<!DOCTYPE html PUBLIC "yes" "xhtml1-strict.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<!--GENDOC2XHTML # converter_version: 1.2.15-->
  <head>
    <title>2025-03-202503T126202203070-00-TRA-DOC-DA-ARRET-T-0307-22-202501861-07_00</title>
    <meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="Content-Type"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedDate"/>
    <meta content="da-DK" name="Gendoc_Lang"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GenerationDate"/>
    <meta content="" name="IsFlattened"/>
    <meta content="1" name="NumProc"/>
    <meta content="1" name="EP_Mention"/>
    <meta content="Final" name="Gendoc_EditionType"/>
    <meta content="0001" name="Gendoc_CaseNumberSuite"/>
    <meta content="31/03/2025 12:28:09" name="Gendoc_LastVerificationDate"/>
    <meta content="" name="Gendoc_ProcedureNumber"/>
    <meta content="Publication intégrale au Rec ou RecFP, mention Rec" name="Mention"/>
    <meta content="da" name="Gendoc_LangCode"/>
    <meta content="ARR" name="TypeDoc"/>
    <meta content="True" name="Document_de_travail"/>
    <meta content="TKxPEay36IvPnS3/UZitCA8XkNr4X8Sn+PLhzGIZX/z/GO0k9k0qdMnmgM0o985O+eYI42FviTWZvqx2ht1Uj931NrQgWc1kLe1jVR4Sc9U5m+EHWSGhZLwj1q4yW/TPOMGXNj2qGt6t0uPYWcEAYPQYEkF5/GzYSACtOfIvi44=" name="GenDocUID"/>
    <meta content="P" name="TypeProc"/>
    <meta content="" name="CreateCustomParts"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GendocTemplateSubType"/>
    <meta content="OK" name="ReadyToPublish"/>
    <meta content="svc_wsgendoc" name="Gendoc_User"/>
    <meta content="" name="EP_Mode"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGenerated"/>
    <meta content="" name="Gendoc_Vademecum"/>
    <meta content="0307" name="NumeroOrdre"/>
    <meta content="2022" name="Annee"/>
    <meta content="P" name="Gendoc_ProcedureType"/>
    <meta content="" name="EP_Version"/>
    <meta content="DA" name="Langue"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedUser"/>
    <meta content="FAST_document_go_ok" name="Gendoc_LastVerificationStatus"/>
    <meta content="ARR_T" name="Gendoc_GendocTemplateType"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlockFlatP"/>
    <meta content="GenDoc 14-03-25 12:20:01" name="Created"/>
    <meta content="" name="Canevas3_Vademecum"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlock"/>
    <meta content="" name="Gendoc_CaseYear"/>
    <meta content="false" name="Generation_In_Progress"/>
    <meta content="Normal" name="Version"/>
    <meta content="T" name="Juridiction"/>
    <meta content="95de48f3c88f4b6fa3fdb24cf6c51481" name="DocumentIdentifier"/>
    <meta content="0307" name="Gendoc_CaseNumber"/>
    <meta content="ImportedWithoutSource" name="SdlIdentifier"/>
    <meta content="RD" name="NatureAff"/>
    <meta content="RD" name="Gendoc_CaseNature"/>
    <meta content="0001" name="NumSuite"/>
    <meta content="T" name="Gendoc_Juridiction"/>
  </head>
  <body>
    <div style="header">
      <div id="rId24" style="first"/>
      <div id="rId20" style="even">Dom af 26.3.2025 – sag T-307/22</div>
      <div id="rId21" style="default">A2B Connect m.fl. mod Rådet</div>
    </div>
    <p class="C19Centre" id="para-1" title="page-1">
      RETTENS DOM (Første Udvidede Afdeling)
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-2" title="page-1">
      26. marts 2025  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-1" href="#t-1">*</a>
</span>)
    </p>
    <p class="C71Indicateur" id="para-3" title="page-1">
      »Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger truffet på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine – midlertidigt forbud mod udsendelse og suspension af tilladelser til udsendelse af visse medieforetagenders indhold – midlertidigt forbud mod at reklamere for produkter eller tjenester i indhold, der produceres eller udsendes af visse medieforetagender – Rådets kompetence – ytrings- og informationsfrihed – proportionalitet – begrundelsespligt«
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-4" title="page-1">
      I sag T-307/22,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-5" title="page-1">
      A2B Connect BV, Purmerend (Nederlandene), 
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-6" title="page-1">
      BIT BV, Ede (Nederlandene), 
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-7" title="page-1">
      Freedom Internet BV, Amsterdam (Nederlandene), 
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-8" title="page-1">
      ved advokaterne L. Oranje, J. Spauwen og J. van den Brink,
    </p>
    <p class="C72Alineadroite" id="para-9" title="page-1">
      sagsøgere,
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-10" title="page-1">
      mod
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-11" title="page-1">
      Rådet for Den Europæiske Union ved S. Lejeune, som befuldmægtiget,
    </p>
    <p class="C72Alineadroite" id="para-12" title="page-1">
      sagsøgt,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-13" title="page-1">
      støttet af:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-14" title="page-1">
      Republikken Estland ved M. Kriisa, som befuldmægtiget,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-15" title="page-1">
      af
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-16" title="page-1">
      Republikken Letland ved J. Davidoviča, K. Pommere og I. Romanovska, som befuldmægtigede,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-17" title="page-1">
      af
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-18" title="page-1">
      Republikken Litauen ved K. Dieninis og V. Kazlauskaitė-Švenčionienė, som befuldmægtigede,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-19" title="page-1">
      af
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-20" title="page-1">
      Europa-Kommissionen ved J.-F. Brakeland, C. Giolito, L. Malferrari og M. Carpus Carcea, som befuldmægtigede,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-21" title="page-1">
      og af
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-22" title="page-1">
      Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik ved F. Hoffmeister, L. Havas og M. De Almeida Veiga, som befuldmægtigede,
    </p>
    <p class="C72Alineadroite" id="para-23" title="page-1">
      intervenienter,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-24" title="page-1">
      har
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-25" title="page-1">
      RETTEN (Første Udvidede Afdeling),
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-26" title="page-1">
      sammensat af præsidenten, M. van der Woude, og dommerne R. Mastroianni (refererende dommer), M. Brkan, I. Gâlea og T. Tóth,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-27" title="page-1">
      justitssekretær: fuldmægtig A. Marghelis,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-28" title="page-1">
      på grundlag af den skriftlige forhandling og navnlig:
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">stævningen, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 24. maj 2022,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">anmodningen om tilpasning af stævningen, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 29. august 2022,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">interventionsindlæggene fra Republikken Estland, Republikken Letland, Republikken Litauen, Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 6. januar 2023,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-32" title="page-1">
      efter retsmødet den 10. juli 2024, 
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-33" title="page-1">
      afsagt følgende
    </p>
    <p class="C75Debutdesmotifs" id="para-34" title="page-1">
      Dom
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med deres søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgerne, A2B Connect BV, BIT BV og Freedom Internet BV, nedlagt påstand om for det første annullation af Rådets afgørelse (FUSP) 2022/351 af 1. marts 2022 om ændring af afgørelse 2014/512/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT 2022, L 65, s. 5, herefter »den første anfægtede afgørelse«), og af Rådets forordning (EU) 2022/350 af 1. marts 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT 2022, L 65, s. 1, herefter »den første anfægtede forordning«) (herefter samlet »retsakterne af 1. marts 2022«), og for det andet delvis annullation af Rådets afgørelse (FUSP) 2022/884 af 3. juni 2022 om ændring af afgørelse 2014/512/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT 2022, L 153, s. 128, herefter »den anden anfægtede afgørelse«), og af Rådets forordning (EU) 2022/879 af 3. juni 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT 2022, L 153, s. 53, herefter »den anden anfægtede forordning«) (herefter samlet »retsakterne af 3. juni 2022«), for så vidt som disse retsakter (herefter samlet »de anfægtede retsakter«) vedrører sagsøgerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tvistens baggrund og de faktiske omstændigheder efter søgsmålets anlæggelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den foreliggende sag indgår i en sammenhæng med de restriktive foranstaltninger, som Den Europæiske Union har vedtaget over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgerne er operatører i informationssamfundet, som er hjemmehørende i Nederlandene, og er udbydere af internetadgangstjenester til privatpersoner for så vidt angår Freedom Internet og til virksomheder for så vidt angår A2B Connect og BIT.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I marts 2014 annekterede Den Russiske Føderation ulovligt Krim samt byen Sevastopol (Ukraine) og har siden da udført løbende destabiliserende handlinger i det østlige Ukraine. Som svar på disse handlinger indførte Unionen restriktive foranstaltninger på baggrund af Den Russiske Føderations handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed samt restriktive foranstaltninger som reaktion på Den Russiske Føderations ulovlige annektering af Krim og byen Sevastopol.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 17. marts 2014 vedtog Rådet for den Europæiske Union således afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2014, L 78, s. 16), og forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2014, L 78, s. 6).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efterfølgende blev Rådets afgørelse 2014/512/FUSP af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT 2014, L 229, s. 13), vedtaget for at indføre målrettede restriktive foranstaltninger på områderne for adgang til kapitalmarkeder, forsvar, produkter med dobbelt anvendelse og følsomme teknologier, bl.a. i energisektoren. Da Rådet vurderede, at sidstnævnte foranstaltninger var omfattet af anvendelsesområdet for EUF-traktaten, og at det for gennemførelsen heraf var nødvendigt med et lovgivningsmæssigt tiltag på EU-plan, vedtog Rådet forordning (EU) nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT 2014, L 229, s. 1), som indeholder mere detaljerede bestemmelser, med henblik på at gennemføre kravene i afgørelse 2014/512 i både EU og medlemsstaterne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">7</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 24. februar 2022 annoncerede præsidenten for Den Russiske Føderation en militær operation i Ukraine, og samme dag angreb russiske styrker Ukraine flere steder i landet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">8</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Samme dag offentliggjorde Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (herefter »den højtstående repræsentant«) en erklæring på Unionens vegne, hvorved denne fordømte Den Russiske Føderations væbnede styrkers invasion af Ukraine og anførte, at Unionens svar ville omfatte både sektorspecifikke og individuelle restriktive foranstaltninger. I sine konklusioner, der blev vedtaget på et ekstraordinært møde samme dag, fordømte Det Europæiske Råd på det kraftigste denne »uprovokerede og uberettigede [...] aggression« og anførte, at med sine ulovlige militære aktioner – som Den Russiske Føderation ville blive holdt ansvarlig for – overtrådte Den Russiske Føderation groft folkeretten og principperne i De Forenede Nationers pagt, undertegnet i San Francisco den 26. juni 1945 (herefter »FN-pagten«) og underminerede europæisk og global sikkerhed og stabilitet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">9</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund vedtog Rådet den 1. marts 2022 på grundlag af artikel 29 TEU den første anfægtede afgørelse og på grundlag af artikel 215 TEUF den første anfægtede forordning med henblik på at forbyde løbende og samordnede propagandaaktioner til støtte for Den Russiske Føderations militære aggression mod Ukraine rettet mod civilsamfundet i EU og nabolandene gennem visse medieforetagender under Den Russiske Føderations ledelses permanente direkte eller indirekte kontrol, idet sådanne aktioner udgør en trussel mod Unionens offentlige orden og sikkerhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">10</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den første anfægtede afgørelses artikel 1, nr. 1), indsatte en ny artikel 4g med følgende ordlyd i afgørelse 2014/512:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-46" title="page-4">
