|
9.11.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 394/1 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/1928
af 31. august 2021
om ændring af delegeret forordning (EU) 2020/760 for så vidt angår forvaltningen og mængderne af visse toldkontingenter for Argentina og om berigtigelse af nævnte forordning for så vidt angår dens overgangsbestemmelser
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 185, artikel 186 og artikel 223, stk. 2,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (2), særlig artikel 64, stk. 6, og artikel 66, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/760 (3) indeholder supplerende regler til forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår forvaltning af import- og eksporttoldkontingenter for landbrugsprodukter, for hvilke der gælder en licensordning, og supplerende regler til forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår sikkerhedsstillelse i forbindelse med forvaltning af toldkontingenter. |
|
(2) |
Ved aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Argentinske Republik i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 vedrørende ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (»aftalen«), der blev indgået ved Rådets afgørelse (EU) 2021/1213 (4), ændres forvaltningssystemet for visse toldkontingenter. |
|
(3) |
I aftalen indføres en ændring af forvaltningen af toldkontingentet for hvidløg med oprindelse i Argentina fra en ordning med traditionelle og nye importører til metoden med samtidig behandling, som ikke er omfattet af kravet om referencemængde. Som følge heraf bør artikel 9, stk. 4, i delegeret forordning (EU) 2020/760 udgå. |
|
(4) |
I aftalen opdeles også toldkontingenter med løbenummer 09.4213 og 09.4412, som vedrører fjerkræ, og en del af mængderne herfra tildeles til to nyoprettede toldkontingenter for varer med oprindelse i Argentina: løbenummer 09.4289 og 09.4290. Der bør indsættes henvisninger til disse nye toldkontingenter i artikel 9, stk. 6 og 7, i delegeret forordning (EU) 2020/760. |
|
(5) |
I henhold til artikel 27, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2020/760 finder nævnte forordning anvendelse på de kontingentperioder, der begynder fra og med den 1. januar 2021. I overgangsbestemmelsen i artikel 26, stk. 1, i nævnte forordning fastsættes det, at den i artikel 9 i nævnte forordning omhandlede referencemængde kan fastsættes i overensstemmelse med de forordninger, der ophæves i artikel 25 i nævnte forordning, i de to første kontingentperioder »efter denne forordnings ikrafttræden«. Denne ordlyd bør tilpasses artikel 27, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2020/760 ved at henvise til de to første kontingentperioder, »som denne forordning finder anvendelse på«. |
|
(6) |
Der skal foretages en tilsvarende berigtigelse i artikel 26, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2020/760. I nævnte bestemmelse bør det desuden præciseres, at referencemængden kan fastsættes ved anvendelse af hele kontingentperioder i stedet for perioder på 12 måneder. |
|
(7) |
For at undgå forvirring bør den tilsvarende betragtning også berigtiges. |
|
(8) |
Delegeret forordning (EU) 2020/760 bør derfor ændres og berigtiges i overensstemmelse hermed. |
|
(9) |
Artikel 9, stk. 4, i delegeret forordning (EU) 2020/760 bør fortsat finde anvendelse på den igangværende toldkontingentperiode for toldkontingentet med løbenummer 09.4104 indtil begyndelsen af den første toldkontingentperiode for toldkontingentet med løbenummer 09.4288 i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 (5). |
|
(10) |
Ændringen af artikel 9, stk. 6 og 7, i delegeret forordning (EU) 2020/760 bør finde anvendelse fra begyndelsen af den første toldkontingentperiode for toldkontingenter med løbenummer 09.4289 og 09.4290, som påbegyndes efter denne forordnings ikrafttræden — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændringer og berigtigelser af delegeret forordning (EU) 2020/760
I delegeret forordning (EU) 2020/760 foretages følgende ændringer og berigtigelser:
|
1) |
Betragtning 18 affattes således:
|
|
2) |
I artikel 9 foretages følgende ændringer:
|
|
3) |
Artikel 26 affattes således: »Artikel 26 Overgangsbestemmelser I de første to kontingentperioder, som denne forordning finder anvendelse på i overensstemmelse med artikel 27, stk. 2, kan den licensudstedende myndighed fastsætte den i artikel 9 omhandlede referencemængde i overensstemmelse med de relevante ophævede forordninger, der er anført i artikel 25. Hvis et toldkontingent, der er omfattet af kravet om referencemængde i artikel 9, ikke er udnyttet fuldt ud i den ene af eller begge kontingentperioder før den første kontingentperiode, som denne forordning i henhold til artikel 27, stk. 2, finder anvendelse på, kan aktørerne vælge at fastsætte deres referencemængde enten i henhold til artikel 9, stk. 1, i denne forordning eller anvende de to foregående kontingentperioder, hvor toldkontingentet blev udnyttet fuldt ud.« |
Artikel 2
Overgangsbestemmelser
Artikel 9, stk. 4, i delegeret forordning (EU) 2020/760 finder fortsat anvendelse på den igangværende toldkontingentperiode for toldkontingentet med løbenummer 09.4104.
Artikel 3
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 1, stk. 2, litra b), anvendes fra begyndelsen af den første toldkontingentperiode for toldkontingenter med løbenummer 09.4289 og 09.4290, som påbegyndes efter denne forordnings ikrafttræden.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 31. august 2021.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.
(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/760 af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår forvaltning af import- og eksporttoldkontingenter, for hvilke der gælder en licensordning, og supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår sikkerhedsstillelse i forbindelse med forvaltning af toldkontingenter (EUT L 185 af 12.6.2020, s. 1).
(4) Rådets afgørelse (EU) 2021/1213 af 13. juli 2021 om indgåelse på Unionens vegne af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Argentinske Republik i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 vedrørende ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (EUT L 264 af 26.7.2021, s. 1).
(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 af 17. december 2019 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013, (EU) nr. 1308/2013 og (EU) nr. 510/2014 for så vidt angår forvaltningsordningen for toldkontingenter med licenser (EUT L 185 af 12.6.2020, s. 24).