|
5.6.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 146/63 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/915
af 4. juni 2019
om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium i ruller med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1), (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
1. SAGSFORLØB
1.1. Gældende foranstaltninger
|
(1) |
I marts 2013 indførte Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 217/2013 (2) (»forordningen om endelig told«), efter en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«), en endelig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium i ruller, der i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7607 11 11 og ex 7607 19 10, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«). |
|
(2) |
Ved forordningen om endelig told indførtes der en antidumpingtold på mellem 14,2 % og 15,6 % på importen fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i stikprøven, 14,6 % på importen fra samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, og 35,6 % på importen fra alle andre eksporterende producenter i Kina. |
1.2. Indledning af en udløbsundersøgelse
|
(3) |
Den 14. juni 2017 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om det forestående udløb af de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af visse typer folie af aluminium i ruller med oprindelse i Kina i Den Europæiske Unions Tidende (3). |
|
(4) |
Den 14. december 2017 indgav otte EU-producenter (ALEURO Converting Sp. Z o.o., CeDo Sp. z o.o., Cuki Cofresco SpA, Fora Folienfabrik GmbH, ITS BV, Rul-Let A/S, SPHERE SA og Wrapex Ltd) (»ansøgerne«), der tegner sig for over 40 % af den samlede produktion af visse typer folie af aluminium i ruller i Den Europæiske Union (»Unionen«), en anmodning om en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. |
|
(5) |
Ansøgerne begrundede deres anmodning med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade for EU-erhvervsgrenen. |
|
(6) |
Kommissionen fastslog, at der forelå tilstrækkelige beviser til at indlede en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 13. marts 2018 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (4) om indledning af en udløbsundersøgelse (»indledningsmeddelelsen«). |
1.3. Den nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode
|
(7) |
Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade omfattede perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). |
|
(8) |
Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2014 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«). |
1.4. Interesserede parter
|
(9) |
I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen alle interesserede parter til at tage kontakt med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede udtrykkeligt ansøgerne, kendte EU-producenter og deres sammenslutninger, kendte importører af visse typer folie af aluminium i ruller i Unionen, myndighederne i Kina og kendte eksporterende producenter i Kina om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede dem til at samarbejde. |
|
(10) |
Alle interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Ingen af de interesserede parter anmodede om en høring. |
1.5. Stikprøveudtagning
|
(11) |
I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17. |
1.5.1. Stikprøveudtagning af EU-producenter
|
(12) |
Kommissionen anførte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. |
|
(13) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen stikprøven på grundlag af den største repræsentative produktionsmængde af samme vare til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. |
|
(14) |
Den foreløbige stikprøve bestod af tre EU-producenter, som tegnede sig for ca. 66 % af de samarbejdsvillige EU-producenters samlede produktionsmængde. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve og modtog kun bemærkninger fra Sphere SA, der anmodede om en bekræftelse på, at kun dens produktionsvirksomhed Sphere France SAS ville indgå i stikprøven. Stikprøven blev derfor anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen. |
1.5.2. Stikprøveudtagning af ikke forretningsmæssigt forbundne importører
|
(15) |
Kommissionen anmodede i indledningsmeddelelsen importører og deres repræsentative sammenslutninger om at give sig til kende og indberette de specifikke oplysninger, der var nødvendige for at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve. |
|
(16) |
Ingen ikke forretningsmæssigt forbundne importører afgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. En enkelt virksomhed svarede, at den hverken er importør eller bruger af den undersøgte vare. |
1.5.3. Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Kina
|
(17) |
For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle kendte producenter i Kina om at afgive de oplysninger, der er anført i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere om samarbejde fra Kinas faste repræsentation ved Den Europæiske Union med hensyn til at identificere og/eller kontakte eventuelle andre producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen. |
|
(18) |
Fire grupper af kinesiske producenter indsendte stikprøvebesvarelser. I betragtning af det lave antal svar besluttede Kommissionen, at det ikke var nødvendigt at anvende stikprøveudtagning, og anmodede alle kinesiske producenter, der indsendte stikprøvebesvarelser, om at udfylde spørgeskemaet. |
1.5.4. Brugere
|
(19) |
I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen brugerne og deres repræsentative sammenslutninger og repræsentative forbrugerorganisationer til at give sig til kende og samarbejde. Ingen brugere i Unionen eller deres sammenslutninger gav sig til kende. |
1.5.5. Spørgeskemaer og kontrolbesøg
|
(20) |
Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til de tre EU-producenter i stikprøven. Som nævnt i betragtning 18 blev der også fremsendt spørgeskemaer til fire grupper af producenter i Kina. |
|
(21) |
De tre stikprøveudtagne EU-producenter indsendte en spørgeskemabesvarelse. Imidlertid indsendte ingen af de kinesiske producenter, der havde indsendt stikprøvebesvarelser, efterfølgende en udfyldt spørgeskemabesvarelse. Kommissionen underrettede de eksporterende producenter om konsekvenserne af det manglende samarbejde, men alligevel udviste ingen af de eksporterende producenter samarbejdsvilje i forbindelse med undersøgelsen. |
|
(22) |
Kommissionen indhentede og kontrollerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og deraf følgende skade samt om Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende EU-producenter:
|
1.6. Procedure for fastsættelse af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a
|
(23) |
Da der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som skulle vise at der forelå væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. |
|
(24) |
For at indsamle de nødvendige data med henblik på en eventuel anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen derfor i indledningsmeddelelsen alle eksporterende producenter i Kina til at fremsende de oplysninger, der anmodes om i bilag III til indledningsmeddelelsen, for så vidt angår input anvendt til fremstilling af den undersøgte vare. Fire grupper af kinesiske producenter fremlagde oplysninger i denne henseende. |
|
(25) |
For at indhente de oplysninger, som den anser for nødvendige til sin undersøgelse af de påståede væsentlige fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), vil Kommissionen også fremsende et spørgeskema til regeringen i Folkerepublikken Kina (»GOC«). Der blev ikke modtaget noget svar fra GOC. |
|
(26) |
I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen også alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge dokumentation for, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er hensigtsmæssig, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget indlæg eller yderligere dokumentation herfor fra GOC eller de eksporterende producenter. |
|
(27) |
I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation kan blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier. |
|
(28) |
Den 19. april 2018 offentliggjorde Kommissionen et første notat til sagen (»notatet af 19. april 2018«) om de interesserede parters synspunkter vedrørende de relevante kilder, som Kommissionen kan anvende ved fastsættelsen af den normale værdi. I notatet af 19. april 2018 fremlagde Kommissionen en liste over alle produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, som de eksporterende producenter har anvendt i produktionen af den undersøgte vare. I betragtning af de kriterier, der ligger til grund for valget af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen desuden på dette tidspunkt Tyrkiet som et potentielt repræsentativt land. Kommissionen anførte endvidere, at den havde identificeret en producent, Sedat Tahir A.Ș., hvis årsregnskaber var offentligt tilgængelige, og som producerede den undersøgte vare i det potentielle repræsentative land. |
|
(29) |
Kommissionen gav alle interesserede parter lejlighed til inden for 10 dage at fremsætte bemærkninger, men modtog ingen bemærkninger. |
|
(30) |
I »Andet notat af 3. oktober 2018 om kilderne til fastsættelse af den normale værdi« (»notatet af 3. oktober 2018«) bekræftede Kommissionen, at den agtede at anvende Tyrkiet som repræsentativt land, bekræftede de specifikke toldkoder og datakilder vedrørende produktionsfaktorerne og bekræftede salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) samt fortjeneste i relation til den tyrkiske virksomhed Sedat Tahir A.Ș., som i givet fald skulle anvendes til beregningen af den normale værdi. |
|
(31) |
Kommissionen gav alle interesserede parter lejlighed til inden for 10 dage at fremsætte bemærkninger, men modtog ingen bemærkninger. |
2. DEN UNDERSØGTE VARE OG SAMME VARE
2.1. Den undersøgte vare
|
(32) |
Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, nemlig folie af aluminium af tykkelse 0,007 mm eller derover, men under 0,021 mm, uden underlag, kun valset, også præget, i lavvægtsruller af vægt ikke over 10 kg, som i øjeblikket henhører under KN-kode ex 7607 11 11 og ex 7607 19 10 (Taric-kode 7607111110 og 7607191010) (»den undersøgte vare«). |
|
(33) |
Den undersøgte vare anvendes som regel som forbrugsvare til emballage og til andre husholdningsformål/cateringformål (»husholdningsfolie af aluminium«). |
2.2. Samme vare
|
(34) |
Det var opfattelsen, at den undersøgte vare fremstillet i Kina og eksporteret til Unionen, den vare, der fremstilles i det repræsentative land, Tyrkiet, og den vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen, har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål. Ingen interesserede parter fremsatte bemærkninger til bestemmelsen af den samme vare. |
|
(35) |
Kommissionen besluttede derfor, at disse varer er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4. |
2.3. Påstande vedrørende varedækningen
|
(36) |
Kommissionen modtog ingen påstande vedrørende varedækningen. |
3. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET DUMPING
3.1. Indledende bemærkninger
|
(37) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Kina. |
|
(38) |
Som nævnt i betragtning 21, samarbejdede ingen af de kinesiske eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse. De eksporterende producenter havde således ikke indsendt spørgeskemabesvarelser herunder oplysninger om eksportpriser og -omkostninger, hjemmemarkedspriser og -omkostninger, kapacitet, produktion, investeringer osv. På samme måde undlod GOC og de eksporterende producenter at tage stilling til dokumentationen i sagsakterne, herunder »Commission Staff Working Document on Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defense Investigations« (5) (»rapporten«) og den yderligere dokumentation fra ansøgerne, der viser, at sådanne priser og omkostninger blev påvirket af betydelige statslige indgreb. Derfor benyttede Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. |
|
(39) |
Kommissionen underrettede de kinesiske myndigheder og de eksporterende producenter, der er omhandlet i betragtning 18, om anvendelsen af grundforordningens artikel 18, og gav dem lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Kommissionen modtog ingen bemærkninger. I overensstemmelse hermed blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping i henhold til grundforordningens artikel 18, stk. 1, baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse, i indlæggene fra interesserede parter og de statistikker, der er tilgængelige i Eurostat-databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. |
3.2. Fortsat dumping af import i den nuværende undersøgelsesperiode
|
(40) |
For den nuværende undersøgelsesperiode viser Eurostats statistiske data, at den undersøgte vare fortsat blev importeret til Unionen fra Kina. Den var på 1 519 ton og udgjorde 1,8 % af det samlede EU-forbrug i den nuværende undersøgelsesperiode. I denne forbindelse bemærkede Kommissionen, at et sådant niveau ikke er usædvanligt lavt i forbindelse med udløbsundersøgelser, da effektive foranstaltninger til afhjælpning af de skadelige virkninger af dumpingimporten logisk set forventes at reducere importen i forhold til det tidligere skadevoldende dumpingniveau. Importmængden fra Kina i NUP udgør faktisk 22,9 % af hele importen. Desuden, som anført i betragtning 165, viser beregningen af dumping på grundlag af priserne ved eksport til tredjelande i NUP også tilsvarende dumpingniveauer. Dette bekræfter, at konklusionerne på baggrund af importmængderne til Unionen i NUP også er repræsentative. Kommissionen konkluderede derfor, at den faktiske import i den nuværende undersøgelsesperiode var repræsentativ, og undersøgte derfor, om dumpingen fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode. |
3.3. Normal værdi
|
(41) |
I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »[d]en normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«. |
|
(42) |
I grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), hedder det imidlertid: »Såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's og de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje var passende. |
3.3.1. Forekomsten af væsentlige fordrejninger
3.3.1.1. Indledning
|
(43) |
Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fastslår, at væsentlige fordrejninger er de fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostningerne, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er påvirket af væsentlig statslig indgriben. Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, skal der bl.a. tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af følgende forhold:
|
|
(44) |
Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), fastslår, at »[h]vis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der evt. er væsentlige fordrejninger, som omhandlet i litra b), i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land, og hvis det er relevant for den effektive anvendelse af denne forordning, udarbejder, offentliggør og ajourfører Kommissionen regelmæssigt en rapport, der beskriver de markedsvilkår, der er omhandlet i litra b), i det pågældende land eller den pågældende sektor«. |
