Smi. I, s. 1259. Mcd dc to spørgsmål i denne sag, som Domstolen behandlede under ét, anmodede den forelæggende ret om at få oplyst, hvorvidt direktivet også finder anvendelse i det tilfælde, hvor arbejdsgiveren, som havde overdraget rengøringen af bygninger til en virksomhedsindchaver, opsiger den kontrakt, som knytter ham sammen med denne, og med henblik pi udførelse af lignende arbejder indgår en ny kontrakt med en anden virksomhedsejer, uden at denne handling ledsages af en overdragelse af materielle eller immaterielle aktiver fra den ene til den anden virksomhedsindchaver.
Dette direktiv blev zndrct for nylig, således at der bl.a. også tages hensyn til Domstolens retspraksis. Det drejer sig om RidcK direktiv 98/50/EF af
Artikel 1, stk. 1, som ændret ved direktiv 98/50, lyder som følger:
I samme bestemmelse hedder det videre:
Lov om arbejdsforhold, godkendt ved kongeligt lovdekret (Real Decreto Legislativo) 1/1995,
Under retsmødet forklarede Prudencia Gómez Pérez og María Gómez Pérez, at de havde arbejdet for selskabet Hernandez Vidal henholdsvis fra 1983 oe 1987, og at der i 1992 blev indgået en ny aftale med dette firma.
Under retsmødet blev det understreget af Prudencia Gómez Pérez og María Gómez Pérez, at Hernández Vidal, efter selv at have overtaget rengøringen af lokalerne, havde ansat nyt personale, som derpå var blevet orienteret om sagen af de to sagsøgere.
Som forklaret af Hernández Vidai (punkt II.3 i dennes skriftlige bemærkninger), er spørgsmålet om overdragelse af rcngøringsarbejde af bygninger og lokaler ifølge spansk lov undergivet en særlig ordning, som begunstiger arbejdstagerne. Det drejer sig om artikel 13 i Ordenanza Laborai para Limpieza dc Edificios y Locales (forordning vedrørende socialfor sikringen af de arbejdstagere, der er beskæftiget inden for rengøring af bygninger og lokaler, godkendt gennem beslutning af
Artikel 13 i denne Ordenanza bestemmer, at nâr en virksomhed, som fir udført rengøringsarbejdet af en kontrahent, selv overtager dette arbejde, er virksomheden ikke forpligtet til at beholde det personale, som indtil da leverede de pågældende tjenesteydelser for regning af kontrahenten, såfremt virksomheden lader rengøringen udføre af sine egne ansatte. Derimod skal virksomheden overtage kontrahentens ansatte, såfremt den ønsker at ansætte nyt personale til udførelse af rengøringsarbejdet.
I samme artikel 13 bestemmes det, at arbejdstagere i en virksomhed, som leverer rengøring for regning af en anden, skal overtages af den nye indehaver, der indgår aftale om levering af rengøring, hvis de ved aftalens ophør ikke længere hører ind under den førstnævnte med hensyn til arbejdsforhold. Artikel 37 i Convenio Colectivo bestemmer, at den nye kontrahent ved ophøret af den forrige aftale om levering af rengøring overtager de i bedriften beskæftigede arbejdstagere og indtræder i alle den forrige kontrahents rettigheder og forpligtelser.
Artikel 6, stk. 1, i Texto Final del XIV Convenio Colectivo dc
I artikel 42 i Estatuto hedder det i forbindelse med udløbet af en arbejdsaftale eller en aftale om tjenesteydelser, at
Dom af
Retten forklarer yderligere, at den beskyttelse, der er fastsat i loven i forbindelse med virksomhedssuccession, ikke finder anvendelse, nar der blot finder en zndring sted i den virksomhed, som fik tildelt ordren og har pitaget sig udførelsen af en aktivitet, uden at der sker overførsel af materielle aktiver.
Den henviser bl.a. til Domstolens dom af
Dommen er allerede omtalt i fodnote 14.
Det drejer sig om stk. 2 i udbudsmaterialet af
Dommen er nævnt i fodnote 2.
Dette har generaladvokat Jacobs også understreget i sag
Begrebet
F.eks. af fotokopieringsmaskiner, elevatorer og elektrisk apparatur i en virksomhed.
Se dom af
Se den i fodnote 2 nævnte dom i Siizcn-sagcn, præmis 10, dom af
Se f.eks. dommene i Siizcn-sagcn (præmis 12) og i sagen Mcrckx og Ncuhuys (præmis 28).
Se f.cks. de naevnte domme i sagen Mcrckx og Ncuhuys (fodnote 23) og Süzcn-sagcn (fodnote 2).