      »1. Det er forbudt for operatører at udsende eller muliggøre, lette eller på anden måde bidrage til udsendelse af indhold fra de juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag IX, herunder gennem transmission eller distribution ved hjælp af ethvert middel såsom kabel, satellit, IP-TV, internettjenesteudbydere, internetbaserede videodelingsplatforme eller ‑applikationer, hvad enten det er nyt eller forudinstalleret.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-47" title="page-4">
      2. Enhver ordning med radio- og TV-licens eller ‑tilladelse, ‑transmission og ‑distribution med de juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag IX, suspenderes.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">11</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den første anfægtede forordnings artikel 1, stk. 1, indsatte en ny artikel 2f med følgende ordlyd i forordning nr. 833/2014:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-49" title="page-4">
      »1. Det er forbudt for operatører at udsende eller muliggøre, lette eller på anden måde bidrage til udsendelse af indhold fra de juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag XV, herunder gennem transmission eller distribution ved hjælp af ethvert middel såsom kabel, satellit, IP-TV, internettjenesteudbydere, internetbaserede videodelingsplatforme eller ‑applikationer, hvad enten det er nyt eller forudinstalleret.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-50" title="page-4">
      2. Enhver ordning med radio- og [TV]-licens eller ‑tilladelse, ‑transmission og ‑distribution med de juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag XV, suspenderes.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">12</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved retsakterne af 1. marts 2022 blev en liste over juridiske personer, enheder eller organer, der er omfattet af forbuddet mod udsendelse tilføjet som henholdsvis bilag IX til afgørelse 2014/512 og bilag XV til forordning nr. 833/2014 (herefter »den omhandlede liste«). Sagsøgernes navne er ikke opført dér.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">13</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til den alvorlige situation i Ukraine vedtog Rådet retsakterne af 3. juni 2022, nemlig på grundlag af artikel 29 TEU den anden anfægtede afgørelse og på grundlag af artikel 215 TEUF den anden anfægtede forordning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">14</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den anden anfægtede afgørelses artikel 1, stk. 10, tilføjede et nyt stk. 3 med følgende ordlyd til artikel 4g i afgørelse 2014/512:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-54" title="page-4">
      »3. Det er forbudt at reklamere for produkter eller tjenester i ethvert indhold, der produceres eller udsendes af de juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag IX, herunder gennem transmission eller distribution ved hjælp af ethvert middel, som omhandlet i stk. 1.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">15</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den anden anfægtede forordnings artikel 1, nr. 1), tilføjede et nyt stk. 3 med i det væsentlige samme ordlyd til artikel 2f i forordning nr. 833/2014.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">16</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den anden anfægtede afgørelses artikel 1, nr. 14), og nr. 4) i bilaget til denne afgørelse, samt den anden anfægtede forordnings artikel 1, nr. 21), og bilag VI til den anden anfægtede forordning ændrede den omhandlede liste, idet disse bestemmelser tilføjede navnene på tre yderligere enheder, som ikke omfattede sagsøgernes navne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes påstande</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">17</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efter tilpasningen af stævningen på grundlag af artikel 86 i Rettens procesreglement har sagsøgerne nedlagt følgende påstande:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De anfægtede retsakter annulleres.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">18</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rådet har i sit seneste skriftlige indlæg i det væsentlige nedlagt følgende påstande:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagen og anmodningen om tilpasning afvises, eller subsidiært frifindelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgerne tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">19</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Republikken Estland, Republikken Letland, Republikken Litauen, Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant har i det væsentlige nedlagt påstand om frifindelse af Rådet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retlige bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">20</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med søgsmålet og tilpasningen af stævningen har sagsøgerne nedlagt påstand om annullation af dels retsakterne af 1. marts 2022, for så vidt som artikel 4g, der blev indsat i afgørelse 2014/512 ved den første anfægtede afgørelse, og artikel 2f, der blev indsat i forordning nr. 833/2014 ved den første anfægtede forordning, i næsten identiske vendinger foreskriver et forbud mod udsendelse af indhold fra medieforetagender, hvis navne er opført på den omhandlede liste, og dels retsakterne af 3. juni 2022, for så vidt som artikel 4 g, stk. 3, der blev indsat i afgørelse 2014/512 ved den anden anfægtede afgørelse, og artikel 2f, stk. 3, der blev indsat i forordning nr. 833/2014 ved den anden anfægtede forordning, i næsten identiske vendinger foreskriver et forbud mod at reklamere for produkter eller tjenester i ethvert indhold, der produceres eller udbredes af de medieforetagender, hvis navne er opført på den omhandlede liste.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">21</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Uden formelt at fremsætte en indsigelse i henhold til procesreglementets artikel 130, stk. 1, har Rådet i sine skriftlige indlæg gjort gældende, at søgsmålet ikke kan antages til realitetsbehandling med den begrundelse, at påstanden om annullation af retsakterne af 1. marts 2022 ikke opfylder de i artikel 263, stk. 4, TEUF fastsatte kriterier. Rådet har ligeledes gjort gældende, at anmodningen om tilpasning ikke kan antages til realitetsbehandling, dels fordi den ikke opfylder kriterierne i procesreglementets artikel 86, dels fordi sagsøgerne hverken har søgsmålsinteresse eller søgsmålskompetence i forhold til retsakterne af 3. juni 2022.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rettens kompetence til at påkende påstanden om annullation af de anfægtede afgørelser</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">22</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal ex officio undersøges, om påstanden om annullation af den første og den anden anfægtede afgørelse (herefter »de anfægtede afgørelser«) er nedlagt ved en retsinstans, der har kompetence til at påkende den. For så vidt som spørgsmålet om Rettens kompetence til at påkende en tvist vedrører en ufravigelig procesforudsætning, kan den nemlig til enhver tid under sagen, også af egen drift, træffe afgørelse om et sådant spørgsmål (jf. dom af 7.2.2024, Usmanov mod Rådet, T-237/22, ikke trykt i Sml., under appel, EU:T:2024:56, præmis 22 og den deri nævnte retspraksis, og af 15.5.2024, Russian Direct Investment Fund mod Rådet, T-235/22, ikke trykt i Sml., EU:T:2024:311, præmis 19 og den deri nævnte retspraksis). Parterne har afgivet mundtlige indlæg herom i retsmødet som svar på et skriftligt spørgsmål, der var blevet stillet dem forud for retsmødet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">23</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bemærkes i denne henseende, at de anfægtede afgørelser blev vedtaget på grundlag af artikel 29 TEU, som er en bestemmelse vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">24</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv om Den Europæiske Unions Domstol i henhold til artikel 24, stk. 1, andet afsnit, sidste punktum, TEU og artikel 275, stk. 1, TEUF principielt ikke har kompetence med hensyn til bestemmelserne vedrørende FUSP og retsakter vedtaget på grundlag af disse bestemmelser, skal det imidlertid bemærkes, at traktaterne fastsætter to udtrykkelige undtagelser til dette princip. Dels fastsætter såvel artikel 24, stk. 1, andet afsnit, sidste punktum, TEU som artikel 275, stk. 2, TEUF således, at Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at kontrollere overholdelsen af artikel 40 TEU. Dels tillægger artikel 24, stk. 1, andet afsnit, sidste punktum, TEU Den Europæiske Unions Domstol kompetence til at prøve lovligheden af visse afgørelser omhandlet i artikel 275, stk. 2, TEUF. Sidstnævnte bestemmelse fastlægger en kompetence for Unionens retsinstanser til at træffe afgørelse i sager anlagt på de betingelser, der fremgår af artikel 263, stk. 4, TEUF, vedrørende prøvelsen af lovligheden af Rådets afgørelser vedtaget på grundlag af bestemmelserne om FUSP, som fastsætter restriktive foranstaltninger over for fysiske eller juridiske personer (jf. dom af 28.3.2017, Rosneft, C-72/15, EU:C:2017:236, præmis 60 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">25</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår de retsakter, der er vedtaget på grundlag af bestemmelserne vedrørende FUSP, er disse retsakters individuelle karakter, der i overensstemmelse med artikel 275, stk. 2, TEUF giver adgang til Unionens retsinstanser (jf. dom af 28.3.2017, Rosneft, C-72/15, EU:C:2017:236, præmis 103 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">26</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende bemærkes, at restriktive foranstaltninger både ligner almengyldige retsakter, for så vidt som de pålægger en generel og abstrakt kreds af adressater at gennemføre forbud vedrørende aktiviteter fra visse enheder, der er opført i retsakternes bilag, og individuelle afgørelser i forhold til disse enheder (jf. i denne retning og analogt dom af 28.3.2017, Rosneft, C-72/15, EU:C:2017:236, præmis 102 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">27</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det foreliggende tilfælde fastsætter artikel 4g, stk. 1, i afgørelse 2014/512 som indsat ved den første anfægtede afgørelses artikel 1, stk. 1, for det første et forbud for »operatører [mod] at udsende eller muliggøre, lette eller på anden måde bidrage til udsendelse af indhold fra [de medieforetagender, hvis navne er opført på den omhandlede liste]«. For det andet fastsætter artikel 4g, stk. 3, i afgørelse 2014/512 som indsat ved den anden anfægtede afgørelses artikel 1, stk. 10, et forbud mod at »reklamere for produkter eller tjenester i ethvert indhold, der produceres eller udsendes af [de medieforetagender, hvis navne er opført på den omhandlede liste], herunder gennem transmission eller distribution ved hjælp af ethvert middel, som omhandlet i stk. 1«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">28</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det må således fastslås, at de anfægtede afgørelser udtrykkeligt henviser til de medieforetagender, der er opregnet på den omhandlede liste, hvis indhold er genstand for de forbud, der er pålagt ved de ovennævnte bestemmelser. Sådanne foranstaltninger er således rettet mod identificerede medieforetagender og udgør over for disse restriktive foranstaltninger over for juridiske personer som omhandlet i artikel 275, stk. 2, TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">29</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår nemlig af retspraksis, at en afgørelse om restriktive foranstaltninger kan anses for at være individuel, hvis den berørte person er identificeret i selve afgørelsen eller på en liste vedlagt som bilag hertil, med andre ord, hvis den nævnte person er nævnt ved navn i den nævnte afgørelse (jf. i denne retning dom af 15.5.2024, Russian Direct Investment Fund mod Rådet, T-235/22, ikke trykt i Sml., EU:T:2024:311, præmis 25 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">30</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt som sagsøgernes navne hverken fremgår af selve afgørelse 2014/512, som ændret, eller af bilag IX hertil, som ændret, udgør de anfægtede afgørelser imidlertid ikke restriktive foranstaltninger rettet mod sagsøgerne (jf. i denne retning og analogt dom af 28.3.2017, Rosneft, C-72/15, EU:C:2017:236, præmis 104 og af 15.5.2024, Russian Direct Investment Fund mod Rådet, T-235/22, ikke trykt i Sml., EU:T:2024:311, præmis 26). De omhandlede restriktive foranstaltninger, som er fastsat både ved de anfægtede afgørelser og ved den første og den anden anfægtede forordning (herefter »de anfægtede forordninger«), skal nemlig forstås således, at de er almengyldige i forhold til sagsøgerne (jf. præmis 27 ovenfor), for så vidt som disse er blandt de enheder, der tilhører den generelle og abstrakte kategori af »operatører«, som har forbud mod at udsende indhold fra de »juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag IX« til afgørelse 2014/512, som ændret, og en individuel rækkevidde i forhold til sidstnævnte.