|
(45) |
Interesserede parter blev opfordret til at afvise, fremsætte bemærkninger til eller supplere den dokumentation, der var indeholdt i sagsakterne på tidspunktet for indledningen af proceduren. Disse sagsakter indeholdt navnlig påstande og dokumentation fra ansøgerne om forekomsten af væsentlige fordrejninger på det kinesiske aluminiumsmarked. Sagsakterne indeholdt også en kopi af rapporten, som var udfærdiget af Kommissionen, og som viser, at der finder betydelig statslig indgriben sted på mange niveauer i økonomien, herunder specifikke fordrejninger inden for mange vigtige produktionsfaktorer (f.eks. jord, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft) samt i specifikke sektorer (såsom aluminium). Rapporten blev føjet til sagsakterne i den indledende fase. |
|
(46) |
På grundlag af de foreliggende oplysninger i sagen, herunder oplysningerne i rapporten, besluttede Kommissionen derfor at undersøge, om det er hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedspriserne og -omkostningerne i Kina, da der forekommer væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i landets økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor (dvs. aluminium), herunder den undersøgte vare. |
|
(47) |
Som anført i betragtning 25-26 fremsatte hverken GOC eller de eksporterende producenter bemærkninger til eller fremlagde beviser for, at de støtter eller tilbageviser den eksisterende dokumentation i sagsakterne, herunder rapporten, og den yderligere dokumentation, som ansøgerne har fremlagt, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller hensigtsmæssigheden af anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag. |
3.3.1.2. Påstande fra ansøgerne og dokumentation til støtte for disse påstande
|
(48) |
Anmodningen indeholdt en del relevant dokumentation til støtte for påstandene om væsentlige fordrejninger og som supplement til rapporten. |
|
(49) |
For det første angav ansøgerne i afsnit III A.1.a, i anmodningen, at Kommissionen allerede havde anført i den undersøgelse, der førte til vedtagelsen af den oprindelige forordning (6), at prisen på den grundlæggende råvare, aluminium, var fordrejet, og at disse fordrejninger også blev konstateret for prisen på den mellemliggende råvare, folie af aluminium i jumboruller. |
|
(50) |
I den forbindelse bemærkede Kommissionen i den undersøgelse, der førte til vedtagelsen af den oprindelige forordning, at primær aluminium tegner sig for ca. 60-70 % af produktionsomkostningerne for den undersøgte vare og således er den vigtigste omkostningsfaktor i produktionen. For det andet bemærkede Kommissionen, at priserne på aluminium på det kinesiske marked (den såkaldte SHFE-pris) (7) afveg meget fra LME-prisen (8), som er den globale referencepris. For det tredje fandt Kommissionen, at situationen kunne forklares med en »række statsdrevne faktorer og betydelig statslig indgriben på hjemmemarkedet ved hjælp af en række værktøjer« (9). På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen i den oprindelige forordning, at disse faktorer i alt væsentlighed har ført til en situation, hvor de kinesiske priser på primær aluminium og priserne på aluminiumsprodukter i aftagerleddet skyldes statslig indgriben, der er uafhængig af prisudsving på de internationale markeder. |
|
(51) |
For det andet anførte ansøgerne i afsnit III A.1.b, i anmodningen om en fornyet undersøgelse, at i tilgift til henvisningerne til dokumentationen i rapporten eksisterer de fordrejninger, som Kommissionen fremhævede i den oprindelige forordning, stadig. I denne forbindelse anfører de, at markedsfordrejningerne i den kinesiske industri for ikke-jernholdige metaller blev fremhævet i en rapport af 24. april 2017, udarbejdet for WV Metalle, som er den tyske sammenslutning af industrier for ikke-jernholdige metaller, (»WV Metalle-rapporten«) (bilag 5 i anmodningen). WV Metalle-rapporten bekræftede navnlig, at sektoren for ikke-jernholdige metaller er en hjørnesten i den statslige planlægning i forbindelse med initiativet vedrørende strategiske vækstindustrier, »Made in China 2025«-planen, og andre programmer på højt niveau. Det fremgår heraf, at GOC griber direkte ind i prisfastsættelsen for kapital, arbejdskraft, jord, råmaterialer og grundlæggende input til produktionsprocessen. |
|
(52) |
Ifølge ansøgerne anfører WV Metalle-rapporten endvidere, at det aktuelle initiativ vedrørende konvertering af gæld til aktier ikke er markedsdrevet, at sektoren for ikke-jernholdige metaller konsekvent har nydt godt af og fortsat nyder godt af en generøs økonomisk og ikke-monetær støtte, at Kinas sektor for ikke-jernholdige metaller har modtaget omfattende subsidier, herunder energisubsidier, navnlig rettet mod statsejede virksomheder, og at GOC nøje kontrollerer mængder af og priser på varer fra industrien for ikke-jernholdige metaller, dvs. gennem eksportafgifter, kvoter, licenser, eksportrestriktioner, reklametilskud, skatter og skattelettelser. |
|
(53) |
For det tredje anførte ansøgerne i bilag 6 til anmodningen, at de foreløbige positive resultater fra det amerikanske handelsministeriums undersøgelse af udligningstolden for visse typer aluminium fra Kina tydede på, at 37 % af det indenlandske aluminiumsforbrug i Kina findes hos statsejede virksomheder, og at GOC pålægger en eksporttold på primær aluminium på 30 %, hvilket resulterer i fordrejninger på det kinesiske indenlandske aftagermarked for aluminium. Den 5. marts 2018 bekræftede det amerikanske handelsministerium de foreløbige undersøgelsesresultater i den endelige fastsættelse. |
|
(54) |
Ansøgerne fandt desuden, at det amerikanske handelsministerium fastslog, at kinesiske producenter af aluminiumsfolie nød godt af en række udligningsberettigede subsidier, og derfor mente ansøgerne, at det kinesiske aluminiumsmarked i betydeligt omfang dækkes af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning fra eksportlandets myndigheders side, at de offentlige politikker påvirker og fordrejer de frie markedskræfter på det kinesiske aluminiumsmarked, og at de kinesiske producenter har adgang til finansiering fra institutioner, der gennemfører mål for den offentlige politik eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten. Dette ville angiveligt føre til fordrejninger af SHFE-priserne. |
3.3.1.3. Væsentlige fordrejninger, som påvirker hjemmemarkedspriserne og -omkostningerne i Folkerepublikken Kina
|
(55) |
Selve grundlaget for det kinesiske økonomiske system, dvs. konceptet med den såkaldte »socialistiske markedsøkonomi«, er i strid med begrebet markedskræfternes frie spil. Dette koncept er nedfældet i den kinesiske forfatning og er afgørende for Kinas økonomiske styring. Det centrale princip i dette system er det »socialistiske offentlige ejerskab af produktionsmidlerne, dvs. hele befolkningens ejerskab og den arbejdende befolknings kollektive ejerskab«. Den statsejede økonomi betragtes som den »førende kraft inden for den nationale økonomi«, og staten har mandat til »at sikre dens konsolidering og vækst« (10). Den generelle struktur i den kinesiske økonomi giver derfor ikke blot mulighed for betydelige statslige indgreb i økonomien, den giver faktisk udtrykkeligt mandat til sådanne indgreb. Princippet om, at offentligt ejerskab har forrang for privat ejerskab, gennemsyrer hele retssystemet og fremhæves som et generelt princip i alle centrale retsakter. Den kinesiske ejendomslovgivning er et godt eksempel på denne årsagssammenhæng: Den henviser til socialismens primære fase og pålægger staten at opretholde det grundlæggende økonomiske system, hvor offentligt ejerskab skal spille en dominerende rolle. Andre former for ejerskab tolereres, og loven tillader disse at udvikle sig side om side med statsligt ejerskab (11). |
|
(56) |
I henhold til den relevante kinesiske lovgivning skal den socialistiske markedsøkonomi desuden udvikles under ledelse af det kinesiske kommunistparti (»CCP«). Strukturerne i den kinesiske stat og i CCP er indbyrdes forbundne på alle niveauer (juridiske, institutionelle, personlige) og danner en overbygning, hvor CCP's og statens roller ikke kan skelnes fra hinanden. Efter en ændring af den kinesiske forfatning i marts 2018 fik CCP en endnu mere fremtrædende plads som følge af en afgørelse, der blev bekræftet i teksten til forfatningens artikel 1. Efter det eksisterende første punktum i bestemmelsen: »[d]et socialistiske system er Folkerepublikken Kinas grundlæggende system«, blev der indsat et nyt andet punktum med følgende ordlyd: »Det, der kendetegner socialisme med kinesiske karakteristika, er, at det ledes af det kinesiske kommunistparti.« (12). Det er et godt eksempel på den ubestridte og stadigt voksende kontrol, som CCP udøver over det økonomiske system i Kina. Denne kontrol er en naturlig del af det kinesiske system og rækker langt videre end det, der normalt gør sig gældende i andre lande, hvor regeringen udøver omfattende makroøkonomisk kontrol, men markedskræfterne dog har frit spil inden for visse grænser. |
|
(57) |
Den kinesiske stat driver en interventionistisk økonomisk politik for at nå mål, der er sammenfaldende med den politiske dagsorden, som CCP har fastsat, i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold, der gør sig gældende på et frit marked (13). De kinesiske myndigheder har mange forskellige interventionistiske økonomiske værktøjer, herunder systemet med industriplanlægning, det finansielle system samt forskellige aspekter af reguleringsmæssige rammer. |
|
(58) |
For det første styres den kinesiske økonomis retning af et komplekst system med industriplanlægning for så vidt angår den overordnede administrative kontrol, hvilket påvirker alle økonomiske aktiviteter i landet. Alle disse planer dækker en omfattende og kompleks vifte af sektorer og tværgående politikker og findes på alle forvaltningsniveauer. Planer på provinsniveau er tilbøjelige til at være forholdsvis detaljerede, mens nationale planer normalt har noget bredere mål. Planerne specificerer også værktøjskassens indhold, som skal bruges til at støtte de relevante brancher/sektorer samt de tidsrammer, inden for hvilke målene skal nås. Nogle planer indeholder dog stadig eksplicitte mål for output, hvilket var et fast element i tidligere planlægningscyklusser. I henhold til disse planer udpeges individuelle industrisektorer og/eller -projekter som (positive eller negative) prioriteter i overensstemmelse med regeringens prioriteter, og de tildeles specifikke udviklingsmål (industriel opgradering, international ekspansion osv.). Erhvervsdrivende, både private og statsejede, skal foretage en effektiv tilpasning af deres forretningsaktiviteter til de faktiske forhold, der følger af planlægningssystemet. Dette skyldes ikke kun planernes formelt bindende karakter. Det afgørende er, at de relevante kinesiske myndigheder på alle forvaltningsniveauer overholder planerne, og de anvender deres beføjelser i overensstemmelse hermed, hvilket tvinger de erhvervsdrivende til at overholde de prioriteter, der er nedfældet i planerne (se også punkt 3.3.1.5) (14). |
|
(59) |
For det andet domineres Kinas finansielle system af de statsejede forretningsbanker, for så vidt angår tildelingen af finansielle ressourcer. Disse banker skal, når de udformer og gennemfører deres udlånspolitik, tilpasse sig regeringens industripolitiske mål og ikke først og fremmest vurdere de økonomiske fordele ved et bestemt projekt (se også punkt 3.3.1.8) (15). Det samme gælder for de øvrige dele af det kinesiske finanssystem, som f.eks. aktiemarkederne, obligationsmarkederne, private egenkapitalmarkeder. Selv om disse dele af den finansielle sektor er mindre vigtige end banksektoren, er de institutionelt og operationelt udformet på en måde, der ikke er gearet til at sikre den mest effektive drift af finansmarkederne, men til at sikre kontrol og tillade, at staten og CCP griber ind (16). |
|
(60) |
For det tredje tager statens indgreb i økonomien forskellige former, for så vidt angår de lovgivningsmæssige rammer. For eksempel anvendes reglerne om offentlige udbud regelmæssigt til at forfølge andre politiske mål end økonomisk effektivitet, hvilket underminerer de markedsbaserede principper i området. Det fastsættes specifikt i den gældende lovgivning, at offentlige udbud skal gennemføres for at gøre det lettere at nå de mål, der er opstillet i henhold til statens politikker. Arten af disse mål er imidlertid ikke defineret nærmere, hvilket giver de beslutningstagende organer en bred skønsmargen (17). På investeringsområdet har den kinesiske regering ligeledes betydelig kontrol over og indflydelse på destinationen for og omfanget af både statslige og private investeringer. Screening af investeringer samt forskellige incitamenter, restriktioner og forbud i forbindelse med investeringer anvendes af myndighederne som et vigtigt redskab til at støtte industripolitiske mål, såsom opretholdelse af den statslige kontrol med nøglesektorer eller styrkelse af indenlandsk industri (18). |
|
(61) |
Alt i alt er den kinesiske økonomiske model baseret på visse grundlæggende strukturer, som giver mulighed for og tilskynder til forskellige statslige indgreb. Sådanne betydelige statslige indgreb er i strid med markedskræfternes frie spil, hvilket resulterer i, at den effektive ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne forvrides (19). |
3.3.1.4. Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led: at det pågældende marked i vid udstrækning dækkes af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn og politisk vejledning fra eksportlandets myndigheders side
|
(62) |
På grund af den nævnte dominans, som statsligt ejerskab har i den kinesiske økonomiske model, tegner statsejede virksomheder sig for en væsentlig del af den kinesiske økonomi. Regeringen og CCP opretholder strukturer, der sikrer deres fortsatte indflydelse på statsejede virksomheder. Det statslige parti udformer ikke kun aktivt de generelle økonomiske politikker og fører aktivt tilsyn med gennemførelsen heraf i de enkelte statsejede virksomheder, men hævder også, at det har ret til at deltage i de statsejede virksomheders operationelle beslutningstagning. Dette sker typisk gennem en rotation af ledere mellem offentlige myndigheder og statsejede virksomheder, gennem deltagelsen af partimedlemmer i statsejede virksomheders forvaltningsorganer og af particeller i virksomheder (se også punkt 3.3.1.4) samt gennem udformningen af sektoren for statsejede virksomheder (20). Til gengæld har statsejede virksomheder en særlig status i den kinesiske økonomi, hvilket medfører en række økonomiske fordele, navnlig beskyttelse mod konkurrence og præferenceadgang til relevante input, herunder finansiering (21). |
|
(63) |