F.cks. blev det i dom af
Punkt 13.
Se f.cks. dom af
I direktiv 98/50, artikel 1, stk. 1, litra b), hedder det meget karakteristisk, at som overførsel i direktivets forstand anses
F.cks. ordremodtagerens anvendelse af elektrisk energi, og den deraf følgende brug af strøm, varme og køleskabe i de lokaler hos ordregiveren, hvor rengørings- eller vedligeholdelsesarbejdet udføres.
Dom Süzcn-sagcn, præmis 21.
Se i samme retning Vivien Shrubsall,
Pra:mis 18.
Se endvidere dom Redmond Stichting, citeret i fodnote 14, præmis 24, dom af
Pracmis 15.
Domstolen har i dommen Schmidt (præmis 17) genoptaget sin faste praksis (se dommene Spijkers, præmis 11, og Redmond Stichting, præmis 23), ifølge hvilken
Præmis 16.
Præmis 17. Sammenlign også de i fodnote 14 og 23 citerede domme, henholdsvis Schmidt, præmis 16, og Merckx og Neuhuys, præmis 21.
Prarmis 18.
Præmis 20. Se også den i fodnote 23 ovenfor nxvntc dom i Spijkcrs-sagcn, przmis 13.
Primis 21.
Sc f.cks. i samme retning artiklen af Patricia Pochet,
Under alle omstændigheder vil der stadig skulle tages stilling til, hvem der skaf betale erstatning i tilfælde af afskedigelse.
En dom, der allerede er nævnt i fodnote 22, præmis 18. Sagen drejede sig om, hvorvidt direktivet finder anvendelse ved opsigelse af en ansættelseskontrakt med en ansat i et firma, som var under konkurs, men hvis aktiviteter fortsattes af et nyoprettet firma, som havde etableret sig i de samme lokaler.
Se dom af
Se desuden Vivian Shrubsall's analyse af dette punkt, a.st., s. 87.
Se de allerede nævnte domme D'Urso (præmis 20) og Rotsard de Hertaing (præmis 18), i henholdsvis fodnote 45 og 22.
Præmis 20.
Se i denne retning Vivien Shrubsall, a.st., s. 92.
I sagen Schmidt drejede det sig rent faktisk om det stik modsatte tilfxldc, hvor en virksomhed gennem en kontrakt overdrager en anden virksomhed at udrøre det rengøringsarbejde, som den tidligere udførte selv (contracted out, cxtcrnalisation), selv om dette arbejde før overførslen udførtes af en enkelt [kvindelig] arbejdsuger. I Siizcn-dommen drejede det sig om en virksomhed, som tidligere havde overdraget rengøringen af sine lokaler til én virksomhed og derpi opsagde aftalen med denne for så at indgå en ny aftale med en anden virksomhed om udførelse af tilsvarende rengøringsarbejdc.
Jeg skal her minde om, at artikel 1, stk. 1, litra b), i direktiv 98/50 prxciscrer, at
I denne sag drejede det sig om en hollandsk fond, der ydede hjzlp til narkomaner.
Præmis 30.
Min fremhævelse.
Denne sae, C-209/91, som allerede er nævnt i fodnote 34, vedrørte firmaet Philips, som gennem en kontrakt havde overdraget driften af fire kantiner til et cateringfirma, ISS. Herigennem havde ISS påtaget sig forpligtelsen til at genansættc de (ca. ti) ansatte hos Philips, som arbejdede i de pågældende kantiner og tilbyde dem de samme arbejdsvilkår; som modydelse skulle Philips betale ISS et fast månedligt vederlag og dække udgifterne ril forskellige varer. Dette indebar, at Philips stillede følgende til rådighed for ISS: visse lokaler og driftsudstyr, cl, varme, telefon og omklædningsrum samt renovation, og skaffede desuden ISS visse forbrugsgoder til engrospris. Domstolen fastslog, at direktivet fandt anvendelse i det pågældende tilfælde.
Præmis 17.
Min fremhævelse.
Den i fodnote 34 citerede dom, pracmis 19.
Se også dommene i Schmidt-sagen (pracmis 17), Spijkers-sagen (praamis 11) og Redmond Stichting-sagen (przmts 23), som allerede cr naevnt i henholdsvis fodnote 14, 23 og 14.
Przmis 20.
Se f.cks. dommene i sagerne Mcrckx og Neuhuys (pracmis 30), Daddy's Dance Hall (pracmis 10), Bork International (pracmis 14), og Redmond Stichting (præmis 13), som er anført i henholdsvis fodnote 23, 14, 22 og 14.
