|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2025/6242 |
17.11.2025 |
Meddelelse fra Kommissionen offentliggjort i henhold til artikel 27, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 i sag AT.40823 – SAP ERP aftermarket support services
(C/2025/6242)
1. Indledning
|
(1) |
I henhold til artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (1) kan Kommissionen – når den agter at vedtage en afgørelse, hvorefter en overtrædelse kræves bragt til ophør, og de deltagende virksomheder tilbyder at afgive tilsagn, der imødekommer de betænkeligheder, som Kommissionen har underrettet dem om i sin foreløbige vurdering – ved afgørelse gøre disse tilsagn bindende for virksomhederne. En sådan afgørelse kan vedtages for en bestemt periode, og i afgørelsen konkluderes det, at der ikke længere er grund til, at Kommissionen griber ind. I henhold til nævnte forordnings artikel 27, stk. 4, skal Kommissionen forinden offentliggøre et kort resumé af sagen og hovedindholdet af de afgivne tilsagn. Interesserede parter kan fremsætte deres bemærkninger hertil inden for en af Kommissionen fastsat frist. |
2. Resumé af sagen
|
(2) |
Den 25. september 2025 indledte Kommissionen en procedure som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 773/2004 af 7. april 2004 over for SAP SE ("SAP") og vedtog en foreløbig vurdering, jf. artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003 vedrørende en påstået overtrædelse af artikel 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF") og artikel 54 i EØS-aftalen. Den påståede overtrædelse vedrører eftermarkedet for vedligeholdelses- og supporttjenester til SAP's on premises-software "Enterprise Resource Planning" ("ERP") i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS"). |
|
(3) |
I den foreløbige vurdering udtrykker Kommissionen bekymring for, at SAP kan have misbrugt sin dominerende stilling ved at:
|
|
(4) |
Ifølge den foreløbige vurdering har SAP en dominerende stilling på EØS-eftermarkedet for vedligeholdelses- og supporttjenester til SAP's on premises-ERP-software. På dette eftermarked konkurrerer SAP med tredjepartsudbydere af vedligeholdelses- og supporttjenester til SAP's on premises-ERP. |
3. Hovedindhold af de afgivne tilsagn
|
(5) |
SAP er uenig i Kommissionens foreløbige vurdering, men har alligevel foreslået tilsagn i henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 1/2003 for at imødekomme Kommissionens konkurrencemæssige betænkeligheder. |
|
(6) |
De vigtigste elementer i tilsagnene er anført nedenfor.
|
|
(7) |
Tilsagnene offentliggøres i deres helhed på engelsk på Generaldirektoratet for Konkurrences websted: https://ec.europa.eu/competition-policy/index_en. |
4. Opfordring til at fremsætte bemærkninger
|
(8) |
Med forbehold for resultaterne af markedstesten agter Kommissionen at vedtage en afgørelse i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003, hvorved de tilsagn, der er sammenfattet ovenfor og offentliggjort på Generaldirektoratet for Konkurrences websted, erklæres for bindende. |
|
(9) |
I overensstemmelse med artikel 27, stk. 4, i forordning nr. 1/2003 opfordrer Kommissionen hermed interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til de foreslåede tilsagn. Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest en måned efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse. Alle, der fremsætter bemærkninger, kan indsende en ikkefortrolig version af deres bemærkninger, hvori enhver oplysning, som de anser for at være en forretningshemmelighed, og andre fortrolige oplysninger er slettet og erstattet af et ikkefortroligt sammendrag. |
|
(10) |
Bemærkningerne bør være begrundede og indeholde alle relevante oplysninger og faktiske omstændigheder. Hvis der konstateres et problem i forbindelse med nogen af de foreslåede tilsagn, opfordrer Kommissionen til at give et forslag til, hvordan det kan løses. |
|
(11) |
Bemærkninger kan med angivelse af sagsnummer AT.40823 – SAP ERP aftermarket support services sendes til Kommissionen, enten pr. e-mail (COMP-GREFFE-ANTITRUST@ec.europa.eu) eller pr. brev til følgende adresse:
|
(1) EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1. Med virkning fra 1. december 2009 blev EF-traktatens artikel 81 og 82 til henholdsvis artikel 101 og 102 i TEUF. De to sæt bestemmelser er i alt væsentligt identiske. I denne meddelelse skal henvisninger til artikel 101 og 102 i TEUF læses som henvisninger til EF-traktatens artikel 81 og 82, hvor det er relevant.
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/6242/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)