I denne forbindelse henviser en OECD-undersøgelse, der blev offentliggjort i januar 2019 (»OECD-undersøgelse«) (22), til statsejede virksomheder i aluminiumssektoren, som i deres lovpligtige meddelelser specifikt lægger vægt på, hvordan statsligt ejerskab påvirker relevante industripolitikker, og hvordan statsligt ejerskab udmønter sig i statsstøtte. Mere specifikt nævner en statsejet virksomhed i sit obligationsprospekt for 2016, at den er en af de 52 statsejede nøglevirksomheder, at den spiller en central rolle i udformningen og gennemførelsen af politikker i energisektoren, og at den modtager omfattende og bæredygtig støtte fra GOC. En anden statsejet virksomhed henviser i sit obligationsprospekt for 2017 til, at de respektive provinsmyndigheder kan udøve betydelig indflydelse på koncernen (23). |
|
(64) |
Dette er så meget desto vigtigere, eftersom Kina er den største aluminiumsproducent i verden med en række store statsejede virksomheder blandt de største individuelle producenter i hele verden. Ifølge skøn tegner statsejede virksomheder sig for mere end 50 % af den samlede produktion af primær aluminium i Kina (24). En nylig undersøgelse af den kinesiske industri for ikke-jernholdige metaller peger også i retning af, at statsejede virksomheder tegner sig for en dominerende markedsandel på hjemmemarkedet (25). Selv om en forøgelse af kapaciteten i de seneste år til dels tilskrives privatejede virksomheder, ville en sådan kapacitetsforøgelse normalt også indebære forskellige former for (lokalt) statsligt engagement, som f.eks. en tolerance af ulovlig kapacitetsudvidelse (26). Desuden er aluminiumsproduktionskapaciteten hos de største statsejede virksomheder også steget, om end i mindre omfang (27). |
|
(65) |
Med en høj grad af statslige indgreb inden for aluminiumsindustrien og en stor andel af statsejede virksomheder i sektoren forhindres selv privatejede aluminiumsproducenter i at operere på markedsvilkår. Både offentlige og privatejede virksomheder i aluminiumssektoren er faktisk også underlagt politisk tilsyn og politisk vejledning som beskrevet i afsnit 3.3.1.5. |
|
(66) |
Statslig kontrol med og intervention i produktionen af den pågældende vare (husholdningsfolie af aluminium) finder sted inden for de generelle rammer, der er beskrevet. Ifølge de oplysninger, som Kommissionen råder over, er mange af de største producenter af den undersøgte vare faktisk statsejet. De foreliggende oplysninger tyder således på, at producenter af aluminiumsfolie i Kina er underlagt samme ejerskab, kontrol eller politisk tilsyn og politisk vejledning fra den kinesiske regerings side og således ikke drives i overensstemmelse med markedsprincipper. |
3.3.1.5. Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led: statslig tilstedeværelse i virksomheder, som muliggør statslig indgriben med hensyn til priser eller omkostninger
|
(67) |
Ud over at udøve kontrol med økonomien gennem ejerskab af statsejede virksomheder kan den kinesiske stat gribe ind over for priser og omkostninger gennem statens tilstedeværelse i virksomheder. Selv om de relevante statslige myndigheders ret til at udpege og fjerne nøglepersoner i ledelsen hos statsejede virksomheder, som fastsat i den kinesiske lovgivning, kan anses for at afspejle ejendomsrettigheder i overensstemmelse hermed (28), er CCP-celler i virksomhederne, hvad enten det er statsejede eller private, en anden måde, hvorpå staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger. Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre CCP-medlemmer som specificeret i CCP's forfatning (29)), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Tidligere er dette krav tilsyneladende ikke altid blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid mindst siden 2016 styrket sine krav om at kontrollere forretningsbeslutninger truffet i statsejede virksomheder som et politisk princip. Det forlyder også, at CCP udøver pres på private virksomheder for at sætte »patriotisme« øverst og følge partidisciplinen (30). Det forlød i 2017, at der fandtes particeller i 70 % af ca. 1,86 mio. privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forbindelse med forretningsbeslutninger i deres respektive virksomheder (31). Disse regler gælder generelt i den kinesiske økonomi, herunder for producenterne af den undersøgte vare og leverandørerne af deres input. |
|
(68) |
Følgende er et godt eksempel på ovennævnte tendens i retning af en stigende grad af indgriben fra GOC's side i aluminiumssektoren: |
|
(69) |
I 2017 ændrede en kinesisk statsejet aluminiumsproducent, China Aluminium International Engineering Corporation Limited (»Chalieco«), sine vedtægter og gav particellerne i virksomheden en mere fremtrædende rolle. Den inkluderede et helt kapitel om partikomitéen, og artikel 113 heri anfører: »Når det handler om at træffe væsentlige virksomhedsbeslutninger, konsulterer bestyrelsen virksomhedens partikomité på forhånd« (32). I årsberetningen for 2017 (33) anfører Aluminum Corporation of China (»Chalco«), at en række bestyrelsesmedlemmer, tilsynsførende og den øverste ledelse — herunder formanden, den administrerende direktør og formanden for Overvågningsudvalget — er medlemmer af CCP. |
|
(70) |
Statens tilstedeværelse og indgreb på finansmarkederne (se også afsnit 3.3.1.8) og leveringen af råmaterialer og input har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Statens tilstedeværelse i virksomheder, herunder statsejede virksomheder, i aluminiumssektoren og andre sektorer (såsom finanssektoren og inputsektorer) gør det således muligt for regeringen at gribe ind over for priser og omkostninger. |
3.3.1.6. Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led: politiske tiltag eller foranstaltninger, der særbehandler til fordel for leverandører på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker de frie markedskræfter
|
(71) |
I hvilken retning, den kinesiske økonomi bevæger sig, afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder skal fokusere på. På alle forvaltningsniveauer findes der relevante planer, som dækker stort set alle økonomiske sektorer, og de mål, der er fastsat af planlægningsinstrumenterne, er bindende, og myndighederne på hvert administrativt niveau fører tilsyn med gennemførelsen af planerne på et tilsvarende lavere regeringsniveau. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne kanaliseres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af regeringen, i stedet for at blive tildelt på linje med markedskræfterne (34). |
|
(72) |
For eksempel spiller regeringen en central rolle i udviklingen af den kinesiske aluminiumssektor (herunder den undersøgte vare). Der findes talrige planer, direktiver og andre dokumenter vedrørende aluminium, der udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan, hvilket tydeligt viser den kinesiske regerings omfattende indgreb. Gennem disse og andre instrumenter styrer og kontrollerer regeringen praktisk talt alle aspekter af aluminiumssektorens udvikling og funktion. |
|
(73) |
Disse politikker og mål for aluminiumssektoren har en væsentlig direkte eller indirekte indvirkning på produktionsomkostningerne for den undersøgte vare. |
|
(74) |
Selv om den 13. femårsplan for økonomisk og social udvikling (35) ikke indeholder specifikke bestemmelser om aluminium, er tanken bag den for den ikke-jernholdige metalindustri i almindelighed en strategi til fremme af samarbejdet om international produktionskapacitet og produktion af udstyr. For at nå disse mål bekræftes det i planen, at den vil styrke den understøttende struktur i relation til beskatning, finansiering, forsikring, investeringer og finansieringsplatforme samt platforme for risikovurdering (36). |
|
(75) |
Den tilsvarende sektorplan, udviklingsplanen for den ikke-jernholdige metalindustri (2016-2020) (»Planen«), indeholder specifikke politikker og mål, som regeringen sigter mod at nå for en række ikke-jernholdige metalindustrier (37), herunder aluminium. |
|
(76) |
Planen har til formål at opgradere den række af varetyper, der produceres af den kinesiske aluminiumsindustri, bl.a. gennem støtte til innovation. Den opfordrer til en hurtig udvikling af systemet med blandet ejerskab og til fremme af de statsejede virksomheders levedygtighed. Den giver endvidere mulighed for at lagre ikke-jernholdige metaller, forbedre forsyningssikkerheden, også for aluminium, og fastsætte specifikke kvantitative mål for en reduktion af energiforbruget, hvilket øger andelen af genvunden aluminium i produktionen samt kapacitetsudnyttelsen (38). |
|
(77) |
Planen fastlægger desuden strukturelle tilpasninger med strengere kontrol med nye anlæg til smeltning og afskaffelse af forældet kapacitet. Den indeholder bestemmelser om den geografiske fordeling af forarbejdningsanlæg, fokuserer på projekter, der har til formål at øge udnyttelsen af bauxit og aluminiumoxid, og dækker elforsyningen- og prispolitikken (39). |
|
(78) |
Med denne brede vifte af foranstaltninger og politikker udgør planen en fortsættelse af justerings- og fornyelsesplanen for den ikke-jernholdige metalindustri fra 2009, som blev vedtaget for at afbøde de negative virkninger for den ikke-jernholdige metalindustri under finanskrisen. De vigtigste mål, der er fastsat i planen, omfatter bl.a. kontrol af produktionsmængde, omstrukturering, indkøb af råmaterialer, eksportafgiftspolitik, forsyningssikkerhed, lageropbygning, teknologisk innovation, finanspolitik samt planlægning og gennemførelse (40). |
|
(79) |
Et andet politikdokument, der er målrettet mod aluminiumssektoren, er standardvilkårene for aluminiumsindustrien, der blev udstedt af ministeriet for industri og informationsteknologi (»MIIT«) den 18. juli 2013 med henblik på at fremskynde strukturtilpasningen og begrænse en ukontrolleret udvidelse af kapaciteten for aluminiumssmeltning. I standardvilkårene indføres der minimumsproduktionsmængder for nye anlæg, kvalitetsstandarder og forsyningssikkerhed for importeret og indenlandsk produceret bauxit og aluminiumoxid. I standardvilkårene anføres det, at MIIT er den myndighed, der er ansvarlig for standardisering og forvaltning af aluminiumindustrien, samt offentliggørelse af listen over virksomheder, der har tilladelse til at drive virksomhed i aluminiumindustrien (41). |
|
(80) |
Desuden havde de gældende adgangsbetingelser for aluminiumindustrien, udstedt af National Development and Reform Commission (»NDRC«) i oktober 2007 og formelt i kraft indtil 2016, som hovedmål at fremme udviklingen af aluminiumsindustrien og reducere drivhusgasemissionerne (42). |
|
(81) |
Endelig betragtes aluminium ifølge retningslinjerne for fremskyndelse af omstruktureringen af aluminiumsindustrien (»retningslinjerne for omstrukturering«) (43), der blev udstedt af NDRC i april 2006, som et grundlæggende produkt i udviklingen af den nationale økonomi. |
|
(82) |
I henhold til retningslinjerne for omstrukturering skal der i forbindelse med gennemførelsen af politikken for industriel udvikling, der er godkendt af Statsrådet, nås specifikke mål på visse områder. Det drejer sig om følgende områder:
|
|
(83) |
Med hensyn til industrigrenens organisation og afskaffelsen af forældet kapacitet er de mål, der er fastsat i retningslinjerne for omstrukturering, også blevet fulgt op af nyere politikker, som f.eks. planen, som tilskynder virksomheder for ikke-jernholdige metaller til alliancer både i leverandør- og aftagerindustrien og til omstrukturering inden for sektoren og på tværs af sektorer for at øge koncentrationen inden for sektoren og styrke virksomhedsintegration og procesomlægning (se også betragtning 74-76). |
|
(84) |
De talrige planer, direktiver og andre dokumenter vedrørende aluminium, der udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan, viser således tydeligt den kinesiske regerings omfattende indgreb i aluminiumssektoren (44). Gennem disse og andre instrumenter styrer og kontrollerer regeringen praktisk talt alle aspekter af aluminiumssektorens udvikling og funktion. |
|
(85) |
Ud over planerne har de statslige indgreb i sektoren bl.a. fundet sted i form af eksportrelaterede foranstaltninger, herunder eksportafgifter, eksportkvoter, krav til eksportresultater og minimumskrav til eksportpriser for forskellige råmaterialer til aluminium. |
|
(86) |
GOC hæmmer yderligere eksporten af primær aluminium og dens input med henblik på at fremme aluminiumsprodukter med højere værditilvækst. Dette mål forfølges ved at give fuldstændige eller delvise momsnedsættelser på aluminiumsprodukter i aftagerleddet sammen med delvise momsnedsættelser og eksportafgifter på primær aluminium (45). |
|
(87) |
Desuden er det konstateret, at prisen på vigtige input, såsom energi og elektricitet, er påvirket af forskellige former for statslige indgreb (46). Andre former for statslige indgreb, der fører til markedsfordrejninger, omfatter lageropbygning gennem State Reserve Bureau og SHFE's rolle (47). Desuden har flere undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter fastslået, at den kinesiske regering konsekvent har ydet forskellige typer statsstøtteforanstaltninger til aluminiumsproducenter (48). Den omfattende indgriben fra GOC's side i aluminiumssektoren har ført til overkapacitet (49), som nok er det tydeligste eksempel på implikationerne af GOC's politikker og de deraf følgende fordrejninger. |
|
(88) |
OECD-undersøgelsen har også identificeret yderligere regeringsstøtte, der har indflydelse på markedskræfterne i aluminiumssektoren. En sådan støtte vil typisk tage form af input, navnlig elektricitet (50) og primær aluminiumoxid, der sælges til priser under markedspriserne (51). OECD-undersøgelsen beskriver endvidere, hvordan GOC's mål for aluminiumssektoren omsættes til industripolitikker og specifikke foranstaltninger på provins- og lokalt plan, herunder f.eks. kapitaltilførsler, prioriteret besiddelse af rettigheder til mineralressourcer, statslige tilskud og subsidier eller skatteincitamenter (52). |
|
(89) |
Alt i alt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde operatørerne til at opfylde de offentlige politiske målsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af den undersøgte vare og de råmaterialer, der anvendes hertil. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere normalt. |
3.3.1.7. Betydelige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led: manglende eller diskriminerende anvendelse af eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs-, selskabs- eller formueret
|
(90) |
Det kinesiske konkurssystem synes ikke at kunne opfylde sine egne hovedmål, som f.eks. retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorers og debitorers lovlige rettigheder og interesser. Dette skyldes tilsyneladende, at mens den kinesiske konkurslov formelt hviler på principper, der svarer til lovgivningen i andre lande, er det kinesiske system kendetegnet ved en systematisk manglende håndhævelse. Antallet af konkurser er notorisk lavt i forhold til størrelsen af landets økonomi, ikke mindst fordi insolvensbehandlingen lider under en række mangler, der reelt fungerer som en hindring for indgivelse af konkursbegæring. Staten spiller desuden fortsat en stærk og aktiv rolle i insolvensbehandlinger og har ofte direkte indflydelse på sagens udfald (53). |
|
(91) |
