309/8661986C03090001.00021240112401FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA HR. DARMON — SAG 309/86KOMMISSIONEN / ITALIEN<TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">Marco Darmon</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="19871215">15. december 1987</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Oversat fra fransk.</P></NOTE></P></TI>

Høje Domstol.

1.Det eneste punkt, Kommissionen og den italienske regering er uenige om i denne sag, er traktatbruddets omfang. Ifølge Kommissionen består det i, at Den Italienske Republik ikke har gennemført Rådets direktiver 82/242

Beslutning 82/242 af 31. marts 1982 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kontrolmetoderne for nonioniske overfladeaktive stoffers biologiske nedbrydelighed (EFT L 109 af 22.4.1982, s. 1).

og 82/243

Beslutning 82/243 af 31. marts 1982 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om kontrolmetoderne for de anionaktive overfladeakuve stoffers biologiske nedbrydningsevne (EFT L 109 af 22.4.1982, s. 18).

. Den italienske regering har anført, at national lovgivning indeholder bestemmelser, der gør det muligt at føre visse af formålene med disse direktiver ud i livet, således at traktatbruddet, som den ikke bestrider, kun består i, at direktiverne ikke er gennemført fuldt ud.2.I Domstolens praksis lægges der vægt på medlemsstaternes forpligtelse til at sikre, at fællesskabsdirektiver efterleves fuldt ud

Jfr. bl. a. sagerne 29/84 (Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland), dom af 23. maj 1985, Sml. s. 1661, Eræmis 23 på s. 1673; sag 363/85, (Kommissionen mod >en Italienske Republik), dom af 9. april 1987, (Sml. s. 1733, præmis 7); sag 247/85, (Kommissionen mod Kongeriget Belgien), dom af 8. juli 1987, Sml. s. 3029, præmis 9; sag 262/85, (Kommissionen mod Den Italienske Republik), dom af 8. juli 1987, Sml. s. 3079, præmis 9.

. Som sagsøgte har erkendt, er dette ikke sket i Italien. Domstolen har desuden altid lagt til grund, at vanskeligheder, der skyldes interne forhold i forbindelse med udarbejdelsen af de fornødne regler, ikke kan begrunde et traktatbrud.3.Som følge heraf skal jeg foreslå, at det statueres, at:

Den italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henholdail Traktaten, idet den ikke inden for den fastsatte frist har truffet de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at Rådets direktiver 82/242 af 31. marts 1982 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kontrolmetoderne for nonioniske overfladeaktive stoffers biologiske nedbrydelighed og 82/243 af samme dato om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om kontrolmetoderne for de anionaktive overfladeaktive stoffers biologiske nedbrydningsevne efterleves fuldt ud,

samt at Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.