladt til dækning af endogene omkostninger, der, som anført i denne doms præmis 18, ikke er relevante for denne anmodning om præjudiciel afgørelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">72</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under disse omstændigheder og med forbehold for den efterprøvelse, som det tilkommer den forelæggende ret at foretage, fremgår det, at denne afgiftsmetode fastsætter en kontrol fra VREG’s side af rimeligheden af de omkostninger, som DSO’erne har angivet, således at de svarer til omkostningerne for en effektiv og strukturelt sammenlignelig DSO’s omkostninger. </p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">73</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det andet spørgsmål besvares med, at artikel 18, stk. 1, i forordning 2019/943, sammenholdt med denne artikels stk. 2, 7 og 8, skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for, at en regulerende myndighed i en medlemsstat fastlægger en afgiftsmetode for distribution af elektricitet, der er baseret på udviklingen i de historiske omkostninger, hvorved DSO’ernes indtægter fastlægges på grundlag af de omkostninger, der er afholdt i de seneste fem regnskabsår, for så vidt som denne metode er i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i denne artikel 18, og navnlig omfatter mekanismer, der er egnede til at sikre, at de omkostninger, der følger af den pågældende metode, i rimeligt omfang svarer til en effektiv og strukturelt sammenlignelig DSO’s omkostninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det tredje spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">74</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under hensyn til besvarelsen af det første og det andet spørgsmål er det ufornødent at besvare det tredje spørgsmål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsomkostninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">75</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C41DispositifIntroduction" id="para-164" title="page-19">
      På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Fjerde Afdeling) for ret:
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 18, stk. 1, første afsnit, andet punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet, sammenholdt med artikel 9, artikel 57, stk. 4 og 5, artikel 59, stk. 1, litra a), i og punkt 3 i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C32Dispositifmarge1" id="para-166" title="page-19">
      skal fortolkes således, at
    </p>
    <p class="C32Dispositifmarge1" id="para-167" title="page-19">
      denne bestemmelse ikke er til hinder for en national lovgivning, der foreskriver, at der i nettarifferne skal tages hensyn til de omkostninger, der er forbundet med opfyldelsen af de forpligtelser til offentlig tjeneste, som distributionssystemoperatørerne er pålagt ved denne lovgivning, når disse omkostninger ikke finansieres på anden måde, forudsat at de nævnte omkostninger ikke indgår i metoden til beregning og fastsættelse af afgifter, der henhører under den nationale regulerende myndigheds kompetence, og at de klart adskilles fra disse afgifter.
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 18, stk. 1, i forordning 2019/943, sammenholdt med denne artikels stk. 2, 7 og 8,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C32Dispositifmarge1" id="para-169" title="page-19">
      skal fortolkes således, at
    </p>
    <p class="C32Dispositifmarge1" id="para-170" title="page-19">
      denne bestemmelse ikke er til hinder for, at en regulerende myndighed i en medlemsstat fastlægger en afgiftsmetode for distribution af elektricitet, der er baseret på udviklingen i de historiske omkostninger, hvorved distributionssystemoperatørernes indtægter fastlægges på grundlag af de omkostninger, der er afholdt i de seneste fem regnskabsår, for så vidt som denne metode er i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i denne artikel 18, og navnlig omfatter mekanismer, der er egnede til at sikre, at de omkostninger, der følger af den pågældende metode, i rimeligt omfang svarer til en effektiv og strukturelt sammenlignelig distributionssystemoperatørs omkostninger.
    </p>
    <div class="signatures">
<p class="C77Signatures" id="para-171" title="page-19">
<span class="signatory">Underskrifter</span>
</p>
</div>
    <div/>
  <hr class="note"/>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-1" href="#c-1">*</a>
</span>) Processprog: nederlandsk.</p>
</body>
</html>
