Den førtnævnte dom indeholder oplysninger, der er nyttige for ikke-sagkyndige, vedrørende begrebet tørstofindhold — det er vinens ikke-flygtige stoffer — samt om forskellige måder at beregne det på. Man erfarer således, at 100o-metoden består i vejning af det, der bliver tilbage, efter at vinens flygtige stoffer er fordampet ved 100o, og at tørstoffet ved vægtfyldemetoden beregnes indirekte efter vinens vægtfylde = alkoholen, som er blevet ført tilbage til sit oprindelige rumfang ved tilsætning af vand.

I denne doms præmisser fastslås det med hensyn til den i fransk ret opstillede formodning for kunstig forøgelse af alkoholindholdet — der finder anvendelse, når forholdet mellem alkohol og tørstof overstiger visse grænseværdier — at den, når den kan afkræftes, må betragtes som en kontrolforanstaltning, der er forbundet med medlemsstaternes pligt til at sikre overholdelse af fællesskabsrettens bestemmelser og især af bestemmelserne om tilsætning, syring og afsyring. Dette er foreneligt med fællesskabsbestemmelserne om analysemetoder for vin, især med bilaget til forordning nr. 1539/71. Hvad angår lovsformodningen for kunstig forøgelse af alkoholindholdet, kan alene 100o-metoden anvendes, og det i de franske bestemmelser omhandlede reducerede tørstofindhold kan ikke fastsættes ved vægtfyldebestemmelse. Da 100o-metoden ikke er et mål i sig selv, er fællesskabslovgivningen, så længe der ikke er udarbejdet mere egnede metoder, ikke til hinder for, at medlemsstaterne benytter 100o-metoden til fastsættelse af vinens tørstofindhold med henblik på anvendelse af lovsformodningen for kunstig forøgelse af alkoholindholdet, der støttes på forholdet mellem alkohol og tørstof.

Dette blev bekræftet ved Domstolens dom i sag 64/75, i hvis konklusion det fastslås:

Under hensyn til fællesskabsrettens nuværende udviklingstrin kan en medlemsstat som national kontrolforanstaltning anvende en lovsformodning for kunstig forøgelse af alkoholindholdet, der støttes på forholdet mellem alkohol og tørstof beregnet ved 100o-metoden, forudsat af formodningen kan afkræftes, og at den anvendes således, at vine fra andre medlemsstater retligt eller faktisk ikke stilles ringere.

Kommissionen har med rette anført, at det her stillede spørgsmål også kan besvares således, at 100o-metoden — som er nævnt i bekendtgørelsen fra det franske landbrugsministerium udover vægtfyldemetoden — er forenelig med Kommissionens forordning nr. 1539/71. Herved er det tilstrækkeligt at anføre, at artikel 7 i forordning nr. 817/70 indeholder bestemmelser om, på hvilke betingelser alkoholindholdet kan forhøjes. Medlemsstaterne skal sikre, at de overholdes, og kun hvis de overholdes, kan en vin få betegnelsen kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde. Det må derfor antages, at der ved den analytiske undersøgelse af vinen ikke kan ses bort fra den kontrol, der er baseret på formodningen for kunstig forøgelse af alkoholindholdet. Som Kommissionen har fremhævet, er undersøgelsen med hensyn til den kunstige forøgelse af alkoholindholdet uadskilleligt forbundet med den analytiske undersøgelse. Men hvis der ikke kan rejses nogen indsigelse mod 100o-metoden ved formodningen for kunstig forøgelse af alkoholindholdet, kan der næppe gælde noget andet med hensyn til den samlede undersøgelse, der udgør en uadskillelig helhed.

Indtil der er - vedtaget fællesskabsbestemmelser om grænseværdier for typiske bestanddele, der antyder, at visse ønologiske fremgangsmåder har været anvendt, og tabeller, der gør det muligt at sammenligne analyseresultater, kan medlemsstaterne til vurdering af, om et produkt har været genstand for behandling eller manipulation, som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne:

Dette gælder netop også for 100o-metoden, der anvendes i Frankrig, hvor den tilsyneladende er blevet anvendt siden udstedelsen af en bekendtgørelse i 1907 og herefter ikke er lovlig længere end til den 1. september 1979, hvor man håber at have udviklet mere hensigtsmæssige metoder.

Når henses til fællesskabsrettens nuværende udviklingstrin kan en medlemsstat som national kontrolforanstaltning ved udstedelsen af godkendelsestattester for vine fra bestemte dyrkningsområder anvende en lovsformodning for kunstig forøgelse af alkoholindholdet, der støttes på forholdet mellem alkohol og tørstof beregnet ved 100o-metoden, forudsat at formodningen kan afkræftes.