Desuden er manglerne ved systemet for ejendomsret særlig tydelige i forhold til ejendomsretten til jord og brugsrettigheder til jord i Kina (54). Al jord ejes af staten (kollektivt ejet landbrugsjord og statsejet jord i byområder). Tildelingen afhænger fortsat udelukkende af staten. Der findes lovbestemmelser, der sigter mod at tildele brugsrettigheder til jord på en gennemsigtig måde og til markedspriser, f.eks. ved at indføre udbudsprocedurer. Disse bestemmelser overholdes imidlertid ofte ikke, idet visse købere får deres jord gratis eller til priser under markedsværdien (55). Myndighederne forfølger desuden ofte specifikke politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer, når der tildeles jord (56). |
|
(92) |
Derfor fungerer de kinesiske love om konkurs og ejerforhold tilsyneladende ikke ordentligt, hvilket resulterer i fordrejninger, når insolvente virksomheder holdes i live, og i forbindelse med tilrådighedsstillelse og erhvervelse af jord i Kina. På grundlag af de foreliggende oplysninger synes disse betragtninger at være fuldt ud gældende også i aluminiumssektoren og nærmere bestemt med hensyn til den undersøgte vare. |
|
(93) |
Denne konklusion underbygges af den foreløbige positive afgørelse, der blev truffet af det amerikanske handelsministerium, i forbindelse med undersøgelsen vedrørende udligningstold på importen af visse typer aluminiumsfolie fra Folkerepublikken Kina, som viste under anvendelse af negative faktiske oplysninger, at den kinesiske regerings tilrådighedsstillelse af jord mod utilstrækkeligt vederlag udgør et finansielt bidrag som omhandlet i afsnit 771 (5)(D) i toldtarifloven af 1930, som ændret (57). |
3.3.1.8. Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led: skævvridning af lønomkostninger
|
(94) |
Et system med markedsbaserede lønninger kan ikke udvikle sig fuldt ud i Kina, da der lægges hindringer i vejen for arbejdstageres og arbejdsgiveres organisationsfrihed. Kina har ikke ratificeret en række af Den Internationale Arbejdsorganisations (»ILO«) væsentlige konventioner, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger (58). I henhold til national lovgivning er kun en enkelt fagforening aktiv. Denne fagforening mangler imidlertid uafhængighed af de statslige myndigheder, og dens engagement i overenskomstforhandlinger og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder er fortsat mangelfuld (59). Desuden er den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet begrænset af systemet til registrering af husholdningerne, som begrænser adgangen til hele spektret af social sikring og andre ydelser for lokale beboere i et givet administrativt område. Dette resulterer typisk i, at arbejdstagere, som ikke er i besiddelse af den lokale bopælsregistrering, befinder sig i en sårbar beskæftigelsessituation og har lavere indkomst end indehavere af bopælsregistrering (60). Disse resultater fører til en skævvridning af lønomkostningerne i Kina. |
|
(95) |
Kommissionen har ikke modtaget dokumentation for, at aluminiumssektoren, herunder den undersøgte vare, ikke ville være omfattet af det kinesiske arbejdsretlige system som beskrevet ovenfor. Aluminiumssektoren påvirkes således af fordrejningerne af lønomkostninger både direkte (ved fremstilling af den undersøgte vare) og indirekte (når den har adgang til kapital eller input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina). |
3.3.1.9. Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led: adgang til finansiering fra institutioner, der gennemfører offentlige politiske målsætninger eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten
|
(96) |
Adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina er underlagt forskellige fordrejninger. |
|
(97) |
For det første er det kinesiske finansielle system kendetegnet ved en stærk markedsposition for statsejede banker (61), som ved tildeling af adgang til finansiering tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. I lighed med de ikke-finansielle statsejede virksomheder er bankerne fortsat knyttet til staten, ikke kun gennem ejerskab, men også via personlige relationer (de øverste ledere i de store statsejede finansielle institutioner udpeges i sidste instans af CCP) (62), og igen ligesom ikke-finansielle statsejede virksomheder gennemfører bankerne regelmæssigt offentlige politikker, som er udarbejdet af regeringen. I den forbindelse overholder bankerne en udtrykkelig retlig forpligtelse til at drive deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale økonomiske og sociale udviklings behov og under vejledning af statens industripolitikker (63). Dette forværres af yderligere eksisterende regler, som styrer finansiering hen til sektorer udpeget af regeringen som tilskyndede eller på anden måde vigtige (64). |
|
(98) |
Selv om det anerkendes, at forskellige retlige bestemmelser henviser til behovet for at overholde almindelige regler for bankvirksomhed og forsigtighedsregler, såsom behovet for at undersøge låntagerens kreditværdighed, tyder den omfattende dokumentation, inklusive resultaterne af undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, på, at disse bestemmelser kun spiller en sekundær rolle i anvendelsen af de forskellige retlige instrumenter. |
|
(99) |
Desuden er vurderinger af obligationer og kreditvurderinger ofte fordrejet af en række forskellige årsager, herunder det forhold, at risikovurderingen er påvirket af virksomhedens strategiske betydning for den kinesiske regering, og af styrken af enhver implicit garanti stillet af regeringen. Overslag tyder kraftigt på, at de kinesiske kreditvurderinger systematisk svarer til lavere internationale kreditvurderinger. |
|
(100) |
Dette forværres af yderligere eksisterende regler, som styrer finansiering hen til sektorer udpeget af regeringen som tilskyndede eller på anden måde vigtige (65). I aluminiumssektoren har retningslinjerne for omstrukturering givet mulighed for at yde lån til virksomheder, der opfylder de relevante statslige industripolitikker (66). Sådanne indgreb i kapitaltildelingen fører til en partiskhed i forbindelse med udlån til statsejede virksomheder, store private virksomheder med gode forbindelser og virksomheder i nøgleindustrisektorer, hvilket indebærer, at tilgængeligheden af og omkostningerne ved kapital ikke er ens for alle markedsaktører. Der er faktisk beviser også i aluminiumssektoren for, at statsejede virksomheder får privilegeret behandling fra banker i form af renter på lån, beløb og vilkår, hvilket resulterer i en konkurrencefordel for statsejede virksomheder (67). |
|
(101) |
For det andet er låneomkostninger blevet holdt kunstigt nede for at stimulere væksten i investeringerne. Det har ført til overdreven brug af kapitalinvesteringer med stadigt lavere investeringsafkast. Dette illustreres ved den seneste vækst i virksomhedernes gearing i den statslige sektor på trods af et kraftigt fald i rentabiliteten, hvilket tyder på, at mekanismerne i banksystemet ikke følger normale forretningsmæssige reaktioner. |
|
(102) |
I denne forbindelse henviser OECD-undersøgelsen til sporadisk dokumentation for, at visse aluminiumsproducenter i Kina har opnået finansiering på præferencevilkår, hvor finansieringsomkostningerne tilsyneladende er afkoblet fra den tilsvarende grad af virksomhedsgearing. Ifølge undersøgelsen har én statsejet aluminiumsproducent udtrykkeligt anført i sit obligationsprospekt for 2016, at denne tiltrækker betydelig finansiel støtte fra kinesiske politisk styrede banker med en rentesats under benchmark. Tilsvarende henviser en anden statsejet producents obligationsprospekt for 2017 til de stærke forbindelser, som virksomheden har med de kinesiske banker, herunder de politisk styrede banker, der har forsynet virksomheden med billige finansieringskilder. OECD-undersøgelsen konkluderer i den forbindelse, at selv om der kan være mange årsager til, at rentesatserne er lave for disse virksomheder, kan kontrasten mellem dårlige finansielle indikatorer og lave rentesatser tyde på en potentiel underprissætning af den risiko, der er forbundet med disse låntagere (68). |
|
(103) |
For det tredje er prissignaler, til trods for en opnået nominel renteliberalisering i oktober 2015, stadig ikke et resultat af frie markedskræfter, men påvirkes af statsligt indførte fordrejninger. Andelen af udlån på eller under benchmark udgør faktisk stadig 45 % af alle udlån, og anvendelsen af målrettede kreditter synes at være blevet øget, eftersom denne andel er steget markant siden 2015 på trods af en forværring af de økonomiske vilkår. De kunstigt lave rentesatser medfører underprissætning og dermed den overdrevne anvendelse af kapital. |
|
(104) |
Den generelle kreditvækst i Kina er tegn på en forværring af effektiviteten af kapitaltildelingen, uden at der er tegn på en kreditstramning, som man ville forvente på et marked uden fordrejninger. Som følge heraf er misligholdte lån steget kraftigt inden for de seneste år. I en situation med stigende gældsrisiko har den kinesiske regering valgt at undgå misligholdelse. Gældsproblemer håndteres derfor ved enten at optage nye lån, hvorved der oprettes såkaldte »zombie-virksomheder«, eller ved at overdrage ejerskabet til gælden (f.eks. via fusioner eller konvertering af gæld til egenkapital), uden nødvendigvis at fjerne det samlede gældsproblem eller tage fat på de grundlæggende årsager hertil. |
|
(105) |
På trods af de seneste skridt, der er taget for at liberalisere markedet, er erhvervskreditsystemet i Kina i bund og grund påvirket af betydelige systemiske problemer og fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne. |
|
(106) |
Der blev ikke fremlagt beviser for, at aluminiumssektoren, herunder den undersøgte vare, ville blive fritaget for de ovenfor beskrevne statslige indgreb i det finansielle system. Derfor medfører det betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer. |
3.3.1.10. Den systemiske karakter af de beskrevne fordrejninger
|
(107) |
Kommissionen bemærkede, at de i rapporten beskrevne fordrejninger ikke er begrænset til aluminiumssektoren i al almindelighed eller til den undersøgte vare i særdeleshed. Tværtimod viser de foreliggende oplysninger, at de kendsgerninger og karakteristika ved det kinesiske system, som er beskrevet i afsnit 3.3.1.1-3.3.1.5 samt i del I i rapporten, finder anvendelse i hele landet og på tværs af økonomiens sektorer. Det samme gælder for beskrivelsen af de produktionsfaktorer, der er anført i afsnit 3.3.1.6-3.3.1.8 og i del II i rapporten. |
|
(108) |
Der er behov for en række input til at fremstille den undersøgte vare. Der er ikke noget i sagsakterne, der tyder på, at disse input ikke stammer fra Kina. Når de kinesiske producenter af aluminiumsfolie køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), klart udsat for de samme systemiske fordrejninger som nævnt ovenfor. Leverandører af input anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejninger; leverandører i Kina kan låne penge, der er genstand for fordrejninger i den finansielle sektor/i forbindelse med kapitaltildeling; de er underlagt en ordning med brugsrettigheder til jord, som fordrejer de omkostninger, der er forbundet med udnyttelsen af jord, og frem for alt er de underlagt planlægningssystemet, som gælder på tværs af alle forvaltningsniveauer og sektorer, og som dermed også påvirker deres produktionsproces direkte og indirekte. |
|
(109) |
Det medfører ikke bare, at salgspriserne på hjemmemarkedet for den undersøgte vare ikke kan anvendes, men også at alle omkostninger i forbindelse med input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er behæftet med væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, da deres prisdannelse påvirkes af betydelige statslige indgreb som beskrevet i del I og II i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med tildeling af kapital, land, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder faktisk sted over hele Kina. Det betyder f.eks., at et input, der i sig selv er blevet produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, sandsynligvis er påvirket af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Kommissionen modtog ingen dokumentation — og fremlagde heller ikke modbeviser — som kunne bestride dette undersøgelsesresultat. Det samme gælder for input til inputtet osv. Hverken GOC eller de eksporterende producenter har fremlagt dokumentation eller fremført argumenter i forbindelse med denne undersøgelse om det modsatte. |
3.3.1.11. Konklusion
|
(110) |
Analysen i afsnit 3.3.1.2-3.3.1.9, som omfatter en undersøgelse af al tilgængelig dokumentation vedrørende Kinas indgriben i landets økonomi i al almindelighed og inden for aluminiumssektoren (herunder den undersøgte vare), viste, at priser eller omkostninger, herunder omkostninger til råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke er et resultat af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af betydelig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). På dette grundlag og i mangel af samarbejde fra GOC's og de eksporterende producenters side konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedspriser og -omkostninger til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. |
|
(111) |
Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som drøftet i det følgende afsnit. Kommissionen mindede om, at ingen eksporterende producenter samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen efter at have indsendt stikprøveskemaerne, og at der ikke blev fremført påstand om, at visse hjemmemarkedsomkostninger ikke var fordrejede, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), tredje led. |
3.3.2. Repræsentativt land
3.3.2.1. Generelle bemærkninger
|
(112) |
I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, blev den normale værdi beregnet på grundlag af produktions- og salgsomkostningerne i et egnet repræsentativt land. |
|
(113) |
Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier:
|
|
(114) |
Som forklaret i betragtning 28-29, informerede Kommissionen i notatet af 19. april 2018 de interesserede parter om, at den kun havde identificeret Tyrkiet som et muligt repræsentativt land, og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå andre lande. Der blev ikke modtaget bemærkninger til dette aspekt. |
|
(115) |
Som anført i betragtning 30-31, bekræftede Kommissionen i notatet af 3. oktober 2018, at den havde til hensigt at gøre brug af Tyrkiet som det potentielle repræsentative land og anmodede om bemærkninger. Der blev heller ikke efterfølgende modtaget bemærkninger til dette aspekt. |
3.3.2.2. Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas
|
(116) |
Verdensbanken betragter Tyrkiet som et land med et økonomisk udviklingsniveau, der svarer til Kinas, dvs. det er klassificeret som et »højere middelindkomstland« på grundlag af en bruttonationalindkomst (BNI) (70), der svarer til Kinas. |
3.3.2.3. Produktion af den undersøgte vare i det repræsentative land
|
(117) |
I sit notat af 19. april 2018 anførte Kommissionen, at den havde identificeret en producent af den undersøgte vare i Tyrkiet, nemlig Sedat Tahir A.Ș. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger og foreslå andre producenter i andre repræsentative lande, som opfyldte kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led. Der blev ikke modtaget bemærkninger eller forslag, hverken om det repræsentative lands egnethed eller om andre lande end Tyrkiet som repræsentativt land. |
