Forslag til Rådets beslutning om ændring af rådets beslutning af 20. januar 2009 om mellemfristet finansiel bistand fra Fællesskabet til Letland /* KOM/2009/0365 endelig udg. */
[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 8.7.2009 KOM(2009) 365 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om ændring af Rådets beslutning af 20. januar 2009 om mellemfristet finansiel bistand fra Fællesskabet til Letland Forslag til RÅDETS BESLUTNING om ændring af Rådets beslutning af 20. januar 2009 om mellemfristet finansiel bistand fra Fællesskabet til Letland RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 af 18. februar 2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne, særlig artikel 5, stk. 2, sammenholdt med artikel 8, under henvisning til Kommissionens forslag efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, og ud fra følgende betragtninger: (1) Ved beslutning 2009/289/EF besluttede Rådet at yde gensidig bistand til Letland. Ved beslutning 2009/290/EF besluttede Rådet at yde mellemfristet finansiel bistand til Letland. (2) Omfanget og intensiteten af den finanskrise, der har ramt Letland, nødvendiggør en tilpasning af de økonomisk-politiske betingelser, der er knyttet til frigivelsen af de forskellige rater af Fællesskabets finansielle bistand, for at tage hensyn til de finanspolitiske følger af det betydelige fald i BNP. (3) Rådets beslutning 2009/290/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 I beslutning 2009/290/EF foretages følgende ændringer: 1. Artikel 3, stk. 5, litra a), affattes således: "gennemførelse af et klart fastlagt mellemfristet finanspolitisk program med det formål at reducere det offentlige underskud til under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP inden for en frist og med en konsolideringskurs, der er i overensstemmelse med de henstillinger, som Rådet har rettet til Letland som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud". 2. Artikel 3, stk. 5, litra b), affattes således: "gennemførelse af budgettet for 2009 og vedtagelse af et budget for 2010 med bæredygtige foranstaltninger, der er forenelige med denne konsolideringskurs". Artikel 2 Denne beslutning er rettet til Republikken Letland. Artikel 3 Denne beslutning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende . Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne Formand