(1)

I henhold til artikel 19 i Kommissionens afgørelse 2008/721/EF af 5. september 2008 om oprettelse af en rådgivningsstruktur bestående af videnskabelige komitéer og eksperter inden for forbrugersikkerhed, folkesundhed og miljø og om ophævelse af afgørelse 2004/210/EF (1) er medlemmerne af de videnskabelige komitéer, videnskabelige rådgivere i ekspertkredsen og eksterne eksperter berettigede til en godtgørelse for deres deltagelse i komitéernes møder, tematiske workshopper, arbejdsgrupper og andre møder og arrangementer, der organiseres af Kommissionen, og for deres arbejde som referenter for specifikke spørgsmål.

(2)

I bilag III til afgørelse 2008/721/EF fastsættes godtgørelsen for en hel dags deltagelse i et møde til 300 EUR, for deltagelse i et formiddags- eller et eftermiddagsmøde til 150 EUR og for hvervet som referent til 300 EUR. Sidstnævnte beløb kan, hvis det er fuldt ud berettiget, og såfremt de nødvendige budgetmidler er til rådighed, hæves til 600 EUR, hvor der er tale om særligt arbejdskrævende sager.

(3)

Det er endvidere fastsat i nævnte bilag, at Kommissionen med jævne mellemrum vil vurdere behovet for at justere godtgørelserne på grundlag af prisindekser, evalueringen af godtgørelserne til eksperter i andre europæiske organer og erfaringerne med arbejdets omfang for medlemmer, tilknyttede medlemmer, andre videnskabelige rådgivere og eksterne eksperter. Første vurdering skulle finde sted i 2009.

(4)

Godtgørelsernes nuværende niveau blev fastlagt i 1997 for medlemmerne af og eksperterne tilknyttet til de komitéer, der var forløbere for de pågældende videnskabelige komitéer, og niveauet er ikke siden blevet taget op til fornyet vurdering. Godtgørelsen for en hel dag skulle justeres til 381,50 EUR, hvis man tager hensyn til stigningen i forbrugerpriserne i perioden 1997-2008 på grundlag af Eurostats data om forbrugerprisindekset. Dette beløb bør rundes op til 385 EUR.

(5)

Sondringen mellem heldags- og halvdagsmøder bør afskaffes for at tage hensyn til rejse- og transporttid.

(6)

Erfaringerne viser, at referenternes arbejdsbyrde især afhænger af kompleksiteten og varigheden af den indsats, der er nødvendig for at udarbejde udtalelsen, idet der tages hensyn til, hvor komplekst emnet er, om data foreligger og er tilgængelige, hvor meget litteratur der skal gennemgås, hvor stort et behov der er for samarbejde med andre organer, og hvor omfattende og komplekse de nødvendige høringer af aktører og offentligheden er. De eksisterende to niveauer for referentens godtgørelse afspejler ikke den faktiske vifte af situationer, og der bør derfor indføres flere niveauer for referentens godtgørelse —