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">31</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgerne kan derfor ikke påberåbe sig de omhandlede restriktive foranstaltningers individuelle karakter i forhold til de medieforetagender, der er identificeret i selve afgørelse 2014/512, som ændret, i kraft af den udtrykkelige henvisning til den omhandlede liste, hvorpå disse sidstnævntes navne er anført, med henblik på at begrunde Rettens kompetence til at påkende deres annullationssøgsmål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">32</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at Retten ikke har kompetence til at påkende lovligheden af de anfægtede afgørelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">33</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Derimod er Rettens kompetence på ingen måde begrænset for så vidt angår forordninger, der, idet de er vedtaget på grundlag af artikel 215 TEUF, gennemfører de anfægtede afgørelser, der er vedtaget i forbindelse med FUSP. Sådanne forordninger udgør nemlig EU-retsakter, som er vedtaget på grundlag af EUF-traktaten, med hensyn til hvilke Unionens retsinstanser i overensstemmelse med de kompetencer, som er blevet dem tildelt i medfør af traktaterne, skal sikre en i princippet fuldstændig legalitetsprøvelse (dom af 28.3.2017, Rosneft, C-72/15, EU:C:2017:236, præmis 106).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">34</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til det ovenstående er det kun fornødent at træffe afgørelse om lovligheden af de anfægtede forordninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om påstanden om annullation af de anfægtede forordninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om formaliteten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">35</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rådet har, støttet af Kommissionen, bl.a. gjort gældende, at sagsøgerne som internettjenesteudbydere ikke er umiddelbart berørt af den første anfægtede forordning, eftersom de kun har en indirekte forpligtelse til at blokere adgangen til webstederne for de medieforetagender, der er omfattet af de omhandlede restriktive foranstaltninger. Rådet har endvidere gjort gældende, at tilpasningen af stævningen skal afvises, dels fordi den ikke opfylder kriterierne i procesreglementets artikel 86, dels fordi sagsøgerne hverken har søgsmålsinteresse eller søgsmålskompetence i et annullationssøgsmål til prøvelse af den anden anfægtede forordning. Søgsmålet og tilpasningen af stævningen kan derfor ikke antages til realitetsbehandling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">36</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgerne har bestridt disse argumenter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">37</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bemærkes i denne henseende, at Unionens retsinstanser har beføjelse til at vurdere, om det, henset til hver enkelt sags omstændigheder, af retsplejehensyn er begrundet at forkaste et søgsmål i realiteten uden først at tage stilling til formaliteten (jf. i denne retning dom af 26.2.2002, Rådet mod Boehringer, C-23/00 P, EU:C:2002:118, præmis 51 og 52).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">38</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Da søgsmålet i det foreliggende tilfælde under alle omstændigheder og af de nedenfor anførte grunde er ugrundet, skal det af procesøkonomiske hensyn antages til realitetsbehandling, uden at der først tages stilling til formaliteten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om realiteten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">39</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat tre anbringender, der i det væsentlige vedrører for det første Rådets manglende kompetence til at vedtage de anfægtede forordninger, for det andet en tilsidesættelse af retten til ytrings- og informationsfrihed, der er fastsat i artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), og for det tredje en tilsidesættelse af retten til god forvaltning, der er sikret ved chartrets artikel 41.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">40</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er hensigtsmæssigt først at behandle det første, derefter det tredje og til sidst det andet anbringende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første anbringende om Rådets manglende kompetence til at vedtage de anfægtede forordninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">41</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgerne har gjort gældende, at Rådet, da det vedtog de anfægtede forordninger, handlede uden for rammerne af sine beføjelser på FUSP-området. Disse forordninger forfølger nærmere bestemt ikke et af målene med FUSP, således som disse er angivet i dokumentet med overskriften »Retningslinjer for gennemførelse og evaluering af restriktive foranstaltninger (sanktioner) som led i EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik«, der blev vedtaget af Rådet den 4. maj 2018 (herefter »retningslinjerne for restriktive foranstaltninger«). Ifølge sagsøgerne har de anfægtede forordninger snarere til formål direkte at regulere visse former for medieindhold med henblik på – for en ubegrænset tidsperiode og uden at dette har nogen forbindelse til krigen i Ukraine – at beskytte EU-borgerne mod skadelig desinformation.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">42</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge sagsøgerne henhører reguleringen af medieindhold snarere under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EUT 2010, L 95, s. 1), som bl.a. giver de nationale myndigheder enekompetence til at gribe ind for at sanktionere et audiovisuelt medie for underlødigt redaktionelt indhold. Længe inden vedtagelsen af de anfægtede forordninger havde seks medlemsstater således allerede vedtaget foranstaltninger på grundlag af det nævnte direktiv vedrørende skadeligt medieindhold fra russiske medier.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">43</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rådet har, støttet af Republikken Estland, Republikken Letland, Republikken Litauen, Kommissionen og den højtstående repræsentant, bestridt sagsøgernes argumenter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">44</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv om det i præmis 34 ovenfor konkluderes, at det kun er fornødent at træffe afgørelse om lovligheden af de anfægtede forordninger, skal det ikke desto mindre bemærkes, at Rådet i henhold til artikel 215, stk. 2, TEUF kun kan vedtage restriktive foranstaltninger over for fysiske eller juridiske personer, grupper eller ikke-statslige enheder, når en afgørelse, der er vedtaget i overensstemmelse med EU-traktatens afsnit V, kapitel 2, foreskriver dette. Det følger heraf, at det i forhold til efterprøvelsen af Rådets kompetence til at vedtage de anfægtede forordninger er en forudgående betingelse, at Rådet havde kompetence til at vedtage de anfægtede afgørelser, som tillægger det denne beføjelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">45</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bemærkes i denne henseende, at Unionen i henhold til artikel 3, stk. 5, TEU i forbindelserne med den øvrige verden forsvarer og fremmer sine værdier og interesser og bidrager til beskyttelsen af sine borgere. Den bidrager til fred, sikkerhed og nøje overholdelse og udvikling af folkeretten, herunder overholdelse af principperne i De Forenede Nationers pagt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">46</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De anfægtede afgørelser er baseret på artikel 29 TEU. Denne bestemmelse, der er indsat i kapitel 2 i afsnit V i EU-traktaten om »Særlige bestemmelser om [FUSP]«, giver Rådet beføjelse til at »[vedtage] afgørelser, der fastlægger Unionens tilgang til et bestemt spørgsmål af geografisk eller tematisk karakter«. I henhold til artikel 23 TEU bygger Unionens optræden på den internationale scene i henhold til samme kapitel på principperne i, forfølger målene for og varetages i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser i kapitel 1, herunder jf. artikel 21, stk. 1, TEU demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed og respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten. Artikel 24, stk. 1, TEU præciserer, at »Unionens kompetence inden for [FUSP] omfatter alle udenrigspolitiske områder samt alle spørgsmål vedrørende Unionens sikkerhed [...]« (dom af 27.7.2022, RT France mod Rådet, T-125/22, herefter »RT France-dommen«, EU:T:2022:483, præmis 49).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">47</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge retspraksis fremgår det af en samlet læsning af dels artikel 21 TEU, artikel 23 TEU, artikel 24, stk. 1, TEU, artikel 25 TEU og artikel 28, stk. 1, første afsnit, TEU, sammenholdt med artikel 29 TEU, at afgørelser, der fastlægger »Unionens tilgang« som omhandlet i sidstnævnte bestemmelse, er afgørelser, som for det første indgår som et led i FUSP som defineret i artikel 24, stk. 1, TEU, for det andet vedrører et »bestemt spørgsmål af geografisk eller tematisk karakter« og for det tredje ikke har karakter af »operationelle aktioner« som omhandlet i artikel 28 TEU, dvs. aktioner, der indebærer civile eller militære aktioner, der gennemføres af en eller flere medlemsstater uden for EU (jf. RT France-dommen, præmis 50 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">48</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Der kan således anlægges en vid fortolkning af begrebet »Unionens tilgang« som omhandlet i artikel 29 i TEU, hvorefter der, forudsat at de betingelser, der er anført i præmis 47 ovenfor, er opfyldt, på grundlag af den nævnte bestemmelse bl.a. kan vedtages ikke blot retsakter af programmatisk karakter eller rene hensigtserklæringer, men også afgørelser, der direkte kan ændre enkeltpersoners retsstilling. Dette bekræftes i øvrigt af ordlyden af artikel 275, stk. 2, TEUF (jf. RT France-dommen, præmis 51 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">49</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til den vidtgående rækkevidde af målene og formålene med FUSP, således som de fremgår af artikel 3, stk. 5, TEU, artikel 21 TEU og de særlige bestemmelser om FUSP, bl.a. i artikel 23 TEU og 24 TEU, har Rådet en vid skønsmæssig beføjelse med henblik på at fastlægge formålet med de restriktive foranstaltninger, som Unionen vedtager på FUSP-området. Rådet kan således ikke foreholdes, at det i lyset af den internationale krise forårsaget af Den Russiske Føderations aggression mod Ukraine fandt, at blandt de foranstaltninger, der var egnede til at reagere på den alvorlige trussel mod freden ved Unionens grænser og tilsidesættelsen af folkeretten, ligeledes kunne indgå et forbud mod udsendelse af indhold fra visse medieforetagender, som finansieres af den russiske stats budget, med den begrundelse, at disse medieforetagender støttede den nævnte aggression gennem løbende og samordnede propagandaaktioner rettet mod civilsamfundet i Unionen og nabolandene, og herved i alvorlig grad forvrider og manipulerer fakta (jf. i denne retning RT France-dommen, præmis 52). Rådet kunne ligeledes i en sådan sammenhæng på grundlag af bestemmelserne om FUSP vedtage et forbud mod at reklamere for produkter eller tjenester i ethvert indhold, der produceres eller udsendes af de medieforetagender, der er opført på den omhandlede liste.