3.3.2.4. Tilgængeligheden af relevante offentlige data i det repræsentative land
|
(118) |
I sit notat af 19. april 2018 anførte Kommissionen, at både det vigtigste råmateriale (dvs. folie af aluminium i såkaldte jumboruller af en vægt på over 10 kg) og den undersøgte vare (dvs. folie af aluminium i små ruller af en vægt på højst 10 kg), er klassificeret under de samme HS-koder, nemlig 7607 11 og 7607 19. For at sikre en korrekt identifikation af råmaterialet, kan kun lande, som yderligere skelner mellem det vigtigste råmateriale og den undersøgte vare, komme i betragtning som egnet repræsentativt land med henblik på en korrekt beregning af den normale værdi. På det tidspunkt var det opfattelsen, at det kun er i Tyrkiet, at det vigtigste råmateriale klassificeres i koder, der er forskellige fra den undersøgte vares, og at der rådes over et komplet sæt offentlige data. |
|
(119) |
Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger med hensyn til Tyrkiets egnethed, bl.a. i overensstemmelse med ovennævnte kriterier. Der blev ikke modtaget bemærkninger hertil. |
a) Data om produktionsfaktorer
|
(120) |
Med hensyn til Tyrkiet var importoplysninger vedrørende de vigtigste råmaterialer, der blev anvendt i produktionen af den undersøgte vare, let tilgængelige i Global Trade Atlas, mens data om andre vigtige produktionsfaktorer såsom lønomkostninger og eludgifter er også var let tilgængelige på det tyrkiske statistiske instituts websted. |
b) Finansielle data (generalomkostninger, SA&G samt fortjeneste)
|
(121) |
Undersøgelsen viste, at finansielle data for 2017 er offentligt tilgængelige for den tyrkiske producent Sedat Tahir A.Ș. |
3.3.2.5. Konklusion
|
(122) |
I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, er det hensigten i et muligt repræsentativt land at finde alle eller så mange som muligt af de tilsvarende ikke-fordrejede produktionsfaktorer, der er anvendt af de samarbejdsvillige kinesiske producenter, og ikke-fordrejede beløb for generalomkostninger, SA&G samt fortjeneste. |
|
(123) |
På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Tyrkiet alle de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land. Tyrkiet har bl.a. produktion af den undersøgte vare og et komplet datasæt til rådighed vedrørende alle produktionsfaktorer, generalomkostninger, SA&G og fortjeneste. |
|
(124) |
Efter at have konstateret, at Tyrkiet er et egnet repræsentativt land i dette tilfælde, var der ingen grund til at foretage en yderligere analyse af graden af social og miljømæssig beskyttelse i Tyrkiet. |
3.3.3. Generalomkostninger, SA&G samt fortjeneste
|
(125) |
I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), fjerde afsnit, skal den beregnede normale værdi indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste. |
|
(126) |
Som anført i betragtning 28-31 anførte Kommissionen, at den havde identificeret en producent, nemlig Sedat Tahir A.Ș., hvis årsregnskaber var offentligt tilgængelige, og som producerede den undersøgte vare i det mulige repræsentative land. Den anførte endvidere, at den havde til hensigt at anvende tallene fra resultatopgørelsen for Sedat Tahir A.Ș. for 2017 som grundlag for fastlæggelsen af procentsatsen for SA&G samt fortjeneste med henblik på beregning af den normale værdi. Der blev ikke modtaget bemærkninger til dette aspekt inden for den fastsatte frist på 10 dage. |
|
(127) |
Generalomkostninger opføres ikke separat i resultatopgørelsen for Sedat Tahir A.Ș, og Kommissionen har derfor anset disse for at indgå i omkostningerne ved de varer, der sælges, eller i fremstillingsomkostningerne. |
|
(128) |
Kommissionen anvendte dernæst tallene fra resultatopgørelsen for Sedat Tahir A.Ș. for 2017 som grundlag for fastsættelsen af den procentdel for SA&G samt fortjeneste af fremstillingsomkostningerne, der skal anvendes på de beregnede produktionsomkostninger, med henblik på at fastsætte den beregnede normale værdi. |
3.3.4. Kilder anvendt til at fastsætte ikke-fordrejede omkostninger
|
(129) |
I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), »beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. |
|
(130) |
I notatet af 19. april 2018 meddelte Kommissionen, at den havde til hensigt at anvende databasen Global Trade Atlas (»GTA«) til at fastsætte de ikke-fordrejede omkostninger for de fem første råmaterialer, der er identificeret i tabel 1 nedenfor. Kommissionen anførte endvidere, at den havde til hensigt at anvende det tyrkiske statistiske institut som kilde til lønomkostninger og eludgifter. Den anførte endvidere, at den planlagde at anvende Orbis-databasen som kilde til offentligt tilgængelige årsregnskaber til at fastsætte et rimeligt beløb til dækning af salgs-, administrations- og andre generalomkostninger samt fortjeneste. |
3.3.4.1. Produktionsfaktorer
|
(131) |
Som allerede nævnt i betragtning 28, har Kommissionen i notatet af 19. april 2018 opstillet en foreløbig liste over produktionsfaktorer og tyrkiske kilder, der skal anvendes i forbindelse med alle produktionsfaktorer, såsom materialer, energi og arbejdskraft, der anvendes i produktionen af den undersøgte vare. |
|
(132) |
I betragtning af det manglende samarbejde fra de eksporterende producenters side anvendte Kommissionen oplysninger om forbruget af de forskellige produktionsfaktorer, der blev anvendt til fremstilling af den undersøgte vare, og som stammede fra en stor EU-producent i stikprøven, og anvendte disse på de tyrkiske enhedsomkostninger, som stammede fra de forskellige kilder nævnt i betragtning 130-144, i forbindelse med de forskellige produktionsfaktorer, der blev anvendt til at fremstille den undersøgte vare, med henblik på at fastsætte produktionsomkostningerne. På grundlag af oplysninger fra den oprindelige undersøgelse synes produktionsprocessen for de kinesiske eksporterende producenter og de anvendte materialer faktisk at være identisk med produktionsprocessen hos den pågældende EU-producent. |
|
(133) |
I betragtning af alle de oplysninger, der er afgivet af de interesserede parter, og resultaterne af kontrolbesøget hos en af ansøgerne er der, hvor det er relevant, identificeret følgende produktionsfaktorer, HS-koder og 12-cifrede tyrkiske toldkoder. Tabel 1
|
3.3.4.2. Materialer
|
(134) |
Hvad angår aluminiumsfolie, anførte ansøgerne, at det anvendte standardråmateriale er folie af aluminium, uden underlag, valset, men ikke yderligere bearbejdet, henhørende under HS-kode 7607 11. Det blev underbygget af to ud af de fire kinesiske producenter, som indsendte besvarelser af bilag III til indledningsmeddelelsen. En af ansøgerne fremlagde yderligere oplysninger om, at de 12-cifrede tyrkiske toldkoder for jumboruller er 7607 11 19 00 11 og 7607 11 19 00 12. I mangel af yderligere oplysninger fra kinesiske producenter og bemærkninger fra andre interesserede parter besluttede Kommissionen at anvende de nævnte 12-cifrede toldkoder til beregning af den normale værdi. |
|
(135) |
Med hensyn til indfarvede æsker/æsker af pap til en enkelt rulle anførte ansøgerne, at den gældende HS-kode var 4819 10, hvorimod en kinesisk producent angav, at den gældende HS-kode var 4819 20. HS-kode 4819 10 omfatter »... æsker af bølgepapir eller -pap«, hvorimod HS-kode 4819 20 omfatter »... æsker, ikke af bølgepapir eller -pap«. Da de relevante æsker ikke er af bølgepapir eller -pap, besluttede Kommissionen at undersøge HS-kode 4819 20. Den tyrkiske nomenklatur blev undersøgt på et mere detaljeret niveau inden for HS-koden, men der blev ikke fastsat en mere præcis beskrivelse. Kommissionen besluttede derfor at anvende den nævnte HS-kode på et 6-cifret niveau med henblik på at fastsætte omkostningerne for det pågældende element i produktionsomkostningerne til beregning af den normale værdi. |
|
(136) |
Med hensyn til paprøret angav ansøgerne den samme HS-kode 4819 10 som for indfarvede æsker/æsker af pap. Ved gennemgangen af beskrivelsen konkluderede Kommissionen, at varen burde klassificeres som »andre spoler, af pap« under HS-kode 4822 90. Den tyrkiske nomenklatur blev undersøgt på et mere detaljeret niveau inden for HS-koden, men der blev ikke fastsat en mere præcis beskrivelse, og Kommissionen besluttede derfor at anvende HS-kode 4822 90 på et 6-cifret niveau med henblik på at fastsætte omkostningerne for det pågældende element i produktionsomkostningerne til beregning af den normale værdi. |
|
(137) |
En af ansøgerne fremlagde oplysninger om, at det er nødvendigt at medtage en ydre emballage (som anvendes til at pakke 24 ruller af aluminiumsfolie) som en produktionsfaktor. Ved gennemgangen af beskrivelsen konkluderede Kommissionen, at varen også burde klassificeres under HS-kode 4819 20. Den tyrkiske nomenklatur blev undersøgt på et mere detaljeret niveau inden for HS-koden, men der blev ikke fastsat en mere præcis beskrivelse, og Kommissionen besluttede derfor at anvende HS-kode 4819 20 på et 6-cifret niveau med henblik på at fastsætte omkostningerne for det pågældende element i produktionsomkostningerne til beregning af den normale værdi. |
|
(138) |
For så vidt angår aluminiumsfolie indhentede Kommissionen oplysninger om importværdien i EUR og mængden i kilogram fra resten af verden, eksklusive Kina, for Tyrkiet i 2017 med henblik på den tyrkiske toldposition 7607 11 19 00 11 og 7607 11 19 00 12. På grundlag af disse tal beregnede Kommissionen derefter den vejede gennemsnitlige importværdi i euro pr. kilogram for aluminiumsjumboruller, der skulle anvendes som de relevante råmaterialeomkostninger i produktionsomkostningerne. |
|
(139) |
Med hensyn til indfarvede æsker/æsker af pap og med hensyn til den ydre emballage indhentede Kommissionen oplysninger om importværdien i EUR og mængden i kilogram fra resten af verden, eksklusive Kina, for Tyrkiet i 2017 for så vidt angår HS-kode 4819 20. På grundlag af disse tal beregnede Kommissionen derefter den vejede gennemsnitlige importværdi i euro pr. kilogram for indfarvede æsker/æsker af pap og for den ydre emballage, der skulle anvendes som de relevante råmaterialeomkostninger i produktionsomkostningerne. |
|
(140) |
For så vidt angår paprøret indhentede Kommissionen oplysninger om importværdien i EUR og mængden i kilogram fra resten af verden, eksklusive Kina, for Tyrkiet i 2017 for så vidt angår HS-kode 4822 90. På grundlag af disse tal beregnede Kommissionen derefter den vejede gennemsnitlige importværdi i euro pr. kilogram for paprøret, der skulle anvendes som de relevante råmaterialeomkostninger i produktionsomkostningerne. |
|
(141) |
For så vidt angår skrot af aluminiumsfolie kan affaldet ifølge en af ansøgerne anses for at være lig nul, og derfor bør der ikke medtages nogen værdi i de beregnede produktionsomkostninger for skrot. Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, besluttede Kommissionen at anvende denne tilgang. |
|
(142) |
Med henblik på at fastsætte den ikke-fordrejede pris på råmaterialer, som leveret ved porten til den eksporterende producents fabrik, undersøgte Kommissionen, om det var passende at tilføje importtolden for det repræsentative land, Tyrkiet, og omkostningerne ved indenlandsk transport af materialer til importprisen. Kommissionen fastslog, at Tyrkiet ikke anvendte en importtold på importen af det vigtigste råmateriale, nemlig aluminiumsfolie i jumboruller, fra andre lande end Kina, hvor de fleste importerede varer blev købt. For så vidt angår indenlandsk transport af materialer, er sådanne oplysninger ikke umiddelbart tilgængelige, da ingen kinesiske producenter samarbejdede. Som anført i betragtning 153, viser den normale værdi, der ikke blev justeret for sådanne importafgifter og transportomkostninger, dog allerede, at eksportsalget sker til dumpingpriser på meget høje niveauer. En undersøgelse af de indenlandske transportomkostninger for materialer og importafgifter med det til følge, at den normale værdi ville skulle justeres i opadgående retning for sådanne omkostninger, kunne derfor kun have ført til en stigning i den normale værdi og dermed i dumpingmargenen. På dette grundlag fandt Kommissionen det ikke nødvendigt i den foreliggende sag at justere råmaterialeomkostningerne for importafgifter og indenlandske transportomkostninger. |
3.3.4.3. Arbejdskraft
|
(143) |
Hvad angår lønomkostninger, anførte Kommissionen i sit notat af 3. oktober 2018, at den havde til hensigt at anvende data offentliggjort af det tyrkiske statistiske institut. Kommissionen anførte navnlig, at den havde til hensigt at anvende lønomkostningerne pr. time i fremstillingssektoren for 2016 i forbindelse med den økonomiske aktivitet C.24 (fremstilling af basismetaller (71)) i henhold til NACE rev. 2 (72), som er de seneste tilgængelige statistikker (73). Den anførte endvidere, at værdierne ville blive behørigt justeret for inflation ved hjælp af det indenlandske producentprisindeks (74), som offentliggøres af det tyrkiske statistiske institut. Da der ikke blev fremsat bemærkninger, besluttede Kommissionen at anvende denne tilgang. |
3.3.4.4. Elektricitet
|
(144) |
Med hensyn til eludgifterne anførte Kommissionen i sit notat af 3. oktober 2018 i mangel af oplysninger om forbrugsniveauet i Kina, at den havde til hensigt at anvende den gennemsnitlige enhedspris for elektricitet for industrielle brugere, der var anført i en pressemeddelelse fra det tyrkiske statistiske institut (75). Da der ikke blev fremsat bemærkninger, besluttede Kommissionen at anvende denne tilgang. |
3.3.5. Beregninger
|
(145) |
For at fastsætte den normale værdi fulgte Kommissionen følgende to trin. |
|
(146) |
For det første fastsatte Kommissionen de ikke-fordrejede fremstillingsomkostninger. I mangel af samarbejdsvilje fra de eksporterende producenters side multiplicerede Kommissionen derefter de udnyttelsesfaktorer, der blev konstateret i forbindelse med produktionsprocessen hos en af ansøgerne, for så vidt angår materialer, arbejdskraft og energi, med de ikke-fordrejede omkostninger pr. enhed, der blev konstateret i det repræsentative land Tyrkiet. |
|
(147) |
For det andet anvendte Kommissionen generalomkostninger, SA&G samt fortjeneste for Sedat Tahir A.Ș på de fremstillingsomkostninger, der er identificeret i det foregående. De blev identificeret ud fra årsrapporten for Sedin Tahir A.Ș. fra 2017. |
|
(148) |
På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Da ingen eksporterende producenter samarbejdede, blev den normale værdi fastsat på landsplan og ikke særskilt for hver enkelt eksportør og producent. |
3.4. Eksportpris
|
(149) |
Som nævnt i betragtning 21 modtog Kommissionen ikke nogen spørgeskemabesvarelser fra producenter i Kina. Kommissionen fastsatte derfor en vejet gennemsnitlig eksportpris for alle typer husholdningsfolie af aluminium på grundlag af Eurostats importstatistikker (»COMEXT«). |
3.5. Sammenligning
|
(150) |
Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen på grundlag af priserne ab fabrik. |