Se navnlig dommene Spijkers (pracmis 13) og Redmond Stichting (pracmis 24), som er nxvnt tidligere i ncnholdsvis fodnote 23 og 14.
Se f.cks. den i fodnote 14 citerede dom i sagen Daddy's Dance Hall, præmis 14, og dom af
Sc bl.a. den i fodnote 28 nævnte dom i Rygaard-sagcn (præmis 20) og den i fodnote 2 nævnte dom i Stizcn-sagcn (præmis 13).
Jeg minder om, at selv om rengøringen i den i fodnote 14 citerede Schmidt-sag kun udførtes af én (kvindelig) arbejdsuger, hindrede det ikke Domstolen i at fastslå (præmis 15), at der forelå en økonomisk enhed, organiseret på stabil måde. Domstolen understregede, at den beskyttelse, som direktivet giver, ikke afhænger af antallet af ansatte i den del af virksomncden, der overføres.
Se dom af
I modsætning til, hvad der var tilfældet i Schmidt-sagen.
Det fremgår af akterne, at det drejer sig om handicappede, der var specielt uddannede til dette formål.
Se den i fodnote 63 anførte dom af
Se også pra:mis 16 i Siizcn-dommcn, nxvnt i fodnote 2.
Se den i fodnote 2 naevnte dom i Süzcn-sagcn, przmis 21.
I den verserende sag skal den nationale ret siledes undersøge de szrltgc karakteristika ved den aktivitet, som først Minerva og siden hen Aser udøvede, inden for rammerne af den kontrakt, de havde indgået med Guadalajara kommune, altså om, hvorvidt den hjemmehjælp, de ydede til bestemte personer, var den samme.
Kommissionen anfører (punkt 8 i sine skriftlige bemaerkningcr), at Aser i sin redegørelse til kommunen forklarer, at virksomhedens struktur bygger pi en rzkkc grupper af hjemmehjælpere, en koordinator og en teknisk gruppe, der bestir af faguddannet personale (socialrådgivere, psykologer mv.).
Dette spørgsmål behandles udførligt nedenfor i sagen C-247/96, Horst Ziemann.
Se den i fodnote 22 nævnte dom i sagen Rotsart de Hcrtaing, præmis 20.
Jeg skal her henlede opmærksomheden på, at Kommissionen i sine skriftlige bemærkninger (punkt 1.4) med henvisning til Ascr's redegørelse over for Guadalajara kommune, anfører, at Aser ville beholde hele gruppen af underordnet personale (auxiliaires), til hvem arbejdet havde været overdraget i kontraktperioden.
Se f.cks. de i henholdsvis fodnote 28 og 2 njevntc domme i sagen Rygaard (przmts 20) og Süzcn (przmis 13).
Kontrakten mellem Bundeswehr, som er ansvarlig for sanitetsdepotets drift, og de forskellige vagtselskaber, er på forhånd formuleret i enkeltheder af den ncrtil kompetente militzrforvaltning og udbydes i offentlig licitation. I licitationsmaterialet har man i detaljer fastlagt bcvogtningsopgaverne, området, der skal overvåges, antallet af vagter og hunde, de betingelser, som vagtpersonalet skal opfylde, de kvalifikationer, der krxves, samt kontrolforanstaltninger oç vâbcnuddannclsc af personalet; siden hen nedfzides dette i detaljer i den kontrakt, der indgås. Modtageren af tjenesteydelserne (Bundeswehr) stiller vagtrum, toiletter, hvilcrum og garderobeskabe til rådighed for personalet i sanitetsdcpotets lokaler. Den, der skal levere tjenesteydelserne, kan kun ansante personale efter skriftlig tilladelse fra Bundeswehr, og han skal i forvejen sammesteds anmelde ekstra personale (vikarer) og skal udelukke og erstatte de personer, som ordregiveren forlanger, hvilket Bundeswehr er berettiget til at gøre pi hvilket som helst tidspunkt. Endvidere forklarer den nationale ret, at udførelsen af kontrakten finder sted på de betingelser, som Bundeswehr stiller, først og fremmest inden for rammerne af UZwGBw.
Som f.eks. (når det drejer sig om) et museum, en bank eller et boligkompleks.
Den forelæggende ret anfører (afsnit II, nr. 4), at efter Zicmann's opfattelse fortsatte Horst Bohn med at beskæftige 9 ud af 12 arbejdstagere med bevogtningen af sanitetsdepotet i Efringen Kirchen. Kun Zicmann og endnu en, ældre arbejdsuger blev opsagt, fordi Zicmann efter Bundeswehrs opfattelse var for gammel til vagttjeneste. Desuden anfører Kommissionen (punkt 7 i de skriftlige bemærkninger), at en tredje arbejdstager frivilligt forlod virksomheden.