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">50</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår nemlig af henholdsvis ottende og nittende betragtning til den første og den anden anfægtede afgørelse, at ifølge Rådets vurdering udgjorde de aktioner, der er nævnt i præmis 49, ovenfor, en betydelig og direkte trussel mod Unionens offentlige orden og sikkerhed, hvilket begrundede Rådets indgriben inden for rammerne af de kompetencer, som Rådet er tillagt i henhold til afsnit V, kapitel 2 i EU-traktaten (jf. i denne retning RT France-dommen, præmis 53).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">51</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne indgriben er derfor direkte knyttet til formålene med FUSP som omhandlet i artikel 21, stk. 2, litra a) og c), TEU, da den dels har til formål at værne om Unionens værdier, dens grundlæggende interesser, dens sikkerhed, uafhængighed og integritet, dels at bevare freden, forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed (jf. RT France-dommen, præmis 54 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">52</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår de mål, som Rådet forfølger, henviser fjerde til tiende betragtning til den første anfægtede afgørelse og fjerde, femte og syttende betragtning til den anden anfægtede afgørelse til nødvendigheden af at beskytte Unionen og dens medlemsstater mod desinformations- og destabiliseringskampagner, der gennemføres af medieforetagender under Den Russiske Føderations ledelses kontrol, og som truer Unionens offentlige orden og sikkerhed i en kontekst, der er kendetegnet ved en militær aggression mod Ukraine. Der er således tale samfundsinteresser, der har til formål at beskytte det europæiske samfund og indgår i en samlet strategi, der har til formål hurtigst muligt at afslutte aggressionen mod Ukraine (jf. i denne retning RT France-dommen, præmis 55).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">53</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Eftersom propaganda og desinformationskampagner kan undergrave grundlaget for demokratiske samfund og udgør en integreret del af det moderne krigsarsenal, er de omhandlede restriktive foranstaltninger ligeledes inden for rammerne af Unionens forfølgelse af de mål, som den er blevet tillagt i artikel 3, stk. 1 og 5, TEU (RT France-dommen, præmis 56).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">54</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med vedtagelsen af de anfægtede afgørelser udøvede Rådet således den kompetence, som Unionen er tillagt ved traktaterne i henhold til bestemmelserne om FUSP. Denne konklusion kan ikke drages i tvivl af retningslinjerne for restriktive foranstaltninger, som, således som Rådet med rette har gjort gældende, under alle omstændigheder ikke kan fortolkes således, at de begrænser den nævnte kompetence.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">55</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne konklusion kan heller ikke drages i tvivl af argumentationen om, at Rådet overskred de beføjelser, som det er tillagt ved traktaterne, idet det vedtog foranstaltninger med henblik på direkte at regulere visse former for medieindhold med henblik på at beskytte EU-borgerne mod skadelig desinformation for en ubegrænset tidsperiode, og uden at dette havde nogen forbindelse til krigen i Ukraine. De anfægtede retsakter har nemlig til formål at pålægge restriktive foranstaltninger som reaktion på Den Russiske Føderations tiltag og politik, der har til formål at destabilisere og underminere Ukraines suverænitet og integritet. Sagsøgerne kan derfor ikke gøre gældende, at Rådet med vedtagelsen af de nævnte foranstaltninger støttede sig på EU-traktatens bestemmelser om FUSP med henblik på at regulere det medieindhold, der er omfattet af de nævnte retsakter, ud over den sammenhæng, der er kendetegnet ved Den Russiske Føderations handlinger og politikker til destabilisering af Ukraine.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">56</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det samme gælder i øvrigt for så vidt angår den af sagsøgerne påberåbte omstændighed, hvorefter beføjelsen til at sanktionere et audiovisuelt medie for upassende redaktionelt indhold kun henhører under de nationale regulerende myndigheders kompetence. Unionens kompetencer, herunder dem, der vedrører FUSP, kan nemlig for det første hverken udelukkes eller gøres betinget af eksistensen eller udøvelsen af beføjelser, som i henhold til national ret er tildelt en administrativ myndighed. Den omstændighed, at en national administrativ myndighed har kompetence til at vedtage sanktioner, er således ikke til hinder for Rådets kompetence til under bestemte betingelser at vedtage restriktive foranstaltninger med henblik på midlertidigt og reversibelt at forbyde udsendelse af et vist medieindhold (jf. i denne retning RT France-dommen, præmis 57).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">57</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet bemærkes, at den kompetence, der er tildelt de nationale administrative myndigheder ved de nationale lovgivninger, ikke forfølger de samme formål, ikke hviler på de samme grundsætninger eller samme værdier og ikke kan sikre de samme resultater som et ensartet og øjeblikkeligt indgreb på hele EU’s område såsom det indgreb, der kan gennemføres i henhold til FUSP. Det bemærkes ligeledes, at de anfægtede afgørelser i deres dispositive del er rettet mod operatørerne, idet de forbyder dem at udsende indhold fra de enheder, der er opregnet på den omhandlede liste, og at reklamere i indhold, der produceres eller udbredes af de nævnte enheder ved hjælp af ethvert middel, herunder kabel, satellit, IP-TV, internettjenesteudbydere, internetbaserede videodelingsplatforme eller ‑applikationer, hvad enten det er nyt eller forudinstalleret. For så vidt som sådanne forbud finder anvendelse, uanset i hvilken medlemsstat de nævnte operatører er etableret, og uanset måden, hvorpå sagsøgernes indhold udsendes, følger det heraf, at de resultater, der tilsigtes med de anfægtede afgørelser, ikke kunne være opnået gennem de nationale regulerende myndigheder, hvis kompetence er begrænset til området for den medlemsstat, som de henhører under, og at et givet indgreb ikke ville kunne været lige så effektivt som en foranstaltning af generel karakter vedtaget inden for rammerne af FUSP (jf. i denne retning RT France-dommen, præmis 58).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">58</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad endelig angår det argument, som sagsøgerne har fremført vedrørende i det væsentlige fordelingen af Unionens interne kompetencer, skal det fastslås, at vedtagelsen af de anfægtede retsakter i henhold til artikel 29 TEU ikke kan anfægtes med henvisning til Unionens mulighed for at gribe ind på området for audiovisuelle tjenester på grundlag af andre kategorier af kompetencer, der er reguleret ved EUF-traktaten, herunder de kompetencer, som Unionen er tillagt med henblik på regulering af det indre marked i henhold til artikel 4, stk. 2, TEUF (jf. i denne retning RT France-dommen, præmis 59).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">59</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende er det tilstrækkeligt at minde om, at i henhold til artikel 40, stk. 2, TEU skal gennemførelsen af politikkerne i artikel 3-6 TEUF ikke berøre anvendelsen af institutionernes procedurer og omfanget af deres beføjelser som fastsat i traktaterne med henblik på udøvelsen af Unionens kompetencer i henhold til FUSP (RT France-dommen, præmis 60).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">60</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at Unionens kompetencer i henhold til FUSP og i henhold til andre bestemmelser i EUF-traktaten, der henhører under dennes tredje del, og som vedrører Unionens interne politikker og foranstaltninger, ikke gensidigt udelukker hinanden, men komplementerer hinanden, idet de hver især har sit eget anvendelsesområde og har forskellige mål (jf. RT France-dommen, præmis 61 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">61</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår Rådets kompetence til at vedtage den første anfægtede forordning skal det bemærkes, at det følger af artikel 215, stk. 2, TEUF, at såfremt en afgørelse, der er vedtaget på grundlag af afsnit V, kapitel 2, i EU-traktaten, giver mulighed herfor, kan Rådet vedtage restriktive foranstaltninger over for fysiske og juridiske personer, grupper eller ikke-statslige enheder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">62</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag bemærkes det – henset til, at det, som det anføres i præmis 44, ovenfor, med henblik på at efterprøve Rådets kompetence til at vedtage de anfægtede forordninger indledningsvis skal efterprøves, om Rådet havde kompetence til at vedtage de anfægtede afgørelser, der tillagde det denne bemyndigelse – at i det omfang, Rådet gyldigt kunne vedtage de anfægtede afgørelser på grundlag af artikel 29 TEU, var vedtagelsen af de nævnte forordninger på grundlag af artikel 215, stk. 2, TEUF, således som det fremgår af henholdsvis 12. og 18. betragtning til den første og den anden anfægtede forordning, nødvendig for at sikre en ensartet gennemførelse af de omhandlede restriktive foranstaltninger på EU’s område. Eftersom de nævnte foranstaltninger kun kan gennemføres ved at pålægge operatørerne et midlertidigt forbud dels mod udsendelse af indhold fra de medieforetagender, der er opført på den omhandlede liste, dels mod at reklamere for produkter eller tjenester i ethvert indhold, der produceres eller udsendes af sidstnævnte, må det fastslås, at en ensartet gennemførelse af sådanne forbud på hele EU’s område bedre kunne gennemføres på EU-plan end på nationalt plan (jf. i denne retning RT France-dommen, præmis 63).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">63</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal anbringendet om Rådets manglende kompetence forkastes som ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det tredje anbringende om tilsidesættelse af retten til god forvaltning, der er sikret ved chartrets artikel 41</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">64</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det tredje anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af retten til god forvaltning, som er sikret ved chartrets artikel 41, i det væsentlige som følge af en tilsidesættelse af den begrundelsespligt, der er fastsat i artikel 296 TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">65</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge sagsøgerne har Rådet tilsidesat sin forpligtelse til at angive de specifikke og konkrete grunde til, at det fandt det nødvendigt at vedtage de omhandlede restriktive foranstaltninger, navnlig henset til sammenhængen og situationens alvor og særligt hastende karakter. Hvad angår sammenhængen angiver betragtningerne til de anfægtede forordninger blot begrundelser, der alene vedrører medieforetagendernes udsendelsesvirksomhed, uden at tage hensyn til den neutrale rolle, som »operatører«, såsom sagsøgerne, spiller. Hvad angår situationens alvor og hastende karakter har Rådet ikke i tilstrækkelig grad begrundet, hvorfor de medieforetagender, hvis navne er opført på den omhandlede liste, spreder en skadelig propaganda, der begrunder vedtagelsen af de omhandlede restriktive foranstaltninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">66</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rådet har heller ikke opfyldt sin forpligtelse til at begrunde valget af retsgrundlag i de anfægtede forordninger eller sin forpligtelse til deri at medtage en detaljeret begrundelse for nødvendigheden af disse forordninger og deres forholdsmæssighed samt for deres overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">67</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endelig har sagsøgerne foreholdt Rådet, at det ikke har dokumenteret og offentliggjort den beslutningsproces, der førte til vedtagelsen af de anfægtede forordninger, hvilket forhindrede dem i at få kendskab til forordningernes oprindelse og sammenhæng.