|
(151) |
I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, den normale værdi og eksportprisen for forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. Der blev foretaget en opjustering af den normale værdi på 2 % for ikkerefunderbare momsudgifter og en nedjustering af eksportprisen på mellem 1 %-3 % for international godstransport- og forsikringsomkostninger og indenlandske transportomkostninger. |
3.6. Dumpingmargen
|
(152) |
Kommissionen sammenlignede den vejede gennemsnitlige normale værdi af samme vare med den vejede gennemsnitlige pris for al eksport til Unionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12. |
|
(153) |
På dette grundlag konstaterede Kommissionen en dumpingmargen udtrykt som en procentdel af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, på over 150 %. Kommissionen konkluderede derfor, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode. |
3.7. Sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves
|
(154) |
Ud over konstateringen af dumping i den nuværende undersøgelsesperiode undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves. |
|
(155) |
Som følge af manglende samarbejde hos producenter fra Kina blev denne undersøgelse baseret på de oplysninger, som Kommissionen havde til rådighed, dvs. oplysninger i anmodningen om en fornyet undersøgelse og oplysninger fra andre uafhængige tilgængelige kilder, såsom officielle importstatistikker og oplysninger indhentet fra interesserede parter i løbet af undersøgelsen. |
|
(156) |
For at undersøge den sandsynlige udvikling i importen, hvis foranstaltningerne ophæves, analyserede Kommissionen den uudnyttede kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft. |
3.7.1. Uudnyttet kapacitet i Kina
|
(157) |
I anmodningen om en fornyet undersøgelse mindede ansøgerne om, at aluminiumsjumboruller blot skal skæres til for at blive til den undersøgte vare, så den overskydende kinesiske kapacitet med hensyn til aluminiumsjumboruller er relevant for fastsættelsen af den overskydende kapacitet for den undersøgte vare. |
|
(158) |
Som nævnt i anmodningen om fornyet undersøgelse blev det i Kommissionens gennemførelsesforordning af 17. december 2015 om udvidelse af antidumpingforanstaltningerne for aluminiumsfolie i jumboruller efter en udløbsundersøgelse (76) anslået, at den kinesiske produktionskapacitet for alle typer folie af aluminium var 450 000 ton større end det samlede hjemmemarkedsforbrug i Kina. Det blev også anslået, at denne produktionskapacitet ville stige fra 2,5 mio. ton i 2014 til 2,8 mio. ton i 2018, mens stigningen i hjemmemarkedsforbruget sandsynligvis ikke ville være tilstrækkelig til at absorbere den stigende kapacitet (77). EU-forbruget af den undersøgte vare er på ca. 85 600 ton. |
|
(159) |
Ved den endelige afgørelse i antidumping- og udligningsundersøgelserne vedrørende aluminiumsfolie i jumboruller, baseret på besvarelser fra eksportører og producenter i Kina, anslog USA's internationale handelskommission den uudnyttede kapacitet for folie af aluminium i Kina for 2017 og 2018 til henholdsvis 161 233 ton og 157 305 ton (78), svarende til en betydelig overskridelse af EU's efterspørgsel. |
|
(160) |
Desuden bekræftede de besvarelser, der blev modtaget fra de fire grupper af producenter i Kina, som indsendte stikprøvebesvarelser, at de har en uudnyttet kapacitet på ca. 25 % i gennemsnit. |
|
(161) |
På dette grundlag fandt Kommissionen, at der er en betydelig overskydende kapacitet til rådighed i Kina, og som følge heraf er der stor sandsynlighed for, at importmængden vil stige betydeligt og medføre et øget pristryk, hvis antidumpingforanstaltningerne ophæves. |
|
(162) |
Ansøgernes oplysninger i denne henseende blev ikke anfægtet af de interesserede parter. Kommissionen fandt intet, der modsagde disse oplysninger. |
3.7.2. EU-markedets tiltrækningskraft
|
(163) |
For at fastslå den mulige udvikling i importen ved foranstaltningernes eventuelle bortfald analyserede Kommissionen EU-markedets tiltrækningskraft, for så vidt angår priser. |
|
(164) |
I den forbindelse er en analyse af de kinesiske eksportprisstatistikker ikke hensigtsmæssig, da både råmaterialer og den færdige vare indberettes under de samme HS-koder i Kina. |
|
(165) |
En analyse af de kinesiske producenters stikprøvebesvarelser viser imidlertid, at de — i gennemsnit — opkræver højere priser på EU-markedet end på andre tredjelandsmarkeder og på hjemmemarkedet til trods for de gældende foranstaltninger. Priserne på EU-markedet var i gennemsnit 5 %-10 % højere end priserne over for andre tredjelande og i gennemsnit 20 %-25 % højere end priserne på hjemmemarkedet. |
|
(166) |
Som anført i anmodningen om en fornyet undersøgelse har både Tyrkiet og Indien siden henholdsvis 2014 og 2017 anvendt antidumpingforanstaltninger over for aluminiumsfolie fra Kina. Hvis EU's foranstaltninger vedrørende husholdningsfolie af aluminium får lov at udløbe, vil eksistensen af foranstaltninger over for import til disse andre markeder samt EU-markedets tiltrækningskraft med hensyn til priser i høj grad sandsynliggøre en omdirigering af salget til EU-markedet. |
|
(167) |
De betydelige eksportmængder og markedsandele fra Kina i den oprindelige undersøgelsesperiode (12 994 ton, 13,4 %) og den fortsatte eksport af den undersøgte vare fra Kina til EU-markedet i den betragtede periode (1 519 ton, 1,8 %) giver Kommissionen mulighed for at konkludere, at EU-markedet er attraktivt for producenter af den undersøgte vare i Kina. |
|
(168) |
Hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, vil importen fra Kina til Unionen derfor sandsynligvis stige betydeligt og til dumpingpriser. |
3.7.3. Konklusion vedrørende sandsynligheden for fortsat dumping
|
(169) |
Ud fra ovenstående, og særligt i lyset af den dumpingmargen, der blev fastsat i den nuværende undersøgelsesperiode, den betydelige uudnyttede kapacitet i Kina samt EU-markedets tiltrækningskraft, forventer Kommissionen, at en ophævelse af foranstaltningerne sandsynligvis vil føre til fortsat dumping, og at dumpingeksporten vil komme ind på EU-markedet i betydelige mængder. Det konkluderes derfor, at der er sandsynlighed for fortsat dumping, hvis de gældende antidumpingforanstaltninger får lov at udløbe. |
3.7.4. Sandsynlighed for fornyet dumping
|
(170) |
Undersøgelsen viste, at importen fra Kina fortsatte med at trænge ind på EU-markedet til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode. Til trods for de relativt lave importmængder i forhold til EU-forbruget bekræftes de konstaterede dumpingmargener i analysen af eksportpriser til andre tredjelande, der synes at være endnu lavere end beskrevet i betragtning 165. På baggrund af de elementer, der er undersøgt i afsnit 3.7.1 og 3.7.2, konkluderede Kommissionen også, at det er meget sandsynligt, at de kinesiske producenter vil eksportere betydelige mængder af husholdningsfolie af aluminium til Unionen til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne udløber. Der er således tegn på, at der er sandsynlighed for fortsat dumping og under alle omstændigheder sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne udløber. |
4. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET SKADE
4.1. Definition af EU-erhvervsgren og EU-produktion
|
(171) |
Samme vare blev i den nuværende undersøgelsesperiode fremstillet af 20 kendte producenter i Unionen. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1. |
4.2. Indledende bemærkninger
|
(172) |
Kommissionen vurderede skaden på grundlag af oplysninger om tendenser vedrørende produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salg, markedsandel, beskæftigelse, produktivitet og vækst, som blev indsamlet for hele EU-erhvervsgrenen, og oplysninger om tendenser vedrørende priser, rentabilitet, likviditet, evne til at rejse kapital og investeringer, lagre, investeringsafkast og lønninger, som blev indsamlet for de EU-producenter, der indgik i stikprøven. |
4.3. EU-forbruget
|
(173) |
Kommissionen fastsatte EU-forbruget ved at sammenlægge EU-erhvervsgrenens salgsmængde i Unionen og den samlede import til Unionen som oplyst af Eurostat. |
|
(174) |
EU-forbruget af den undersøgte vare udviklede sig som følger: Tabel 2 EU-forbruget (i ton)
|
||||||||||||||||||||
|
(175) |
EU-forbruget faldt gradvist med 18 % i den betragtede periode. En analyse af udviklingen år for år viser, at dette gradvise fald i løbet af perioden skete hurtigere mellem 2014 og 2015 og udjævnedes derefter mellem 2016 og den nuværende undersøgelsesperiode. |
4.4. Import fra Kina
4.4.1. Mængde og markedsandel for importen fra Kina
|
(176) |
Kommissionen fastsatte importmængden fra Kina til Unionen på grundlag af Eurostats data på Taric-niveau og markedsandelen for importen ved at sammenligne disse importmængder med EU-forbruget, jf. tabel 2. |
|
(177) |
Markedsandelen og importen fra Kina udviklede sig som følger: Tabel 3 Importmængde og markedsandel
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
(178) |
Importen fra Kina var på sit højeste i 2014 med et betydeligt fald i 2015, en mindre bedring i 2016 og endnu et betydeligt fald i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket førte til et samlet fald på 57 % i den betragtede periode. Markedsandelen for importen faldt fra 3,4 % til 1,8 % i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(179) |
Det er relevant for skadesanalysen at bemærke, at varerne fra Kina fortsatte med at blive indført i Unionen, fortoldet, gennem hele den betragtede periode. |
4.4.2. Priser på importen fra Kina
|
(180) |
Kommissionen anvendte Eurostats oplysninger om priserne på import fra Kina. |
|
(181) |
De gennemsnitlige priser på import fra Kina til Unionen udviklede sig som følger: Tabel 4 Priser på importen fra Kina
|
||||||||||||||||||||
|
(182) |
Gennemsnitspriserne på importen fra Kina steg med 25 % mellem 2014 og 2015, faldt en smule i 2016 og faldt derefter næsten til niveauet for 2014 i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(183) |
I den betragtede periode forblev de gennemsnitlige priser pr. ton import fra Kina betydeligt lavere end både EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser pr. ton og gennemsnitlige produktionsomkostninger pr. ton som angivet i tabel 10. |
4.4.3. Prisunderbud
|
(184) |
Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne de vejede gennemsnitlige salgspriser, som EU-producenterne i stikprøven opkrævede af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau, med oplysninger fra Eurostat om importprisen på den undersøgte vare fra Kina på cif-niveau, justeret til en hjemtagelsespris, inklusive et konventionelt toldbeløb. |
|
(185) |
Resultatet af sammenligningen blev udtrykt som en procentdel af de stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige priser i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(186) |
Sammenligningen viste, at importen fra Kina havde en gennemsnitlig underbudsmargen på 29,3 % på EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode. |
4.5. Import fra andre tredjelande end Kina
|
(187) |
Den samlede importmængde til Unionen samt markedsandelen og prisudviklingen for importen af den undersøgte vare fra andre tredjelande fremgår af tabel 5. Mængde- og pristendenserne er baseret på Eurostats data: Tabel 5 Import fra andre tredjelande end Kina
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(188) |
Importmængderne fra andre tredjelande var præget af udsving i den betragtede periode. De faldt med 37 % fra 2014 til 2015, men fordobledes derefter i den nuværende undersøgelsesperiode og udviste en samlet stigning på 28 % i den betragtede periode. |
|
(189) |
Da det samlede EU-forbrug faldt i den betragtede periode, førte denne stigning til en stigning i markedsandelen for importen fra andre tredjelande i samme periode fra 3,8 % i 2014 til 6,0 % i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(190) |
De gennemsnitlige priser på importen fra andre tredjelande end Kina steg med 10 % i den betragtede periode, men ligger fortsat et godt stykke under EU-erhvervsgrenens priser som angivet i tabel 10. |
|
(191) |
I den betragtede periode var importen af den undersøgte vare fra andre tredjelande hovedsagelig fra Tyrkiet, Norge og Thailand. |
|
(192) |
Ansøgerne hævdede i deres anmodning om en fornyet undersøgelse, at importen fra Norge steg betydeligt i den betragtede periode uden nogen produktion af den undersøgte vare ifølge deres kendskab til markedet. Ansøgerne hævdede også, at en omladningspraksis gør sig gældende i forbindelse med den undersøgte vare i Thailand og Indonesien, og har mistanke om, at disse produkter har oprindelse i Kina. |
|
(193) |
Kommissionen har analyseret Eurostats data vedrørende den pågældende import. Importmængden til Unionen fra Norge, Thailand og Indonesien udviklede sig som følger: Tabel 6 Importen fra Norge, Thailand og Indonesien
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(194) |
Kommissionen er ikke bekendt med nogen produktion af den undersøgte vare i Norge. Kommissionen fandt også, at importen fra Norge, Thailand og Indonesien i den nuværende undersøgelsesperiode fuldt ud kompenserede for faldet i importen fra Kina. Ansøgerne fremsatte en påstand om mulig omgåelse af de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen fra Kina gennem en omladningspraksis i Norge, Thailand og Indonesien. Kommissionen kunne imidlertid ikke verificere de modtagne beviser til støtte for denne påstand. |
4.6. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation
4.6.1. Generelle bemærkninger
|
(195) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle økonomiske faktorer og forhold, der kunne have indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode. |
|
(196) |
Kommissionen anvendte stikprøveudtagning til at vurdere den eventuelle skade, som EU-erhvervsgrenen kunne have lidt, jf. betragtning 12. |
|
(197) |
Med henblik på vurderingen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. |
|
(198) |
Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra de oplysninger, som EU-erhvervsgrenen havde indgivet, og de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Oplysningerne vedrørte alle EU-producenterne. |
|
(199) |
Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra efterprøvede oplysninger i spørgeskemabesvarelserne fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven. |
|
(200) |
Kommissionen anså begge datasæt for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. |
|
(201) |
De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse og produktivitet. |
|
(202) |
De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, gennemsnitlige enhedsomkostninger, lønomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital. |
4.6.2. Makroøkonomiske indikatorer
4.6.2.1. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
|
(203) |
EU-erhvervsgrenens samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 7 EU-producenternes produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(204) |
EU-erhvervsgrenens produktionsmængde faldt med 17 % i den betragtede periode og fulgte tilbagegangen i EU-forbruget. Tilbagegangen blev mindre udtalt mellem 2016 og udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(205) |
EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet faldt med 8 % i den betragtede periode, hvilket viser, at EU-erhvervsgrenen ikke fuldt ud var i stand til at reducere kapaciteten for at håndtere produktionsnedgangen i den betragtede periode. |
|
(206) |
Kapacitetsudnyttelsen var præget af udsving i den betragtede periode, men var på sit laveste i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 2014. Kapacitetsudnyttelsen faldt generelt med 11 % i den betragtede periode. |
4.6.2.2. Salgsmængde og markedsandel
|
(207) |
EU-erhvervsgrenens salgsmængde i Unionen og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 8 EU-producenternes salgsmængde og markedsandel
|
|||||||||||||||||||||||||
|
(208) |
EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet faldt med 19 % i løbet af den betragtede periode. Faldet fulgte nedgangen i EU-forbruget. |
|
(209) |
EU-erhvervsgrenen var i stand til at vinde markedsandele mellem 2014 og 2015, men mistede dem igen i 2016. I den nuværende undersøgelsesperiode er EU-erhvervsgrenens markedsandel sågar lidt lavere end i begyndelsen af den betragtede periode. |
4.6.2.3. Vækst
|
(210) |
I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens produktion med 17 %, mens EU-forbruget faldt med 18 %, og EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet faldt med 19 %. Faldet i EU-erhvervsgrenens salgsmængde i den betragtede periode skal ses i sammenhæng med det faldende forbrug i samme tidsperiode. EU's markedsandel faldt en anelse. |
4.6.2.4. Beskæftigelse og produktivitet
|
(211) |
EU-erhvervsgrenens beskæftigelse og produktivitet udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 9 EU-producenternes beskæftigelse og produktivitet
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
(212) |
På grund af produktionsnedgangen faldt EU-erhvervsgrenens beskæftigelse også i den betragtede periode med 7 %. Denne nedgang i beskæftigelsen er dog lavere end produktionsnedgangen på 17 % i den betragtede periode. Dette påvirkede EU-producenternes produktivitet, som faldt med 11 % i den betragtede periode. |
4.6.3. Mikroøkonomiske indikatorer
4.6.3.1. Priser og faktorer, som påvirker priserne
|
(213) |
De gennemsnitlige salgspriser og produktionsomkostninger hos EU-producenterne i stikprøven ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 10 Gennemsnitlige salgspriser i Unionen og enhedsomkostninger
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
(214) |
EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris pr. ton til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen faldt en anelse med 1 % i den betragtede periode, mens produktionsomkostningerne pr. ton steg med 7 % i samme periode. |
4.6.3.2. Lønomkostninger
|
(215) |
De gennemsnitlige lønomkostninger hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 11 Gennemsnitlige lønomkostninger pr. ansat
|
||||||||||||||||||||
|
(216) |
De gennemsnitlige lønomkostninger pr. ansat i EU-erhvervsgrenen faldt en anelse i den betragtede periode. |
4.6.3.3. Lagerbeholdninger
|
(217) |
Lagerbeholdningerne hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 12 Lagerbeholdninger
|
||||||||||||||||||||
|
(218) |
Slutlagrene var præget af udsving i den betragtede periode. Samlet set faldt de med 7 % i denne periode. |
4.6.3.4. Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital
|
(219) |
Kommissionen beregnede EU-erhvervsgrenens rentabilitet som fortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. |
|
(220) |
Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 13 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(221) |
Generelt faldt EU-erhvervsgrenens rentabilitet kraftigt med 155 % i den betragtede periode. Selv om den forbedredes med 9 % mellem 2014 og 2015, styrtdykkede den og faldt til et tabsgivende niveau i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(222) |
Nettolikviditeten, EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter, faldt med 81 % i den betragtede periode. Den fordobledes mellem 2014 og 2015, men faldt så kraftigt i 2016 og i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(223) |
I den betragtede periode øgedes EU-erhvervsgrenens årlige investeringer i samme vare med 4 % i den betragtede periode. |
|
(224) |
EU-erhvervsgrenens investeringsafkast, fortjenesten som en procentdel af den bogførte nettoværdi af aktiverne, faldt med 145 % i den betragtede periode og blev negativt i den nuværende undersøgelsesperiode. |
4.6.4. Konklusion vedrørende EU-erhvervsgrenens situation
|
(225) |
Undersøgelsen viste, at de fleste skadesindikatorer udviklede sig negativt, og at EU-erhvervsgrenens økonomiske og finansielle situation forværredes i den betragtede periode. |
|
(226) |
Med de gældende foranstaltninger var EU-erhvervsgrenen i stand til at fastholde sine priser og sin markedsandel på et vigende marked. |
|
(227) |
EU-erhvervsgrenens produktion og salgsmængde fulgte samme negative tendens som EU-forbruget. De negative tendenser inden for rentabilitet, likviditet og investeringsafkast er imidlertid ikke forbundet med den negative udvikling i forbruget. Disse indikatorer udviklede sig positivt i begyndelsen af den betragtede periode efter indførelsen af foranstaltninger, men begyndte så hurtigt at udvikle sig i negativ retning som følge af det betydelige fald i forbruget og stigningen i produktionsomkostningerne. EU-erhvervsgrenen blev tabsgivende i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(228) |
Samtidig er importen fra tredjelande steget både i absolutte mængder og i markedsandel i den betragtede periode, og har, jf. betragtning 194, fuldstændig kompenseret for faldet i importen fra Kina. Selv om gennemsnitspriserne på importen fra tredjelande var lavere end EU-erhvervsgrenens priser, kunne Kommissionen ikke konkludere, om denne import forvoldte EU-erhvervsgrenen skade, da varesortimentet var ukendt. Den gennemsnitlige enhedspris fra tredjelande er dog stadig meget højere end de priser, hvortil varerne fra Kina blev indført på EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode. EU-erhvervsgrenens forværrede økonomiske og finansielle situation falder derfor sammen med den fortsatte tilstedeværelse af repræsentative mængder af dumpingimport fra Kina på EU-markedet, som fortsat underbyder EU-erhvervsgrenens priser og derfor fortsat lægger et urimeligt konkurrencepres på EU-erhvervsgrenen. |
|
(229) |
Kommissionen konkluderede, at efter en samlet vurdering af skadesfaktorerne har EU-erhvervsgrenen ikke forbedret sin økonomiske og finansielle situation og har ikke genrejst sig efter den væsentlige skade, som Kommissionen konstaterede i den oprindelige undersøgelse. |
4.7. Sandsynlighed for fortsat skade
|
(230) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om den væsentlige skade som følge af den kinesiske import ville fortsætte, hvis foranstaltningerne over for Kina får lov at udløbe. Undersøgelsen har vist, at importen fra Kina skete til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode (jf. betragtning 153), og at der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe (jf. betragtning 169). |
|
(231) |
For at fastslå sandsynligheden for fortsat skade, hvis foranstaltningerne over for Kina blev ophævet, analyserede Kommissionen: i) den uudnyttede kapacitet i Kina, ii) EU-markedets tiltrækningskraft, og iii) virkningerne af den kinesiske import på EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. |
i) Uudnyttet kapacitet i Kina
|
(232) |
Som forklaret i betragtning 157-162 er der en betydelig overskydende kapacitet i Kina, som i væsentlig grad overstiger det samlede EU-forbrug i den nuværende undersøgelsesperiode. Derudover konstaterede Kommissionen, at der ikke var forhold, der kunne tyde på en væsentlig stigning i efterspørgslen efter den undersøgte vare på det kinesiske hjemmemarked eller på andre tredjelandes markeder i den nærmeste fremtid. Kommissionen konkluderede derfor, at efterspørgslen på det kinesiske hjemmemarked eller andre tredjelandes markeder ikke kunne absorbere den uudnyttede kapacitet. |
ii) EU-markedets tiltrækningskraft
|
(233) |
Som forklaret i betragtning 165-167 er EU-markedet et attraktivt marked for de kinesiske eksporterende producenter. Den kinesiske imports markedsandel var på 13,4 % i den oprindelige undersøgelsesperiode (2010-2011), hvilket viser det mulige importniveau fra Kina, hvis foranstaltningerne udløber. |
|
(234) |
Importen fra Kina, eksklusive antidumpingtolden, ville have underbudt EU-erhvervsgrenens salgspriser med 29,3 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette er en indikator for det sandsynlige prisniveau for importen fra Kina, hvis foranstaltningerne ophæves. I lyset heraf er det sandsynligt, at pristrykket på EU-markedet vil stige, hvis foranstaltningerne ophæves, hvilket vil føre til yderligere væsentlig skade for EU-erhvervsgrenen. |
|
(235) |
På denne baggrund vil de kinesiske eksporterende producenter — i mangel af foranstaltninger — sandsynligvis øge deres tilstedeværelse på EU-markedet i form af både mængder og markedsandele og til dumpingpriser, der i væsentligt omfang underbyder EU-erhvervsgrenens salgspriser. |
iii) Virkning på EU-erhvervsgrenen
|
(236) |
Den fortsatte tilstedeværelse af dumpingimport fra Kina på EU-markedet og den lave prispolitik har forhindret EU-erhvervsgrenen i at drage fuld fordel af de gældende antidumpingforanstaltninger og genrejse sig fra tidligere skadevoldende dumping. På grund af denne dumpingimports tilstedeværelse har EU-erhvervsgrenen ikke været i stand til at afspejle sine øgede omkostninger i sine salgspriser, hvilket medførte en betydelig forværring af rentabiliteten, som nåede tabsgivende niveauer i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(237) |
Hvis foranstaltningerne ophæves, vil lavprisimporten fra Kina betyde, at EU-erhvervsgrenen ikke kan opretholde sin salgsmængde og markedsandel. Det er meget sandsynligt, at den kinesiske markedsandel vil stige hurtigt, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Et tab af salgsmængde vil føre til en endnu lavere kapacitetsudnyttelse og til en stigning i de gennemsnitlige produktionsomkostninger. Sammen med et øget pristryk ville dette føre til en yderligere forværring af EU-erhvervsgrenens allerede vanskelige finansielle situation og dermed til lukning af produktionsanlæg og i sidste ende til, at erhvervsgrenen forsvinder. |
|
(238) |
Kommissionen konkluderede derfor, at der er stor sandsynlighed for, at foranstaltningernes udløb vil føre til fortsat skade som følge af importen fra Kina, og at EU-erhvervsgrenens allerede vanskelige situation sandsynligvis vil forværres yderligere. |
4.8. Konklusion
|
(239) |
En ophævelse af foranstaltningerne vil efter al sandsynlighed føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina til priser, der underbyder EU-erhvervsgrenens priser. Kommissionen konkluderede derfor, at der er stor sandsynlighed for fortsat skade, hvis foranstaltningerne ophæves. |
4.9. Sandsynlighed for fornyet skade
|
(240) |
Kommissionen fandt desuden, at ophævelsen af foranstaltningerne efter al sandsynlighed vil føre til fornyet skade, hvis foranstaltningerne ophæves. Selv om den fortsatte skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, ikke kunne tilskrives den pågældende import, fandt Kommissionen, at der er stor sandsynlighed for fornyet skade på grundlag af de lavere eksportpriser til tredjelande (jf. betragtning 165), den betydelige uudnyttede kapacitet i Kina samt EU-markedets tiltrækningskraft (jf. afsnit 4.7). |
5. UNIONENS INTERESSER
|
(241) |
I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. |
|
(242) |
Kommissionen baserede fastlæggelsen af Unionens interesser på en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser. Alle interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2. |
|
(243) |
På dette grundlag undersøgte Kommissionen, om der fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de eksisterende foranstaltninger trods konklusionerne om sandsynligheden for fortsat dumping og skade. |
5.1. EU-erhvervsgrenens interesser
|
(244) |
Det fremgik af undersøgelsen, at den udsatte situation, som EU-erhvervsgrenen befinder sig i, med stor sandsynlighed vil blive yderligere forværret, hvis foranstaltningerne ophæves. |
|
(245) |
Kommissionen konkluderede derfor, at opretholdelsen af foranstaltningerne over for Kina vil være til fordel for EU-erhvervsgrenen. |
5.2. Importørernes og brugernes interesser
|
(246) |
Som anført i betragtning 16 og 19 var der ingen importører eller brugere, der gav sig til kende og samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse. Som konstateret i tidligere undersøgelser med et sådant manglende samarbejde konkluderede Kommissionen, at en fortsættelse af foranstaltningerne ikke ville have en negativ indvirkning på EU-importørerne og -brugerne. |
5.3. Konklusion vedrørende Unionens interesser
|
(247) |
På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke er tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at forlænge de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina. |
6. ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER
|
(248) |
Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Der blev hverken modtaget bemærkninger, indlæg eller anmodninger om høringer. |
|
(249) |
Det følger af ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse typer folie af aluminium i ruller med oprindelse i Kina, der indførtes ved forordningen om endelig told, bør opretholdes. |
|
(250) |
De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er nævnt i denne forordning, gælder udelukkende for importen af den undersøgte vare, som er fremstillet af disse virksomheder og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Import af den undersøgte vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. |
|
(251) |
Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (79) sammen med alle relevante oplysninger. Det gælder især ændring af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i forbindelse med f.eks. denne navneændring eller ændring i produktions- og salgsenheder. Forordningen vil i givet fald blive ændret i overensstemmelse hermed ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser. |
|
(252) |
I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (80) bør den rente, der skal betales ved tilbagebetalingen af et beløb på grundlag af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, være den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned. |
|
(253) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i medfør af grundforordningens artikel 15, stk. 1 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af folie af aluminium af tykkelse 0,007 mm eller derover, men under 0,021 mm, uden underlag, kun valset, også præget, i lavvægtsruller af vægt ikke over 10 kg, som i øjeblikket henhører under KN-kode ex 7607 11 11 og ex 7607 19 10 (Taric-kode 7607111110 og 7607191010) og har oprindelse i Folkerepublikken Kina.
