—

Principielt: annullation af sagsøgtes beslutning af 13. november 1964 om, at sagsøgeren skal betale en bestemt sum som bidrag til udligningsordningen for importeret skrot;

—

Subsidiært: skadeserstatning som følge af sagsøgtes tjenestefejl.

1.

Fælles finansielle ordninger — udligningsordning — bidrag — fritagelse — principper

(EKSF-traktaten, artikel 53)

2.

Fœlles finansielle ordninger — udligningsordning — skrot — fritagelse — egne indtægter — begreb

(EKSF-traktaten, artikel 153)

1.

En fritagelse for betaling af bidrag til en prisudligningsordning bør undergives en snæver fortolkning og må ikke stride mod en sådan ordnings formål og grundprincipper og kravene til dens funktion, navnlig ikke mod princippet om, at de, der er undergivet ordningen er ligeligt forpligtede til at betale bidrag i forhold til deres respektive forbrug, og kravet om, at den nævnte ordning anvendes ensartet over for alle.

2.

Der kan ikke gives fritagelse for betaling af bidrag til prisudligningsordningen, når en sådan på anden måde end gennem en ændring af produktionsresultatet ville kunne forøge forskellene i produktionsomkostningerne væsentligt, og således fremkalde en følelig forstyrrelse af virksomhederne konkurrencesituation.

Enhver fritagelse for betaling af bidrag til prisjusteringsordningen, der ikke er gjort afhængig af den måde, hvorpå en virksomhed har organiseret sin produktion, er uforenelig med prisudligningsordningen. Klassifikationen som »egne indtægter« er ikke nødvendigvis knyttet til ejendomsretten til skrottet, men tager frem for alt sigte på det skrot, der virkelig er et produkt af virksomhedens egen aktivitet.