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">68</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I replikken har sagsøgerne ligeledes gjort gældende, at betragtningerne i RT France-dommen ikke kan finde anvendelse i den foreliggende sag, eftersom begrundelsens utilstrækkelige karakter i den dom kun blev vurderet i forhold til RT France.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">69</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rådet har, støttet af Republikken Estland, Republikken Letland, Republikken Litauen, Kommissionen og den højtstående repræsentant, bestridt sagsøgernes argumenter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">70</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bemærkes indledningsvis, at til trods for dette anbringendes overskrift, hvori sagsøgerne på generel vis har henvist til en tilsidesættelse af retten til god forvaltning, der er sikret ved chartrets artikel 41, har de reelt set kun gjort en tilsidesættelse af begrundelsespligten gældende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">71</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til fast retspraksis har forpligtelsen til at begrunde en bebyrdende retsakt for det første til formål at give den berørte part oplysninger, der er tilstrækkelige til, at det kan afgøres, om der er grundlag for retsakten, eller om den muligvis er behæftet med en sådan mangel, at dens gyldighed kan anfægtes for Unionens retsinstanser, og for det andet at gøre det muligt for disse retsinstanser at efterprøve retsaktens lovlighed (jf. i denne retning RT France-dommen, præmis 102 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">72</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Der skal ligeledes mindes om, at den begrundelse, der kræves i henhold til artikel 296 TEUF og chartrets artikel 41, stk. 2, litra c), skal tilpasses den anfægtede retsakts art og den sammenhæng, hvori denne er blevet vedtaget. Det nærmere indhold af begrundelseskravet skal fastlægges i lyset af den konkrete sags omstændigheder, navnlig indholdet af den pågældende retsakt, de anførte grundes karakter samt den interesse, som retsaktens adressater samt andre, der må anses for umiddelbart og individuelt berørt af retsakten, kan have i begrundelsen. Det kræves bl.a. ikke, at begrundelsen angiver alle de forskellige relevante faktiske og retlige forhold, da begrundelsens tilstrækkelighed ikke blot skal vurderes i forhold til ordlyden, men ligeledes til den sammenhæng, hvori den indgår, samt under hensyn til alle de retsregler, som gælder på det pågældende område (jf. RT France-dommen, præmis 103 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">73</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første er en retsakt, der er bebyrdende, således tilstrækkeligt begrundet, når den er vedtaget under omstændigheder, som er den berørte part bekendt og således gør det muligt for den pågældende at forstå, hvilke konsekvenser den trufne foranstaltning har for denne. For det andet må graden af præcisering af en retsakts begrundelse afpasses efter de faktiske muligheder og de tekniske eller tidsmæssige betingelser, hvorunder retsakten bliver til (jf. RT France-dommen, præmis 104 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">74</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til denne retspraksis skal der sondres, alt efter om de omtvistede retsakters begrundelse vedrører almengyldige bestemmelser eller bestemmelser, som for deres adressater ligner individuelle restriktive foranstaltninger (jf. i denne retning dom af 13.9.2018, Gazprom Neft mod Rådet, T-735/14 og T-799/14, EU:T:2018:548, præmis 114).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">75</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår almengyldige bestemmelser gælder det således, at begrundelsen kun behøver at angive dels de samlede omstændigheder, som har ført til, at retsakten er blevet udstedt, dels de generelle formål, som de skal opfylde (jf. i denne retning dom af 28.3.2017, Rosneft, C-72/15, EU:C:2017:236, præmis 120 og den deri nævnte retspraksis, og af 17.9.2020, Rosneft m.fl. mod Rådet, C-732/18 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2020:727, præmis 68).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">76</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad derimod angår bestemmelser, der i forhold til deres adressater udgør individuelle restriktive foranstaltninger, er det i retspraksis blevet fastslået, at begrundelsen for en retsakt udstedt af Rådet, hvorved der foreskrives en restriktiv foranstaltning, ikke alene skal angive retsgrundlaget for denne foranstaltning, men også de specifikke og konkrete grunde til, at Rådet ved udøvelsen af sin skønsbeføjelse fandt, at den berørte burde være omfattet af en sådan foranstaltning (jf. i denne retning dom af 13.9.2018, Gazprom Neft mod Rådet, T-735/14 og T-799/14, EU:T:2018:548, præmis 117 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">77</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er ud fra disse betragtninger, at det skal efterprøves, om Rådet har opfyldt sin forpligtelse til at give en tilstrækkelig begrundelse for de omtvistede bestemmelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">78</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bemærkes, at i det foreliggende tilfælde har de anfægtede forordninger, hvorved de omhandlede restriktive foranstaltninger pålægges, ikke individuel rækkevidde i forhold til sagsøgerne (jf. præmis 30 ovenfor). Disse foranstaltninger har derimod til formål at indføre et generelt forbud for alle operatører mod dels at udsende indhold fra medieforetagender, der er under Den Russiske Føderations ledelses permanente direkte eller indirekte kontrol, og hvis navne er opført på den omhandlede liste, dels at reklamere i indhold, der produceres eller udbredes af disse sidstnævnte medieforetagender. Følgelig skal begrundelsens tilstrækkelighed vurderes i forhold til dels den samlede situation, der har ført til vedtagelsen af de omtvistede bestemmelser, dels de generelle formål, som bestemmelserne søger at opfylde (jf. præmis 75 ovenfor).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">79</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bemærkes, at Retten i præmis 112 og 113 i RT France-dommen fastslog, at begrundelsen for den første anfægtede forordning var tilstrækkelig for så vidt angik sagsøgeren i den sag, i forhold til hvilken denne retsakt udgjorde en individuel foranstaltning. Det følger heraf, at den første anfægtede forordning nødvendigvis er tilstrækkeligt begrundet for så vidt angår sagsøgerne i den foreliggende sag, eftersom denne forordning i forhold til dem udgør en almengyldig retsakt, hvis begrundelse, således som det fremgår af den retspraksis, der er nævnt i præmis 75 ovenfor, kan begrænses til en angivelse af den samlede situation, der har ført til vedtagelsen af retsakterne om de omhandlede restriktive foranstaltninger, og de generelle formål, som de søger at opfylde.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">80</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som Retten allerede fastslog i præmis 107 i RT France-dommen, er den generelle kontekst, der foranledigede Rådet til at vedtage de omhandlede restriktive foranstaltninger, klart beskrevet bl.a. i betragtningerne til den første anfægtede forordning. For det første henviser fjerde betragtning til denne forordning således til Det Europæiske Råds konklusioner af 24. februar 2022 (jf. præmis 8 ovenfor), hvorved Det Europæiske Råd på det kraftigste fordømte Den Russiske Føderations »uprovokerede og uberettigede militære aggression« mod Ukraine, opfordrede til omgående udarbejdelse og vedtagelse af en yderligere individuel og økonomisk sanktionspakke, og bl.a. opfordrede Den Russiske Føderation til at standse sin desinformationskampagne. For det andet henvises der i femte betragtning til nævnte forordning til Rådets konklusioner af 10. maj 2021, hvorved Rådet understregede behovet for yderligere at styrke Unionens og medlemsstaternes modstandsdygtighed og deres evne til at imødegå hybride trusler, herunder desinformation, bl.a. over for udenlandsk indblanding og påvirkningsoperationer. Den første anfægtede forordning angiver således den samlede situation, som er kendt af sagsøgerne, og de generelle formål, som forordningen søger at opfylde. Det samme gælder for den anden anfægtede forordning. Det bemærkes, at sådanne begrundelser ligeledes fremgår af 7.-11. og 13. betragtning til den anden anfægtede forordning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">81</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det må derfor fastslås, at Rådet har begrundet de anfægtede forordninger tilstrækkeligt som omhandlet i den retspraksis, der er nævnt i præmis 75 ovenfor, hvorefter det for så vidt angår almengyldige retsakter ikke er nødvendigt at undersøge, om Rådet har angivet de »specifikke og konkrete grunde«, der har ført til vedtagelsen af de nævnte retsakter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">82</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne konklusion kan ikke drages i tvivl af sagsøgernes argumenter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">83</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første kan Rådet ikke kritiseres for ikke at have givet en tilstrækkelig begrundelse for sin vurdering af de omhandlede restriktive foranstaltningers nødvendige og forholdsmæssige karakter og deres overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder. Det bemærkes i denne forbindelse, at det i henhold til den retspraksis, der er nævnt i præmis 72 ovenfor, ikke kræves, at begrundelsen angiver alle de forskellige relevante faktiske og retlige momenter. Spørgsmålet om, hvorvidt disse foranstaltninger er egnede til og nødvendige for at nå deres mål, og om de er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, henhører i øvrigt under prøvelsen af realiteten vedrørende disse (jf. i denne retning dom af 13.9.2018, Gazprom Neft mod Rådet, T-735/14 og T-799/14, EU:T:2018:548, præmis 126), hvilken prøvelse vil finde sted inden for rammerne af det andet anbringende nedenfor.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">84</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet kan sagsøgernes argumentation om, at den manglende offentliggørelse af dokumentationen vedrørende beslutningsprocessen i sig selv udgør en relevant omstændighed med henblik på at vurdere, om Rådet har opfyldt sin begrundelsespligt, ikke tiltrædes. Som Rådet med rette har fremhævet, pålægger EU-retten ikke nogen forpligtelse til at offentliggøre den nævnte dokumentation, og den omstændighed, at der ikke foretages en sådan offentliggørelse, er ikke blandt de relevante omstændigheder, nævnt i præmis 72 ovenfor, med henblik på at vurdere, om begrundelsen er tilstrækkelig.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">85</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i øvrigt bemærkes, at sagsøgerne dels har været i stand til at forstå de omtvistede forbud, idet de har redegjort for grundene til, at de anfægtede disse foranstaltninger, dels har forstået, at de var forpligtet til at handle i henhold til de nævnte foranstaltninger, selv om de ikke er TV- og radioselskaber.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">86</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af det ovenstående skal det tredje anbringende forkastes som ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet anbringende om en tilsidesættelse af ytrings- og informationsfriheden</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">87</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det andet anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at de anfægtede forordninger tilsidesætter ytrings- og informationsfriheden, der er sikret ved chartrets artikel 11, der svarer til artikel 10 i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950 (herefter »EMRK«).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">88</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De omhandlede restriktive foranstaltninger medfører navnlig, ifølge sagsøgerne, efter deres karakter en restriktion i sagsøgernes frihed til at meddele oplysninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">89</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgerne har i denne forbindelse gjort gældende, at de er forpligtede til at foretage en ekstremt omfattende filtrering for at finde indhold, der hidrører fra medieforetagender, hvis navne er opført på den omhandlede liste, uafhængigt af den platform, hvorpå dette indhold optræder, uanset hvilken person, der har offentliggjort det, og uanset hvilket formål og hvilken sammenhæng det offentliggøres i, hvilket udgør et omfattende indgreb i deres ret til ytrings- og informationsfrihed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">90</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Et så omfattende forbud udgør derudover en restriktion i retten til at meddele og modtage oplysninger for brugerne af sagsøgernes tjenesteydelser, som er en integrerende del af den ret til at meddele oplysninger, som sagsøgerne er indehavere af.