97/336/EF: Kommissionens Beslutning af 15. maj 1997 om ændring af enhedsprogrammeringsdokumentet for EF's strukturinterventioner vedrørende forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter i Baden-Württemberg (Forbundsrepublikken Tyskland) for mål nr. 5a for perioden 1994 til 1999 (Kun den tyske udgave er autentisk)
EF-Tidende nr. L 143 af 03/06/1997 s. 0009 - 0010
KOMMISSIONENS BESLUTNING af 15. maj 1997 om ændring af enhedsprogrammeringsdokumentet for EF's strukturinterventioner vedrørende forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter i Baden-Württemberg (Forbundsrepublikken Tyskland) for mål nr. 5a for perioden 1994 til 1999 (Kun den tyske udgave er autentisk) (97/336/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 866/90 af 29. marts 1990 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter (1), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 10a, og ud fra følgende betragtninger: Kommissionen vedtog den 23. december 1994 beslutning 94/891/EF om godkendelse af enhedsprogrammeringsdokumentet for EF's strukturinterventioner vedrørende forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter i Baden-Württemberg (Forbundsrepublikken Tyskland) for mål nr. 5a for perioden 1994 til 1999 (2); den tyske regering forelagde den 12. august 1996 Kommissionen en anmodning om ændring af det godkendte enhedsprogrammeringsdokument for delstaten Baden-Württemberg understøttet af supplerende oplysninger, som blev fremsendt den 21. februar 1997; det ændrede enhedsprogrammeringsdokument indeholder planerne for strukturforbedring af de produktsektorer, som er nævnt i artikel 2, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 866/90, samt støtteansøgninger som omhandlet i nævnte forordnings artikel 10, litra a); det ændrede enhedsprogrammeringsdokument opfylder de betingelser og indeholder de oplysninger, der er fastsat i artikel 1, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 860/94 af 18. april 1994 om planerne og ansøgningerne om støtte i form af operationelle programmer fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Udviklingssektionen, til fordel for investeringer til forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugs- og skovbrugsprodukter (3); enhedsprogrammeringsdokumentet er blevet udarbejdet i samråd med medlemsstaten via partnerskabet, jf. artikel 4 i Rådets forordning (EØF) nr. 2052/88 af 24. juni 1988 om strukturfondenes opgaver og effektivitet samt om samordningen af deres interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter (4), senest ændret ved forordning (EF) nr. 3193/94 (5); i artikel 2, stk. 2, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1866/90 af 2. juli 1990 om bestemmelser vedrørende anvendelse af ecu ved strukturfondenes budgetmæssige gennemførelse (6), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2745/94 (7), er det fastsat, at den EF-støtte, der er til rådighed for hele perioden, og dens årlige fordeling i Kommissionens beslutninger om godkendelse af enhedsprogrammeringsdokumenter udtrykkes i ecu i beslutningsårets priser og indeksreguleres; den årlige fordeling skal være i overensstemmelse med progressionen i forpligtelsesbevillingerne, jf. bilag II til forordning (EØF) nr. 2052/88 i den ændrede affattelse; ved indeksreguleringen anvendes en årlig sats, der svarer til den sats, der hvert år anvendes på EF-budgettet ved den tekniske tilpasning af de finansielle overslag; i artikel 1 i finansforordningen af 21. december 1977 vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (8), senest ændret ved forordning (EF, Euratom, EKSF) nr. 2335/95 (9), er det fastsat, at der for opfyldelsen af de retlige forpligtelser, der er indgået i forbindelse med aktioner, hvis gennemførelse strækker sig over mere end et regnskabsår, fastsættes en frist, som på hensigtsmæssig måde præciseres over for modtageren, når støtten ydes; medlemsstaten tilser under enhedsprogrammeringsdokumentets gennemførelse, at enkeltprojekterne er i overensstemmelse med de gældende udvælgelseskriterier for investeringer vedrørende forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugs- og skovbrugsprodukter, jf. artikel 8, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 866/90; artikel 9, stk. 3, i Rådets forordning (EØF) nr. 4253/88 af 19. december 1988 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår samordningen af de forskellige strukturfondes interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter (10), senest ændret ved forordning (EF) nr. 3193/94, forudsætter, at medlemsstaterne fremsender de finansielle oplysninger til Kommissionen, der er nødvendige, for at det kan bekræftes, at princippet om additionalitet respekteres; analysen af de oplysninger, som de tyske myndigheder har fremsendt, viser, at der er taget hensyn til dette princip; derudover skal der foretages en løbende verificering af, at dette princip overholdes inden for partnerskabets rammer ved gennemførelsen af enhedsprogrammeringsdokumentet; denne verificering er afgørende for den løbende tildeling af støtte fra EUGFL til de foranstaltninger, der er omfattet af nærværende beslutning; de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Landbrugsstrukturerne og Udvikling af Landdistrikterne - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Det ændrede enhedsprogrammeringsdokument for EF's strukturinterventioner vedrørende forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter i Baden-Württemberg (Forbundsrepublikken Tyskland), der dækker perioden fra den 1. januar 1994 til den 31. december 1999, godkendes. Artikel 2 De sektorer, der er udvalget med henblik på den fælles indsats, er: - kød - fjerkræ - frugt og grøntsager - frø. Artikel 3 EUGFL-støtten til det ændrede enhedsprogrammeringsdokument er på højst 22 303 120 ECU. Reglerne for udbetaling af det finansielle tilskud, der omfatter støtten fra EUGL til de forskellige sektorer, der er udvalgt med henblik på en fælles indsats, er beskrevet i gennemførelsesbestemmelserne og i de finansieringsplaner, der er vedlagt denne beslutning (11). Artikel 4 Indeksreguleringen foregår på grundlag af følgende årlige fordeling af den samlede maksimale støtte fra EUGFL: >TABELPOSITION> Artikel 5 Forpligtelserne vedrørende de årlige trancher fastsættes på grundlag af enhedsprogrammeringsdokumentets finansieringsplan og gennemførelsestempoet. Artikel 6 EF-støtten vedrører kun udgifterne i forbindelse med de i enhedsprogrammeringsdokumentet omhandlede aktioner, med henblik på hvilke der i medlemsstaten er vedtaget retligt bindende bestemmelser og disponeret over de nødvendige finansielle midler senest den 31. december 1999. Udgifterne til de pågældende aktioner skal konteres senest den 31. december 2001. Artikel 7 Denne beslutning er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland. Udfærdiget i Bruxelles, den 15. maj 1997. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. L 91 af 6. 4. 1990, s. 1. (2) EFT nr. L 352 af 31. 12. 1994, s. 124. (3) EFT nr. L 99 af 19. 4. 1994, s. 7. (4) EFT nr. L 185 af 15. 7. 1988, s. 9. (5) EFT nr. L 337 af 24. 12. 1994, s. 11. (6) EFT nr. L 170 af 3. 7. 1990, s. 36. (7) EFT nr. L 290 af 11. 11. 1994, s. 4. (8) EFT nr. L 356 af 31. 12. 1977, s. 1. (9) EFT nr. L 240 af 7. 10. 1995, s. 12. (10) EFT nr. L 374 af 31. 12. 1988, s. 1. (11) Bilaget offentliggøres ikke i Tidende.