2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare fremstillet af følgende virksomheder:
|
Virksomhed |
Told |
Taric-tillægskode |
|
CeDo (Shanghai) Ltd., Shanghai |
14,2 % |
B299 |
|
Ningbo Favored Commodity Co. Ltd., Yuyao City |
14,6 % |
B301 |
|
Ningbo Times Aluminium Foil Technology Co. Ltd., Ningbo |
15,6 % |
B300 |
|
Able Packaging Co. Ltd, Shanghai |
14,6 % |
B302 |
|
Guangzhou Chuanlong Aluminium Foil Product Co., Ltd., Guangzhou |
14,6 % |
B303 |
|
Ningbo Ashburn Aluminium Foil Products Co., Ltd., Yuyao City |
14,6 % |
B304 |
|
Shanghai Blue Diamond Aluminium Foil Manufacturing Co. Ltd, Shanghai |
14,6 % |
B305 |
|
Weifang Quanxin Aluminium Foil Co. Ltd, Linqu |
14,6 % |
B306 |
|
Zhengzhou Zhuoshi Tech Co. Ltd., Zhengzhou City |
14,6 % |
B307 |
|
Zhuozhou Haoyuan Foil Industry Co., Ltd., Zhouzhou City |
14,6 % |
B308 |
|
Zibo Hengzhou Aluminium Plastic Packing Material Co. Ltd, Zibo |
14,6 % |
B309 |
|
Yuyao Caelurn Aluminium Foil Products Co.,Ltd., Yuyao |
14,6 % |
B310 |
|
Alle andre virksomheder |
35,6 % |
B999 |
3. Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er fastsat for de i stk. 2 omhandlede virksomheder, er betinget af, at der over for medlemsstaternes toldmyndigheder fremlægges en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilaget til denne forordning. Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for »alle andre virksomheder«.
4. De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
Artikel 2
Hvis en ny eksporterende producent i Folkerepublikken Kina over for Kommissionen fremlægger tilstrækkelig dokumentation for, at:
|
a) |
denne ikke har eksporteret den vare, der er beskrevet i artikel 1, stk. 1, til Unionen i perioden mellem 1. oktober 2010 og 30. september 2011 |
|
b) |
denne ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen eksportør eller producent i Folkerepublikken Kina, der ved denne forordning er pålagt antidumpingforanstaltninger |
|
c) |
denne faktisk har eksporteret den vare, der er beskrevet i artikel 1, stk. 1, til Unionen, eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at eksportere en betydelig mængde til Unionen efter udløbet af den oprindelige undersøgelsesperiode, |
kan Kommissionen ændre artikel 1, stk. 2, ved at tilføje den nye eksporterende producent til de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven i den oprindelige undersøgelse, og som derfor er omfattet af den vejede gennemsnitlige toldsats på 14,6 %.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 4. juni 2019.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.
(2) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 217/2013 af 11. marts 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer folie af aluminium i ruller med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 69 af 13.3.2013, s. 11).)
(3) EUT C 188 af 14.6.2017, s. 21.
(4) Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse typer folie af aluminium i ruller med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT C 95 af 13.3.2018, s. 8).
(5) SWD(2017) 483 final/2.
(6) Forordningen om endelig told, betragtning 13, som bekræfter betragtning 27-53 i Kommissionens forordning (EU) nr. 833/2012 af 17. september 2012 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium i ruller med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den oprindelige forordning«) (EUT L 251 af 18.9.2012, s. 29). Jf. særlig betragtning 31.
(7) Shanghai Futures Exchanges (http://www.shfe.com.cn/en/).
(8) Den oprindelige forordning (betragtning 33).
(9) Ibid., betragtning 34.
(10) Rapporten — kapitel 2, s. 6-7.
(11) Rapporten — kapitel 2, s. 10.
(12) http://en.pkulaw.cn/display.aspx?cgid=311950&lib=law, tilgået den 25. januar 2019.
(13) Rapporten — kapitel 2, s. 20-21.
(14) Rapporten — kapitel 3, s. 41, 73-74.
(15) Rapporten — kapitel 6, s. 120-121.
(16) Rapporten — kapitel 6, s. 122-135.
(17) Rapporten — kapitel 7, s. 167-168.
(18) Rapporten — kapitel 8, s. 169-170, 200-201.
(19) Rapporten — kapitel 2, s. 15-16, Rapporten — kapitel 4, s. 50, s. 84, Rapporten — kapitel 5, s. 108-9.
(20) Rapporten — kapitel 3, s. 22-24 og kapitel 5, s. 97-108.
(21) Rapporten — kapitel 5, s. 104-9.
(22) OECD (2019), »Measuring distortions in international markets: the aluminium value chain«, OECD Trade Policy Papers, No. 218, OECD Publishing, Paris, https://doi.org/10.1787/c82911ab-en.
(23) OECD-undersøgelsen, s. 29.
(24) Den Australske Antidumpingkommission, Aluminium Extrusions from China, REP 248, s. 79 (13. juli 2015).
(25) M. Taube (2017). Analysis of Market Distortions in the Chinese Non-Ferrous Metals Industry, Think!Desk, 24. april 2017, s. 51.
(26) Jf. f.eks. en rapport om Shandong-provinsregeringens manglende evne til at bremse udvidelsen af aluminiumskapaciteten: https://mp.weixin.qq.com/s?__biz=MzI2OTUyMzA0Nw==&mid=2247494318&idx=1&sn=9690ca50845c19f38eafff659516817a&chksm=eaddaba6ddaa22b071a5e2588aa787ed6f6a1a964ccae55c4d85c6f7ccbfcb5cedd3cdceac9d&scene=0&pass_ticket=JFplYZoDqNTFmOPYUGJbMwF0XlC1N3hAJ3EYPpsKx6rkt4fSeZ4TwIvB5BffX4du#rd (tilgået den 22. februar 2019).
(27) Rapporten — kapitel 15, s. 387-388.
(28) Rapporten — kapitel 5, s. 100-1.
(29) Rapporten — kapitel 2, s. 26.
(30) Rapporten — kapitel 2, s. 31-2.
(31) Jf. https://www.reuters.com/article/us-china-congress-companies-idUSKCN1B40JU, tilgået den 25. januar 2019.
(32) Rapporten — kapitel 15, s. 388.
(33) http://www.chalco.com.cn/chalcoen/rootfiles/2018/04/19/1524095189602052-1524095189604257.pdf, tilgået den 8. marts 2019
(34) Rapporten — kapitel 4, s. 41-2, 83.
(35) Den 13. femårsplan for Folkerepublikken Kinas økonomiske og sociale udvikling (2016-2020), http://en.ndrc.gov.cn/newsrelease/201612/P020161207645765233498.pdf.
(36) Rapporten — kapitel 15, s. 377.
(37) Rapporten — kapitel 12, s. 275-282 og kapitel 15, s. 378-382.
(38) Rapporten — kapitel 12, s. 275-282.
(39) Rapporten — kapitel 15, s. 378-382, 390.
(40) Rapporten — kapitel 15, s. 384-385.
(41) Rapporten — kapitel 15, s. 382-383.
(42) Rapporten — kapitel 15, s. 385-386.
(43) Rapporten — kapitel 15, s. 386.
(44) Rapporten — kapitel 15, s. 377-387.
(45) Rapporten — kapitel 15, s. 378 og s. 389; OECD-undersøgelsen, s. 25-26.
(46) Rapporten — kapitel 15, s. 390-391.
(47) Rapporten — kapitel 15, s. 392-393.
(48) Rapporten — kapitel 15, s. 393-394.
(49) Rapporten — kapitel 15, s. 395-396.
(50) Ifølge andre kilder er der også forlydende om levering af elektricitet til nedsatte priser. Jf. f.eks.: Economic Information Daily: Worrying over growth downturns, western region releasing preferential policies to support high energy consumption industries http://jjckb.xinhuanet.com/2012-07/24/content_389459.htm (tilgået den 22. februar 2019), rapportering om, hvordan vestlige kinesiske provinser som Shaanxi, Ningxia, Qinghai og Gansu har fortsat med at levere billig elektricitet med henblik på at tiltrække flere investeringer.
(51) Ibid., s. 16, s. 30. De kinesiske myndigheder griber imidlertid også ind i forbindelse med andre input. Et typisk eksempel er kul, hvor regeringen bevarer beføjelsen til at trykke kulpriserne. Jf. også: https://policycn.com/policy_ticker/coal-price-unlikely-to-jump-during-heating-season/?iframe=1&secret=c8uthafuthefra4e (tilgået den 22. februar 2019).
(52) Ibid. s. 16-18.
(53) Rapporten — kapitel 6, s. 138-149.
(54) Rapporten — kapitel 9, s. 216.
(55) Rapporten — kapitel 9, s. 213-215.
(56) Rapporten — kapitel 9, s. 209-211.
(57) Beslutningsmemorandum vedrørende den foreløbige positive afgørelse: Countervailing Duty Investigation of certain Aluminium Foil from The People's Republic of China, offentliggjort af the International Trade Administration, Department of Commerce, den 7. august 2017, IX.E. s. 30, findes på https://enforcement.trade.gov/frn/summary/prc/2017-17113-1.pdf (senest tilgået den 11. marts 2019).
(58) Rapporten — kapitel 13, s. 332-337.
(59) Rapporten — kapitel 13, s. 336.
(60) Rapporten — kapitel 13, s. 337-341.
(61) Rapporten — kapitel 6, s. 114-117.
(62) Rapporten — kapitel 6, s. 119.
(63) Rapporten — kapitel 6, s. 120.
(64) Rapporten — kapitel 6, s. 121-122, 126-128, 133-135.
(65) Rapporten — kapitel 6, s. 121-122, 126-128, 133-135.
(66) Rapporten — kapitel 15, s. 386.
(67) Jf. f.eks.: China Economic Daily: Ifølge Chinese Academy of Fiscal Sciences får statsejede virksomheder lån til en rente, der er 1,5 % lavere end de private virksomheder http://www.ce.cn/xwzx/gnsz/gdxw/201708/01/t20170801_24724804.shtml (tilgået den 22. februar 2019).
(68) OECD-undersøgelsen, s. 21.
(69) Hvis der ikke findes nogen produktion af den undersøgte vare i et land med et tilsvarende udviklingsniveau, kan det overvejes at anvende produktion af en vare i samme generelle kategori og/eller sektor som den undersøgte vare.
(70) https://data.worldbank.org/income-level/upper-middle-income, tilgået den 25. januar 2019.
(71) Kategorien »basismetaller« omfatter aluminium under kode C24.4.2.
(72) NACE-koderne findes på http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/index/nace_all.html.
(73) Lønomkostningerne er tilgængelige på http://www.turkstat.gov.tr/PreIstatistikTablo.do?istab_id=2088.
(74) Pressemeddelelsen om den årlige ændring af det indenlandske producentprisindeks for fremstillingssektoren findes på http://www.turkstat.gov.tr/PreTabloArama.do?metod=search&araType=hb_x.
(75) Pressemeddelelsen om priserne på elektricitet i Tyrkiet findes på http://www.turkstat.gov.tr/PreHaberBultenleri.do?id=27665.
(76) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2384 af 17. december 2015 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om afslutning af proceduren vedrørende importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Brasilien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 332 af 18.12.2015, s. 63, betragtning 31).
(77) Idem, betragtning 83-84.
(78) US International Trade Commission, Aluminium Foil from China, undersøgelse nr. 701-TA-570 og 731-TA-1346 (Final), april 2018, tabel VII-4.
(79) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat H, 1049 Bruxelles/Brussel, Belgien.
(80) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
BILAG
Den gyldige handelsfaktura, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, skal indeholde en erklæring underskrevet af en af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, og være udformet på følgende måde:
|
1) |
navn og stilling for den ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen |
|
2) |
følgende erklæring: »Undertegnede bekræfter, at den (mængde) af visse typer folie af aluminium i ruller, der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af (virksomhedens navn og hovedsæde) (Taric-tillægskode) i Folkerepublikken Kina. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte. Dato og underskrift«. |