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">91</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge sagsøgerne overholder en sådan restriktion af ytrings- og informationsfriheden ikke de betingelser, der er anført i chartrets artikel 52, stk. 1, navnlig for så vidt angår betingelserne om, at begrænsninger i udøvelsen af den nævnte rettighed skal være fastlagt i lovgivningen, forholdsmæssige og nødvendige. Sagsøgerne har i denne henseende gjort gældende i replikken, at den analyse, der blev udviklet i RT France-dommen, ikke finder anvendelse mutatis mutandis i den foreliggende sag, navnlig som følge af den »neutrale stilling«, som sagsøgerne indtager i deres egenskab af internettjenesteudbydere.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">92</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad i første række nærmere angår kravet om, at de omhandlede restriktive foranstaltninger skal være fastlagt i lovgivningen, har sagsøgerne anført, at foranstaltningerne ikke var tilstrækkeligt klare og forudsigelige.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">93</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad i anden række angår disse foranstaltningers nødvendige karakter har sagsøgerne for det første anført, at Rådet ikke tog hensyn til den omstændighed, at den foreliggende sag vedrører området for den politiske debat og spørgsmål af almen interesse, således at der skal indrømmes det medieindhold, der er omfattet af det omhandlede forbud, et højt niveau af beskyttelse af ytringsfriheden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">94</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet har sagsøgerne foreholdt Rådet, at det ikke har underbygget påstandene i de anfægtede forordninger vedrørende i det væsentlige grundene til og uopsætteligheden af indførelsen af et generelt forbud mod udsendelse af indhold hidrørende fra de medieforetagender, hvis navne er opført på den omhandlede liste, og mod at reklamere i indhold, der produceres eller udbredes af disse, samt grundene til, at de nævnte medieforetagender spiller en »væsentlig og afgørende« rolle i krigen i Ukraine, grundene til, at disse medier i alvorlig grad fordrejer og manipulerer de faktiske omstændigheder, og hvilken indvirkning eller effekt deres aktiviteter i Unionen har.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">95</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det tredje hviler de anfægtede forordninger på en fejlagtig fortolkning af retten til ytrings- og informationsfrihed, eftersom desinformation og propaganda ikke kan anses for »ulovligt« indhold.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">96</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det fjerde har Rådet heller ikke strengt rettet sig mod det ulovlige indhold fra de enheder, der er omfattet af de omhandlede restriktive foranstaltninger, men har vedtaget restriktioner vedrørende det samlede indhold fra de nævnte enheder uden nogen sondring.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">97</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endelig har sagsøgerne bestridt, at de anfægtede forordninger er effektive med den begrundelse, at det ikke er godtgjort, at de omtvistede forbud gør det muligt i vidt omfang at standse spredningen af desinformation om aggressionen i Ukraine. Efter deres opfattelse er det tværtimod stadig muligt at få adgang til det indhold, der er omfattet af dette forbud.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">98</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad i tredje række angår de omhandlede restriktive foranstaltningers uforholdsmæssige karakter har sagsøgerne i det væsentlige gjort gældende, at man kunne forestille sig andre foranstaltninger end det fuldstændige forbud mod udsendelse, og at disse foranstaltninger under alle omstændigheder kunne begrænses til områderne for radio- og TV-udsendelser og on-demand videotjenester snarere end at være udformet så bredt, at en potentielt betydelig mængde indhold kunne blive berørt af det nævnte forbud. Desuden er disse foranstaltninger ikke klart tidsbegrænsede, men udmønter sig i det væsentlige i et præventivt og permanent forbud.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">99</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgerne har i replikken og i deres bemærkninger til interventionsindlæggene også i det væsentlige gjort gældende, at de anfægtede forordninger ikke er i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis vedrørende EMRK’s artikel 10, navnlig for så vidt angår de processuelle garantier og de forudgående begrænsninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">100</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rådet har, støttet af Republikken Estland, Republikken Letland, Republikken Litauen, Kommissionen og den højtstående repræsentant, bestridt sagsøgernes argumenter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">101</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bemærkes indledningsvis, at respekten for de grundlæggende rettigheder gælder enhver handling fra Unionens side, herunder ved gennemførelsen af afgørelser truffet inden for FUSP ved forordninger vedtaget på grundlag af artikel 215 TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">102</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til chartrets artikel 11, stk. 1, har enhver ret til ytringsfrihed, hvilket omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser. I henhold til chartrets artikel 11, stk. 2, skal mediefriheden og mediernes pluralisme respekteres.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">103</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Chartrets artikel 11 udgør et af de væsentlige grundlag for et demokratisk og pluralistisk samfund og er en del af de værdier, som Unionen i overensstemmelse med artikel 2 TEU er støttet på (jf. i denne retning dom af 21.12.2016, Tele2 Sverige og Watson m.fl., C-203/15 og C-698/15, EU:C:2016:970, præmis 93, og af 23.4.2020, Associazione Avvocatura per i diritti LGBTI, C-507/18, EU:C:2020:289, præmis 48).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">104</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De rettigheder og friheder, der er sikret ved chartrets artikel 11, er ikke absolutte rettigheder, men skal ses i sammenhæng med deres funktion i samfundet (jf. i denne retning dom af 6.10.2020, La Quadrature du Net m.fl., C-511/18, C-512/18 og C-520/18, EU:C:2020:791, præmis 120 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">105</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som det fremgår af forklaringerne til chartret om grundlæggende rettigheder (EUT 2007, C 303, s. 17) og chartrets artikel 52, stk. 3, har rettighederne i chartret samme betydning og omfang som de tilsvarende rettigheder, der er sikret ved EMRK, uden dog at hindre, at EU-retten kan yde en mere omfattende beskyttelse (dom af 22.6.2023, K.B. og F.S. (Prøvelse ex officio på det strafferetlige område), C-660/21, EU:C:2023:498, præmis 41).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">106</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med henblik på fortolkningen af chartrets artikel 11, skal der således tages hensyn til de tilsvarende rettigheder, der er sikret ved EMRK’s artikel 10, således som denne bestemmelse fortolkes af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (jf. i denne retning dom af 15.3.2022, Autorité des marchés financiers, C-302/20, EU:C:2022:190, præmis 67, og af 12.1.2023, Migracijos departamentas (Grunde til forfølgelse baseret på politisk anskuelse), C-280/21, EU:C:2023:13, præmis 29 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">107</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols faste praksis, at EMRK’s artikel 10 sikrer ytrings- og informationsfrihed for enhver, og at bestemmelsen ikke alene finder anvendelse på indholdet af informationen, men også på midlerne til udbredelse heraf, idet enhver begrænsning i anvendelsen af disse midler berører retten til at modtage og meddele oplysninger (jf. Menneskerettighedsdomstolen, 28.9.1999, Öztürk mod Tyrkiet, CE:ECHR:1999:0928JUD002247993, § 49 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">108</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bemærkes, at sagsøgerne i den foreliggende sag i det væsentlige har påberåbt sig en tilsidesættelse dels af deres ret til frit at meddele oplysninger, dels af retten for brugerne af deres tjenester til frit at modtage eller meddele oplysninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">109</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad for det første angår den angivelige tilsidesættelse af sagsøgernes frihed til at meddele oplysninger bemærkes det indledningsvis, at i modsætning til hvad sagsøgerne har gjort gældende, er den omstændighed, at de har en neutral rolle i udbredelsen af indhold, ikke til hinder for, at et antal betragtninger, som Retten har udviklet i RT France-dommen, kan overføres på den foreliggende sag, når disse betragtninger henviser til de omhandlede restriktive foranstaltninger ud fra et objektivt synspunkt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">110</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv hvis det antages, at internettjenesteudbydere såsom sagsøgerne, der i øvrigt må kvalificeres som operatører, der leverer internetadgangstjenester til privatpersoner eller virksomheder (jf. præmis 3 ovenfor), på trods af påberåbelsen af deres neutrale rolle i udbredelsen af indhold kan anses for at være indehavere af en selvstændig ret til frit at meddele oplysninger, kan sagsøgernes argumenter ikke tiltrædes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">111</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv hvis det antages, at det midlertidige forbud mod at bidrage til udsendelse af medieindhold, der er omfattet af de omhandlede restriktive foranstaltninger, som er pålagt ved den første anfægtede forordning, og forbuddet mod at reklamere for produkter eller tjenester i indhold, der udsendes af de nævnte medieforetagender, som er pålagt ved den anden anfægtede forordning, kan udgøre et indgreb i udøvelsen af sagsøgernes frihed til at meddele oplysninger, skal det nemlig bemærkes, at chartrets artikel 52, stk. 1, tillader begrænsninger i udøvelsen af de rettigheder, der er fastsat chartret. En begrænsning i ytringsfriheden skal således opfylde fire betingelser for at være i overensstemmelse med EU-retten. For det første skal den omhandlede begrænsning være »fastlagt i lovgivningen«, hvorved forstås, at den EU-institution, der vedtager foranstaltninger, der kan begrænse en fysisk eller juridisk persons ytringsfrihed, skal have et retsgrundlag herfor. For det andet skal den pågældende begrænsning respektere det væsentligste indhold af ytringsfriheden. For det tredje skal den faktisk svare til mål af almen interesse, der er anerkendt som sådant af Unionen. For det fjerde skal begrænsningen være forholdsmæssig. Disse betingelser svarer i det væsentlige til de betingelser, der er fastsat i retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvorefter et indgreb i udøvelsen af ytringsfriheden – for at være begrundet som omhandlet i EMRK’s artikel 10, stk. 2 – skal være »foreskrevet ved lov«, forfølge et eller flere legitime mål og være »nødvendigt i et demokratisk samfund« for at nå disse mål (jf. i denne retning RT France-dommen, præmis 143-146).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">112</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår den første betingelse, hvorefter enhver begrænsning af ytrings- og informationsfriheden skal være fastlagt i lovgivningen, bemærkes det, at de omhandlede restriktive foranstaltninger er fastlagt i lovgivningen, idet de fremgår af retsakter, der navnlig finder generel anvendelse, og for hvilke der findes klare retsgrundlag i EU-retten. De anfægtede forordninger blev således vedtaget på grundlag af artikel 215 TEUF med henblik på at gennemføre de anfægtede afgørelser, som var blevet vedtaget på grundlag af artikel 29 TEU.