Domstolen har siledes fastslået, at følgende forhold falder ind under direktivets anvendelsesområde: opsigelsen af en kontrakt om forpagtning af en restaurant, ledsaget af indgåelsen af en ny forpagtningskontrakt med et andet firma (nævnt i fodnote 14, dom Daddy's Dance Hall); opsigelsen af et lejemål samtidig med ejerens sale heraf (fodnote 22, dom Bork International); eller et tilfælde, hvor en offentlig myndighed standser tilskuddet til en juridisk person og derved fremkalder et fuldstændigt og endeligt ophør af dennes aktiviteter ved at overføre disse til en anden juridisk person, der har et lignende formål (nævnt i fodnote 14, dom Redmond Stichting). I dommen af
Jeg minder om, at Domstolen på grund af forskelle i oversættelserne til de forskellige sprog af termen
Nemlig Zicmann GmbH.
Bundeswehr.
Firmaet Horst Bohn.
Kommissionen betoner med rette (punkt 48 i de skriftlige bemærkninger), at arten af bcdriftsovcrførslcn og specialiseringen hos det personale, som det nye firma overtager, kan tjene som indicier, der gør det muligt at fastsætte det tidsrum, inden for hvilket en overførsel af en bedriftsdel kan foregå i det konkrete tilfælde efter afslutningen af den gamle aftale og før påbegyndelsen af den nye. Siledes kan det mellemliggende tidsrum i tilfælde af overførsel af en bedriftsdel, ved hvilken den nye virksomhed skal findes gennem en omfattende licitationsproccdurc, være af længere varighed, end hvis overførslen foregår ved et direkte skift af firma. Det mellemliggende tidsrum kan også være længere, når de opgaver, som skal overdrages til den nye kontrahent, kræver stor specialisering, og det derfor kræver mere omfattende markedsundersøgelser at finde frem til den bedst mulige virksomhed eller ordremodtager til at levere de pågældende tjenesteydelser, end hvis det drejer sig om en aktivitet, der kan udføres af et større anul virksomheder eller ordremodtagere.
Dette skete den
Ifølge Kommissionen fandt overdragelsen til Horst Bohn sted den
Zicmanns søgsmål mod Ziemann GmbH og Horst Bohn blev indgivet den
Artikel 1, stk. 1, i direktiv 77/187 skal fortolkes således, at direktivet ikke finder anvendelse i de tilfælde, hvor en virksomhedsindehaver, som har overdraget rengøringen af sine lokaler til en anden virksomhedsindehaver, opsiger kontrakten med den anden og selv overtager udførelsen af denne type arbejde. Det er hermed uden betydning, om det drejer sig om hans egne ansatte eller om folk, som antages til dette arbejde, såfremt denne handling hverken er forbundet med en overdragelse af betydelige materielle eller immaterielle aktiver fra den ene indehaver til den anden, eller — i brancher, hvor helheden af arbejdstagere udgør det væsentligste element, som ved rengøringsarbejde — med genansættelse af en i henseende til antal og kvalifikationer betydelig del af det personale, som forgængeren havde ansat til opfyldelse af kontrakten. Artikel 1, stk. 1, i direktiv 77/187 skal fortolkes således, at direktivet kan finde anvendelse i tilfælde, hvor et firma, som har overdraget et andet firma at yde hjemmehjælp, ved kontraktens udløb overdrager arbejdet til et nyt firma, såfremt den nye virksomhedsindehaver genansætter en i henseende til antal og kvalifikationer betydelig del af det personale, som forgængeren havde ansat til opfyldelse af kontrakten, også selv om denne handling ikke er forbundet med en overdragelse af betydelige materielle eller immaterielle aktiver fra den ene virksomhed til den anden. Den beskyttelse, som i henhold til direktiv 77/187 sikres arbejdstagere, der skifter arbejdsgiver i tilfælde af overførsel af en virksomhed, en bedrift eller en del af en bedrift, kan ikke være afhængig af et krav i en kollektiv overenskomst eller i licitationsbetingelserne om, at den nye virksomhed, som opgaven overdrages til ved licitation, er forpligtet til at indsætte den forrige kontrahents arbejdstagere i arbejdsforholdet, eftersom eksistensen af en overførsel af en virksomhed, en bedrift eller en del af en bedrift i henhold til direktivets bestemmelser fastslås på grundlag af en samlet vurdering af et kompleks af oplysninger om den juridiske og den faktuelle ramme, der karakteriserer den omtvistede handling.