Forslag til Rådets afgørelse om fastlæggelse af Fællesskabets holdning til en afgørelse fra Det Blandede Udvalg om ændring af sektorbilaget om teleterminaludstyr til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og New Zealand om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering, -certificering og -mærkning /* KOM/2000/0570 endelig udg. */
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning til en afgørelse fra Det Blandede Udvalg om ændring af sektorbilaget om teleterminaludstyr til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og New Zealand om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering, -certificering og -mærkning (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE I. Baggrund 1. Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab (EF) og New Zealand om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering, -certificering og -mærkning blev godkendt af Rådet ved afgørelse af 18. juni 1998 [1] og trådte i kraft den 1. januar 1999. [1] Rådets afgørelse af 18. juni 1998 om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og New Zealand om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering, -certificering og -mærkning (EFT L 229 af 17.8.1998, s. 61). 2. Ifølge aftalens artikel 12, stk. 8, består der en generel forpligtelse for parterne til at indarbejde nye eller yderligere overensstemmelsesvurderingsprocedurer, der berører en sektor, som er omfattet af et sektorbilag, i aftalen. Fællesskabet udstedte den 9. marts 1999 et nyt direktiv 99/5/EF om radio- og teleterminaludstyr, som træder i stedet for det eksisterende direktiv fra den 8. april 2000. Sektorbilaget om teleterminaludstyr (TTU-sektorbilaget) skal derfor ændres for at tage hensyn til lovgivningstilstanden i Fællesskabet. II. Ændringer til sektorbilaget om teleterminaludstyr (TTU) 3. Direktiv 99/5/EF om radio- og teleterminaludstyr [2] blev vedtaget den 9. marts 1999 og ophæver direktiv 98/13/EF [3] den 8. april 2000. I det nuværende sektorbilag om teleterminaludstyr henvises der til direktiv 98/13/EF, og det skal ændres, således at der bliver taget hensyn til den nye situation på lovgivningsområdet i Fællesskabet. Ændringerne vedrører nærmere bestemt: [2] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 99/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (EFT L 91 af 7.4.1999, s. 10). [3] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/13/EF af 12. februar 1998 om teleterminaludstyr, satellitjordstationsudstyr og gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (EFT L 74 af 12.3.1998, s. 1). - Ændring i anvendelsesområdet mellem direktiv 98/13/EF og 99/5/EF. - Ændring i procedurerne for overensstemmelsesvurdering mellem direktiverne. - Ændring i forhold til direktiv 73/23/EØF om lavspændingsudstyr og direktiv 89/336/EØF om elektromagnetisk kompatibilitet. 4. Med hensyn til anvendelsesområde er radiosendere ikke dækket af det eksisterende TTU-sektorbilag; indsættelse af det nye direktiv 99/5/EF i bilaget betyder, at radioudstyr vil blive dækket. Konsultationerne med New Zealand har udmundet i enighed mellem parterne om, at der skal rammes en balance i dækningen ved medtagelse af radioudstyr for New Zealands vedkommende og de nødvendige ændringer af TTU-sektorbilaget. III. Beslutningsprocedurer 5. Ifølge aftalens artikel 15, stk. 4, kan sådanne ændringer af sektorbilagene foretages ved skriftlig procedure mellem parterne gennem Det Blandede Udvalg. Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved aftalens artikel 12, skal derfor træffe en afgørelse herom. 6. Fællesskabets holdning til en sådan afgørelse truffet af Det Blandede Udvalg fastlægges ifølge artikel 3, stk. 3, i Rådets afgørelse 98/509/EF med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning til en afgørelse fra Det Blandede Udvalg om ændring af sektorbilaget om teleterminaludstyr til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og New Zealand om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering, -certificering og -mærkning RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets afgørelse af 18. juni 1998 om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og New Zealand om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering, -certificering og -mærkning [4], særlig artikel 3, stk. 3, [4] EFT L 229 af 17.8.1998, s. 61. under henvisning til forslag fra Kommissionen [5], og [5] EFT L , s. ud fra følgende betragtninger: Sektorbilaget om teleterminaludstyr skal ændres med henblik på at inddrage ny EF-lovgivning i form af direktiv 99/5/EF om radio- og teleterminaludstyr i dets anvendelsesområde - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Den holdning, som Det Europæiske Fællesskab skal indtage til en afgørelse fra Det Blandede Udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 12 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og New Zealand om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering, -certificering og -mærkning, om ændring af sektorbilaget om teleterminaludstyr, baseres på de ændringer, der er angivet i bilaget til denne afgørelse. Mindre ændringer til de ændringer, der er angivet i bilaget, kan accepteres uden yderligere afgørelse fra Rådet. Artikel 2 Rådet bemyndiger Kommissionen til på Fællesskabets vegne at undertegne afgørelsen fra Det Blandede Udvalg, som vedtager de ændringer, der er anført i artikel 1. Artikel 3 Afgørelsen fra Det Blandede Udvalg offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende, når den er vedtaget. Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne Formand BILAG I. Ændringer til sektorbilaget om teleterminaludstyr 1. Under anvendelsesområde og dækning affattes den fulde tekst i kolonnen "Varer, der eksporteres til Det Europæiske Fællesskab" således: "Fast teleterminaludstyr, der direkte eller indirekte tilsluttes det offentlige telenet, og som falder ind under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 99/5/EF af 9. marts 1999, og radioudstyr (der falder ind under direktivet), for hvilket der den 8.4.2000 blev vedtaget harmoniserede standarder, og som er medtaget i afsnit V." 2. I afsnit I affattes den fulde tekst i kolonnen "Det Europæiske Fællesskabs love, forskrifter og administrative krav, hvis overholdelse skal vurderes af newzealandske udpegede overensstemmelsesvurderingsorganer" således: "Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 99/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse." 3. Afsnit V, artikel 6, stk. 1, affattes således: "Hvis en fabrikant vælger ikke at følge procedurerne i direktiv 99/5/EF til vurdering af overensstemmelse med kravene vedørende el-sikkerhed og elektromagnetisk kompatibilitet, finder de relevante bestemmelser i sektorbilagene om henholdsvis lavspændingsudstyr og elektromagnetisk kompatibilitet anvendelse." 4. I afsnit V indsættes følgende tekniske standarder for Det Europæiske Fællesskab: Det Europæiske Fællesskabs tekniske standarder EN 301 419-1 (december 1999) EN 301 419-2 (april 1999) EN 301 419-3 (november 1999) EN 301 419-7 (november 1999) TBR 06 (januar 1997) TBR 19 Ed. 3 (oktober 1996) TBR 23 (marts 1998) TBR 26 (maj 1998) TBR 27 (december 1997) TBR 28 (december 1997) TBR 30 (december 1997) TBR 31 Ed. 2 (marts 1998) TBR 35 (september 1998) TBR 41 (februar 1998) TBR 42 (februar 1998) TBR 43 (maj 1998) TBR 44 (maj 1998)