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">113</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bemærkes, at en person eller en enhed – i givet fald efter at have indhentet kyndige råd – i et efter sagens omstændigheder rimeligt omfang skal kunne forudse de konsekvenser, en bestemt handling kan have. Mere præcist gælder det, at disse følger ikke nødvendigvis skal kunne forudsiges med absolut sikkerhed. En lov, som – samtidig med at den tildeler en skønsbeføjelse – præciserer udstrækningen af og fremgangsmåden ved udøvelsen af skønsbeføjelsen med tilstrækkelig klarhed, henset til det forfulgte legitime formål, med henblik på at give individet en passende beskyttelse mod vilkårlighed, tilsidesætter således ikke i sig selv kravet om forudsigelighed (jf. RT France-dommen, præmis 150 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">114</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det var således forudsigeligt for internettjenesteudbydere – takket være hvilke indhold til støtte for Den Russiske Føderations militære aggression mod Ukraine blev udsendt i forbindelse med udsendelser, der transmitteredes i TV og på internettet af medier, der fuldt ud finansieres af det russiske statsbudget – at de kunne blive omfattet af restriktive foranstaltninger bestående i forbud mod udsendelse af propagandaaktiviteter til fordel for en sådan aggression, og at der derfor ville blive pålagt enhver operatør et forbud mod udsendelse af indhold fra de nævnte medieforetagender, »herunder gennem transmission eller distribution ved hjælp af ethvert middel såsom [...] internettjenesteudbydere«. Dette er så meget desto mere tilfældet, henset til den vide skønsbeføjelse, som Rådet råder over i forbindelse med vedtagelsen af restriktive foranstaltninger, og i betragtning af betydningen af den rolle, som medierne, navnlig de audiovisuelle medier, spiller i det moderne samfund (jf. i denne retning RT France-dommen, præmis 151 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">115</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund skal det fastslås, at betingelsen om, at begrænsninger i ytrings- og informationsfriheden skal være fastlagt i lovgivningen, er opfyldt i det foreliggende tilfælde.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">116</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår den anden betingelse vedrørende indgrebet i det væsentligste indhold af sagsøgernes frihed til at meddele oplysninger bemærkes det, at forbuddet mod udsendelse af indhold, der hidrører fra visse medieforetagender, og forbuddet mod at reklamere i indhold, der produceres eller udbredes af disse, kun vedrører friheden til at modtage eller videregive indhold fra et begrænset antal medieforetagender. Det følger heraf, at disse forbud ikke kan gøre indgreb i det væsentligste indhold af den frihed, som sagsøgerne har påberåbt sig.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">117</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår desuden af ordlyden af den sidste del af 10. og 11. betragtning til henholdsvis den første og den anden anfægtede forordning, sammenholdt med og fortolket i lyset af kravet om så vidt muligt at begrænse indgreb i ytrings- og informationsfriheden, at de foranstaltninger, der er fastsat i disse forordninger, kan opretholdes, dels »indtil aggressionen mod Ukraine er bragt til ophør«, dels indtil »Den Russiske Føderation og dens tilknyttede medieforetagender ophører med at gennemføre propagandaaktioner mod Unionen og dens medlemsstater«. Hvad angår de to kumulative betingelser ville der ikke længere være anledning til at opretholde de omhandlede restriktive foranstaltninger, hvis den ene af de to betingelser ikke længere var opfyldt (jf. i denne retning RT France-dommen, præmis 155). Det kan derfor ikke, således som sagsøgerne har gjort gældende, hævdes, at de anfægtede forordninger finder anvendelse uden en tidsbegrænsning, der på forhånd er fastsat af Rådet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">118</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den omstændighed, at de omhandlede restriktive foranstaltninger efterfølgende blev opretholdt, eftersom de nævnte betingelser fortsat var opfyldt, kan ikke rejse tvivl om deres midlertidige og reversible karakter. I modsætning til hvad sagsøgerne forekommer at gøre gældende, kan der i øvrigt ikke tages hensyn til en sådan omstændighed, eftersom lovligheden af de anfægtede forordninger skal bedømmes på grundlag af de faktiske og retlige omstændigheder, der forelå på det tidspunkt, hvor de blev vedtaget (jf. dom af 10.9.2019, HTTS mod Rådet, C-123/18 P, EU:C:2019:694, præmis 37 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">119</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad endelig angår argumentet om, at den filtrering af indhold, som sagsøgerne er forpligtet til at gennemføre, medfører en stor arbejdsbyrde og store omkostninger for sagsøgerne, bemærkes det – såfremt det antages, at dette er baseret på en korrekt fortolkning af den forpligtelse, der følger af artikel 2f i forordning nr. 833/2014, som blev indført ved den første anfægtede forordning – at dette ikke er relevant i forbindelse med vurderingen af, om der foreligger et indgreb i det væsentligste indhold af retten til at meddele oplysninger, men kan højst, således som Rådet støttet af Republikken Estland, Kommissionen og den højtstående repræsentant har fremhævet, vedrøre en mulig tilsidesættelse af friheden til at oprette og drive egen virksomhed, som imidlertid ikke er blevet påberåbt af sagsøgerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">120</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår det forbud mod reklame, der er pålagt ved den anden anfægtede forordnings artikel 1, stk. 1, skal det fastslås, at dette forbud, i modsætning til hvad sagsøgerne har gjort gældende, i det væsentlige har til formål at forbyde virksomheder, der opererer på Unionens område, at købe reklameplads på kanaler og på websteder tilhørende de medieforetagender, hvis navne er opført på den omhandlede liste. Det følger heraf, at et sådant forbud, således som Rådet har fremhævet, ikke kan skabe en forpligtelse for internettjenesteudbydere som sagsøgerne, der består i at forhindre deres brugere i at udsende en reklame i et indhold, der produceres eller udbredes af de medieforetagender, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger, eller blot til at have adgang hertil. I modsætning til hvad sagsøgerne har gjort gældende, fremgår det nemlig klart af ordlyden af den anden anfægtede forordnings artikel 1, stk. 1, at det forbud, der er fastsat heri, ikke vedrører reklame for de nævnte mediers indhold, men kræver, at der ikke gøres reklame i det indhold, som disse producerer eller udsender.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">121</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under disse omstændigheder kan de omtvistede forbud ikke anses for at udgøre et indgreb i det væsentligste indhold af sagsøgernes frihed til at meddele oplysninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">122</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår den tredje betingelse vedrørende forfølgelsen af et mål af almen interesse, der er anerkendt som sådant af Unionen, skal det bemærkes, at Retten, således som det fremgår af 5.-10. betragtning til den første anfægtede forordning og 7.-11. betragtning til den anden anfægtede forordning, har fastslået, at de omhandlede restriktive foranstaltninger forfulgte det formål, der er omhandlet i artikel 21, stk. 2, litra a), TEU, om at beskytte Unionens værdier og grundlæggende interesser, dens sikkerhed og integritet, at de indgik i Unionens forfølgelse af de mål, navnlig fredelige, som den er blevet tillagt i artikel 3, stk. 1 og 5, TEU, at de var i overensstemmelse med det formål, der er fastsat i artikel 21, stk. 2, litra c), TEU, om at bevare freden, forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed i overensstemmelse med formålene og grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt, og endelig at de tilsigtede at bringe krigstilstanden og de krænkelser af den humanitære folkeret, som krigen kan medføre, til ophør, hvilket også svarer til et mål af almen interesse, der er af afgørende betydning for det internationale samfund (jf. RT France-dommen, præmis 161-166 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">123</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under disse omstændigheder må det konkluderes, at betingelsen om forfølgelse af et mål af almen interesse, der er anerkendt som sådant af Unionen, er opfyldt i den foreliggende sag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">124</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår den fjerde betingelse vedrørende forholdsmæssigheden af de omhandlede restriktive foranstaltninger skal det bemærkes, at proportionalitetsprincippet kræver, at de begrænsninger, som EU-retsakter kan medføre for de rettigheder og friheder, der er sikret i chartret, ikke må gå videre, end hvad der er nødvendigt og passende for opfyldelsen af de legitime mål, der forfølges, eller et behov for beskyttelse af andres rettigheder og friheder, hvorved det forudsættes, at såfremt det er muligt at vælge mellem flere egnede foranstaltninger, skal den mindst bebyrdende foranstaltning vælges, og at byrderne herved ikke må være uforholdsmæssige i forhold til de tilsigtede mål (jf. RT France-dommen, præmis 168 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">125</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I RT France-dommen fastslog Retten allerede, at Rådet ikke havde begået en fejl ved under overholdelse af chartrets artikel 11 at anse det for nødvendigt at forhindre udtryksformer, der havde til formål at begrunde og støtte en militær angrebshandling i strid med folkeretten og De Forenede Nationers pagt, og at det, navnlig henset til den foreliggende sags ekstraordinære kontekst, måtte konkluderes, at de begrænsninger af RT Frances ytringsfrihed og pr. definition af andre medieforetagender, der var omfattet af det omtvistede forbud, som de omhandlede restriktive foranstaltninger kunne medføre, var forholdsmæssige, for så vidt som de var egnede og nødvendige i forhold til de forfulgte mål (jf. RT France-dommen, præmis 192-213 og den deri nævnte retspraksis). Det må imidlertid fastslås, at denne analyse vedrørende de anfægtede forordningers forholdsmæssighed blev foretaget i forhold til RT France, som er en af de enheder, der udtrykkeligt er omfattet af de omhandlede restriktive foranstaltninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">126</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det foreliggende tilfælde skal en sådan analyse derimod vedrøre de anfægtede forordningers forholdsmæssighed i forhold til sagsøgerne, eftersom de har påberåbt sig en tilsidesættelse af deres egen ret til informations- og kommunikationsfrihed, og navnlig friheden til at meddele oplysninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">127</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal indledningsvis undersøges, om de omhandlede restriktive foranstaltninger i forhold til sagsøgerne er egnede til at nå de mål af almen interesse, som Unionen forfølger. I denne henseende skal det bemærkes, at Rådet med føje kunne finde, at de nævnte restriktive foranstaltninger, som omhandlede medieforetagender kontrolleret af Den Russiske Føderations ledelse, der foretog propagandaaktioner til fordel for Den Russiske Føderations militære invasion af Ukraine, kunne beskytte Unionens offentlige orden og sikkerhed og bevare integriteten af den demokratiske debat i det europæiske samfund, freden og den internationale sikkerhed (jf. i denne retning RT France-dommen, præmis 193).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">128</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bemærkes, at de omtvistede forbud, for så vidt som de indgår i en række restriktive foranstaltninger vedtaget efter den militære aggression mod Ukraine, ligeledes udgør egnede foranstaltninger til at nå målet om at lægge et maksimalt pres på de russiske myndigheder, for at disse ophører med deres aktioner og politikker, der destabiliserer Ukraine, samt ophører med den militære aggression mod dette land.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">129</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til, at de omhandlede restriktive foranstaltninger har til formål at forbyde dels udsendelse af indhold fra medieforetagender, der kontrolleres af Den Russiske Føderations ledelse, og som deltager i propagandaaktioner til fordel for Den Russiske Føderations militære invasion af Ukraine, og hvis navne er opført på den omhandlede liste, dels reklame for varer og tjenesteydelser i indhold, som udsendes af disse, var det passende for Rådet at identificere internettjenesteudbydere, såsom sagsøgerne, samt ethvert middel til transmission eller distribution af indhold som operatører, der skal sikre gennemførelsen og dermed effektiviteten på Unionens område af de nævnte forbud. Det bemærkes i øvrigt, at reklameforbuddet, således som Rådet har anført, ligeledes er egnet til at øge presset på de russiske myndigheder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">130</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den af sagsøgerne anførte omstændighed, at de omhandlede restriktive foranstaltninger ikke er hensigtsmæssige, eftersom det stadig er muligt at få adgang til webstedet for avisen Russia Today i hele Unionen, kan ikke rejse tvivl om, hvorvidt det omtvistede forbud mod udsendelse er egnet. Eventuelle vanskeligheder ved gennemførelsen af de anfægtede forordninger kan nemlig ikke medføre, at de nævnte foranstaltninger er uegnede.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">131</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at de omhandlede restriktive foranstaltninger er egnede til at nå de mål af almen interesse, som Unionen forfølger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">132</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt begrænsningerne er nødvendige i forhold til sagsøgerne, må det konstateres, at de omtvistede forbud udgør generelle foranstaltninger, som pålægges sagsøgerne i lighed med andre internettjenesteudbydere og andre operatører i informationssamfundet. Henset til de særlige kendetegn ved disse forbud, som skal anvendes generelt på hele Unionens område, var de i sagens natur nødvendige for effektivt at forfølge de omhandlede restriktive foranstaltningers iboende mål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">133</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For at kunne være tilstrækkeligt effektive og have de virkninger, der forfølges med de omhandlede restriktive foranstaltninger, der er rettet mod medieforetagender under Den Russiske Føderations permanente direkte eller indirekte kontrol, som har iværksat en systematisk propagandakampagne til fordel for den militære aggression mod Ukraine (RT France-dommen, præmis 161 og 162), må de omtvistede forbud nødvendigvis omfatte enhver form for udsendelse, herunder fra » internettjenesteudbydere«, og de kan ikke begrænses, således som sagsøgerne har gjort gældende (jf. præmis 98 ovenfor), til radio- og TV-udsendelser og video-on-demand-tjenester. Det bemærkes endvidere, at sagsøgerne ikke har anført nogen anden mindre indgribende foranstaltning, der lige så effektivt ville kunne nå de mål, der forfølges med de omhandlede foranstaltninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">134</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endelig viser en afvejning af de interesser, der er i spil, at de ulemper, som de omtvistede forbud medfører, ikke er uforholdsmæssige i forhold til de forfulgte mål. I denne henseende er betydningen af de formål, der forfølges med de anfægtede forordninger, som indgår i det større formål om opretholdelsen af international fred og sikkerhed i overensstemmelse med målene for Unionens optræden udadtil, der er fastsat i artikel 21 TEU, af en sådan karakter, at det retfærdiggør de, selv betydelige, negative følger for visse operatører, der på ingen måde er ansvarlige for den situation, der har ført til vedtagelsen af sanktionerne (jf. i denne retning og analogt dom af 28.3.2017, Rosneft, C-72/15, EU:C:2017:236, præmis 149 og den deri nævnte retspraksis). Det bemærkes endvidere, at sagsøgerne skal begrænse sig til ikke at bidrage til udsendelsen af indhold fra de nævnte medieforetagender, som i øvrigt er meget er meget begrænsede i antal. De omhandlede restriktive foranstaltninger forhindrer således ikke sagsøgerne i at udøve deres grundlæggende rettigheder og navnlig deres angivelige frihed til at meddele oplysninger, eftersom det er tilladt for dem at give deres brugere af internettet, som de er kontraktligt forbundet med, adgang til alt andet indhold. Sagsøgerne har således ikke godtgjort, at de anfægtede forordninger har gjort et uforholdsmæssigt indgreb i deres frihed til at meddele oplysninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">135</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af det ovenstående må det fastslås, at selv hvis det antages, at sagsøgerne kan påberåbe sig en frihed til at meddele oplysninger, står de begrænsninger af denne frihed, som de omhandlede restriktive foranstaltninger kan medføre, i rimeligt forhold til de forfulgte mål, idet de er egnede, nødvendige og strengt afstemte i forhold til disse mål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">136</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad for det andet angår den angivelige tilsidesættelse af retten til ytrings- og informationsfrihed for brugerne af sagsøgernes tjenester, som forhindres i at få adgang til det medieindhold, der er omfattet af de omhandlede restriktive foranstaltninger, skal det bemærkes, at en sådan ret ikke alene vedrører retten til at meddele oplysninger, men også offentlighedens ret til at modtage dem (jf. i denne retning Menneskerettighedsdomstolen, 1.12.2015, Cengiz m.fl. mod Tyrkiet, CE:ECHR:2015:1201JUD004822610, § 56 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">137</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag har sagsøgerne ikke angivet, i hvilket omfang og navnlig på hvilket grundlag de, henset til deres egenskab af udbydere af internetadgangstjenester og dermed deres rolle som »blotte formidlere« af de transmitterede oplysninger, kan påberåbe sig retten til ytrings- og informationsfrihed for brugerne af deres tjenester.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">138</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv hvis det antages, at disse brugere, som er fysiske eller juridiske personer, til hvem sagsøgerne leverer internetadgang, kan påberåbe sig en tilsidesættelse af en ret til ytrings- og informationsfrihed, og navnlig af retten til frit at modtage oplysninger, forholder det sig nemlig ikke desto mindre således, at sagsøgerne ikke til støtte for deres annullationssøgsmål kan påberåbe sig en ret, som de ikke er indehavere af (jf. i denne retning og analogt dom af 22.6.2022, Anglo Austrian AAB og Belegging-Maatschappij »Far-East« mod ECB, T-797/19, EU:T:2022:389, præmis 285, stadfæstet efter appel ved dom af 12.9.2024, Anglo Austrian AAB/BCE og Far-East, C-579/22 P, EU:C:2024:731). Det fremgår således af retspraksis, at en tilsidesættelse af en subjektiv ret i princippet kun kan påberåbes af den person, hvis ret angiveligt er blevet tilsidesat, og ikke af tredjeparter (jf. analogt dom af 19.9.2019, Zhejiang Jndia Pipeline Industry mod Kommissionen, T-228/17, EU:T:2019:619, præmis 36 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">139</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det foreliggende tilfælde har sagsøgerne begrænset sig til generelt at anføre, at brugerne af deres tjenester ikke havde adgang til retsmidler ved de nationale domstole med henblik på at gøre gældende, at deres ret til at modtage og meddele oplysninger var blevet krænket. Sagsøgerne har imidlertid ikke forklaret, på hvilket grundlag og på hvilket retsgrundlag de i de nævnte brugeres navn og på deres vegne kan påberåbe sig den angivelige tilsidesættelse af disses ret i et annullationssøgsmål for Retten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">140</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne konklusion kan i øvrigt ikke drages i tvivl af sagsøgernes argumentation om, at deres ret til at meddele oplysninger og brugernes ret til at modtage og meddele oplysninger, der er sikret ved chartrets artikel 11, stk. 1, er uadskillelige. Det skal nemlig bemærkes, at selv hvis det antages, at sagsøgerne kan påberåbe sig en selvstændig ret til at meddele oplysninger, er de begrænsninger, som de omhandlede restriktive foranstaltninger kan medføre heri, i overensstemmelse med chartrets artikel 52, stk. 1 (jf. præmis 135 ovenfor). Det må under alle omstændigheder fastslås, at hvis indgrebet i retten til at udsende indhold, der indebærer støtte til en handling bestående i en aggression, er begrundet og forholdsmæssigt, gælder det samme a fortiori for begrænsningen af offentlighedens ret til at modtage oplysninger hidrørende fra et sådant indhold (jf. i denne retning RT France-dommen, præmis 214).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">141</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad endelig angår chartrets artikel 11, stk. 2, må det konstateres, at sagsøgerne har begrænset sig til for første gang at påberåbe sig denne bestemmelse i retsmødet uden i øvrigt at præcisere, på hvilket grundlag denne bestemmelse, der specifikt vedrører respekten for mediefriheden og mediepluralismen, uanset om det er journalisters eller udgiveres og presseorganers frihed, finder anvendelse på sagsøgerne, der ikke er medieforetagender, men internettjenesteudbydere.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">142</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til det ovenstående skal det andet anbringende forkastes, og følgelig skal Rådet frifindes i det hele, uden at det er fornødent at tage stilling til, om de supplerende beviser, som sagsøgerne har fremlagt i medfør af procesreglementets artikel 85, stk. 3, kan antages til realitetsbehandling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsomkostninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">143</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge procesreglementets artikel 134, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Da sagsøgerne har tabt sagen, skal de pålægges hver at bære deres egne omkostninger og betale de af Rådet afholdte omkostninger i overensstemmelse med Rådets påstand herom.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">144</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge procesreglementets artikel 138, stk. 1, bærer de medlemsstater og institutioner, der er indtrådt i en sag, hver deres egne omkostninger. Følgelig bærer Republikken Estland, Republikken Letland, Republikken Litauen og Kommissionen, som for deres del har nedlagt påstand om, at sagsøgerne skulle pålægges sagsomkostningerne, hver deres egne omkostninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">145</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til procesreglementets artikel 138, stk. 3, kan Retten træffe afgørelse om, at andre intervenienter end de i denne artikels stk. 1 og 2 nævnte hver skal bære deres egne omkostninger. I den foreliggende sag bestemmes det, at den højtstående repræsentant skal bære sine egne omkostninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C41DispositifIntroduction" id="para-200" title="page-27">
      På grundlag af disse præmisser
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-201" title="page-27">
      udtaler og bestemmer
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-202" title="page-27">
      RETTEN (Første Udvidede Afdeling):
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rådet for den Europæiske Union frifindes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">A2B Connect BV, BIT BV og Freedom Internet BV bærer hver deres egne omkostninger og betaler de af Rådet afholdte omkostninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Republikken Estland, Republikken Letland, Republikken Litauen, Europa-Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik bærer hver deres egne omkostninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <div class="signatures">
<p class="C77SignaturesComposition" id="para-206" title="page-27">
<span class="signatory">van der Woude</span>
<span class="signatory_separator"> </span>
<span class="signatory">Mastroianni</span>
<span class="signatory_separator"> </span>
<span class="signatory">Brkan</span>
</p>
<p class="C77SignaturesComposition" id="para-207" title="page-27">
<span class="signatory">Gâlea</span>
<span class="signatory_separator"> </span>
<span class="signatory_separator"> </span>
<span class="signatory">Tóth</span>
</p>
<p class="C77SignaturesAlinea" id="para-208" title="page-27">
<span class="signatory">Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den</span>
<span class="signatory_separator"> </span>
<span class="signatory">26. marts 2025</span>
<span class="signatory">.</span>
</p>
<p class="C77Signatures" id="para-209" title="page-27">
<span class="signatory">Underskrifter</span>
</p>
</div>
    
    
    
    <div/>
  <hr class="note"/>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-1" href="#c-1">*</a>
</span>) Processprog: engelsk.</p>
</body>
</html>
